Seneste nyheder

Andreas Kron skal alligevel ikke køre sommerens Tour de France.

Det skriver danskerens hold, Uno-X, på cykelholdets hjemmeside.

Kron var ellers i første omgang blandt de otte ryttere, som det norske hold havde udtaget, men sygdom forpurrer nu deltagelsen.

I det franske optaktsløb Tour Auvergne-Rhône-Alpes udgik danskeren på sidste etape 14. juni med sygdom.

– Da jeg blev udtaget tirsdag, var det, fordi vi oprigtigt troede, at jeg kunne blive klar, og jeg glædede mig virkelig til at køre Tour de France med holdet, siger Andreas Kron.

– Desværre har min krop ikke reageret, som vi havde håbet på efter sygdommen, og med det tilbagefald, jeg har haft de seneste dage, er det den rigtige beslutning. Tour de France er ikke et løb, hvor man skal starte, hvis man ikke er på sit bedste, og lige nu er jeg ikke, hvor jeg skal være.

Andreas Kron har kørt et enkelt Tour de France. I 2022 kørte han løbet for Lotto og opnåede en fjerdeplads som sit bedste etaperesultat.

I denne sæson har Kron blandt andet leveret en samlet femteplads i Tour Down Under og en niendeplads i den italienske grusklassiker Strade Bianche.

Med Tour-afbuddet retter Kron i stedet fokus mod efterårets grand tour.

– Vuelta a España er et løb, der betyder meget for mig, og efter at have vundet en etape i 2023, er det naturligvis en stor motivation at tage tilbage og forsøge at vinde endnu en, siger danskeren.

Norske Anders Halland Johannessen afløser Kron på det norske Tour-hold, der stadig har dansk repræsentation i form af Anthon Charmig og Magnus Cort.

Med tre danske deltagere ville der uundgåeligt være en ren dansk duel i gruppespillet i håndboldkvindernes Champions League i den kommende sæson, og nu står det klart, hvem der er havnet i armene på hinanden.

Ved fredagens lodtrækning blev både Nykøbing Falster Håndboldklub og Odense Håndbold placeret i gruppe B, mens Team Esbjerg blev placeret i gruppe A.

Danmark er den eneste nation med tre deltagere i det indledende gruppespil. Hvis kun to hold fra samme land deltager, kan de ikke havne i gruppe sammen.

I gruppe B får NFH og Odense selskab af både franske Metz og ungarske Györ, der for under tre uger siden mødtes i Champions League-finalen med Metz som vinder.

Gruppens øvrige hold er Bistrita (Rumænien), Podravka (Kroatien), Storhamar (Norge) og Blomberg-Lippe (Tyskland).

Team Esbjerg skal møde Bucuresti (Rumænien), FTC (Ungarn), Brest (Frankrig), Krim (Slovenien), Dortmund (Tyskland), Sola (Norge) og Buducnost (Montenegro) i gruppe A.

Efter de 14 spillerunder i gruppespillet avancerer i alt 12 af 16 hold til knockoutfasen. Nummer et og to i hver gruppe går direkte i kvartfinalen, mens nummer tre, fire, fem og seks går i playoffrunden.

Kvindernes Champions League blev senest vundet af et dansk hold i 2010, da Viborg HK gik hele vejen.

Også på herresiden blev der fredag trukket lod til det indledende gruppespil med tre danske deltagere.

Herrernes Champions League har dog skiftet turneringsformat, så de i alt 24 deltagere spredes ud i seks indledende grupper med fire hold i hver gruppe. De to bedste i hver gruppe kvalificerer sig til et nyt gruppespil før knockoutfasen.

Lodtrækningen ser bedst ud for danmarksmesteren Aalborg Håndbold, der også var seedet i øverste lag, mens både GOG og Skanderborg AGF nok må tage til takke med rollen som underdog i gruppespillet.

Aalborg Håndbold havnede i gruppe C sammen med PSG (Frankrig), Zagreb (Kroatien) og Celje (Slovenien).

GOG blev trukket ud i gruppe D sammen med Sporting (Portugal), Pick Szeged (Ungarn) og Kristianstad (Sverige).

Skanderborg AGF røg i gruppe E sammen med Barcelona (Spanien), Montpellier (Frankrig) og Bucuresti (Rumænien).

I marts meddelte Europas største bilproducent, Volkswagen, at man vil skære 50.000 stillinger væk inden 2030.

Det antal kan blive fordoblet, skriver det tyske medie Manager Magazin på baggrund af anonyme kilder. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Volkswagen overvejer dermed at nedlægge op mod 100.000 arbejdspladser.

På verdensplan har tyske Volkswagen omkring 680.000 ansatte.

Nedskæringerne skyldes ifølge AFP, at selskabet kæmper med høje omkostninger, amerikanske toldafgifter og hård konkurrence – især fra Kina – inden for elbilmarkedet.

Ifølge Manager Magazin kan op mod fire fabrikker i Tyskland også blive lukket.

Det drejer sig om Volkswagen-fabrikker i Hannover, Zwickau og Emden samt en Audi-fabrik i Neckarsulm.

Volkswagen-koncernen omfatter ud over bilerne med samme navn også Audi, Skoda og Porsche.

Den voldsomme hedebølge i Europa får nu konsekvenser for weekendens store prideoptog i Paris. Det er nemlig blevet aflyst. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Det er det lokale politi, der har bedt arrangørerne om at droppe arrangementet. De frygter nemlig, at de mange tusinde deltagere i varmen vil skabe et for stort pres på sundhedssystemet. Anouk Veyret, som er en af lederne af organisationen Inter-LGBT, fortæller, at de nu overvejer at afholde optoget til september i stedet.

Den danske tennisspiller Clara Tauson skal i første runde af grand slam-turneringen Wimbledon møde grækeren Maria Sakkari.

Det står klart efter fredagens lodtrækning i det sydlige London.

Sakkari var tilbage i 2022 nummer tre på verdensranglisten, men er nu rangeret som nummer 39.

Det er første gang, at Tauson og Sakkari tørner sammen på WTA Touren.

24.-seedede Tauson skal i tilfælde af åbningssejr møde enten ukraineren Anhelina Kalinina eller Kamilla Rakhimova fra Uzbekistan i anden runde.

Holder seedningen frem til tredje runde, skal Tauson møde den 13.-seedede italiener, Jasmine Paolini, der nåede finalen i både French Open og Wimbledon i 2024, hvor hun var oppe som nummer fire i verden.

Tauson ligger aktuelt nummer 25 efter nogle svære måneder med skader og nederlag på stribe.

Den 23-årige dansker fik dog vendt bøtten med to fine sejre i Bad Homburg i denne uge.

Tauson er eneste danske islæt i den ikoniske græsturnering. Holger Rune havde håbet at være tilbage, men måtte udsætte sit comeback. August Holmgren tabte i anden runde af kvalifikationsturneringen, hvor Elmer Møller ikke prioriterede at stille til start.

Wimbledons hovedturnering begynder på mandag og afvikles over to uger.

En saudiarabisk mand er blevet idømt livstid i fængsel efter et angreb mod et julemarked i den tyske by Magdeburg i 2024.

Her kørte manden en lejet BMW-bil ind i en menneskemængde på markedet i den østlige del af Tyskland.

En niårig dreng samt fem kvinder mellem 45 og 75 år blev dræbt.

Over 300 personer blev såret.

Manden, der er omtalt som Taleb A., har ifølge landets myndigheder en historie med “anti-islam-retorik og sympatier med den yderste højrefløj”.

Tysklands daværende indenrigsminister, Nancy Faeser, beskrev i januar 2025 den 50-årige som “massivt islamofobisk og tæt forbundet til højreorienterede ekstremistiske ideologier”, skriver AFP.

I juli 2025 kom det desuden frem, at den tiltalte har sendt breve til ofrene for angrebet. Det skrev lokalmediet Magdeburger Volksstimme.

I brevene, som der skal være sendt mindst fem af, bad Taleb A. om undskyldning og beskrev handlingen fra sit perspektiv. Modtagere af brevene beskrev dem som usammenhængende.

I brevene skal han have advaret om “farlige muslimske immigranter”. Det gjorde han også på sociale medier inden angrebet.

Taleb A. ankom til Tyskland i 2006 og fik flygtningestatus ti år senere.

Fra 2020 og frem arbejdede han som psykiater.

Anklagemyndigheden siger fredag, at manden havde planlagt angrebet mod julemarkedet lang tid før, det blev udført.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Taleb A. forfulgte ifølge anklagemyndigheden ikke nogen egentlige ideologiske mål, men handlede primært ud fra personlige motiver, lyder det.

– Den tiltalte var og er kun optaget af sig selv, siger anklagemyndigheden ifølge det tyske nyhedsbureau.

Ifølge dpa har en “psykiatrisk ekspert” desuden vurderet manden til at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse og et enormt behov for opmærksomhed.

Politiet i Paris har bedt arrangørerne bag flere offentlige begivenheder, som skulle afholdes i løbet af weekenden, om at aflyse på grund af hedebølge.

Det gælder blandt andet et pride-optog som skulle afholdes i Paris lørdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere end fire ud af ti danskere har nu mere end 1000 kroner i kontanter liggende derhjemme. Det er det højeste niveau i flere år. Det viser en ny analyse fra Nationalbanken. De mange sedler og mønter bliver dog sjældent brugt i butikkerne. Langt de fleste ser nemlig pengene som et nødberedskab. Og det er en god idé at have et alternativ klar. Det seneste år har der nemlig været flere store nedbrud hos Nets. Derfor er det positivt, at flere danskere har kontanter liggende, hvis kortbetalingen svigter. Det siger nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.

INFO: Ritzau liveblogger om hedebølgen i Danmark.

Bloggen begynder klokken 10.30.

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cWgc

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a3e0099160ab2f09ef2523e”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

En ansat hos Berlingske, der i sidste måned blev hjemsendt på grund af “fejlagtig brug af et AI-værktøj”, kan vende tilbage til sit arbejde.

Det skriver avisen selv fredag.

Efter hjemsendelsen er den ansattes øvrige artikler siden årsskiftet blevet undersøgt af en ekstern konsulent.

Der er ikke fundet yderligere fejl som følge af fejlagtig brug af et AI-værktøj end dem, der førte til hjemsendelsen.

Flere end fire ud af ti danskere har en kontantbeholdning på mere end 1000 kroner.

Det viser en ny analyse fra Nationalbanken. Tallene stammer fra 2025.

Niveauet for danskere med kontanter er dermed på det højeste niveau, siden Nationalbanken begyndte at lave opgørelsen i 2017.

Her havde 34 procent kontanter derhjemme.

I 2023, hvor den seneste opgørelse blev lavet, havde 33 procent en kontantbeholdning.

Samtidig viser analysen, at 69 procent af dem, der har en kontantbeholdning på over 1000 kroner, ser den som et beredskab.

I 2023 var tallet 63 procent.

På trods af stigningen betaler færre med kontanter i butikker. I 2025 blev kontanter brugt til ni procent af alle fysiske betalinger. Til sammenligning udgjorde kontanter 11 procent af fysiske betalinger i 2023.

Forsyningsselskabet Hofor opfordrer alle sine kunder til at spare på vandet i varmen.

Hvis ikke forbruget sænkes, kan der opstå vandmangel.

Det skriver Hofor i en pressemeddelelse.

– Vi bruger rigtig meget vand i øjeblikket, og det presser vandforsyningen. Hvis det høje forbrug fortsætter, så har vi udsigt til vandmangel i hovedstadsområdet, siger Anne Scherfig, som er områdechef for vandplanlægning i Hofor, i meddelelsen.

Hofor leverer blandt andet vand, varme og bygas til omkring en million mennesker i hovedstadsområdet.

Anne Scherfig uddyber, at Hofor lige nu godt kan levere vand til alle.

Men hvis et vandværk eksempelvis tvinges til at lukke eller det bliver endnu mere tørt, og der derfor skrues yderligere op for vandforbruget, kan det blive et problem, lyder det.

Hofor opfordrer særligt folk til at spare på vandet i haven.

Et af rådene er, at lade være med at vande sin græsplæne. Græsset bliver grønt igen, når det bliver regnvejr, lyder det.

De danske kystlivreddere forventer nogle travle dage på strandene, når høj varme rammer landet i weekenden.

Men livredderne er godt klædt på og glæder sig, fortæller kystlivredningschef ved TrygFonden Kystlivredning Anders Myrhøj.

– Vi forventer et kæmpe rykind, men det at komme ned og dyppe sig bliver også nødvendigt for mange.

– Heldigvis er vinden ikke så slem, så vi ser nok mest ind i, at folk kommer i problemer på land med dehydrering, hedeslag og solstik, siger han.

Livredderne kan udøve førstehjælp og er uddannet i, hvordan de skal behandle folk, der får det for varmt. Den del er der styr på, slår Anders Myrhøj fast.

Til gengæld kan mængden af mennesker sende livredderne på overarbejde.

– Vi forventer, at de mange menneskemængder kan skabe forvirring derude, fordi folk bliver hurtigere væk fra hinanden, så det bliver en større del af arbejdet.

Derudover vil livredderne også bruge tid på at gå rundt på strandene for at tale med badegæsterne og holde øje med, om nogle ligger og får det dårligt.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om hedebølge for weekenden. Det gælder for stort set hele landet, hvor der mange steder ventes temperaturer over 30 grader.

Til gengæld ser det ud til at blive nærmest vindstille, og det hæfter Anders Myrhøj sig ved, for vinden er “super vigtig, i forhold til hvilken badeoplevelse man får”.

– Vi er på strandene, fordi vandet er den store udfordring. Det er sekundært, at det så også er varmt, og at der derfor er flere besøgende. Men det er naturen, der dikterer, hvor farligt det er at gå i vandet, og om man kan klare sig selv, siger han.

I Københavns Kommune øger man beredskabet fredag, lørdag og søndag ved de mest besøgte badezoner. Derfor indsætter de ekstra livreddere ved blandt andet Amager Strand, lyder det i en pressemeddelelse.

Også Havneværterne, som er en sejlende livredderpatrulje i København, er ekstra til stede på vandet i forbindelse med studenterfejringer.

Anders Myrhøj opfordrer til at besøge strande, der er bemandet med livreddere, som kan holde øje.

Derudover skal man søge skygge, når man kan, eller selv medbringe skygge i form af for eksempel en parasol.

Medbring også ekstra væske, lyder rådet.

Den nye justitsminister, Nicolai Wammen, vil have politiet til at ændre den måde, de henlægger sager på. Men det bliver svært uden flere penge og flere betjente. Det vurderer Heino Kegel, der er formand for Politiforbundet. Ministerens udmelding kommer, efter at Rigsrevisionen for nylig rettede hård kritik af politiet. De fandt nemlig tusindvis af sager, som politiet havde droppet, uden at der reelt var foretaget en efterforskning. Heino Kegel er enig i, at der skal ske ændringer. Men han understreger, at politiet mangler ressourcer og er tvunget til at prioritere benhårdt. Derfor kræver det flere politifolk, lyder det.

Det er helt i orden, at den nye justitsminister, Nicolai Wammen (S), vil ændre praksis om politiets henlæggelse af sager. Men det er svært at ændre noget afgørende, hvis der ikke kommer bedre forhold i form af økonomi og flere politifolk.

Det vurderer Heino Kegel, formand for Politiforbundet, som organiserer alle polititjenestemænd.

– Det kommer ikke bag på os, og det er med rette, at han (Nicolai Wammen, red.) fremhæver, at han har et ønske om, at der skal ændres fremadrettet. Det, tror jeg, vi alle kan være enige i. Både i forhold til den uensartethed, der er på området, men også en forholdsvis overdrevet brug af undersøgelsesnumre.

– Men når det er sagt, ændrer det ikke ved de grundlæggende udfordringer i dansk politi. At man er nødt til at lave benhårde prioriteringer, fordi man har for få ressourcer, siger Heino Kegel.

Nicolai Wammen har reageret på den kritik, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne for nylig kom med af politiet.

I to beretninger konkluderede Rigsrevisionen, at politiets praksis om henlæggelse af sager om personfarlig og økonomisk kriminalitet var “meget utilfredsstillende”.

Sidste år var han blandt favoritterne til at vinde VM i ironman, men sygdom forpurrede hans forsøg på at erobre verdenstronen.

Siden har der været stille om toptriatleten Magnus Ditlev, som har døjet med en knæskade og sygdom i 2026.

Søndag får han langt om længe sæsondebut, når EM afvikles under hedebølgen i Frankfurt.

– Det har været uheld på uheld, konstaterer han fra lufthavnen i Malaga før afgangen til den tyske storby.

På en løbetur i februar pådrog danskeren sig en skade i knæet. Det tog flere uger at komme sig over den, men under en syv uger lang højdetræningslejr i USA mærkede han fremgang.

Derfor slog det også ekstra hårdt, da han et par dage før sin planlagte sæsondebut i Texas blev ramt af helvedesild.

Comebacket blev udsat til maj, men før det gik løs ved ironman-konkurrencen på Lanzarote, løb han på ny ind i sygdom. Endnu et afbud og endnu en skuffelse for nordsjællænderen.

– Det var nok nogle eftervirkninger af helvedesilden. Det kan godt sidde i kroppen i et stykke tid, forklarer han.

Nu er der – efter alt at dømme – ikke nogen skavanker tilbage.

De seneste fem uger er brugt på en højdetræningslejr i Sierra Nevada side om side med cykelstjerner som Remco Evenepoel og Tadej Pogacar, som forberedte sig til Tour de France.

– Kroppen har været ovenpå efter sygdommen og er igen begyndt at tage imod træning, som den skal. Det er gået bedre for hver dag. Men det er stadig spændende at se, hvor man står, når man ikke har kørt et race i lang tid og har været syg, siger den 28-årige dansker.

Søndagens EM afvikles under hedebølgen, som i denne uge rammer store dele af Europa. Temperaturer op mod 40 grader venter triatleterne på de 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb.

– Det bliver grimt, konstaterer Magnus Ditlev med et grin.

Men måske ikke så grimt, som det kunne være. Under højdetræningslejren i det sydlige Spanien har Ditlev både løbet og cyklet i lignende temperaturer, så han ved, hvad det kræver, for at pulsen ikke skal stikke helt af.

– Det handler meget om pacing. Man skal lytte godt til sin krop og sørge for at køle den godt ned undervejs. Det er heldigvis noget, jeg har været dygtig til tidligere. Jeg tror ikke, det er nogen ulempe for mig, at det bliver rigtig varmt.

– Men det tilføjer et usikkerhedselement. Fejlmarginen bliver mindre, og man kan ikke slippe afsted med at køre så hårdt som i køligere forhold, siger den tidligere VM-sølvvinder.

Konkurrencen begynder allerede klokken 6.20. Til den tid regner meteorologerne med noget mildere forhold.

INFO: Artiklen “NET/WEEKENDVEJR”, udsendt kl. 07:20 med overskriften “Varmerekord for juni fra 1947 kan blive slået i hed weekend” er korrigeret.

Det fremgik tidligere, at der var tale om den højeste temperatur målt i Danmark nogensinde. Det er ikke korrekt.

I rubrik, underrubrik, afsnit 1, 3 og 9 er det rettet, at varmerekorden gælder for temperaturer udelukkende målt i juni.

Manglende “en” tilføjet i afsnit 5.

Den voldsomme hedebølge, som lige nu rammer Europa, ville næsten være umulig uden menneskeskabte klimaforandringer. Det viser en ny analyse fra klimaforsker-gruppen World Weather Attribution. De høje temperaturer er nemlig 100 gange mere sandsynlige i dag, end de var for bare to årtier siden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Varmen rammer også Danmark her i weekenden, hvor vi kan få op til 35 grader. Dermed kan den gamle danske varmerekord for juni fra 1947 meget vel blive slået. Det oplyser Klaus Larsen, der er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Den hedebølge, som har ramt det vestlige Europa, ville stort set have været umulig uden menneskeskabte klimaforandringer.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse, som klimaforskere fra World Weather Attribution (WWA) har udført.

WWA er en sammenslutning af klimaforskere, der formidler den potentielle indflydelse af klimaændringer på ekstreme vejrhændelser.

Klimaforandringerne har gjort denne uges tårnhøje nattetemperaturer 100 gange mere sandsynlige, end de ville have været for blot to årtier siden, lyder det ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP i analysen.

– I det undersøgte område er denne hedebølge den mest voldsomme, der nogensinde er registreret, lyder det ifølge Reuters fra WWA.

En lignende hedebølge ville i juni 1976 have været 3,5 grader køligere end den nuværende.

– Klimaforandringerne bærer utvetydigt skylden, lyder det ifølge AFP.

Forskere har gennem mange års studier fastslået, at menneskeskabt global opvarmning gør hedebølger både mere sandsynlige og mere intense.

Udledningen af drivhusgasser – primært fra afbrænding af kul, olie og gas – har øget planetens gennemsnitstemperatur med omkring 1,4 grader i forhold til det præindustrielle niveau i det 19. århundrede.

Det har World Meteorological Organization (WMO), der er FN’s meteorologiske institut, konkluderet, skriver Reuters.

Europa er det kontinent i verden, hvor opvarmningen sker hurtigst.

Sydkorea vil uddanne en halv million droneoperatører for at imødegå truslen fra Nordkorea. Det oplyser landets forsvarsministerium fredag. Samtidig vil militæret producere 110.000 droner inden 2029. Droner skal nemlig være et universelt kampredskab. Det siger Sydkoreas forsvarsminister, Ahn Gyu-back. Han peger på, at billige droner i store antal ændrer den måde, som krige udkæmpes på. Det øgede fokus på droner sker på baggrund af erfaringer fra krigene i Ukraine og Mellemøsten. En højtstående embedsmand siger desuden til Reuters, at det sydkoreanske militær hurtigt vil anskaffe sig over 20.000 billige droner.