Seneste nyheder

Næsten alle børn og unge i alderen 8 til 25 år er til stede på mindst ét socialt medie.

Langt størstedelen har dog profiler på mere end den ene platform – i gennemsnit har de nemlig profiler på seks platforme.

Det viser en ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der konkret viser, at over 98 procent af børn og unge er på sociale medier.

Der er dog forskelle på tværs af alder, hvor de ældste er til stede på flest forskellige sociale platforme, mens de yngste ligger i den anden ende.

Børn mellem 8 og 12 år har i gennemsnit profiler på to sociale medier, mens de 13-17-årige har profiler på seks medier, og de unge mellem 18 og 25 år i gennemsnit har profiler på otte medier.

TikTok er det sociale medie, der tager mest af de unges tid, viser undersøgelsen.

Her bruger børn og unge i gennemsnit næsten to timer dagligt.

Undersøgelsen viser et “relativt højt forbrug”, der centrerer sig på få sociale medier. Det mener Andreas Maaløe, forbrugeradfærdsekspert hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

– Den sværeste ting at lave om på er vaner. Her er der tale om et forbrug, som er ekstremt vanedrevet. De sociale medier er altid med os i lommerne og er altid tilgængelige, siger Andreas Maaløe, der har været med til at udarbejde undersøgelsen.

YouTube er dog den mest udbredte platform på tværs af aldersgrupper blandt børn og unge, mens Snapchat er mest udbredt i teenageårene.

I undersøgelsen er de 3445 deltagende børn og unge blevet spurgt ind til deres holdning til deres eget tidsforbrug på sociale medier.

Overordnet set mener de fleste børn og unge, at deres forbrug er passende.

Men oplevelsen af at bruge for meget tid på sociale medier fylder dog hos de ældre deltagere.

42 procent af de 18- til 25-årige svarer i undersøgelsen, at de oplever, at deres forbrug af sociale medier er “for meget”.

Netop det svar hæfter Andreas Maaløe sig særligt ved.

– Der er tale om et marked, hvor de unge godt selv er klar over, at det er svært at finde en passende balance mellem forbruget af sociale medier og andre ting i deres liv. Men de har måske få redskaber til at hjælpe med at regulere det, siger forbrugeradfærdseksperten.

Den gruppe af børn og unge, der mener, at de bruger for meget tid på sociale medier, har et gennemsnitligt forbrug på tre timer og seks minutter om dagen.

Tidligere i år offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et adfærdseksperiment med 269 unge i alderen 13 til 17 år.

Det viste, at små digitale benspænd på mobilen fra en installeret app kan give de unge større kontrol over deres tid på sociale medier.

Det var blandt andet benspænd i form af seks sekunders ventetid med en animation, der blokerede, før et medie kunne åbnes.

Benspænd fra en app gjorde, at de unge var 38 procent mindre på sociale medier om aftenen. Det gav dem næsten 16 minutters ekstra søvn.

Nato-chef Mark Rutte “accepterer fuldstændig” USA’s udenrigsminister Marco Rubios fravær ved onsdagens Nato-møde.

Det siger Rutte på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Wall Street Journal er det første gang siden 1999, at en amerikansk udenrigsminister ikke er til stede ved et af de ordinære halvårlige udenrigsministermøder i den vestlige forsvarsalliance.

Men ifølge Nato-generalsekretæren er det forståeligt. Han siger, at Rubio arbejder ekstremt hårdt, skriver Reuters.

USA sender en stedfortræder for Rubio.

Allerede fredag skrev Reuters med henvisning til unavngivne kilder, at det var sandsynligt, at Rubio ville droppe mødet. I stedet rejser viceudenrigsminister Christopher Landau til mødet som repræsentant for USA, har det amerikanske udenrigsministerium bekræftet.

Afbuddet sker, på et tidspunkt hvor der er stor diplomatisk aktivitet om krigen i Ukraine.

Trumps særlige udsending Steve Witkoff er tirsdag landet i Moskva, hvor han skal tale med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Ukraine har også holdt møder med USA om et forslag til en fredsplan, som første gang kom frem for nogle uger siden.

Dengang havde planen 28 punkter og blev kritiseret af Europa og Ukraine for at være meget imødekommende over for Rusland.

Men siden er der sket ændringer, blandt andet ved forhandlinger i den schweiziske by Genève.

– Det dokument er blevet forbedret, skriver Volodymyr Zelenskyj på X tirsdag efter at have fået en briefing om de seneste udviklinger i forhandlingerne.

Østre Landsret idømmer en 23-årig mand fængsel i et år og fire måneder for voldtægt af en kvinde på Antvorskov Kaserne i Slagelse i januar 2024.

Sådan lyder dommen i landsretten tirsdag.

Dommen er en omgørelse af en dom fra Retten i Næstved, hvor manden blev frifundet i oktober sidste år.

Landsretten har tirsdag vurderet, at der ikke var samtykke til samleje, og at manden burde have indset det.

Manden var både tiltalt for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse natten mellem 11. og 12. januar 2024 på forskellige toiletter på kasernen i forbindelse med en form for fest.

Han er frifundet for blufærdighedskrænkelse.

Kvinden var gået på toilettet for at kaste op, fordi hun havde det dårligt.

Ifølge anklageskriftet havde den unge mand samleje med kvinden, selv om hun sagde “stop” gentagne gange.

Ifølge manden var der samtykke til samlejet. Og da kvinden sagde, at hun havde det dårligt, stoppede han og forsøgte ikke at fortsætte det.

Han mener dermed, at det seksuelle foregik, før kvinden blev dårlig.

Senere samme nat befandt de sig på et toilet igen, hvor manden ifølge anklageskriftet var tiltalt for at have krænket hendes blufærdighed.

Ifølge Ekstra Bladet var den dømte konstabel på gerningstidspunktet.

Militæranklager Christina Barnow fra Forsvarsministeriets Auditørkorps fremhævede blandt andet den nye samtykkelov fra 2020.

Hun lagde vægt på, at man godt kan dømmes for voldtægt, selv om samlejet ikke har været forbundet med vold eller trusler, og at samtykke indebærer, at man tydeligt skal vise, at man er med.

Forsvarsadvokat Jakob Buch-Jepsen krævede frifindelse.

Han fremhævede, at hans klient havde forklaret sig flydende flere gange, mens forurettedes forklaring ifølge ham var mere usikker. Han fremhævede også, at manden og kvinden havde kysset tidligere på aftenen.

Ud over fængselsstraffen skal dømte betale sagens omkostninger og en tort til offeret på 50.000 kroner.

En 22-årig mand er tirsdag blevet dømt for at have knivdræbt sin egen far i Grindsted sidste år.

Det skriver JydskeVestkysten.

Sønnen skal være anbragt på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid, har Retten i Kolding besluttet.

Drabet fandt sted 5. august sidste år kort før klokken 15.30, hvor den unge mand stak faren flere gange i overkroppen med en kniv.

Kort efter blev politiet alarmeret, da sønnen selv ringede 112 og fortalte, at han havde stukket en person ned. Det kom ifølge JydskeVestkysten frem i retten.

Anmelderen fortalte dog ikke, hvor han befandt sig, og han ringede fra en telefon uden simkort. Derfor tog det politiet noget tid at opklare, hvor han var henne.

Da politiet så kom til den rigtige ejendom, sad den – nu dømte – mand udenfor i en havestol.

Han fortalte ifølge politiet, at han havde set en gyserfilm og taget lattergas og havde været så skræmt, at han slog alarm. Indenfor fandt politiet dog den 43-årige døde mand, og alvoren gik op for betjentene.

Den 22-årige mand har ifølge JydskeVestkysten tilstået. Hans forklaring må dog ikke gengives, da retten har nedlagt referatforbud for den.

Under retssagen har der været fremlagt en mentalerklæring af den 22-årige, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den dømte var på tidspunktet for drabet sindssyg, og hans sindstilstand var blandt andet betinget af et massivt indtag af lattergas i dagene op til drabet.

Forsvarsadvokat Nicolai Berg har forud for retssagen over for Ritzau kaldt det en “dybt tragisk” sag.

Samme ord kommer fra anklageren efter dommen.

– Det er en tragisk sag, men jeg er tilfreds med, at der nu er faldet dom, og at byretten har fulgt anklagemyndighedens påstand om at idømme ham anbringelse uden længstetid, siger specialanklager Susan Nielsen i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

I sagen er den unge mand også dømt for at have været i besiddelse af 100 gram kokain. 78 gram blev fundet i hans lejlighed, mens de resterende 22 gram allerede var solgt for mindst 16.000 kroner.

Også det forhold har han erkendt.

Den 22-årige mand accepterer byrettens dom og vil derfor ikke anke til landsretten.

Belgisk politi har gennemført en ransagning hos EU’s udenrigstjeneste som led i en efterforskning af mistænkt svindel.

Det oplyser Den Europæiske Anklagemyndighed, Eppo, tirsdag.

Tre personer er blevet anholdt.

Sagen omhandler mulig svindel i forbindelse med et ni måneder langt træningsprogram for juniordiplomater.

Udenrigstjenesten gennemførte for perioden 2021-2022 et udbud om driften af træningsprogrammet, som institutionen Europakollegiet vandt.

Anklagerne siger i en meddelelse, at de har “stærk” mistanke om, at udbudsprocessen ikke har levet op til reglerne om lige konkurrence.

– Efterforskningen fokuserer på, om Europakollegiet og/eller deres repræsentanter blev informeret på forhånd om udvælgelseskriterierne (…), skriver Eppo.

Der er videre fokus på, om institutionen “havde rimelig grund til at tro, at den ville blive tildelt” projektet, allerede inden udenrigstjenesten officielt havde offentliggjort udbuddet.

Europakollegiet er en institution, hvor personer med en universitetsuddannelse kan forberede sig på en potentiel karriere i EU.

Rektor for Europakollegiet er Federica Mogherini, som er tidligere udenrigschef for EU. En kilde tæt på efterforskningen siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at den tidligere EU-topdiplomat er blevet anholdt i forbindelse med efterforskningen.

Oplysningen er ikke officielt bekræftet.

Eppo beskriver sig selv som EU’s uafhængige offentlige anklager.

Luksus- og modekonglomeratet Prada Group har officielt købt rivalen Versace, og en stor italiensk luksushandel falder dermed på plads.

Det oplyser Prada Group tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Opkøbet, som allerede blev meldt ud i april, løber op i 1,25 milliarder euro – svarende til over ni milliarder danske kroner.

Nu er også de nødvendige myndighedsgodkendelser på plads, hedder det i Prada Groups meddelelse.

Prada Group står bag mærker som Prada, Miu Miu, Church’s, Car Shoe, Marchesi 1824 og Luna Rossa – og med den seneste udvikling kan også Versace skrives på den liste.

Modeselskabet Versace, som i årtier har lavet luksusprodukter, hørte inden opkøbet under den amerikanske koncern Capri Holdings, der ejer blandt andet Michael Kors.

I mange år har Versace især været forbundet med Donatella Versace, som var kreativ direktør for modehuset i næsten tre årtier. I marts meddelte Donatella Versace, at hun træder tilbage fra posten.

Det skete, efter at Versace igennem de seneste år har været i økonomisk modvind.

Analytikere vurderer ifølge modemagasinet Vogue, at Versace, som er kendt for ekstravagant og farverigt design, kan blive en god forretning for Prada.

Men på kort sigt ventes det at gå ud over indtjeningen, da Versace-forretningen har problemer.

– Versace er et stort navn, men stadig en relativt lille forretning, der burde være større, siger Neil Saunders, som er direktør i firmaet GlobalData Retail, til Vogue.

Donatella Versace er fortsat global brandambassadør for Versace. Opkøbet i april skete, efter at der i længere tid havde floreret rygter om, at der var et stort opkøb på vej i modebranchen i Italien.

Socialdemokratiet fik et dårligt valg og mistede magten i København for første gang i 100 år, men statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at partiet stillede med den rigtige kandidat.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gik efter at blive overborgmester, men endte i stedet med at trække sig en håndfuld dage efter det dårlige valgresultat. Det har åbnet for en diskussion om, hvorvidt hun var den rette kandidat.

Det mener statsministeren, at hun var.

– Jeg synes, vi har stillet med en god overborgmesterkandidat, men Pernille har trukket sig, og nu er der valgt en ny borgmester fra Socialdemokratiet i går, siger hun i en kort kommentar på Christiansborg kort før et gruppemøde.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har kaldt Pernille Rosenkrantz-Theil for den “fuldstændigt forkerte” overborgmesterkandidat i København for Socialdemokratiet.

Helle Thorning-Schmidt var fra 2005 til 2015 formand for Socialdemokratiet og blev selv kritiseret meget af tidligere partiformænd, hvilket ifølge hende muligvis bidrog til et dårligere valg i 2015, hvor partiet mistede magten.

Over 100 års socialdemokratisk styre i København står til at slutte i januar, efter at der var kommunalvalg 18. november.

Sisse Marie Welling (SF) bliver ny overborgmester, mens Andreas Keil (S) bliver beskæftigelsesborgmester, da Pernille Rosenkrantz-Theil ikke vil.

Statsministeren stod bag en ministerrokade, som førte til, at Rosenkrantz-Theil kunne blive overborgmesterkandidat, i sensommeren 2024.

I stedet overtog den tidligere overborgmester Sophie Hæstorp (S) posten som socialminister fra Rosenkrantz-Theil.

Mette Frederiksen forholder sig ikke direkte til, om der er noget, der peger tilbage på hende.

– Vi er kede af det valgresultat, der lå tilbage i november måned. Det er vi i gang med at evaluere som parti, og det kommer vi selvfølgelig til at forholde os kritisk til, både i forhold til København, men også andre steder, hvor vi desværre er gået tilbage, siger hun.

Flere byrådsmedlemmer i partiet mener, at statsministeren ikke er den rette formand for Socialdemokratiet. Men hun har fortsat solid opbakning i partiet trods kritik fra enkelte medlemmer.

Hun har dog åbnet for, at partiet skal have en intern drøftelse, hvor “al kritik er velkommen – også af mig”, har hun skrevet på Facebook.

Til pressen siger hun tirsdag, at hun er lydhør.

– Jeg lytter til det hele, og al kritik er velkommen. Vi har sat gang i en intern proces. Selvfølgelig har vi det som parti, men vi fortsætter også vores politiske arbejde som regering, siger hun.

I den formentlig groveste sag om dyremishandling i nyere tid er en 37-årig mand tirsdag blevet idømt halvandet års fængsel.

Det har Østre Landsret afgjort, skriver Ekstra Bladet.

Retten er dermed kommet frem til samme resultat, som Retten i Holbæk gjorde sidste år.

Mishandlingen fandt sted i årene 2016 til 2021. Der er tale om voldelige seksuelle overgreb og anden mishandling. I nogle tilfælde døde dyrene.

Manden har selv erkendt at have begået forbrydelserne, som han også havde filmet. Og videomaterialet har været så voldsomt, at der ifølge Ekstra Bladet har været psykologer tilknyttet sagen.

I sagen har retten også frakendt den 37-årige mand retten til nogensinde at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr.

Ifølge Ekstra Bladet har landsretten lagt vægt på sagens grovhed, mandens personlige forhold, og at der skal være ensartethed i retsanvendelsen.

Straffen er markant højere, end der er givet i andre dyremishandlingssager.

Straffen for grov uforsvarlig behandling og mishandling af dyr er to års fængsel.

Anklagemyndigheden gik dog efter en endnu højere straf på tre års fængsel. Derfor havde anklageren rejst sagen efter en paragraf, der kan hæve straffen i sager med særligt skærpende omstændigheder.

Først byretten og nu landsretten har dog ikke fundet, at den særlige paragraf skal bruges.

Det tager anklager Anne-Mette Seerup til efterretning, skriver Ekstra Bladet.

Da dommen faldt i byretten sidste år, fortalte hun, at sagen var meget usædvanlig.

– Jeg har ikke kunnet finde nogen lignende sager, så den har været helt usædvanlig både i forhold til grovheden – brutaliteten, vil jeg tillade mig at sige – og omfanget og karakteren af den her sag, sagde hun til Ritzau.

Stjernemålmanden Niklas Landin har måske alligevel ikke spillet sin sidste håndboldlandskamp for Danmark.

Aalborg-keeperen er en del af den bruttotrup, som landstræner Nikolaj Jacobsen tirsdag har udtaget til EM i januar.

Landin stoppede ellers på landsholdet efter det suveræne OL-guld sidste år, men nu har han meldt sig klar, hvis der bliver brug for ham i slutfasen af EM, der spilles i Danmark.

– Han er på ingen måde til rådighed under hele slutrunden, men fordi vi spiller på hjemmebane, så har Niklas sagt ja til at stå klar, hvis der skulle opstå noget mod slutningen af mesterskabet.

– Jeg vil gerne have mulighed for at kunne trække på ham – det er en god sikkerhed at have, siger Nikolaj Jacobsen.

Landstræneren understreger, at Niklas Landin ikke er i spil som afløser, hvis der skulle opstå en skade hos de udtagne målmænd inden mesterskabet.

De fire øvrige målmænd i bruttotruppen er Emil Nielsen, Kevin Møller, Mikkel Løvkvist og Bertram Obling.

Også Thomas Arnoldsen er en del af EM-bruttotruppen, selv om landstræneren for halvanden uge siden afskrev Aalborg-bagspilleren på grund af et skinnebensbrud.

Egentlig forventes Arnoldsen først at være klar igen i februar, men landstræneren holder døren på klem for en EM-rolle.

– Hvis genoptræningen går godt, er der et lille håb om, at Thomas kan trækkes ind under mesterskabet, hvis behovet opstår. For man kan altid bruge hans kvaliteter, men han er ikke tiltænkt nogen rolle.

– Jeg holder bare muligheden åben, hvis han skulle blive klar til at deltage i et lille omfang mod slutningen af EM, siger Nikolaj Jacobsen.

Bruttotruppen på 35 spillere skal 18. december barberes ned til en endelig EM-trup på op til 20 spillere.

Her er hele Danmarks bruttotrup:

* Målvogtere: Emil Nielsen, Kevin Møller, Mikkel Løvkvist, Bertram Obling og Niklas Landin.

* Fløjspillere: Emil Jakobsen, Magnus Landin, Johan Hansen, Niclas Kirkeløkke, Martin Bisgaard, Frederik Bjerre, Buster Juul, Frederik Bo Andersen, Tobias Nielsen og Oskar Vind.

* Stregspillere: Magnus Saugstrup, Lukas Jørgensen, Simon Hald, Emil Bergholt, Frederik Ladefoged og Andreas Magaard.

* Bagspillere: Mathias Gidsel, Mads Hoxer, Simon Pytlick, Rasmus Lauge, Lasse Andersson, Thomas Arnoldsen, Lasse Møller, Jacob Lassen, Hjalte Lykke, Mads Mensah, Marinus Munk, Nicolaj Jørgensen, Frederik Tilsted og Mads Svane Knudsen.

Danmark deler værtskabet med Sverige og Norge, men det danske hold skal udelukkende spille i Jyske Bank Boxen i Herning under mesterskabet. EM begynder 15. januar, mens der er finale 1. februar.

Danskernes samlede pensionsformue rundede 4500 milliarder kroner ved udgangen af tredje kvartal.

Det viser tal fra Nationalbanken, som pensionsselskabet Sampension har trukket.

Pensionsformuen var helt præcist 4512,4 milliarder kroner, hvilket var en stigning på omkring 119 milliarder kroner sammenlignet med kvartalet forinden.

– Den positive udvikling hænger ikke mindst sammen med, at der siden midten af april generelt har været medvind på aktiemarkederne, siger Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension, i en skriftlig kommentar.

– Herudover har der været godt gang i danskernes pensionsindbetalinger i år, hvilket også har været en medvirkende årsag til vokseværket i pensionsformuen.

Ifølge de nye tal fra Nationalbanken har danskerne indbetalt 113,4 milliarder kroner til deres pensionsopsparinger i løbet af årets første ni måneder.

Den samlede pensionsformue har kurs mod endnu et rekordår.

– Det er gode nyheder – især i lyset af, at mange var bekymrede over at se deres pensionsopsparing skrumpe i årets første måneder og i starten af april, siger Helle Dalsgaard videre.

Aktiemarkederne fik en turbulent start på året, hvor skiftende meldinger om forhøjede toldsatser fra den amerikanske præsident, Donald Trump, sendte kurserne langt ned.

Det fik – sammen med en eskalerende toldkrig mellem USA og Kina – frygten for en recession til at stige.

En recession beskriver en periode med økonomisk nedgang.

Siden er stemningen blødt op, og særligt amerikanske techaktier har været sendt på himmelflugt.

Pave Leo runder tirsdag sin første udlandsrejse som pave af med en kæmpemesse i Beirut i Libanon.

Her er omkring 150.000 mennesker mødt op for at høre den katolske kirkes overhoved tale.

Det oplyser Vatikanet ifølge AFP.

Paven taler ved havnefronten i Beirut, hvor en eksplosion i 2020 dræbte mindst 218 mennesker og forårsagede skader for mange milliarder. Inden sin tale havde pave Leo bedt ved et mindesmærke for eksplosionen.

I sin messe udtrykker paven håb om, at Libanon, som har været plaget af en række kriser, kan blive et “retfærdighedens og broderskabets hjem”.

– Lad os fjerne os fra etnisk og politisk splittelse, åbne vores religiøse bekendelser for gensidige møder og vække drømmen om et forenet Libanon til live i vores hjerter, siger Leo ifølge AP.

– Et Libanon, hvor fred og retfærdighed hersker.

Ingen er blevet stillet til ansvar for eksplosionen i Beirut, der er en af historiens største ikke-atomare eksplosioner.

Myndighederne oplyste på daværende tidspunkt, at eksplosionen blev udløst af en brand i en lagerbygning, hvor et stort lager af ammoniumnitratgødning var blevet opbevaret “uden omtanke”.

Efterforskningen blev tidligere i år genoptaget efter forsinkelser og pause.

Maroun al-Mallah, som er 21 år gammel og læser til landskabsingeniør, er frivillig ved pavemessen tirsdag. Han siger til nyhedsbureauet Reuters, at han håber, at besøget kan blive en ny begyndelse for Libanon.

– Det var skønt at vide, at der kom et tegn på håb tilbage til Libanon, siger han.

– Selv på universitetet har vi tænkt på, hvad det næste mon bliver. Det er bare smerte på smerte på smerte. Især efter eksplosionen, fortsætter den studerende.

Leo blev i maj valgt som overhoved for verdens 1,4 milliarder katolikker, efter at hans forgænger pave Frans var død måneden forinden.

På sin udlandsrejse har paven også været i Istanbul, hvor han var på sit første besøg som pave i en moské.

Klokken 13.15 sætter paven og hans følge ifølge nyhedsbureauet Reuters efter planen igen kursen mod Rom.

Finanstilsynet har som sidste myndighed godkendt en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse.

Det oplyser Nordfyns Bank i en børsmeddelelse tirsdag formiddag.

Både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og aktionærerne i de to banker har i forvejen sagt god for sammenlægningen.

Det er Middelfart Sparekasse, der bliver den fortsættende bank.

Dermed bliver tirsdag den sidste dag, hvor man kan handle aktierne i Nordfyns Bank på fondsbørsen.

Godkendelsen fra Finanstilsynet er med til at sætte et endeligt punktum i en langstrakt kamp mellem Fynske Bank og Middelfart Sparekasse om at fusionere med Nordfyns Bank.

I maj blev det første gang meddelt, at Fynske Bank havde indgået en aftale med Nordfyns Bank.

Sammen ville de skabe “Fyns stærkeste bank”, lød det.

Men for at sådan en fusion skulle lykkes, krævede det to tredjedele flertal blandt de afgivne stemmer på begge ekstraordinære generalforsamlinger.

Og det viste sig at være vanskeligt at skaffe det nødvendige flertal.

SJF Bank ejede på det tidspunkt knap 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, og her mente man, at prisen var for lav.

Efterfølgende har Middelfart Sparekasse købt SJF Banks aktier i Nordfyns Bank og sidder derfor på over en tredjedel af aktierne.

Det betød, at sparekassen kunne blokere aftalen mellem de to andre.

Middelfart Sparekasse har hele tiden gjort det klart, at dens aktiepost i Nordfyns Bank ikke var til salg, og nu har den altså trukket det sidste stik hjem.

Ved udgangen af 2024 havde de to banker omkring 125.000 kunder tilsammen, oplyste Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med sin godkendelse.

Fusionen skriver sig ind i en større tendens i den finansielle sektor, hvor pengeinstitutter konsoliderer sig.

Mandag godkendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en fusion mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank.

Her er aftalen fortsat betinget af Finanstilsynets godkendelse.

Tidligere på året fik Nykredit grønt lys til at købe Spar Nord.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får efter alt at dømme grønt lys til at udtræde af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune efter sidste måneds kommunalvalg.

Først begrundede hun det med Socialdemokratiets dårlige valg i hovedstaden, hvorefter hun ændrede forklaring, så begrundelsen nu er “personlige årsager”, hvilket ikke er uddybet yderligere. Sidstnævnte har Jyllands-Posten afdækket.

Økonomiforvaltningen i kommunen oplyser til Ritzau, at “personlige årsager” formentlig er forklaring nok.

– Borgerrepræsentationen har praksis for at fritage medlemmer for valg – henholdsvis medlemskab af Borgerrepræsentationen – med henvisning til personlige årsager, skriver forvaltningen.

Ifølge loven kan et exit for Rosenkrantz-Theil kun ske, hvis det er på grund af “helbredet, et andet offentligt hverv, forretninger eller lignende”.

Derfor skabte det opsigt, at hun kort efter valgdagen begrundede sit farvel til politik med Socialdemokratiets skuffende valg i hovedstaden.

Det er fortsat Borgerrepræsentationen, som skal afgøre, om den vil godtage eksministerens begrundelse for at udtræde.

– Efter reglerne skal Borgerrepræsentationen efter anmodning fritage et medlem fra valget, hvis den valgte på grund af helbred, andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget.

– Det er Borgerrepræsentationen, der afgør, om betingelserne ovenfor er opfyldt. Borgerrepræsentationen har i den forbindelse et vist skøn, og det vil som oftest være tilkendegivelser fra anmoderen, der udgør den overvejende del af grundlaget for beslutningen, skriver forvaltningen i sit svar.

Liberal Alliance i København har allerede meddelt, at partiet ikke kan stemme for hendes udtræden, fordi begrundelsen ikke fremgår af loven. Dog har en række andre partier meddelt, at de vil lade hende gå.

Rosenkrantz-Theil gik efter at blive overborgmester, men mislykkedes. Vælgerne var ikke begejstrede og kvitterede med en tilslutning til Socialdemokratiet på 12,7 procent. Både Enhedslisten og SF blev større end Socialdemokratiet i København.

Partiet, der har haft overborgmesterposten i København, siden den blev skabt i 1938, og som har siddet på magten i København i over 100 år, blev end ikke inviteret med til konstitueringsforhandlingerne.

De endte med, at Sisse Marie Welling (SF) bliver overborgmester fra nytår.

Rosenkrantz-Theil skulle efter planen have været beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune fra 1. januar.

Den post får Andreas Keil (S) i stedet for. Det blev afgjort mandag aften i forbindelse med et kampvalg hos Socialdemokratiet i København.

Andreas Keil, Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Lars Aslan Rasmussen og Yildiz Akdogan ønskede alle at få posten, men førstnævnte sejrede efter to afstemningsrunder.

Ukrainske soldater fastholder stadig positioner i den nordlige del af den ukrainske by Pokrovsk, som Rusland hævder at have indtaget.

Det siger den ukrainske militærenhed, der kæmper i byen, til nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Meldingen, som kommer fra det 7. reaktionskorps af de ukrainske luftbårne angrebsstyrker, er ikke uafhængigt bekræftet.

Styrkerne siger, at de har udført angreb i den sydlige del af byen, hvor russiske soldater har kontrollen.

Pokrovsk er et knudepunkt for veje og jernbaner i den østlige Donetsk-region i Ukraine. Den har været centrum for hårde kampe i længere tid. Inden krigen havde den en befolkning på omkring 60.000 mennesker.

Den havde tidligere stor betydning for den ukrainske hærs forsyningslinjer, da den ligger på en vigtig vej, som soldaterne bruger til at bringe forsyninger videre til andre positioner langs frontlinjen.

Men langt de fleste mennesker er nu flygtet fra byen. Alle børn er blevet evakueret, og få civile er tilbage blandt de ødelagte lejlighedsblokke og veje fyldt med kratere.

Rusland sendte mandag billeder ud af soldater med russiske flag i Pokrovsk.

Fra russisk side lød det, at den erobring – som landet selv hævder at have gennemført – vil give mulighed for, at det russiske militær kan fortsætte sin offensiv i Ukraine.

– Det her er en vigtig kurs, sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin.

– Vi forstår alle, hvor vigtig den er. Fremadrettet vil den sikre løsninger på de mål, som vi oprindeligt satte i begyndelsen af den særlige militæroperation, fortsatte han.

Rusland omtaler invasionen af Ukraine, som begyndte for mere end tre et halvt år siden, som “en særlig militæroperation”.

Meldingerne om situationen på slagmarken kommer, mens der er stor diplomatisk aktivitet omkring et fredsudspil til krigen i Ukraine.

Tirsdag eftermiddag mødes Trumps særlige udsending Steve Witkoff med præsident Putin.

Reuters

Ifølge politiet har to mænd indsamlet over 5,6 millioner kroner til Hamas, som anklagemyndigheden betegner som en terrororganisation.

Det fremgår af sigtelsen mod de to mænd, som tirsdag er blevet læst op i Retten på Frederiksberg.

Mændene nægter sig skyldige.

Sigtelsen er rejst efter straffelovens paragraf 114 b, der handler om økonomisk støtte af terror.

Den ene, en 28-årig mand, blev anholdt tirsdag morgen, mens den anden, en 59-årig mand, har siddet varetægtsfængslet i cirka to år.

– En anden 59-årig mand, der allerede er varetægtsfængslet på grund af en mistanke om terrorfinansiering, har fået udvidet sin sigtelse i sagen.

– Begge mænd er sigtet i samme sag på baggrund af en omfattende efterforskning foretaget af Københavns Politi og PET, skriver PET.

Begge personer er mistænkt for at have indsamlet det store millionbeløb samt overdraget eller forsøgt at overdrage det til Hamas via et netværk af foreninger og organisationer i Danmark eller i udlandet.

Hamas er placeret på EU’s terrorliste.

I forbindelse med anholdelsen er der blevet ransaget på en række adresser i Københavnsområdet.

Den 28-årige fremstilles tirsdag formiddag i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg med krav om varetægtsfængsling.

Her er dørene blevet lukket.

Den 59-årige fremstilles tirsdag også i retten med ønsket om, at han også skal sidde fængslet på baggrund af den nye sigtelse.

Han har siddet fængslet siden december 2023.

Det skete, efter at PET og flere af landets politikredse havde udført en koordineret aktion på baggrund af en mistanke om forberedelse af et terrorangreb.

Den 59-årige mand har for år tilbage haft en vis rolle i den offentlige debat. Det er dog ikke tilladt at røbe hans identitet, da retten tidligere har valgt at beskytte ham med et navneforbud.

Bilister skal være opmærksomme på, at de ikke bliver snydt af et falsk autohjælpsfirma.

Sådan lyder advarslen tirsdag fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politikredsen har fået flere anmeldelser fra bilister, som har haft et uheld med deres bil og bestilt autohjælp.

– Vi kan konstatere, at det lykkes svindlerne at få nys om, at der er bestilt en autohjælp.

– De når så at sende deres egen ladvogn frem til stedet, hvor bilisten jo så tror, at der er tale om den autohjælp, som vedkommende har bestilt gennem sit forsikringsselskab, siger politikommissær Bjarke Thanning i en pressemeddelelse.

Det falske autohjælpsfirma ender så med at opkræve penge kontant, for at kunden kan få sin bil tilbage eller få den kørt hen til det rette værksted.

I nogle af sagerne har de intetanende bilister selv bestilt autohjælpsfirmaet gennem en hjemmeside, der til forveksling minder om et af de store forsikringsselskaber.

Indtil videre har Midt- og Vestsjællands Politi fået fem anmeldelser. Tre af sagerne er fra Odsherred, mens de andre er fra henholdsvis Ringsted og Køge.

– Vi har sigtet tre personer i sagen, men kan konstatere, at svindlerne åbenbart fortsætter deres forsøg på at narre de uheldige bilister.

– Derfor er vi pt. i gang med en efterforskning, hvor vi er i dialog med både forsikringsselskaber og autohjælpsfirmaer for at opklare, hvordan svindlen egentlig finder sted, siger Bjarke Thanning.

Han kommer samtidig med en opfordring til de bilister, som har brug for autohjælp.

– Det bedste råd, vi lige nu kan give nødstedte bilister, er, at de skal sikre sig, at den kranvogn, der kommer frem, nu også er bestilt gennem deres eget forsikringsselskab, og hvis man er det mindste i tvivl, så må man kontakte forsikringsselskabet og høre, hvilket autohjælpsfirma der er bestilt til turen, lyder det.

Politikommissæren opfordrer bilister til at melde det til politiet, hvis de har været udsat for noget lignende.

Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller “Doktor Glas”, der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Her medvirker han i en mindre rolle.

– At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

– Samtidig gjorde filmens høje kvalitet og det visuelt stærke, moderne udtryk et stort indtryk på mig.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth.

En dag træder modedesigneren Helga Gregorius (Thea Sofie Loch Næss) ind på hans klinik, og det vender op og ned på hans liv.

Pludselig befinder lægen sig midt i et trekantsdrama med Gregorius og hendes mand (Christian Fandango).

Det er svenske Erik Leijonborg, der er instruktør på filmen. Han kalder den sit “drømmeprojekt”.

– Filmatiseringen af Doktor Glas er en fortælling, som virkelig indfanger, hvad det vil sige at være menneske i dag, siger han i meddelelsen.

– En film om overflade og succes, men også om sprækkerne nedenunder. Det er en psykologisk thriller, men forankret i et realistisk, nutidigt og råt drama.

Det er ikke første gang, at 26-årige grev Nikolai, som prins Joachim har fået med grevinde Alexandra, står foran et kamera.

Som model har den tidligere prins gjort sig bemærket med flere prestigefyldte job hos modehuse i Paris og London.

I 2018 var han blandt andet på catwalken for det franske modehus Dior og det britiske mærke Burberry.

Derudover har han været på forsiden af modemagasiner i Storbritannien, Ukraine og Holland, har DR tidligere beskrevet.

Derudover har grev Nikolai afsluttet sin uddannelse inden for erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS). Det gjorde han sidste år.

De to store gymnasieforeninger Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier anbefaler, at gymnasierne skal tilbage til kun at have to linjer.

Det skriver Berlingske.

For stx, som er den almene studentereksamen, betyder det, at linjerne fremover bør hedde “Sprog og kultur” samt “Naturvidenskab og samfund”, mener gymnasieforeningerne.

På hhx, der er den merkantile studentereksamen, skal de hedde “Økonomi og jura” og “Kultur og marked”. På den tekniske studentereksamen htx vil linjerne hedde “Teknologi og design” samt “Naturvidenskab og matematik”.

Udspillet kommer, efter at et politisk flertal i februar blev enige om, at der skal stilles nye krav til gymnasier.

Her er det blandt andet blevet besluttet, at en ekspertgruppe skal se nærmere på fremtidens gymnasiale uddannelser.

Antallet af studieretninger varierer fra gymnasium til gymnasium. Ifølge Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er det nogle steder op til 18 studieretninger, man kan vælge imellem.

De mere enkle linjer vil i sidste ende give bedre undervisning, mener Maja Bødtcher-Hansen, der er formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium.

– Det vil give mere diverse klasser, fordi alt for mange vælger en meget specifik retning for at komme i klasse med nogle, man kender. Og så bliver gymnasiet inddelt i køn, baggrund og typer, siger hun til Berlingske og fortsætter:

– Med to retninger får vi bedre muligheder for at blande klasserne, og det giver bedre undervisning.

Ifølge Allan Kortnum, forpersonen for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – ledernes bestyrelse – er tiden inde til at nyfortolke, hvad gymnasiet er for en størrelse.

Det skyldes blandt andet, at regeringen vil indføre den nye praktiske gymnasieuddannelse med navnet epx.

– På mange måder udvider vi jo en forståelse af, hvad gymnasial uddannelse er. Det skal de gamle uddannelser selvfølgelig også orientere sig efter, siger han til Ritzau og fortsætter:

– På det tidspunkt har vi fire gymnasiale uddannelser. Derfor er det betimeligt at se på, hvad de forskellige uddannelser skal kunne.

Med det, som der bliver lagt op til fra gymnasieforeningerne, vil gymnasierne i højere grad se ud, som de gjorde inden 2005. Her begyndte studieretningsgymnasiet.

Inden da blev man enten sproglig eller matematisk student.

Aldrig før har så mange rejsende rejst gennem Københavns Lufthavn i løbet af november som i år.

I alt kom 2,42 millioner rejsende gennem terminalerne i København i november.

Det er en stigning på 11 procent i forhold til samme måned sidste år, og det er det højeste antal novemberrejsende for lufthavnen. Det viser trafiktal fra lufthavnen.

Ud af de 2,42 millioner var hver fjerde rejsende transferpassager. Det vil sige, at de rejsende har brugt lufthavnen som stop på vejen til deres endelige destination.

Dermed var 37 procent flere passagerer transferrejsende i november sammenlignet med samme måned sidste år.

Det viser ifølge lufthavnen, at flere benytter Københavns Lufthavn “som knudepunkt” på deres rejser.

Det skriver lufthavnen i en pressemeddelelse, hvor kommerciel direktør Peter Krogsgaard kalder København for “Nordens foretrukne trafikknudepunkt”.

– Det styrker forbindelserne til Europa og de interkontinentale ruter til blandt andet Nordamerika og Asien og giver Danmark en konkurrencefordel, siger han og tilføjer:

– Med transfertrafikken kan vi fastholde og udvikle rutenettet til destinationer ude i verden, som ellers ikke ville være direkte tilgængelige, og det er positivt for den danske økonomi.

Hovedparten af transferpassagerer kommer fra Danmark, Sverige og Norge, men også fra Tyskland, Italien og Polen.

Det var ikke kun transferpassagerer, der var flere af i november. Indenrigstrafikken er også steget markant i lufthavnen.

23 procent flere passagerer rejste indenrigs gennem lufthavnen sammenlignet med samme måned sidste år.

Væksten i indenrigsrejser skyldes særligt trafikken på ruter fra Billund og Aalborg.

Aalborg er i november også blandt de fem mest foretrukne destinationer for i år.

I toppen af den liste ligger Storbritanniens hovedstad, London, som lufthavnen kalder “den ubestridt mest populære destination fra København” uanset årstid.

Regeringen er tirsdag kommet med en ny handlingsplan mod antisemitisme i Danmark.

Det sker, efter at justitsminister Peter Hummelgaard (S) i september netop varslede, at der skulle komme en opdateret handlingsplan.

Den nye handlingsplan skal gælde fra 2026-2029 og indeholder i alt 17 tiltag, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Der er afsat 120 millioner kroner frem mod 2030.

– Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler.

– Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem, siger Hummelgaard i pressemeddelelsen.

Der skal fremover eksempelvis udpeges en såkaldt antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelsesområdet.

Personen skal blandt andet formidle viden om “antisemitisme og jødisk liv i Danmark” til skoler og institutioner, står der i handlingsplanen.

En antisemitismekoordinator på uddannelsesinstitutioner har SF før efterspurgt.

– Så er der nogen at gå til for de unge mennesker. Det er også nogle, som kan bidrage med oplysninger og kampagner, sagde retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) i september.

Den nye handlingsplan skal afløse den nuværende handlingsplan på området. Den eksisterende handlingsplan udløber ved årsskiftet, og den nye handlingsplan indeholder en række af de nuværende tiltag.

For eksempel skal politiets bevogtningsopgaver ved jødiske bygninger og institutioner i København fortsætte.

Netop Det Jødiske Samfund og en række ministerier har været involveret i processen omkring handlingsplanen.

Et nyt tiltag er oprettelsen af Weinberger Instituttet – Center mod Antisemitiske Hadforbrydelser. Det skal blandt andet “sikre systematisk overvågning, dokumentation og anmeldelse af strafbare ytringer og handlinger af antisemitisk karakter”.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at antisemitisme er “et angreb på de værdier, vores samfund bygger på”.

– Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati, og med handlingsplanen styrker vi vores fælles front mod had og ekstremisme. Over hele verden breder antisemitismen sig på tværs af grænser og viser os, hvor farlige fjendebilleder i alle former er for samfund, siger han.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) udtaler, at danske jøder skal kunne leve et frit og trygt liv i Danmark.

– Derfor skruer regeringen nu op for kampen mod jødehadet, så vi også i de kommende år gør alt, hvad vi kan, for at fremtidige generationer ikke skal leve med en ondskab, som burde være parkeret på historiens losseplads, siger han.

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra september viser, at langt størstedelen af danske jøder oplever utryghed og diskrimination.

Undersøgelsen er foretaget på baggrund af svar fra 465 danske jøder og er den største af sin slags siden 1973.

Den viser blandt andet, at utrygheden for danske jøder tilsyneladende er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober 2023, og Israel efterfølgende intensiverede angreb ind i Gaza.