Seneste nyheder

6. november 2026

Brøndby udlejer dyrt flop til polsk fodbold

Fodboldægteskabet mellem superligaklubben Brøndby og fransk-senegaleseren Ousmane Sow har været ulykkeligt, og det tager parterne nu konsekvensen af.

Et halvt år efter at være blevet købt for over 20 millioner kroner er den 26-årige kantspiller blevet udlejet til polske Jagiellonia Bialystok i resten af sæsonen.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.

Fodbolddirektør Julius Ohnesorge er glad for at sende Sow videre efter 14 kampe uden hverken mål eller måloplæg for Brøndby. I indeværende sæson har han end ikke været på bænken.

– Vi har en trup, hvor der er hård konkurrence om pladserne. Ikke mindst i offensiven. Den konkurrence er ikke faldet ud til Ousmanes fordel, og derfor har vi sammen aktivt afsøgt muligheden for et skifte. Det er nu lykkedes, og det er jeg rigtig glad for, siger Ohnesorge.

Sow blev købt i netop den polske liga efter at have spillet en god halvsæson for Gornik Zabrze.

Jagiellonia Bialystok har fået en købsoption med i lejeaftalen, oplyser Brøndby.

RITZAU

Jonas Vingegaard er færdig for i år

Cykelstjernen Jonas Vingegaard kommer til at betale en høj pris for at have brækket et kraveben under sommerens Tour de France.

Nu står det klart, at han ikke kommer tilbage for at køre flere løb i 2026.

Det oplyser Team Visma på sin hjemmeside.

Vingegaard havde ellers udtrykt håb om at kunne køre VM i Canada i slutningen af september, men det kommer altså ikke til at blive tilfældet.

– På grund af kravebensskaden er min genoptræning blevet forsinket, og det er ikke muligt for mig at komme tilbage på mit topniveau i den kommende periode.

– Mit fokus er på at forberede mig optimalt til at indfri mine mål i 2027-sæsonen, siger danskeren.

Visma-sportsdirektør Marc Reef støtter Vingegaards beslutning.

– Efter en travl periode med mange løbsdage og et kravebensbrud er det bedst for ham at fokusere på 2027, siger Reef.

Vingegaard og sportsdirektøren vil i de kommende uger lægge planer for, hvordan danskeren skal forberede sig til den nye sæson, og hvilke løb han skal satse på.

Selv om Vingegaard ikke kunne levere som håbet under Tour de France, kan han se tilbage på et 2026 med flere store sejre.

Størst af dem alle var den samlede triumf i Giro d’Italia.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Mandag den 17. august 2026

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 09.30

Fyn:
Nogen sol og tørt med temp. mellem 17 og 21 grader. Let til frisk vind fra vest og nordvest. I aften fortsat tørt med nogen sol, og i nat letskyet til skyet. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis op til frisk eller hård vind.

København og Nordsjælland:
Nogen sol og måske enkelte byger. Temp. mellem 17 og 21 grader. Svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til frisk vind. I aften fortsat nogen sol med enkelte byger. I nat letskyet til skyet og over Nordøstsjælland enkelte byger, der stedvis kan være med torden. Temp. ned mellem 12 og 15 grader. Svag til jævn vind mellem vest og nordvest, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Nogen sol og måske enkelte byger. Temp. mellem 17 og 21 grader. Svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til frisk vind. I aften fortsat nogen sol med enkelte byger, især i den nordlige del af regionen, og i nat letskyet til skyet. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind mellem vest og nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Bornholm:
Nogen sol, men ud på eftermiddagen en del sol og mulighed for enkelte byger. Temp mellem 17 og 20 grader. Let til frisk vind omkring vest. I aften fortsat sol, og i nat letskyet til skyet med enkelte byger. Temp. nedomkring 15 grader. Svag til frisk vind fra nordvest.

Politiet har erfaret, at der er optaget en video af et knivstikkeri, der kostede en 16-årig dreng livet ved en såkaldt puttefest fredag i Roskilde.

Men politiet er ikke selv i besiddelse af videoen og efterlyser den derfor.

Det fremgår af et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Mandag den 17. august 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 08.10

Nogen sol og enkelte lette byger, især over den nordlige del af landet. Temp. op mellem 15 og 21 grader. I aften fortsat nogen sol med enkelte byger især mod øst. I nat letskyet til skyet og enkelte byger over Nordøstsjælland, lokalt med risiko for torden. Temp. ned mellem 8 og 15 grader, koldest i Jylland. Hele døgnet svag til frisk vind fra vest og nordvest, ved vestvendte kysterne stedvis op til hård vind.

Seks meldes dræbt i missilangreb i russisk grænseregion

Seks personer er blevet dræbt i et ukrainsk missilangreb i den russiske grænseregion Belgorod. Blandt de dræbte er et 14-årigt barn, og yderligere fire personer er blevet såret. Det skriver regionens fungerende guvernør, Aleksandr Sjuvajev, mandag morgen på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters. Også Ukraine har været under angreb natten til mandag, hvor havnebyen Izmajil blev ramt. Det melder ukrainske myndigheder, ligeledes ifølge Reuters. Meldingerne kommer efter et blodigt søndagsdøgn, hvor angreb i de to lande samlet set kostede 19 mennesker livet.

Originalt manuskript fra tv-serien Matador er kommet på auktion

En række genstande fra tv-serien Matador er kommet på auktion hos Bruun Rasmussen.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse mandag morgen.

Dermed kan man nu byde på et komplet sæt af originale manuskripter og flere kostumer fra serien.

Manuskripterne er blevet vurderet til at have en samlet værdi på op mod 100.000 kroner.

Peter Broe, der er specialist i samlerobjekter hos auktionshuset, siger i meddelelsen, at serien fortsat har stor interesse på trods af at være næsten 50 år gammel.

– Der er i dag en hel samlerindustri omkring den, siger han i meddelelsen.

– Det er derfor fantastisk endnu en gang at kunne give samlere og fans mulighed for at erhverve et lille stykke af den tv-serie, som for længst er blevet en del af dansk kulturarv.

I december sidste år solgte Bruun Rasmussen også en række genstande fra tv-serien.

RITZAU

Efter tre år åbner psykiatrisk hjælp via 112 og lægevagt i hele landet

Borgere, der ringer 112 eller kontakter lægevagten, får fremover hurtigere adgang til psykiatrifaglig rådgivning med en ny psykiatrisk akuttelefon.

Mandag åbner den såkaldte psykiatriske akuttelefon i alle landets fem regioner.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse, efter at alle regionerne er klar med den nye ordning, som første gang blev introduceret i 2023 i en psykiatriaftale mellem alle Folketingets partier.

Halvandet år efter, i 2025, blev et bredt flertal i Folketinget enige om at integrere den psykiatriske akuttelefon med alarmcentralens telefon 112 og lægevagten rundt i regionerne.

Helt konkret betyder ordningen, at alle borgere, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom, får én samlet adgang til akut hjælp.

Den psykiatriske akuttelefon hører hjemme hos hver af regionernes AMK-vagtcentraler, der modtager, vurderer og koordinerer opkald fra 112.

Hvis man som borger eller pårørende så eksempelvis ringer til lægevagten med en psykisk problemstilling, kan lægevagten i omstillingen til AMK-vagtcentralen markere, at det er en psykiatrihenvendelse til en visitator med psykiatrikompetencer.

Den nye funktion bemandes af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med psykiatrisk erfaring i tæt samarbejde med regionernes psykiatriske speciallæger.

Patienter med behov for indlæggelse vil fortsat blive tilset af ambulancepersonale og bragt til akut psykiatrisk vurdering.

Den nye ordning, som regionerne over længere tid har været i gang med at implementere, skal give borgere den rette støtte hurtigere.

Blandt andet så der kan sættes ind, før en situation forværres eller udvikler sig til et behov for akut indlæggelse.

Ordningen har ladet vente på sig.

Da en 22-årig mand, der var kendt i psykiatrien, i sommeren 2022 dræbte tre personer i Field’s, satte det gang i debatten om psykiatriens udfordringer.

Blandt andet var flere ude at efterspørge en national psykiatrisk akuttelefon.

Mia Kristina Hansen, der er formand i Sind, som er landsforeningen for psykisk sundhed, ytrede et år efter, at hun ville ønske, at akuttelefonen blev en realitet hurtigt.

Hun fremhævede Field’s-sagen som et eksempel på, hvorfor en akuttelefon er vigtig.

– Hvis gerningsmanden havde ringet ind, og de havde vurderet, at der var brug for, at nogen kom ud til ham og hjalp ham, så tror jeg, at det kunne have gjort en stor forskel.

Ida Auken (S), der er sundheds- og kirkeminister, peger på, at den psykiatriske akuttelefon er en del af et historisk løft af psykiatrien, der er i gang.

– For mange mennesker med psykisk sygdom vil den psykiatriske akuttelefon være en hurtig og let adgang til hjælp, siger hun i pressemeddelelsen mandag.

Den nye funktion vil blive fulgt tæt, skriver Danske Regioner, og erfaringerne vil indgå i en efterfølgende evaluering.

RITZAU

Seks meldes dræbt i missilangreb i russisk grænseregion

Et ukrainsk missilangreb har dræbt seks personer i den russiske region Belgorod, der ligger ved grænsen til Ukraine.

Det skriver Aleksandr Sjuvajev, der er regionens fungerende guvernør, mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Blandt de dræbte er et 14-årigt barn, skriver Sjuvajev.

Han tilføjer, at yderligere fire personer er blevet såret i angrebet.

– Ukrainske terrorister angreb landsbyen Koloskovo i distriktet Valujskij med missiler, skriver den fungerende guvernør ifølge AFP på den russiske statslige beskedtjeneste Max.

Angrebet sker efter et blodigt søndagsdøgn, hvor angreb i Rusland og Ukraine sammenlagt kostede 19 mennesker livet.

Én af dem mistede livet, da et droneangreb ramte en bus nær byen Belgorod, der deler navn med regionen, meldte Sjuvajev søndag ifølge Reuters.

Situationen ved fronten er fastlåst, og det samme er tilfældet for det diplomatiske spor.

Det har fået de to lande til at øge antallet af langtrækkende angreb bag fjendens linjer, hvilket har sendt de civile dødstal op på de højeste niveauer siden krigens første måneder i 2022.

RITZAU

Enhedslisten: Lavere moms på mad er afgørende for regeringens liv

Lavere moms på fødevarer er så vigtig for støttepartiet Enhedslisten, at regeringens liv afhænger af, at forslaget bliver gennemført.

Hvis det ikke sker, er regeringens liv i fare, siger politisk ordfører Pelle Dragsted til Børsen.

– Det er ikke en trussel. Det er et faktum, siger Dragsted.

– Hvis den her regering skal blive en succes, så skal den lade være med at prøve at løbe om hjørner med Enhedslisten, fordi den jo vågner om morgenen og er afhængig af vores mandater.

Regeringsgrundlaget lægger op til at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne momsen på frugt og grønt.

Ifølge et svar fra Skatte- og Vækstministeriet vil forslaget koste 17,4 milliarder kroner om året.

Forslaget har mødt hård kritik fra økonomer, som blandt andet advarer om, at det er en dyr og ineffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Kritikken går videre på, at lavere moms ikke nødvendigvis slår fuldt igennem i lavere priser, men kan ende som højere indtjening hos virksomheder.

Men Enhedslisten afviser kategorisk at erstatte forslaget med andre løsninger.

Dragsted kalder moms på fødevarer for en uretfærdig skat, fordi den rammer personer med lave indkomster hårdere end personer med høje indkomster.

Han retter en bredside mod de økonomer, der har kritiseret forslaget, og siger, at der i Danmark er “mainstreamøkonomer”, hvis regnemetoder ligner hinanden meget.

Han anerkender dog, at der kan være administrative byrder forbundet med differentieret moms.

RITZAU

Den kommende uge kommer til at skifte mellem sol, regn og byger hver eneste dag.

Det siger Klaus Larsen, der er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Det er en uge, der er udformet efter den kølige sommermodel. Det bliver vådt, siger han.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Mandag den 17. august 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 04.40

Nogen sol, og enkelte byger, især nordpå. Temp. op mellem 15 og 21 grader. I aften fortsat nogen sol med enkelte byger især mod øst, og i nat letskyet til skyet. Temp. ned mellem 8 og 15 grader, koldest i Jylland. Hele døgnet svag til frisk vind fra vest og nordvest, ved vestvendte kysterne stedvis op til hård vind.

Skuespiller Hayden Panettiere er død i en alder af 36 år

Den amerikanske skuespiller Hayden Panettiere er død i en alder af 36 år.

Det oplyser en repræsentant for Panettiere i en udtalelse til mediet ABC News.

– Det er med dyb sorg, at vi meddeler, at vores elskede Hayden tragisk er gået bort.

– Hun var et fantastisk lyspunkt og en naturkraft, som bragte umådelig meget kærlighed og glæde til alle, der kendte hende – og til de millioner, der så hende på skærmen, står der i udtalelsen.

Der er ikke umiddelbart blevet delt oplysninger om omstændighederne for skuespillerens død, skriver ABC News.

Hayden Panettiere begyndte sin karriere som barnestjerne og har optrådt inden for både tv og film.

Hun fik sit gennembrud i 2006 i NBC-tv-serien “Heroes”, hvor hun i fire sæsoner spillede cheerleaderen Claire Bennet.

Samme år havde hun hovedrollen i den tredje af Bring it On-filmene “Bring It On: All or Nothing”.

Berømmelsen voksede yderligere, da hun fra 2012 til 2018 spillede karakteren Juliette Barnes i serien “Nashville”.

Panettiere har blandt andet også medvirket i “Remember the Titans”, “Raising Helen”, “Ice Princess” og “Scream 4”.

I maj udgav hun selvbiografien “This Is Me: A Reckoning”.

Her åbnede hun ifølge The Hollywood Reporter op om opvæksten i rampelyset og udfordringer med blandt andet misbrug og fødselsdepression.

Skuespilleren var fra 2009 til 2011 og igen fra 2013 til 2018 i et forhold med den ukrainske sværvægtsbokser Wladimir Klitschko.

De fik i 2014 datteren Kaya.

RITZAU

Amerikansk missionær bortført i Niger vender hjem til USA

Den amerikanske missionær Kevin Rideout er nu fri, efter han blev bortført i Niger sidste år. Han er blevet genforenet med sin hustru og gør sig klar til at rejse hjem til USA. Det oplyser USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag på sit sociale medie. Præsidenten tilføjer, at han ser frem til at byde parret velkommen i Det Hvide Hus. Kevin Rideout arbejdede for missionsorganisationen SIM International. De oplyser, at han er ved godt helbred og i de amerikanske myndigheders varetægt. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Ifølge avisen New York Times er det endnu uklart, hvilken gruppe der holdt amerikaneren fanget.

Tauson er færdig i doubleturnering i Cincinnati

Den danske tennisspiller Clara Tauson er sammen med doublemakkeren Ann Li fra USA færdig ved WTA-turneringen i den amerikanske storby Cincinnati.

Makkerparret tabte 4-6, 2-6 til Anna Danilina fra Kasakhstan og Aleksandra Krunic fra Serbien.

Tauson og Li spillede lige op med modstanderne i det meste af første sæt, indtil de blev brudt til 4-5. Modstanderparret kunne herefter serve sættet hjem.

I andet sæt blev Tauson og Li brudt to gange, og efter en kamp på godt en time var nederlaget en realitet.

I singleturneringen spillede Tauson sig i weekenden videre til tredje runde.

Her forsøger Tauson at samle så mange ranglistepoint som muligt for at forbedre sin placering som nummer 42 i verden frem mod grand slam-turneringen US Open, hvor kun de 32 bedste spillere bliver seedet.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 17. august 2026.

Der er kulingvarsel for Fisker.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag morgen, udsendt klokken 04.40.

Østersøen omkring Bornholm:
Nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nordvest 7 til 12 m/s. God sigt. Sundet: Nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Skagerrak:
I den østlige del sydøst 7 til 12 m/s. Og i den vestlige del nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag nord 7 til 12 m/s. God sigt. I aften og i nat i den østlige del nordøst 4 til 9 m/s. Og i den vestlige del nordvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Fisker:
Kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Og i den sydvestlige del nordvest 4 til 9 m/s. God sigt. I aften kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. I nat nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Nordvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Håbet om overlevende svinder en uge efter jordskælv i Colombia

Håbet om at finde overlevende svinder i Colombia. Det er nu en uge siden, at et voldsomt jordskælv ramte landet. Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag. Næsten 300 personer har mistet livet, og mindst 140 er fortsat savnet. Lige nu arbejder store maskiner på at fjerne murbrokker i de ramte byer. Ødelæggelserne er massive, og næsten 27.000 boliger er ødelagt. Derfor må mange overlevende sove udendørs. I byen Cali vurderer borgmester Alejandro Eder, at genopbygningen vil koste over 20 milliarder kroner. Alligevel nægter frivillige redningsfolk at give op. De leder fortsat for at holde håbet i live.

Håbet om overlevende svinder en uge efter jordskælv i Colombia

Lyden af rendegravere, kraner og bulldozere har søndag runget gennem Colombias jordskælvsramte byer, mens beredskabet har arbejdet på at fjerne murbrokker.

Chancerne for at finde overlevende er efter en uge dog små.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag.

Jordskælvet ramte sidste mandag med en beregnet størrelse på 7,4. Det var det kraftigste i Colombia i det indeværende århundrede.

Næsten 300 personer har mistet livet, og tusindvis af bygninger er blevet ødelagt.

Ifølge myndigheder i landet er mindst 140 personer fortsat savnet.

I byen Pereira i den vestlige del af landet, hvor jordskælvet ramte, siger den 30-årige sygeplejestuderende Andres Cano, at håbet om at finde overlevende er blevet “langt mindre”.

Han er sammen med sine venner trukket i hjelm og orange vest for at bidrage til indsatsen.

– Man føler sig udmattet, det er mest mentalt udmattende, siger han.

Jordskælvet betragtes ifølge AFP som den første store prøve for den højreorienterede præsident Abelardo de la Espriella, som blev taget i ed blot tre dage før jordskælvet.

RITZAU

Justitsminister forsvarer anklager efter Trump-kritik i bassinsag

USA’s justitsminister, Todd Blanche, forsvarer nu topanklager Jeanine Pirro. Det sker, efter at præsident Donald Trump har kritiseret hende i en sag om hærværk. Sagen handler om et bassin ved Lincoln Memorial, som er renoveret for omkring 95 millioner kroner. Da bunden begyndte at skalle af, blev en mand tiltalt for hærværk. Jeanine Pirro droppede dog sagen og gav en entreprenør skylden. Det fik Donald Trump til at kritisere beslutningen. Men i et interview med tv-stationen NBC søndag bakker justitsministeren op om anklageren. Han afviser dog at love, at ministeriet fremover vil arbejde uafhængigt af Det Hvide Hus.

Justitsminister forsvarer anklager efter Trump-kritik i bassinsag

USA’s justitsminister, Todd Blanche, har søndag meddelt, at han bakker op om Jeanine Pirro, som er topanklager i Washington D.C.

Det sker, efter at Pirro har fået kritik af præsident Donald Trump for håndteringen af en sag om påstået hærværk mod bassinet ved Lincoln Memorial.

Blanche udtaler sig om sagen i NBC-udsendelsen “Meet the Press”.

– Jeg støtter fuldt ud den amerikanske anklager Pirro, og det gør præsident Trump også, siger Blanche.

Trumps administration fremskyndede renoveringen af Lincoln Memorial Reflecting Pool op til fejringen af den 4. juli, hvor USA markerede sine 250 år som nation.

Renoveringen havde en pris på omkring 14,7 millioner dollar – omkring 95 millioner kroner. Inden for få uger opstod der en algeopblomstring, og materialet i bunden af bassinet begyndte at skalle af.

Føderale myndigheder rejste efterfølgende tiltale mod blandt andet den tidligere amerikanske OL-deltager David Hearn for hærværk.

I et retsdokument bad Jeanine Pirro dog om at få sagen mod Hearn afvist.

Her gav hun en entreprenørs “mangelfulde” arbejde skylden for problemerne. Hun anklagede samtidig indenrigsministeriet for at have givet ufuldstændige oplysninger.

Fra Trump lød det efterfølgende, at Pirro burde genoverveje det, han kaldte en forhastet beslutning om at droppe sagen.

Til NBC News siger Blanche, at han ikke bebrejder Trump for at være frustreret over sagen. Han tilføjer, at et øjenvidne har sagt, at det havde observeret hærværk ved bassinet.

– Det er noget andet end spørgsmålet om, hvorvidt vi i sidste ende har beviserne. Jeg synes ikke, det er rimeligt at dømme hende på baggrund af én enkelt sag på grund af de beviser, vi havde, siger Todd Blanche.

Det Hvide Hus har bedt Justitsministeriet undersøge muligheden for at rejse nye tiltaler i forbindelse med det påståede hærværk ved bassinet.

– Den amerikanske anklager Pirro gør et fantastisk stykke arbejde med at håndhæve det og med at gå efter enhver, der gør det (begår hærværk, red.), siger Blanche.

Blanche blev tidligere på måneden med et snævert flertal godkendt som Trumps justitsminister.

I interviewet søndag afviser han at bekræfte, at justitsministeriet ville arbejde uafhængigt af Det Hvide Hus.

– Nej, det vil jeg ikke love, siger Blanche til NBC, men tilføjer, at han vil handle med integritet og “rejse tiltale uden frygt eller nogen form for favorisering”.

RITZAU/Reuters

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]