Seneste nyheder

Blot 18-årige Martine Damborg sørgede for, at onsdagens aftenprogram ved kortbane-EM i svømning åbnede på bedst mulig vis set med danske øjne.

Første løb var kvindernes finale i 50 meter butterfly, og her kunne ingen følge den danske teenagers fart i vandet.

I tiden 24,61 sekunder slog hun hænderne i bassinkanten som den første af alle. Guld til Damborg, guld til Danmark og dansk rekord til Damborg, som barberede 0,1 sekund af Jeanette Ottesens 11 år gamle rekord.

– Det er helt vanvittigt. Jeg er vildt glad for tiden og den danske rekord – efter én, som har lavet en historisk præstation. Det er meget, meget stort for mig, siger Martine Damborg ifølge Svøm Danmark.

– At svømme min første EM-finale og så vinde, det er kæmpe, kæmpe stort,

Hun havde kvalificeret sig til finalen i næstbedste tid, og i finalen barberede hun næsten et halvt sekund af tiden fra semifinalen.

Damborg havde kvalificeret sig til finalen i tiden 25,06 sekunder. Det havde to andre også gjort, mens franske Beryl Gastadello havde været hurtigst i 25 sekunder rent.

Danskeren var lynhurtigt af startskamlen, og hun havde allerede en pæn føring ved vendingen efter 25 meter.

Belgiske Roos Vanotterdijk kom tættest på i finalen, hvor hun tog sølv i tiden 24,84 sekunder. Gastadello tog bronze i 24,93 sekunder.

I slutningen af august, mens Damborg endnu blot var 17 år, deltog hun ved junior-VM. Her blev hun den første danske pige nogensinde til at hente en medalje.

Det gjorde hun i samme disciplin, som hun onsdag hentede guld i. Ved junior-VM blev det til bronze i tiden 25,80 sekunder. Den tid barberede hun mere end et sekund af i EM-finalen.

Danmark støtter, at EU giver et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

Det siger økonomiminister Stephanie Lose (V).

Udmeldingen kommer, efter EU-Kommissionen onsdag fremlagde et konkret forslag, som måske kan blive vedtaget på EU-topmødet den 18. og 19. december.

– Det er helt afgørende, at vi fortsat i Europa bidrager med økonomisk støtte til Ukraines frihedskamp imod Rusland. Derfor støtter regeringen et krigsskadeerstatningslån, som Ukraine kun skal betale tilbage til EU, hvis Rusland stopper krigen og betaler for dens skader.

– Vi bakker også op om, at man bruger de indefrosne russiske midler på støtten til Ukraine, siger Stephanie Lose.

I de seneste uger har forventningen været, at EU-Kommissionen ville spille ud med et beløb på 140 milliarder euro hentet fra de indefrosne russiske midler i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

I onsdagens udspil er det tal dog reduceret til 90 milliarder euro.

Det fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde onsdag.

– Vi har set på Den Internationale Valutafonds skøn over Ukraines behov i 2026 og 2027. Det er samlet set på 137 milliarder euro.

– Vi vil dække to tredjedele af det behov. Det svarer til 90 milliarder euro over de næste to år, sagde von der Leyen.

Målet er ifølge kommissionsformanden at sætte Ukraine i en stærk position under fredsforhandlingerne.

Samtidig er der en reserve af indefrosne russiske midler tilbage, som kan bruges til at forlænge støtten ud over to år.

Belgien er dog kritisk over for forslaget, som man mener vil føre til sagsanlæg fra Rusland med krav om tilbagebetaling.

Belgiens forsvarsminister, Theo Francken, opfordrede onsdag EU-Kommissionen til at finde en anden løsning end erstatningslånet.

– Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

– Derfor bliver vi ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, sagde Theo Francken.

Han fastslog samtidig, at EU-Kommissionen ikke er kommet Belgiens bekymringer i møde.

Danmark vil dog bruge EU-formandskabet til at forsøge at samle EU-landene om forslaget, siger Stephanie Lose.

– Det vil være øverst på dagsordenen, når jeg her i december er formand på rådsmødet med EU’s økonomi- og finansministre i Bruxelles.

– Jeg håber, at vi kan bane vejen for en beslutning på EU-topmødet inden jul, siger Stephanie Lose.

Beslutningen kan ifølge EU-Kommissionen træffes med kvalificeret flertal.

Dermed kan Belgien ikke alene blokere for forslaget, selv om hovedparten af pengene er indefrosset i Euroclear i Belgien.

Israel har onsdag modtaget et lig, som ifølge Hamas er et af de to døde gidsler fra Gaza, der mangler at blive overdraget som led i en våbenhvileaftale.

Røde Kors har overdraget liget til det israelske militær, og det skal gennemgå en retsmedicinsk undersøgelse for at blive identificeret, oplyser premierminister Benjamin Netanyahus kontor.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Liget er blevet overdraget som led i en våbenhvileaftale mellem den militante palæstinensiske gruppe Hamas og Israel.

Ifølge denne skal Hamas overdrage i alt 28 døde gidsler.

Tidligere onsdag berettede det israelske militær (IDF) om en overdragelse på det sociale medie X.

I et nyt opslag skriver militæret:

– Kisten med det afdøde gidsel, eskorteret af IDF-soldater, krydsede grænsen til staten Israel for kort tid siden og er på vej til Det Nationale Institut for Retsmedicin, hvor identifikationsprocedurerne vil blive udført.

Tidligere havde Hamas ligeledes sagt, at den havde overdraget et lig af et gidsel.

Hamas overdrog tirsdag ligdele til Røde Kors, men de viste sig ifølge Israel ikke at tilhøre et af de tilbageværende afdøde gidsler fra Gaza.

Det meldte premierminister Benjamin Netanyahus kontor onsdag ifølge mediet The Times of Israel og Reuters.

Er der tale om et af gidslerne ved onsdagens overdragelse, mangler et enkelt gidsel at blive overdraget i henhold til våbenhvileaftalen.

Ifølge aftalen, der blev indgået i oktober, forpligtede Hamas sig til at overdrage alle tilbageværende gidsler til Israel – både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler – ifølge Israel – er blevet trukket i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at ligene har været begravet under murbrokker, og at de derfor har været svære at finde.

Røde Kors har spillet en central rolle i forbindelse med udleveringen af gidslerne.

De levende og afdøde gidsler er blevet overdraget af Hamas til Røde Kors, som derefter har overdraget gidslerne til Israels militær.

Til gengæld for udleveringen af i alt 48 gidsler fra Gaza har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Derudover har Israel overdraget ligene af 15 palæstinensere for hvert gidsel, der er blevet overdraget fra Gaza.

Randers Kommune skal ikke tælle stemmerne fra kommunalvalget igen.

Det har et flertal i byrådet besluttet på et møde onsdag, skriver DR.

Byrådsmedlem for Velfærdslisten, Henriette Malland, havde ønsket en omtælling, da der på to valgsteder i Randers havde været en fejl i optællingen af stemmer til regionsrådet.

16 byrådsmedlemmer stemte nej til en ny fintælling. 11 personer stemte ja.

Fire byrådsmedlemmer stemte blankt eller deltog ikke i mødet.

Henriette Malland blev oplyst til en julefrokost, at der havde været fejl i optællingen af 204 stemmer, der var blevet registreret på den forkerte kandidat, mens der ved et andet valgsted var forsvundet 25 stemmer.

DR skriver, at Randers Kommune blev kontaktet 24. november af Region Midtjylland, da der var en undren over stemmefordelingen til to kandidater fra Venstre på valgstedet ved Vestervangsskolen.

Det gjorde, at Louise Høgh blev første suppleant fremfor anden suppleant til regionsrådet, skriver DR.

Ifølge Randers Amtsavis har kommunen forsøgt flere gange at finde de 25 stemmesedler fra valgstedet ved Østervangsskolen, men det er ikke lykkedes at finde ud af, hvordan stemmerne kunne forsvinde.

Denne fejl har dog ikke fået regionen til at foretage yderligere foranstaltninger.

Fejlen om de 25 manglende stemmer blev videregivet til valgbestyrelsen i Randers Kommune, der ikke mente, at fejlen ved regionsvalget havde betydning for kommunalvalget, skriver Randers Amtsavis.

Derfor orienterede man ikke kandidater, byråd, partier eller pressen, hvilket følger valgloven, skriver mediet.

Henriette Malland mente dog, at disse fejl også kunne indikere, at der kunne være fejl til kommunalvalget.

Kommunens forvaltning har afvist, at der skulle være en risiko for fejl ved kommunalvalget, skriver DR.

Klagen fra Henriette Malland blev sendt en dag efter klagefristen, men det afholdt ikke afstemningen fra at finde sted onsdag.

For første gang bliver Rusland nu klassificeret som et højrisikoland på EU’s hvidvaskliste.

Det har EU-Kommissionen besluttet onsdag, oplyser EU-kommissær for finansielle tjenesteydelser, Maria Luís Albuquerque.

– Dette viser vores faste vilje til at beskytte integriteten af EU’s finansielle system, siger Maria Luís Albuquerque.

Beslutningen betyder, at der fremover skal udvise øget årvågenhed i forbindelse med transaktioner, der involverer Rusland.

SF’s medlem af EU-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen har været forhandler for EU-Parlamentets grønne gruppe op hvidvasklovgivning igennem de senere år.

Hun glæder sig over beslutningen:

– Det er ingen hemmelighed, at Rusland har udviklet sig til en gigantisk hvidvaskmaskine, der finansierer krig og terror.

– Derfor er det på høje tid, at de kommer med på listen, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Beslutningen kommer på en dag, hvor Bruxelles med tre tiltag forsøgte at ramme Rusland.

Ud over at sætte Rusland på hvidvasklisten præsenterede EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, en aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet om helt at forbyde import af russisk gas.

Det skal afskære Rusland fra en del af den indtjening, der har finansieret krigen i Ukraine.

Derudover fremlagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et forslag om at give Ukraine et erstatningslån på 90 milliarder euro fra de indefrosne russiske midler over de næste to år.

At Rusland bliver betegnet som højrisikoland vil også ramme Putin på pengepungen, håber Kira Marie Peter-Hansen.

– Dagens beslutning gør det sværere for Putin at drive gæk med EU.

– Rusland fører ikke kun en brutal og ulovlig krig midt i Europa, men forsøger også at påvirke EU økonomisk. Det bliver sværere nu, siger hun.

Heller ikke i denne omgang lykkedes det Dansk Boldspil-Union at sikre sig værtskabet for kvindernes EM i fodbold.

Ved en afstemning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i Schweiz pegede eksekutivkomitéen på Tyskland.

Dermed fravalgte komitéen de to øvrige værtsbud, nemlig Polen og et fælles dansk-svensk projekt.

Formand for DBU og vicepræsident i Uefa, Jesper Møller, var ligesom sin tyske kollega Hans-Joachim Watzke ikke stemmeberettiget.

Det er anden gang i træk, DBU forgæves har forsøgt at få værtskabet for kvinde-EM.

Til EM i 2025 leverede Danmark sammen med Sverige, Norge og Finland et bud, der tabte til Schweiz i finalerunden.

I det nye dansk-svenske bud var stadioner i København, Brøndby, Odense og Aarhus udset til at skulle lægges græs til kampene i den del af turneringen, der skulle afvikles i Danmark.

DBU var på forhånd klar over, at det kunne være en ulempe, at Danmark kun råder over tre stadioner med de 20.000 tilskuerpladser, der er minimumskravet fra Uefa til en kvindeslutrunde.

Til sammenligning stiller Tyskland med otte stadioner, der alle har plads til mindst 25.000 tilskuere, og syv af dem rummer mindst 40.000 tilskuere.

Tyskerne har sat som mål at trække over en million tilskuere til kampene, hvilket i givet fald vil være historisk.

Rekorden blev sat ved EM i Schweiz i sommer, hvor i alt 657.291 tilskuere overværede de 31 kampe.

Slutrunden i 2029 bliver det 15. europamesterskab for kvinder siden første udgave i 1984.

Det er tredje gang, Tyskland skal være vært for begivenheden, der med årene har vokset sig større og større.

Da Vesttyskland var vært i 1989, var det således en miniturnering med kun fire nationer og fire kampe. 12 år senere bød det samlede Tyskland indenfor til et mesterskab med otte deltagerlande.

Siden 2017 har kvindernes EM haft 16 deltagere og i alt 31 kampe.

Bo Henriksen er færdig som cheftræner i Mainz efter en periode med svigtende resultater.

Det skriver bundesligaklubben på sin hjemmeside onsdag eftermiddag.

Dermed slutter en knap toårig periode, som længe var en stor succes, inden det i denne sæson er blevet til blot én sejr i 12 ligakampe for den 50-årige dansker.

Danskerens succes afspejles tydeligt i de ord, han får med på vejen af sportsdirektør Christian Heidel.

– Mainz 05 skylder Bo Henriksen rigtig, rigtig meget. Han har rusket både klubben og hele byen vågne i en næsten håbløs situation og med sin empatiske, passionerede måde ført os til overlevelse i ligaen – og et år senere endda helt til Conference League, siger Heidel til klubbens hjemmeside.

“Den nye udvikling”, som Heidel kalder det, har dog krævet en ny kurs.

– Sammen med Bo er vi nået frem til erkendelsen af, at vi har nået et sådant punkt, også selv om bruddet virkelig gør ondt. Bo er en fremragende træner og et fantastisk menneske. Vi ønsker ham alt tænkeligt godt. Han har en stor plads i vores hjerter og historiebøger, siger Heidel.

U23-træner Benjamin Hoffmann overtager foreløbigt førsteholdet i Mainz. Hvad der skal ske med de danske assistenter Michael Silberbauer og Mikkel Jespersen, melder historien foreløbigt ikke noget om.

Henriksen blev i februar 2024 løst fra sin kontrakt i schweiziske FC Zürich, så han kunne overtage træneransvaret i Mainz, der fyrede Jan Siewert på et tidspunkt, hvor den tyske klub lå nummer 17 med ni point til den rette side af nedrykningsstregen.

Allerede i bundesligadebuten hentede Henriksen en sejr, den blot anden for Mainz i sæsonen i den 22. spillerunde.

Under Henriksen sluttede Mainz sæsonen med ni kampe i træk uden nederlag, inklusive fem sejre, hvilket bragte klubben fra en position under nedrykningsstregen til 13.-pladsen.

Sæsonen 2024/25 blev en kæmpe succes, og et stykke inde i forårssæsonen så det endda ud til, at Mainz ville snuppe en plads i top-4 og dermed bane sig vej til Champions League.

I sidste ende sluttede Mainz på en trods alt flot sjetteplads, der sikrede kvalifikation til Conference League.

I den nye sæson har Mainz slet ikke formået at levere på resultattavlen, og det er blot blevet til én sejr i de første 12 runder.

Søndag nåede holdet et nyt lavpunkt, da udekampen mod Freiburg sluttede med et nederlag på hele 0-4.

Et ukrainsk medlemskab af forsvarsalliancen Nato var et “nøglespørgsmål” i forhandlinger, der er foregået mellem USA og Rusland i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, som er udenrigspolitisk rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Repræsentanter fra USA har været i den russiske hovedstad for at deltage i et flere timer langt møde om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Ukraines deltagelse i Nato var “et af nøglespørgsmålene”, der blev diskuteret, fortæller Jurij Usjakov til flere journalister under en briefing.

På mødet deltog USA’s særlige udsending Steve Witkoff og USA’s præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner samt den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 tirsdag. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

To lufttanknings- og transportfly bliver placeret på Flyvestation Karup i Midtjylland.

Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienteret forligskredsen om, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Det blev meddelt i juni, at Danmark blev en del af forsvarsalliancen Natos samarbejde om lufttanknings- og transportkapacitet.

Det betød, at der blev indkøbt yderligere to lufttanknings- og transportfly, som skulle placeres på en flyvestation i Danmark.

Ud over at flyvestationen i Karup skal huse de to nye fly, bliver det også muligt for andre lufttanknings- og transportfly i Natos samarbejde at operere fra flyvestationen.

Jan Dam, som er chef for Flyverkommandoen, mener, at det er en “markant” styrkelse af Forsvaret, at der nu kommer lufttanknings- og transportkapaciteter på dansk jord.

– Flyvestation Karup har infrastrukturen til at huse kapaciteten, samtidig med at der allerede findes støttende enheder på flyvestationen, der kan understøtte kapaciteten. Med initiativet styrker vi Forsvarets kampkraft hurtigt og effektivt, siger han i pressemeddelelsen.

Et lufttanknings- og transportfly kan bruges til at overføre brændstof til et andet fly, mens begge fly befinder sig i luften.

Østre Landsret har onsdag fundet en 17-årig svensk dreng skyldig i forsøg på manddrab.

Drengen rejste i april sidste år fra Sverige til Danmark med henblik på at dræbe mindst én person med tilknytning til rockergruppen Comanches.

Landsretten har idømt ham syv års fængsel.

Svenskeren var 15 år på gerningstidspunktet. Han overnattede i fire dage hos en dengang 58-årig mand i Københavns Nordvestkvarter med det formål at tage til Comanches’ klubhus i Brøndby for at begå drab.

Det var personer, som ikke er identificeret af politiet, som indgik en aftale med drengen om, at han skulle rejse fra sin bopæl i Jönköping til Danmark.

Den svenske dreng begik aldrig drab, da personerne med tilknytning til Comanches ikke befandt sig i området på tidspunktet.

Kort efter blev han anholdt af dansk politi, som var blevet tippet af kollegerne i Sverige om, at noget var under opsejling.

Svenskeren blev ligeledes fundet skyldig i at have været i besiddelse af to pistoler på et offentligt tilgængeligt sted.

Tidligere i år blev han idømt fem et halvt års fængsel ved Retten på Frederiksberg.

I modsætning til byretten mente landsretten, at svenskeren også kunne dømmes ud fra den såkaldte paragraf 81b, der kan forhøje straffen ved brug af våben på offentlige steder.

Landsretten har ligeledes udvist drengen for bestandig.

Den dengang 58-årige mand, som svenskeren overnattede hos, blev dømt for grov våbenkriminalitet, fordi drengen var i besiddelse af pistoler på hans adresse i Nordvestkvarteret.

Retten på Frederiksberg fandt det ikke bevist, at manden vidste, at drengen skulle bruge våbnene til at dræbe rockere med.

Sagen var den første af flere om svenske børn, der er rejst til Danmark – angiveligt mod løfte om betaling – for at begå alvorlig kriminalitet på vegne af hærdede kriminelle.

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag om europæisk støtte til Ukraine fra 2026 til 2027.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen onsdag.

I forslaget indgår et såkaldt erstatningslån baseret på indefrosne russiske midler.

Netop den del har været under kritik fra Belgien, hvor størstedelen af de indefrosne midler står.

Landet er bekymret for de økonomiske og juridiske risici ved lånet.

Det nye forslag fra EU-Kommissionen indeholder også et element om et lån, som er garanteret af EU’s budget.

– Vi har sørget for stærke sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte medlemslandene og reducere risici så meget som muligt, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde.

Hun siger, at alle landene vil komme til at “dele byrden”.

Erstatningslånet er den foretrukne løsning hos EU-Kommissionen og anslås til at være på omkring 135 milliarder euro. Heraf ventes EU at stå for mindst 90 milliarder euro, mens andre vestlige allierede – dog ikke USA – vil garantere for resten, skriver Euronews.

Planen er, at en endelig beslutning skal tages på et EU-topmøde 18. og 19. december.

Hvis ikke der bliver lavet en aftale om “erstatningslånet”, som altså i vidt omfang baserer sig på indefrosne milliarder i værdidepotet Euroclear i Belgien, vil EU i stedet optage fælles lån, siger von der Leyen.

Målet er, at det skal sætte Ukraine i en stærk position under fredsforhandlingerne, lyder det videre.

Belgiens forsvarsminister, Theo Francken, opfordrede tidligere onsdag EU til at finde en anden løsning end erstatningslånet.

– Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

– Derfor bliver vi ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, siger Theo Francken.

Han mener, at “erstatningslånet” både indeholder “betydelige økonomiske, finansielle og retlige” risici.

TV 2 har skiftet komiker i en del af programmet “Året der gak”, som sendes på TV 2 Charlie.

Frederik Cilius, som oprindeligt skulle have medvirket i programmet, trak sig nemlig, da han fik at vide, at en vittighed om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) alkoholforbrug ikke måtte indgå.

Det fortæller Frederik Cilius til mediet Frihedsbrevet.

Ifølge Cilius informerede TV 2 ham om, at mediets jurister havde vurderet, at enhver påstand om, at Løkke skulle have et alkoholproblem, ville være injurierende og derfor ikke måtte indgå i det satiriske indslag.

– Det ender med, at jeg skriver – dagen før optagelse – at så kommer vi ikke. Vi kan ikke stå med kunstnerisk integritet og roaste ham i seks minutter uden at nævne, at manden har et ry for at drikke for meget, siger Frederik Cilius til Frihedsbrevet.

Frederik Cilius optræder i rollen som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, og makkeren Rasmus Bruun skulle ifølge den oprindelige plan have medvirket i indslaget.

I stedet bliver det komikeren Lasse Rimmer, som skal medvirke i indslaget om udenrigsministeren i “Året der gak”.

Mads Volck, som er TV 2’s redaktør på “Året der gak”, skriver til Frihedsbrevet, at beslutningen handlede om presseetik og injurier.

– Det var både den redaktionelle og juridiske vurdering, at en passage i talen ikke kunne indgå i programmet. Vi er ærgerlige over, at Frederik Cilius valgte at trække hele indslaget tilbage, men vi respekterer naturligvis hans beslutning, skriver Mads Volck.

Radio IIII har spurgt Lars Løkke Rasmussen, om han selv mener, at jokes om hans forhold til alkohol er over grænsen.

Ministeren siger i et skriftligt svar til mediet, at han ikke var bekendt med indslagets indhold, men at han var bekendt med, at Frederik Cilius i rollen som Kirsten Birgit skulle “riste” ham.

– Det har jeg ingen problemer med overhovedet, skriver Løkke til Radio IIII.

Familien til en colombiansk mand, der blev dræbt i et amerikansk angreb på en båd i Det Caribiske Hav, har indgivet en formel klage over hændelsen.

Familien beskylder USA’s regering for drab uden rettergang i strid med international ret.

Det skriver The Guardian.

Klagen er indgivet til Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR).

Det er den første offentligt kendte klage over den seneste tids angreb på både ud for Sydamerikas kyst, hvor USA har dræbt mindst 83 mennesker under præsident Donald Trump.

Den amerikanske regering siger, at angrebene er et forsøg på at gøre noget ved omfattende narkohandel.

Ifølge klagen blev colombianske Alejandro Carranza Medina dræbt, da USA’s militær angreb hans båd ud for Colombias kyst 15. september. Familien siger, at han var fisker, og at han med drabet blev nægtet muligheden for en retfærdig rettergang.

– Fra adskillige nyhedsartikler ved vi, at Pete Hegseth, USA’s forsvarsminister, var ansvarlig for at beordre bombningen af både som Alejandro Carranza Medinas og drabet på alle dem om bord, står der i klagen ifølge The Guardian.

IACHR er en del af Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), og USA anser ikke dens kendelser for at være juridisk bindende.

CNN, der også har beskrevet klagen, skriver, at USA’s forsvarsministerium henviser til Det Hvide Hus, som det amerikanske medie forsøger at få en udtalelse fra.

Flere eksperter har sået tvivl om lovligheden af de amerikanske angreb på både.

Fokus har blandt andet rettet sig mod et nyligt dobbeltangreb på en båd, som både republikanske og demokratiske politikere har ønsket en gennemgang af.

Washington Post har rapporteret, at to personer overlevede et første angreb på en båd 2. september. Mens de klyngede sig til den brændende båd, kom der et andet angreb, som dræbte dem.

BBC har talt med juraeksperter, som siger, at angrebet – et muligt såkaldt “double-tap” – på flere punkter kan være juridisk problematisk. De to personer kan være omfattet af juridisk beskyttelse af skibbrudne sejlere eller af soldater, som ikke er i stand til at kæmpe videre.

Landbruget kommer til at reducere udledningen af kvælstof markant med en politisk aftale, som onsdag er indgået mellem regeringen og flere af Folketingets partier.

Aftalen, som er et led i den grønne trepart, skal sikre reduktioner i landbruget på 9600 ton kvælstof fra 2027.

Det sker igennem et kvotesystem, så hvert landbrug får en grænse for, hvor meget der må udledes.

– Der har været masser af snak. Det er sket for lidt, og det er hele grundlaget med treparten: At der er sket for lidt i mange år, og nu skal der ske rigtig meget på få år, siger minister for trepart Jeppe Bruus (S), som præsenterer aftalen onsdag formiddag.

Hovedmålet med treparten er at omlægge arealer. Man tager de mest forurenende jorde ud for at sikre bedre kvalitet af kystmiljø og fjorde.

En af de svære ting i forhandlingerne om kvælstofudledninger har været fordelingen af reduktionskravene.

På den ene side har stået røde partier, som er gået efter at målrette reduktionerne de mest forurenende jorde, mens regeringen og landbruget er gået efter at sprede det bredere ud.

Af aftalen fremgår, at de er landet på en fordeling, så 25 procent er målrettet de mest forurenende jorde, mens de øvrige 75 procent er fordelt bredt.

Kvælstofudledningen forurener landets fjorde, og ifølge trepartsministeren vil der ikke gå længe, før man kan se forbedringer, når aftalen implementeres.

Forskere vurderer dog, at der er behov for en reduktion på 14.800 ton kvælstof for at få god vandkvalitet igen.

– Det bringer os to tredjedele af vejen. Er vi helt i mål? Nej, det er vi ikke, der er masser af arbejde igen, siger Jeppe Bruus.

Indsatsen for vandkvaliteten skulle ifølge Jeppe Bruus have været påbegyndt langt tidligere.

Han afviser, at man kunne have indgået en aftale, hvor man reducerer op til det niveau, som forskerne vurderer nødvendigt.

– Hvis du skulle gøre det op til 14.000 tons, skulle du ekspropriere en masse jord. Det har vi ikke hverken midler eller mulighed for. Det ville heller ikke være rimeligt, siger Jeppe Bruus.

Det er ikke frivilligt for landmændene at være med i ordningen. Lever man ikke op til kravene, vil det få konsekvenser.

– Du kan ikke være i et scenarie, hvor du er helt ude af modellen.

– Der vil være bødestraffe, og i sidste ende vil der være en politianmeldelse. Det bliver lovpligtigt, siger Jeppe Bruus.

Danmark lever ikke op til EU’s vandrammedirektiv.

– Jeg synes, det er en falliterklæring, at vi ikke allerede for ti år siden har bragt os i en situation, hvor vi kunne leve op til EU’s vandrammedirektiv, og jeg synes, det er en falliterklæring, at vandkvaliteten er for dårlig. Derfor er jeg som minister optaget af at gøre noget ved det, siger Jeppe Bruus.

Med aftalen findes også midler til oprettelsen af ti nye naturprojekter. Der afsættes 150 millioner kroner fra arealfonden.

Fyns Politi advarer om falske pengesedler i omløb på Fyn.

Det skriver politiet onsdag i en pressemeddelelse.

Den sidste uges tid har politiet modtaget omkring 20 anmeldelser om falske 500-kronesedler.

Anmeldelserne kommer primært fra butikker og erhvervsdrivende fra hele Fyn.

– Fyns Politi anbefaler, at man kontakter politiet på 114, hvis man er kommet i besiddelse af en 500-kroneseddel og opdager, at den er falsk, eller er i tvivl, om den er ægte, lyder det i meddelelsen.

Flere har allerede indleveret de falske pengesedler til politiet, som efterforsker sagen.

Israel vil åbne grænseovergangen Rafah fra Gaza til Egypten i de kommende dage, så borgere kan forlade det palæstinensiske område.

Det oplyser israelske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Det sker “i overensstemmelse med våbenhvileaftalen”, som blev indgået i oktober, melder Cogat, som er et agentur under Israels militær, der fører tilsyn med nødhjælpsforsyninger.

At genåbne grænseovergangen Rafah er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps plan for fred i det palæstinensiske område.

Det er også noget, som FN-agenturer og andre humanitære aktører længe har opfordret til.

Ifølge israelske embedsmænd, som udtaler sig til mediet Haaretz, drejer den kommende genåbning sig udelukkende om personer, der ønsker at forlade Gaza.

Adgang til Gaza via Rafah vil først blive muliggjort senere, lyder det. Israel afventer først, at to tilbageværende døde gidsler i Gaza bliver udleveret til Israel.

De præcise kriterier for udrejse fremgår ikke umiddelbart. Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil tusindvis af palæstinensere med brug for medicinsk behandling få mulighed for at rejse ud.

Mindst 16.500 patienter har brug for behandling uden for Gaza ifølge FN-tal.

En civil EU-mission skal holde opsyn med driften af Rafah-grænseovergangen, skriver AFP.

Missionen hedder Eubam Rafah, hvilket står for European Union Border Assistance Mission to the Rafah Crossing.

Det var i maj 2024, at den israelske hær tog kontrol over den palæstinensiske side af overgangen.

Israel hævdede, at den blev brugt til “terrorformål”. Der var mistanke om våbentransport, lød det.

Overgangen blev også kortvarigt genåbnet tilbage i januar under en våbenhvile.

Rafah er en vigtig overgang for humanitære arbejdere og lastbiler, som transporterer nødhjælp, mad og brændstof. Forsyningerne er afgørende for hverdagen i Gaza, hvor infrastruktur i vidt omfang er ødelagt.

Længe var Rafah også hovedovergangen for palæstinensere, som havde fået lov til at forlade Gaza, der har været under en israelsk blokade siden 2007.

En 42-årig mand blev tirsdag anholdt og sigtet for at udgive sig for at være psykolog ved at bruge falske kandidatbeviser.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet mener blandt andet, at han har snydt sig til ansættelse som psykolog på fem forskellige arbejdspladser.

Sigtelsen lyder på fem tilfælde af henholdsvis dokumentfalsk, bedrageri og overtrædelse af psykologloven.

Derudover skal han i et tilfælde uretmæssigt have ageret offentlig myndighed, skriver politiet.

Den 42-årige, som er dansk statsborger, har erkendt forholdene.

EU siger endeligt farvel til russisk gas med nattens aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde onsdag morgen.

Her roser hun EU-kommissæren for energi og boliger, Dan Jørgensen, for at medvirke til at sikre den “historiske” aftale.

– Det er en ny æra, hvor vi siger endegyldigt farvel til russisk gas, siger Ursula von der Leyen.

Hun fremhæver, at EU ved begyndelsen af krigen i Ukraine betalte 12 milliarder euro om måneden til Rusland for fossil energi. Det svarer til omkring 89 milliarder kroner om måneden.

Eller over 1000 milliarder kroner om året.

Det tal er nu faldet til under to milliarder euro om måneden. Men det er stadig for højt, siger Dan Jørgensen.

– Putin har brugt energi som våben, afpresset EU-lande og brugt profitten til at finansiere sin frygtelige krig i Ukraine.

– I dag siger vi “aldrig igen”. Vi vil ikke gå tilbage, siger Dan Jørgensen.

Faldet i betalingerne til Rusland skyldes, at EU-landene på nuværende tidspunkt – før forbuddet mod import af russisk gas – har formået at sænke andelen af russisk gas i den samlede import fra 45 procent ved starten af krigen i Ukraine til 13 procent i dag.

Samtidig er andelen af russisk kul faldet fra 51 procent til nul procent af importen i dag.

Andelen af russisk olie er ifølge von der Leyen blevet sænket fra 26 procent til to procent i dag.

Ifølge Dan Jørgensen er Europa klar til at sige farvel til russisk gas på en ordentlig og sikker måde.

– Vi vælger en ny fremtid for vores energisikkerhed og uafhængighed, hvor vi bruger ren og billig energi, som produceres i Europa.

– Det er en forandring, som Europa er forberedt på. Udfasningen af russisk gas vil ske omhyggeligt, gradvist og koordineret, siger Dan Jørgensen.

EU bør forbyde importen af russisk olie senest ved udgangen af 2027. Det vil EU-Kommissionen fremlægge et forslag om i begyndelsen af det nye år.

Det siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen på et pressemøde onsdag.

Pressemødet kommer, efter at det natten til onsdag lykkedes at indgå en aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet om at forbyde import af russisk gas i 2027.

– Ud over at forbyde importen af russisk gas vil vi også gå efter den resterende import af russisk olie til EU.

– I begyndelsen af næste år vil vi fremlægge et forslag om et forbud mod import af al russisk olie. Vi bliver nødt til at gøre det så hurtigt som muligt. Og ikke senere end ved udgangen af 2027, siger Dan Jørgensen.

Belgiens forsvarsminister Theo Francken opfordrer EU til at finde en anden løsning end et “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler til at finansiere krigen i Ukraine.

Det siger Theo Francken på vej ind til Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles onsdag.

– Der er flere muligheder for finansiering. Et erstatningslån er den værste af alle mulighederne, siger Theo Francken.

Belgien opfordrer igen EU-Kommissionen og EU-landene til i stedet at gå sammen om at låne penge til at finansiere Ukraine i det kommende år.

– Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

– Derfor bliver ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, siger Theo Francken.

Han mener omvendt, at “erstatningslånet” både indeholder “betydelige økonomiske, finansielle og retlige” risici.

At det ikke er en tom erklæring er i de seneste dage blevet understreget ved, at Euroclear har nævnt muligheden for et sagsanlæg. Og tirsdag meddelte Den Europæiske Centralbank (ECB), at banken ifølge traktaterne ikke må være bagstop for aftalen.

Udmeldingen kom, fordi Belgien har krævet faste garantier fra andre EU-lande om, at de vil dele risikoen, hvis Rusland lægger sag an og pengene skal tilbagebetales.

Ifølge avisen Financial Times er EU-Kommissionen imidlertid bekymret for, at EU-landene ikke vil være i stand til at skaffe pengene hurtigt nok, hvis der opstår en nødsituation.

Derfor har kommissionen spurgt ECB, om den kan fungere som långiver i sidste instans til Euroclear for at undgå en likviditetskrise.

Men centralbanken for de 20 eurolande fastslog tirsdag, at det ikke er umuligt.

– Et sådant forslag er ikke under overvejelse, da det sandsynligvis ville være i strid med traktaterne om forbud mod monetær finansiering, sagde en talsmand for ECB tirsdag til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Theo Francken har EU-Kommissionen derfor fortsat ikke taget højde for Belgiens bekymringer i det forslag, som kommissionen ifølge Francken vil fremlægge onsdag.

– Vi har længe talt imod et erstatningslån, men vi bliver ikke hørt.

– Vores bekymringer bliver ikke imødegået i den tekst, som EU-Kommissionen vil fremlægge i dag, siger Theo Francken.

Belgien har en central position i spørgsmålet, fordi de 140 milliarder euro er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Tiden er dog ved at løbe ud for EU-landene. Hvis ikke man opnår enighed om ny finansiering, vil Ukraine ifølge en EU-diplomat stå over for et “økonomisk kollaps” ved udgangen af første kvartal 2026.

Det vil ifølge diplomaten udgøre en “sikkerhedsrisiko” for hele Europa.

Derfor skal der træffes en beslutning om nye penge til Ukraine på EU-topmødet den 18. og 19. december i Bruxelles.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, fastslog dog tirsdag, at der reelt ikke er andre muligheder tilbage end et “erstatningslån” fra de russiske midler.

– Bilaterale bidrag (fra de enkelte EU-lande til Ukraine, red.) dækker ikke behovet. For ikke alle EU-lande deler byrden.

– Fælles gæld via euroobligationer er også udelukket for nogle lande, sagde Kaja Kallas tirsdag.