Seneste nyheder

8. november 2026

Jo længere man bevæger sig mod sydøst, desto større sandsynlighed er der for at se en god solformørkelse onsdag aften.

Det siger Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Der kommer klart vejr rigtig mange steder, så der burde være rig mulighed for både at se solformørkelsen og masser af stjerneskud. På Bornholm vil det nok være helt perfekt, siger han.

Brugere har få dage til at afregne udgifter i appen ShareIt

Benytter man appen ShareIt til deling af udgifter og mangler at afregne, er der kun få dage tilbage til at få det gjort.

Appen ShareIt, hvor brugere kan dele og afregne udgifter med hinanden, lukker ned lørdag 15. august.

Den digitale bank Lunar, der står bag appen, meddelte lukningen af appen i en mail til sine kunder i juni.

Fra lørdag vil appen ikke længere være tilgængelig. Har man uafklarede udlæg, der skal afregnes, skal det derfor ordnes inden, lyder budskabet.

– Efter den 15. august vil ShareIt ikke længere være tilgængelig. Derfor anbefaler vi, at man afslutter eventuelle delte udgifter inden da, oplyser Lunar i et skriftligt svar.

Efter deadline vil det altså ikke længere være muligt at tilføje, dele eller se udlæg via appen.

ShareIt blev lanceret i 2023 i kølvandet på, at den lignende app WeShare, som MobilePay stod bag, blev lukket.

Efter lukningen af WeShare fik Lunar på kort tid tusindvis af brugere på sin betalingsapp.

I appens første uges levetid havde 40.000 brugere downloadet ShareIt.

Efter tre måneder rundede ShareIt 100.000 brugere.

ShareIt er – ligesom WeShare var – en mobilapp, hvor brugere løbende kan lægge udgifter ind. Herefter udregner appen automatisk, hvor meget de enkelte brugere enten skylder eller skal modtage.

Brugernes “behov har ændret sig” siden appens lancering, forklarer Lunar.

– Derfor ser vi ikke længere behovet for en separat app. Vi tager erfaringerne fra ShareIt med videre i udviklingen af Lunar-appen, så vi kan gøre det endnu mere enkelt for brugerne at håndtere deres økonomi.

Hvordan det helt konkret kommer til at se ud, har Lunar ikke lagt sig fast på endnu, lyder det.

Efter lanceringen i Danmark valgte Lunar også at sende appen på markedet i Norge og Sverige.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trump bekræfter flyskift efter Nato-møde i Tyrkiet

USA’s præsident, Donald Trump, måtte skifte fly i al hemmelighed efter et Nato-topmøde i Tyrkiet i juli. Der var nemlig mistanke om en trussel mod ham. Det bekræfter præsidenten selv natten til onsdag. Ifølge nyhedsbureauet AP fortæller Trump, at han rettede sig efter Secret Service og militæret, som ville have ham over på et andet fly. Mandag skrev avisen The Washington Post, at Trump gemte sig i en cateringvogn for at slippe ubemærket om bord på et mindre fly. Imens fungerede præsidentflyet Air Force One som en afledningsmanøvre. Det Hvide Hus har hverken bekræftet eller afvist historien om cateringvognen.

USA’s præsident, Donald Trump, blev ført væk fra præsidentflyet Air Force One og over på et andet fly efter et Nato-topmøde i Tyrkiet i juli, fordi der var mistanke om en trussel mod ham.

Det siger Trump ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) til journalister natten til onsdag dansk tid.

– Jeg retter mig efter Secret Service og militæret. De ville have mig over på et andet fly, siger han.

Trumps udtalelse bekræfter en historie, der mandag blev bragt af The Washington Post.

Lindsey Grahams søster går videre i kamp om senatsplads

Den republikanske politiker Darline Graham er fortsat i spil til at overtage sin afdøde bror Lindsey Grahams plads i det amerikanske Senat efter det kommende midtvejsvalg.

Valgprognoser fra amerikanske medier viser ifølge Reuters, at Graham tirsdag er gået videre til anden valgrunde om at blive den republikanske kandidat til senatsvalget i delstaten South Carolina.

I anden valgrunde, der foregår den 25. august, skal Graham op imod partifællen Ralph Norman.

Den republikanske kandidat skal ved midtvejsvalget i november dyste mod demokraten Annie Andrews om en plads i Senatet.

Senatet er det ene af de to lovgivende kamre i Kongressen i Washington D.C.

73-årige Darline Graham blev i midten af juli udpeget til at fuldføre sin afdøde bror Lindsey Grahams embedsperiode, der løber frem til januar.

Lindsey Graham, der var en fremtrædende republikaner med et tæt forhold til præsident Donald Trump, døde pludseligt i juli på grund af hjerteproblemer. Han blev 71 år.

Trump anbefalede, at søsteren overtog pladsen i Senatet, selv om hun aldrig tidligere har haft et offentligt embede.

Medlemmerne af Senatet bliver valgt for en seksårig periode.

RITZAU

Tennisspilleren Holger Rune har fortsat et håb om, at han senere i august kan stille op i grand slam-turneringen US Open.

Det skriver den 23-årige dansker på det sociale medie X.

Holger Rune har flere gange udskudt sit comeback, efter at han i oktober sidste år kom alvorligt til skade.

– Jeg kan se, at der bliver draget konklusioner om, at jeg trækker mig fra US Open. Det har jeg ikke gjort.

– Jeg arbejder hårdt hver dag, og så snart jeg er klar, er jeg klar. Jeg håber, at det bliver til US Open.

Ministerier: DF-forslag kan give flere asylansøgere og migranter

Dansk Folkepartis forslag om at trække Danmark ud af Schengen-samarbejdet kan risikere at tiltrække endnu flere asylansøgere og migranter. Det viser et notat fra to ministerier, som avisen Politiken har set. Hvis Danmark forlader samarbejdet, kan man nemlig ikke længere sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, som de ankom til. Samtidig vil det hæmme dansk politi, fordi man mister adgangen til fælleseuropæiske databaser. Onsdag er der hastedebat om emnet i Folketinget. Dansk Folkepartis Malte Larsen afviser dog kritikken over for Politiken og siger, at en permanent grænsekontrol vil løse problemet.

Ministerier: DF-forslag kan give flere asylansøgere og migranter

Dansk Folkepartis krav om at trække Danmark ud af Schengen-samarbejdet kan risikere at tiltrække endnu flere asylansøgere og migranter til Danmark.

Det viser et notat, som Politiken har set fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet.

Schengen-samarbejdet sikrer fri bevægelighed mellem EU-landene.

I notatet står der, at hvis Danmark træder ud af Schengen, kan Danmark ikke længere sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, som de ankom til. Det er ofte Grækenland, Italien eller Spanien.

Det hindrer desuden Danmarks adgang til databaser i hele Europa.

Det betyder, at danske myndigheder ikke vil kunne få adgang til fælleseuropæiske informationer om, hvorvidt en udlænding er “uønsket eller domsudvist og derfor skal nægtes indrejse”, står der ifølge Politiken i notatet.

Desuden vil en udtrædelse af Schengen ophæve Danmarks samarbejdsaftaler med Europol og Eurojust. Det vil “hæmme dansk politi” i at bekæmpe kriminalitet, lyder det i notatet.

Onsdag finder en hastedebat om Schengen-samarbejdet sted i Folketinget. Det er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der har stået for hasteindkaldelsen.

Efter at titusindvis af migranter i slutningen af juli ulovligt krydsede grænsen til den spanske eksklave Ceuta, sagde Messerschmidt, at Dansk Folkeparti vil have Danmark ud af Schengen-samarbejdet.

RITZAU

Trump fjerner økonomisk støtte til behandling af transkønnede

Den amerikanske præsident Donald Trump vil fjerne den økonomiske støtte til kønsskifteoperationer og hormonbehandlinger til mindreårige. Det skal ske i den offentlige sundhedsforsikring Medicaid. Det skriver præsidenten tirsdag aften på sit sociale medie, Truth Social. Her kalder han behandlingerne for barbariske og mener, at de skader børnene. Ifølge nyhedsbureauet AP træder de nye regler i kraft den 13. oktober. Men beslutningen møder allerede hård kritik. Formand for organisationen Human Rights Campaign, Kelley Robinson, udtaler ifølge AP, at tiltaget terroriserer transkønnede unge. Derfor vil rettighedsorganisationer nu forsøge at stoppe ændringen ved de amerikanske domstole.

Et kontroversielt studie, der analyserede overdødeligheden under corona-pandemien, er blevet trukket tilbage.

Studiet, som blev offentliggjort i tidsskriftet BMJ Public Health i 2024, er blevet trukket tilbage “på grund af misinformation om dødsårsager og et begrænset omfang af originalt arbejde udført af forfatterne”.

Det oplyser BMJ Group i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Studiet blev mødt af omfattende kritik for at give næring til vaccineskeptikere.

Hotelpriser stiger i europæiske byer før total solformørkelse

Hotelpriserne stiger markant i flere europæiske storbyer. Det sker, fordi tusindvis af turister strømmer til for at opleve onsdagens totale solformørkelse. Det skriver det britiske medie The Guardian. I Islands hovedstad, Reykjavik, koster et hotelværelse i gennemsnit godt 5100 kroner på onsdag. Det er næsten dobbelt så meget som sidste år. I Spanien forventer finansministeriet, at knap en halv million udenlandske turister vil besøge landet. Herhjemme kan vi også kigge med på onsdag. Her kan man nemlig opleve en delvis solformørkelse, hvor mere end 80 procent af solen er dækket.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Tirsdag den 11. august 2026.

Udsendt kl. 23.15

Østersøen:
Torsdag
Om dagen syd 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø øst 3 til 8 m/s. Østersøen omkring Bornholm sydvest 5 til 10 m/s.
Fredag
Syd 3 til 8 m/s.
Lørdag
Om dagen syd 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 4 til 9 m/s.
Søndag
Nordvest 5 til 10 m/s.
Mandag
Sydvest 5 til 10 m/s.

Indre danske farvande:
Torsdag
Sydøst 4 til 9 m/s.
Fredag
Syd 3 til 8 m/s.
Lørdag
Vest 7 til 12 m/s.
Søndag
Vest 8 til 13 m/s.
Mandag
Vest 5 til 10 m/s.

Skagerrak:
Torsdag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Fredag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Lørdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 10 til 15 m/s.
Søndag
Kuling fra vest 10 til 15 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 7 til 12 m/s.

Nordsøen:
Torsdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Dogger og Humber øst 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. Tyskebugt sydøst 4 til 9 m/s.
Fredag
Om dagen sydvest 5 til 10 m/s. Fladen øst 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 4 til 9 m/s.
Lørdag
Om dagen nordvest 8 til 13 m/s. Dogger og Humber nord 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Fladen, Dogger og Humber nordøst 4 til 9 m/s.
Søndag
Om dagen nordvest 4 til 9 m/s. Fisker vest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten Fladen nordvest 3 til 8 m/s. Dogger og Humber sydøst 2 til 7 m/s. Fisker nordvest 8 til 13 m/s. Tyskebugt nordvest 2 til 7 m/s.
Mandag
Om dagen Fladen, Dogger og Humber sydøst 6 til 11 m/s. Fisker nordvest 8 til 13 m/s. Tyskebugt nordvest 1 til 6 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen nordvest 8 til 13 m/s. Tyskebugt, Dogger og Humber sydøst 5 til 10 m/s.

To FN-ansatte tilbageholdt af afghansk efterretningstjeneste

To ansatte fra FN’s mission i Afghanistan er blevet tilbageholdt af landets efterretningstjeneste. Det oplyser FN til nyhedsbureauet AFP. Mændene blev tilbageholdt søndag i den vestlige del af landet. FN har ikke haft adgang til de to mænd i to dage, og de kender ikke anklagerne mod dem. Derfor lyder der nu en opfordring fra Farhan Haq, som er talsperson for FN’s generalsekretær, Antonio Guterres. Han opfordrer de afghanske myndigheder til at sikre, at de FN-ansattes særlige status og immunitet bliver respekteret.

To ansatte ved FN’s mission i Afghanistan er blevet anholdt af landets efterretningstjeneste.

Det oplyser FN til nyhedsbureauet AFP.

FN har ikke haft adgang til de to mænd i to dage, lyder det.

Mændene blev anholdt søndag i den vestlige Herat-provins, oplyser FN’s mission i Afghanistan, Unama.

Anholdelserne finder sted få dage før femårsdagen for Talibans tilbagevenden til magten.

Taliban indtog landets hovedstad, Kabul, den 15. august 2021 og overtog magten i landet.

Ronaldo er blevet gift med sin kæreste gennem mange år

Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo er blevet gift med sin kæreste Georgina Rodriguez, som han har været sammen med i mange år.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Det er sket ved en borgerlig vielse i Ronaldos hjemland, Portugal.

Parret, som har været sammen siden 2016 efter at have mødt hinanden i Madrid, har offentliggjort et billede på Instagram, hvor de viser deres vielsesringe frem.

Parret blev ifølge dpa gift i Cascais, som er en kystby vest for den portugisiske hovedstad, Lissabon. Deres fem børn deltog i ceremonien.

Ronaldo har scoret næsten 1000 mål i sin karriere, hvor han har spillet for Sporting, Manchester United, Real Madrid, Juventus, Al Nassr og det portugisiske landshold.

Han deltog for nylig i sin sjette VM-slutrunde. Den rekord deler han med Argentinas Lionel Messi.

RITZAU

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Tirsdag d. 11. august 2026 Udsendt kl. 22.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Mest tørt, sol i perioder og en overgang med varmere vejr.

Torsdag:
Nogen eller en del sol. Temp. op mellem 20 og 25 grader, ved kysterne stedvis lidt køligere, og svag til jævn vind mellem syd og øst.

Om aftenen sol, og om natten klart vejr. Temp. ned mellem 13 og 18 grader, og svag til jævn vind fra omkring sydøst.

Fredag:
En del sol eller slørret sol. Temp. op mellem 26 og 31 grader, ved kyster med pålandsvind dog noget køligere, og svag til jævn vind omkring syd.

Om aftenen fortsat sol, og om natten først klart vejr, men mod vest efterhånden mere skyet. Temp. ned mellem 13 og 20 grader, køligst i Jylland, og svag til jævn vind omkring syd eller fra skiftende retninger

Lørdag:
Sol over den østlige del af landet, men efterhånden bliver det som i vest mere skyet og lokalt med lidt regn. Dagtemp. op mellem 22 og 30 grader, varmest mod øst, i Nordvestjylland dog kun mellem 16 og 23 grader. Svag til jævn sydvest- eller sydlig vind som efterhånden går i nordvest og bliver let til frisk.

Om aften skyet i det meste af landet og særligt i løbet af natten regn til den østlige del af landet, mens det begynder at klare op i det nordvestjyske. Temp. ned mellem 11 og 17 grader og let til frisk vind omkring nordvest.

Søndag:
Lidt eller nogen sol, men først i perioden også skyet på Bornholm med regn. Dagtemp. op mellem 18 og 23 grader, og om natten ned mellem 10 og 16 grader. Svag til jævn vind omkring nordvest, ved kysterne stedvis frisk eller hård vind.

Mandag:
Lidt eller nogen sol, men i perioder også mere skyet med lokale byger. Temp. op mellem 17 til 22 grader og om natten ned mellem 9 og 14 grader, koldest i jylland. Let til frisk vind fra omkring vest.

Danske hækkeløbere misser EM-finale

Hele tre danske kvinder havde kvalificeret sig til EM-semifinalerne, men som forventet blev det ikke til en finaleplads i 100 meter hækkeløb.

Hverken Ida Beiter Bomme, Mette Laugesen Kammer eller Annika Haldbo formåede at løbe sig i finalen tirsdag aften.

Ida Beiter Bomme, der nok var det bedste bud på en dansk finaledeltager, blev nummer seks i sit heat i tiden 13,16 sekunder.

Nummer et og to i de tre semifinaler er i finalen, mens de to bedste tider ud over det også er finaleklar.

For Ida Beiter Bomme spillede modvinden et puds.

– Jeg følte, at jeg var virkelig godt med, og så ramte jeg en hæk. Fordi der var så meget modvind, mistede jeg tydeligt momentum på de sidste to hække, siger 24-årige Beiter Bomme til DR Sporten.

– Det er jeg godt nok ærgerlig over. Jeg synes også, at det har været ærgerligt til det her EM, at jeg har haft begge mine løb i mega modvind. Jeg føler, at jeg er i så god form, og jeg kan løbe så meget hurtigere.

Hurtigst af de tre danskere var Mette Laugesen Kammer med tiden 13,14 sekunder. Det rakte til en sjetteplads i hendes heat.

– Jeg havde selvfølgelig håbet på mere, men det er heller ingen katastrofe. Der var meget modvind. Jeg synes, at jeg kom godt afsted, men så var det, som om jeg døde lidt, siger Laugesen Kammer til DR Sporten.

Den sidste danske semifinalist, Annika Haldbo, blev nummer syv i sit heat. Hendes tid var 13,17 sekunder.

I mændenes 100-meterløb blev det heller ikke til dansk finaleplads.

Danmarks hurtigste mand, Simon Hansen, blev nummer syv i sin semifinale i tiden 10,40 sekunder.

Det var et stykke fra hans årsbedste, men ligesom for de danske hækkeløbere var der også modvind for Simon Hansen.

Han har tidligere i år løbet distancen på 10,19 sekunder, mens hans personlige rekord på 10,11 sekunder også er dansk rekord.

Mændenes 100 meter finale blev vundet af britiske Romell Glave i tiden 10,09 sekunder.

RITZAU

Me & My-sangerinde indlagt efter hjertetilfælde

Sangerinden Susanne Georgi, der er den ene halvdel af duoen Me & My, er blevet ramt af et alvorligt hjertetilfælde.

Det skriver gruppen i et opslag på Facebook.

– Susanne blev i sidste uge ramt af et alvorligt hjertetilfælde og er stadig indlagt. Lige nu er det vigtigste, at hun får den ro og behandling, hun har brug for, lyder det i opslaget.

Me & My har derfor måttet aflyse et show i Aalborg 22. august.

– Vi håber på jeres forståelse og beder jer om at respektere, at vi har brug for ro omkring Susanne og familien i denne svære tid, tilføjer Me & My i opslaget.

Gruppen, der består af søstrene 50-årige Susanne og 52-årige Pernille Georgi, er blandt andet kendt for hitsene “Dub-I-Dub” og “Baby Boy”, der blev udgivet i 1995 på debutalbummet.

Senere har Me & My også udgivet albummene “Let The Love Go On” fra 1999 og “Fly High” fra 2001.

Før Me & My optrådte søstrene som Super Sisters, hvor de blev børnestjerner.

I de senere år har Susanne Georgi desuden været en del af Luxembourgs delegation ved Eurovision Song Contest.

Selv deltog hun sammen med sin søster som Me & My i Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med sangen “Two Are Stronger Than One”.

Hun har også boet i Andorra, hvor hun deltog i det nationale melodigrandprix og vandt med sangen “La teva decisio”.

RITZAU

Oplysninger får DR til at klippe par ud af Gift ved første blik

Når den nye sæson af “Gift ved første blik” ruller over skærmen, bliver det med et par mindre end planlagt. DR har nemlig valgt at klippe et helt par ud. Det sker, fordi tv-stationen har fået nye oplysninger om en af deltagerne, efter optagelserne sluttede. Oplysninger, som deltageren ikke selv havde delt. Det oplyser DR Kommunikation ifølge dr.dk. DR-chef Anne Garlichs kalder det for en ekstraordinær situation. Hun slår dog fast, at der ikke er tale om kriminelle forhold. Hvis DR havde kendt til oplysningerne på forhånd, var deltageren slet ikke kommet med i programmet.

Oplysninger får DR til at klippe par ud af Gift ved første blik

Et par er blevet klippet ud af den kommende sæson af DR-programmet “Gift ved første blik”, efter at public service-stationen er “blevet bekendt med oplysninger, som ikke tidligere er blevet delt med os”.

Det oplyser DR Kommunikation i en mail ifølge dr.dk.

– Vi har haft et forløb med en af deltagerne, efter optagelserne var afsluttet, hvor vi er blevet bekendt med oplysninger, som ikke tidligere er blevet delt med os, siger DR-chef Anne Garlichs ifølge dr.dk.

– Hvis vi havde kendt til disse oplysninger inden optagelserne, så ville vi ikke have gået videre med deltageren. Derfor har vi efter en samlet, redaktionel vurdering besluttet, at deltageren og dennes partner ikke medvirker i denne sæson.

Anne Garlichs kalder det en “ekstraordinær situation.

Hun vil ikke gå i detaljer om processen eller beslutningen, men slår fast, at der ikke er tale om kriminelle forhold.

Konceptet i “Gift ved første blik” er, at ti singler siger ja til at smede sig sammen med en komplet fremmed, i håbet om, at det viser sig at være den eneste ene.

Skilsmissestatistikken er tårnhøj, selv om det er blevet til kærlighed og siden familieforøgelse for nogle af parrene i de foregående sæsoner.

Det fremgår ikke, om parret, der er blevet klippet ud af den kommende sæson, er forblevet sammen, eller om de er blevet skilt.

Den nye sæson af “Gift ved første blik” har premiere 3. september.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]