Seneste nyheder

Hjortearten sikahjort vil fremover være at betragte som en invasiv art, der skal udryddes i naturen.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Sikahjort er erklæret uønsket i hele EU, skriver styrelsen. Beslutningen blev truffet i sommers, fremgår det.

Den samlede danske bestand af sikahjorte tæller ifølge Lex.dk – Danmarks Nationalleksikon – cirka 1000 dyr.

Arten er især udbredt i Midt- og Østjylland, og cirka en tredjedel af bestanden lever i dyrehaver.

Det gælder blandt andet Marselisborg Dyrehave og Jægersborg Dyrehave.

Sikahjorten kommer oprindeligt fra Østasien og blev indført i Danmark omkring år 1900 som et jagtobjekt.

Hjortearten erklæres uønsket, fordi den ikke er naturligt hjemmehørende i Europa.

Desuden er der en risiko for, at sikahjort kan parre sig med kronhjort.

Det kan potentielt skabe en hybridbestand, forklarer biolog Peter Kyvsgaard fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

– Sikahjorten er især et problem, fordi den kan hybridisere med kronhjorten, og den kan dermed ødelægge en hjemmehørende bestand.

– Det har vi heldigvis ikke set i Danmark endnu, men problemet kendes fra blandt andet Skotland. Derudover konkurrerer sika med Europas hjemmehørende dyr om føden, siger han i nyheden.

Titlen som invasiv betyder, at sikahjort kommer i selskab med andre uønskede dyrearter som mårhund, vaskebjørn og bisamrotte.

Det er arter, som jægerne må skyde hele året.

Men formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen mener, at det er “helt ude af proportioner” at stemple sikahjorten som invasiv.

– Vi har haft sika herhjemme siden år 1900 uden problemer. EU skyder – om jeg så må sige – gråspurve med kanoner med den her beslutning, siger han til Ritzau.

Selv om jagten gives fri, bør jægerne have etikken med, opfordrer han:

– Jeg opfordrer mine medlemmer til at forvalte sikahjort ud fra den etik, der bør være – nemlig at man ikke skyder en hind, der har små kalve.

– Og at man i øvrigt driver jagten inden for den nuværende fastsatte jagttid på sika, siger jægerformanden.

Spørgsmål: Så I kommer som jægere ikke til at bidrage til, at vildtlevende sikahjorte udryddes i den danske natur?

– Det kan jeg ikke se for mig, siger Claus Lind Christensen.

Sidste år nedlagde danske jægere cirka 600 sikahjorte. Det var dyr, der blev nedlagt inden for den fastsatte jagttid på bestemte tider af året. Det er en fordobling i forhold til år 2000, da 300 dyr blev skudt.

Den nye status betyder også, at sikahjorte fremover ikke må holdes i farme eller dyrehaver.

Der er en overgangsperiode på op til to år, men allerede nu må man ikke avle på hjortene, skriver styrelsen.

Det konkursramte møbel- og designhus Paustians brand lever videre som webshop.

Møbelfirmaet M Office, som blandt andet sælger kontormøbler, har nemlig købt det danske designhus’ brand, som det vil drive videre som en selvstændig webshop.

Det oplyser advokat Anders Bendtsen, der er udpeget som kurator, til DetailWatch.

– Paustian skal fuldstændig tilbage på landkortet, siger kuratoren til mediet og tilføjer, at Paustian har et bedre udgangspunkt for at leve videre udelukkende som en webshop.

Det betyder nemlig, at der ikke er dyre lokationer, som var en af årsagerne til, at Paustian Design begærede konkurs i august i år.

Konkursen blev begrundet med, at markedet for designmøbler har været nedadgående, mens huslejen i Paustians butik på Strøget i København var for høj i forhold til markedsvilkår.

Politiet skærper sigtelsen mod en 33-årig mand, som tirsdag troppede op med en kniv på en psykiatrisk afdeling i Aarhus.

I første omgang blev manden sigtet for trusler på livet, men torsdag lyder sigtelsen på forsøg på manddrab.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Den 33-årige mand skulle tirsdag formiddag til en planlagt samtale på den psykiatriske afdeling på Palle Juul-Jensens Boulevard på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Til samtalen medbragte han en kniv, og ifølge politiet truede han en ansat med den.

Personalet på afdelingen tilkaldte politiet, som rykkede ud, og politiet fik talt den 33-årige ud fra rummet, som han befandt sig i.

Efter en kortvarig anholdelse blev manden overdraget til de psykiatriske myndigheder.

Siden har politiet efterforsket sagen, og torsdag ser politiet altså mere alvorligt på sagen.

Derfor blev den 33-årige torsdag formiddag fremstillet i Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling på baggrund af en sigtelse om drabsforsøg.

I retsmødet erkendte manden sigtelsen, og dommeren varetægtsfængslede ham i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling.

Trump-regeringen i USA lægger på endnu et punkt afstand til den tidligere regering.

USA’s udenrigsministerium vender nemlig tilbage til at bruge skrifttypen Times New Roman i diplomatiske korrespondancer.

Samtidig stopper brugen af skrifttypen Calibri.

Det fremgår af en meddelelse, som udenrigsminister Marco Rubio har sendt til alle amerikanske ambassader og konsulater.

Det skriver New York Times.

I meddelelsen langer han ud efter den tidligere regerings skifte til Calibri i 2023. Rubio kalder det et fejlagtigt forsøg på at være mere inkluderende.

Calibri, der er blevet beskrevet som en blødere og mere moderne skrifttype, skulle blandt andet være lettere at læse for ordblinde.

– At skifte til Calibri opnåede intet andet end en nedværdigelse af ministeriets officielle korrespondance, siger Rubio i meddelelsen til ambassader.

Rubio siger også, at Calibri medførte omkostninger på lige over 900 millioner danske kroner.

Han understreger, at en skrifttype påvirker, hvordan officielle dokumenter opfattes, blandt andet angående “professionalisme”.

I sin meddelelse fremhæver Rubio, at de såkaldte seriffer i Times New Roman har deres oprindelse i antikken – en udtalelse, der i øvrigt stemmer overens med præsident Donald Trumps ønske om mere klassisk føderal arkitektur, bemærker New York Times.

Seriffer er de små streger eller haler, som nogle skrifttyper har på bogstaverne.

Ændringen i skrifttype trådte i kraft onsdag.

Den nye amerikanske regering er på en række områder gået til kamp mod såkaldte DEI-initiativer.

Det står for “diversity”, “equity” og “inclusion” – på dansk “diversitet”, “lighed” og “inklusion”.

Initiativerne skal sikre repræsentation og lige behandling af personer med forskellig baggrund på for eksempel arbejdspladser. Men den nuværende regering mener, at mange af initiativerne går for langt.

Skrifttypeskiftet har ifølge Rubio ført til spild.

Han fremhæver, at ministeriet inden skiftet i 2023 havde brugt Times New Roman i næsten 20 år.

Før 2004 brugte ministeriet Courier New.

Og netop den skrifttype er ikke faldet helt i unåde hos Rubio.

En undtagelse til de nye Times New Roman-retningslinjer er nemlig, at dokumenter udarbejdet til internationale traktater og præsidentielle udnævnelser skal bruge Courier New. Vel at mærke i skriftstørrelse 12, skriver nyhedsbureauet AP.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager vil tilbage i Folketinget.

Hun er torsdag aften blandt kandidaterne, når Liberal Alliance skal opstille folketingskandidater i Københavns Storkreds til næste valg.

Det fortæller Merete Riisager til Ritzau.

– Danmark er bygget på borgerlige, liberale værdier, og de er under pres. Der vil jeg gerne være med til at kæmpe den kamp. Sådan at vi husker hinanden på, at det er personligt ansvar, der bygger et land og gør et land stærkt, siger hun.

Merete Riisager fortæller, at blandt andre partiformand Alex Vanopslagh har opfordret hende til at stille op igen.

Hun sad i Folketinget fra 2011 til 2019 for Liberal Alliance og var undervisningsminister fra 2016 til 2019 i VLAK-regeringen.

I 2018 meddelte hun, at hun ikke ville genopstille til folketingsvalget, der blev afholdt året efter.

Hun savnede virkeligheden, lød det.

– Det var godt for mig at være ude i nogle år og lave noget andet, siger Merete Riisager.

Nu savner hun politik.

– Jeg elsker den politiske debat. Jeg holder utrolig meget af den verbale brydekamp, som politik jo er. Det er en skikkelig måde at afklare uenigheder på, og det er ekstremt værdifuldt, at vi har en god og værdig politisk debat.

Helt væk fra politik er Merete Riisager dog ikke i dag.

Hun har siden sidste år været seniorkonsulent i Liberal Alliances sekretariat på Christiansborg.

Før det var hun blandt andet direktør i Dansk Svømmeunion.

Merete Riisager fortæller, at hun ikke går efter at blive spidskandidat for Liberal Alliance i Københavns Storkreds. Det var folketingsmedlem Ole Birk Olesen ved seneste valg.

Som folketingsmedlem fra 2011 til 2019 var Merete Riisager opstillet i Fyns Storkreds.

Dengang var Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance, som Riisager ser som et andet sted i dag end dengang, hvor det var et “opstartsparti”.

– De helt centrale liberale værdier er de samme, men det er et mere voksent parti, siger hun.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mener ikke, at Danmark skal donere flere penge til Ukraine via den såkaldte Ukrainefonden. Han vil i stedet gøre hjælpen til et lån.

Det siger partiformanden i et interview med DR.

– Hvis vi fortsat skal bakke Ukraine økonomisk op, så mener vi, at det skal ske i form af lån. Danmark har været ekstremt generøse. Mere end 70 milliarder kroner har vi givet, siger Messerschmidt til DR.

Han mener, at der bør være en grænse for, hvor meget Danmark skal hjælpe Ukraine i forhold til andre lande.

– Det centrale for mig er, at danskerne ikke længere skal være dem, der går aller-, aller-, aller- allerforrest. Nu må der være andre lande, der også kommer frem i bussen, siger Messerschmidt.

Pengene kan nemlig bruges på at sænke fødevaremomsen, mener han.

Ukrainefonden blev etableret i 2023 med et bredt flertal i Folketinget, hvor Dansk Folkeparti også var iblandt. Den fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte til Ukraine.

Det er ikke en fond i klassisk forstand, men blot regeringens navn til en pulje penge, der er afsat til støtte til Ukraine.

Og den pulje penge er ved at være tom. Frem til 2028 er der 1,9 milliarder kroner tilbage, men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere åbnet for at finde flere penge.

Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokratiet er imod Messerschmidts forslag.

Forsvarsordføreren hos De Konservative, Rasmus Jarlov, mener ikke, at Ukraine kan betale sådan et lån tilbage, lyder det til DR.

Han mener samtidig, at det vil hjælpe danskerne at støtte Ukraine, da en sejr til Rusland i krigen vil gøre, at Danmark skal bruge flere penge på forsvaret.

Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) er heller ikke imponeret over forslaget.

Han kalder Dansk Folkepartis Ukraine-politik for “så gennemført svag”.

– Så lidt rygrad, så svag en sikkerhedspolitisk analyse. At man ikke kan se, at Putin vil underminere og ødelægge Europa, skriver Rabjerg Madsen på X.

Det er ikke første gang, at Messerschmidt har fremsat idéen om et lån til Ukraine.

Messerschmidt forklarede i en kronik i Jyllands Posten fra december sidste år, at USA under Anden Verdenskrig tilbød Storbritannien et lån, og at man også burde overveje at gøre det samme med Ukraine.

Det danske selskab Nilfisk, der producerer rengøringsmaskiner, kan snart komme på tyske hænder.

Torsdag oplyser selskabet, at koncernen Freudenberg er kommet med et opkøbstilbud. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Buddet lyder på 140 kroner per aktie, hvilket er 36 procent over onsdagens lukkekurs. Det værdisætter virksomheden til knap 3,8 milliarder kroner.

Bestyrelsen i Nilfisk anbefaler enstemmigt aktionærerne at takke ja til tilbuddet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Aktionærerne har fire uger til at beslutte sig.

– Freudenberg har konsekvent fremstået som en troværdig og stærk potentiel ejer, siger bestyrelsesformand Peter Nilsson i meddelelsen.

– Bestyrelsen vurderer, at den foreslåede transaktion tilbyder en attraktiv værdi og giver Nilfisk et solidt fundament for fremtiden.

Hovedaktionærerne i Nilfisk – det vil sige Kirkbi Invest, Ferd og PrimeStone Capital – har sammen med bestyrelsen og ledelsen i selskabet forpligtet sig til at acceptere tilbuddet.

Tilsammen sidder de på 50,9 procent af aktierne.

Hvis opkøbet skal gennemføres, vil det kræve, at aktionærer, der repræsenterer mere end 90 procent af aktierne, siger ja.

Bliver det en realitet, er det Freudenbergs intention at afnotere Nilfisk fra den danske fondsbørs.

Nilfisk blev grundlagt i 1906.

Selskabet producerer rengøringsmaskiner samt produkter, løsninger og serviceydelser inden for rengøring til både private og professionelle.

Det sælger sine produkter i over 100 lande og har cirka 4500 medarbejdere globalt.

I 2024 omsatte Nilfisk for lidt over en milliard euro, svarende til næsten 7,5 milliarder kroner.

Freudenberg er en familieejet industrikoncern med en 175 år lang historie.

Den danske it-virksomhed Systematic, der udvikler softwareløsninger til militære formål, nyder godt af oprustningen i Europa.

I det seneste regnskabsår har virksomheden set sin omsætning skyde i vejret, mens overskuddet er blevet mere end fordoblet.

Det viser årsregnskabet for 2024/2025, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Systematic omsatte i perioden for lidt over 2,2 milliarder kroner, hvilket er godt 37 procent mere end i det forgangne år.

Det skyldes blandt andet det tyske forsvar, der fortsætter med at være en flittig kunde hos virksomheden med base i Aarhus.

– Tyskland er et af de lande, som virkelig har sat turbo på digitaliseringen af sit forsvar, konstaterer Systematic i forbindelse med regnskabet.

– Bundeswehr (Tysklands militær, red.) har købt stort ind i Systematics SitaWare-suite og forsynet både flåden og hæren med den danske forsvarsløsning, så landet nu kan gennemføre fælles operationer på tværs af værn, domæner og med Nato-allierede.

Systematics overskud efter skat er vokset med 151,2 procent til 641,3 millioner kroner.

Både omsætning og overskud har nået rekordhøje niveauer.

Virksomheden udvikler og sælger it-løsninger til forskellige kritiske samfundsopgaver. Det gælder også inden for ældrepleje og forsyningssikkerhed.

Natten til torsdag er der blevet givet grønt lys til en ny aftale, der skal rydde op i den mere end 20 år gamle EU-lovgivning om lægemidler.

Således er EU-landene og EU-Parlamentet blevet enige om en ny lægemiddelaftale, der er endt bedre for industrien, end der først var lagt op til.

Den nye aftale reducerer den samlede data- og markedsbeskyttelse for nye produkter til ni år.

Beskyttelsesperioden i EU er i dag på sammenlagt ti år, når et medicinalselskab lancerer et nyt lægemiddel.

EU-Kommissionen foreslog i 2023 at sænke perioden med to år. Dog med mulighed for igen at forlænge perioden med to år, hvis det nye lægemiddel blev lanceret i samtlige EU-medlemslande.

Målet har været at sikre, at alle patienter i hele EU får lige adgang til lægemidler. Og hurtigt får adgang til lægemidler, som er til at betale.

EU-landene har dog været splittede i forhandlingerne.

På den ene side har lande som Danmark stået med en stærk medicinalindustri og ønske om en lang beskyttelsesperiode.

På den anden side lande som Spanien og Grækenland, der primært har fokus på at sikre billig medicin til patienterne.

En udfordring med den lange beskyttelsesperiode er, at den forhindrer konkurrerende virksomheder i at lave billige kopier af den nye medicin.

Det er godt for et selskab, som har brugt penge på at udvikle et nyt lægemiddel. Men det kan gøre lægemidlet dyrere for forbrugeren.

EU-landene blev i juni enige om et kompromis forud for forhandlingerne med EU-Parlamentet. Det lød på en databeskyttelsesperiode på otte år. Og en markedsbeskyttelsesperiode på et år.

Med andre ord: En kortere periode end i dag. Men en længere periode end EU-Kommissionen lagde op til i sit forslag.

Og det er netop det, som landene er nået til enighed om med Parlamentet natten til torsdag.

Ifølge Dansk Industri er aftalen bedre end frygtet, men stadig et skridt i den forkerte retning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har på et lukket møde i Nato-regi efterspurgt en plan B for Ukraines fremtid.

Det skete med henvisning til fredsforhandlingerne mellem USA og Rusland, hvor Europa står udenfor og er usikker på resultatet.

Kort efter mødet sagde Natos generalsekretær, Mark Rutte, offentligt, at der ikke findes en plan B, hvilket medlemslandene altså drøftede på mødet, hvor eksempelvis Mette Frederiksen efterspurgte det.

– På nuværende tidspunkt har vi ikke opnået nogen resultater vedrørende sikkerhedsgarantier. Der er direkte drøftelser mellem USA og Rusland uden vores tilstedeværelse. Hvad er vores plan B?, spurgte Mette Frederiksen på mødet ifølge DR.

DR har gennem det tyske medie Der Spiegel fået adgang til lækkede referater fra mødet 1. december mellem en række europæiske ledere om fremtiden for Ukraine.

Der har den seneste tid været forhandlinger om en fredsplan i Ukraine. Det er USA, der leder forhandlingerne med Rusland og Ukraine, og præsident Donald Trump presser på for en hurtig løsning.

På mødet mellem de europæiske ledere blev det ifølge DR drøftet, hvordan Europa skal håndtere USA’s forhandlinger med Rusland om fredsplanen.

Der blev talt om, hvorvidt Europa skal være klar til at indgå “en masse kompromiser”.

Det erklærede Mette Frederiksen sig “uenig i” ifølge de lækkede referater, som Der Spiegel har givet DR indblik i.

– Hvad gør vi, hvis USA vender tilbage og siger, at de har en aftale med Rusland, og hvad gør vi, hvis Volodymyr (Zelenskyj, Ukraines præsident, red.) ikke kan acceptere dette – og vi heller ikke kan?, sagde den danske statsminister.

Statsministeriet har over for DR afvist at kommentere på fortrolige samtaler.

DR skriver, at flere af deltagerne på mødet ifølge Der Spiegel har bekræftet ordlyden i referaterne.

Ud over Mette Frederiksen og Volodymyr Zelenskyj deltog blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Friedrich Merz, generalsekretær Mark Rutte og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Også regeringsledere fra Italien, Polen og Norge deltog i videomødet samt Finlands præsident, Alexander Stubb, og Antonio Costa, der er formand for Det Europæiske Råd.

Der Spiegel beskrev første gang de lækkede referater for en uge siden.

Blandt andre Emmanuel Macron udtrykte bekymring over USA i fredsforhandlinger og omtalte en “stor fare” for Zelenskyj.

– Der er en risiko for, at USA vil svigte Ukraine på det territoriale uden klarhed om sikkerhedsgarantier, sagde Macron på mødet ifølge det tyske medie.

Finlands præsident advarede også imod at “efterlade Ukraine og Volodymyr alene med dem her” med henvisning til USA’s fredsforhandlere.

De første lodsejere har fået tilsagn om økonomisk støtte fra staten til at plante skov på landbrugsjord.

Det drejer sig om fem lodsejere, der nu får tilskuddet på enten 75.000 kroner eller 90.500 per hektar.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Tilskudsordningen er en del af den grønne trepart, hvor målet er, at der skal rejses 250.000 hektar skov i 2045, hvor 100.000 hektar af dem er urørt skov.

På trods af foreløbig 222 ansøgninger om tilskud til skovrejsning siden ordningen åbnede i september, ser ordningen ikke ud til at blive tømt i 2025.

I pressemeddelelsen lyder det, at de 222 ansøgninger, hvor de fleste altså ikke er behandlet endnu, dækker tilskud for cirka 106 millioner kroner på 1534 hektar.

Dermed er der et stykke op til de 737,5 millioner kroner og de cirka 9000 hektar, som der i tilskudsordningen kan gives tilskud til i 2025.

Cheføkonom Jens Schjerning fra rådgivningsvirksomheden Agrocura har tidligere over for Jyllands-Posten vurderet, at støtteniveauet ikke er højt nok til at få landmænd i størstedelen af landet til at rejse skov.

Der er i alt afsat 20 milliarder kroner til ordningen frem til 2045.

Og det glæder minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), at der nu er kommet hul på bylden med de første tilsagn.

– Skove er noget af det mest fantastiske, vi har, og endnu flere danskere skal have den tættere på, hvor de bor, siger Jeppe Bruus i pressemeddelelsen.

Ud over private lodsejere kan også kommuner og fonde søge om tilskud til skovrejsning gennem ordningen.

Den grønne trepart er så vigtig for regeringen, at et helt ministerium blev oprettet til at implementere aftalen. Minister Jeppe Bruus har dog også fået ansvaret for andre områder som eksempelvis ulve.

En aftale om treparten blev først indgået mellem regeringen og en række organisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Efterfølgende blev en politisk aftale indgået om samme aftale i november 2024.

De danske håndboldherrer skal på jagt efter en ny hovedsponsor.

Energi- og telekoncernen Norlys, der har prydet spillertrøjen siden 2021, har besluttet ikke at forlænge samarbejdet, når det udløber 30. juni 2026.

Det skriver DanskHåndbold i en pressemeddelelse.

– Vi er stolte af det stærke samarbejde med Norlys, som har været med til at skabe fantastiske rammer for håndboldherrerne og for DanskHåndbold generelt.

– Vi har haft en partner, der har engageret sig helhjertet i partnerskabet og håndbolden, og det betyder noget for os, siger direktør i DanskHåndbold Henrik M. Jacobsen.

Norlys oplyser, at man som brand er et andet sted end for fem år siden, og der derfor i de kommende år vil være et andet strategisk fokus.

Dermed bliver EM i januar altså den sidste slutrunde med Norlys på maven af landsholdstrøjerne.

Hvem, der skal erstatte pladsen på maven af håndboldherrerne, er endnu uvist. Arbejdet med at finde en ny hovedsponsor går i gang nu, oplyser håndboldforbundet.

Inden Norlys var det byggemarkedskæden Bygma, der i fem år var hovedsponsor for håndboldherrerne.

Ni thailandske soldater er blevet dræbt i kampe nær grænsen til nabolandet Cambodja den seneste uge.

Det melder Surasant Kongsiri, der er talsmand for Thailands forsvarsministerium, på et pressemøde torsdag morgen dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– I alt ni militærpersoner er blevet dræbt indtil videre, lyder det fra Surasant Kongsiri, der tilføjer, at 120 er såret.

Det fremgår ikke, om de 120 sårede også er militærpersoner.

Onsdag oplyste Thailands myndigheder, at omkring 400.000 thailændere i syv forskellige provinser var blevet evakueret som følge af sikkerhedssituationen.

På Cambodjas side var der ifølge landets myndigheder blevet evakueret 100.000 på tværs af fem provinser.

Kampene mellem Thailand og Cambodja er blusset op igen og er torsdag gået ind i sin fjerde dag.

Både Thailand og Cambodja har beskyldt hinanden for at være ansvarlige for brud på den aftale om en våbenhvile, der i oktober blev underskrevet af Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

I juli satte USA’s præsident, Donald Trump, en stopper for kampene ved at foretage opkald til begge statsledere.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli, men blev sat på pause den 11. november, da en landmineeksplosion i grænseområdet mellem de to lande sårede fire thailandske soldater.

Trump sagde onsdag, at han regner med at tale med landenes ledere i løbet af torsdag.

– Jeg tror, at jeg kan få dem til at stoppe med at kæmpe, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters til journalister.

– Jeg tror, det er planlagt, at jeg skal tale med dem i morgen (torsdag, red.), sagde han.

Thailand har ifølge Reuters denne gang været mere varsom med at besvare tilnærmelser fra Trump og Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, der hjalp med at forhandle aftalen på plads i juli.

I stedet insisterer Thailand på, at de to lande selv skal løse konflikten, skriver Reuters.

Thailand og Cambodja har i over 100 år været i konflikt om det 817 kilometer lange grænseforløb, særligt om kontrollen over flere tempelområder i grænseregionen.

Banker oplever i stigende grad, at kunder henvender sig, fordi de er blevet snydt af svindlere under en shoppingtur syd for grænsen.

Svindlerne henvender sig på parkeringspladsen uden for supermarkederne og spørger, om man vil støtte velgørenhed.

Men i virkeligheden bliver man snydt for ofte store beløb, lyder det fra Nets og Danske Bank, der advarer om tendensen.

Hos Nets har man i de seneste par måneder set omkring 50 sager, hvor svindlere har forsøgt sig med metoden. En del er lykkedes, mens man i andre tilfælde har fået stoppet overførslen.

Et fællestræk er, at svindlerne beder folk om at donere via en betalingsterminal i stedet for for eksempel kontant eller med MobilePay, siger Thomas Ralph Christensen. Han er ansat i Nets og analyserer blandt andet svindel.

– De præsenterer sig ofte som handicappede og beder om en donation til et velgørende formål.

– Når det velmenende offer indlæser kortet, og inden pin-koden indtastes, ændres beløbet, og det ender typisk med at blive en stor og uventet regning, siger han i en pressemeddelelse.

Donationer på 100 kroner eller 10 euro kan ende med betalinger på 3000 euro.

Der er også set et par sager i Vestjylland, oplyser Nets, men svindelnummeret trives især ved grænsebutikker.

Nets og Danske Bank kommer med advarslen på et tidspunkt, hvor mange vælger at handle ind til juleaften og julefrokoster syd for grænsen, hvor der kan være store besparelser på både mad og drikke.

Julestress kan betyde, at man ikke får kigget særligt godt på betalingsterminalen, siger Niels Halse, ansvarlig for svindelområdet hos Danske Bank.

Samtidig er der mange reelle organisationer, der samler ind op til jul, og derfor er der nogle, der har paraderne nede, når svindlerne præsenterer sig som indsamlere, tilføjer han.

– Heldigvis kan det undgås, hvis du er opmærksom, og dine alarmklokker bør ringe, hvis du bliver præsenteret for en mobil kortterminal, siger Niels Halse.

Reelle indsamlingsorganisationer bruger for det meste andre metoder, så man bør generelt undgå at donere ved at betale på en kortterminal, lyder opfordringen fra Nets og Danske Bank.

Den venezuelanske oppositionsleder María Corina Machado ved præcis, hvilke risici hun tager ved at rejse til Norge for at modtage Nobels fredspris.

Det siger hun i et interview med BBC, efter at hun natten til torsdag er ankommet til Oslo.

– De (den venezuelanske regering, red.) siger, at jeg er en terrorist, og at jeg skal i fængsel resten af livet, og de leder efter mig.

– Så at forlade Venezuela i dag, under disse omstændigheder, er meget, meget farligt, siger hun til BBC.

Der har været stor spekulation om, hvorvidt Machado vil kunne vende sikkert tilbage til Venezuela.

– Selvfølgelig tager jeg tilbage. Jeg ved præcis, hvilke risici jeg tager, siger hun.

– Jeg vil være det sted, hvor jeg er mest nyttig for vores sag. Indtil for nylig troede jeg, at det sted var Venezuela. Det sted, jeg mener, jeg må være i dag på vegne af vores sag, er Oslo, tilføjer hun.

María Corina Machado har levet i skjul i flere måneder.

Hun foretog en hemmeligholdt rejse til Norge og dukkede op i Oslo midt om natten trods et rejseforbud og en trussel fra den venezuelanske regering om at blive stemplet som landflygtig, hvis hun rejste til den norske hovedstad.

I et følelsesladet øjeblik trådte Machado frem på balkonen på Grand Hotel i Oslo natten til torsdag og vinkede og sang med de fremmødte.

Efterfølgende kom hun ned på gaden, hoppede over afspærringerne og hilste på de jublende tilhængere, mens sikkerhedsfolk så til.

Machado har ikke set sine børn i omkring halvandet år, efter at hun har sendt dem ud af Venezuela for deres egen sikkerheds skyld, skriver BBC.

I interviewet med det britiske medie fortæller Machado, at hun både har misset sin datters og sin søns bryllup.

– I mere end 16 måneder har jeg ikke kunnet kramme eller røre nogen. Pludselig, i løbet af få timer, har jeg kunnet se de mennesker, jeg elsker mest, røre dem, græde og bede sammen, siger Machado til BBC.

Machados familie er også til stede i Oslo.

María Corina Machado er kendt som en af de store politiske rivaler og kritikere af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i hjemlandet. Hun blev nægtet at stille op ved præsidentvalget i 2024, hvor Maduro vandt.

Machado deltog ikke i den officielle prisoverrækkelse af Nobels fredspris onsdag. Det var i stedet Machados datter, der tog imod fredsprisen på hendes vegne.

En kommission i Honduras’ kongres har onsdag truet med ikke at validere resultatet af præsidentvalget i landet den 30. november, da den mener, at valget er blevet kuppet.

Det oplyser kommissionen i en skriftlig udtalelse.

– Vi fordømmer eksistensen af et igangværende valgkup. Vi fordømmer absolut indblandingen fra USA’s præsident, Donald Trump, lyder det i udtalelsen.

Optællingen efter valget går torsdag ind i sin 11. dag. Det står mellem to kandidater, der begge er fra højrefløjen, konservative Nasry Asfura og liberale Salvador Nasralla.

Ifølge foreløbige valgresultater har de begge fået omkring 40 procent af stemmerne.

Valget har været et stort nederlag for det regerende parti, Libre, der tilhører venstrefløjen. Libres præsidentkandidat, Rixi Moncada, har fået 19 procent.

Libre har erklæret sin støtte til Salvador Nasralla, der har udråbt sig selv som vinder og har hævdet, at der er blevet begået valgsvindel.

Det er uklart, om onsdagens udtalelse fra Kongreskommissionen vil være nok til at overbevise den nationale valgkomité om at forkaste valgresultaterne. To ud af tre medlemmer af komitéen skal validere resultatet, før det gælder.

Honduras’ kongres kan dog ikke stille meget op, medmindre et flertal af valgkomitéens medlemmer nægter at validere resultatet inden den 30. december.

Det siger Henry Salinas, der er advokat og politisk analytiker i Honduras’ hovedstad, Tegucigalpa.

– Regeringens eneste udvej er at dæmonisere processen, men lige nu har de intet at skulle have sagt.

– Bolden ligger hos valgkomitéen, siger han.

Meldingen fra kongreskommissionen har dog hældt brændstof på en i forvejen brandfarlig stemning efter den seneste opdatering af resultaterne tirsdag.

Over 99 procent af stemmerne er optalt, og Nasry Asfura er foreløbig 40.000 stemmer foran Salvador Nasralla.

15 procent af stemmerne skal dog tælles igen, og det kan være nok til at påvirke valgresultatet.

Hundredvis af demonstranter, der støttede regeringspartiet Libre, vandrede onsdag ud i Tegucigalpas gader og krævede et omvalg, selv om Libre ikke er tæt på at vinde valget.

Trump har erklæret sin støtte til Nasry Asfura.

Reuters

31 personer er blevet dræbt i et militært angreb på et hospital i det vestlige Myanmar.

Det melder en nødhjælpsarbejder på stedet ved navn Wai Hun Aung ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag.

– Situationen er meget forfærdelig. Der er 31 dødsfald, og vi tror, at der kommer flere. Der er også 68 sårede, og der vil komme flere og flere, siger Wai Hun Aung.

En talsmand for landets militærjunta, der har magten i landet, er ifølge AFP ikke umiddelbart tilgængelig for en kommentar.

Mindst 20 indpakkede lig sås på jorden uden for hospitalet natten til torsdag, skriver AFP.

Angrebet fandt angiveligt sted i tempelbyen Mrauk U i den vestlige delstat Rakhine, der grænser op til nabolandet Bangladesh.

Militærjuntaen fører en voldsom offensiv forud for et valg senere på måneden, skriver AFP.

I slutningen af juli ophævede militærjuntaen en undtagelsestilstand, der har varet siden februar 2021, hvor militæret tog magten i landet.

Her blev Myanmars tidligere demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi afsat, og sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på demonstranter.

Aung San Suu Kyi sidder knap fem år efter militærets magtovertagelse stadig fængslet.

Militæret har sat valget til at begynde 28. december og har markedsført valget som en vej ud af volden i landet. Oprørere har dog sagt, at de vil blokere valget i det område, som de kontrollerer, og som juntaen kæmper for at generobre.

Landets hærchef, Min Aung Hlaing, lovede ved kuppet i 2021, at der ville blive afholdt frie valg efter et år. Det ventes at ske knap fire år efter.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter valget enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Oppositionsgrupper og internationale observatører har meddelt, at man vil boykotte valget.

Overlevende efter en dødelig tyfon i Filippinerne i 2021 har sagsøgt det britiske olieselskab Shell.

Det fortæller tre ngo’er, der støtter de overlevende – herunder Greenpeace.

De 103 overlevende søger økonomisk kompensation fra Shell. De mener, at Shells udledning af CO2 har bidraget til klimaforandringer, som har påvirket lokalsamfund i Filippinerne.

Tyfonen Rai ramte den sydlige og centrale del af Filippinerne i 2021. Det kraftige uvejr væltede elledninger og træer og forårsagede dødelige oversvømmelser.

Flere end 400 mistede livet i tyfonen, og hundredtusindvis blev gjort hjemløse.

Forskere har længe advaret om, at tyfoner bliver mere voldsomme, efterhånden som verden bliver varmere på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Filippinerne bliver årligt ramt af tyfoner

I en fælles erklæring fra de tre ngo’er lyder det, at retssagen repræsenterer “et afgørende skridt for at holde oliegiganten Shell ansvarlig for de dødsfald, skader og ødelæggelser, som den klimadrevne storm har forårsaget”.

Retssagen er det seneste skridt i en større international bevægelse mod at give store virksomheder ansvar for klimaskader.

En tysk domstol fastslog i maj, at virksomheder principielt kan holdes ansvarlige for skader forårsaget af deres udledninger af drivhusgasser, hvilket skabte håb om, at andre lande ville følge efter.

De overlevende søger økonomisk kompensation for, hvad der af de tre ngo’er beskrives som tabte liv, skader og ødelagte hjem.

Shell har ikke meget tilovers for søgsmålet i Storbritannien.

– Dette er et grundløst krav, og det vil ikke hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer eller reducere udledninger. Forslaget om, at Shell havde særlig viden om klimaforandringer, er simpelthen ikke sandt, siger en Shell-talsperson.

Shell har – ligesom mange andre energigiganter – nedjusteret forskellige klimamål for i højere grad at fokusere på olie og gas for at øge profitten.

Retssagen i Storbritannien følger en historisk afgørelse af Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag i juli, som erklærede, at stater havde en forpligtelse under international lov til at håndtere truslen fra klimaforandringer.

ICJ’s rådgivende udtalelser er dog ikke juridisk bindende.

AFP

USA’s præsident Donald Trumps administration har officielt lanceret “Trump Gold Card”, der er et visumprogram, som skal give ikke-amerikanske statsborgere hurtigere ophold i landet.

Det vil koste omtrent 6,5 millioner danske kroner at komme i besiddelse af guldkortet.

På hjemmesiden Trumpcard.gov kan visumansøgere betale et gebyr på 15.000 dollar – 95.000 kroner – for at få behandlet deres ansøgninger hurtigere.

Efter at være kommet igennem en sikkerhedsgodkendelsesproces skal ansøgerne derefter betale et bidrag på en million dollar – over seks millioner kroner – for at få guldkortet.

Visummet svarer til en permanent opholdstilladelse, der er kendt som et green card. Det giver mulighed for både at bo og arbejde i USA.

– Det er egentlig et green card, men meget bedre. Meget mere kraftfuldt, en meget stærkere vej, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.

– Det er en stor ting. Man skal være et fantastisk menneske, siger han.

I et opslag på Truth Social kalder Trump kortet for en direkte vej til statsborgerskab.

Handelsminister Howard Lutnick siger, at omkring 10.000 mennesker allerede har forhåndsregistreret sig til at modtage guldkortet.

– Jeg forventer, at vi med tiden vil kunne sælge tusindvis af de her kort og indsamle milliarder, milliarder af dollar, siger han.

Lutnick sammenligner guldkortprogrammet med green card-indehavere.

Handelsministeren mener, at green card-indehavere tjener færre penge end den gennemsnitlige amerikaner, og at de er mere tilbøjelige til at modtage økonomisk hjælp fra staten.

Han fremlagde ikke beviser for påstanden.

Trump har siden sin indsættelse i januar bekæmpet immigration og deporteret hundredtusindvis af migranter, der ikke havde lovligt ophold. Trumps administration har også indført foranstaltninger, der skal modvirke lovlig indvandring.

Reuters

Krigen i Ukraine sætter gravide kvinder i fare, og mødredødeligheden i landet er steget betydeligt.

Sådan lyder advarslen fra FN’s Befolkningsfond (UNFPA), skriver nyhedsbureauet AFP.

Fra 2023 til 2024 steg dødeligheden blandt gravide kvinder med cirka 37 procent, viser tal fra en rapport fra 2025, der bygger på tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og organisationen Health Cluster.

– Vores seneste analyse viser en kraftig forværring af mødres sundhed i hele Ukraine, hvor flere kvinder er i fare for at dø, og hvor flere graviditeter ender i livstruende komplikationer, siger Florence Bauer, som er UNFPA’s direktør for Østeuropa i en udtalelse.

– Det her er ikke abstrakt statistik – de er mennesker og familier, som lever under et uudholdeligt pres, og de afspejler et sundhedssystem under angreb, siger hun videre.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er mere end 80 føde- og neonatalklinikker blevet beskadiget eller ødelagt, oplyser UNFPA.

Det gælder ud af de i alt over 2780 sundhedsklinikker, som på tværs af Ukraine er blevet ramt.

Ifølge FN-agenturet betyder angrebene mod hospitaler og andre faciliteter, at kvinder bliver tvunget til at føde under “stadig farligere forhold”.

– Sikkerheden ved fødsler bør blive beskyttet selv under krig, og den internationale folkeret er tydelig: Sundhedsfaciliteter, sundhedsarbejdere og humanitær adgang (til faciliteterne, red.) må aldrig blive mål (for angreb, red.), siger Florence Bauer.

Fra 2023 til 2024 skete der også en stigning af andelen af gravide kvinder, der blev ramt af alvorlige komplikationer. Det gjaldt en stigning på 44 procent i andelen af kvinder, der oplevede livmoderbristninger og 12 procent i andelen med forhøjet blodtryk.