Seneste nyheder

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold skal på jagt efter en ny træner.

Tirsdag meddeler klubben på sin hjemmeside, at man har stoppet samarbejdet med Simon Sørensen, som har stået i spidsen for holdet siden sommeren 2024.

Beslutningen kommer på bagkant af en sæson, hvor Bjerringbro-Silkeborg ikke har været i nærheden af medaljer.

Klubben sluttede grundspillet på syvendepladsen, og efter et horribelt slutspil endte klubben sidst i sin slutspilsgruppe.

Direktør Jesper Schou fortæller, at han intet har at udsætte på Simon Sørensens engagement, arbejdsindsats eller faglighed, men træneren må alligevel ud af vagten.

– Når vi alligevel er nået frem til denne beslutning, skyldes det en samlet vurdering efter sæsonen, hvor resultaterne ikke har været som ønsket. Vi står foran en ny sæson, og vi vurderer, at klubben har brug for en ny start

– Det ændrer ikke på den respekt og taknemmelighed, vi føler for den indsats, han har leveret, siger direktøren.

Bjerringbro-Silkeborg har ikke en omgående erstatning for Simon Sørensen klar. Klubben igangsætter nu arbejdet med at finde en ny cheftræner, lyder det.

Simon Sørensen blev i 2024 forfremmet til cheftræner efter tre år som assistenttræner i Bjerringbro-Silkeborg.

Tidligere i karrieren har han været tilknyttet Århus Håndbold og ført Skive fH op i ligaen, ligesom han har været U19-landstræner for Danmark.

– Selvfølgelig er jeg ked af at skulle stoppe i Bjerringbro-Silkeborg. Jeg har sat stor pris på min tid i klubben og de mange oplevelser, der har været i dagligdagen og i særdeleshed i Jysk Arena, siger Simon Sørensen.

Træneren sluttede med fem nederlag og én sejr i ligaens slutspil.

Socialdemokratiet skifter ud på den profilerede post som udlændingeordfører i partiet samt en række andre poster.

Thomas Skriver Jensen overtager posten efter Frederik Vad. Det siger gruppeformand Mattias Tesfaye efter et gruppemøde.

– Vi ønsker at fremme Frederik Vad og styrke hans rolle i nogle af de diskussioner, der er definerende for det danske samfund, og hvordan vi bevarer danske værdier som det bærende i Danmark. Det har han bevist, at han er i stand til, siger Mattias Tesfaye.

Frederik Vad får i stedet titel af værdiordfører.

Mindst to ansatte i Irans luftvåben blev mandag dræbt i israelske angreb.

Det rapporterer iransk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Disse respekterede martyrer fra luftvåbnet opnåede martyrium, mens de udførte deres mission med at forsvare landets luftrum under gårsdagens angreb udført af det zionistiske regime, lyder det.

En tegneseriefigur med en molotovcocktail i hånden og ordene “død, død over IDF” (Israels militær, red.) blev fremvist af en underviser på jurastudiet på Københavns Universitet.

Budskabet blev delt af en ekstern lektor på storskærmen før undervisning, skriver Berlingske.

Københavns Universitet kalder det i et skriftligt svar for “uacceptabelt”.

Nyvalgte Morten E.G. Brautsch er tirsdag blevet valgt som gruppeformand for regeringspartiet Moderaterne.

Samtidig vender Mohammad Rona tilbage til posten som politisk ordfører, hvor han tidligere har vikarieret.

Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse til Ritzau, efter at partiets folketingsgruppe tirsdag har konstitueret sig.

Selv om Morten E.G. Brautsch er nyvalgt til Folketinget, har han i forvejen en høj stjerne hos politisk leder Lars Løkke Rasmussen.

Under regeringsforhandlingerne var Brautsch en del af Moderaternes forhandlingshold, og han har ligeledes tidligere været særlig rådgiver for Lars Løkke.

Da en sag om dårligt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat kørte, blev Brautsch sat ind som midlertidig partisekretær også.

Nu får han så til opgave at lede Moderaternes nye folketingsgruppe.

Brautsch overtager rollen som gruppeformand fra Mohammad Rona, der altså i stedet bliver politisk ordfører.

Han vikarierede på den post undervejs i seneste valgperiode, da Monika Rubin var på barsel.

De tidligere ministre Caroline Stage og Lars Aagaard har fået en række ordførerposter.

Caroline Stage skal blandt andet være skatteordfører og EU-ordfører samt digitaliserings- og IT-ordfører.

I SVM-regeringen var hun netop digitaliseringsminister, men den tjans har partifællen Christina Egelund nu fået.

Lars Aagaard bliver Moderaternes finansordfører og skal også være energi- og forsyningsordfører, hvilket var en del af hans portefølje i SVM-regeringen som klima-, energi- og forsyningsminister.

Klimaområdet får nyvalgte Ellen Emilie i stedet.

Morten E.G. Brautsch skal ved siden af posten som gruppeformand blandt andet være retsordfører samt udenrigs- og sikkerhedsordfører.

Mohammad Rona fortsætter som udlændingeordfører.

I januar 2025 blev en ældre kvinde fundet død på en mark i Thy.

Midt- og Vestjylland har siden uden held forsøgt at identificere kvinden og kontakte eventuelle pårørende.

Politiet har nu bedt Thisted Kommune om at bisætte den uidentificerede kvinde, skriver TV2 Nord.

– Det giver ikke mening at opbevare hende på Retsmedicinsk Institut længere, siger Niels Kristensen, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted, til mediet.

Den nærmere dato for bisættelsen er ikke fastlagt, men det forventes at ske før sommerferien, oplyser kommunens presseafdeling til Ritzau.

Da man ikke kender til kvindens eventuelle religiøse overbevisninger, vil der ikke være nogen ceremoni.

Der kommer som udgangspunkt heller ikke til at deltage nogen ved bisættelsen, lyder det.

Den ældre kvinde er blandt andet blevet efterlyst i 196 lande.

Politiet har endnu ikke henlagt sagen og modtager stadig gerne henvendelser fra eventuelle pårørende.

Bekæmpelsesmidler mod buksbomhalvmøl-larver meldes udsolgt, og kommuner advarer borgere mod at smide visne buske ud som haveaffald.

Buksbomhalvmøl-larven viser sig netop nu frem fra sin særdeles invasive side og er registreret i mindst 80 af landets 98 kommuner.

Det viser en igangværende undersøgelse fra Haveselskabet, der er en nonprofit-organisation for haveejere.

Larven lever af plantearten buksbom og spiser blade og stængler. Dermed risikerer planten at blive kvalt og visne.

9. juni har mere end 3500 svaret i spørgeundersøgelsen, der er sendt ud til de mere end 25.000 medlemmer i Haveselskabet.

– Vi kan se på tilbagemeldingerne fra vores medlemmer, at den er i stort set hele landet, men også at problemet lige nu er mest markant på Sjælland, Fyn og i Østjylland, siger Brian Christensen, havefaglig rådgiver hos Haveselskabet, i en pressemeddelelse.

Bekymrede haveejere har kastet sig over diverse midler til at bekæmpe den invasive larve. Flere steder er der udsolgt på hylderne.

– Folk er desperate for at få fat på det. Der er mange i kø bare for at købe det, sagde Martin Holmriis, der er gartner og medejer hos Gug Anlæg & Planteskole i Aalborg, til TV 2 i weekenden.

De sjællandske kommuner Gladsaxe og Furesø har i et opslag på Facebook opfordret borgere til ikke at smide buksbom ud som haveaffald. Det berettede B.T. lørdag.

Det skyldes, at man risikerer at gøre haveaffald på genbrugspladser til en slags spredningscentral for larverne.

– Larven og dens angreb vil komme igen og igen, og det ser kun ud til at blive værre år for år. Det skyldes også, at vi kun får et varmere klima, siger gartneritekniker og konsulent for Haveselskabet Magnus Gammelgaard.

– Angrebene er særligt voldsomme, fordi mange buksbomhalvmøl ikke overvintrer i æg, som andre larver gør. I stedet er den længere henne i larvestadiet og er så at sige klar på et meget tidligt tidspunkt, siger han.

Buksbomhalvmøl kommer oprindeligt fra fugtige, subtropiske områder i Østasien. Derfor er den i stand til at overvintre som larve.

Særligt er buske, der står i solen og på de mest lune steder, i en udsat position.

Iført en mørkeblå sweatshirt og sorte bukser blev en mørkhåret mand tirsdag formiddag ført ind af to politibetjente i retssal 103 i Glostrup.

Håndjernene blev taget af, og den 38-årige mand kunne give hånd til sin forsvarsadvokat.

Kort efter tonede en 25-årig lyshåret kvinde frem på en skærm fra fængslet i Jyderup.

Begge er sigtet for at fremme en terrororganisation og billige et terrorangreb, da de ifølge politiet solgte tøj relateret til Hamas-bevægelsen på blandt andet en hjemmeside.

Og begge har siddet varetægtsfængslet, siden de blev anholdt i midten af april. Det skal de fortsat.

For efter cirka 20 minutters retsmøde bag lukkede døre kunne dommeren fortælle, at fængslingen var blevet forlænget i yderligere 14 dage.

Det sker med henvisning til det “hidtidige grundlag”. Dermed henvises blandt andet til, at mistankegrundlaget ikke er blevet svækket i de knap to måneder siden anholdelsen.

På grund af de lukkede døre er det uvist, hvad der er sket i politiets efterforskning.

Dog kan man konstatere, at den hjemmeside, som især er blevet brugt til tøjsalget, ikke længere virker. Det gjorde den ellers fortsat for en måned siden.

Det er uvist, om det er politiet, der har fået lukket webshoppen.

På siden kunne man blandt andet finde sweatshirts, T-shirts og kasketter med slagord som “Intifada”, “Resistance” og “Anti Zionist Social Club”.

Årstallet 1987 gik også igen flere steder. 1987 var året for den første intifada, altså opstand mod den israelske besættelse af palæstinensiske områder, og var også året, hvor Hamas blev grundlagt.

Ifølge politiets sigtelse blev der på hjemmesiden sat tøjartikler til salg med motiver relateret til Hamas, som EU betegner som en terrororganisation.

Der var også referencer til angrebet på Israel 7. oktober 2023, som politiet betegner som et terrorangreb.

Blandt andet var tøj med billeder af en afdød talsmand for Hamas sat til salg ifølge sigtelsen.

Også en sweatshirt med teksten “07/10/23” efterfulgt af “Two Year Anniversary. Two Years ago God shed his light upon us. Glory to our heroes, glory to their legacy”, er de sigtet for at have haft til salg.

Både manden og kvinden nægter sig skyldige, men hvad de eventuelt ellers har forklaret, forbliver foreløbigt hemmeligt på grund af dørlukningen.

Om to uger skal de igen for en dommer, hvis anklagemyndigheden fortsat vil have forlænget fængslingen.

Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), træder tilbage som formand for et børneudvalg i kommunerne, fordi hendes mand, Jacob Mark (SF), er udnævnt som minister for børn, ældre og bolig.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kommunernes Landsforening (KL), hvor det fremgår, at hun træder tilbage som formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg. Hun bliver ny formand for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg.

– Jeg er glad for at skulle stå i front for et så utroligt vigtigt område. Det er ikke småting, der venter.

– Vi skal i mål med den grønne trepart. Vi skal have gjort vores samfund bedre rustet mod klimaforandringerne og sikret mere natur og rent drikkevand i hele landet, siger hun i meddelelsen.

I sidste uge blev Jacob Mark udnævnt som ny minister på området, efter at regeringen blev dannet som følge af folketingsvalget i marts.

Det skete efter rekordlange forhandlinger mellem Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne, der gik i regering sammen. SF og Alternativet blev støttepartier.

Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) bliver ny formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg. Han glæder sig over posten.

– En god start på livet er noget af det vigtigste, vi kan give vores børn. Den opgave giver så meget mening for mig.

– Jeg ser frem til at arbejde for vores mindste samfundsborgere og de tusindvis af dygtige medarbejdere, der hver dag går på arbejde i vores dagtilbud, skoler og fritidstilbud, siger Anders Winnerskjold.

Rokeringerne træder i kraft fra tirsdag.

Mindst otte personer er tirsdag blevet dræbt i israelske angreb på byen Tyrus, der ligger i det sydlige Libanon ud til Middelhavet.

Det meddeler Libanons sundhedsministerium ifølge Reuters.

Indbyggerne i byen blev tidligere på dagen advaret af Israels militær (IDF) om, at de skulle lade sig evakuere.

Avichay Adraee, der er IDF’s arabisktalende talsmand, skrev om evakueringen på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Akut advarsel til indbyggerne i byen Tyrus, herunder det kristne kvarter og lejrene og de omkringliggende kvarterer.

– For jeres egen sikkerheds skyld beder vi jer om straks at forlade jeres hjem og bevæge jer nord for floden Zahrani, skrev Adraee.

Efterfølgende rapporterede libanesiske statsmedier om, at Tyrus var blevet angrebet fra luften.

– Fjendtlige fly har iværksat et omfattende angreb på Tyrus, rapporterede det statslige nyhedsbureau NNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Iran angreb søndag Israel angiveligt som gengældelse for israelske angreb på en forstad til Libanons hovedstad, Beirut. Det fik Israel til at angribe Iran.

USA’s præsident, Donald Trump, har advaret Israel mod at genoptage krigen mod Iran og har udtrykt frustration over Israels fortsatte krigsførelse i Libanon.

Det kom til udtryk i en telefonsamtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som blev refereret af mediet Axios i sidste uge.

I samtalen sagde Trump til Netanyahu, at den israelske leder er “fucking sindssyg”, og at alle hader Israel.

– Du ville være i fængsel, hvis det ikke var for mig. Jeg har reddet din røv. Alle hader dig nu. Alle hader Israel på grund af det her, sagde Trump til Netanyahu ifølge kilderne, som har refereret samtalen til Axios.

Efterfølgende har Trump bekræftet sine ordvalg i podcasten Pod Force One.

Adspurgt om, hvorvidt Trump var vred på Netanyahu, svarede han:

– Jeg vil ikke sige vred. Jeg var en lille smule foruroliget over hans konstante kampe mod Libanon.

De israelske angreb mod Libanon er rettet mod militsen Hizbollah, som er allieret med og støttet af Iran.

Tyrus er gentagne gange blevet angrebet under den nuværende konflikt, som brød ud i begyndelsen af marts, da Hizbollah angreb Israel som modsvar til Israels og USA’s krig mod Iran.

Byen er på Unescos verdensarvsliste på grund af sine ruiner fra antikken.

Hidtil har byens kristne kvarter været forskånet for evakueringsordrer og israelske angreb, skriver AFP. Men tirsdag har indbyggerne i denne del af Tyrus ligesom andre kvarterer fået besked på at flygte.

Floden Zahrani, som indbyggerne opfordres til at krydse, ligger cirka 30 kilometer nord for Tyrus.

Et tættere forsvarssamarbejde i Norden og Baltikum er afgørende for Europas sikkerhed. Det er statsminister Mette Frederiksens (S) budskab, når hun tirsdag deltager i det nordisk-baltiske topmøde i Tallinn i Estland.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

– Ukraine forsvarer deres land og vores frie, åbne, demokratiske Europa med ufattelig styrke. Ruslands aggression påvirker sikkerheden i hele Europa. Hybride aktiviteter, trusler og konstante forsøg på at skabe splittelse.

– Det er afgørende, at vi styrker vores forsvarsevne og vores modstandskraft. Og at vi i Norden og Baltikum viser styrke og sammenhold, siger Mette Frederiksen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, deltager også i det nordisk-baltiske topmøde. Investeringer i forsvar og afskrækkelse skal ske i samarbejde med Ukraine.

– Vi skal integrere den ukrainske forsvarsindustri endnu tættere i den europæiske. Ukraine udvikler konstant nye teknologier og kapaciteter, som vi skal lære af, siger Mette Frederiksen.

Topmødet afholdes i regi af det nordisk-baltiske samarbejde NB8, der består af nordiske og baltiske lande.

Stats- og regeringsledere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen deltager.

Estland har NB8-formandskabet i 2026.

En aftale om en afslutning på krigen i Iran kan være på plads allerede inden for to eller tre dage, sagde USA’s præsident, Donald Trump, natten til tirsdag.

Men budskabet om, at en aftale er nært forestående, er ikke nyt.

Faktisk har Trump sagt det 37 gange under krigen mod Iran, viser en opgørelse, som det amerikanske medie CNN har lavet.

– Det er tydeligvis ikke en påstand, som folk skal tage alvorligt længere, skriver CNN i en analyse i forbindelse med opgørelsen.

For to måneder siden indgik USA og Iran en aftale om våbenhvile.

I den forbindelse – 7. april – sagde Trump, at parterne var tæt på en aftale, der ville afslutte krigen endeligt. Ifølge præsidenten havde Iran og USA dengang brug for to uger til at få aftalen “afsluttet og fuldbyrdet”.

Det skete som bekendt ikke.

Samme påstand har han fremført ved en lang række andre lejligheder.

Natten til tirsdag sagde den amerikanske præsident så igen, at USA og Iran er tæt på at blive enige om en endelig afslutning på krigen.

– Vi er i den afsluttende fase af det, som bliver en meget, meget god aftale, og som på ingen måde vil tillade atomvåben, sagde Trump ifølge CNN til journalister efter at have overværet finalen i basketligaen NBA i New York.

Under våbenhvilen, som har sat en stopper for størstedelen af de amerikanske og iranske angreb, har USA indført en blokade mod iranske havne.

Blokaden har resulteret i flere amerikanske angreb rettet mod skibe, som ifølge USA enten er sejlet fra eller til iranske havne.

Israel og Iran har også indstillet de fleste angreb, men mandag angreb de to lande hinanden.

Iran gennemførte missilangreb mod Israel angiveligt på grund af Israels fortsatte angreb mod Hizbollah-militsen i Libanon.

Hizbollah er allieret med og støttet af Iran.

Mandag sagde USA’s præsident til det amerikanske medie Axios, at han havde advaret Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, mod at genoptage krigen mod iranerne.

– Jeg sagde: Bibi (Netanyahu, red.), du må hellere være forsigtig, ellers bliver du meget snart overladt til dig selv, sagde Trump.

Den danske eksport af varer og tjenester holdt stand og forbedrede sig endda en lille smule i april.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede eksport af danske varer og tjenester udgjorde 188,9 milliarder kroner, når man korrigerer for sæson.

Det svarer til en stigning på 0,4 procent i forhold til marts måned. Kigger man på de seneste tre måneder, er der tale om en stigning på 0,1 procent.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, glæder sig over, at det er lykkedes at øge eksporten i en tid, hvor energipriserne er røget i vejret og har skabt uro på verdensøkonomien.

– Det er en god nyhed for dansk økonomi, at eksporten indtil videre har trodset den globale modvind.

– Det er høj vækst i eksporten, som har sikret fremgang i dansk økonomi over de seneste fem år, siger han i en kommentar.

Han hæfter sig også ved, at eksporten til EU er steget med næsten ni procent hen over det seneste år.

Hos Dansk Erhverv ser cheføkonom Tore Stramer lidt mindre optimistisk på tallene, som ifølge ham viser små svaghedstegn.

– Set over de seneste tre måneder er eksporten til USA faldet med 3 procent, mens eksporten til Tyskland er faldet med 0,5 procent.

– Udviklingen i eksporten er dog endnu ikke alarmerende, men der er desværre tegn på, at følgevirkningerne af krigen i Iran er begyndt at dæmpe eksporten her i foråret, siger han.

Tore Stramer noterer sig desuden, at den danske medicineksport til USA er presset af øget konkurrence og lave priser.

Eksporten udgøres af både varer og tjenester. Varer er fysiske produkter, der har vægt og rumfang, mens tjenester er ydelser, der udføres for en kunde.

Det kan være søtransport, rådgivning eller IT-service.

Eksporten omfatter ikke kun varer, der er produceret i Danmark.

Hvis et dansk selskab producerer en vare i udlandet og sælger den, uden at den passerer den danske grænse, tæller det også som eksport.

Elafgifterne står til at sige igen, når den midlertidige sænkelse på to år udløber.

Det bekræfter erhvervsminister Martin Lidegaard (R) overfor Børsen.

– Det har vi ikke, fordi vi har prioriteret selskabsskattelettelserne og andre rammevilkår først, siger han til avisen.

I 2026 og 2027 er der afsat syv milliarder kroner til at sænke afgiften til EU’s minimum.

Men i det nye regeringsgrundlag står der intet om, at elafgiften fortsat skal være lav fra 2028.

RITZAU

Landsudsigt:

Tirsdag den 9. juni 2026.

Udsigt, der gælder til onsdag morgen, udsendt kl. 07.35

Skyet og i den nord- og østlige del først på dagen regn eller byger. Særligt i Midt- og Nordjylland kan bygerne være kraftige og med torden. I løbet af dagen klarer det op vestfra med lidt eller nogen sol og spredte byger, der igen kan være med torden. Temp. op mellem 13 og 18 grader. Let til frisk vind fra sydøst drejende sydvest og vest, i Nordjylland langs kysten op til hård vind. I aften og i nat vekslende skydække først kun lokale byger, men ud på natten byger sydvestfra, måske med torden. Temp. mellem 7 og 12 grader, og svag til jænv vind fra vest og sydvest, ved kysterne op til frisk vind.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at AI-selskabet OpenAI arbejdede på at blive børsnoteret.

Og nu løfter selskabet sløret for, at man allerede har taget et vigtigt skridt i den retning.

OpenAI, der står bag ChatGPT, skriver på sin hjemmeside, at man har indsendt en fortrolig ansøgning om børsnotering til de amerikanske børsmyndigheder.

– Vi forventer, at det bliver lækket alligevel, og derfor fortæller vi det her.

– Vi har ikke besluttet, hvornår det skal ske. Det kan godt trække lidt ud, for der er ting, vi gerne vil gøre, som er lettere, når vi ikke er børsnoteret, lyder det i meddelelsen.

OpenAI slutter sig dermed til rækken af AI-selskaber, der forsøger at hente ny kapital via fondsbørsen.

Fra på fredag kan man formentlig handle aktier i Elon Musks SpaceX, og for nylig kom det frem, at Anthropic, der står bag chatbotten Claude, også har søgt om børsnotering.

OpenAI har indtil videre finansieret sine mange investeringer i datacentre i lukkede finansieringsrunder.

Senest i marts, hvor selskabet skaffede 30 milliarder dollar i en finansieringsrunde, der værdisatte selskabet til 852 milliarder dollar.

Hvis SpaceX får solgt alle sine aktier til den udmeldte udbudspris på 135 dollar på åbningsdagen, vil det ifølge MarketWire svare til en børsværdi på 1770 milliarder.

To socialdemokratiske tidligere statsministre lod sig ikke interviewe af forskere, der arbejdede på en udredning om den danske krigsindsats i Afghanistan.

Hverken Helle Thorning-Schmidt eller Poul Nyrup Rasmussen har stillet op, selv om de begge var centrale for krigen, hvor 44 soldater døde gennem 20 års indsats.

Det skriver Berlingske.

Poul Nyrup Rasmussen undskyldte sig med, at han ikke havde tid i kalenderen, mens Helle Thorning-Schmidt aldrig svarede forskerne.

Det fremgår af dokumenter til Berlingske fra Dansk Institut for Internationale Studier, som står for udredningen.

Avisen beskrev mandag, hvordan nuværende udenrigsminister og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i 2024 takkede nej til at lade sig interviewe af forskerne.

Afvisningen skete af “kalendermæssige hensyn”. Tidligere har Folketingets formand, Søren Gade (V), afvist at stille op til interview.

Han var forsvarsminister fra 2004-2013, hvor det blev besluttet, at danske soldater skulle indsættes i den langt farligere Helmand-provins. Han har endnu ikke besluttet, om han vil lade sig citere i udredningen.

Den danske indsats i Afghanistan varede fra 2001 til 2021.

Poul Nyrup Rasmussen var statsminister i to af de mest afgørende måneder fra 11. september 2001, hvor USA blev angrebet, hvilket indvarslede den 20 år lange krig.

Helle Thorning-Schmidt var statsminister fra 2011-2015, hvor kampoperationerne med dansk deltagelse blev afsluttet. Hun meddelte i 2013, at Danmark ville trække kamptropperne hjem et halvt år før planlagt.

Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra 2009-2011 og igen fra 2015-2019.

Mange kaldte den 20-årige indsats forgæves, da Danmark og en række lande forlod Afghanistan i 2021, hvorefter den militante bevægelse Taliban overtog landet på ny.

Folketinget blev kort efter enig om en udredning, som skulle hjælpe magthaverne med at lære af egne fejl.

Men i maj 2026 vedtog Folketingets ledelse, at politikere får lov at udtage deres navne fra citater i den historiske udredning, hvilket er et brud med hidtidig praksis.

Beslutningerne om krigsindsatser drøftes under fortrolighed i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Forskere fra Diis har fået adgang til materiale fra de fortrolige møder og har anmodet om lov til at gengive indhold.

Det har Udenrigsministeriet givet, og udredningen har været klar i over et år.

Men efter indstilling fra nævnet bestemte Folketingets ledelse, at politikere selv vælger, om de vil stå frem med navn.

Det skete med henvisning til, at drøftelser i nævnet sker under fortrolighed.

Men forskere har tidligere fået lov til at gengive citater, og kritikere har påpeget, at fortroligheden skyldes et hensyn til rigets sikkerhed og ikke enkelte politikere.

De danske fodboldkvinder skal vise omstillingsparathed, når de tirsdag skal præstere i en ganske anden kulisse, end den der skubbede holdet frem mod sejr over svenskerne i fredags.

Ikke alene spiller serberne anderledes fodbold end Sverige, de gør det også uden ret meget stemning på stadion og med termometeret på overarbejde.

– Vi skal spille i ganske høj varme. Jeg tror, der er lovet 30 grader. Og det er på et lille stadion, så det bliver en helt anden kulisse, end den meget flotte vi havde i Odense. Det bliver en mentalt svær opgave, siger landstræner Jakob Michelsen.

I fredagens 2-1-sejr over Sverige var Danmark bakket op af næsten 6000 tilskuere. Kun en lille blågul enklave i hjørnet afveg fra det rødhvide look på stadion, hvor spillerne blev råbt frem.

Det får holdet ikke i Beograd tirsdag. Kampen skal spilles på Det Serbiske Fodboldforbunds træningsanlæg, hvor der er plads til omkring 3000 tilskuere på lægterne. Og de bliver næppe fyldt, hvis man skal tro Jakob Michelsen.

– Det bliver noget helt andet end Odense. Der kommer ikke til at være ret mange tilskuere, forudser landstræneren.

Selv om Serbien ikke kan nå noget som helst i kvalifikationsgruppen, forventer Jakob Michelsen et serbisk mandskab, som ønsker at runde kvalifikationen ordentligt af.

Og deres hidtidige resultater i gruppen aftvinger respekt.

– Fraset den ene kamp, hvor de faldt sammen på hjemmebane mod Italien, så har de det seneste halvandet år vist sig som et kompetitivt mandskab, mener den danske landstræner.

– En af årsagerne til, at vi selv kan afgøre det, er jo, at Serbien tog point fra Sverige netop i Beograd. Så vi ved godt, at det bliver vanskeligt.

Danmark har i de fleste kampe lukreret godt på en hurtig offensiv, og det bliver også en af nøglerne i Beograd, mener den offensive midtbanespiller Olivia Holdt.

– De har nogle ret gode boldspillere, især centralt i banen, og så har de nogle store, stærke forsvarsspillere, som også godt kan spille fodbold, siger hun.

– Vi har et rimelig hurtigt angreb, uanset hvem der spiller. Det vil vi kunne bruge mod et hvilket som helst landshold. Alle modstandere vil have det svært med vores fart.

Kampen i Beograd fløjtes i gang klokken 19.00.

Det samme gør opgøret i Göteborg, hvor Italien gæster Sverige. Hvis ikke Italien vinder den kamp, er Danmark VM-klar uanset resultatet mod Serbien.

Opbakningen fra amerikanske vælgere til USA’s præsident, Donald Trump, har de seneste dage ligget tæt på det laveste niveau, der er blevet registreret i hans tid på posten.

Det viser en meningsmåling, der er foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters, og som dækker perioden fra onsdag i sidste uge til mandag.

Her svarer 35 procent af de adspurgte, at de støtter op om Trumps indsats i Det Hvide Hus. Det er det samme resultat, som en lignende måling fra midten af maj viste.

Samtidig er de 35 procents støtte kun en smule højere, end det hidtidigt laveste niveau målt i Trumps aktuelle embedsperiode. Det blev målt i april, hvor opbakningen lå på 34 procent.

Regner man Trumps første embedsperiode fra 2017 til 2021 med, skal man tilbage til december 2017 for at finde det tidspunkt, hvor støtten til Trump var på sit laveste. Det var i december 2017, hvor den lå på 33 procent.

Den republikanske præsident har i de seneste måneder mødt udbredt utilfredshed blandt vælgerne på grund af krigen mod Iran. Krigen har ført til kraftigt stigende benzinpriser.

Selv om benzinpriserne er faldet en smule de seneste uger på baggrund af forventninger om, at konflikten vil ende, svarer 59 procent af de adspurgte, at de forventer, at benzinpriserne i USA vil blive højere i løbet af det næste år.

17 procent svarer omvendt, at de mener, at de vil blive lavere. Resten af svarpersonerne melder enten, at de ikke ved det, eller at priserne vil forblive de samme.

Trump beordrede angreb mod Iran den 28. februar sammen med USA’s allierede Israel. Iran svarede igen med modangreb, som i vid udstrækning har lukket skibsfarten gennem Hormuzstrædet.

Omfanget af angreb og modangreb er aftaget siden april, men fredsforhandlinger har endnu ikke resulteret i en varig aftale.

22 procent svarer i meningsmålingen, at de støtter den måde, hvorpå Trump håndterer leveomkostningerne for amerikanere. 70 procent erklærer sig på dette punkt utilfredse.

Vælgerne er dermed mere utilfredse med Trumps indsats på området, end de var med den demokratiske forgænger Joe Bidens.

Biden afsluttede sin embedsperiode med en opbakning til håndteringen af leveomkostninger på 29 procent og en utilfredshed på 63 procent.

Meningsmålingen laves online med 4531 voksne svarpersoner på tværs af USA. Den har en fejlmargin på to procentpoint.

RITZAU

REGIONALOST

Tirsdag den 9. juni 2026.

Udsigt, der gælder til onsdag morgen, udsendt kl. 05.20

Fyn:
Skyet og først på dagen endnu stedvis lidt regn, men det klarer op vestfra med lidt eller nogen sol og spredte byger, der kan være med torden. Temp. mellem 13 og 17 grader, og svag til frisk vind fra sydvest og vest. I aften og i nat vekslende skydække først kun lokale byger, men ud på natten byger sydvestfra, måske med torden. Temp. ned mellem 7 og 12 grader, og let til frisk vind fra sydvest.

København og Nordsjælland:
Skyet og først på dagen stedvis regn eller byger, der kan være ret kraftige, men i løbet af formiddagen klarer det op vestfra med lidt eller nogen sol og spredte byger, der kan være med torden. Temp. mellem 13 og 18 grader, og svag til frisk vind fra sydvest og vest. I aften og i nat vekslende skydække først kun lokale byger, men ud på natten byger sydvestfra. Temp. ned mellem 7 og 12 grader, og let til frisk vind fra sydvest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Skyet og først på dagen stedvis regn eller byger, der kan være ret kraftige, men i løbet af formiddagen klarer det op vestfra med lidt eller nogen sol og spredte byger, der kan være med torden. Temp. mellem 13 og 18 grader, og svag til frisk vind fra sydvest og vest. I aften og i nat vekslende skydække først kun lokale byger, men ud på natten byger sydvestfra, måske med torden. Temp. ned mellem 7 og 12 grader, og let til frisk vind fra sydvest.

Bornholm:
Skyet og stedvis lidt regn eller byger, men i eftermiddag klarer det op vestfra med lidt eller nogen sol og spredte byger, der kan være med torden. Temp. mellem 13 og 16 grader, og svag til frisk sydøstlig vind, der drejer til sydvest og vest. I aften og i nat tørt og mest klart. Temp. ned mellem 7 og 12 grader, og let til frisk vind fra sydvest.