Seneste nyheder

6. november 2026

Anders Dreyer scorer sent sejrsmål og ser rødt i MLS

Den danske landsholdsspiller Anders Dreyer var i centrum i slutminutterne af San Diego FC’s 1-0-udesejr over Los Angeles FC i den amerikanske Major League Soccer tidligt søndag dansk tid.

Vestjyden udmærkede sig først ved at score opgørets enlige mål i det 89. minut på et straffespark.

Efter at have hamret bolden ind bag den mangeårige franske landsholdsmålmand Hugo Lloris smed Dreyer trøjen i begejstring, hvilket kostede ham et gult kort.

I det sidste minut af tillægstiden fik Dreyer så endnu et gult kort, da han ulovligt nedlagde Son Heung-min i et kontraangreb, og dermed ser Dreyer nu ind i en karantænedag.

San Diego FC har ellers brug for sin danske stjerne i holdets bestræbelser på at sikre en plads i ligaens slutspil.

RITZAU

Skoleleder rørt over lokalt fællesskab efter terrortrussel fra teenagere

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Tre drenge havde planlagt at dræbe og såre personer på Hadsten Skole med knive og bombesprængninger.

Det var beskeden fra politiet, som landede på Simon Jon Antonsens skrivebord tidligt om morgenen den første dag, hvor han officielt var tiltrådt som skolens leder.

Planerne blev stoppet, men en terrortrussel havde hængt over skolen.

– Jeg fik et chok. Hvorfor lige Hadsten skole?

Den nye skoleleder skulle de kommende timer og dage styre skolen sikkert igennem usikkerheden og utrygheden terrortruslen havde efterladt.

– Jeg var godt klar over, at jeg har én opgave, og det er at holde hjertet varmt, men hovedet koldt.

Allerede i timerne inden nyheden kom ud til offentligheden havde skolelederen i samarbejde med Favrskov Kommune lagt planer for, hvordan situationen skulle håndteres. Beredskabsplaner blev gennemgået, og der blev planlagt møder med lærere, forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen, politi og psykologer.

Ifølge skolelederen blev skolen i de efterfølgende dage mødt af hjælpsomhed, åbenhed og sammenhold fra alle sider.

Og allerede dagen efter fik han et overraskende opkald.

– Jeg fik en rigtig fin opringning af Magnus Heunicke (S), undervisningsministeren.

– Det var specielt at have direkte kontakt til undervisningsministeren anden dag som skoleleder.

Med under en uge til skolestart gik forberedelserne i gang.

Lærere, pædagoger og skolens psykologer blev klædt på til at tage imod børnene og tale om hændelsen.

Ifølge skolelederen stod medarbejderne hurtigt sammen og havde fokus på at sikre børnene en tryg første skoledag, som skulle være så almindelig som muligt. Det lykkedes.

Personalets evne til at tilsidesætte sig selv og have fuldt fokus på børnenes trivsel er noget, som har imponeret ham meget.

– I en meget, meget ulykkelig situation, så mærker vi faktisk fællesskabet.

– Det har været helt enormt rørende, faktisk, den sammenhængskraft, jeg har mærket i kommunen.

Det første skolelederen tænkte på, da han hørte om truslen, var: “Hvorfor lige Hadsten skole?”

Det spørgsmål er fortsat ubesvaret.

Myndighederne har ikke officielt meldt noget ud om, hvad terrorplanerne mod Hadsten Skole skyldes.

Men det er kommet frem, at de tre unge mænd, der er anholdt i sagen, har kommunikeret på de sociale medier Telegram og Discord, og ifølge TV2 og DR har sagen tråde til såkaldte NVE-netværk. En voldsfascineret onlinekultur, der kan føre til grænseoverskridende vold, og som gør, at eksempelvis skoler potentielt kan blive udset som et mål.

– Det er virkelig et “wake-up call” for mange det her, siger Simon Jon Antonsen.

– Og nu kom det lige op i vores ansigt, fordi noget, der før kun er foregået på nettet, kom så tæt på.

Skolen har gennemgået sine beredskabsplaner for at sikre trygheden på skolen, men ifølge skolelederen stopper arbejdet ikke der.

Han mener, at der nu ligger en større opgave foran alle forældre og skoler i landet.

– Det her kommer til at kræve noget af forældre og os offentlige institutioner. Vi skal være mere opmærksomme på børns digitale adfærd ude på nettet. Det er en svær størrelse, men vi skal være opsøgende på, hvad der sker ude på nettet.

– Det her skal få betydning for, hvordan vi fremadrettet skal arbejde med det her på skolerne, men også ude i hjemmene.

De tre drenge, der er sigtet for terrorplanerne er henholdsvis 15, 15 og 16 år og nægter sig skyldige, men er fortsat varetægtsfængslet i surrogat og skal nu mentalundersøges.

Næste retsmøde i sagen er den 31. august.

Politiet har gjort det klart, at der ingen aktuel trussel er mod skolen. Børn og voksne kan fortsat trygt møde ind på Hadsten Skole.

https://www.tv2ostjylland.dk/favrskov/skoleleder-rort-over-lokalt-faellesskab-a5abd

Redaktionel kontakt:

TV2 Østjylland

tlf.: 87424242

e-mail: redaktion@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dødstal efter kraftigt jordskælv i Indonesien stiger til 51

Mindst 51 personer har mistet livet som følge af et kraftigt jordskælv, der natten til lørdag ramte det østlige Indonesien.

Det siger landets vicesundhedsminister Benjamin Paulus Octavianus søndag på indonesisk tv.

36 personer er blevet alvorligt såret, mens yderligere 77 pådrog sig lettere skader som følge af jordskælvet, der havde en beregnet størrelse på 7,7.

Jordskælvet blev efterfulgt af omkring 341 efterskælv og er det dødeligste i Indonesien siden 2022, hvor et jordskælv i provinsen Vestjava kostede mere end 600 mennesker livet.

Omkring 5000 mennesker er blevet evakueret som følge af lørdagens kraftige jordskælv.

Mere end 3300 af dem er blevet evakueret i regionen Sikka, der ligger i regionen Øst-Nusa Tenggara. Det oplyser den nationale beredskabsmyndighed, BNPB.

Mens nogle af de evakuerede opholder sig i en sportshal, har andre taget ophold uden for de sammenstyrtede bygninger under en presenning, der er blevet spændt ud som et midlertidigt telt.

Andre modtager behandling i et telt uden for et hospital i havnebyen Maumere.

RITZAU/Reuters

Amerikansk svømmer knuser verdensrekord i 50 meter fri

Den amerikanske svømmestjerne Kate Douglass er igen verdens hurtigste i 50 meter fri.

24-årige Douglass sikrede sig lørdag guld i finalen ved stævnet Pan Pacific Championships i Irvine uden for storbyen Los Angeles i en ny verdensrekordtid på 23,19 sekunder.

Få timer tidligere havde Douglass overtaget rekorden fra landsmanden Gretchen Walsh.

Det skete i et af de indledende heats, hvor Douglass slog hånden i bassinkanten efter 23,49 sekunder.

Verdensrekorden er de seneste to måneder gået på skift mellem Douglass og Walsh, efter at svenske Sarah Sjöström havde siddet på den gennem en årrække.

I juni slog Douglass svenskerens rekord fra 2023 på 23,61 sekunder med en tid på 23,59 sekunder ved et stævne i Indianapolis.

Få dage senere overtog Walsh rekorden med en tid på 23,55 sekunder.

RITZAU/REUTERS

Spansk kampfly nedskyder drone i rumænsk luftrum

Et spansk kampfly har skudt en drone ned, som krænkede rumænsk luftrum. Det oplyser Rumæniens forsvarsministerium søndag morgen. Kampflyet deltog i en Nato-mission, der skulle overvåge og sikre luftrummet. Dronen fløj ind i Rumænien fra nabolandet Moldova, men ministeriet oplyser ikke, hvem der sendte den. Den blev skudt sikkert ned, og fragmenterne ser ud til at være faldet ned i et ubeboet område. Det er fjerde gang i år, at en drone bliver skudt ned over Rumænien. Natos generalsekretær, Mark Rutte, har tidligere understreget, at alliancen er klar til at forsvare alle dele af sine medlemslandes territorier.

Kvinde meldes dræbt i russisk angreb på Zelenskyjs hjemby

I nat har der været voldsomme angreb i både Ukraine og Rusland. I den ukrainske by Kryvyj Rih, som er præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby, er en kvinde blevet dræbt i et russisk missil- og droneangreb. Det oplyser de ukrainske myndigheder. Samtidig har Ukraine også angrebet den anden vej. Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, oplyser på beskedtjenesten Max, at 600 droner er blevet sendt mod den russiske hovedstad i løbet af natten. Her meldes tre personer sårede. Også i Ukraines hovedstad, Kyiv, har der i nat lydt eksplosioner. Her er en enkelt person kommet til skade.

Sportsarrangementer lukker flere veje i hovedstadsområdet

Søndag bliver flere veje i hovedstadsområdet spærret. Det skyldes to store sportsarrangementer, nemlig et cykelløb på Frederiksberg og Ironman Copenhagen. Mere end 3000 personer deltager i årets Ironman. Ifølge kommunen forventes der omkring 200.000 tilskuere langs ruten, der blandt andet rammer Indre By og Strandvejen. Samtidig spærrer cykelløbet flere veje på Frederiksberg. Både politiet og Vejdirektoratet anbefaler, at man finder alternative ruter og undgår de berørte områder. Afspærringerne søndag følger efter en lørdag, hvor Copenhagen Pride-paraden ligeledes har lukket flere centrale veje i København.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Søndag den 16. august 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen udsendt kl. 05.00

Fyn:
Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen mere skyet vestfra. Temp. mellem 17 og 20 grader, og let til frisk vind fra nordvest. I aften og i nat vekslende skydække med spredte byger. Temp. mellem 12 og 15 grader, og svag til jævn vind fra omkring vest.

København og Nordsjælland:
Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen mere skyet vejr. Temp. mellem 18 og 21 grader, og let til frisk vind fra omkring vest. I aften og i nat vekslende skydække med spredte byger. Temp. mellem 12 og 15 grader, og let til frisk vind fra nordvest. I aften og i nat vekslende skydække. Temp. mellem 14 og 16 grader, og svag til jævn vind fra omkring vest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen mere skyet vejr. Temp. mellem 18 og 21 gader, og let til frisk vind omkring vest, kraftigst ved kysterne. I aften og i nat vekslende skydække med spredte byger. Temp. mellem 12 og 15 grader, og let til frisk vind fra nordvest.

Bornholm:
Nogen eller en del sol, med temp. mellem 18 og 21 grader, og let til frisk vind fra vest.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Lørdag den 15. august 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen udsendt kl. 05.00

Fyn:
Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen mere skyet vestfra. Temp. mellem 17 og 20 grader, og let til frisk vind fra nordvest. I aften og i nat vekslende skydække med spredte byger. Temp. mellem 12 og 15 grader, og svag til jævn vind fra omkring vest.

København og Nordsjælland:
Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen mere skyet vejr. Temp. mellem 18 og 21 grader, og let til frisk vind fra omkring vest. I aften og i nat vekslende skydække med spredte byger. Temp. mellem 12 og 15 grader, og let til frisk vind fra nordvest. I aften og i nat vekslende skydække. Temp. mellem 14 og 16 grader, og svag til jævn vind fra omkring vest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen mere skyet vejr. Temp. mellem 18 og 21 gader, og let til frisk vind omkring vest, kraftigst ved kysterne. I aften og i nat vekslende skydække med spredte byger. Temp. mellem 12 og 15 grader, og let til frisk vind fra nordvest.

Bornholm:
Nogen eller en del sol, med temp. mellem 18 og 21 grader, og let til frisk vind fra vest.

Tennisspilleren Clara Tauson er videre til tredje runde ved WTA 1000-turneringen i den amerikanske storby Cincinnati.

Et spansk F-18-kampfly har nedskudt en drone, som krænkede Rumæniens luftrum.

Det oplyser Rumæniens forsvarsministerium søndag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er fjerde gang i år, at der bliver nedskudt en drone over Rumænien, skriver Reuters. Det fremgår ikke, hvor dronen kom fra.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 16. august 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm og Skagerrak.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag morgen, udsendt klokken 4.30.

Østersøen omkring Bornholm:
Vest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften og i nat vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Vest 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Kattegat:
Vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. I nat i den østlige del sydøst 7 til 12 m/s. Og i den vestlige del vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Fisker:
Nordvest 7 til 12 m/s. God sigt. I eftermiddag vest 7 til 12 m/s. Og i den nordvestlige del vest 3 til 8 m/s. God sigt. I aften i den vestlige del nordvest 3 til 8 m/s. Og i den østlige del nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I nat nordvest 8 til 13 m/s. Og i den sydvestlige del nord 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
Nord 4 til 9 m/s. Og i den sydøstlige del sydvest 3 til 8 m/s. God sigt. I eftermiddag nordvest 6 til 11 m/s. Og i den sydvestlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I aften nordvest 7 til 12 m/s. Og i den sydøstlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat nordvest 5 til 10 m/s. Og i den sydøstlige del sydvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1 m.

Australsk delstat er klar med ordning for tilbagekøb af våben

I november begynder den australske delstat New South Wales at købe borgernes våben. Det oplyste Australiens premierminister, Anthony Albanese, på et pressemøde søndag. Tiltaget kommer efter et skyderi i Sydney i december, hvor 15 mennesker blev dræbt med lovlige våben. Målet er nu at få våbnene væk fra gaderne. Allerede i januar besluttede den australske regering at skærpe landets våbenlovgivning. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Personer, der indleverer et skydevåben, vil få en kompensation på op til 4600 kroner. Det ventes at blive den største tilbagekøbsordning i landet siden 1996.

37-årig knallertkører er i kritisk tilstand efter soloulykke

En 37-årig knallertkører er natten til søndag kommet alvorligt til skade i en soloulykke i Nordborg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsesplatformen Politi Update.

Manden, der er i kritisk tilstand, er fløjet til behandling på Odense Universitetshospital på Fyn.

De pårørende er underrettet, lyder det videre.

Ulykken skete klokken 00.48 på Skolevej i Nordborg, der ligger på Als i Sønderjylland.

Vagtchef Søren Strægaard oplyser, at kammerater til knallertkøreren fandt ham og ringede 112.

Der er ifølge vagtchefen taget en blodprøve, der skal vise, om knallertkøreren var påvirket af alkohol eller narkotika. Det er normal procedure ved trafikulykker.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at en bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet.

En bilinspektør er en teknisk ekspert hos politiet, som foretager undersøgelse af køretøjer og ulykkessteder ved alvorlige trafikulykker med henblik på at kaste lys over, hvad der er sket.

RITZAU

En ordning med tilbagekøb af våben vil i november træde i kraft i den australske delstat New South Wales.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, søndag morgen på et fælles pressemøde sammen med delstatens premierminister, Chris Minns.

Ordningen er et af flere tiltag, der er blevet iværksat i Australien efter et skyderi i december ved en jødisk festival i storbyen Sydney, hvor 15 mennesker blev dræbt.

Borgmester melder om missilangreb mod Kyiv

Militæradministrationen i Ukraines hovedstad, Kyiv, advarer natten til søndag om, at ballistiske missiler er på vej mod byen.

Det sker ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Luftalarm i Kyiv på grund af truslen fra ballistiske missiler, skriver Kyivs militæradministration klokken 02.00 lokal tid (01.00 dansk tid) og opfordrer folk til at søge dækning i beskyttelsesrum.

En journalist fra AFP, der befinder sig i Kyiv, fortæller, at der kan høres eksplosioner i byen.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, melder ligeledes om eksplosioner i hovedstaden, som ifølge ham er “under angreb med ballistiske missiler”.

Ifølge Klytjko er der udbrudt brand i en bygning, der ikke anvendes til beboelse, i hovedstadens Obolonskyj-distrikt.

Der er umiddelbart ingen meldinger om dræbte eller tilskadekomne.

Rusland har i stigende grad gjort brug af langtrækkende missiler i den mere end fire år lange krig mod Ukraine. Ukraine har de seneste uger svaret igen med droneangreb langt inde i Rusland, skriver AFP.

Natten til søndag er der desuden meldinger om droner over Rusland.

Sergej Sobjanin, der er borgmester i Ruslands hovedstad, Moskva, skriver ifølge AFP på den statslige russiske beskedtjeneste Max, at russiske styrker har neutraliseret 28 droner, der havde kurs mod Moskva.

RITZAU

Flere evakueret på grund af rekordstor naturbrand i Belgien

Lige nu kæmper brandfolk mod en af de værste naturbrande i Belgiens nyere historie. Derfor blev flere hundrede indbyggere lørdag evakueret fra deres hjem. Branden har raseret siden fredag i landets største naturreservat. Sent lørdag aften havde flammerne bredt sig til et område, der er lidt større end den danske ø Anholt. Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP. Ifølge det belgiske nyhedsbureau Belga er omkring 600 personer blevet evakueret. Mange af dem opholder sig nu i en sportshal. For at hjælpe med slukningsarbejdet har EU sendt både helikoptere og brandslukningsfly til landet.

Mindst fem personer har mistet livet i oversvømmelser i USA

Mindst fem personer har mistet livet i voldsomme storme og oversvømmelser i den amerikanske delstat Indiana. Det oplyser de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AP. Blandt de omkomne er en lille dreng og en kvindelig bilist, der blev revet med af vandmasserne. Lørdag måtte redningsfolk bruge både til at evakuere borgere fra de oversvømmede områder. Ifølge borgmesteren i storbyen Indianapolis, Joe Hogsett, er der tale om de værste oversvømmelser i mere end 30 år. Derfor har Indianas guvernør, Mike Braun, nu bedt præsident Donald Trump om hjælp til at håndtere katastrofen.

Flere hundrede indbyggere i landsbyer i det østlige Belgien har lørdag fået besked på at evakuere, mens brandfolk kæmper mod en af de værste naturbrande i landets historie.

Det skriver nyhedsbureauet AFP lørdag aften.

Naturbranden har stået på siden fredag i Belgiens største naturreservat, High Fens. Sent lørdag aften havde branden bredt sig til mere end 2700 hektar, oplyser lokale myndigheder i en udtalelse ifølge AFP.

Colombias præsident anmoder Trump om toldpause efter jordskælv

Colombias præsident, Abelardo de la Espriella, beder nu USA’s præsident, Donald Trump, om en pause fra den amerikanske told på colombianske varer. Det sker, efter et voldsomt jordskælv ramte det sydamerikanske land i mandags. Næsten 300 mennesker har mistet livet, og tusindvis af bygninger ligger i ruiner. I et opslag på det sociale medie X skriver den colombianske præsident, at han har bedt Trump om at fjerne tolden midlertidigt. Det skal lette presset på de lokale erhvervsdrivende i den svære situation. Under en telefonsamtale lørdag udtrykte Donald Trump medfølelse med ofrene for jordskælvet.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]