Antallet af isbjerge i farvandet mellem Grønland og Svalbard er firedoblet siden 2000.
Det øger risikoen for, at krydstogtskibe og fragtskibe oftere vil møde et isbjerg på deres ruter.
Sådan lyder det fra forskere fra DTU Space i et nyt studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Forskerne har sammenholdt 40 års observationer af isbjerge i Framstrædet mellem Grønland og Svalbard med satellitdata, havismodeller og undersøgelser af havbunden.
Regeringen vil om nogle uger fremsætte hastelov for at prioritere projekter, der står i kø til elnettet, siger erhvervsminister Lidegaard (R).
Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, trækker sig fra sin post på grund af uenighed med den britiske premierminister om, hvor meget Storbritannien skal investere i landets forsvar.
Det skriver John Healey i et brev til premierministeren, som Healey selv har offentliggjort på det sociale medie X.
Hverken premierminister Keir Starmer eller finansministeriet har villet afsætte de midler, der er nødvendige i en tid med øgede trusler mod Storbritannien, lyder det fra Healey i brevet.
De nykårede danske mestre fra Team Esbjerg får ny assistenttræner.
Håndboldklubben ansætter 39-årige Rasmus Vandbæk på en toårig kontrakt. Det skriver Team Esbjerg i en pressemeddelelse.
Han overtager posten fra Christian Køhler, der efter to sæsoner som assistent i Team Esbjerg bliver cheftræner i Silkeborg-Voel KFUM.
Vandbæk var cheftræner for Sønderjyskes håndboldherrer i over tre år, inden han i marts blev fyret.
Den 24-årige angriber Cecilie Fløe, der har sprudlet i de seneste kampe for Danmarks landshold, forlader Napoli og skifter til den tyske klub VfL Wolfsburg.
I et opslag på Instagram siger hun farvel til den italienske klub.
– Da jeg for et år siden flyttede til Napoli og Serie A, kunne jeg i mine vildeste drømme aldrig have forestillet mig, hvor fantastisk dette år og denne sæson har været, skriver Fløe.
Hun sender en stor tak til klubben og fortæller, at hun er vokset meget både som spiller og menneske, fordi hun har haft en træner og et hold, som troede på hende.
– Derfor er det med en smule sorg, at jeg siger farvel til Napoli, fordi de gav mig denne fantastiske mulighed, og for det er jeg taknemmelig, tilføjer hun.
Wolfsburg skriver på sin hjemmeside, at Fløe har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2030.
Her siger Fløe desuden, at hun ser frem til at trække i folkevognsklubbens trøje.
– VfL er en af de bedste klubber i Tyskland og har også en fantastisk historie på den internationale scene.
– Jeg håber, at jeg kan bidrage med mine offensive kvaliteter og hjælpe os med at nå vores fælles mål i de kommende år, siger hun til klubbens hjemmeside.
Cecilie Fløe scorede i sidste uge sit første mål for Danmark mod Sverige i en kamp, hvor hun også leverede en assist til Pernille Harder.
Hun scorede igen i 4-1-sejren over Serbien tirsdag, hvor Danmark endegyldigt sikrede sig kvalifikation til næste sommers VM i Brasilien.
Hendes gode præstationer på landsholdet kommer da også oven på en fornem sæson i Napoli.
I 22 ligakampe scorede hun 11 mål. Hendes storform fik i april også landstræner Jakob Michelsen til at spå et stort klubskifte til sommer.
– Hun er inde i en fantastisk udvikling i øjeblikket, og det vil overraske mig rigtig meget, hvis ikke hun spiller på en endnu flottere adresse og formentlig også sætter dansk transferrekord til sommer, sagde Michelsen dengang.
Ifølge TV 2 Sport har det tyske medie Wolfsburger Allgemeine skrevet, at transferen er på 400.000 euro svarende til omkring tre millioner danske kroner.
Det ville gøre Fløe til den dyreste danske kvindelige fodboldspiller nogensinde.
Landsholdsangriberen Cecilie Fløe skifter til den tyske klub Wolfsburg. Det bekræfter den tyske klub på sin hjemmeside.
Den 24-årige dansker har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2030 i VfL Wolfsburg.
80.937 personer har tilkendegivet interesse i at få et startnummer til Copenhagen Marathon i 2027.
Det oplyser arrangøren Sparta Atletik & Løb i en pressemeddelelse.
Der er kun 35.000 startpladser til rådighed, og for første gang bliver startnumrene fordelt via lodtrækning.
Ansøgerne repræsenterer mere end 160 nationaliteter, og Danmark er naturligt nok det land, hvor flest har vist interesse.
Løbet over 42,195 kilometer gennem Københavns gader bliver afviklet 9. maj 2027.
Når EU’s asyl- og migrationspagt fredag træder i kraft, vil det markant styrke EU’s evne til at håndtere udfordringen på europæisk plan.
Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
– Migration er en europæisk udfordring, der skal løses med en europæisk løsning. En løsning, der er effektiv, retfærdig og fast. Det er netop det, pagten om migration og asyl leverer.
– Mere sikre ydre grænser, solidaritet mellem medlemsstaterne og mere effektive procedurer for asyl og tilbagesendelse, siger von der Leyen.
Asyl- og migrationspagten er kommet på plads efter otte års svære forhandlinger og forberedelser.
De centrale elementer er mere sikre ydre grænser med screening af personer, der ankommer til EU.
Hurtigere asylprocedure med blandt andet afvisning af personer fra sikre lande.
Der indføres desuden EU-standarder for modtagelsesforhold og et krav om solidaritet mellem EU-landene.
Her skal frontlinjestater kunne få hjælp til omfordeling af nyankomne eller økonomisk kompensation fra andre EU-lande.
– Vi vil også i fællesskab tackle de grundlæggende årsager til migration. Vi fortsætter derfor med at styrke vores samarbejde med globale partnere, siger von der Leyen.
Hun fremhæver, at den nye tilgang “allerede viser gode resultater”.
Antallet af ulovlige grænseovergange er ifølge EU-Kommissionen faldet med 55 procent i forhold til for to år siden.
Det er dog ikke alle medlemslande, som tør forlade sig fuldt ud på den nye asyl- og migrationspagt.
I alt ti Schengen-lande fastholder indtil videre den interne grænsekontrol trods den nye pagt.
Dermed har mere end en tredjedel af de 29 Schengen-lande nu indført midlertidig grænsekontrol.
Schengens formål var ellers netop at skabe et grænsefrit område, hvor man kan bevæge sig rundt uden systematisk paskontrol ved de indre grænser.
Det store antal migranter, der er ankommet til Europa siden 2015, har dog fået flere Schengen-lande til at genopfinde paskontrollen.
Og det sker blandt andet med fortsat migration som begrundelse. Ifølge netmediet Politico bliver migration brugt som begrundelse for midlertidig grænsekontrol af syv ud af de ti Schengen-lande.
Danmark er blandt de EU-lande, der fortsat opretholder en midlertidig grænsekontrol.
Den danske grænsekontrol mod Tyskland er indtil videre forlænget frem til 12. juli.
På samme vis har Tyskland også indført midlertidig grænsekontrol.
Også Frankrig, Italien, Holland, Østrig, Sverige og Slovenien har i de senere år indført midlertidig grænsekontrol.
Derudover har Polen med opbakning fra EU-Kommissionen indført midlertidig grænsekontrol.
Det skete, i forbindelse med at Belarus ifølge Polen har skubbet migranter ind over grænsen til Polen.
Ud over de ni EU-lande har Norge også indført midlertidig grænsekontrol.
Norge er ikke med i EU, men er del af det visum-fri Schengen-område.
Dronning Margrethe deltager torsdag formiddag ved uddelingen af Prins Henrik Prisen på Fredensborg Slot.
Det er første gang, den 86-årige dronning viser sig offentligt, efter at hun blev udskrevet 29. maj fra Rigshospitalet.
Her var hun indlagt fem dage til behandling for en blodansamling i hofteregionen.
Hun var også indlagt fra 14. maj til 19. maj på grund af hjertekrampe. Dronning Margrethe fik i den forbindelse foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
Af billederne fra prisuddelingen fremgår det, at dronningen støtter sig til en rollator.
Slottet i Nordsjælland er ifølge Ekstra Bladet blevet gjort rollatorvenligt med små ramper ved dørtrinene, så dronningen let kan passere dem med hjælpemidlet.
Ved prisuddelingen er dronning Margrethe iført en rød nederdel og en ternet jakke.
Dronningen skulle lørdag have deltaget i den officielle åbning af Dronning Margrethe II’s Bro på Falster.
Men det blev aflyst, da hun skulle restituere efter udskrivelsen, oplyste kongehuset.
I stedet overlod hun opgaven til kronprins Christian, der for første gang repræsenterede kongehuset ved en officiel opgave.
Prins Henrik Prisen blev første gang uddelt 11. juni 2022.
Den er opkaldt efter prins Henrik, der døde i 2018 i en alder af 83.
De to danske forfatterforeninger – Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening – har taget initiativ til prisen, der uddeles på prinsens fødselsdag.
Prisen består af 300.000 kroner og en statuette af en skulptur lavet af prins Henrik.
Det er en jury nedsat af de to foreninger, der vælger modtageren. Kriteriet er, at personen skal have ydet et “bemærkelsesværdigt bidrag til dansk lyrik”.
Sidste år gik prisen til forfatter, dramatiker og oversætter Peter Laugesen.
Prins Henrik beskæftigede sig livet igennem selv med en række kunstneriske udtryksformer, både som digter og skulptør.
Dronning Margrethe har en rollator med, da hun torsdag er tilbage på arbejde efter sin nylige indlæggelse på Rigshospitalet.
Her er dronningen med på Fredensborg Slot, hvor årets udgave af Prins Henrik Prisen uddeles.
Det er dronningens første planlagte punkt i kalenderen, siden hun blev udskrevet fra Rigshospitalet 29. maj.
Når den midlertidige sænkelse af elafgiften udløber om to år, vil den stige igen.
Det slår statsminister Mette Frederiksen (S) fast under et kort pressemøde til Folkemødet på Bornholm torsdag.
– Vi har sænket elafgiften nogle år, fordi det var en måde hurtigt at få pengene ud at arbejde.
– Nu er det nogle andre greb, vi tager i brug, siger hun kort.
Torsdag lød det fra erhvervsminister Martin Lidegaard (R) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at afgiften stod til at stige, men nu slår statsministeren det fast.
Både erhvervsministeren og udenrigsministeren var dog åbne for at se på, om sænkelsen skulle fortsætte, når den udløber.
Statsministeren siger torsdag, at man vil have et “et øje på elafgiften”.
Elafgiften blev midlertidigt sænket i to år på grund af høje fødevarepriser i supermarkederne.
Men nu vil regeringen i stedet sænke fødevaremomsen.
– Vi har valgt at prioritere en halvering af momsen, og så kommer vi til at fjerne momsen helt på frugt og grønt.
– Det vil for en børnefamilie have en rigtig, rigtig stor betydning, og det vil det også der, hvor man har en lille økonomi, siger Mette Frederiksen.
Eksperter har kritiseret det, fordi en del af sænkelsen vil blive ædt op, inden den når forbrugerne.
Det vil samtidig tage flere år at indføre på grund af gamle IT-systemer.
Elafgiften er sænket til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt.
En familie med to børn og to voksne i hus sparer cirka 4000 kroner om året ifølge beregninger fra Finansministeriet.
En halvering af momsen på fødevarer vil koste staten mere end dobbelt så meget, som det har kostet at fjerne elafgiften.
Men forbrugerne vil ikke få den dobbelte gevinst, da det er administrativt dyrt at reducere momsen, påpeger organisationen Green Power Denmark.
– Da elafgiften forsvandt, fik forbrugerne en effektiv og mærkbar skattelettelse, som direkte har forbedret deres økonomi. Jeg kan umuligt forestille mig, at regeringen vil rulle den forbedring tilbage, siger politisk direktør Thomas Aarestrup Jepsen i en skriftlig kommentar.
Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, reagerer nu på TV 2-udsendelsen “Operation X: Flået af skat”, der fortæller, hvordan ofre i en stor hvidvasksag er blevet opkrævet millioner i skat af penge, de aldrig har ejet.
Selv om Skattestyrelsen vidste, at politiet efterforskede sagen og mistænkte et vekselkontor for at have indberettet falske oplysninger, fastholdt man kravene og videresendte nogle af dem til Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.
Den praksis vil Ombudsmanden nu gå efter i sømmene, blandt andet fordi en advokat for en af de involverede i sagen har indgivet en klage.
– Udsendelsen rejser en lang række forvaltningsretlige spørgsmål om, hvordan arbejder offentlige myndigheder sammen, hvordan kommunikeres der med borgerne, hvor hurtige er man til at genoprette en forkert afgørelse, siger han til TV 2.
TV 2 har i udsendelsen talt med Simon Mhreteab Gebrselasie, der benyttede vekselkontoret til at sende penge til sin bror i Eritrea.
Han modtog i 2022 en skatteregning på 5,6 millioner kroner, fordi skat på baggrund af en fejlagtig indberetning mente, at han havde overført ni millioner kroner.
Efterfølgende har han i perioder haft en trækprocent på 81 procent, fordi Skattestyrelsen fastholdt kravet.
Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret, mener, at Skattestyrelsen burde have undersøgt sagen nærmere, inden man skred til handling.
Skattestyrelsen fortæller, at man efterfølgende har nedskrevet gæld for 85 millioner kroner til 60 borgere i den pågældende sag.
Folketingets Ombudsmand er en uafhængig kontrolinstans, der skal sikre, at offentlige myndigheder behandler borgere lovligt og ordentligt.
Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Landmand Brian Munk Nielsen har mørkegrønne fyldige hvedemarker i Malling-området sået i efteråret.
Og så har han en mindre lysegrøn mark med havre sået i foråret, hvor ukrudtsplanter så småt spirer frem.
– Det er den her firkant på 8,5 hektar, som vi ikke må sprøjte på, siger Brian Munk Nielsen til TV2 Østjylland.
I 2025 blev han pålagt et sprøjteforbud på de 8,5 hektar jord af Aarhus Kommune, for at sikre grundvandet under den boring som ligger klos op af hans marker, som er udpeget et BNBO (Boringsnært beskyttelsesområde).
Forud for forbuddet havde Brian Munk Nielsen mulighed for at indgå en frivillig kompensationsaftale med VPU (Vandværkerne i Aarhus) på sin jord. Men det faldt til jorden.
Brian Munk Nielsen siger, at han gerne ville indgå en frivillig aftale med VPU, men vandværkets tilbud om økonomisk kompensation finder han mangelfuld.
– Jeg vil allerhelst lave en frivillig aftale, men beløbet er for småt. Den kompensation er helt skæv, siger han.
Eftersom parterne er uenige om størrelsen på kompensationen, skal sagen afgøres i den såkaldte Taksationskommission.
Det er en statslig myndighed under Transportministeriet, som behandler sager om kommunale ekspropriationer.
Ifølge Brian Munk Nielsen vil vandværkerne kun tilbyde ham 60.000 kroner per hektar jord, eller 30 procent af jordværdien, som han ikke længere må sprøjte på.
Selv mener han, at en pris på 60 procent af jordens værdi er rimeligt. Altså det dobbelte af tilbuddet fra VPU.
I regeringsgrundlaget fremgår det nu, at der skal indføres et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder.
I 2017 var Aarhus Kommune én af de første kommuner i landet, som pålagde en række landmænd et sprøjteforbud for at beskytte sårbart grundvand i Beder.
I alt 11 landmænd fik et forbud. To accepterede kommunens tilbud om kompensation, men ni andre var så utilfredse med tilbuddet, at sagen endte i Taksationskommisionen og sidenhen i Overtaksationskommissionen.
Resultatet blev, at landmændene skulle have en erstatning på 60 procent af jordens værdi. Altså en fordobling af det tilbud, som de fik af VPU.
Brian Munk Nielsen udtrykker forståelse for, at grundvandet skal beskyttes. Men han er uforstående over, at VPU ikke vil kompensere ham efter de takster som taksationsmyndighederne kom frem til i sagerne fra 2017.
– Vi skal beskytte vores grundvand, men jeg havde jo regnet med, at jeg skulle stilles, ligesom man er blevet i Beder-sagerne efter det har været i taksationskommissionerne. Vi bliver så tilbudt en helt anden kompensation. Det er jo en skam, for det ødelægger kommunikationen, at vi skal igang med advokater og konsulenter igen, siger han.
Ifølge Aarhus Kommune er der siden 2025 rejst flere erstatningssager i Taksationskommissionen som følge af sprøjteforbud i nye indsatsplaner.
Teknik og Miljø i Aarhus har afvist at stille op til interview, da de ikke kommenterer verserende sager før afgørelsen.
Forsyningsselskabet Aarhus Vand vil ikke forholde sig til den konkrete sag.
Ifølge grundvandskonsulent og repræsentant for VPU (Vandværkerne i Aarhus) Bo Vægter, så har en udregning vist, at det vil koste et trecifret millionbeløb i erstatningssummer oveni det allerede tilbudte beløb fra de frivillige aftaler, hvis Taksations- og Overtaksaksationskommissionerne fortsat vil fordoble erstatningssummerne.
– Alle havde forventet, at tingene ville blive afklaret i Taksationssystemet, at man ville finde nogle fornuftige kompromisser, men det har man bare aldrig nået. Taksationskommissionerne lever i vores øjne ikke op til lovens ord om værdierne på de her ejendomme, siger Bo Vægter fra VPU.
Han glæder sig dog over Folketingets stemning for yderligere sprøjteforbud og håber, at kommissionerne får nogle klarere retningslinjer. Selv håber VPU, at et nationalt sprøjteforbud bliver indført, hvor eventuelle erstatninger håndteres gennem en standardiseret national ordning.
Et sådant forbud vil ifølge Miljøministeriet omfatte cirka fire procent af Danmarks samlede areal.
– Ja, det skal der til, siger Bo Vægter.
Formanden for Overtaksationskomissionen i Aarhus, Ole Terkelsen, ønsker ikke at stille op til interview med TV2 Østjylland.
I en mail henviser han til et svar, som den daværende formand skrev i Landbrugsavisen i 2021 efter erstatningssagerne i Beder.
– Afgørelserne (I erstatningssagerne, red.) kan vel betegnes som en sejr for ejerne af større landbrugsarealer i omdrift. De fik ganske vist ikke medhold i deres påstande om meget store erstatninger, men de fik dog forhøjet erstatningen. For kommunen kan det vel betragtes som en sejr, at erstatningerne samlet set blev sat lidt ned, skrev den daværende formand for Overtaksationskommissionen for Aarhus.
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/erstatningen-daekker-ikke-tabet-da377
Redaktionel kontakt:
David Essenbæk Jakobsen
tlf.: +4521212025
e-mail: daja@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
Danskerne skal have et nationalt sprøjteforbud, før “det er for sent”.
Derfor inviterer regeringen Folketingets partier til forhandlinger om netop det inden sommerferien.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale på Folkemødet fra Hovedscenen.
– Man siger, at børn drikker det vand, der faldt som regn i deres forældres barndom. Derfor skal vi handle, før det er for sent, siger hun.
Hun tilføjer, at den nye firkløverregering vil fremsætte et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud “allerede i år”, ligesom det fremgår af regeringsgrundlaget.
– I mange år har vi prøvet med frivillige aftaler. Og vi vil også fortsat samarbejde med landbruget. Selvfølgelig vil vi det. Men vi må også konstatere, at der ikke er blevet passet ordentligt på vores grundvand, siger Mette Frederiksen.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, som regeringen præsenterede sidste uge, at der bliver et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Det skal implementeres “hurtigst muligt og gradvist”.
Drikkevand blev et af de helt store emner i valgkampen i 2026.
Flere partier gik til valg på et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, hvor omtrent 160.000 hektar er landbrugsjord. Det svarer til cirka 3,7 procent af Danmarks areal.
Mette Frederiksen lister i sin tale en række initiativer op, som den nye regering har aftalt.
Hun nævner blandt andet, at regeringen vil halvere momsen på frugt og grønt.
Og så vil regeringen give en hånd til de 100 folkeskoler, hvor børn “klarer sig dårligst”, så de får et “markant fagligt løft”.
Hun slutter med at kalde Folkemødet for “antitesen til dét, der er galt med verden i dag”.
– Her lytter vi til hinanden. For at bryde murene ned. Her er det ord og argumenter, der tæller.
Onsdag eftermiddag blev en 42-årig mand anholdt i Skælskør, efter at han havde knust en rude på sin nabos drivhus med en pil.
Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden forklarede til politiet, at han forinden havde skudt til måls med bue og pil i sin indkørsel.
Til det formål havde han stillet en papkasse op.
En af pilene fløj dog ind over hækken og ind til naboen, en kvinde, hvor den ramte et drivhus.
Den 42-årige mand henvendte sig ifølge døgnrapporten bagefter til sin nabo for at undskylde for hændelsen.
Kvinden meldte hændelsen til politiet, der anholdt manden klokken 17.40.
Her blev han sigtet efter straffelovens bestemmelse om fareforvoldelse, da han ifølge politiet havde udsat kvinden for fare.
Den 42-årige mand blev efterfølgende taget til politistationen og afhørt.
Han blev løsladt igen klokken 19.10.
Haitis VM-trøje var ifølge Fifa i strid med reglerne for politisk indhold og måtte derfor ændres.
Fodboldlandsholdets trøje viste oprindeligt en krigsscene fra landets kamp for uafhængighed. Det var et brud på Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) retningslinjer.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Haiti derfor ændret designet.
Det oplyser trøjeproducenten Saeta, som siger, at det skulle “fejre det haitianske folks stolthed, modstandskraft og ånd” og ikke var ment som en politisk markering.
INFO: Ritzau livestreamer klokken 10:00
Fra begivenheden: FM2026: Statsministeren åbner hovedscenen
På Ritzau Streamkanal: 4
Se stream her: https://www.ritzau.dk/Nyhed/Livestream?StreamId=7
Redaktionel kontakt: Scanpix billedredaktør, scanpix@ritzau.dk, 33300450 eller Ritzaus nyhedsredaktør 33300410
Bornholms Politi er torsdag til stede omkring Nørregade og Pilegade i Allinge, hvor der er anmeldt en hændelse i løbet af natten.
Det oplyser politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.
Politiet efterforsker hændelsen, men ønsker ikke at oplyse nærmere, hvad det drejer sig om.
Anmeldelsen indløb klokken 04.07, oplyser politiet.
Der har torsdag været opsat afspærringer i området. De blev ophævet omkring klokken 11.20.
Der er fortsat politi til stede, lyder det.
Området omkring Pilegade og Nørregade ligger i den centrale del af Allinge på Bornholms nordkyst.
Allinge er i disse dage vært for demokratifestivalen Folkemødet, der finder sted fra torsdag til lørdag.
Her samles blandt andet toppolitikere og interesseorganisationer til den politiske festival, hvor der er 3894 arrangementer på programmet.
En kvinde i 60’erne er torsdag morgen kommet alvorligt til skade i en trafikulykke nær Solrød Strand ved Køge Bugt Motorvejen.
Det fortæller kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi, der fik anmeldelsen klokken 08.04.
Ulykken er sket på Cementvej nær motorvejstilkørsel 30 Solrød Nord.
– Det er en personbil og en lastbil, der er stødt sammen. Lastbilen skal svinge ned på motorvejen, og personbilen kører ligeud. Det er i den forbindelse, at de støder sammen.
– Den kvindelige fører af personbilen er kommet alvorligt til skade, siger Charlotte Tornquist.
Kvinden er blevet bragt til behandling på hospitalet, og hendes pårørende er underrettet.
Der var også to passagerer i bilen, som ikke er kommet noget alvorligt til. Derudover var der en hund i bilen.
– En hund i kvindens bil er også kommet til skade, siger Charlotte Tornquist.
Lastbilchaufføren er uskadt.
Politiet er torsdag morgen fortsat på stedet, hvorfor der er afspærring ved ulykkesstedet.
Der er tilkaldt en bilinspektør, som skal foretage undersøgelser på stedet, og være med til at klarlægge, hvordan ulykken er sket.
En 31-årig mand er anholdt i forbindelse med et skyderi i Bispeparken i Københavns nordvestkvarter mandag.
Han er sigtet for besiddelse og overdragelse af det automatvåben, der blev brugt til at skyde mod en lejlighedsdør mandag aften.
Det oplyser Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.