Seneste nyheder

11. maj 2026

Københavns Kommune sælger Royal Arena til koncertarrangør

Københavns Kommune og Realdania har solgt multiarenaen Royal Arena til koncertarrangøren Live Nation.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Det er i forvejen Live Nations datterselskab Danish Venue Enterprise, som står for driften og udlejningen af Royal Arena.

Parterne har ikke ønsket at oplyse salgsprisen, men anlægningen af arenaen kostede sammenlagt 1,4 milliarder kroner. Den stod færdig i 2017.

Salget og den endelige overdragelse ventes at blive gennemført i anden halvdel af 2026.

På Royal Arenas hjemmeside beskrives Live Nation som verdens førende selskab inden for live underholdning.

Selskabet står blandt andet bag billetplatformen Ticketmaster.

DTU topper igen liste over bedste tekniske universiteter i Europa

For tredje år i træk topper Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ranglisten EngiRank, som rangerer tekniske universiteter i Europa.

Det skriver DTU i en pressemeddelelse.

EngiRank har det seneste år udvidet antallet af universiteter på listen, som nu inkluderer 239 universiteter.

– Første år var det en helt ny ranking, men når vi nu for tredje år i træk er kåret som Europas bedste tekniske universitet, så cementerer det virkelig vores position, siger DTU’s rektor, Anders Bjarklev, i meddelelsen.

Rangeringen viser ifølge rektoren, at DTU’s målrettede indsats med at kombinere forskning med innovation og internationale samarbejder har båret frugt.

På listen bliver universiteterne blandt andet rangeret ud fra kriterierne forskning, innovation og internationalisering.

Efter DTU kommer det tekniske universitet i Delft i Holland, og på tredjepladsen finder man KU Leuven, som ligger i Belgien.

Listen udgives af den polske uddannelsesfond Perspektywy, og den er blevet lavet siden 2023.

DTU har toppet listen i alle tre år.

DTU er et teknisk universitet med en række uddannelsessteder rundt omkring i Danmark.

Universitetet tilbyder en række forskellige studieretninger, herunder inden for kemi, miljøteknologi, matematik, it og kunstig intelligens.

De fleste af uddannelserne hører til på DTU’s uddannelsessteder i Lyngby og Ballerup.

Derudover har universitetet både undervisnings- og forskningsaktiviteter i Hirtshals, Kalundborg, Risø og Sisimiut i Grønland.

I 2025 blev 4866 studerende optaget på DTU. Det var omtrent samme niveau som året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nato overvejer mere aggressivt svar på russisk hybridkrig

Den vestlige militæralliance Nato overvejer at være mere aggressiv i sit svar på russiske cyberangreb, sabotage og krænkelser af luftrum.

Det siger admiral Giuseppe Cavo Dragone, som er formand for Natos Militærkomité og Natos øverste militære chef, til Financial Times.

– Vi undersøger det hele. På cyberområdet er vi ret reaktive. At være mere aggressive eller proaktive i stedet for reaktive er noget, som vi overvejer, siger Dragone til mediet.

En række europæiske lande har meldt om hybridkrigshændelser over en periode. Nogle af disse har Rusland fået skylden for, mens der er uklarhed om andre hændelser.

Rusland afviser generelt at føre hybridkrig mod vestlige lande.

Men for eksempel Forsvarets Efterretningstjeneste i Danmark vurderer, at det er tilfældet.

Dragone siger, at en mere aggressiv tilgang vil være et skridt væk fra Natos normale tilgang. Derfor vil man blandt andet være nødt til at overveje de juridiske rammer.

Hybrid krigsførelse kan være misinformation og propaganda. Men det kan også være metoder som cyberangreb og økonomisk pres – eller for eksempel spionage og sabotage.

Der er tale om angreb, som ligger under grænsen for konventionel krig.

Dragone siger til Financial Times, at for Nato kan “forebyggende angreb” nogle gange anses som “defensive”.

Talsperson for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova kommer med hård kritik af Dragones udtalelser.

Hun siger, at Rusland ser det “som et ekstremt uansvarligt tiltag, der indikerer alliancens parathed til at bevæge sig frem mod yderligere eskalering”.

– Vi ser det som et bevidst forsøg på at underminere bestræbelserne på at komme videre fra den ukrainske krise, siger hun – formentlig med henvisning til de igangværende fredsforhandlinger.

I interviewet fremhæver Dragone også et tiltag mod hybrid krigsførelse, som har virket.

Det er operation “Baltic Sentry”, der blev igangsat i januar efter flere hændelser med brud på kabler på havbunden i Østersøen. Navnet på operationen kan oversættes til “Baltisk Vogter”.

Som led i “Baltic Sentry” overvåger skibe, fly og droner Østersøen for at modvirke kabelbrud, som er blevet knyttet til Ruslands skyggeflåde. Siden begyndelsen af den operation er der “ikke sket noget”, siger Dragone.

Skyggeflåden beskrives af FN’s søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner mod Ruslands olieeksport.

Venstre får sin bedste måling i over et år

Venstre står til 12 procent af stemmerne, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Det viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

For Venstre er det den bedste måling i over et år i Voxmeter-regi. 27. oktober sidste år stod regeringspartiet til 12,3 procent af stemmerne.

Dermed fortsætter de gode nyheder for Venstre, som ved sidste måneds kommunal- og regionalvalg blev det største borgmesterparti, selv om partiet samlet set gik tilbage.

Partiet fik borgmesterposten i 41 ud af 98 kommuner. Desuden fik Venstre tre af fire formandsposter i regionerne.

– Jeg har selvfølgelig en rigtigt god mavefornemmelse. Jeg er stolt over det, vi har oplevet. Det er rigtigt, at vi går en smule tilbage, men det er ikke så mærkeligt, når man tænker på, at Danmarksdemokraterne og Moderaterne er kommet til siden. Det er ikke noget, der får mig til at hænge med mulen på nogen måde, sagde Troels Lund Poulsen i “Go’ Morgen Danmark” på TV 2 dagen efter kommunalvalget.

Socialdemokratiet anført af statsminister Mette Frederiksen, som fik et skidt kommunalvalg, står i målingen til 19,4 procent af stemmerne og er dermed fortsat størst.

Det tredje regeringsparti, Moderaterne, rykker lidt væk fra spærregrænsen og står nu til 2,9 procent af stemmerne. I den forrige måling stod Lars Løkke Rasmussens parti til 2,4 procent af stemmerne. Spærregrænsen er på 2,0 procent.

Der er en statistisk usikkerhed i forbindelse med målingen. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier er på +/- 2,5 procentpoint. For Venstre er det i dette tilfælde 2,0 procentpoint.

Målingen er baseret på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1002 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 24. november til 30. november.

Det næste folketingsvalg skal senest finde sted i oktober 2026.

40-årig mand er skyldig i drab på jurastuderende i Kødbyen i 2012

En 40-årig mand er i Københavns Byret mandag kendt skyldig i manddrab begået mod den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere på diskotek “Bakken” i Kødbyen i København i 2012.

Den dømte, Omer Sheik Hassan Muse, flygtede efter drabet til Somaliland og Etiopien i Afrika og vendte først sidste år tilbage til Danmark efter en længere proces om udlevering.

Han har under sagen erkendt sig skyldig, men ikke i drab. Omer Muse ville alene erkende vold med døden til følge, men et enigt nævningeting er nået frem til, at der var tale om drab.

Jonas Thomsen Sekyere ville senere i denne måned være fyldt 35 år. Men hans liv sluttede en tidlig morgen den 17. november 2012.

Mandag er 40-årige Omer Sheik Hassan Muse i Københavns Byret blevet kendt skyldig i at have dræbt den dengang 21-årige jurastuderende på diskotek “Bakken” på Flæsketorvet i Kødbyen på Vesterbro i København.

På diskoteket var den dengang 27-årige Muse bevæbnet med en kniv, da han havde et sammenstød med Jonas Thomsen Sekyere. Kniven blev brugt tre gange.

Sekyere blev stukket i venstre underarm, i lænden og i brystet. Stikket i brystet gik ind i den 21-årige mands hjerte og slog ham ihjel.

Det er et enigt nævningeting i Københavns Byret, som er nået frem til, at der var tale om et forsætligt drab og ikke blot vold med døden til følge, som Omer Muse på forhånd havde erkendt.

Jonas Sekyere blev ifølge retten stukket “uden grund”, lyder det i den kendelse, som rettens formand mandag formiddag har læst op.

I Somaliland blev Omer Muse, som er dansk statsborger, i juni 2014 anholdt af de lokale myndigheder. Han blev idømt ti års fængsel og pålagt at betale blodpenge i form af 33 kameler.

Kamelerne blev omregnet til amerikanske dollar, og da hans familie i 2020 betalte beløbet, blev Muse løsladt. Han var i en periode på fri fod i Somaliland, inden han tog til Etiopien, hvorfra han i sommeren 2024 blev udleveret til Danmark.

Den danske anklagemyndighed anerkender ikke dommen fra Somaliland, da den er udkommet af en proces, som ikke lever op til de standarder, der er for retspleje i Danmark.

Under sin forelæggelse af sagen i november konstaterede specialanklager Søren Harbo, at Omer Muse blev dømt uden beviser.

Der var egentlig lagt op til, at sagen mod Omer Muse kunne være blevet afgjort i december sidste år. Her var der berammet et retsmøde i Københavns Byret, hvor man forventede, at Omer Muse ville tilstå.

Dengang fortalte Omer Muse, at han huskede at have stukket Jonas Thomsen Sekyere. Men han nægtede, at han gjorde det vel vidende om risikoen for, at Sekyere kunne dø.

Dermed var tilståelsen ufuldstændig, og det var dermed ikke muligt at gennemføre sagen som den forkortede proces, en tilståelsessag er. Der måtte berammes en egentlig retssag.

Den er mundet ud i en kendelse om, at Muse er skyldig i manddrab, og retten skal nu fastsætte en straf. I den forbindelse skal der tages stilling til, hvilken betydning opholdet i det afrikanske fængsel skal have.

Dommen afsiges torsdag den 4. december klokken 15.

Formodede hooligans er anholdt for at overfalde Brøndby-ansat

En 42-årig mand endte i oktober flere dage på hospitalet, efter at han blev udsat for et overfald foran sit hjem i Solrød.

Offeret har en arbejdsmæssig relation til fodboldklubben Brøndby IF, og Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udspringer af hooligan-miljøet.

Mandag er seks personer blevet anholdt i sagen, oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

– Det er vores opfattelse, at overfaldet er sket på grund af offerets tilknytning til fodboldklubben Brøndby, og ellers er der tale om et fuldstændigt umotiveret overfald begået mod en mand for øjnene af hans familie, siger efterforskningsleder Liza Pallesen i pressemeddelelsen.

Ifølge politiet så mandens kone og barn, da overfaldet skete.

Gruppen er blevet anholdt på forskellige adresser i og omkring København, i Nordsjælland og på Vestsjælland.

Ifølge pressemeddelelsen har flere andre politikredse bidraget med at få kortlagt de mistænktes færden og forbindelser til hooligan-miljøet.

Over for Ritzau bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi, at de anholdte ifølge politiet har tilknytning til fanmiljøet omkring FCK, som er Brøndbys lokalrival.

Ole Palmå, der er administrerende direktør i Brøndby IF, har tidligere udtalt sig om overfaldet til fodboldmediet bold.dk. Her beskrev han sagen som “forrykt”.

– Vi tager hånd om vores medarbejder og hans familie, og der er nu en politisag, som vi kommer til at følge helt til dørs. For det er netop politiet – og siden hen domstolene – der skal sikre, at de ansvarlige bliver draget til ansvar, udtalte han i et skriftligt svar i oktober.

Bold.dk og Ekstra Bladet har tidligere erfaret, at offeret var fankoordinator for Brøndby IF.

Det står mandag morgen endnu ikke klart, om de seks anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver videre i pressemeddelelsen, at der kan forventes flere anholdelser i sagen.

Lars Aslan Rasmussen vælger Borgerrepræsentationen frem for Folketinget

Hvis enten Mette Reissmann eller Yildiz Akdogan ender med at blive socialdemokratisk fagborgmester i Københavns Kommune, så kan Lars Aslan Rasmussen, der ligeledes går efter fagborgermesterposten, indtræde i Folketinget.

Men det kommer han i givet fald til at takke nej til. Uanset udfaldet vil han tage sin plads i Borgerrepræsentationen, siger Aslan Rasmussen.

– Jeg har lige fået et godt personligt valg, så folk forventer, at jeg tager fire år i Borgerrepræsentationen, og det vil jeg gøre, siger han.

Dermed svarer han mere tydeligt på spørgsmålet end Reissmann og Akdogan, som begge sidder i Folketinget i dag, men som netop er blevet valgt ind i Borgerrepræsentationen ved kommunalvalget 18. november.

Det er ikke tilladt at have dobbeltmandater i Socialdemokratiet. Altså eksempelvis at sidde i Folketinget og i et byråd på samme tid.

Hverken Reissmann eller Akdogan har efter kommunalvalget bekræftet, om de tager orlov fra Borgerrepræsentationen eller fortsætter i Folketinget. Det afhænger i givet fald af mandagens fagborgmesterafstemning blandt socialdemokraterne i København.

Lars Aslan Rasmussen, som ved kommunalvalget fik 4656 personlige stemmer og dermed kun blev overgået af overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på den front, er næste suppleant i rækken, hvis enten Reissmann eller Akdogan forlader Folketinget.

Det er mandag aften på et ekstraordinært delegeretmøde hos Socialdemokratiet i København, at der vælges en kommende fagborgmester.

Det bliver enten Andreas Keil, Laura Rosenvinge, Mette Reissmann, Lars Aslan Rasmussen eller Yildiz Akdogan. Der er kampvalg om posten, efter at Rosenkrantz-Theil har valgt at stoppe i politik.

EU’s udenrigschef: Ukraines diplomati kan stå over for afgørende uge

Ukraine skal gøres “så stærk som muligt”, så landet kan fortsætte med at kæmpe mod Rusland, mens fredsforhandlingerne fortsætter.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer forud for et møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles onsdag.

– Det kan blive en afgørende uge diplomatisk. Vi hører, at der har været svære, men produktive forhandlinger med USA, men vi kender ikke resultatet endnu.

– Vi vil tale med Ukraines udenrigs- og forsvarsminister om det i dag, siger Kaja Kallas.

Hun ønsker, at EU indfører nye sanktioner mod Rusland og laver et “erstatningslån” til Ukraine. Lånet skal komme fra indefrosne russiske midler.

Det vil styrke Ukraines position over for Rusland, mener Kallas.

– Vi skal give dem den militære, finansielle og humanitære støtte, som sikrer, at Ukraine kan holde ud i længere tid end Rusland, siger Kaja Kallas.

Belgien er indtil videre skeptisk over for erstatningslånet.

De 140 milliarder euro, som i første omgang var udset til “lånet”, er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et “erstatningslån” fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg.

Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine, har EU’s egne jurister konkluderet.

Derfor er modellen i stedet bygget op som et “lån” fra midler til Ukraine, som så skal betale pengene tilbage til Rusland, når landet får erstatning fra Rusland efter krigen.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland går med til at betale erstatning som del af en fredsaftale. Dermed kan de europæiske skatteydere i sidste ende komme til at hænge på lånet, hvis EU-landene garanterer for lånet.

– Belgien har legitime bekymringer, men de øvrige medlemslande har sagt, at de er villige til at dele risici ved et erstatningslån, siger Kaja Kallas og tilføjer:

– Vi vil ikke forlade EU-topmødet i december uden en afklaring på finansieringen af Ukraine.

Dermed peger hun på, at tiden er ved at løbe ud for EU-landene og for Ukraine, der har brug for pengene fra første kvartal 2026.

Hvis ikke Europa står klar med flere penge ved udgangen af første kvartal, står Ukraine over for et økonomisk kollaps, som vil udgøre en “sikkerhedsrisiko” mod hele Europa, har en centralt placeret EU-embedsmand tidligere fastslået.

Et militært kollaps i Ukraine kan desuden udløse store flygtningestrømme mod Europa.

Derfor er målet for EU-topmødet i 18.-19. december at enes om finansieringen af Ukraine de næste to år.

Flere EU-diplomater har i de seneste uger fastslået, at et “erstatningslån” fra de russiske midler er den eneste reelle mulighed, fordi flere EU-lande ikke ønsker at finansiere Ukraine med egne midler eller via fælles gæld.

Hver fjerde over 75 år arbejdede frivilligt ugentligt sidste år

Det er ganske populært blandt seniorer at trække i de frivillige arbejdshandsker.

I 2024 arbejdede 26 procent af dem, der er over 75 år, frivilligt mindst en gang om ugen.

Det viser Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes kulturvaner, som er blevet offentliggjort mandag morgen.

Dermed er det i denne aldersgruppe, at den største andel udførte frivilligt arbejde ugentligt sidste år.

I den anden ende af skalaen finder man de yngre mellem 25 og 34 år, hvor færre end ti procent gjorde det samme.

For hele befolkningen gjaldt det for 14 procent.

Blandt seniorerne var det mest populært at arbejde frivilligt inden for det sociale område og i lokalsamfundet.

De yngre aldersgrupper foretrak, at arbejdet skulle relatere sig til idræt eller området, som Danmarks Statistik kalder “fritid og hobbyer”.

Ifølge Danmarks Statistik er der geografiske forskelle på, hvor populært det er at arbejde frivilligt.

I landkommunerne havde 53 procent i den arbejdsdygtige alder gjort det mindst én gang inden for det seneste år. I hovedstadskommunerne var tallet 43 procent.

Undersøgelsen viser desuden, at 40 procent af befolkningen var medlem af en forening af en anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening.

Det er de yngste og ældste, der var mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer.

Næsten halvdelen af de 16-24-årige var medlem af en forening i 2024, mens det for de 65-74-årige og dem over 75 år var henholdsvis 57 og 69 procent.

Flest var medlem af en idrætsforening eller en idrætsklub.

Det er man glade og taknemmelige for hos Danmarks Idrætsforbund (DIF).

– De (frivillige, red.) er hele forudsætningen for den flotte medlemsvækst, vi ser i idrætsforeningerne for tiden, siger udviklingschef Karin Ingemann i en skriftlig kommentar.

Samtidig ser DIF også, at frivilligheden er under forandring, hvilket forbundet blandt andet kan se hos de unge og børnefamilierne.

– Vi skal blive bedre i foreningerne til også at have opgaver til dem, der måske ikke kan binde sig til en fast tjans som træner eller bestyrelsesmedlem, men som fortsat gerne vil hjælpe til, når livet og familiekalenderen tillader det.

Georgien-demonstranter blev muligvis ramt af kemisk kampstof

Demonstranter i Georgien blev sidste år sandsynligvis sprøjtet med et kemisk kampstof, der stammer fra Første Verdenskrig.

Det skriver BBC, som har talt med eksperter i kemiske våben, whistleblowere fra Georgiens uropoliti og læger.

Ifølge en undersøgelse fra det britiske medie peger beviser i retning af brugen af stoffet brombenzylcyanid.

Demonstranter har meldt om en brændende fornemmelse på huden, der ikke kunne vaskes af. Nogle klagede over åndenød, hoste og opkast i uger.

Georgiske myndigheder afviser undersøgelsen som “absurd”.

Brombenzylcyanid blev udviklet under Første Verdenskrig, men blev i 1930’erne udfaset, da der var bekymringer om de langvarige effekter, skriver BBC.

Protesterne i Georgien eskalerede sidste år, efter at den georgiske regering i november sagde, at den ønskede at suspendere tiltrædelsesprocessen om at blive et EU-medlemsland indtil slutningen af 2028.

Kort forinden var der blevet afholdt parlamentsvalg i en meget polariseret atmosfære og under beskyldninger om valgsvindel.

Ni ud af ti nye personbiler til private kører på el

Aktiviteten på det danske bilmarked har kurs mod at overgå salget i 2024.

I november blev der indregistreret 15.910 nye personbiler, hvilket er 6,6 procent flere end i samme måned sidste år.

Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Mobility Denmark på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

Dermed er det samlede antal indregistreringer oppe på godt 166.000 biler i år.

– Novembers stigning bekræfter det solide momentum, vi har set gennem hele året, siger direktør i Mobility Denmark Mads Rørvig i en pressemeddelelse.

– Der er god aktivitet på bilmarkedet lige nu, og derfor forventer vi en stærk afslutning på bilåret 2025.

Elbilerne udgjorde 73,7 procent af indregistreringerne i november. I oktober lød andelen til sammenligning på 70,6 procent.

Kigger man isoleret på privatpersoner, var godt ni ud af ti nye biler elektriske.

– Elbilernes udvikling i november ligger i naturlig forlængelse af den fremgang, der har præget 2025, siger Mads Rørvig.

– Afklaringen om bilafgifterne i finanslovsaftalen har fjernet et vigtigt usikkerhedselement, og det giver forbrugerne bedre forudsætninger for at træffe beslutninger om bilkøb.

Stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft i 2026, er blevet udskudt med et år.

Skoda Elroq, Volkswagen ID.4 og Audi Q4 e-tron var de tre mest populære bilmodeller i november.

Den billigste udgave af de tre biler koster henholdsvis omkring 250.000, 300.000 og 350.000 kroner.

Tesla, som tidligere satte konkurrenterne til vægs på det danske bilmarked, er nede som nummer syv på top 10-listen.

Hvis udviklingen fortsætter i Danmark, regner Mobility Denmark med, at der er blevet indregistreret mindst en million elbiler i 2027.

Lærerstuderende blokerer lukningstruet skole på Frederiksberg

Studerende på læreruddannelsen på Nyelandsvej har mandag morgen begyndt, hvad de selv omtaler som en besættelse af uddannelsesstedet på Frederiksberg.

Det sker i protest mod, at ledelsen på Københavns Professionshøjskole vil lukke Campus Nyelandsvej og samle læreruddannelserne i København på Campus Carlsberg.

Asger Kjær Sørensen, som er lærerstuderende på Nyelandsvej og talsperson for besættelsen, kalder det “tudetosset” at lukke uddannelsesstedet, mens der er mangel på lærere.

– Campus Nyelandsvej kan tiltrække nogle andre studerende til lærerfaget end Campus Carlsberg. Derfor tror vi, at man vil få færre lærerstuderende, hvis man lukker så stærk en læreruddannelse som den på Frederiksberg, siger han.

Anne Vang Rasmussen, som er rektor på Københavns Professionshøjskole, har kaldt det en “vemodig, men også rigtig beslutning” at lukke uddannelsesstedet på Frederiksberg.

Det skyldes, at ansøgertallet til læreruddannelsen er faldet over en årrække.

Mens det samlede antal lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole er faldet over 27 procent på syv år, er antallet på Frederiksberg alene faldet knap 40 procent.

I 2025 steg optaget dog en smule både på Campus Carlsberg og på Campus Nyelandsvej.

De studerende på Nyelandsvej besluttede fredag at gennemføre en såkaldt besættelse af uddannelsesstedet fra mandag til fredag denne uge.

Det betyder, at eleverne vil blokere skolen, så det kun er studerende og inviterede gæster, som kan komme ind.

Billeder fra B.T., som er til stede ved uddannelsesstedet mandag morgen, viser, at indgangen er blokeret med et stort banner med ordene “bevar Nyelandsvej” malet på.

I weekenden har de studerende ligeledes skrevet et brev til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Her uddyber de studerende deres bekymring for, at lukning vil føre til færre og mindre diverse lærerstuderende.

Der har ligget en læreruddannelse på Frederiksberg siden 1919, hvor Frederiksberg Seminarium blev oprettet.

Efter ophold på forskellige adresser fik seminariet i 1934 adresse på Nyelandsvej.

Årets første decemberuge byder på grå regnvejrsdage

Det er om at nyde de soltimer, som det kan blive til mandag.

Resten af ugen byder nemlig på gråt vejr og regn.

Det siger Mille Jensen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

– Vi begynder mandag meget pænt med klart vejr og sol mange steder. Dog kan der falde en enkelt byge her og der – særligt i Jylland og på Fyn.

– I løbet af dagen bliver det mere skyet, og sidst på dagen kommer der regn fra vest, som især jyderne får en del af, siger meteorologen.

Temperaturerne kommer i dagtimerne mandag til at ligge mellem fire til otte graders varme, mens vinden starter ud i den lette til friske ende, inden den tager til og bliver jævn til hård fra syd- og sydvestlig retning.

Resten af hverdagene i den første vinteruge i denne omgang kommer primært til at stå på skyet gråvejr ledsaget af småregn.

Torsdag vil det dog holde tørt det meste af dagen.

Dagtemperaturerne vil de fleste dage ligge mellem fire til otte graders varme, mens nattetemperaturerne kan nå ned til to graders varme.

– Vi skal helt hen til fredag, før vi kan finde noget nattefrost, siger Mille Jensen.

Vejret vil dog hurtigt blive en anelse lunere igen. Allerede i weekenden stiger temperaturerne en smule.

Spørgsmål: Kan I på nuværende tidspunkt sige noget om, hvorvidt der er chance for hvid jul?

– Det er for langt ude i fremtiden til at spå om endnu, men statistikken er ikke for god, svarer meteorologen.

Kriteriet for hvid jul er hos DMI, at mindst 90 procent af landet har mindst en halv centimeter sne den 24. december.

Med den definition har der kun været ni tilfælde af hvid jul i Danmark. De år var 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Under den seneste hvide jul – i 2010 – var det klart og koldt med temperaturer ned til ti minusgrader. Bornholm var desuden ramt af snestorm.

Trumps favorit tager føring ved præsidentvalg i Honduras

Den konservative præsidentkandidat Nasry Asfura har taget en føring i søndagens præsidentvalg i Honduras, efter at lidt under halvdelen af stemmerne er talt op.

Det oplyser landets valgkommission ifølge nyhedsbureauet AFP.

Asfura står til 41 procent af stemmerne og har et snævert forspring til Salvador Nasralla, der også tilhører den politiske højrefløj.

Både Asfura og Nasralla har et stort hul ned til kandidaten Rixi Moncada fra det ledende parti, Libre, der hører til på venstrefløjen.

Moncada står til omkring 20 procent af stemmerne, skriver AFP.

I weekenden erklærede USA’s præsident, Donald Trump, sin støtte til 67-årige Nasry Asfura.

I et opslag på sit sociale medie, Truth Social, skrev Trump, at USA er parat til at støtte Honduras, hvis Nasry Asfura bliver valgt.

– Hvis han (Asfura, red.) ikke vinder, vil USA ikke sende penge afsted forgæves, skrev Trump.

Han afsluttede sit opslag med at skrive “Make Honduras Great Again”. Det var en henvisning til Trumps eget slogan “Make America Great Again” og hans bevægelse af samme navn.

Nasry Asfura har tidligere været borgmester i Honduras’ hovedstad, Tegucigalpa, hvor han har siddet i to perioder. Inden da var han entreprenør i byggebranchen.

Samtidig med at Donald Trump udtrykte sin støtte til Asfura, varslede han også en benådning af den tidligere præsident i Honduras Juan Orlando Hernandez, der er fængslet i USA.

Hernandez var præsident fra 2014 til 2022, hvorefter han blev udleveret til retsforfølgelse i USA.

Ekspræsidenten blev i marts 2024 kendt skyldig i at have taget imod millioner af dollar i bestikkelse for at beskytte kokainforsendelser med kurs mod USA. Det skal have fundet sted siden 2004.

Hernandez nægtede sig skyldig under hele retssagen.

Oxford Dictionary kårer rage bait til årets ord

Ordbogen Oxford English Dictionary har kåret “rage bait” som årets ord i 2025.

Det skriver mediet BBC.

Ifølge Oxford University Press, der udgiver Oxford English Dictionary, defineres begrebet som “onlineindhold, der bevidst er skabt til at fremkalde vrede eller forargelse ved at være frustrerende, provokerende eller stødende”.

Selv hvis man ikke kender betydningen af ordet, kan man sagtens være blevet udsat for det på sociale medier.

“Rage bait” lægges op på internettet for at øge aktiviteten på websteder eller sociale mediekonti.

Det minder ifølge BBC om internetfætteren “clickbait”, der betyder, at en overskrift lokker en læser eller seer ind for at se en artikel eller video.

“Rage bait” er dog skabt til at gøre folk vrede.

Ordet vandt over to andre, der var nomineret til årets ord – nemlig “aura farming” og “biohack”.

“Aura farming” betyder, at man dyrker en karismatisk eller attraktiv persona ved at opføre eller præsentere sig selv på en måde, der kan udstråle selvtillid eller mystik.

“Biohack” refererer til at forsøge at forbedre sin fysiske eller mentale sundhed ved at skrue på kost og træning eller bruge andre midler som medicin, kosttilskud eller teknologi.

De nominerede ord har til formål at afspejle nogle af de stemninger og samtaler, der har formet 2025.

Casper Grathwohl er præsident for Oxford Languages, der hører under Oxford University Press. Ifølge ham er det faktum, at ordet “rage bait” eksisterer, et vidnesbyrd om, at vi er bevidste om de manipulationsstrategier, der bruges til at fange os online.

– Det føles som et naturligt næste skridt i den løbende samtale om, hvad det vil sige at være menneske i en teknologidrevet verden – og ekstremerne i onlinekulturen, siger han.

I 2024 blev “brain rot” valgt som årets ord. Det handler om, hvordan hjernen kan blive drænet af at scrolle på sociale medier som Instagram og TikTok.

Ifølge Grathwohl har 2024 og 2025 samme tema.

– Sammen udgør de en ond cirkel, hvor forargelse udløser aktivitet, algoritmer forstærker det, og konstant eksponering gør os mentalt udmattede, siger han ifølge BBC.

Mistænkt for angreb på soldater kan være blevet radikaliseret i USA

USA’s myndigheder har en formodning om, at den mand, der er mistænkt for at have skudt to medlemmer af Nationalgarden onsdag, først blev radikaliseret, da han ankom til USA.

Det siger USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, til medierne NBC News og ABC News.

– Vi mener, at han blev radikaliseret, efter at han kom her til landet, lyder det til NBC News.

– Vi mener, at det var gennem forbindelser til hans samfundsgruppe og stat, og vi vil fortsætte med at tale med dem, der har været i kontakt med ham – dem, der var hans familiemedlemmer, siger Kristi Noem.

Der er tale om den 29-årige afghanske migrant Rahmanullah Lakanwal, der kom til USA i 2021.

Det gjorde han som led i Biden-administrationens masseevakuering af afghanere, der hjalp amerikanske soldater under den to årtier lange krig i Afghanistan, der sluttede, da Taliban tog magten.

Lakanwal fik asyl i april i år under USA’s præsident, Donald Trump. Det viser et regeringsdokument, som Reuters har gennemgået.

Skyderiet mod Nationalgarden fandt sted onsdag lokal tid på Farragut Square, der er et populært forkoststed for kontoansatte i USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

En person kom rundt om et hjørne, løftede armen og affyrede et skydevåben mod de to soldater.

Andre soldater fra Nationalgarden kom herefter de to sårede soldater til undsætning og tilbageholdt den mistænkte, inden han blev taget i forvaring af myndighederne.

En af soldaterne har siden mistet livet, mens den anden er i kritisk tilstand.

Efter skyderiet har USA’s præsident, Donald Trump, sagt, at han mener, at der har været mangelfuld sikkerhedsgodkendelse af afghanere og andre udenlandske statsborgere under hans forgænger, demokraten Joe Biden.

Det siger præsidenten, til trods for at Lakanwal fik asyl under Trump selv.

Efterfølgende har USA’s statsborgerskabs- og immigrationskontor (USCIS) meddelt, at det har stoppet behandling af alle ansøgninger fra afghanske statsborgere.

Reuters

Krige i Ukraine og Gaza driver våbensalg til rekordniveau

Salget fra verdens 100 største våbenproducenter nåede sidste år et rekordniveau på 679 milliarder dollar.

Beløbet svarer til 4384,6 milliarder kroner.

Det viser en rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri) ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Krigene i Ukraine og Gaza har ifølge rapporten været med til at øge efterspørgslen, så salget af våben i 2024 steg med 5,9 procent i forhold til 2023.

I en tiårig periode fra 2015 til 2024 er våbensalget steget 26 procent.

Især europæiske lande, der yder støtte til Ukraine og føler sig truet af Rusland, har været med til at drive salget op. Det fortæller Jade Guiberteau Ricard, researcher hos Sipri, til AFP.

– Det er primært drevet af Europa, men alle områder er steget bortset fra Asien og Oceanien, siger Jade Guiberteau Ricard til AFP.

Flere europæiske våbenproducenter står ifølge rapporten over for vanskeligheder med at imødekomme den øgede efterspørgsel.

Kinesiske handelsrestriktioner på kritiske mineraler har blandt andet skabt udfordringer med at skaffe materialer.

Amerikanske virksomheder stod i 2024 næsten for halvdelen af det samlede våbensalg.

Af de 100 største våbenproducenter på verdensplan har 39 hjemme i USA – blandt andet de tre største, som sidste år var Lockheed Martin, RTX og Northrop Grumman.

Lockheed Martin producerer kampflyene F-35, som Danmark har indkøbt 27 af. 15 af dem er leveret, mens de sidste 12 ventes at ankomme inden udgangen af 2026.

Sammenlagt solgte de amerikanske virksomheder for 334 milliarder dollar – svarende til 2156,8 milliarder kroner – efter en omsætningsstigning på 3,8 procent i forhold til 2023.

De 26 europæiske producenter, der befinder sig på top-100-listen, omsatte sidste år for 151 milliarder dollar – 975 milliarder kroner. Salget er steget med 13 procent.

Rusland har to våbenvirksomheder blandt verdens 100 største. Det er Rostec og United Shipbuilding Corporation, som tilsammen omsatte for 31,2 milliarder dollar i 2024. Det svarer til 201,5 milliarder kroner.

Selvom de russiske virksomheder ifølge rapporten havde svært ved at skaffe komponenter på grund af internationale sanktioner mod Rusland, så var fremgangen i salget sidste år på 23 procent.

Sipri-rapporten bemærker også, at den russiske våbenindustri har svært ved at finde nok kvalificeret arbejdskraft til at understøtte Ruslands krigsmål.

Sipri er et uafhængigt internationalt forskningsinstitut med base i Sveriges hovedstad, Stockholm. Instituttet udgiver årlige rapporter om global våbenhandel og militærudgifter.

Ehlers sørger for Carolina-sejr i overtiden i NHL

Ishockeyspilleren Nikolaj Ehlers blev søndag helten for Carolina Hurricanes i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Danskeren scorede kampens eneste mål, da Carolina på egen is besejrede Calgary Flames med 1-0 i overtiden.

29-årige Ehlers lynede to minutter og 52 sekunder inde i overtiden, efter at danskeren selv havde ført pucken fremad banen.

Den danske profil afleverede til Taylor Hall til venstre for sig, inden han skøjtede videre og modtog pucken tæt foran mål, hvor han prikkede den ind bag gæsternes målmand.

I samme sekvens blev Ehlers væltet af en Calgary-forsvarer, men danskeren var på benene med det samme og kunne juble med holdkammeraterne.

Den ordinære kamp var endt 0-0, hvilket sikrede både Carolina og Calgary ét point. Med overtidsscoringen tager Carolina to point med fra opgøret, mens Calgary fortsat beholder det ene.

Nikolaj Ehlers skiftede før sæsonen til Carolina fra Winnipeg Jets, hvor han spillede i ti sæsoner.

Det tog lidt tid for den ellers målfarlige Ehlers at komme i gang med at score for sin nye arbejdsgiver.

Efter 11 målløse kampe kom forløsningen for fire uger siden med en scoring i en 3-0-sejr ude over New York Rangers. Sidenhen er det blevet til yderligere fire scoringer for Ehlers.

Trump er optimistisk omkring fredsaftale efter besøg fra Ukraine

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at der er en god chance for en aftale mellem Rusland og Ukraine efter de seneste samtaler mellem USA og Ukraine i den amerikanske delstat Florida.

Det siger Trump til journalister om bord på præsidentflyet Air Force One natten til mandag dansk tid.

– Ukraine har nogle vanskelige små problemer, siger Trump og henviser til en korruptionssag, der i slutningen af november fik den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, til at trække sig fra posten.

– Men jeg tror, at der er en god chance for, at vi kan indgå en aftale, siger Trump videre.

Efter flere timers forhandlinger, som begge parter kaldte produktive, lød det søndag aften fra USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at der stadig mangler at blive udført en del arbejde.

– Det er sensitivt. Det er kompliceret, sagde han.

Mødet finder sted, forud for at USA’s særlige udsending Steve Witkoff besøger Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva tirsdag.

– Der er mange dele, der kan rykke sig, og der er naturligvis en anden part involveret her, som skal være en del af ligningen. Det fortsætter senere på ugen, når Witkoff rejser til Moskva, sagde Rubio.

En kilde i den ukrainske delegation beskrev samtidig samtalerne i Florida som “ikke nemme”.

En unavngiven kilde, der er bekendt med udviklingen, fortæller, at “amerikanerne virkelig ønsker, at de endelige punkter bliver aftalt” forud for samtalerne mellem USA og Rusland i Moskva.

USA fremlagde tidligere i november et udkast til en fredsplan på 28 punkter, der var udarbejdet uden input fra hverken Europa eller Ukraine. Efter kritik fra både Europa og Ukraine er udkastet blevet modificeret.

Det er fortsat uklart, hvad det nye udkast indeholder.

AFP

64-årig mand død efter påkørsel på Kildekrog Station

En 64-årig mand er afgået ved døden efter en togpåkørsel på Kildekrog Station ved Hornbæk søndag aften.

Det oplyser Lee Skeen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

– En mand var ude på skinnerne og blev ramt af toget.

– Vi har ikke ud fra rapporten kunnet klarlægge, præcis hvorfor han befandt sig på skinnerne, andet end at vi ikke mistænker, at der er sket noget kriminelt, siger han.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.10.

Lee Skeen kan ikke oplyse meget mere end det, da politiet ikke har mange oplysninger om episoden.

I forbindelse med påkørslen blev togtrafikken standset, lyder det fra vagtchefen.

– Vi underrettede en undersøgelsesvagt ved Banedanmark, og Havarikommissionen blev også tilkaldt. Desuden har vi lavet nogle undersøgelser ude på stedet, siger han.

Togtrafikken er siden genoptaget.

Myndighederne skal mandag undersøge hændelsen yderligere, oplyser Lee Skeen.

Mandens pårørende er underrettet.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]