Seneste nyheder

Når overenskomstforhandlingerne for ansatte i staten begynder mandag, går soldaternes fagforeninger ind med ønsket om et lønløft.

Det skriver DR, der har talt med formændene for tre af soldaternes fagforeninger.

Niels Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, sætter endda gerne beløb på.

– Jeg mener, at et generelt løft til alle i uniform på omkring 5000 om måneden ville være passende, siger han til DR.

Ifølge DR er grundlønnen i dag på omkring 24.000 kroner for en soldat.

Niels Tønning mener, at “man skal være villig til at bruge et sted mellem en og halvanden milliard kroner” for, at der kan være tale om “et substantielt løft” af soldaternes vilkår.

Fagforeningerne Hærens Konstabel- og Korporalforening og Centralforeningen for Stampersonel vil også have et løft af soldaternes løn.

– Der kan vi bare konstatere, at den løn, vi giver soldaterne i dag, den er ikke super prangende. Der er tale om mennesker, vi beder om at træde til med livet som indsats, og derfor fortjener de også at få en ordentlig og anstændig honorering, siger formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening Tom Block til DR.

Siden den massive oprustning af Danmark gik i gang, har soldaternes ansættelsesvilkår løbende været i fokus.

Også fra politisk side, hvor flere partier støtter, at soldaterne får mere i løn.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har ligeledes erklæret sig åben for at give mere i løn til ansatte i Forsvaret.

– Der er nogle rammevilkår, vi bliver nødt til at forholde os til. Så ja, jeg åbner for, at vi skal give flere penge til soldaterne i løn, sagde han til Berlingske i juli.

Han uddybede ikke, hvilke medarbejdergrupper i Forsvaret, der skal have mere i løn. Det ville han “folde ud lidt senere”.

Regeringen har afventet en analyse fra en ekspertgruppe, der skulle analysere soldaternes lønninger.

Den analyse har DR fået lækket, og i den peges der på fire uhensigtsmæssigheder i soldaternes løn.

Blandt andet at de lavestlønnede i Forsvaret ikke får særlig meget ud af den del af lønnen, som forhandles individuelt.

Vejret bliver denne weekend mildt med plads til både regn og lidt sol.

Det siger Erik Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

– Vejret bliver sådan sent fint at være ude i, men det vil selvfølgelig ikke føles så juleagtigt, siger meteorologen.

Fredag står Danmark op til en skyet dag, der ud over enkelte regndråber dog vil byde på tørvejr.

Temperaturen vil her ligge på 5-10 graders varme, mens vinden bliver svag til jævn fra sydvest og vest, inden den i løbet af dagen drejer til syd.

Fredag aften og natten til lørdag vil dis og tåge melde sig på banen. Det bliver efterfulgt af regn, inden et lidt større regnvejr i løbet af natten skal forbi, forklarer Erik Hansen.

Det betyder, at lørdag morgen også starter ud med regn flere steder.

– Men i løbet af dagen klarer det op, så vi kan få hul igennem til solen. Det skal man nok sætte pris på, for ellers er det jo en periode med meget gråvejr og mange skyer.

Bornholmerne kan dog blive snydt for synet af en blå himmel, da opklaringen først her kommer ud på eftermiddagen eller aftenen.

Lørdag vil temperaturen igen være mild med 6-9 graders varme.

Søndag ser ud til at blive endnu en skyet dag – men her vil det være overvejende tørt med 6-10 graders varme.

Om natten bliver det næsten lige så varmt, og der er derfor ikke umiddelbart udsigt til nattefrost, fastslår meteorologen.

– Vi henter vejret fra sydvest, og det er et mildt hjørne på den her årstid, som også giver en hel del skyer, forklarer han.

Også for næste uge ser det ud til, at man skal regne med mildt vejr uden hvidt nedbør til snebolde eller kælketure.

– Hvis man tager de helt lange briller på — og det er med en meget stor usikkerhed — så ser vejret frem mod den 24. december ud til at fortsætte som det milde vejr.

– Men man kan selvfølgelig ikke helt afskrive, at der kan komme lidt hvidt frem mod juleaften, siger Erik Larsen.

Prisen for Årets Spil ved Game Awards i Los Angeles går til “Clair Obscur: Expedition 33”.

Årets Spil er uddelingens hovedpris. Den regnes for at være en af branchens fineste.

Det franske indie-spil dominerede den årlige prisuddeling i den amerikanske storby og vandt hele ni priser i alt. Spillet var nomineret i rekordmange kategorier.

“Clair Obscur: Expedition 33” er udviklet af den franske spiludvikler Sandfall Interactive.

Guillaume Broche fra Sandfall Interactive takkede blandt andet sit hold, da han modtog hovedprisen.

– Jeg vil også gerne sende en tak til de helte i denne her branche – de mennesker, der laver tutorials på YouTube om, hvordan man laver et spil – for vi havde ingen idé om, hvordan man laver et spil før, siger han ifølge AFP.

Den internationale prisuddeling har til formål at hædre de bedste videospil, der kom på markedet i 2025.

Det er 12. gang, at prisuddelingen finder sted. I alt 29 priser blev uddelt ved årets Game Awards.

“Clair Obscur: Expedition 33” blev udgivet 24. april. Siden da er spillet blevet yderst populært og har solgt omkring fem millioner eksemplarer.

Spillets popularitet har også vist sig ved, at fans dukker op til messer og spilfestivaler iført stribede sømandstrøjer og røde baretter – et af de mest stereotypisk franske outfits, som spillerne kan give deres karakterer.

Spillet foregår i et mørkt fantasy-univers og følger frivillige fra Expedition 33, der drager ud for at ødelægge væsenet Paintress.

Inspireret af japanske spil som den langvarige Final Fantasy-serie er “Clair Obscur: Expedition 33” et rollespil med turbaserede kampe mod monstrene, der bebor verdenen.

Spillet begyndte i 2020 som et projekt skabt af Guillaume Broche, der dengang arbejdede som udvikler hos den franske spilgigant Ubisoft.

I 2022 blev der indgået en udgivelsesaftale med det britisk-baserede Kepler, som finansierede projektet.

Tidligere er spil som “Astro Bot”, “The Witcher 3: Wild Hunt”, “The Legend of Zelda: Breath of the Wild” og “The Last of Us Part II” løbet med prisen som Årets Spil ved Game Awards.

AFP

Et jordskælv med en styrke på 6,7 har ramt det nordøstlige Japan.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Japans meteorologiske institut advarede i første omgang om, at der kunne komme en mulig tsunami med bølger på op til en meter. Nogle timer senere er varslet blevet ophævet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvet havde ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) en dybde på 16 kilometer og ramte fredag kort før middag lokal tid.

Ifølge tv-stationen NHK er rystelserne mindre end ved det større skælv, der ødelagde veje, knuste ruder og udløste mindre tsunamibølger tidligere på ugen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Japan blev mandag ramt af et jordskælv i samme region med en styrke på 7,5, der også udløste et varsel om tsunamibølger på op til tre meter.

Beboere i områderne blev bedt om at tage væk. Mindre end en time efter mandagens skælv begyndte de første bølger at komme. De største blev målt til 70 centimeter.

Mindst 50 mennesker blev såret af jordskælvet mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Efter mandagens jordskælv udsendte regeringen en særlig advarsel til beboere i et stort område – fra Japans næststørste ø Hokkaido i nord til Chiba øst for millionbyen Tokyo – om at være på vagt.

Ifølge myndighederne var der øget risiko for et nyt kraftigt jordskælv inden for en uge.

Japan er et af de lande i verden, hvor der er flest jordskælv. Mindst hvert femte minut er der rystelser.

Samtidig finder omkring 20 procent af verdens jordskælv med styrker på mindst 6,0 sted i den asiatiske østat.

I 2011 blev Japan ramt af et massivt undersøisk jordskælv med en styrke på 9,0. Det udløste en stor tsunami, og tusindvis af mennesker mistede livet.

Japan bruger selv en skala fra ét til syv til at måle jordskælv. Fredagens jordskælv er målt til fire på denne skala, mens jordskælvet mandag blev målt til den øvrige ende af seks.

Fra årsskiftet vil Kinas regering for første gang i 30 år begynde at opkræve moms på præventionsmidler for at motivere familier til at få flere børn.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Kina har ellers i årtier ført en etbarnspolitik.

Regeringen har tidligere opfordret befolkningen til at bruge prævention, der har været lettilgængelig, undtaget skat og i nogle tilfælde været gratis.

Produkter som kondomer vil blive pålagt en grundmoms på 13 procent, som de fleste varer er underlagt i Kina, skriver AP.

Etbarnspolitikken blev indført omkring 1980 og varede indtil 2015, hvor den blev ændret, så man måtte få to børn i stedet. Da Kinas befolkning begyndte at falde, hævede regeringen i 2021 begrænsningen yderligere til tre børn.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fordømmer USA’s beslaglæggelse af en olietanker fra Venezuela og kalder det pirateri.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– De kidnappede besætningen, stjal skibet og har indviet en ny æra – en æra med kriminelt maritimt pirateri i Caribien, siger Nicolás Maduro.

– Venezuela vil sikre alle skibe for at garantere den frie handel med dets olie over hele verden, tilføjer han.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at USA havde beslaglagt en olietanker ud for Venezuelas kyst.

Den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, frigav senere en video, der viste amerikanske styrker fire sig ned fra en helikopter på olietankerens dæk og derefter gå ind på kommandobroen med deres våben hævet.

Torsdag meddelte Det Hvide Hus, at olietankeren vil blive bragt til en havn i USA, og at amerikanerne har til hensigt at beslaglægge olien.

Ifølge Pam Bondi var skibet en del af et ulovligt olieskibsnetværk, der blev brugt til at transportere sanktioneret olie, skriver AFP.

Beslaglæggelsen af olietankeren kan være et tegn på, at USA vil begynde at gå efter Venezuelas olie, som er landets vigtigste indtægtskilde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump-administration har i månedsvis øget presset på Venezuela med en massiv militær opbygning i regionen.

Amerikanske styrker har bombet en række mistænkte narkosmuglere i Det Caribiske Hav og i Stillehavet, hvilket har kostet næsten 90 mennesker livet.

Trump siger torsdag til journalister i Det Hvide Hus, at USA snart vil begynde at angribe narkosmuglere på land, skriver Reuters.

Præsidenten har tidligere varslet angreb på landjorden, men det er uklart, hvor og hvornår de vil finde sted.

Trump-administrationen siger, at angrebene i Caribien har til formål at stoppe narkosmugling mod USA.

Nicolás Maduro hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til et kupforsøg ved at opruste militært tæt ved Venezuelas kyst.

Det sociale medie Reddit har lagt sag an ved Australiens højesteret, hvor platformen anmoder om en omstødelse af landets forbud mod sociale medier for børn under 16 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et af de sociale medier, der er omfattet af forbuddet, er Reddit. Platformen har ud over anmodningen om omstødelse af hele forbuddet også anmodet om en specifik omstødelse af forbuddet mod Reddit.

Ifølge Reddit, der er børsnoteret i USA, er den nye lovgivning en krænkelse af retten til politisk ytringsfrihed.

Platformen bruges som et online debatforum, hvor brugerne kan dele opslag – også anonymt.

I søgsmålet, der er underskrevet af platformens advokater Perry Herzfeld og Jackson Wherrett, hævdes det, at forbuddet er ugyldigt.

– Med den begrundelse at det krænker den implicitte frihed til politisk kommunikation, lyder det.

Forbuddet trådte i kraft onsdag i Australien og er det første af sin slags i verden. Det gælder ud over Reddit også sociale medier som Facebook og TikTok.

Mens børn og forældre ikke vil blive straffet, hvis ikke de lever op til forbuddet, risikerer store tech-selskaber bøder på over 200 millioner kroner.

I søgsmålet fremgår staten Australien og den australske kommunikationsminister, Anika Wells, som de sagsøgte.

En talsperson for Wells er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om søgsmålet. Ifølge Reuters har regeringen i landet tidligere sagt, at den er klar til kæmpe imod alle juridiske udfordringer af forbuddet.

Både Reddit, det Meta-ejede Instagram, det Alphabet-ejede YouTube og TikTok har i mere end et år ført kampagne mod forbuddet.

Søgsmålet er den anden sag ved Australiens højesteret, der udfordrer forbuddet. I sidste måned indgav to teenagere med støtte fra en australsk delstatslovgiver en klage over forbuddet.

Den er der ifølge Reuters retsmøde om i februar.

Det var en 49-årig mand fra Hørning, der torsdag aften blev fløjet til Aarhus Universitetshospital efter en færdselsulykke ved Vejle.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Mathias Møller fredag morgen.

– Han er i stabil tilstand, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.21, oplyste vagtchefen tidligere på natten.

– Han kom kørende ad Viborg Hovedvej og påkørte en parkeret lastbil med trailer, der holdt på en hvileplads. Personen i lastbilen er ikke kommet til skade, sagde Mathias Møller omkring klokken 01.00 natten til fredag.

Politiet har ingen mistanke om, at der er hverken alkohol eller narkotika involveret, lød det.

I forbindelse med ulykken var der afspærret på strækningen, men afspærringen er fjernet fredag morgen.

Politiet var til stede med patruljer og en bilinspektør, der blandt andet kan vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Man er endnu ikke nået frem til, hvad der fik manden til at påkøre lastbilen, siger Mathias Møller.

– Patruljerne laver deres rapporter, og bilinspektøren laver også én. Vi må se, hvad de viser, når de engang er klar, siger han fredag morgen.

Viborg Hovedvej er en motortrafikvej.

En mand fra El Salvador, der er blevet et billede på USA’s præsident Donald Trumps hårde linje over for migranter, er torsdag blevet løsladt fra de amerikanske immigrationsmyndigheders varetægt.

Det oplyser hans advokat ifølge nyhedsbureauet AFP.

En føderal dommer besluttede torsdag, at Kilmar Abrego Garcia skulle løslades. Han har ifølge dommeren været tilbageholdt uden en lovlig udvisningsordre.

Garcias sag er blevet et stridspunkt for dem, der er imod Trump-administrationens bestræbelser på at gennemføre masseudvisninger over hele landet.

Sagen om den salvadoranske mand har fået stor opmærksomhed i flere amerikanske medier. Han er blevet fremstillet som et symbol på Trumps hårde immigrationspolitik.

Garcia blev i marts fejlagtigt deporteret fra USA til El Salvador. Trump-administrationen hævder, at han er bandemedlem involveret i smugling af andre papirløse migranter, hvilket Garcia selv afviser.

I El Salvador sad han blandt andet i et megafængsel, der er kendt for barske forhold.

USA’s højesteret beordrede, at Trump-administrationen skulle arbejde for at hente Garcia tilbage, efter at regeringen havde indrømmet, at den ved en fejl havde sendt ham til El Salvador.

Men da han i juni kom tilbage til USA, blev han fængslet i Tennessee i en sag, hvor han er tiltalt for menneskesmugling. I august blev han løsladt, mens han afventede en retssag.

Men efter at han vendte tilbage til Maryland, hvor han bor og er gift med en amerikansk kvinde, blev han igen tilbageholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Han skulle deporteres til et af fire afrikanske lande, lød det fra myndighederne. Garcia sagde dog selv, at han i stedet var klar til at rejse til Costa Rica, som havde været villig til at modtage ham.

Trump har gjort bekæmpelse af ulovlig migration til sin topprioritet. Han hævder, at USA står over for en invasion af, hvad han betegner som udenlandske kriminelle, og han har sagt, at han vil udvise millioner af papirløse migranter.

AFP

Senatet i den amerikanske delstat Indiana har torsdag stemt imod et nyt valgkort, der skulle hjælpe Republikanerne med at bevare flertallet i Repræsentanternes Hus ved næste års midtvejsvalg.

Det er et slag for USA’s præsident, Donald Trump, og hans mål om at indføre nye valgkort landet over.

Blandt dem, der stemte imod, var medlemmer af Trumps eget parti, som han har styret med hård hånd, siden han tiltrådte som præsident for anden gang i januar.

Over halvdelen af de republikanske senatorer stemte med senatets ti demokrater, hvorfor der var 31 for forslaget og 19 imod.

Trump havde forud for afstemningen truet med at erklære sin støtte til modstandere af en hvilken som helst republikansk senator, der ikke ville stemme for en omskrivning af valgkortet.

Han havde nævnt flere af senatorerne ved navn i en række skarpe opslag på sociale medier.

Kortet, der blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus i Indiana i sidste uge, ville sandsynligvis have givet Republikanerne alle ni af Indianas pladser i Repræsentanternes Hus. I øjeblikket har partiet syv. Demokraterne har to.

Reuters

Thailands kong Maha Vajiralongkorn har underskrevet et dekret, der opløser landets parlament.

Det oplyser Royal Thai Government Gazette, der fungerer som regeringens talerør.

Det sker, efter at Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, tidligere torsdag skrev på det sociale medie Facebook, at han vil lade “magten vende tilbage til folket” og signalerede, at han ville opløse parlamentet.

Der skal nu afholdes valg om mellem 45 til 60 dage.

En talsmand for regeringen ved navn Siripong Angkasakulkiat oplyser, at man har valgt at udskrive valg som følge af uenigheder med det største oppositionsparti i parlamentet, Folkepartiet.

– Det her er sket, fordi vi ikke kan komme videre i parlamentet, siger han.

Premierminister Anutin Charnvirakul sagde onsdag til journalister, at en opløsning af parlamentet ikke vil påvirke det thailandske militærs indsats ved grænsen til Cambodja.

Her går sammenstødene med nabolandet fredag ind i sin femte dag, og der er blevet brugt tungt artilleri i skudvekslingerne.

Anutin er Thailands tredje premierminister siden august 2023, og politisk ustabilitet har sat sine spor i Sydøstasiens næststørste økonomi.

Thailand kæmper i forvejen med høj gæld i private husholdninger og lav købekraft samt amerikanske toldsatser indført af USA’s præsident, Donald Trump.

Trump hjalp i juli med at forhandle en våbenhvile på plads mellem Thailand og Cambodja, da en over 100 år gammel strid om suverænitet over templer langs den 817 kilometer lange grænse brød ud i juli.

I oktober underskrev statsledere fra de to lande så officielt en våbenhvile. Her var Trump også til stede. Men begge lande har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen.

I november meddelte Thailands forsvarsminister, Natthaphon Narkphanit, så, at landet havde sat våbenhvilen på pause.

En partners pludselige død påvirker i nogle tilfælde den efterladte parts psyke så meget, at vedkommende begynder at tage beroligende eller antidepressiv medicin.

Hvis den part, som dør, er husstandens hovedforsørger, gælder det endnu flere.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et studie fra Center for Economic Behavior and Inequality på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Studiet viser, at 8,6 procent af de mandlige partnere begynder at tage psykofarmaka umiddelbart efter en kvindelig partners pludselige død. Et år efter dødsfaldet gælder det 16 procent.

For kvinder, der pludselig mister deres mandlige partner, begynder 11,5 procent at tage psykofarmaka umiddelbart efter dødsfaldet, mens tallet stiger til 18,5 procent det første år.

Og hvis det er husstandens hovedforsørger, som dør, stiger andelen 10 procentpoint for enkerne og 5 procentpoint for enkemændene, skriver Københavns Universitet.

I studiet er der tale om personer, som i årene op til dødsfaldet ikke har haft et forbrug af den type medicin.

Professor i økonomi Torben Heien Nielsen, som er en af forskerne bag studiet, understreger, at en partners død i sig selv kan være traumatiserende.

Men at tallene viser, at et stort indkomsttab og eventuel økonomisk usikkerhed forværrer de psykiske konsekvenser.

– Medicinforbruget indikerer, at de psykiske konsekvenser af dødsfaldet er markant større for dem, der oven i sorgen også oplever et stort økonomisk tab, siger han i pressemeddelelsen.

Studiet omfatter omkring 12.000 danske husstande, hvor den ene får et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen mellem 1999 og 2013 og dør inden for 12 måneder.

Forskerne har sammenlignet med en kontrolgruppe bestående af omkring 15.000 husstande, hvor den ene part ligeledes fik et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen og døde bare fem år senere.

I alle de undersøgte husstande er begge parter mellem 45 og 80 år.

Forskerne har også kigget på, om parrets indkomstniveau betyder noget for den efterlevende parts trivsel.

Københavns Universitet skriver, at det samlede indkomstniveau ikke ser ud til at betyde noget. Det betyder mere, hvor stor en andel af husholdningens indtægt, der forsvinder.

Kvinder foretrækker i høj grad et familievenligt arbejde frem for et højtlønnet arbejde, efter at de er blevet mødre.

Det viser forskning støttet af Rockwool Fonden, skriver Politiken.

Ifølge forskerne, hvoraf den ene er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, kan den nye undersøgelse forklare cirka 40 procent af forskellen mellem mænds og kvinders løn.

Mænds arbejdspræference er i modsætning til kvinders stort set uændret, efter at de er blevet fædre.

Det er i højere grad arbejde uden aften- og tilkaldevagter, som kvinder vælger efter at have stiftet familie. Det er jobs, som ellers typisk giver højere løn.

Ifølge økonomiprofessor Nabinatta Datta Gupta, der sammen med forskere fra Chicago i USA og Paris i Frankrig står bag forskningen, er der tale om “slående nyt”, når forskellen i jobvalg har så stærk en effekt.

– Vi ser en meget stor forskel på mænd og kvinder her. Vi ser nærmest ingen ændring i mænds valg af job, før og efter at de bliver fædre, mens kvinder i høj grad vælger mere familievenlige jobs, efter at de bliver mødre.

Forskerne sammenholdt løn- og jobdata fra 1,8 millioner danskere med en spørgeundersøgelse blandt 1000 mænd og kvinder.

Først målte de, hvordan jobpræferencer ændrer sig, når man bliver forælder. Derefter bad de deltagerne vælge mellem job med høj løn og tilkaldevagter og job med lavere løn uden tilkaldevagter.

På den måde kunne forskerne beregne, hvor meget mænd og kvinder værdsætter familievenlige arbejdstider i kroner og øre.

Resultatet viste, at kvinder langt oftere vælger fleksible og regelmæssige arbejdstider efter at være blevet mødre, mens mænds præferencer stort set ikke ændrer sig.

Forskere udefra har derefter beregnet værdien af familievenlige arbejdstider og indregnet den i lønnen.

Det resulterede i, at lønforskellen mellem kønnene skrumpede fra 21 procent til 13 procent, da værdien af familievenlige arbejdstider blev regnet med.

Senatet i USA har torsdag afvist to forslag – et demokratisk og et republikansk – der skulle forsøge at hjælpe de millioner af amerikanere, som fra årsskiftet vil få stigende sundhedsudgifter.

Hvis Kongressen ikke kan finde en løsning, vil betalingerne til sundhedsforsikringer for omkring 24 millioner amerikanere i gennemsnit stige med 114 procent.

Det svarer til 1000-1500 dollar ekstra om året for en typisk familie, viser beregninger fra den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF.

Op mod syv millioner amerikanere kan miste deres dækning helt.

Sundhedsudgifter ventes at blive et vigtigt tema ved næste års midtvejsvalg.

Til trods for, at spørgsmålet fylder en del i en generel debat om stigende priser i USA, har præsident Donald Trump og hans regering forholdt sig ret tavse.

Trump har holdt sig ude af de forhandlinger, der er foregået i Kongressen og har ikke vist vilje til at stå i spidsen for et større sundhedsudspil.

De tilskud, der nu står til at udløbe for millioner af amerikanere, er indført af en af Trumps forgængere, den demokratiske præsident Barack Obama, under den såkaldte Affordable Care Act (ACA). Ordningen kaldes også Obamacare.

Demokraterne blev lovet en afstemning om at forlænge de tilskud, der fulgte med ACA, i tre år. Det var et led i en aftale, der afsluttede den rekordlange regeringsnedlukning på 43 dage i november.

Selv om Senatets republikanske flertalsleder, John Thune, gik med til at afholde afstemningen, havde han ikke lovet, at forslaget ville gå igennem.

Republikanerne stod næsten samlet i deres modstand mod forslaget.

Under pres fra moderate kræfter og de senatorer, der er på valg næste år, gik Thune også med til at sende et republikansk forslag til afstemning.

Den republikanske plan lagde op til at erstatte tilskuddene med bidrag til opsparingskonti til sundhedsydelser, der skal hjælpe med at dække egenbetalinger.

Heller ikke dette forslag blev vedtaget i Senatet.

I Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, er situationen endnu mere fragmenteret.

Flere republikanere – inklusive ledelsen – har fremlagt et væld af forslag til at dæmpe omkostningerne, men ingen af dem indebærer en forlængelse af ACA-tilskuddene. Heller ingen ser ud til at have tilstrækkelig opbakning.

AFP

FC Midtjylland tog torsdag et stort skridt mod klubbens første deltagelse i Europa Leagues ottendedelsfinaler nogensinde.

Med 1-0 over belgiske Genk efter mål af Cho Gue-sung på hjemmebane har midtjyderne således hentet fem sejre i seks kampe i ligaspillet.

I sidste sæson var 15 point nok til at slutte i top-8 og undgå den playoffrunde, der venter for holdene, der slutter fra 9.- til 24.-pladsen. Men foreløbigt må midtjyderne “nøjes” med matematisk at være sikret avancement til slutspillet.

Sejren rakte i første omgang til en førsteplads, men siden vandt franske Lyon på hjemmebane med 2-1 over Go Ahead Eagles fra Holland og skubbede midtjyderne ned på andenpladsen.

Top-8 kan midtjyderne sikre, når ligaspillet sidst i januar afsluttes med et besøg hos norske Brann og en hjemmekamp mod Dinamo Zagreb fra Kroatien.

Torsdag åbnede gæsterne fra Genk bedst og havde i det første kvarter FCM en smule på glatis takket være et højt pres og en del midtjysk sløs med bolden.

Det græske stortalent Konstantinos Karetsas viste små glimt af sit enorme potentiale og satte blandt andet midtbanespilleren Patrik Hrosovsky i scene i en situation, hvor slovakken dog sparkede forbi fra tæt hold.

Når FCM var farlig, var det oftest, fordi kreatøren Aral Simsir var indblandet.

Som efter bare små 20 sekunder, da dansk-tyrkeren var ophavsmand til Dario Osorios misbrugte friløber.

Eller efter 17 minutter, da han igen fandt Osorio, der efter et træk ind i banen forsøgte sig med et knækkende hug fra distancen.

Genk-keeper Hendrik Van Crombrugge gav en returbold, og Cho Gue-sung var på plads til at støde kuglen over stregen til 1-0.

Efter målet skiftede momentum, og Cho var tæt på 2-0 efter en stor belgisk fejl. Men selv om FCM var i kontrol og mosede på mod et lettere kyst udehold, forblev det 1-0 ved pausen.

Opgøret var FCM’s kamp nummer 33 på 144 dage, men selv om kadencen i anden halvleg måske ikke nåede de vildeste højder, var der ikke meget træthed at spore hos Mike Tullbergs udvalgte.

Genk har været knap så hårdt belastet, men formåede trods et formodet fysisk overskud ikke at sætte værterne under nævneværdig pres før en hektisk slutfase.

Omvendt manglede FCM-offensiven i fraværet af den skadede topscorer Franculino Dju også det sidste bid. Cho havde endnu en stor chance for at blive dobbelt målscorer, men Van Crombrugge var på plads.

FCM afslutter søndag sit efterår med en returkamp mod FC Nordsjælland i pokalturneringens kvartfinaler. Midtjyderne har et 5-1-forspring med til Farum.

Forhandlingerne om et erstatningslån til Ukraine bevæger sig fremad.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med Politicos arrangement for de 28 mest indflydelsesrige personer i Europa.

– Vi arbejder intensivt på, at vi kan give Ukraine et erstatningslån fra de indefrosne russiske midler.

– Der tager vi et skridt fremad fredag, når vi indefryser midlerne på lang sigt, siger Ursula von der Leyen.

Hun henviser dermed til, at EU-landene torsdag i princippet blev enige om en langtidsindefrysning af midlerne.

Den aftale skal nu bekræftes fredag via skriftlige procedure.

Dermed bliver der måske åbnet for en aftale på næste uges EU-topmøde i Bruxelles.

Belgien er dog fortsat skeptisk over for lånet og kræver garantier for, at landet ikke kommer til at hænge på en eventuel tilbagebetaling af lånet.

Hovedparten af pengene – 140 milliarder euro – er nemlig indefrosset i Belgien. Pengene befinder sig i værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles.

– De kommende dage vil vise, om det lykkes at blive enige om erstatningslånet, siger Ursula von der Leyen.

Hun understreger, at tanken med lånet er, at Ukraine kun skal betale pengene tilbage til Rusland, hvis Rusland betaler erstatning for ødelæggelserne under krigen.

Det er dog uvist, om Rusland går med på det som del af en fredsaftale, der måske bliver forhandlet af USA’s præsident, Donald Trump.

Det er en af årsagerne til, at Belgien kræver, at alle EU-landene garanterer for lånet.

Dermed vil det være skatteyderne i alle EU-lande, der i sidste ende hæfter for lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

En champagne fra brylluppet mellem daværende prins Charles og prinsesse Diana i 1981 har været på auktion, men uden at blive solgt.

Det fremgår af auktionshuset Bruun Rasmussens hjemmeside.

Champagnen skulle ifølge planen på auktion torsdag omkring klokken 17.50. Den er vurderet til mellem 500.000 og 600.000 kroner.

Der er tale om en “yderst sjælden” magnumflaske Dom Pérignon Vintage 1961. Af etiketten fremgår det, at den indeholder 1,54 liter.

Champagnen er en særlig udgave, som blev fremstillet specielt til det kongelige bryllup. Der er trykt en særlig etiket på flasken.

Selve champagnen er en Dom Pérignon Vintage fra 1961.

Thomas Rosendahl, der er chef for vinafdelingen hos Bruun Rasmussen, har tidligere sagt, at der er tale om en “exceptionelt sjælden” champagne.

– Flasken repræsenterer ikke kun en højt estimeret Dom Pérignon-udgave, men også et enestående stykke britisk kulturhistorie, fortalte han i forbindelse med, at flasken skulle på auktion.

Brylluppet mellem Diana og Charles blev kaldt århundredets bryllup.

Det fandt sted 29. juli 1981 i St. Paul’s Cathedral i London, hvorefter der var reception og fejring på Buckingham Palace.

Ifølge den britiske tv-kanal BBC blev det på verdensplan set af 750 millioner mennesker i 74 lande.

I Storbritannien, hvor dagen var erklæret national helligdag, så 28,4 millioner med, mens 600.000 var dukket op i gaderne i London for at få et glimt.

I dag er Charles Storbritanniens konge. Prinsesse Diana døde i en bilulykke i 1997.

Thomas Rosendahl har tidligere sagt, at sælgeren er en mangeårig kunde hos Bruun Rasmussen, som af og til sælger ud af sin vinsamling.

Han har ikke ønsket at fortælle, hvem sælgeren er, eller hvordan vedkommende er kommet i besiddelse af champagnen.

En 92-årig kvinde er død efter en brand i et rækkehus i Ønslev på Falster.

Det oplyser vagtchef Jannick Hallø fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Kvindens pårørende er underrettet.

Ifølge politiets vagtchef fik brandvæsenet hurtigt kontrol med branden, efter at det ankom til stedet.

Politiet har tilkaldt teknikere, som skal undersøge brandårsagen nærmere.

Jannick Hallø forventer, at undersøgelserne fortsætter fredag.

Selv om politiet stadig arbejder ved adressen, er der ikke nogen afspærringer på veje i området.

Anmeldelsen kom klokken 16.51 torsdag eftermiddag.

Sanger og sangskriver Paul Simon fortsætter sin turné “A Quiet Celebration Tour” i Europa i foråret og vil blandt andet komme forbi Danmark.

Det skriver Live Nation i en pressemeddelelse.

Musikeren skal optræde i Falkonersalen på Frederiksberg 18. og 19. april næste år.

I løbet af foråret og sommeren har Paul Simon spillet forskellige steder i USA under sin turné.

Europaturnéen vil vare fra 9. april til 20. maj, og den 84-årige musiker vil ud over København komme forbi blandt andet Prag, Amsterdam og Paris.

Alle koncerter sættes til salg onsdag 17. december klokken 11, meddeler Live Nation.

Paul Simon har i løbet af sin karriere blandt andet udgjort den ene halvdel af duoen Simon & Garfunkel.

Sammen med den anden halvdel af duoen, Art Garfunkel, har han udgivet sange som “Mrs. Robinson”, “Bridge over Troubled Water” og “The Sound of Silence”.

Duoen udgav deres første album i 1964. Men forholdet mellem de to holdt ikke, og de splittede op i 1970 efter at have udgivet albummet “Bridge Over Troubled Water”.

Albummet var i en periode efter sin udgivelse det bedst sælgende album nogensinde. Det blev desuden hyldet med adskillige Grammy-priser i 1971, herunder for Årets Album.

Efter opløsningen af Simon & Garfunkel har Paul Simon haft en succesrig solokarriere og udgivet adskillige album.

Sammenlagt har han fået tildelt 16 Grammy-priser. Foruden “Bridge Over Troubled Water” er også hans soloalbums “Still Crazy After All These Years” og “Graceland” blevet hyldet med en Grammy for Årets Album.

I 2024 var han blandt andet nomineret til en Grammy for Årets Folk Album med albummet “Seven Psalms” fra 2023.

Albummet varer blot 33 minutter, og det er dette værk, som showet på “A Quiet Celebration Tour” starter med. Det skriver Live Nation.

Efter en kort pause følger en række af Paul Simons klassiske hits og nogle sjældent opførte numre, lyder det.

Foruden en lang række priser har Paul Simon også fået en plads i Songwriters Hall of Fame samt i Rock and Roll Hall of Fame.

Han er far til fire børn og har været gift tre gange, senest med sangeren Edie Brickell siden 1992.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslår torsdag, at der skal holdes folkeafstemning om enhver mulig kompromisløsning vedrørende territorium.

– Jeg mener, at Ukraines befolkning vil besvare dette spørgsmål. Om det er gennem valg eller en folkeafstemning skal Ukraines befolkning tage stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP ved en briefing for journalister.

Hans udtalelse kommer, mens USA har intensiveret den diplomatiske indsats for at nå frem til en afslutning på den næsten fire år lange krig.

Zelenskyj siger også, at Ukraine har sendt USA en opdateret udgave af den fredsplan, der er fremlagt af USA’s regering.

Han nævner ikke specifikt, hvad der er ændret.

Men han siger, at to stridspunkter i samtalerne med USA er spørgsmålet om kontrol med atomkraftværket Zaporizjzja samt den østlige region Donetsks fremtidige status.

– Det er to punkter, vi fortsat diskuterer, siger Zelenskyj.

Amerikanerne har drøftet en idé om at oprette en “fri økonomisk zone” i dele af det østlige Ukraine, som de ukrainske styrker ifølge USA’s plan skal trække sig tilbage fra, siger Zelenskyj på briefingen.

USA presser stadig på for, at Ukraine skal give store indrømmelser til Rusland i form af landområder, tilføjer han ifølge AFP.

– De forestiller sig ukrainske styrker forlade Donetsk-regionens territorium. Det formodede kompromis er, at russiske styrker ikke går ind i dette område, som de allerede kalder en “fri økonomisk zone”, siger den ukrainske præsident.

Ud over de 20 punkter, som planen oprindeligt bestod af, bør en fredsaftale indeholde sikkerhedsgarantier og en plan for genopbygning af landet, tilføjer Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tirsdag meddelte han, at der kan blive afholdt valg i Ukraine inden for 60 til 90 dage, hvis sikkerheden kan garanteres.

Den ukrainske præsident bad i samme ombæring USA og europæiske allierede om hjælp til at sikre et eventuelt valg.

Torsdag understreger han, at det vil kræve en våbenhvile, hvis Ukraine skal holde valg i krigstid.

– Der skal være en våbenhvile, i hvert fald så længe som valgprocessen og selve valghandlingen varer, siger Zelenskyj torsdag ifølge Reuters.

– Det er dét, der bør drøftes. Ærligt talt synes vi her i Ukraine, at USA burde tale med den russiske side om det, siger han under et møde med den såkaldte koalition af villige lande, der støtter Ukraine.

Ifølge den ukrainske forfatning er det ikke tilladt at holde valg, mens landet er i krig.

Men Zelenskyj er kommet under fornyet pres fra USA’s præsident, Donald Trump, for at holde valg.

Den ukrainske præsidents embedsperiode udløb sidste år.

Zelenskyj sagde tirsdag, at han vil bede landets parlament om at forberede den lovgivning, der skal til for at gøre det muligt at afholde et valg, mens landet er i krig.

Titusindvis af ukrainere og russere er blevet dræbt, siden Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine.