Seneste nyheder

Der er ulovligt blevet fældet gamle egetræer på kommunal grund i Esbjerg Kommune.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Samlet er der tale om fire egetræer, hvoraf et er cirka 20 år gammelt, mens de resterende er over 40 år gamle. De har en omkreds på mellem 144 og 200 centimeter.

En ukendt gerningsperson har forsøgt at fremskynde nedbrydningen af stubben ved dels at bore huller og dels at afbrænde stubben, skriver politiet.

– Egetræer af den alder og størrelse er meget kostbare. Vi efterforsker nu sagen som hærværk, siger politikommissær Morten Alslev Skaarup i pressemeddelelsen.

Den ulovlige fældning af træerne er sket i Sønderris, der ligger i den nordvestlige del af Esbjerg Kommune. Nærmere bestemt er der tale om træer, der stod langs siderne af cykelstien mellem Jupitervænget og Saturnvænget.

Luftfotos viser, at det ene træ er fældet mellem foråret 2025 og sommeren samme år. Dette stod ud for Jupitervænget 14. De øvrige stod ud for Saturnvænget 41 og er fældet mellem foråret 2021 og foråret 2022.

– Træerne befandt sig på en befærdet sti, som ligger tæt på boliger. Vi håber derfor, at borgerne kan hjælpe os med oplysninger i denne sag, selv om fældningerne er foregået for noget tid siden, siger politikommissæren.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefonnummer 114.

Politiet modtog anmeldelsen om de ulovligt fældede træer i sidste uge. Det er Esbjerg Kommune, der har informeret politiet om, at der over en længere periode er blevet fældet træer ulovligt langs cykelstien.

Ugens vejr bliver en blandet fornøjelse. Når man bevæger sig udenfor, skal man derfor være forberedt på, at himlen kan byde på en del skift.

Det siger vagthavende meteorolog Hans Peter Wandler fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt mandag morgen.

– Det bliver en blanding af sol og skyer, dis og tåge og perioder med regn og blæsevejr, siger han.

Mandag ser ud til at blive en af ugens mest solrige dage – undtagen for Nordjylland.

Befolkningen vågner mandag morgen således til et todelt Danmark, hvor der i den nordlige og centrale del af Jylland er udbredt tåge.

– Flere steder vil det være tæt tåge. I resten af landet kan der være lidt dis eller lokal tåge, men ellers får de fleste en dag med nogen eller en del sol.

I løbet af dagen vil en opklaring dog brede sig gennem det meste af Jylland, så man også her vil få solen at se. Temperaturen vil ligge på 7-13 grader.

Natten til tirsdag og tirsdag morgen kan der så igen komme tåge flere steder.

Længst mod øst kan man senere på dagen se frem til lidt eller nogen sol, men ellers bliver det en tirsdag med skyet vejr og dis og tåge – og en temperatur på 5 til 9 grader.

Den kan onsdag stige med temperaturer op til 5-12 grader, hvor vejret igen bliver en blandet landhandel.

– Onsdag bliver skyet med lidt regn vestfra, men mod øst kommer der igen lidt eller nogen sol, siger Hans Peter Wandler.

Torsdag ser ud til at blive lidt mere solrig med nogen til en del sol. På Bornholm skal man dog forberede sig på skyet vejr med lidt regn det meste af dagen.

Inden weekendens ankomst venter en våd fredag med skyet vejr, da et frontsystem skal ind og passere, forklarer meteorologen.

– Vinden vil også tiltage og blive jævn til stedvist hård fra en syd- og sydvestlig retning.

Det lunefulde vejr ser ud til at blive hos Danmark lørdag og søndag, siger han.

– Det er endnu usikkert, men lørdag ser ud til at kunne blive med enkelte byger, og søndag kan blive en mere rolig dag.

Det ser ud til, at De Grønne slår den tyske kansler Friedrich Merz’ parti, CDU, i den tyske delstat Baden-Württemberg efter søndagens regionalvalg.

Det viser foreløbige prognoser.

Med næsten alle stemmer optalt vurderer den offentlige tv-station ARD, at De Grønne har fået 30,3 procent af stemmerne, og CDU får 29,7 procent af stemmerne.

ARD vurderer, at højrefløjspartiet AfD er på vej til at opnå den største stigning i antal stemmer i en delstat. Ifølge mediet står AfD til at tage 18,7 procent af stemmerne i Baden-Württemberg og at ende på en tredjeplads.

Det vil i så fald være en fordobling af valgresultatet i delstaten i 2021.

Hvis det endeligt bekræftes, vil det være partiets bedste resultat nogensinde i en delstat i det vestlige Tyskland.

Det vil være et slag for Merz, hvis hans parti ikke får delstaten.

Baden-Württemberg har i årevis været en højborg for hans konservative CDU.

CDU’s spidskandidat, Manuel Hagel, er i løbet af valgkampen dog kommet i modvind for en otte år gammel video, hvori han efter et besøg på en skole kommenterede de kvindelige elevers udseende. Det blev fordømt på tværs af hele det politiske spektrum.

Det er nu sandsynligvis De Grønnes kandidat, 60-årige Cem Özdemir, der kan tage posten som ministerpræsident. Han kan dermed blive Tysklands første ministerpræsident i en delstat med tyrkisk baggrund.

Han har dog stillet som et krav, at der forhandles om en koalition.

– Det næste kapitel bliver ikke et, vi skriver alene, men snarere med en koalitionspartner, sagde han søndag.

Han var landbrugsminister under den tidligere SPD-kansler Olaf Scholz.

Senere på måneden er der regionsvalg i Baden-Württembergs nabostat Rheiland-Pfalz. I september vil der være en række valg i det tidligere Østtyskland, hvor AfD ventes at klare sig godt.

AfD’s spidskandidat, Markus Frohnmaier, har fået national opmærksomhed for sine forbindelser til Rusland og den amerikanske præsident Donald Trumps Maga-bevægelse.

CDU og resten af Tysklands store partier har afvist at danne koalition med AfD, som de anser for at være højreekstremistisk.

Meningsmålinger på landsplan har vist, at 25 procent af vælgerne er tilhængere af AfD.

AFP

Den australske regering opfordres til at beskytte spillerne på det iranske kvindelandshold efter Asian Cup i Australien.

Opfordringen kommer fra Reza Pahlavi, der er søn af Irans afdøde shah, i et opslag på det sociale medie X.

Pahlavi frygter, hvad der vil ske med kvindelandsholdet, hvis det vender tilbage til Iran, efter at fodboldspillerne i holdets åbningskamp undlod at synge med på den iranske nationalmelodi.

– Spillerne på det iranske kvindelandshold er under stort pres og udsat for vedvarende trusler fra den islamiske republik, skriver Reza Pahlavi.

Da spillerne i sidste uge forblev tavse før holdets åbningskamp mod Sydkorea, blev de på iransk stats-tv udråbt som “krigsforrædere”.

Reza Pahlavi betegner spillernes handling som civil ulydighed og modig, men han advarer om alvorlige konsekvenser, hvis spillerne vender hjem.

– Jeg opfordrer den australske regering til at sørge for deres sikkerhed og yde al nødvendig støtte, skriver han.

Søndag aften spillede det iranske landshold den sidste kamp ved Asian Cup.

Her sang spillerne med på nationalmelodien før holdets 0-2-nederlag til Filippinerne. Der er blevet spekuleret i, hvorvidt valget om at synge med skyldes pres hjemmefra, hvor styret er i krig med USA og Israel.

Spillerne har ikke offentligt givet nogen forklaring på, hvorfor de valgte ikke at synge med på nationalhymnen før åbningskampen.

Landstræner Marziyeh Jafari har sagt, at hendes spillere er meget bekymrede for deres familier på grund af krigen i Iran. Spillerne føler sig afskåret fra deres nærmeste, lyder det.

Australiens regering har ikke umiddelbart kommenteret på opfordringen fra Reza Pahlavi.

Pahlavis far, Mohammed Reza Pahlavi, blev væltet som shah i Iran i 1979 efter en bølge af uroligheder i landet. Det sendte hele familien i eksil, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

Reza Pahlavi, der er bosat i USA, har tidligere tilbudt sig som iransk leder eller overgangsfigur.

Det iranske styre valgte søndag en ny leder, efter at ayatollah Ali Khamenei blev dræbt i forrige weekend. Valget faldt på Khameneis søn Mojtaba Khamenei.

Mindst 32 personer er blevet såret, efter at Iran natten til mandag har angrebet øen Sitra i Bahrain med en drone.

Det oplyser Bahrains sundhedsministerium i en erklæring via landets statslige nyhedsbureau.

Fire af de sårede er i kritisk tilstand, herunder to drenge på henholdsvis syv og otte år. De har fået alvorlige skader på benene og bliver opereret, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge AP ramte den iranske drone et boligområde nær energianlæg på øen.

En 17-årig pige samt et to måneder gammelt spædbarn er blandt de sårede, lyder det. Teenagepigen har pådraget sig alvorlige hoved- og øjenskader, lyder det.

Alle de sårede er statsborgere fra Bahrain, oplyser sundhedsministeriet.

Flere eksplosioner blev natten til mandag hørt i Qatars hovedstad, Doha, fortæller journalister fra AFP i byen. Både Qatar, Saudi-Arabien og Kuwait melder alle om nye angreb natten til mandag.

Iran har rettet missiler og droner mod en række lande i Mellemøsten, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb mod Iran 28. februar.

Det har blandt andet fået skibstrafikken i det vigtige knudepunkt Hormuzstrædet til stort set at gå i stå. 20 procent af verdens olie flyder normalt via strædet, og oliepriserne er den seneste uge eksploderet.

Doha har været mål for flere iranske droner og missiler den seneste uge. Natten til mandag har landet afværget endnu et missilangreb, oplyser Qatars forsvarsministerium.

I Saudi-Arabien har forsvaret opsnappet og ødelagt to droner, der var på vej mod landets store Shaybah-oliefelt i den sydøstlige del af kongeriget.

USA har søndag bedt en række regeringsansatte om at forlade Saudi-Arabien på grund af de iranske angreb mod landet.

Droner ramte i sidste uge den amerikanske ambassade i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Droner har også forårsaget skader ved de amerikanske ambassader i Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater.

Flere lande har evakueret borgere fra Mellemøsten på grund af den eskalerende konflikt i regionen.

Et særfly med 155 danskere om bord landede natten til mandag i Københavns Lufthavn, skriver DR. Flyet lettede søndag fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

En række nordmænd er også kommet hjem med fly fra Mellemøsten natten til mandag.

AFP

Udnævnelsen af Mojtaba Khamenei som ny leder i Iran sender et tydeligt signal til amerikanerne om, at landet ikke vil overgive sig eller indgå en aftale med USA.

Det mener Trita Parsi, Iran-ekspert og vicepræsident for den amerikanske tænketank Quincy Institute for Responsible Statecraft.

– De har trods alt valgt en øverste leder, hvis far, mor, kone og søn netop er blevet dræbt af Israel og USA, skriver Trita Parsi i et opslag på X.

Mojtaba Khamenei er søn af den afdøde ayatollah Ali Khamenei, som blev dræbt i amerikanske og israelske angreb i sidste uge.

Flere Iran-analytikere ved tænketanken Middle East Institute i Washington D.C. i USA beskriver den nye øverste leder i Iran for at være endnu mere hårdfør end faren.

Seniorforsker Alex Vatanka kalder Mojtaba Khamenei for kompromisløs.

– At få Mojtaba til at overtage er mere af det samme, siger Alex Vatanka ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Det er en stor ydmygelse for USA at udføre en operation af denne skala, risikere så meget og ende med at dræbe en 86-årig mand, kun for at han bliver erstattet af sin søn, der følger den hårde linje, tilføjer Iran-kenderen.

Paul Salem, der også er seniorforsker ved Middle East Institute, fortæller, at Mojtaba Khamenei ikke er en figur, der vil kunne indgå en aftale med USA.

– Ingen, der træder frem nu, vil være i stand til at indgå kompromisser, siger han til Reuters.

– Det er et hårdt valg, truffet i en hård tid, tilføjer han.

Søndag blev 56-årige Mojtaba Khamenei valgt som afløser for sin far, ayatollah Ali Khamenei, der blev dræbt i sidste weekend.

Ali Khamenei døde i et af de første angreb i hovedstaden Teheran, da USA og Israel indledte deres militære operation i Iran.

Mojtaba Khamenei mistede ikke alene sin far, men også sin mor, hustru og andre familiemedlemmer i angrebet.

Et særfly med 155 danskere om bord er natten til mandag landet i Københavns Lufthavn.

Det skriver DR.

Flyet lettede søndag fra Dubai i De Forenede Arabiske Emirater og var planlagt af Udenrigsministeriet for danskere, som gerne ville ud af Mellemøsten.

Israel og USA iværksatte lørdag den 28. februar et storstilet angreb mod Iran. Det og Irans modsvar har lukket luftrummet i flere lufthavne i Mellemøsten og gjort, at flere har været strandet.

Billetterne kostede 10.500 kroner, og afgangen var udsolgt. Flyet mellemlandede i Egypten.

Særflyet blev fløjet af det danske luftfartsselskab DAT, der tidligere har været med i komplekse evakueringsopgaver, skriver DR.

Jesper Rungholm, der er direktør i DAT, sagde søndag eftermiddag til DR, at flyselskabet tidligere har evakueret personer fra Afghanistan.

– Når sådan en forespørgsel kommer ind, er det helt naturligt noget, vi kaster os over og ser, om det kan lade sig gøre. Hvis det kan, gør vi det, men altid med et blik på sikkerheden. Det er det, der er afgørende, sagde han.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, sagde fredag til DR, at 800 danskere havde meldt sig til at komme hjem med særflyet. Resten skal altså finde en anden vej hjem, sagde han.

Men Udenrigsministeriet vil følge op med et nyt fly, sagde han.

– Det er først til mølle. Derfor gør vi også det, at vi følger op og spørger om, hvorvidt der fortsat vil være en interesse hos de andre, sagde han.

Også i Norge er der natten til mandag landet et fly fra Mellemøsten. 127 personer, hvoraf 44 var børn, landede klokken 00.16 i Oslo Lufthavn på et særfly fra Omans hovedstad, Muscat.

Det oplyser Norges udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Her stod Norwegian for flyvningen. Flyet havde plads til 180 passagerer. En billet kostede 12.500 norske kroner – 8400 danske kroner.

Allerede søndag morgen landede der et fly i et andet nordisk land, nemlig Sverige. Det kom også fra Dubai, skriver svenske SVT.

Særflyet var indsat af det svenske udenrigsministerium og havde 176 passagerer om bord. Blandt passagererne var også nogle finner.

I løbet af de sidste fem år er Europa blevet verdens største importør af våben.

Det viser en rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri).

De europæiske lande har mere end tredoblet deres våbenimport mellem 2021 og 2025 i forhold til mellem 2016 og 2020.

Det har drevet antallet af verdens våbenleverancer op med næsten ti procent, siger Mathew George, der står i spidsen for Sipris våbenoverførselsprogram, i en pressemeddelelse.

– Leverancer til Ukraine siden 2022 er den mest åbenlyse årsag, men de fleste andre europæiske lande er også begyndt at importere væsentligt flere våben for at styrke deres militære kapaciteter mod en opfattet voksende trussel fra Rusland, siger han.

Ukraine modtog 9,7 procent af alle våbenleverancer mellem 2021 og 2025, viser rapporten fra Sipri.

USA stod for 42 procent af alle verdens våbenleverancer. Det er første gang i 20 år, at størstedelen af USA’s leverancer gik til Europa i stedet for Mellemøsten.

I perioden gik 38 procent af USA’s våbenleverancer til Europa. 33 procent gik til Mellemøsten.

Næst efter USA er Frankrig det land, der eksporterer flest våben. Frankrig stod for 9,8 procent af verdens våbenleverancer. Fra 2021 til 2025 er våbeneksporten steget med 21 procent sammenlignet med fra 2016 til 2020.

Det er kun i Europa og Nord- og Sydamerika, at våbenimporten er steget. Resten af verdens lande importerede mindre i perioden fra 2021 til 2025 end fra 2016 til 2020.

Europa har øget sin egen produktion, men købte i perioden fortsat flere amerikanske våben, især kampfly og langtrækkende luftforsvarssystemer.

Næst efter Ukraine er det Polen og Storbritannien, der importerer flest våben, lyder det.

Våbenimporten fra lande i Mellemøsten faldt med 13 procent. Den nuværende krig i Iran vil sandsynligvis øge antallet af indkøb, især af luftforsvarssystemer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA og Israel angreb Iran den 28. februar og dræbte Irans daværende leder ayatollah Khamenei. Hans søn Mojtaba Khamenei er valgt som afløser.

Den shiamuslimske Hizbollah-milits siger natten til mandag, at den kæmper mod israelske styrker, der er landet i det østlige Libanon med helikoptere nær grænsen til Syrien.

Ifølge Hizbollah er 15 israelske helikoptere fløjet ind i det østlige Libanon. Det oplyser militsen i en erklæring.

Hizbollah kæmper i øjeblikket mod det israelske militær i området, lyder det.

En talsperson for Hizbollah fortæller, at militsen har skudt en helikopter ned.

– En israelsk helikopter blev skudt ned i bjergene øst for Baalbek, siger talspersonen.

En anden kilde fra Hizbollah melder også om en nedskudt israelsk helikopter.

Der har ikke umiddelbart været nogen reaktion fra det israelske militær.

Libanons statslige nyhedsbureau melder også om sammenstød i det østlige Libanon:

– Der finder voldsomme sammenstød sted ved udkanten af byen Nabi Sheet for at slå israelske styrker tilbage. De er landet med helikoptere på højderne i det østlige bjergområde mod den libanesisk-syriske grænse og forsøger at rykke frem.

Israel begyndte i sidste uge at angribe mål i Libanon. Det skete, efter at Hizbollah kort forinden havde angrebet det nordlige Israel med raketter fra Libanon.

Hizbollah-militsen støttes af Iran. Det iranske styre spillede også en rolle i grundlæggelsen af Hizbollah.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah går flere årtier tilbage i tiden.

Stridighederne er blusset op den seneste uge, efter at Israel og USA har angrebet Iran. Blandt andre Irans tidligere leder ayatollah Ali Khamenei er blevet dræbt.

Hizbollah sagde, at militsen begyndte at angribe Israel som hævn for drabet på Irans øverste leder.

Flere end en halv million mennesker er blevet fordrevet i Libanon under den seneste uges kampe mellem Israel og Hizbollah. Det oplyser de libanesiske myndigheder.

Libanons hovedstad, Beirut, er blevet angrebet flere gange. Hizbollahs højborg ligger i de sydlige forstæder af byen.

AFP

Prisen på olie steg søndag til over 100 dollar per tønde – 647 danske kroner per tønde.

Det skriver mediet CNN og nyhedsbureauet AFP.

Prisen på en tønde Brent-råolie er nu 104 dollar per tønde. Benzinprisen i USA er steget til 3,45 dollar per gallon – knap seks kroner per liter. Det er en stigning på 16 procent i forhold til ugen før, skriver CNN.

Årsagen til stigningen på olieprisen er ifølge mediet, at USA og Israel den 28. februar angreb Iran.

Det er første gang i fire år, at prisen er så høj.

Sidste gang var i februar 2022, kort efter at Rusland invaderede Ukraine. I marts samme år nåede prisen på en tønde Brent-olie op på knap 140 dollar.

Det tangerede dermed rekordåret 2008, hvor prisen nåede op på knap 150 dollar per tønde under finanskrisen, skriver AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver i et opslag på sit sociale medie, Truth Social, at oliepriserne kun vil være høje midlertidigt.

Priserne vil falde igen, når det, han betegner som den iranske atomtrussel, er overmandet, skriver han.

– Det er en meget lille pris for USA og verdens sikkerhed og fred at betale. Kun fjolser ville tro andet, skriver han.

Fra 2012 til 2014 var oliepriserne næsten konstant over 100 dollar på grund af borgerkrigen i Syrien og vestlige sanktioner mod Iran. Formålet var her også at sætte en stopper for landets atomprogram.

Priserne var også over 100 dollar under Det Arabiske Forår i 2011, hvor flere mangeårige ledere i Tunesien, Egypten og Yemen blev væltet.

En højtstående iransk embedsmand sagde søndag, at konflikten er gået ind i en ny fase.

– Iran vil ikke opgive kontrollen over Hormuzstrædet, før det opnår de ønskede resultater, lød det.

Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten er et af de mest trafikerede stræder i verden.

Placeringen gør strædet til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men flere skibe har lagt ruten om af frygt for angreb. Det betyder, at olien skal fragtes ad en anden vej, hvilket tager længere tid og dermed koster mere.

Verdens største rederiselskab, danske Mærsk, har indstillet sine sejladser i Hormuzstrædet.

Liberal Alliance vil indføre et øjeblikkeligt stop for spontane asylansøgere i Danmark.

Det siger formand Alex Vanopslagh til Berlingske:

– Den dag i dag har vi ingen kontrol over, hvor mange og hvem vi giver asyl til i Danmark. Med det nuværende system kan man rejse igennem flere sikre lande og søge spontant asyl i Danmark.

Partiet har tidligere foreslået noget lignende.

Men som noget nyt vil Liberal Alliance trække Danmark ud af både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s flygtningekonvention, hvis et stop ikke kan lade sig gøre.

Herefter mener partiet, at Danmark skal forsøge at genindtræde med forbehold, lyder det ifølge Berlingske.

Der er bestemmelser både i den europæiske menneskerettighedskonvention og flygtningekonventionen om, at man kan afvise asyl, hvis det sker ud fra et hensyn til national sikkerhed.

Dem vil Liberal Alliance forsøge at bruge til et generelt stop.

Over for Berlingske afviser Jesper Lindholm, der er lektor på Aalborg Universitet og har speciale i flygtningeret og menneskerettigheder dog, at Liberal Alliances model kan lade sig gøre.

Han påpeger, at man kan afvise asyl for enkelte personer med henvisning til statens sikkerhed inden for konventionerne. Det kræver dog en individuel vurdering.

Man er spontan asylansøger, hvis man som flygtning rejser til et andet land og beder om beskyttelse.

De adskiller sig fra kvoteflygtninge, som bliver fordelt af FN.

Irans Ekspertråd har valgt Mojtaba Khamenei, der er søn af den dræbte ayatollah Ali Khamenei, som landets nye øverste leder.

Det skriver iranske statsmedier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ekspertrådet oplyste allerede tidligere søndag, at man havde fundet en ny leder. Men på det tidspunkt blev navnet ikke offentliggjort.

Det er ifølge Irans forfatning Ekspertrådet, der skal udpege landets øverste leder. Rådet har 88 medlemmer.

Den, der bliver Irans nye leder, bliver både landets øverste religiøse leder og den øverste politiske leder.

56-årige Mojtaba Khamenei var på forhånd anset som en af dem, der havde størst chance for at blive valgt.

Mojtaba Khamenei har tætte forbindelser til Irans Revolutionsgarde, men har aldrig varetaget et offentligt embede.

Ekspertrådet opfordrer den iranske befolkning til at være forenet og sværge troskab til den nye leder, skriver Reuters.

Revolutionsgarden melder sig parat til at følge Mojtaba Khamenei som landets nye leder. Det meddeler revolutionsgarden ifølge Reuters i en udtalelse.

Ali Khamenei var blandt de første, der blev dræbt, efter at Israel og USA i sidste uge angreb Iran. Han var Irans øverste leder fra 1989 og frem til sin død i sidste weekend.

USA’s præsident, Donald Trump, har slået fast, at han vil have medindflydelse på, hvem der skal være Irans øverste leder.

Tidligere på ugen sagde Trump til det amerikanske medie Axios, at det ville være uacceptabelt for ham, hvis Ali Khameneis søn overtog posten fra sin far. Det skete dog uden at nævne Mojtaba Khamenei ved navn.

– Khameneis søn er uacceptabel for mig. Vi vil have én, der kan bringe harmoni og fred til Iran, sagde Trump.

Søndag har præsidenten gentaget, at en ny iransk leder er nødt til at være godkendt af USA. Det skete i et interview med ABC News.

– Han bliver nødt til at få vores godkendelse, sagde Trump.

– Hvis han ikke får vores godkendelse, kommer han ikke til at holde længe. Vi vil sikre os, at vi ikke behøver at gå tilbage hvert tiende år, når man ikke har en præsident ligesom mig, som ikke vil gøre det, lød det videre.

Det amerikanske dødstal i forbindelse med militæroperationen i Iran er opjusteret til syv.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, søndag aften på det sociale medie X.

Soldaten blev alvorligt såret under et iransk angreb mod amerikanske soldater i Saudi-Arabien.

Angrebet fandt ifølge Centcom sted 1. marts. Soldaten døde seks dage senere.

– Store kampoperationer fortsætter. Identiteten af den faldne kriger vil blive tilbageholdt, indtil 24 timer efter de nærmeste pårørende er underrettet, skriver centralkommandoen.

I begyndelsen af ugen blev det amerikanske dødstal opjusteret fra fire til seks soldater.

De seks andre soldater blev dræbt i et angreb i Kuwait 1. marts, har avisen The New York Times tidligere skrevet.

Den israelsk-amerikanske operation, der har kostet Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, livet, har fået navnet “Operation Epic Fury”.

Det kan på dansk oversættes til “Operation Episk Raseri”.

Kort efter at USA og Israel 28. februar indledte et angreb mod Iran, reagerede Iran ved at affyre missiler og droner mod Israel og amerikanske baser i Mellemøsten.

Lørdag var blandt andre den amerikanske præsident med til at modtage ligene af de seks døde soldater, som på daværende tidspunkt var meldt dræbt, på en militærbase i delstaten Delaware.

1. marts lød det fra Centcom, at tre amerikanske soldater var døde i militæroperationen.

Donald Trump sagde senere samme dag på sit sociale medie, Truth Social, at flere amerikanske soldater formentlig ville miste livet. Samtidig slog præsidenten fast, at Amerika ville hævne de dræbte.

Hossein Kermanpour, talsperson for Irans sundhedsministerium, meldte tidligere søndag på X, at mere end 1200 personer er blevet dræbt og omkring 10.000 civile såret i krigen. Det skrev avisen The Guardian, der ikke har været i stand til at få tallene bekræftet på uafhængig vis.

Sikring af dansk drikkevand er et af valgkampens tunge krav fra de røde partier, og søndag aften leverer Venstres formand, Troels Lund Poulsen, det, han kalder et “tilbud” til Mette Frederiksen (S) og de øvrige røde partier.

Venstre vil inden “udgangen af 2026” indføre et sprøjteforbud i de “allermest sårbare områder”, hvor man borer efter drikkevand.

Statsministeren giver det en kold skulder.

– Det er et dårligt tilbud fra dig. Det er at gøre lidt nogle steder, i stedet for at gøre det, der skal til, siger Mette Frederiksen (S).

De røde partier har sagt, at der skal være et nationalt sprøjteforbud ved og omkring alle sårbare grundvandsdannende områder.

Det krav deler Socialdemokratiet. Partiformand Mette Frederiksen mener, at Venstres forslag er utilstrækkeligt.

– Men det er vel bedre at gøre noget, end ikke at gøre noget, siger Troels Lund Poulsen.

Mette Frederiksen beskylder Troels Lund Poulsen for at gå landmændenes ærinde. Det afviser V-formanden.

– Jeg vil ikke have siddende på mig, at jeg varetager landbrugets interesser, siger Troels Lund Poulsen.

TV 2-vært Cecilie Beck spørger de to statsministerkandidater, hvor mange penge de vil afsætte til at rense drikkevand for nitrat, som ifølge Miljøministeriet er en stor og meget omkostningstung udfordring.

Nitrat i drikkevand forbindes til risiko for kræft.

– Vi har en helt akut situation i Aalborg. Vurderingen er, at det vil koste nogle hundrede millioner. Dem, mener jeg, at vi skal finde med det samme, og det skal vi gøre inden for de penge, der i forvejen er afsat til landbruget. Det vil være ret og rimeligt, siger Mette Frederiksen, som selv er opstillet i Aalborg Øst.

Venstres formand mener, at grundlaget for at træffe beslutninger er utilstrækkeligt. Han vil have fastlagt nye grænseværdier, før han tager stilling til noget.

Han vil dog gerne være med til at drøfte, om landmændene skal have noget af regningen.

– Så kommer der en med en regning, og der er jeg også helt med på at se på, om landbruget skal medfinansiere det, siger Troels Lund Poulsen.

Pokalfinalen i Parken Kristi himmelfartsdag bliver et opgør mellem FC Midtjylland og FC København.

FCM sikrede sig finalebilletten søndag aften med 1-1 på hjemmebane mod AGF i returkampen i semifinalen. Midtjyderne havde vundet den første kamp i Aarhus med 1-0.

Junior Brumado gjorde sig til helt på MCH Arena med en seværdig udligning midt i anden halvleg. Det blev målet, der sendte FC Midtjylland i klubbens syvende pokalfinale.

Det udfald var logisk efter en kamp, som FCM styrede i lange perioder mod Superligaens aktuelle førerhold.

Efter et tidligt stolpeskud fra Rasmus Carstensen blev AGF trykket langt tilbage og havde store problemer med at spille sig fri af hjemmeholdets energiske pres.

Aarhusianerne begik stribevis af opspilsfejl, der kunne have kostet dyrt, og FCM forspildte flere muligheder for at bringe sig foran.

Tættest på var Aral Simsir, der ramte træværket, efter at AGF-målmand Jesper Hansen havde sparket bolden lige ud i fødderne på en modstander.

Det midtjyske pres fortsatte efter pausen, så det var noget overraskende, at det var AGF, der åbnede scoringen efter en lille time.

Opskriften var simpel. En lang aflevering fra målmanden endte via Janni Serra og Kristian Arnstad hos Tobias Bech på kanten af feltet. Den offensive profil tog et træk og sendte bolden fladt i målet.

Dermed var det samlet 1-1, og AGF var tilbage på omgangshøjde. Men stillingen holdt mindre end ti minutter.

Han-Beom Lee forlængede et langt indkast til Junior Brumado, der halvt liggende tordnede bolden op i målhjørnet med en helflugter.

En småskadet Patrick Mortensen blev sendt ind i AGF’s angreb, og den rutinerede forward fik otte minutter før tid en gigantisk chance for at holde sit hold i live.

En tværpasning fra Kevin Yakob strøg på tværs af målet til bageste stolpe, hvor Mortensen let presset og fra en halvspids vinkel ramte bolden skidt og missede det åbne mål.

Større mulighed fik aarhusianerne ikke. Det afsluttende pres manglede bid, og tiden løb ud, uden at hjemmeholdets mål for alvor var truet.

Folkekirkens Nødhjælp har søndag i alt indsamlet 12,5 millioner kroner til deres årlige store landsindsamling.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Omkring 12.000 danskere var på gaden søndag for at tage del i indsamlingen, hvor flere ministre fra regeringen og folketingskandidater fra flere partier på begge fløje også tog del i indsamlingen.

Blandt dem var blandt andet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), formand for Det Radikale Venstre Martin Lidegaard (R) og folketingsmedlem for Venstre og tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach (V).

– Folk vil virkelig gerne hjælpe. Det her er i høj grad en holdindsats. Det gør mig både glad og stolt at se, hvad vi kan udrette sammen, udtaler generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær.

De 12,5 millioner kroner skal gå til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i krigs- og katastrofeområder som Gaza, Ukraine og Sydsudan.

I praksis skal pengene gå til ressourcer som mad, rent vand og varme tæpper.

– Midt i en valgkamp, hvor der bliver diskuteret nedskæringer i udviklingsbistanden, har danskerne i dag sendt et klart signal: Vi skal ikke vende verden ryggen, udtaler Jonas Nøddekær.

Organisationen indsamlede sidste år 13 millioner kroner, der dengang også gik til lande ramt af krige og katastrofer.

Hvis man ikke var hjemme, da de omkring 12.000 var ude for at samle ind, er der stadig mulighed for at donere til indsamlingen.

Det foregår på organisationens hjemmeside, nødhjælp.dk, hvor man i de kommende dage fortsat har mulighed for at donere til den digitale indsamling.

Det er Troels Lund Poulsen, som søndag klokken 20 deltager i TV 2-debatten “Topmødet” i Odense sammen med statsminister Mette Frederiksen (S).

Men blandt vælgerne er det tilsyneladende begrænset, hvor mange der ønsker at få Venstre-formanden som statsminister efter folketingsvalget 24. marts.

Det viser den seneste rundspørge, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Her peger 8,6 procent af de adspurgte på Troels Lund Poulsen som deres foretrukne på spørgsmålet “hvem foretrækker du som statsminister?”

I forhold til den forrige måling er Troels Lund Poulsen blevet overhalet af Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, der på andenpladsen får opbakning fra 10,1 procent af de adspurgte.

Helt i top ligger Mette Frederiksen med 29,9 procent. 28 procent af vælgerne ved ikke, hvem de foretrækker som statsminister blandt de 12 partiers ledere.

Rundspørgen baserer sig på en kombination af en webbaseret og telefonisk spørgeskemaundersøgelse med 1030 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 5. marts til 7. marts.

Alex Vanopslagh har ikke udelukket at ville pege på sig selv som kongelig undersøger efter valget, men det kræver, at Liberal Alliance bliver det største parti i blå blok.

Liberal Alliance er også større end Venstre i den seneste politiske meningsmåling fra Voxmeter, der udkom tidligere søndag.

Her får de to partier henholdsvis 11,4 procent og 9,0 procent af stemmerne.

Irans nye øverste leder kommer ikke til at “holde længe”, hvis ikke han får USA’s præsident Donald Trumps godkendelse.

Sådan lyder det søndag fra Trump over for det amerikanske medie ABC News.

– Han bliver nødt til at få vores godkendelse, siger præsidenten.

– Hvis han ikke får vores godkendelse, kommer han ikke til at holde længe. Vi vil sikre os, at vi ikke behøver at gå tilbage hvert tiende år, når man ikke har en præsident ligesom mig, som ikke vil gøre det, lyder det videre.

Iran skal have en ny øverste leder, efter at ayatollah Ali Khamenei, der havde siddet på magten i flere årtier, blev dræbt i amerikansk-israelske angreb 28. februar.

Mohsen Heydari, et medlem af Ekspertrådet, der har til opgave at udvælge den nye leder, har sagt til det iranske nyhedsbureau Isna, at Khameneis efterfølger er blevet udpeget.

Navnet på efterfølgeren er dog endnu ikke blevet offentliggjort.

Tidligere på ugen sagde Donald Trump til mediet Axios, at han personligt vil være med til at udpege Irans nye øverste leder.

Søndag har ABC News spurgt præsidenten, om han vil være villig til at godkende en person med bånd til det gamle regime.

– Det ville jeg, for at vælge en god leder ville jeg, ja, det ville jeg. Der er adskillige mennesker, der kunne kvalificere sig, svarer Trump.

Samme dag har Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagt, at ” det er op til det iranske folk at vælge deres nye leder”.

– Vi tillader ikke, at nogen blander sig i vores indenrigsanliggender, siger han til amerikanske NBC News.

Den, der bliver Irans nye leder, bliver både landets øverste religiøse leder og den øverste politiske leder.

Blandt dem, der vurderes at have den største chance for at blive valgt som Irans næste leder, er Mojtaba Khamenei.

Han er søn af Ali Khamenei, har tætte bånd til Revolutionsgarden, er indflydelsesrig, men har ifølge avisen The New York Times hidtil været en tilbagetrukket figur i det iranske magtapparat.

En anden mulig kandidat er Alireza Arafi, som er imam og jurist og ét af tre medlemmer af overgangsrådet, der har ledet Iran, siden Ali Khamenei døde.

Sayed Hassan Khomeini, der er barnebarn af den islamiske republiks grundlægger og Ali Khameneis forgænger, ayatollah Ruhollah Khomeini, er ifølge The New York Times også et bud på en arvtager.

Der har søndag eftermiddag ikke været nogen togdrift på metrolinjerne M1 og M2 i København i en længere periode.

Det skyldtes en brandalarm, der var gået på Christianshavn Station, skrev Metroselskabet på sin hjemmeside.

– Vi har ingen togdrift og har derfor aktiveret rejsegaranti mellem Lindevang – Øresund og Lindevang – Sundby, lød det fra Metroselskabet, som henviste til, at man søger alternative transportmuligheder.

Metro Service, der varetager driften af metroen, oplyser dog til Ritzau, at metrolinjen M2, der kører mellem Vanløse og Københavns Lufthavn, er begyndt at køre igen søndag eftermiddag cirka klokken 16.40.

Det forventes, at metrolinjen M1, der kører mellem Vanløse og Vestamager, også begynder at køre igen cirka klokken 17.20 søndag eftermiddag.

Metro Service oplyser til Ritzau, at selv om driften snart er genoptaget for begge linjer, så skal passagerne om bord dog skifte til et andet tog på Christianshavn Station, fordi der stadig bliver arbejdet i det ene spor på stationen.

Toget, man som passager skifter til, kører videre på den vanlige rute. Det har derfor ingen indvirkning på, hvor togene stopper, når man har skiftet tog.

Billeder fra tidligere viser, at både Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab har været talstærkt til stede ved Christianshavn.

Københavns Politi oplyste tidligere søndag til B.T., at der ikke er nogen tilskadekomne.

Politiet havde været til stede på stationen siden 12.37 søndag på grund af røgudvikling fra perronen, skrev mediet tidligere.

Næsten 400 personer er blevet dræbt i israelske angreb i Libanon den seneste uge ifølge det libanesiske sundhedsministerium.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dødstallet, som mere præcist lyder på 394 personer, er en væsentlig opjustering siden lørdag, hvor det lød, at omkring 294 mennesker var blevet dræbt i angrebene.

Natten til søndag rykkede Israels angreb mod Libanon ind i hovedstaden Beirut.

Her blev fire personer ifølge landets sundhedsministerium dræbt under et angreb mod en lejlighed i Ramada-hotellet i det centrale Beirut.

Indtil da havde Israels angreb mod Libanon været fokuseret på sydlige forstæder til Beirut og landets sydlige og østlige dele.

Hizbollah-militsen støttes af Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen af den shiamuslimske gruppe.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah, som går flere årtier tilbage i tiden, er igen blusset op, efter at Israel sammen med USA har angrebet Iran og har dræbt blandt andre den øverste iranske leder, ayatollah Ali Khamenei.