Seneste nyheder

På grund af Ruslands hybridkrig mod Europa er der brug for, at efterretningstjenesterne i EU’s medlemslande reagerer ved at arbejde tættere sammen.

Det er budskabet fra PET-chef Finn Borch Andersen i en tale i Bruxelles mandag til EU-landenes justits- og indenrigsministre.

Talen er refereret i et opslag på PET’s hjemmeside.

Der er flere eksempler på russiske hybridangreb, herunder sabotage, rundt om i Europa, lyder det fra Finn Borch Andersen.

I “en række europæiske lande” har der været konkrete angreb, som de russiske efterretningstjenester er ansvarlige for, fastslår han.

– Vi står over for trusler, der påvirker mange aspekter af den enkelte europæers liv – fra vores fælles sikkerhed og frihed til vores demokratier og værdier.

– Vi skal derfor fortsætte og styrke det tætte EU-samarbejde på sikkerhedsområdet. Kun ved at stå sammen kan vi håndtere et trusselsbillede, der ændrer sig med stor hastighed, siger Finn Borch Andersen.

Finn Borch Andersens tale skyldes Danmarks formandskab. Oplægget holdes på vegne af de europæiske indenrigstjenester.

Nigerias regering har fået frigivet 100 skolebørn, som var en del af en større gruppe børn, der i november blev kidnappet fra en katolsk kostskole i landet.

Det meddeler en talsperson fra den kristne forening i landet ifølge Reuters.

Søndag meddelte en talsmand for Nigerias præsident, at 100 bortførte børn blev ventet frigivet i løbet af mandag.

Daniel Atori, talsperson for den kristne forening, sagde mandag morgen, at frigivelsen af børnene var bekræftet af Nigerias regering, som endnu ikke har kommenteret offentligt på redningen.

Det er uklart, hvordan omstændighederne for frigivelsen har været.

165 skolebørn og lærere er fortsat savnet.

I alt blev 303 børn og 12 lærere bortført af bevæbnede mænd fra den katolske kostskole St. Mary’s i delstaten Niger i det centrale Nigeria. Det skete ved et angreb omkring klokken to om natten den 21. november.

To dage efter lykkedes det 50 børn at flygte fra fangenskabet. Det oplyste den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN), der driver skolen.

De bortførte børn er mellem 6 og 18 år og udgør næsten halvdelen af de i alt 629 elever, der går på den katolske skole.

Det er uklart, hvem der står bag bortførelsen af de mange skolebørn.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del af dem er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere er stadig savnet, har AFP tidligere skrevet.

Selv om bortførelser med formål om løsepenge sker med jævne mellemrum i Nigeria, stod landet i november over for en decideret bølge af bortførelser.

38 personer blev i november måned bortført fra en katolsk kirke i delstaten Kwara, mens mindst 25 skoleelever blev bortført fra sovesalene på en pigeskole i delstaten Kebbi.

Der var samme måned også meldinger om bortførelser af landmænd samt af en brud og hendes brudepiger, skriver AFP.

Militante gruppers angreb på civile fik sidste måned USA’s præsident, Donald Trump, til at true med at sende amerikansk militær til Nigeria.

Reuters

Den afgående borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke (S), har tilbudt at trække sig som næstformand for Socialdemokratiet, men hun bliver indtil videre på posten.

Det siger hun mandag før et møde i Socialdemokratiets hovedbestyrelse på Christiansborg, hvor hovedbestyrelsen blandt andet skal tale om Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg i november.

– Jeg er blevet bedt om at blive, og det gør jeg selvfølgelig. Jeg er valgt af Socialdemokratiets kongres. Og det er rigtigt, at der er tradition for, at det er en borgmester, der er næstformand.

– Jeg har tilbudt at blive, jeg har også tilbudt at gå af, hvis det var det, der skulle til. Men jeg er blevet bedt om at blive, så det gør jeg foreløbig, siger Marie Stærke til DR.

Hun er den ene af to næstformænd i Socialdemokratiet, hvor folketingsmedlem Mogens Jensen er den anden. S-formand Mette Frederiksen er også formand for hovedbestyrelsen.

Ifølge Socialdemokratiets vedtægter skal mindst en af næstformændene ikke være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet, og der er altså tradition for, at en borgmester indtager posten.

Marie Stærke blev i november 2020 næstformand i Socialdemokratiet. Det skete, efter at daværende næstformand Frank Jensen (S) måtte gå af som overborgmester i København efter anklager om seksuelle krænkelser.

Marie Stærke blev senest genvalgt på kongressen i 2024 og sidder som udgangspunkt frem til næste kongres i 2028. Kongressen afholdes hvert fjerde år.

Hun har efter kommunalvalget meddelt, at hun stopper i lokalpolitik.

Socialdemokratiet fik over det meste af landet et skuffende kommunalvalg, og partiet mistede mange borgmesterposter.

Køge var ingen undtagelse, eftersom partiet under Marie Stærkes ledelse gik tilbage fra ti til seks mandater i forhold til kommunalvalget i 2021. Dermed måtte Socialdemokratiet se sig overhalet af Venstre som det største parti i kommunen.

Marie Stærke måtte også notere tilbagegang i sit personlige stemmetal, som gik fra 5868 i 2021 til 3473 i år.

Hun var borgmester i Køge fra 2007 til udgangen af 2013 og igen fra 2018.

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri (DI) Thomas Bustrup havde i juni, da han to gange på en dag blev stoppet for spritkørsel, en promille på henholdsvis 1,87 og 1,95.

Det er kommet frem mandag i Retten på Bornholm, hvor Bustrup er tiltalt for to forhold af spritkørsel.

Han erkender de to forhold.

Første gang han blev stoppet 9. juni var på Sverigesvej i Rønne om eftermiddagen. Her blev der taget en blodprøve, der viste en promille på 1,85.

Senere samme dag blev han stoppet på Øresundsmotorvejen i Kastrup. Her blev der også taget en blodprøve, den viste en promille på 1,95.

Et flertal af EU-landene er på et ministermøde mandag blevet enigt om at indføre en mulighed for at lave udrejsecentre for afviste asylansøgere i lande uden for EU.

Det sker med en større ændring af EU’s tilbagesendelsesforordning. Den skal åbne for, at flere afviste asylansøgere kan sendes hjem, siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

– Tre ud af fire irregulære migranter, der har fået en afgørelse om tilbagesendelse i EU, bliver her i stedet for at vende hjem.

– Derfor er jeg meget glad for, at vi er blevet enige om en ny EU-forordning om tilbagesendelse. Jeg tror, at det nye regelsæt i væsentlig grad kan bidrage til at forbedre tallene, siger Rasmus Stoklund.

EU-landene fastslår i aftalen, at menneskerettighederne skal overholdes i udrejsecentrene uden for EU, og at personer ikke må sendes tilbage til lande, hvor de risikerer forfølgelse.

Spørgsmålet er så, om det er muligt at finde lande uden for EU, som er villige til at huse udrejsecentrene, og som kan leve op til kravene. Men lykkes det, så kan centrene få vidtrækkende betydning.

Aftalen lægger nemlig op til, at udrejsecentrene uden for EU ikke kun skal fungere som centre for videre tilbagesendelse til primært oprindelseslandet.

Centrene kan også være den “endelige destination” for personer, som har fået afslag på asyl i Europa, fremgår det af aftalen.

Med andre ord ville alle afviste asylsøgere i princippet kunne sendes ud af Europa, hvis det lykkes at oprette centrene.

Aftalen kommer, efter at et flertal af EU-landene mandag også sagde ja til modtagercentre i tredjelande.

I teorien skal de tage imod personer, der ønsker at søge asyl i Europa.

Selv personer, som kommer til Europa for at søge asyl, skal ifølge aftalen kunne overføres til modtagecentrene uden for EU. Behandlingen af asylansøgningen vil dermed ske uden for Europa.

Og ender det med et afslag, ville personen i teorien kunne overføres til udrejsecenter uden for EU.

Samtidig er EU-landene blevet enige om at indføre en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande, der som udgangspunkt ikke giver adgang til asyl i EU.

Alt sammen i forsøget på at grænse tilstrømningen til Europa og sikre hurtigere hjemsendelser af personer, som ikke har ret til beskyttelse.

Aftalen skal nu forhandles på plads med EU-Parlamentet, før den kan træde i kraft. Forventningen er dog, at det vil lykkes.

Det danske EU-formandskab regner med forhandlinger før jul.

Rasmus Stoklund mener, at Europa dermed er på vej til at tage et meget vigtigt skridt i retning af at genvinde kontrollen over migration.

Han tager dog forbehold for, at det vil tage tid at finde villige lande og oprette modtage- og udrejsecentre, der lever op til kravene.

– Om nogle år vil det være klart, at i dag er en historisk dag.

– Vi vil ikke kunne mærke det i morgen. Men om nogle år vil det være tydeligt, siger Rasmus Stoklund.

Europas forhold til USA har ændret sig. Og det er ikke til det bedre.

Det fastslår EU’s præsident, António Costa, i en tale ved den såkaldte Jacques Delors Konference i Paris mandag.

Udmeldingen kommer efter offentliggørelsen af USA’s nye sikkerhedsstrategi, som anlægger et kritisk syn på Europas evne til at klare fortsat migration og forsvare sig selv.

Trump-administrationens udmeldinger får hård kritik fra Costa:

– USA tror ikke længere på multilateralisme, på den regelbaserede internationale orden eller på klimaforandringer. Vi har forskellige verdenssyn, fastslår Costa.

Dermed tager han afstand fra USA, som i årtier har været set som garanten for Europas sikkerhed og fortsat er en dominerende faktor i Nato.

– Denne strategi omtaler ganske vist fortsat Europa som en allieret. Det er godt. Men hvis vi er allierede, skal vi handle som allierede. Og allierede truer ikke med at blande sig i disse allieredes demokratiske liv eller indenrigspolitiske valg, siger Costa.

Udmeldingen kommer, efter blandt andre USA’s præsident, Donald Trump, og USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har kritiseret Europa for at have indført censur mod eksempelvis kritikere af migration.

Den amerikanske strategi fremhæver og roser samtidig den “stigende indflydelse, som patriotiske europæiske partier har”.

– Europæerne deler naturligvis ikke amerikanernes syn på forskellige spørgsmål. Det er naturligt.

– Det, vi ikke kan acceptere, er denne trussel om indblanding i Europas politiske liv. USA kan ikke erstatte de europæiske borgere i beslutningen om, hvilke partier der er de rigtige, og hvilke der er de forkerte, siger Costa.

USA’s nye sikkerhedsstrategi blev fremlagt i sidste uge. Den vakte opsigt ved at beskrive et Europa i så stor en nedtur, at det ifølge USA må og skal skifte kurs.

Europa er ifølge strategien et sted, hvor ytringsfriheden og den politiske frihed er under pres, hvor folk har mistet deres “nationale identitet og selvtillid”, og hvor manglende politisk handling over for migration skaber splid.

– Skulle de nuværende tendenser fortsætte, vil kontinentet være ukendeligt om 20 år eller mindre, står der.

Europa er i en økonomisk nedtur og truet af “civilisatorisk udradering”, hedder det i den amerikanske strategi.

Miljø- og Ligestillingsministeriets forvaltning af de særligt forurenende virksomheder får skarp kritik af Statsrevisorerne.

Det meddeler Statsrevisorerne i en beretning, som er behandlet mandag.

Kritikken rettes mod forvaltningen af regler for miljøgodkendelser og lovpligtige tilsyn med de såkaldt særligt forurenende virksomheder samt ventetid på udstedelse af nye godkendelser.

Konsekvensen er, at styrelsen har tilladt virksomheder at forurene efter forældede krav i årevis, og at udledning af miljøfarlige stoffer risikerer at gå ubemærket hen.

Kritikken af forvaltningen ligger på det næsthårdeste niveau på den skala, Statsrevisorerne arbejder med.

Ifølge en beretning fra Rigsrevisionen, som Statsrevisorerne foretager deres beslutning på baggrund af, har Miljøstyrelsen sikret, at cirka 96 procent af de særligt forurenende virksomheder har en miljøgodkendelse.

Men styrelsen har ifølge revisionen ikke overholdt reglerne om, at miljøgodkendelserne skal revurderes hvert 10. år for 76 procent af virksomhederne.

Revisionen oplyser samtidig, at styrelsen heller ikke har overholdt reglerne om at indføre EU’s miljøkrav inden for tidsrammen på fire år for 73 procent af virksomhederne.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) tager kritikken “meget” alvorligt, og oplyser i et skriftligt svar, at han er “klar med en plan” for genopretning af Miljøstyrelsens forvaltning af virksomhedsområdet.

– Tilsyn med virksomheder er en af Miljøstyrelsens kerneopgaver, og det er helt uacceptabelt, at den ikke løses inden for de rammer, der er fastsat i loven, svarer miljøminister Magnus Heunicke i et skriftligt svar.

Rigsrevisionen skriver desuden i deres beretning, at sagsbehandlingstiden for nye miljøgodkendelser stiger år for år, og det gør antallet af ubehandlede sager også.

Ved udgangen af 2024 ventede 244 sager på at blive behandlet. Revisionen skriver, at de uafsluttede sager har en gennemsnitlig liggetid på 700 dage, og at de ældste sager er fra 2015.

Revisionen påpeger, at Miljø- og Ligestillingsministeriets departement siden december 2023 har været orienteret om manglende rettidighed for nye miljøgodkendelser, revurderinger og tilsyn.

– Jeg orienterede i juni 2024 Folketinget om, at jeg nedsætter en taskforce, der skulle indhente noget af efterslæbet på miljøgodkendelser. Den taskforce udvider og viderefører vi fra 2026, så virksomhederne skal leve op til de nyeste miljøkrav, siger miljøministeren.

Endnu en dreng i Aarhus-området er blevet overfaldet og stukket med kniv, oplyser Østjyllands Politi mandag.

Søndag aften blev en 15-årig stukket på Ryhavevej i det vestlige Aarhus. Sagen kan muligvis have forbindelse til det overfald, som fandt sted fredag eftermiddag på et gymnasium i Tilst, og som gik ud over en 17-årig.

Med ambulance blev den 15-årige kørt til hospitalet, og politiet beretter i sin offentlige døgnrapport mandag om “flere behandlingskrævende skader”. De var dog primært overfladiske.

Politiet fik anmeldelse om sagen klokken 19.24, og man efterlyser vidner, der overværede optrinnet, eller som i øvrigt har oplysninger.

Nu efterforsker betjentene, om sagen kan knyttes til episoden ved gymnasiet på Kileparken i Tilst fredag eftermiddag. Den 17-årige, som her blev overfaldet, er ikke elev på gymnasiet.

Seks klimaaktivister er blevet frikendt af Stockholms tingsrätt i Sverige efter at have været tiltalt for hærværk mod et Monet-maleri.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

To af aktivisterne havde i juni 2023 dyppet hænderne i maling og limet sig fast til beskyttelsesglasset, som maleriet hang bag.

Sammen med fire andre aktivister blev de efterfølgende anholdt.

Tingsrätten, som svarer til byretten i Danmark, kom dog mandag ifølge nyhedsbureauet frem til, at de tiltalte ikke havde til hensigt at forvolde nogen større skade på selve maleriet.

Aktionen var rettet mod maleriet “Le Jardin de l’artiste a Giverny”. Det er malet i år 1900.

Maleriet i Stockholm er kun til låns. Det hænger normalt på Musée d’Orsay i Paris, der er et af Frankrigs mest berømte museer.

Claude Monet, der levede fra 1840 til 1926, anses som en af de største malere i historien. Han var en førende impressionist.

TT

Elever fra 9. klasse på en skole i Valby anbragte i weekenden en syrebombe foran en medarbejders private hjem.

Det skriver Ekstra Bladet.

På grund af sagen er tre drenge fra klassen udelukket fra undervisningen i en periode, oplyser skoleleder på Hansted Skole Trine Krause Larsen til mediet.

Den ansatte er berørt af hændelsen, og sagen er meldt til politiet.

Syrebomben blev anbragt ved den ansattes dør natten til lørdag. Ingen er kommet til skade.

Københavns Politi oplyser ifølge DR, at de tre 15-årige drenge er blevet sigtet for trusler på livet.

Et skud er blevet affyret i et shoppingcenter i Norges hovedstad Oslo.

Det oplyser politiet ifølge det norske medie NRK.

Politiet oplyser ifølge mediet, at der er “kontrol” over skytten, men beder folk om at holde sig væk fra indkøbscentret ved navn Storo Storsenter.

Centret er ifølge det norske medie TV 2 blevet gennemsøgt, og der er ikke fundet tilskadekomne.

– Det viser sig, at der er affyret et skud. Vi har kontrol over én gerningsperson, siger operationsleder Tor Grøttum til NRK.

Ifølge politiet er den mistænkte en ung mand med et haglgevær. Det var ham selv, der varslede politiet.

– Det var et skud i loftet. Det er intet, der tyder på, at han har forsøgt at skade nogen, siger Grøttum.

Unni Merethe Aasgaard, der er chef for storcentret, oplyste tidligere til det norske TV 2, at alle var blevet evakueret fra centret.

Vidner fortalte desuden til NRK, at en mand kom ind i storcentret med en pistol, og at folk herefter begyndte at løbe fra stedet.

Ifølge TV 2 er storcentret før middag blevet åbnet igen. På mediets videooptagelser fra stedet kan man se folk strømme ind i centret igen.

Efter en påsat brand ved et plejehjem i Rødovre og dernæst ild i nogle bamser i et supermarked i nærheden mandag formiddag er en person, som beskrives som uligevægtig, blevet anholdt.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi.

Ingen er kommet noget til, tilføjer han.

Den første udrykning til brand skete til plejehjemmet Ørbygård i Rødovre. Anmeldelsen kom cirka klokken 09.45. Den var hurtigt slukket.

Betjente fik besked om, at en mistænkelig person var blevet set på stedet, og bare 20 minutter senere var der nye meldinger om påsat brand.

Denne gang fra Hvidovrevej, hvor der i Kvickly blandt andet var blevet sat ild til nogle bamser.

Her blev en mistænkt person tilbageholdt.

Han beskrives af politiet som uligevægtig.

11 ud af 16 busser blev indkaldt til syn, da Midt- og Vestsjællands Politi i weekenden foretog partybuskontrol i København.

Det fremgår af døgnrapporten fra politikredsen mandag.

Fredag blev der kontrolleret 11 køretøjer, hvoraf seks blev indkaldt til syn efter en tur på politiets bremseprøvestand.

En af partybusserne bremsede så skævt, at nummerpladen blev inddraget på stedet.

Alle fem busser, der blev kontrolleret lørdag, blev indkaldt til syn.

Kontrollen af partybusser blev foretaget af Midt- og Vestsjællands Politi i samarbejde med Færdselsstyrelsen og færdselsafdelingen i Københavns Politi.

EU-landene har mandag godkendt lovgivning, der åbner for modtagecentre uden for EU.

Det skete på et møde for EU-landenes ministre med ansvar for indre anliggender, hvor udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) sad for bordenden.

– Det her har været en hovedprioritet for vores EU-formandskab. I Danmark har vi i mange år haft et ønske om at skabe et grundlæggende nyt asylsystem i Europa, siger Rasmus Stoklund.

Han mener, at de ting, som EU-landene skal vedtage mandag, er “ekstremt vigtige” for at få kontrol med tilstrømningen, så det er de “europæiske demokratier og befolkninger”, der afgør, hvem der kommer til Europa.

– I dag er det menneskesmuglere, der kontrollerer adgangen til Europa. Mange af dem, der forsøger at komme hertil, de drukner på vejen. Og derudover er verdens fattigste afskåret fra at komme hertil, siger Rasmus Stoklund.

Nu skal aftalen forhandles på plads med EU-Parlamentet, før den kan omsættes til lovgivning.

Derefter skal EU-landene måske i mindre grupper i gang med at finde lande uden for EU, der er villige til at huse modtagecentre.

Her skal asylansøgere så kunne overføres til, mens de får behandlet deres ansøgning om asyl i EU.

EU’s asylregler giver allerede medlemslandene mulighed for at afvise at behandle en asylansøgning, hvis ansøgeren kan henvises til et sikkert tredje land, hvor vedkommende har mulighed for at anmode om asyl.

Det kunne i princippet åbne for modtagecentre i tredjelande.

EU-reglerne opstiller dog en række betingelser for forbindelsen mellem asylsøgeren og tredjelandet, som i praksis gør det svært at overføre asylansøgere til asylbehandling uden for Europa.

Det er den del, der nu bliver ændret i tilbagesendelsesforordningen.

Fremover er det ikke længere nødvendigt, at der er en “forbindelse” mellem asylansøgeren og tredjelandet. Eksempelvis et længere ophold eller familie i landet.

Med de nye regler er det nok, at EU-landene har lavet en aftale med et “sikkert tredjeland”, så asylansøgeren fortsat kan få en individuel vurdering af sin sag.

Det kan åbne for, at grupper af lande – som eksempelvis Danmark, Tyskland, Italien og Holland – går sammen om at finde lande, der er villige til at huse modtagecentre i stil med Rwanda-modellen.

Det var Danmarks retsforbehold, der gav Socialdemokratiets daværende etpartiregering mulighed for at gå videre med den idé i 2018.

Socialdemokratiets forslag om et modtagecenter i Rwanda blev dog mødt med massiv kritik. Også i Bruxelles. Her mente EU-Kommissionen, at det var uforeneligt med internationale regler.

Men med mandagens aftale mellem EU-landene er idéen ved at blive bredt accepteret i EU. Forventningen er, at den også vil blive godkendt i EU-Parlamentet.

Derfra er det dog fortsat et åbent spørgsmål, om det vil lykkes at finde tredjelande, som kan og vil huse modtagecentre og overholde menneskerettighederne.

Italien har allerede indgået en aftale med Albanien om et center. Og Holland har indgået en aftale med Uganda om et udrejsecenter.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, opfordrer sammen med en række europæiske ledere EU til hurtigt at rykke videre med forslaget om brug af indefrosne russiske midler til lån til Ukraine.

Det skriver Kristersson i et brev ifølge Reuters.

Brevet er ifølge nyhedsbureauet sendt til EU’s præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Det er foruden Sverige ligeledes underskrevet af ledere fra Estland, Finland, Irland, Letland, Litauen og Polen.

– At støtte Ukraine i deres kamp for frihed og uafhængighed er ikke kun en moralsk forpligtelse – det ligger også i vores egen interesse, skriver lederne i brevet og tilføjer:

– Vi må derfor hurtigt gå videre med kommissionens forslag om at bruge kontantbeholdningerne fra Ruslands immobiliserede aktiver til et reparationslån til Ukraine.

Så sent som lørdag skrev von der Leyen i et opslag på X, at hun håber, at der kommer enighed om forslaget inden for to uger.

I starten af december fremlagde EU-Kommissionen et forslag, som skal gøre det muligt for EU at bruge russiske midler til at hjælpe det krigsramte Ukraine.

Der er tale om 90 milliarder euro, som ifølge forslaget skal hentes fra indefrosne midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgiens regering har stillet sig kritisk over for forslaget. Belgien frygter, at det vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Landets regering har derfor rejst en række juridiske spørgsmål, og det har forsinket en beslutning.

Ifølge von der Leyen er planen, at en endelig beslutning om lånet til Ukraine skal tages på topmødet mellem EU’s stats- og regeringschefer den 18. december i Bruxelles.

Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.
Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af de russiske penge er indefrosset i netop Belgien.

Antallet af danskere, der er døde eller savnet i krigen i Ukraine, er nu oppe på seks.

Det fortæller Udenrigsministeriet i en mail til TV 2, efter at en 22-årig mand er død ved fronten i krigen mod Rusland. Det skriver tv2.dk.

Det er uvist, hvornår og under hvilke omstændigheder den 22-årige er omkommet.

Ministeriet vil af hensyn til sin tavshedspligt ikke komme med flere detaljer i sagen.

Danmark er en af de største bidragydere, når det gælder militær støtte til Ukraine.

Støtten er dog givet i form af enten militært udstyr eller penge til indkøb af det. Danske soldater har også trænet ukrainske kolleger i at benytte det nye materiel.

Der har ikke været indsat danske soldater ved fronten i Ukraine. Flere danskere har dog deltaget i krigen på ukrainsk side som frivillige.

For nogles vedkommende er det sket i den militære enhed International Legion for the Defence of Ukraine.

Ekstra Bladet fortalte i begyndelsen af i år, at to danskere fra den internationale enhed var meldt savnet i Kursk-regionen.

Det skulle være sket i forbindelse med det ukrainske angreb på Kursk-regionen i slutningen af november 2024.

En brite, der blev taget som krigsfange af russerne i forbindelse med angrebet, har på en videooptagelse fortalt, at de to danskere formentlig er døde i kamp.

I oktober 2023 bekræftede Udenrigsministeriet, at en dansk mand midt i 20’erne, der var frivillig soldat for Ukraine, var blevet dræbt i forbindelse med et russisk raketangreb nogle uger tidligere.

Han fungerede indtil sin død som paramediciner og ambulancefører.

I øjeblikket er der knap 300 vacciner under udvikling på verdensplan.

Det er rekordmange, skriver Lægemiddelindustriforeningen (Lif) i en pressemeddelelse.

Tallet dækker over videreudvikling af eksisterende vacciner, men også helt nye vacciner til sygdomme, som man ikke tidligere har kunnet blive vaccineret for.

Det gælder blandt andet gonorré, akne og tarminfektioner som salmonella.

Nogle af de nye vaccinekandidater kan også bruges til at behandle eksempelvis kræft og en række kroniske sygdomme.

Udviklingen af vacciner har taget fart de seneste år, siger Tyge Arnold Larsen, chefkonsulent på vaccineområdet i Lif.

– De nye vacciner rummer nye muligheder for at beskytte borgere mod alvorlige infektionssygdomme og kan blive afgørende for at håndtere store sundhedsudfordringer som en aldrende befolkning, udbredt antibiotikaresistens og behovet for et stærkt beredskab mod fremtidige pandemier, siger han i meddelelsen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udpeget antibiotikaresistens som en af de største nuværende trusler mod verdensbefolkningens sundhed.

Når det kommer til antibiotikaresistens, kan vaccinerne spille en rolle på to forskellige måder, lyder det fra Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif.

– For det første forebygger de (vaccinerne, red.) infektioner, så man simpelthen har mindre brug for antibiotika. Og for det andet, så er der også vaccinekandidater direkte rettet mod de bakterier, som netop er forbundet med betydelig antibiotikaresistens, siger han.

WHO vurderer, at vacciner har potentiale til årligt at forebygge op mod en halv million dødsfald, der er relateret til antibiotikaresistens.

Det er især efter coronapandemien, at udviklingen af nye vacciner har taget fart.

Selv om mange af vaccinekandidaterne fortsat er i tidlige forsøgsstadier, så har der de seneste år været flere og flere vacciner, der er blevet godkendt og markedsført.

I 2023 blev der godkendt fire nye vacciner i EU, mens der i 2024 blev godkendt ni nye vacciner.

Danmark skal ledes af en rød regering og ikke af en SVM-regering som i dag. Sådan lyder det nu fra 119 socialdemokratiske byrådsmedlemmer ifølge DR Nyheder.

Med under et år til næste folketingsvalg er de klar til at lægge en regering hen over midten i graven.

– Vi skal helt sikkert gå til valg på en rød regering. Jeg er socialdemokrat, fordi jeg synes, vi skal styrke velfærdssamfundet og have lige muligheder for alle, siger byrådsmedlem i Roskilde Filiz Sarah Thunø (S) til DR.

I en rundspørge til Socialdemokratiets nuværende byrådsmedlemmer svarer 48 af dem, at Socialdemokratiet bør gå til valg på en regering hen over midten som den nuværende. Men over dobbelt så mange mener det modsatte.

Det er cirka en tredjedel af alle partiets byrådsmedlemmer, der har svaret på rundspørgen. Det er 229 ud af 729.

Ved udskrivelsen af valget i 2022 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på Marienborg, at hun ville gå til valg på en bred regering over midten.

Rød blok fik et lille flertal, men Frederiksen mente, det var for usikkert og dannede regering med Venstre og Moderaterne.

Socialdemokratiet fik ved kommunalvalget i november 2025 et dårligt valg og gik tilbage over hele landet. Det har fået flere byrødder til at kritisere partiet.

Borgmesterkandidat og byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune Asger Andersen (S) er “alvorligt bekymret” for, at en regering hen over midten ikke har den styrke, der skal til for at sikre velfærden.

– Jeg er alvorlig bekymret for, at vores velfærd bliver udhulet. Den blå side vil både give skattelettelser og beholde velfærden. Og det er en øvelse, som ikke kan lade sig gøre, siger Asger Andersen.

Mette Frederiksen har dog tidligere forsvaret skattelettelserne og fremhævet, at der ikke er en modsætning mellem visse skattelettelser og socialdemokratisk politik.

Et byrådsmedlem savner ældrepolitik, skolepolitik og psykiatri. En anden påpeger kontanthjælpsreformen, højere fødevarepriser, og at store bededag blev afskaffet.

På årets folkemøde på Bornholm i juni udtalte Mette Frederiksen, at hun ikke kunne forestille sig, at hun “kommer til at støtte, at vi skal tilbage til blokpolitikken. Der er godt nok langt fra os til Enhedslisten.”

I sidste uge sagde Mette Frederiksen til Weekendavisen, at hun ønskede et tættere politisk samarbejde med SF.

FN’s humanitære chef, Tom Fletcher, appellerer mandag til FN’s medlemslande om et budget på 23 milliarder dollar i 2026 til indsatser, der skal stoppe lidelser rundt omkring i verden.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Budgettet, der svarer til 147,5 milliarder kroner, er kun halvt så stort, som FN-chefen kunne ønske sig.

Tom Fletcher siger, at faldende støtte betyder, at organisationen er nødt til at prioritere ressourcerne endnu skarpere end før.

Samtidig retter han kritik af stigende ligegyldighed med lidelser rundt omkring i verden. USA har under præsident Donald Trumps administration blandt andet skåret kraftigt ned på støtten til FN og bidrag til ulandsbistand.

– Det er i sidste ende nedskæringerne, der tvinger os til disse hårde og brutale valg, som vi er nødt til at træffe.

– Vi er overbebyrdede, underfinansierede og under angreb, siger Tom Fletcher ifølge Reuters.

Krige og konflikter i Ukraine, Gaza, Sudan, Haiti og Myanmar indgår i næste års budget på 23 milliarder dollar, hvor FN ifølge planen kan hjælpe 87 millioner mennesker.

Tom Fletcher udtrykker et lille håb om, at det er muligt at rejse 33 milliarder dollar svarende til 211,6 milliarder kroner i 2026. I så fald vil FN’s humanitære arbejde kunne hjælpe 135 millioner mennesker.

I 2025 havde FN et budget til humanitær bistand på 45 milliarder dollar. Blot 12 milliarder dollar var finansieret, oplyser organisationen ifølge AFP. Det var det laveste niveau i næsten et årti.

FN anslår, at 240 millioner af verdens befolkning har behov for akut nødhjælp. Blandt andet fordi de befinder sig i konfliktzoner eller er ofre for naturkatastrofer og klimaforandringer.

Vejret vil denne uge ikke bidrage meget til julestemningen, da det med høje temperaturer og en grå himmel vil føles mere som efterår.

Det siger Jesper Eriksen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Vejret kommer til at føles som i starten af november med gråvejr det meste af tiden og så perioder med regn og rusk. Så man skal nyde solen i de korte perioder, den er der, siger han.

– Og så kan man glæde sig over, at der ikke bliver problemer med glatføre.

Mandag skydes i gang med regn til den nordlige og østlige del af Danmark, men det vil ikke blive til store nedbørsmængder, siger meteorologen.

Solen vil i korte glimt kigge frem, men vinden tiltager samtidig til en frisk vind til kuling fra sydvest, hvilket gør ugens første dag til en blæsende en af slagsen.

– I den nordvestlige del af landet når man ved kysterne i en overgang op på hård eller stormende kuling med vindstød op til stærk storm.

Temperaturen vil med 7-10 graders varme også minde mere om efterår end vinter.

Tirsdag vil der med 5-10 grader igen være lun luft over Danmark. Først på dagen kan solen kigge frem, men ellers bliver det en dag med gråvejr, hvor et regnvejr vil bevæge sig op over landet.

Det ventes at ramme København sidst på eftermiddagen og Nordjylland i løbet af aftenen. Til gengæld er vinden fra mandag aftaget, og det vil derfor føles mindre blæsende.

– Det bliver et ganske fredeligt og ufarligt regnvejr, der dog vil vare i mange timer, siger Jesper Eriksen.

Onsdag og torsdag fortsætter med et vejr, der for december måned er meget mildt, siger han.

Her skal man igen forvente 5-10 graders varme, og der er således langt til noget, der minder om sne.

– Fredag aftager vinden lidt, og så kommer den fra syd, hvor der heller ikke er koldt. Så der er også udsigt til en weekend med høje temperaturer, siger Jesper Eriksen.

Som udgangspunkt skal man den næste uges tid derfor heller ikke regne med nattefrost, fastslår meteorologen.

– Normalt skifter vejret mellem kold og varm luft, men lige nu er vejret låst fast i en varm luftmasse over det meste af Europa. Undtagelsen er den nordlige del af Skandinavien, hvor kulden har gemt sig. Normalt ligger den længere sydover i december.