Seneste nyheder

11. maj 2026

Medieombudsmand skal beskytte borgere mod influencere

Regeringen, SF og Enhedslisten er enige om at oprette en medieombudsmand, der skal sikre bedre beskyttelse af borgere mod influencere.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

– Jeg siger i dag op som mediernes overdommer. Det er en post, medierne ikke har brug for, selv om højrefløjen gerne vil give mig titlen, når medierne ikke gør, som partierne ønsker, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i meddelelsen.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være bedre beskyttelse af “helt almindelige danskere”.

Partierne er blandt andet enige om at oprette en uafhængig medieombudsmand, som især skal “holde alternative medieaktører, eksempelvis influencere, i ørerne”.

Det står i aftalen, at de alternative medieaktører også kan omfatte bloggere, netaviser og podcasts.

I dag er alternative medieaktører ikke underlagt det medieansvarssystem, der eksisterer gennem Pressenævnet.

I pressemeddelelsen står det beskrevet, at medieombudsmandens kompetencer over for alternative aktører handler om at skulle kunne træffe afgørelser om overholdelse af “god offentliggørelsesskik og udstede påbud om offentliggørelse af genmæle”.

Hvis påbuddet ikke overholdes, kan det blive retsforfulgt.

Ombudsmandens kompetencer i forhold til de traditionelle massemedier handler om at skulle kunne indbringe sager af væsentlig eller principiel betydning for Pressenævnet, men har ikke beføjelserne til at træffe en afgørelse.

Medieombudsmanden får beføjelserne til at kunne anmelde sager om freds- og ærekrænkelser til politiet, men kan ikke træffe beslutning om tiltale. Det er op til politiet og anklagemyndigheden.

For at sikre, at medieombudsmanden er uafhængig, skal ni repræsentanter fra mediebranchen udvælge ombudsmanden.

Jakob Engel-Schmidt sagde første gang i august, at han vil have en statslig medieombudsmand. Det gjorde han på baggrund af en anbefaling fra Medieansvarsudvalget, der kom i januar.

Det var eksminister fra Venstre Søren Pind, der var formand for udvalget.

Han udtalte, at han håber, at “udvalgets anbefaling kan føre til, at der kommer retfærdighed for mennesker, som er blevet uretfærdigt behandlet i medierne og særligt på de digitale tjenester”.

En medieombudsmand skal kunne skride ind af egen drift, hvis der sker “uhensigtsmæssig medieopførsel”, lød det fra Søren Pind.

Det var dog ikke alle i Medieansvarsudvalget, der gik ind for anbefalingen om en medieombudsmand.

Direktør for JP/Politikens Hus Stig Ørskov, som også er en del af Medieansvarsudvalget, valgte at stå uden for aftalen.

Trump kalder europæiske ledere svage i stort interview

USA’s præsident, Donald Trump, kalder i et interview med Politico europæiske ledere for “svage”.

– Jeg synes, at de er svage, siger han.

– Men jeg tror også, at de ønsker at være meget politisk korrekte, lyder det fra den amerikanske præsident, som kritiserer Europas tilgang til migration og krigen i Ukraine.

Han hævder, at de europæiske ledere ikke ved, hvad de vil.

Interviewet er offentliggjort, nogle dage efter at USA i en ny sikkerhedsstrategi beskrev Europa som et kontinent i tilbagegang – både økonomisk og angående ytringsfrihed.

Samtidig har USA kritiseret EU for at give bøder til det sociale medie X.

Trump er tirsdag af Politico blevet kåret til den mest indflydelsesrige skikkelse i Europa foran den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jes Dorph får millionerstatning i sag om advokatundersøgelse

Den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen har vundet en sag over advokat Yvonne Frederiksen i Højesteret.

Det betyder, at advokaten er erstatningspligtig over for Jes Dorph og dermed skal betale ham erstatning på knap to millioner kroner.

Det har Højesteret afgjort tirsdag.

Ud over erstatningen på mere end 1,9 millioner kroner med renter, skal Yvonne Frederiksen betale sagens omkostninger fra 443.000 kroner.

Yvonne Frederiksen stod i 2020 bag en advokatundersøgelse, der blandt andet drejede sig om krænkelser på TV 2.

Mens undersøgelsen blev foretaget, fik Yvonne Frederiksen henvendelser fra to tidligere praktikanter på TV 2, der berettede om episoder, der havde fundet sted i 2001 og 2003 og drejede sig om Jes Dorph.

Efter advokatundersøgelsen blev Jes Dorph fyret fra sin stilling i det produktionsselskab, som leverede “Go’ Aften Live”.

Yvonne Frederiksen konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at der var et sagligt grundlag for at fyre Jes Dorph.

Men undersøgelsen var i strid med de principper, som kaldes for “god advokatskik”. Det har først Advokatnævnet, siden Østre Landsret og senest Højesteret slået fast i en anden sag.

Yvonne Frederiksen gav nemlig ikke Jes Dorph tilstrækkeligt med oplysninger om, hvilke handlinger han konkret blev beskyldt for, og hun gjorde ikke tilstrækkeligt rede for, hvorfor hun mente, at der var en saglig fyringsgrund.

I denne sag mener Højesteret også, at Yvonne Frederiksen har begået fejl.

Som udgangspunkt kan advokater ikke pålægges ansvar over for en tredjepart som følge af en advokatundersøgelse, medmindre der er tale om særlige omstændigheder.

Og det har der altså været i denne sag.

Højesteret henviser blandt andet til den “grove karakter” af de fejl, der blev begået af Yvonne Frederiksen.

Højesteret har blandt andet fundet, at Yvonne Frederiksen ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at Jes Dorph havde begået seksuel chikane i de to episoder fra 2001 og 2003.

Hvis Yvonne Frederiksen skulle frifindes i sagen, skulle hun bevise, at der ikke var en sammenhæng mellem de fejl, hun begik, og de tab, Jes Dorph har lidt som følge af fyringen.

Østre Landsret afgjorde i marts sagen til Yvonne Frederiksens fordel.

Fordi sagen nu er blevet behandlet i Højesteret, er der ikke mulighed for, at Yvonne Frederiksen kan anke.

Kamp om fossile brændsler fører til ændring af stor FN-rapport

En stor rapport fra FN’s Miljøprogram, Unep, er tirsdag blevet præsenteret, uden at der kunne nås politisk enighed om et resumé af den.

Den 1200 sider lange rapport omhandler blandt andet de økonomiske fordele ved at investere i grøn omstilling. Den advarer om store problemer for millioner af mennesker, hvis ikke verden hurtigt bevæger sig væk fra kul, olie og gas.

Hidtil er den store rapport, som udgives cirka hvert femte år, altid blevet ledsaget af et resumé målrettet politikere.

Den udlægger konklusionerne af det videnskabelige arbejde i et mere almindeligt sprog og er en form for fælles politisk udtalelse.

Men ved et møde over fem dage i oktober var det umuligt at nå til enighed.

Blandt andet var Saudi-Arabien og USA imod formuleringer om at udfase fossile brændstoffer, fremgår det af et referat, som nyhedsbureauet AFP har set.

Resuméet skal godkendes ved konsensus.

– Det er beklageligt, siger Inger Andersen, som er den danske generaldirektør for Unep, til AFP om den manglende enighed.

Men hun mener, at “rapportens integritet” står fast.

Rapporten “Global Environment Outlook” blev første gang udgivet i 1997.

Robert Watson, der har været medformand for rapporten, siger, at “en total omstilling af vores energisystem” er afgørende.

– Det er helt tydeligt, at vi må eliminere brugen af fossile brændsler i de kommende årtier, siger den britiske forsker til journalister.

Det blev kaldt et historisk skridt i retning mod netop det mål, da det ved FN-klimatopmødet COP28 i Dubai i 2023 blev vedtaget, at verden skal omstille sig væk fra fossile brændsler.

Men to år senere er verdens lande langt fra at opfylde målene fra Dubai.

Watson siger, at verden “ikke på nogen måder bevæger sig hurtigt nok mod at blive bæredygtig”, og progressive regeringer må stille sig i spidsen for omstillingen, mener han.

– Som vores rapport siger, så er omkostningerne ved at handle langt mindre end omkostningerne ved ikke at handle. Men aktuelt lader multilateralismen til at være i problemer, siger han.

Multilateralisme beskriver det internationale samarbejde mellem lande og andre aktører om at forfølge fælles mål.

AFP

Ung havørn fundet på mark på Langeland døde af forgiftning

En ung havørn, der tidligere på året blev fundet død på en mark på Langeland, var forgiftet med den ulovlige insektgift carbofuran.

Det viser obduktionen af havørnen, som netop er afsluttet, skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse.

Foreningen har anmeldt sagen til Fyns Politi.

Havørnen blev fundet 31. marts på en mark sydøst for Rudkøbing.

Rovfuglen var i fysisk god stand og havde ifølge DOF en “perfekt fjerdragt”, hvilket altså indikerede, at den havde et godt helbred.

Ved obduktionen fandt dyrlægerne flere friske kødstykker i spiserøret på ørnen.

Man kan endnu ikke fastslå, om giften er blevet lagt ud i naturen med det formål at dræbe rovfugle såsom havørne. Det skal politiet afdække.

Men siden 2008 har det været forbudt at anvende carbofuran i hele EU, så uanset hvilken hensigt der ligger bag, er det ulovligt at bruge det.

Og der er flere tidligere eksempler på, at havørne og andre rovfugle er døde i Danmark efter at have indtaget netop carbofuran.

I 2020 blev en mand idømt betinget fængsel ved Retten i Roskilde for at have forgiftet en musvåge med carbofuran i den første sag af sin slags i Danmark.

Carbofuran blokerer nervesystemet, lammer vejrtrækningen og er virksomt i flere måneder efter, at det er lagt i naturen.

Der kan gå flere timer, inden giften dræber, og derfor kan man ikke umiddelbart sige, om ørnen på Langeland har spist forgiftet kød i nærheden af det sted, hvor den blev fundet død.

Statens Serum Institut, der har obduceret havørnen, vurderer, at den kan have fundet og spist det forgiftede kød op til 20-25 kilometer fra marken, hvor den blev fundet.

Bestanden af havørne er vokset støt, siden arten genindvandrede i Danmark for 30 år siden.

I år har 181 havørnepar fået unger, hvilket er det hidtil højeste antal ynglende par, der er registreret, siden havørnen vendte tilbage til Danmark.

Havørnen er fredet, er Danmarks største rovfugl og lever primært af andre fugle og fisk, men kan også spise ådsler og mindre pattedyr.

Stort russisk militærfly styrter ned med syv personer om bord

Et russisk militærfly af typen Antonov AN-22 er styrtet ned med syv besætningsmedlemmer om bord.

Det rapporterer den statslige russisk tv-kanal Vesti ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Styrtet er sket i regionen Ivanovo, som ligger i det vestlige Rusland nordøst for hovedstaden Moskva.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Ria har ingen besætningsmedlemmer overlevet styrtet, skriver Reuters.

Antonov AN-22 er et militært fragtfly.

Beredskab bekræfter over for det statslige russiske nyhedsbureau Tass styrtet.

– Ifølge foreløbig information styrtede et AN-22-fly i Ivanovo-regionen. Syv mennesker var om bord, siger en anonym kilde til Tass.

Redningsfolk er på vej til ulykkesstedet, skriver Tass. Det russiske forsvarsministerium melder, at styrtet er sket i et ubefolket område.

Antonov AN-22 er verdens største fly med propelturbinemotor.

De første AN-22-fly blev udviklet i Sovjetunionen og havde jomfrurejse i 1965.

Det har et vingefang på 64,4 meter og en maksimal vægt ved takeoff på 250 ton.

Danmark bidrager fortsat til bekæmpelse af Islamisk Stat

Danmark fortsætter sit bidrag til bekæmpelsen af Islamisk Stat, efter at den internationale koalition i september afsluttede sine offensive operationer mod den militante bevægelse i Irak.

Det fremgår mandag af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn mandag, hvor Folketinget blev orienteret.

– Det (er, red.) fortsat afgørende, at Danmark sammen med nære allierede bidrager til det videre arbejde i regionen, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Det nuværende danske stabsbidrag er på ni medarbejdere, der fordeler sig på fire tjenestesteder i henholdsvis Irak, Qatar og USA.

De bidrager med koordination, rådgivning og planlægningskapacitet.

Danmark har også tidligere bidraget med blandt andet F-16-kampfly til kampen mod Islamisk Stat, som er vokset ud af en række oprørsgrupper, der opstod efter invasionen af Irak i 2003.

– Det er først og fremmest positivt, at Irak nu ser sig i stand til selv at løfte en større del af ansvaret for egen sikkerhed. Kampen mod Islamisk Stat er ikke slut.

– Danmark har sammen med partnere spillet en vigtig rolle hidtil, og det er vigtigt, at vi fortsætter med at yde støtte til de irakiskledte operationer efter Iraks ønske, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i meddelelsen.

Siden 2014 har den internationale koalition bekæmpet Islamisk Stat. Danmark bidrager til missionen “Operation Inherent Resolve”, som bekæmper bevægelsen i Irak og Levanten, som er en geografisk betegnelse for en række lande ved Middelhavets østlige bred.

Irak har ønsket at overtage et større ansvar for sikkerhedssituationen i landet.

På den baggrund har koalitionen fra udgangen af september 2025 afsluttet sine offensive operationer mod Islamisk Stat i Irak.

Den fortsætter dog med at yde støtte til Irak og til de irakisk ledede operationer mod Islamisk Stat.

Islamisk Stat kæmper for en fundamentalistisk fortolkning af et islamisk styre og har stået bag flere militante angreb – også mod Europa.

Ifølge nyhedsbureauet dpa kontrollerede gruppen på et tidspunkt op til omkring 40 procent af Iran og omkring en tredjedel af Syrien.

Seks projekter skal genskabe havnatur med stenrev og ålegræs

Seks lokale naturgenopretningsprojekter er blevet udpeget til at få støtte fra en millionpulje, som skal hjælpe det nødlidende havmiljø i Danmark.

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

De seks projekter ligger i Limfjorden ved Gjøl, i Horsens Fjord, ved Drejø i Det Sydfynske Øhav, ved Voerså syd for Frederikshavn, i Lillebælt ved Vejle Fjord og i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord ved Næstved.

Projekterne får støtte til at etablere stenrev og ålegræsenge fra en pulje på samlet 43,5 millioner kroner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond.

Havnaturfonden med sekretariat i Miljøstyrelsen blev etableret som følge af en politisk aftale på Christiansborg i 2024.

Den statslige fond er udstyret med 500 millioner kroner frem til 2030. Penge, der er øremærket danmarkshistoriens største genopretningsprojekt til havs.

I 2025 er det besluttet, at der skal være særligt fokus på projekter i Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt.

Det er områder, hvor der gennem tiden er fjernet mange sten, som er vigtige skjule- og levesteder for havdyr.

Stenene er blevet brugt til for eksempel molebyggeri og kystsikring på land.

Genetablering af stenrev og plantning af ålegræs er kendte virkemidler, der giver levesteder tilbage til havdyrene.

Havnaturfonden og Den Danske Naturfond åbnede i september for, at man kunne søge om tilskud fra puljen.

Der er blevet søgt penge til 21 projekter, hvor seks af projekterne er blevet udvalgt af Miljøstyrelsen og Den Danske Naturfond.

Et af de seks projekter er blandt andet naturgenopretning i Horsens Fjord, hvor Horsens Kommune som ansøger får tildelt 3,3 millioner kroner.

Projektet har til formål at genskabe stenrev og ålegræsbede i fjorden.

Det skal blandt andet gøres ved at indsamle 4800 ton marksten hos lokale landmænd, hvorefter de skal lægges enkeltvis på havbunden.

Livemusikken halter fortsat efter tiden før corona

Der er sket en mindre stigning i antallet af gæster til livemusik i Danmark i 2024.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steg antallet af koncertgæster til cirka 7,9 millioner. Det er en stigning på omkring to procent i forhold til 2023.

På trods af den mindre stigning er antallet af koncertgæster stadig under niveauet før coronapandemien. I 2019 lå tallet på 8,2 millioner publikummer.

Under coronapandemien var der trods nedlukninger 2,8 millioner koncertgæster i både 2020 og 2021.

I 2022 steg antallet markant til 7,8 millioner.

Der blev afholdt omkring 100 daglige koncerter i Danmark i 2024 i alt fra kirker til store festivaler.

Tallene omfatter alle slags koncerter med offentlig adgang.

Bilist i kritisk tilstand efter sammenstød med lastbil

En mandlig bilist er i kritisk tilstand, efter at en personbil og en lastbil kørte frontalt sammen ved Dianalund på Sjælland tirsdag morgen.

Det skriver TV2 Øst.

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 07.52.

Vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Benjamin Voss siger til mediet, at manden er fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Den kvindelige chauffør i lastbilen er uskadt.

Ulykken skete på Skellebjergvej ved Dianalund. Der vil være spærret for trafik et stykke op ad formiddagen, da politiet skal foretage tekniske undersøgelser på stedet.

Natklubejere flygtede ud af Indien timer efter dødsbrand

Ejerne af en natklub i delstaten Goa i Indien flygtede ud af landet kort efter en brand, som natten til søndag kostede 25 mennesker livet.

Det oplyser politi i delstaten ifølge BBC.

Brødrene Saurabh og Gaurav Luthra gik ifølge de indiske myndigheder om bord på et fly til Phuket i Thailand nogle timer efter branden.

– Det viser deres hensigt om at undgå politiets efterforskning, står der i en meddelelse fra politiet i Goa.

Branden brød ud omkring midnat på en natklub i byen Arpora i distriktet Nordgoa.

Der er mistanke om, at branden blev udløst af fyrværkeri inde på klubben.

Størstedelen af de omkomne var ansatte på natklubben. Fire var turister fra Delhi. Fem personer er fortsat i behandling for deres skader.

Nyhedsbureauet AFP har forsøgt at få en udtalelse fra Saurabh Luthra, men han er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelsen.

Myndighederne har bedt Interpol om hjælp til at finde brødrene.

Mandag skrev Saurabh Luthra en opdatering på sociale medier, hvor han udtrykte “dyb sorg” over hændelsen. Han lovede “enhver mulig form for hjælp” til de pårørende til ofrene.

– Ledelsen udtrykker dyb sorg og er dybt rystet over de tragiske dødsfald som følge af den ulykkelige hændelse, siger han i en opdatering på sociale medier, hvor det ikke fremgår, hvor han befinder sig.

Førsteministeren i delstaten, Pramod Sawant, sagde søndag ifølge AFP, at fire mennesker var blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen.

Delstaten Goa i Indien er et populært turistmål og er kendt for sit natteliv og sine strande ud til Det Arabiske Hav. Millioner af turister tager hvert år dertil.

Højlydte sirener hyler onsdag uden for den årlige test

Normalvis skal man gå indenfor, hvis man hører varslingssirenerne alle andre dage end den første onsdag i maj hvert år.

Men onsdag klokken 12 vil man i Skagen kunne høre de højlydte sirener hyle, uden at der er grund til at slå alarm.

Det sker, da Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet tester et nyt system til varslingssystemet af, skriver Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er første gang i nyere tid, at sirenerne i Danmark vil blive testet med lyd uden for den nationale test, som finder sted hvert år den første onsdag i maj.

Når sirenerne lyder onsdag klokken 12, er det ifølge minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) et “højlydt tegn” på, at varslingssystemet fungerer.

– Det er heldigvis sjældent, at vi gør brug af det. Alligevel er det kun sund fornuft, at vi nu styrker vores muligheder for at varsle befolkningen i tilfælde af en krise, siger han i pressemeddelelsen.

Grunden til, at det netop er Skagen, der er blevet udpeget som teststed, er, at sirenerne er placeret sådan, at en test vil berøre færrest mulige borgere.

Selverklæret trumpist er udnævnt som tjekkisk premierminister

Tjekkiets præsident, Petr Pavel, har indsat Andrej Babis som premierminister.

Det viser billeder fra en ceremoni, hvor de to trykker hænder, tirsdag.

Andrej Babis var også premierminister i Tjekkiet fra 2017 til 2021 og er selvudnævnt “trumpist” – altså tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump.

Han har en baggrund som erhvervsmand og har opbygget en formue, der har gjort ham til milliardær.

Det var Babis’ parti, ANO, der stod med sejren, efter at der havde været parlamentsvalg i landet 3. og 4. oktober.

Babis’ parti lovede op til valget, at det ville hæve lønningerne, øge væksten samt nedbringe støtten til Ukraine, som er i krig med Rusland.

Nemlig har fortsat røde tal på bundlinjen trods fremgang

Det seneste årsregnskab fra onlinesupermarkedet Nemlig viser et underskud før skat på 28 millioner kroner.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det er en halvering af underskuddet på 62 millioner kroner i 2024.

Nemlig har fortsat ikke prøvet at have et plus på bundlinjen, men selskabet har lagt en ny strategi, hvor målet er at vokse med 45 procent over de næste tre år.

En strategi, selskabet præsenterede i august, og hvor onlinesupermarkedet blandt andet vil vækste gennem lavere priser.

– Vi skal kunne konkurrere med discount på pris, samtidig med at vi styrker relationen til vores kunder gennem en endnu bedre personaliseret indkøbsoplevelse, siger stifter af Nemlig og administrerende direktør Stefan Plenge i pressemeddelelsen.

Nemlig har i det seneste regnskabsår haft en omsætning på 2,8 milliarder kroner. Det er en omsætningsvækst på knap 100 millioner kroner sammenlignet med året før.

Nemlig er ejet af Stefan Plenge og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen.

Anders Holch Povlsen overdrog i juli sin plads i bestyrelsen til Lise Kaae, som også sidder som administrerende direktør i Holch Poulsens holdingselskab, Heartland-koncernen.

Inden da havde Holch Povlsen siddet i bestyrelsen i Nemlig i 11 år.

Coop forsøgte sig også med hjemmelevering af dagligvarer for år tilbage, men lukkede ned for den igen, fordi den ikke var rentabel.

En af landets andre store dagligvarekoncerner, Salling Group, tilbyder med Bilka To Go hjemmelevering på Sjælland, i Jylland, på Fyn og på Lolland-Falster.

Kulturbranche vil gøre op med forældet adgang til barsel

Det danske barselssystem er indrettet efter traditionelle job og rammer i større grad ved siden af de personer, der erhverver sig gennem den danske kulturscene.

Det påpeger 21 kulturorganisationer, der er gået sammen om at pege på fire ændringer af barselssystemet, som i højere grad skal omfavne et arbejdsmarked, hvor man kombinerer forskellige typer indkomster.

Det fortæller skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund, som er en af de 21 organisationer.

– Der er rigtig mange, der oplever, at det simpelthen er for svært både at holde gang i den kreative karriere og stifte familie, siger hun om barselsreglerne, der ikke matcher den virkelighed, som mange, der har mere end én type indkomst, står i.

– Det er trist, at vi går glip af en masse talent, og det er urimeligt, at folk skal stå med et valg, om de skal fortsætte deres karriere eller have en familie, tilføjer hun.

Hun nævner som eksempel en musiker, der arbejder et par timer om ugen på en musikskole, spiller et job, hvor man er honorarlønnet, og producerer for andre og bruger sin selvstændige virksomhed.

– Så er det tre forskellige måder at få en indtægt på, som er en helt normal måde at arbejde på, når man er kunstner. Men fordi reglerne er, som de er, så tæller barselsdagpengesystemet kun den ene kasse, siger hun.

Dermed kan man som kunstner risikere, at man faktisk arbejder fuld tid, men fordi det er spredt ud over tre forskellige typer indkomst, så er der ikke nok til at optjene retten til barselsdagpenge.

Derfor foreslår de 21 organisationer blandt andet, at der gives ret til barselsdagpenge på baggrund af en samlet beregning af arbejdstid på tværs af lønmodtagerarbejde, honorarbaseret arbejde og selvstændig virksomhed.

Derudover foreslås det også, at kravet om ansættelse på første orlovsdag skal lempes.

På nuværende tidspunkt skal man være ansat på den første dag i sin orlov eller dagen før. Det kan være kompliceret som kunstner, lyder det fra Birgitte Hjort Sørensen.

Her henviser hun igen til eksemplet med en musiker, der tit kan være ansat en enkelt dag til at optræde.

– Der kan det være ekstremt svært at skulle opfylde det krav om, at man lige præcis er ansat den dag, man går på barsel, siger hun.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) oplyser i et skriftligt svar til DR, at han gerne vil se nærmere på problemstillingen.

Samira Nawa, der er ligestillingsordfører hos De Radikale, mener, at det er “helt urimeligt, at kunstnere kan have en fuldt booket arbejdskalender og alligevel stå uden ret til barsel”.

– Det går især ud over kvinder i kulturlivet. Når de tvinges til at vælge mellem karriere og familie, er det vores barselssystem, der fejler – ikke dem. Danmark burde for længst have sikret deres adgang til barsel, lyder det fra hende til Ritzau.

Foruden Dansk Skuespillerforbund er Billedkunstnernes Forbund, Danske Scenografer, Producentforeningen og Dansk Musiker Forbund blandt andet også at finde blandt de 21 organisationer.

Litauen giver militæret øget frihed til at reagere på smuglerballoner

Litauen går i kriseberedskab som reaktion på såkaldte smuglerballoner fra Belarus.

Det oplyser landets regering tirsdag.

Indenrigsminister Vladislav Kondratovic siger, at militæret får øget operationel frihed og kan handle i koordination med politiet eller uafhængigt.

Han kommer dog ikke med yderligere detaljer om tiltaget på et regeringsmøde, som bliver sendt live.

Ballonerne bliver ifølge de litauiske myndigheder brugt til at smugle ulovlige cigaretter ind i Litauen og dermed i EU. Litauen beskylder Belarus for ikke at skride ind over for smugleres brug af vejrballoner, som adskillige gange har ført til, at flytrafik er blevet indstillet.

Tirsdag morgen lyder det fra regeringen, at ballonerne udgør en trussel mod offentlig sikkerhed.

Tirsdagens erklæring kommer således “ikke blot på grund af forstyrrelser af civil luftfart, men også på grund af nationale sikkerhedsinteresser”. Det siger ministeren.

Det står ikke klart, hvor længe tiltagene vil være gældende.

Litauen anser ikke kun ballonerne for at være et middel til at smugle ulovlige varer ind over grænsen til Litauen.

Premierminister Inga Ruginiene kaldte i oktober hændelserne for “hybridangreb”.

2. december sendte Litauen et brev til EU-Kommissionen.

Heraf fremgik det, at Litauen havde registreret 599 smuglerballoner og 197 krænkelser af sit luftrum med droner i år. 320 flyvninger er blevet påvirket. Det omfatter i alt 47.000 passagerer.

Belarus, som lod Rusland bruge sit territorie til invasionen af Ukraine i 2022, har afvist at have noget ansvar for ballonerne.

Landet har også beskyldt Litauen for provokationer, blandt andet angiveligt at sende en drone ind i Belarus med “ekstremistisk materiale”.

Litauen, som i dag er medlem af Nato og EU, men tidligere var en del af Sovjetunionen, har afvist beskyldningerne og kaldt dem falske.

Reuters

Organisation advarer mod hjemmebrug af øjenvippeprodukter

Man bør som privat forbruger ikke give sig i kast med de såkaldte lash lamination-produkter derhjemme.

Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, der advarer mod privat brug og salg af vippeprodukterne, der løfter og bukker øjenvipperne og holder formen i en periode.

Det siger projektleder ved Forbrugerrådet Tænk Kemi Stine Müller til TV 2 Kosmopol, hvor hun understreger, at produkterne kun bør bruges af professionelle.

Det skyldes, at produkterne bruges tæt på øjnene og indeholder stærke kemikalier som hydrogenperoxid og thioglycolsyre.

– Produkterne med denne type stoffer er ikke sikre for forbrugerne, og derfor skal de selvfølgelig heller ikke sælges til forbrugerne, siger hun til mediet.

Ifølge TV 2 Kosmopol har både Matas og Normal fjernet vippeprodukter efter henvendelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Generelt anbefaler organisationen, at man som forbruger skal undgå produkter, der er mærket “kun til professionelt forbrug” til privat brug.

Stoffet thioglycolsyre nedbryder hårets struktur i øjenvipperne, mens hydrogenperoxid fikserer håret i den nye form.

Begge stoffer kan irritere hud og øjne, og derfor er der skrappe krav til koncentrationer og til, hvem der må arbejde med dem, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Hvis vippelamination indeholder thioglycolsyre eller hydrogenperoxid, skal det ifølge EU’s regler tydeligt fremgå, at det kun er til professionel brug.

Forbrugerrådet Tænk har dog fundet eksempler på øjenvippeprodukterne, hvor det har stået med så lille skrift, at det var svært at tyde.

Selvom der er krav om mærkning af, at produktet kun er til professionel brug, er der ikke præcise krav til, hvor eller til hvem, de må sælges.

Der er ikke de samme regler for produkter til laminering af bryn som med vipper.

Det skyldes, at risikoen for at få produktet i øjnene er mindre ved brynlaminering.

Rumfartøj med russere og amerikaner om bord lander i Kasakhstan

Et russisk Soyuz MS-28-rumfartøj med to russiske kosmonauter og en astronaut fra det amerikanske rumfartsagentur, Nasa, om bord er vendt tilbage til Jorden.

Det meddeler det russiske rumfartsagentur, Roscosmos, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rumfartøjet landede tirsdag morgen klokken 08.04 russisk tid – klokken 06.04 dansk tid – nær byen Jezkazgan i Kasakhstan, lyder det fra Roscosmos.

Der er tale om de to russiske kosmonauter Sergej Kud-Svertsjkov og Sergej Mikaev samt amerikaneren Chris Williams.

Også det statslige russiske nyhedsbureau Tass rapporterer om hændelsen.

Her lyder det fra en korrespondent for Tass, at redningspersonale var til stede ved landingsstedet for at hjælpe besætningen med at forlade det såkaldte nedstigningsmodul.

Rumfartøjet blev sendt afsted med en raket fra Kasakhstan for knap to uger siden.

Nyhedsbureauet Reuters skrev dengang, at besætningen efter planen skulle tilbringe otte måneder på Den Internationale Rumstation, ISS.

Deres tilbagevenden til Jorden var således planlagt til slutningen af juli 2026. Det står ikke umiddelbart klart, hvorfor de i stedet er vendt tilbage efter kun to uger.

Nyhedsbureauet AFP skrev efter opsendelsen, at det russiske opsendelsessted i Kasakhstan var blevet beskadiget.

Fra Roscosmos lød det på sociale medier, at man havde konstateret skader på flere dele af opsendelsesplatformen i Kasakhstan, som er Ruslands eneste sted til bemandede opsendelser.

– Der er blevet identificeret skader på flere dele af opsendelsesplatformen, lød det.

Efter opsendelsen ankom Soyuz MS-28-rumfartøjet til ISS.

Rummet er et af de få områder, hvor USA og Rusland fortsat samarbejder direkte, efter at krigen i Ukraine har skabt spændinger mellem de to landes regeringer.

Ifølge AFP har en række vestlige lande – som del af sanktioner indført mod Rusland siden invasionen af Ukraine i 2022 – indstillet deres samarbejde med Roscosmos.

Kvinde med familierelation til Karoline Leavitt beordres løsladt

En brasiliansk kvinde med en familierelation til Karoline Leavitt, som er pressesekretær i Det Hvide Hus i USA, vil blive løsladt fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE’s varetægt.

Det har en immigrationsdommer mandag afgjort, oplyser kvindens advokat, Todd Pomerleau, ifølge nyhedsbureauet AP.

Der er tale om 33-årige Bruna Caroline Ferreira, som er brasiliansk statsborger og mor til Karoline Leavitts nevø. Hun blev 12. november anholdt nær storbyen Boston i delstaten Massachusetts.

Senere blev hun flyttet til et detentionscenter i delstaten Louisiana, hvor en dommer mandag afgjorde, at hun kan løslades mod kaution på 1500 dollar. Det svarer til lidt mindre end 10.000 danske kroner.

– Vi argumenterede for, at hun ikke udgjorde nogen fare, og at der ikke var nogen risiko for, at hun vil flygte, skriver Pomerleau til AP i en sms.

Selv om Ferreira er blevet løsladt, er der dog fortsat risiko for, at hun kan blive deporteret på et senere tidspunkt.

En talsperson for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) skriver i en e-mail til AP, at Ferreira er kriminel og opholder sig illegalt i USA.

Talspersonen hævder desuden, at hun blev anholdt som følge af vold. En påstand, som den brasilianske kvindes advokat har afvist.

– Hun skal regelmæssigt melde sig hos ICE for at sikre sig, at hun overholder betingelserne for sin løsladelse, skriver talspersonen fra DHS.

Ifølge Ferreiras advokat ankom hun til USA som barn og er således omfattet af migrantordningen Daca, som midlertidigt beskytter personer – der kom til USA som børn – mod at blive deporteret.

Pomerleau oplyser videre, at Ferreira var i gang med at søge om permanent opholdstilladelse i USA, da hun i november blev tilbageholdt af immigrationsmyndighederne.

Umiddelbart efter anholdelsen af Ferreira oplyste en unavngiven kilde med kendskab til sagen til CNN, at det er flere år siden, at Bruna Caroline Ferreira og Karoline Leavitt har talt sammen.

Cambodja og Thailand melder flere dræbt i sammenstød ved grænse

Cambodia har svaret igen i en genopblusset konflikt med Thailand, der udspiller sig i flere provinser, der ligger ved grænsen mellem de to lande.

Det siger Hun Sen, som er Cambodjas tidligere premierminister, tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Efter at have været tålmodige i mere end 24 timer for at respektere våbenhvilen og for at give tid til at evakuere folk i sikkerhed, gengældte vi i går aftes, i nat og her til morgen, lyder det på Facebook fra Hun Sen.

Ekspremierministeren har stadig stor indflydelse i Cambodja og er leder af landets senat.

– Nu kæmper vi for at forsvare os selv, lyder det videre.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcist hvad gengældelsen består i.

Meldingen kommer, efter at Cambodia natten til tirsdag har anklaget thailandske soldater for at have skudt mod grænseprovinsen Banteay Meanchey.

Det har ifølge Cambodjas forsvarsministerium kostet yderligere to civile personer livet.

Fra Maly Socheata, som er talsperson for ministeriet, lød det efterfølgende til journalister, at i alt syv civile er blevet dræbt i Cambodja i de seneste angreb.

Dertil skal tyve være blevet såret.

I en anden udtalelse fra landets forsvarsministeriet lyder det, at Thailands hær tirsdag morgen genoptog angreb i flere grænseområder – blandt andet nær templet Preah Vihear, som er på Unesco’s verdensarvsliste.

Titusindvis af indbyggere er blevet evakueret fra grænseområderne, efter at kampene brød ud søndag.

Også Thailands hær har tirsdag opjusteret antallet af dræbte. Herfra lyder det i en udtalelse, at yderligere to thailandske soldater har mistet livet.

Det samlede antal i Thailand er dermed tre.

– Det samlede antal dræbte soldater er tre, en blev dræbt 8. december og to blev dræbt den 9. december.

Både Thailand og Cambodja har beskyldt hinanden for at være ansvarlige for brud på den aftale om våbenhvile, der i oktober blev underskrevet af Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet.

Begge parter har således beskyldt hinanden for at have genoptaget konflikten, hvor Thailand mandag gennemførte luftangreb og indsatte kampvogne mod nabolandet.

I juli blev omkring 300.000 personer på begge sider af landenes grænse fordrevet fra deres hjem, skriver AFP. Det skete under fem dages dødelige kampe, som stod på, indtil våbenhvilen trådte i kraft.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]