Seneste nyheder

Israel vil åbne grænseovergangen Rafah fra Gaza til Egypten i de kommende dage, så borgere kan forlade det palæstinensiske område.

Det oplyser israelske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Det sker “i overensstemmelse med våbenhvileaftalen”, som blev indgået i oktober, melder Cogat, som er et agentur under Israels militær, der fører tilsyn med nødhjælpsforsyninger.

At genåbne grænseovergangen Rafah er en del af den amerikanske præsident Donald Trumps plan for fred i det palæstinensiske område.

Det er også noget, som FN-agenturer og andre humanitære aktører længe har opfordret til.

Ifølge israelske embedsmænd, som udtaler sig til mediet Haaretz, drejer den kommende genåbning sig udelukkende om personer, der ønsker at forlade Gaza.

Adgang til Gaza via Rafah vil først blive muliggjort senere, lyder det. Israel afventer først, at to tilbageværende døde gidsler i Gaza bliver udleveret til Israel.

De præcise kriterier for udrejse fremgår ikke umiddelbart. Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil tusindvis af palæstinensere med brug for medicinsk behandling få mulighed for at rejse ud.

Mindst 16.500 patienter har brug for behandling uden for Gaza ifølge FN-tal.

En civil EU-mission skal holde opsyn med driften af Rafah-grænseovergangen, skriver AFP.

Missionen hedder Eubam Rafah, hvilket står for European Union Border Assistance Mission to the Rafah Crossing.

Det var i maj 2024, at den israelske hær tog kontrol over den palæstinensiske side af overgangen.

Israel hævdede, at den blev brugt til “terrorformål”. Der var mistanke om våbentransport, lød det.

Overgangen blev også kortvarigt genåbnet tilbage i januar under en våbenhvile.

Rafah er en vigtig overgang for humanitære arbejdere og lastbiler, som transporterer nødhjælp, mad og brændstof. Forsyningerne er afgørende for hverdagen i Gaza, hvor infrastruktur i vidt omfang er ødelagt.

Længe var Rafah også hovedovergangen for palæstinensere, som havde fået lov til at forlade Gaza, der har været under en israelsk blokade siden 2007.

En 42-årig mand blev tirsdag anholdt og sigtet for at udgive sig for at være psykolog ved at bruge falske kandidatbeviser.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Politiet mener blandt andet, at han har snydt sig til ansættelse som psykolog på fem forskellige arbejdspladser.

Sigtelsen lyder på fem tilfælde af henholdsvis dokumentfalsk, bedrageri og overtrædelse af psykologloven.

Derudover skal han i et tilfælde uretmæssigt have ageret offentlig myndighed, skriver politiet.

Den 42-årige, som er dansk statsborger, har erkendt forholdene.

EU siger endeligt farvel til russisk gas med nattens aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde onsdag morgen.

Her roser hun EU-kommissæren for energi og boliger, Dan Jørgensen, for at medvirke til at sikre den “historiske” aftale.

– Det er en ny æra, hvor vi siger endegyldigt farvel til russisk gas, siger Ursula von der Leyen.

Hun fremhæver, at EU ved begyndelsen af krigen i Ukraine betalte 12 milliarder euro om måneden til Rusland for fossil energi. Det svarer til omkring 89 milliarder kroner om måneden.

Eller over 1000 milliarder kroner om året.

Det tal er nu faldet til under to milliarder euro om måneden. Men det er stadig for højt, siger Dan Jørgensen.

– Putin har brugt energi som våben, afpresset EU-lande og brugt profitten til at finansiere sin frygtelige krig i Ukraine.

– I dag siger vi “aldrig igen”. Vi vil ikke gå tilbage, siger Dan Jørgensen.

Faldet i betalingerne til Rusland skyldes, at EU-landene på nuværende tidspunkt – før forbuddet mod import af russisk gas – har formået at sænke andelen af russisk gas i den samlede import fra 45 procent ved starten af krigen i Ukraine til 13 procent i dag.

Samtidig er andelen af russisk kul faldet fra 51 procent til nul procent af importen i dag.

Andelen af russisk olie er ifølge von der Leyen blevet sænket fra 26 procent til to procent i dag.

Ifølge Dan Jørgensen er Europa klar til at sige farvel til russisk gas på en ordentlig og sikker måde.

– Vi vælger en ny fremtid for vores energisikkerhed og uafhængighed, hvor vi bruger ren og billig energi, som produceres i Europa.

– Det er en forandring, som Europa er forberedt på. Udfasningen af russisk gas vil ske omhyggeligt, gradvist og koordineret, siger Dan Jørgensen.

EU bør forbyde importen af russisk olie senest ved udgangen af 2027. Det vil EU-Kommissionen fremlægge et forslag om i begyndelsen af det nye år.

Det siger EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen på et pressemøde onsdag.

Pressemødet kommer, efter at det natten til onsdag lykkedes at indgå en aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet om at forbyde import af russisk gas i 2027.

– Ud over at forbyde importen af russisk gas vil vi også gå efter den resterende import af russisk olie til EU.

– I begyndelsen af næste år vil vi fremlægge et forslag om et forbud mod import af al russisk olie. Vi bliver nødt til at gøre det så hurtigt som muligt. Og ikke senere end ved udgangen af 2027, siger Dan Jørgensen.

Belgiens forsvarsminister Theo Francken opfordrer EU til at finde en anden løsning end et “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler til at finansiere krigen i Ukraine.

Det siger Theo Francken på vej ind til Nato-udenrigsministermødet i Bruxelles onsdag.

– Der er flere muligheder for finansiering. Et erstatningslån er den værste af alle mulighederne, siger Theo Francken.

Belgien opfordrer igen EU-Kommissionen og EU-landene til i stedet at gå sammen om at låne penge til at finansiere Ukraine i det kommende år.

– Et lån fra de russiske midler er fyldt med risici, og det har aldrig været gjort før. Alle kan se, hvor svært det har været igennem måneder at finde en robust løsning.

– Derfor bliver ved med at bede om en anden løsning. Nemlig at EU låner pengene på markedet. Det er en velkendt og robust løsning med forudsigelige parametre, siger Theo Francken.

Han mener omvendt, at “erstatningslånet” både indeholder “betydelige økonomiske, finansielle og retlige” risici.

At det ikke er en tom erklæring er i de seneste dage blevet understreget ved, at Euroclear har nævnt muligheden for et sagsanlæg. Og tirsdag meddelte Den Europæiske Centralbank (ECB), at banken ifølge traktaterne ikke må være bagstop for aftalen.

Udmeldingen kom, fordi Belgien har krævet faste garantier fra andre EU-lande om, at de vil dele risikoen, hvis Rusland lægger sag an og pengene skal tilbagebetales.

Ifølge avisen Financial Times er EU-Kommissionen imidlertid bekymret for, at EU-landene ikke vil være i stand til at skaffe pengene hurtigt nok, hvis der opstår en nødsituation.

Derfor har kommissionen spurgt ECB, om den kan fungere som långiver i sidste instans til Euroclear for at undgå en likviditetskrise.

Men centralbanken for de 20 eurolande fastslog tirsdag, at det ikke er umuligt.

– Et sådant forslag er ikke under overvejelse, da det sandsynligvis ville være i strid med traktaterne om forbud mod monetær finansiering, sagde en talsmand for ECB tirsdag til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Theo Francken har EU-Kommissionen derfor fortsat ikke taget højde for Belgiens bekymringer i det forslag, som kommissionen ifølge Francken vil fremlægge onsdag.

– Vi har længe talt imod et erstatningslån, men vi bliver ikke hørt.

– Vores bekymringer bliver ikke imødegået i den tekst, som EU-Kommissionen vil fremlægge i dag, siger Theo Francken.

Belgien har en central position i spørgsmålet, fordi de 140 milliarder euro er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Tiden er dog ved at løbe ud for EU-landene. Hvis ikke man opnår enighed om ny finansiering, vil Ukraine ifølge en EU-diplomat stå over for et “økonomisk kollaps” ved udgangen af første kvartal 2026.

Det vil ifølge diplomaten udgøre en “sikkerhedsrisiko” for hele Europa.

Derfor skal der træffes en beslutning om nye penge til Ukraine på EU-topmødet den 18. og 19. december i Bruxelles.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, fastslog dog tirsdag, at der reelt ikke er andre muligheder tilbage end et “erstatningslån” fra de russiske midler.

– Bilaterale bidrag (fra de enkelte EU-lande til Ukraine, red.) dækker ikke behovet. For ikke alle EU-lande deler byrden.

– Fælles gæld via euroobligationer er også udelukket for nogle lande, sagde Kaja Kallas tirsdag.

Fans af tv-serien “Matador” får chancen for at give sig selv en julegave.

Det sker, når Auktionshuset Bruun Rasmussen 8. december sætter 12 originale kostumer fra den folkekære serie under hammeren.

Det skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.

Matador-tilhængere kan således blive ejere af kjoler, frakker og skjorter, som i serien blev båret af Maude Varnæs og Ingeborg Skjern.

Det ville formentlig få selv Misse Møhge til at nikke anerkendende.

Til de festlige lejligheder er der blandt andet en kjoledragt til salg, som blev båret af skuespiller Ghita Nørbys karakter Ingeborg Skjern i det 24. og sidste afsnit af serien.

Hvis kostumerne skal bruges i den mere rolige og afslappende afdeling, er der også et sæt pyjamasbukser på auktion, som er brugt af Gitte Graa, der i serien spilles af skuespiller Susse Wold.

Pyjamasbukserne optræder i afsnit otte og ni inde i familien Varnæs’ dagligstue.

Kostumerne, der kommer på auktion fra forfatteren Lise Nørgaards populære univers, er vurderet til at have en værdi på mellem 8000 kroner og 10.000 kroner.

Det er dansk-svenske Ulla-Britt Söderlund, der sammen med Nordisk Films daværende kostumechef Ulla Houmann stod bag seriens kostumer.

Arbejdet bestod i at sikre, at farverne og materialerne underbyggede både karakterernes personlighed og samfundsstatus, skriver auktionshuset i pressemeddelelsen.

Ulla-Britt Söderlund vandt i 1976 en Oscar for at have skabt de bedste kostumer med sit arbejde på filmen “Barry London”.

Ud over “Matador” er der også sat kostumer fra DR-serien “Krøniken” og Dirch Passer-filmen “Mafiaen – det er osse mig” til salg på auktionen.

Auktionen foregår via auktionshusets hjemmeside. Bruun Rasmussen tilbyder, at interesserede købere kan komme forbi for at se nærmere på kostumerne.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, siger onsdag før et Nato-udenrigsministermøde i Bruxelles, at han er tilfreds med den måde, som fredsforhandlingerne i Ukraine-Rusland-krigen skrider frem på.

– Det er godt, at fredsforhandlingerne er i gang, men vi skal sørge for, at Ukraine er i den stærkest mulige position, siger Mark Rutte på et pressemøde.

USA’s præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff landede tirsdag i Moskva for at tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Mark Rutte siger, at han er meget tilfreds med den måde, som USA informerer resten af Nato-landene på om fredsforhandlingerne.

Natos generalsekretær bliver spurgt til, hvad han mener om, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ikke kommer til at deltage i mødet onsdag.

Ifølge Wall Street Journal er det første gang siden 1999, at en amerikansk udenrigsminister ikke er til stede ved et af de ordinære halvårlige udenrigsministermøder i den vestlige forsvarsalliance.

USA sender en stedfortræder for Rubio, og det er ifølge Mark Rutte helt i orden.

USA har for 19 lande stoppet behandlingen af alle immigrationsansøgninger.

Det skriver internationale medier, blandt andet BBC og nyhedsbureauet Reuters, på baggrund af et notat fra de amerikanske myndigheder.

De 19 lande er allerede omfattet af et rejseforbud og tæller blandt andet Afghanistan og Somalia.

Stoppet omfatter for eksempel greencard- og statsborgerskabsansøgninger.

Det gælder også for personer, som var meget tæt på statsborgerskab og skulle til en ceremoni, hvor de skulle aflægge ed.

I notatet fra de amerikanske myndigheder henvises der til et angreb sidste uge på to medlemmer af Nationalgarden i Washington D.C. En blev dræbt og en anden kritisk såret.

I sagen er en afghansk mand anholdt og mistænkt.

Trump har på det seneste skruet op for retorikken mod indvandring.

Under et kabinetsmøde tirsdag aften dansk tid sagde Trump, at somaliske indvandrere skal ud af USA, da de ikke bidrager med noget.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, sagde Trump.

Han sagde videre, at USA kommer til at “bevæge sig i den forkerte retning, hvis vi bliver ved med at lade skrald komme ind i vores land”.

Siden Trump blev præsident i januar, har han forsøgt at mindske immigrationen til USA – og efter angrebet på de to medlemmer af Nationalgarder kan flere tiltag være på vej. Ifølge BBC er der overvejelser om at udvide rejseforbuddet fra 19 til 30 lande.

Der har gennem længere tid været stort fokus på håndhævelse. Her er føderale agenter blevet sendt ud til større amerikanske byer for at gennemføre udvisninger, samtidig med at asylansøgere er blevet afvist ved grænsen til Mexico.

Men med stoppet for behandlingen af de mange ansøgninger ser det nu også ud til, at der er kommet større fokus på juridiske ændringer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk vil undersøge, hvilken effekt midlet Cagrisema kan have i forbindelse med behandling af overvægt hos børn.

Det har Bloomberg News skrevet ifølge mediet MarketWire. Novo har efterfølgende bekræftet det over for Ritzau.

Selskabet har registreret sit kommende studie hos de amerikanske myndigheder. Det er sat til at skulle starte den 8. januar.

Ifølge Bloomberg skal 460 børn og unge, der har en alder helt ned til otte år, indgå i forsøget.

Man vil få adgang til børnene via 97 testcentre i Kina, Europa og på de amerikanske kontinenter.

– Cagrisema- og cagrilintid-studier i børn og unge er baseret på krav og aftaler med de amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder, lyder det fra Novo i et skriftligt svar til Ritzau.

– Gennem forskning og udvikling arbejder vi fortsat for at fremme innovation og øge vores forståelse af svær overvægt og dens behandling – herunder udvikling af nye lægemidler, som er sikre og effektive for unge og børn.

Cagrisema er Novos næste store håb inden for fedmebehandling.

Det er et middel, der kombinerer semaglutid – som kendes fra vægttabsmidlet Wegovy – med cagrilintid i forventning om at kunne opnå en effekt, der er endnu højere, end hvis man kun får semaglutid.

I marts offentliggjorde selskabet testresultater for midlet, der gav en gruppe voksne forsøgspersoner et vægttab på 15,7 procent efter 68 ugers brug.

Det skuffede investorerne, der havde sat næsen op efter mere. Særligt med henblik på at overgå konkurrenten Eli Lilly.

Forsøget fik navnet Redefine 2 og var – som navnet antyder – anden del af en længere forsøgsrække med Cagrisema.

Novo Nordisks børsværdi har haft kurs nedad det seneste år, efter at den toppede i sommeren 2024.

Foruden skuffende vægttabsdata skyldes det ikke mindst, at selskabets position på det amerikanske marked for medicin til diabetes og vægttab er blevet udfordret.

Det skyldes både succes hos konkurrenten Eli Lilly, problemer med produktionskapacitet og tabte markedsandele til kopimedicin.

Tidligere på året blev der skiftet ud på topposten i Novo Nordisk, og ikke lang tid efter blev der sat gang i den største fyringsrunde i virksomhedens historie.

Siden toppen i juni sidste år har selskabet mistet 70 procent af sin markedsværdi.

Dengang kunne Novo kalde sig det mest værdifulde selskab i Europa. I dag er selskabet ude af top-10.

De ligdele, der tirsdag blev overdraget fra Hamas til Røde Kors, tilhører ikke et af de to tilbageværende afdøde gidsler fra Gaza.

Det melder premierminister Benjamin Netanyahus kontor onsdag ifølge mediet The Times of Israel og nyhedsbureauet Reuters.

Hamas mangler ifølge Israel fortsat at overdrage ligene af israeleren Ran Gvili og thailænderen Sudthisak Rinthalak.

– Arbejdet med at bringe dem hjem stopper ikke, før missionen er fuldført. De skal bringes hjem til en ordentlig begravelse i deres hjemlande, skriver Netanyahus kontor.

En ansat ved Røde Kors beskrev tirsdag over for The Times of Israel ligdelene som “små” og “stykker”.

Ligdelene blev transporteret til Israels retsmedicinske institut, hvor identificeringen er foregået.

I henhold til en våbenhvileaftale forpligtede Hamas sig til at overdrage alle tilbageværende gidsler til Israel – både levende og døde.

Ved aftalens ikrafttrædelse var der 28 døde og 20 levende gidsler tilbage.

Alle overlevende og 26 af de afdøde gidsler er blevet overdraget til Israel.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler – ifølge Israel – er blevet trukket i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at ligene har været begravet under murbrokker, og at de derfor har været svære at finde.

Røde Kors har spillet en central rolle i forbindelse med udleveringen af gidslerne.

De levende og afdøde gidsler er blevet overdraget af Hamas til Røde Kors, som derefter har overdraget gidslerne til Israels militær.

Til gengæld for udleveringen af i alt 48 gidsler fra Gaza har Israel løsladt næsten 2000 palæstinensere fra israelske fængsler.

Derudover har Israel overdraget ligene af 15 palæstinensere for hvert gidsel, der er blevet overdraget fra Gaza.

Socialdemokratiet skal være mere lyttende og mindre splittende. Partiet skal væk fra SVM-regeringen og gerne se mod centrum-venstre. Og så skal det store regeringsparti opgive at dyste mod Dansk Folkeparti om at være hårdest på udlændingepolitikken.

Det er nogle af budskaberne i et interview, som den nyligt genvalgte borgmester i Herlev Kommune, Marco Damgaard (S), onsdag giver i Jyllands-Posten.

Marco Damgaard, der har en fortid som skoleleder i den socialt udfordrede Tingbjerg-bydel, mener, at hans parti optræder for unuanceret i udlændingepolitikken.

– Det bliver for skingert i de korte budskaber. Der er kæmpe udfordringer i islam. Men vi skal stadig sørge for, at der er religionsfrihed og plads til at tro på islam i Danmark, siger Herlev-borgmesteren til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiet – personificeret ved statsminister Mette Frederiksen (S) – er blevet beskyldt for magtfuldkommenhed og arrogance gennem en del år.

Adspurgt om, hvorvidt statsministeren har været god nok til at lytte, svarer Marco Damgaard:

– Hmm.

Herefter begiver han sig ud i en obligatorisk øvelse for næsten enhver socialdemokratisk politiker, nemlig at Mette Frederiksen gør det rigtig godt, og at hun er det bedste bud på en statsminister i Danmark.

Han tilføjer samtidig, at det nu er mere vigtigt end nogensinde før, at statsministeren erklærer sig villig til at lytte til politikere, andre partier og borgere.

Adspurgt om, hvorvidt Mette Frederiksen har været for splittende i sin retorik, svarer Marco Damgaard.

– Som samlet parti — med de SoMe-strategier, vi har lavet — har vi til tider været for splittende.

Marco Damgaard ser gerne, at hans parti finder tilbage til den “kernesocialdemokratiske politik”. Han afviser enhver snak om at fortsætte SVM-regeringen, dog uden at afsværge enhver form for midterregering.

Herlev-borgmesteren kan godt se for sig, at Socialdemokratiet danner en centrum-venstre-regering efter næste folketingsvalg, hvis mandaterne tillader det. Også med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag.

– Ja, ja, det har vi jo set før. Selvfølgelig kan man det, siger han til Jyllands-Posten.

Københavns Vestegns Politi søger vidner i forbindelse med en påkørsel i Hvidovre, hvor en kvindelig fodgænger er fundet død.

Det oplyser vagtchefen i kredsen Bo Nyberg Ris.

– Vi har en mistanke om, at det er et færdselsdrab. Der må være en flygtet part derude. Men det er stadig lidt tidligt at sige meget mere end det.

– Så hvis nogen har set noget mistænkeligt i det tidsrum eller er fører af køretøjet, opfordrer vi til, at man henvender sig på 114 og spørger efter Københavns Vestegn, siger han.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 03.41 natten til onsdag.

– Da vi kom derud, fandt vi en kvinde, der var afgået ved døden, siger Bo Nyberg Ris.

Tidligere ville politiet ikke oplyse kvindens alder, da de pårørende ikke var underrettet.

Men klokken 15.09 skrev Københavns Vestegns Politi i et opslag på X, at den afdøde kvinde var 39 år, og at de pårørende er underrettet.

Ulykken fandt sted på Avedøre Havnevej, hvor politiet er massivt til stede onsdag morgen.

– Vi har lukket Avedøre Havnevej fra Biblioteksvej og mod Avedøre Nord. Der vil formentlig være afspærret nogle timer endnu, mens undersøgelserne pågår, siger Bo Nyberg Ris.

Vagtchefen opfordrer derfor til, at man benytter sig af andre ruter.

Bo Nyberg Ris understreger, at politiet endnu ikke har flere oplysninger. Nu skal politiet efterforske.

– Vi har ikke mere for nuværende, siger han.

I opslaget på X onsdag eftermiddag opfordrer politiet fortsat til, at modparten i den formodede påkørsel henvender sig til politiet.

Haiti, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, har taget et stort skridt i retning mod afholdelse af det første valg i landet i lige knap ti år.

Landets midlertidige præsidentråd har tirsdag meddelt, at første runde af et parlamentsvalg skal afholdes i august 2026.

Ifølge rådet er det dog en forudsætning, at sikkerheden i Haiti genetableres.

– Genoprettelsen af sikkerheden er en forudsætning for afholdelsen af første runde af parlaments- og præsidentvalget, siger Jacques Desrosiers, der er formand for udvalget.

Haiti, der er det fattigste land på det amerikanske kontinent, har i flere år været hårdt tynget af en politisk og sikkerhedsmæssig krise.

Situationen er kun blevet forværret, efter at bander i begyndelsen af 2024 pressede daværende premierminister Ariel Henry fra magten.

Kriminelle bander kontrollerer i øjeblikket store dele af Haitis hovedstad, Port-au-Prince.

Senest de haitianske vælgere var i stemmeboksen var i 2016, hvor Jovenel Moise blev valgt som præsident. I 2021 blev Moise dræbt i sit hjem i byen Pelerin.

I øjeblikket ledes Haiti af et midlertidigt præsidentråd, men rådets mandat står til at udløbe i februar 2026.

Det amerikanske udenrigsministerium roser i en udtalelse initiativet og opfordrer landets politiske ledere, civilsamfund og det internationale samfund til at støtte genoprettelsen af den politiske stabilitet i Haiti.

– Haitis befolkning har ventet i næsten et årti på at kunne vælge deres ledere på demokratisk vis, står der i udtalelsen.

FN’s Sikkerhedsråd sendte i 2023 en sikkerhedsmission til det caribiske land for at hjælpe Haitis politi med at bekæmpe banderne.

Indsatsen viste sig at være med blandede resultater, og i september besluttede sikkerhedsrådet at omdanne sikkerhedsstyrken til en større og decideret operationel styrke, der også tæller soldater.

Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro.

Uroen har resulteret i begrænsede forsyninger af fødevarer, og tusindvis af haitianere har måttet flygte fra deres hjem.

AFP

Peter Carl Fabergés diamantbesatte værk “Vinteræg” var tirsdag under hammeren i den britiske hovedstad, London, hvor det blev solgt for lige knap 22,9 millioner pund.

Det svarer til 195 millioner danske kroner og er det højeste beløb, der nogensinde er givet for et af de såkaldte Fabergé-æg.

Det fremgår af auktionshuset Christie’s hjemmeside.

Ægget blev i 1913 fremstillet som en påskegave til Ruslands danskfødte enkekejserinde Dagmar på bestilling af den daværende russiske zar Nikolaj II.

Kejserinde Dagmar er i Rusland bedre kendt under navnet Maria Feodorovna. Hun er danske kong Christians IX’s næstældste datter.

– Dagens salg er en ny verdensrekord for et værk af Fabergé og bekræfter endnu engang dette mesterværks varige betydning, siger Maria Oganesian, der er afdelingsleder for russisk kunsthåndværk ved Christie’s, ifølge AFP.

De seneste to gange, Fabergés “Vinteræg” var under hammeren, var i 1994 og 2002. Begge gange indbragte værket det hidtil højeste beløb for et af de eftertragtede æg.

Dansk-russiske Peter Carl Fabergé menes at have fremstillet mere end 50 æg i sin tid som russisk hofjuveler.

Der er tale om uhyre kostbare kunstæg, der fortrinsvis blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske zarfamilie.

Fabergés “Vinteræg” er besat med flere end 3000 diamanter, der skal forestille iskrystaller.

Indeni ægget finder man en kurv af forårsblomster, der er fremstillet af kvarts, belagt med platin og guld og besat med diamanter.

I dag er der ifølge AFP kun 43 kejserlige påskeæg tilbage, mens syv er forsvundet.

Traditionen med påskegaver blev indført af zar Alexander III i 1880’erne.

Hans søn Nikolaj II lagde i sin regeringstid en fast ordre på to påskeæg hos den russiske hofjuveler Fabergé hvert år. Et til hans mor og et til hans kone, inden Romanov-dynastiets fald i 1917 under den russiske revolution.

Mens det meste af zarfamilien blev myrdet i forbindelse med revolutionen, fik Dagmar en tid lov at leve på Krim. Herfra lykkedes det hende i 1919 at komme til England og siden videre til Danmark, hvor hun døde i 1928.

78 år efter sin død blev kejserinde Dagmar i 2006 genbegravet i Sankt Petersborg ved siden af sin mand, zar Alexander III.

EU har vedtaget en aftale om at udfase russisk gas fra 2027.

Det skriver den danske EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen (S), i et opslag på det sociale medie X.

– Vi har gjort det: Europa lukker for den russiske gashane for evigt. Vi har valgt energisikkerhed og uafhængighed for Europa.

– Slut med afpresning. Slut med markedsmanipulation fra Putin. Vi står stærkt sammen med Ukraine.

Aftalen betyder et juridisk bindende gradvist forbud mod import af både flydende naturgas (LNG) og rørledningsgas. Det skriver Det Europæiske Råd i en pressemeddelelse.

LNG bliver forbudt fra slutningen af næste år, mens rørledningsgas forbydes fra efteråret 2027.

Det er EU-Ministerrådet, som Danmark har formandskabet for, og EU-Parlamentet, der har vedtaget forslaget.

I pressemeddelelsen kalder Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), det for “en stor sejr for os og hele Europa”.

– Vi er nødt til at sætte en stopper for EU’s afhængighed af russisk gas, og dét at forbyde det permanent i EU er et stort skridt i den rigtige retning.

– Jeg er meget glad for og stolt over, at vi har kunnet nå til enighed med EU-Parlamentet så hurtigt. Det viser vores forpligtelse over for at styrke vores sikkerhed og beskytte vores energiforsyning, siger han.

I oktober oplyste Aagaard, at et kvalificeret flertal af EU-landene havde sagt ja til EU-Kommissionens forslag om at udfase importen af russisk gas inden januar 2028.

Aftalen er en af de mest markante under det danske EU-formandskab, der begyndte 1. juli.

EU-Kommissionen vil fremsætte et lovgivningsforslag, der udfaser russisk import af olie senest ved udgangen af 2027, lyder det i pressemeddelelsen fra Det Europæiske Råd.

I Det Europæiske Råd sidder EU’s regeringschefer og EU-præsidenten, António Costa. I Ministerrådet sidder EU’s ministre. I EU-Kommissionen sidder kommissærerne.

Et år efter at Sydkoreas tidligere præsident Yoon Suk-yeol indførte en militær undtagelsestilstand i landet, er der stadig meget arbejde at gøre for at håndtere konsekvenserne og sikre, at gerningspersonerne kommer for retten.

Det siger Sydkoreas nye præsident, Lee Jae-myung, i en tale til nationen natten til onsdag dansk tid.

– Den hensynsløse adfærd hos dem, der forsøgte at ødelægge den forfatningsmæssige orden og endda planlægge en krig udelukkende for deres egen personlige ambition, skal bringes for retten.

Yoons erklæring om en militær undtagelsestilstand 3. december sidste år kastede landet ud i måneder med politisk uro.

Han blev senere afsat, og Lee, der tabte til Yoon i 2022, vandt et lynvalg i juni.

Lee vil foreslå at udpege den 3. december som en national helligdag, siger han. Dagen skal ifølge Lee hylde folkets rolle i at bekæmpe forsøget på at indføre undtagelsestilstanden.

Det sydkoreanske folk fortjener at blive overvejet til Nobels Fredspris, lyder det videre fra Lee i talen.

Yoon blev fjernet fra embedet af Sydkoreas forfatningsdomstol i april og er tiltalt for blandt andet oprør.

Han indførte den militære undtagelsestilstand i en tv-tale. Her blev det meddelt, at medierne skulle underlægges kontrol, og politiske aktiviteter blev forbudt.

Årsagen var ifølge Yoon, at han ville “tilintetgøre foragtelige pro-nordkoreanske anti-statslige kræfter”.

Den militære undtagelsestilstand mislykkedes, fordi medlemmerne af parlamentet alligevel mødtes i det sydkoreanske parlament.

Imens forsøgte soldater at trænge ind i parlamentet, hvor tv-billeder viste ansatte, der prøvede at presse soldaterne ud med blandt andet brandslukkere.

I parlamentet stemte alle de tilstedeværende 190 politikere for at ophæve undtagelsestilstanden. Den varede ikke engang et halvt døgn.

Uden for parlamentet blev der meldt om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Yoon har under hele retssagen nægtet sig skyldig. Han undskyldte få dage senere.

Ud over oprør og magtmisbrug er han også tiltalt for at hjælpe en fjendtlig stat samt at fremprovokere en militær konflikt mellem Syd- og Nordkorea.

Hvis han bliver fundet skyldig, risikerer han dødsstraf.

Reuters

Det færøske parlament, Lagtinget, har i en 2. behandling stemt for et lovforslag om en mere lempelig abortlov, så kvinder kan få fri abort til udgangen af den 12. graviditetsuge.

Det oplyser Hervør Palsdottir fra partiet Tjodveldisflokkurin.

17 stemte for, og 16 stemte imod forslaget. Forslaget skal gennem en 3. behandling torsdag, før det er endeligt vedtaget.

Abortlovgivningen på Færøerne stammer fra 1956.

Det er kun i særlige tilfælde, at gravide på Færøerne kan få en abort, som reglerne er i dag. Abort er dermed som udgangspunkt forbudt.

Det færøske medie Kringvarp skriver, at det tog over syv timer, før Lagtinget var klar til at stemme. Det var ifølge mediet særligt de parlamentsmedlemmer, der var imod forslaget, som holdt debatten i gang.

Bølgerne gik højt, skriver mediet videre, men uddyber ikke yderligere.

Forslaget er stort set identisk med det, der blev fremlagt sidste år, men blev stemt ned i en tæt afstemning ved forslagets 2. behandling. Her stemte 15 for, mens 15 stemte imod.

Det kræver flertal, før et forslag kan stemmes igennem i Lagtinget. Derfor blev forslaget forkastet.

Kvinder på Færøerne kan i dag kun få en abort, hvis det eksempelvis vurderes, at der er alvorlig fare for kvindens liv eller helbred, eller kvinden har været udsat for voldtægt eller incest.

Færøske kvinder tager derfor til Danmark for at få en abort, har den danske organisation Sex & Samfund tidligere oplyst.

Hervør Palsdottir fra partiet Tjodveldisflokkurin er en af de fire parlamentsmedlemmer, der fremsætter forslaget om en mere lempelig abortlov tirsdag.

Hun er desuden medstifter af foreningen Fritt Val, som kæmper for fri abort, og forkvinde for det færøske retsudvalg.

Der bor knap 55.000 mennesker på Færøerne.

Rusland og USA er ikke nået til et kompromis om fred i Ukraine efter et flere timer langt møde i Moskva.

Det siger Jurij Usjakov, der er den russiske præsident Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Indtil videre er vi ikke nået frem til et kompromis, men nogle amerikanske løsninger kan godt diskuteres, siger han, da en journalist spørger ind til de besatte områder i Ukraine.

– Nogle foreslåede formuleringer passer os ikke, og arbejdet vil fortsætte, lyder det.

På mødet deltog USA’s særlige udsending Steve Witkoff og USA’s præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner med den russiske præsident.

Mødet blev ifølge Kreml afsluttet kort før klokken 23.00 og varede fire timer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge AFP varede mødet fem timer.

På mødet skulle parterne tale om et amerikansk udkast til en plan for at afslutte den næsten fire år lange krig i Ukraine.

Men der er stadig meget at gøre, før dén ambition kan blive opfyldt, siger Usjakov.

Han siger, at fred ikke er kommet tættere på – men heller ikke længere væk.

– Der var nogle punkter, vi kunne blive enige om, siger Usjakov, men “præsidenten skjulte ikke vores kritiske, endda negative, holdning til en række forslag”, siger han ifølge AFP.

Usjakov bemærker, at de to parter ikke formåede at nå frem til et kompromis om et af de vanskeligste problemer: territorium.

Han tilføjer, at samtalen var konstruktiv, men at der er meget arbejde forude både i Washington D.C. og i Moskva, skriver AFP.

Usjakov siger videre, at de to parter blev enige om ikke at løfte sløret for indholdet i forhandlingerne.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, siger ifølge AFP onsdag morgen til Fox News, at der blev gjort “nogle fremskridt” i forbindelse med mødet.

– Og det, vi har forsøgt at gøre, og jeg tror, vi har gjort nogle fremskridt, er at finde ud af, hvad ukrainerne kan leve med, der giver dem sikkerhedsgarantier for fremtiden, siger han.

Onsdag formiddag udtaler præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, sig om mødet. Han siger, at Putin gik med til nogle amerikanske forslag, mens der var andre, han ikke gik med til. Peskov uddyber ikke umiddelbart hvilke forslag, men siger, at det er en del af en normal forhandlingsproces.

Rusland er klar til at mødes med USA, så mange gange det kræves for at nå frem til en aftale, siger talsmanden ifølge Reuters.

Det statslige nyhedsbureau Ria rapporterer ifølge Reuters, at Witkoff efter mødet tog til den amerikanske ambassade i Moskva. Senere har han forladt landet.

Forud for mødet var en ukrainsk delegation i Florida for at mødes med amerikanske embedsmænd.

Europæiske ledere har desuden mødtes i Genève i Schweiz for at forhandle om det amerikanske udkast.

Udkastet blev justeret, efter at Europa og Ukraine kritiserede det for at være for imødekommende over for Rusland.

Indholdet af fredsplanen er endnu ikke delt med offentligheden.

Somaliske indvandrere skal ud af USA, for de bidrager ikke med noget.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, under et kabinetsmøde tirsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet AP.

– De bidrager ikke med noget. 88 procent eller sådan noget får velfærdsydelser (the welfare is like 88 % or something). Jeg vil ikke have dem i vores land.

– Der er en grund til, at deres land ikke er godt. Deres land stinker, og vi vil ikke have dem i vores land, siger Trump.

En kilde fortæller til AP, at de føderale myndigheder planlægger en indsats i delstaten Minnesota, som primært vil være rettet mod somaliske indvandrere, der opholder sig ulovligt i USA.

Kilden, som er orienteret om planlægningen, står ikke frem med navn.

Indsatsen ventes at gå i gang inden for få dage og vil være rettet mod somaliere, der befinder sig i storbyen Minneapolis og nabobyen St. Paul, og som har fået ordre på at forlade USA.

Trump har sagt, at somaliere i netop Minnesota har “skabt en masse problemer”.

Talsperson for USA’s ministerium for indenrigssikkerhed Tricia McLaughlin vil hverken be- eller afkræfte, at en skærpet indsats mod somaliere er på vej.

Hun siger, at ministeriet ikke vil drøfte “kommende eller potentielle operationer”, skriver AP.

Hidtil har de amerikanske immigrationsmyndigheder i høj grad haft fokus på indvandrere fra Latinamerika i år, og mange er blevet deporteret.

Der er blandt andet blevet foretaget razziaer i Los Angeles og Chicago.

Razziaerne har medført store protester flere steder i landet.

Herning Blue Fox har gang i et imponerende efterår i Metal Ligaen, og tirsdag aften udbyggede midtjyderne sejrsstimen trods en lille sten i skøjten.

Holdet, der suverænt topper den bedste danske ishockeyliga, vandt 2-1 hjemme over Aalborg Pirates efter overtid.

Det var blot anden gang i sæsonen, at herningenserne satte point til på hjemmebane.

I slutningen af oktober fremtvang Odense Bulldogs overtid i Herning, der også vandt det opgør.

I tirsdagens kamp mod Aalborg var det erfarne Morten Poulsen, der blev matchvinder og skaffede to point, da han i overtiden strøg afsted i en kontra og sendte pucken i det nordjyske net.

Herning har efter 24 ligakampe blot lidt 2 nederlag.

Aalborg, der inden nederlaget tirsdag aften var inde i en god periode, tager på tredjepladsen et point med i jagten på Herlev Eagles.

Værterne fra Herning fik den planmæssige start på kampen, da backen Mads Larsen efter få minutter sendte pucken i nettet et stykke udefra.

Derfra kom de nordjyske gæster bedre med i en kamp, hvor hårdt spil og dueller fyldte mere end teknisk ishockey.

Halvvejs i anden periode formåede gæsterne at bringe balance på resultattavlen, da Kobe Walker satte sidste stav på et Aalborg-angreb, hvor værterne blev spillet tynde.

Kort forinden havde Hernings Patrick Bjorkstrand skabt en stor chance, men den blev misbrugt.

De to mandskaber var ikke i stand til at afgøre det efter 60 minutter, selv om værterne brændte flere store muligheder. Derfor skulle der overtid til.

Den varede dog blot 30 sekunder, før rutinerede Morten Poulsen sikrede topholdet sejren.

I den anden kamp i Metal Ligaen tirsdag aften vandt Odense Bulldogs 4-3 over Rungsted Seier Capital.