Seneste nyheder

Dansk politi havde ikke det nødvendige udstyr til at håndtere ulovlige droner i efteråret. Det erkender Rigspolitiet i en pressemeddelelse. Udmeldingen kommer, efter at Københavns Politi i dag torsdag har fremlagt en større efterforskning af mulige droner over Københavns Lufthavn i september sidste år. Politiet har nemlig hverken kunnet bekræfte eller afvise, om der faktisk var droner i luften. Derfor har Rigspolitiet nu oprustet på området. De har blandt andet indkøbt termiske kikkerter og særligt udstyr til at spore og fjerne droner. Samtidig er der oprettet et nyt netværk, så politikredsene hurtigere kan dele viden.

Københavns Politi har hverken kunnet bevise eller afvise, at der var droner i luftrummet over Københavns Lufthavn i september sidste år.

Det ændrer dog ikke ved, at det var naturligt, at situationen blev taget “meget alvorligt”, lyder det fra justitsminister Nicolai Wammen (S).

Det oplyser han i et skriftligt svar til Ritzau, efter at politiet torsdag har holdt pressemøde om efterforskning af mulige droneobservationer, der var over Københavns Lufthavn 22. september sidste år.

Justitsministeren peger på, at myndighederne i Danmark stod på “et bagtæppe af blandt andet cyberangreb mod flere europæiske lufthavne samt luftrumskrænkelser i Polen”.

Derudover nævner han også, at der på daværende tidspunkt var et forestående EU-topmøde i København med besøg af europæiske stats- og regeringschefer.

– Jeg mener derfor, at det var helt naturligt, at myndighederne og regeringen tog situationen meget alvorligt, skriver Wammen.

Det stod klart sidste efterår, at dansk politi ikke havde de fornødne kapaciteter til at håndtere mulige ulovlige droneaktiviteter.

Det erkender Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer, efter at Københavns Politi torsdag har fremlagt resultaterne af sin efterforskning af mulige droneobservationer over Københavns Lufthavn i september 2025.

– Hændelserne i september 2025 gjorde det tydeligt, at politiets samlede kapaciteter til at håndtere dronehændelser ikke var tilstrækkelige, lyder det.

Rigspolitiet tilføjer, at politiet siden har oprustet på området med mere og bedre udstyr til blandt andet detektering og neutralisering af droner samt uddannelse af politifolk i brugen af det nye udstyr.

– Rigspolitiet har blandt andet indkøbt termiske kikkerter, som er sendt ud i politikredsene. Derudover har Rigspolitiet indkøbt andet udstyr til at detektere, identificere og spore droner.

– Samlet skal udstyret bidrage til, at politiet i højere grad kan kvalificere anmeldelser og skelne mellem det, der ikke er mistænkeligt, det, der er ulovligt, og det, der potentielt udgør en udfordring i politimæssig sammenhæng, skriver Rigspolitiet.

Derudover har Rigspolitiet indkøbt “basalt nedtagningsudstyr”.

Københavns Politi har trods en omfattende efterforskning hverken kunnet be- eller afkræfte, at der var droner i luften over Københavns Lufthavn.

I tiden efter de mulige droner over Københavns Lufthavn modtog politiet anmeldelser om droneobservationer mange andre steder i landet – herunder over Billund Lufthavn, Aalborg Lufthavn og flere militærområder.

Ingen politikredse har dog bevist, at der faktisk var tale om droner.

Lokaltog forlænger den reducerede køreplan i weekenderne og om natten fra den 29. juni og resten af sommeren på flere strækninger.

Det skriver Lokaltog i en pressemeddelelse.

Stig Allan Nielsen, der er driftsdirektør i Lokaltog, kalder det beklageligt, men siger, at de er nødt til at forlænge den reducerede køreplan.

– Men vores vigtigste ansvar er at sikre en drift, som er stabil, sikker og til at stole på, siger han i pressemeddelelsen.

Retten på Frederiksberg frifinder smykkekoncernen Pandora i en civil sag, hvor Jesper Laustrup Nielsen – også kendt som Kasi-Jesper – krævede, at Pandora skulle betale ham over 800 millioner kroner.

Det betyder, at Kasi-Jesper og hans familie ikke kommer til at kunne føre en decideret retssag mod Pandora.

Sagen, som Retten på Frederiksberg har taget stilling til, tager sit udspring i virksomheden Pandora CWE, der står for Central Western Europe.

Jesper Laustrup Nielsen og hans familie etablerede virksomheden sammen med Pandora i 2010.

I efteråret 2010 købte Pandora hele selskabet, og samarbejdet mellem Pandora og Jesper Laustrup Nielsen og hans familie ophørte.

Efterfølgende opstod der en tvist om en såkaldt earn out-aftale, der betød, at familien fik mulighed for at få en del af indtjeningen i Pandora CWE frem mod 2015.

Men da den aftale skulle opgøres, stod det klart, at resultaterne i Pandora CWE havde svigtet, og at der ikke var nogen penge til familien.

Retten slår fast, at parterne i ejeraftalen fra 2010 er Pandora og Jesper Laustrup Nielsens tidligere selskab Kasi Aps, der er gået konkurs.

Et eventuelt krav mod Pandora ville derfor skulle gå til Kasi Aps.

Derfor har retten fundet, at Kasi-Jesper og hans selskab ikke har nogen retlig interesse i sagen.

Retten har derfor ikke taget stilling til, om kravet på de mere end 800 millioner kroner er berettiget.

Både skifteretten og Østre Landsret har afvist at genoptage boet efter Kasi Aps.

Derudover lægger retten vægt på, at der tidligere har været en voldgiftssag mellem Pandora og Kasi Aps, som blev afsluttet, da Kasi Aps gik konkurs.

Resultatet af den sag blev også, at Kasi-Jesper og familien ikke havde krav på flere penge fra Pandora.

En voldgiftssag giver mulighed for at løse en tvist uden om domstolene. Det er en form for privat ret.

Jesper Laustrup Nielsen og selskabet Dojaa Holding, som er ejet af hans forældre, skal desuden betale to millioner kroner i sagsomkostninger til Pandora.

Det er tre dommere ved Retten på Frederiksberg, der har taget stilling til sagen. De er enige om sagens udfald.

Sagen er blevet behandlet over to retsdage.

Københavns Politi kan hverken bevise eller afvise, at der fløj droner rundt over Københavns Lufthavn i september. Dengang blev flytrafikken ellers indstillet i fire timer. Det oplyser politiet på et pressemøde torsdag. Chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi fortæller, at efterforskningen har været omfattende. Selvom dronerne ikke kan bevises, har politiet dog registreret ukendte flyvende enheder med en fart på over 100 kilometer i timen. Kort efter hændelsen udtalte politiet ellers, at en kapabel aktør formentlig stod bag. Men nu lyder det fra chefpolitiinspektøren, at politiet ikke var tydelige nok med deres forbehold.

Ved vinter-OL i februar stiftede tilskuere bekendtskab med sportsgrenen ski mountaineering, der var på det olympiske program for første gang.

Og dem, der blev bidt af det, kan allerede godt begynde at glæde sig til om fire år.

Sportsgrenen, der kombinerer bjergbestigning og alpinskiløb, er nemlig tilføjet til det olympiske program for legene i 2030.

Det skriver Den Internationale Komité (IOC) på sin hjemmeside.

Trods sine kun 23 år har svenske Greta Thunberg i årevis været en verdensberømt aktivist.

Og med 16,8 millioner følgere på det sociale medie Instagram bemærkes det af mange, når hun deltager i aktioner rundtom i verden.

Derfor nåede det også ud til millioner, da hun i 2024 sammen med studerende fra Københavns Universitet indtog en af universitetets bygninger.

Ønsket var, at universitetet skulle boykotte samarbejdet med israelske universiteter.

I Københavns Byret, hvor hun og fem andre er tiltalt i forbindelse med aktionen 4. september 2024, fortæller hendes advokat, Tyge Trier, at Thunberg havde fem millioner visninger på et Instagram-opslag om aktionen.

Og den svenske aktivist er bevidst om, at budskaber når længere ud, når hun deltager.

– Det er en måde at sætte pres på institutioner og magthavere politisk, siger hun i retten torsdag.

Aktionen var arrangeret af den propalæstinensiske bevægelse Studerende mod Besættelsen.

Alle seks aktivister er i sagen tiltalt for husfredskrænkelse – altså for uberettiget at have skaffet sig adgang og taget ophold i et lokale i Museumsbygningen, der huser universitetets administration og rektorkontor.

Anklagemyndigheden går i sagen efter en bødestraf.

– Jeg fortryder det ikke. Jeg synes, at vi fik formidlet vores budskab tydeligt, siger Thunberg i retten.

Ved aktionen i 2024 gik flere end 20 studerende og Greta Thunberg ind i universitetets bygning tidligt om morgenen.

Inden længe blev politiet tilkaldt, og Thunberg og de fem andre tiltalte endte i et lokale sammen.

Det kom bag på aktivisterne, at politiet kom med politihunde. Da politiet lovede at holde hundene væk, gik de frivilligt med til at gå ud, har de studerende og Thunberg forklaret i retten.

I retten fortæller Greta Thunberg, at hun har deltaget i demonstrationer siden cirka 11-årsalderen.

Det var dog, da hun som 15-årig indledte sin skolestrejke for klimaet, at hendes aktivistiske karriere for alvor blev slået fast.

Hver fredag droppede hun skolen og troppede i stedet op foran det svenske parlament, Riksdagen, for at protestere.

Fænomenet blev verdensomspændende, og klimabevægelsen Fridays for Future blev til.

I sagen i Københavns Byret er det ikke kun aktionen på universitetet, som Thunberg er tiltalt for.

13. maj 2025 deltog hun sammen med andre aktivister i en demonstration, hvor de gik ind hos Maersk Tankers på Amager. Med rengøringsudstyr gik de ind for symbolsk at “gøre rent” hos virksomheden.

Aktionen her var del af en global bevægelse, hvor der i en uge særligt var aktioner mod Mærsk. Det var for at vise modstand mod selskabets transport af våben og fossile brændstoffer.

Ifølge Thunberg var det nødvendigt at gå ind i bygningen og ikke blive udenfor, da de har oplevet ikke at blive hørt.

– Vi har oplevet, at denne her slags aktioner (uden for bygningen, red.) ikke har fået dem til at lytte, og vi har en eksistentiel krise, hvor vi er nødt til at få dem til at lytte, siger hun torsdag i retten.

Både Greta Thunberg og de fem andre ønsker frifindelse i sagen. Der er også rejst subsidiære krav om at lade straffen bortfalde.

Dommen ventes først til efteråret.

Egentlig skulle sidste retsmøde være torsdag, men tidsplanen er skredet, og der er nu afsat yderligere retsmøder i september og oktober.

Dødstallet stiger efter nattens voldsomme jordskælv i Venezuela. Lige nu er 164 personer omkommet, mens knap 1000 er sårede. Det oplyser Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, ifølge nyhedsbureauet AFP. Natten til i dag blev landet ramt af to kraftige jordskælv, der har fået bygninger til at styrte sammen. Præsidenten forventer, at dødstallet vil stige endnu mere, fordi myndighederne mangler overblik over de hårdest ramte områder. Venezuela er nu erklæret i undtagelsestilstand. Samtidig meddeler flere lande og EU, at de sender redningshold og nødhjælp afsted for at hjælpe. Det skriver AFP.

Hjemmehjælpere og butiksassistenter har en øget risiko for at føde for tidligt. Faktisk har hjemmehjælpere en 35 procent højere risiko end de faggrupper, der har den laveste risiko. Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her har forskere for første gang kortlagt risikoen på tværs af brancher. Ifølge seniorforsker Karin Sørig Hougaard er det vigtigt at se på, om man kan styrke kvindernes arbejdsmiljø. Det siger hun i en pressemeddelelse. Forskningscentret understreger dog, at studiet ikke med sikkerhed kan fastslå en direkte årsagssammenhæng. Derfor er der behov for mere forskning.

Sverige har torsdag indgået en aftale om statsstøtte til opførsel af nye tre nye atomreaktorer i landet.

Det skriver SVT.

Reaktorerne skal bygges ved Ringhals atomkraft syd for Göteborg.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er det første gang, at Sverige bygger nye atomreaktorer i 50 år.

Regeringen har torsdag genfremsat et lovforslag om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande uden for EU.

Lovforslaget er et af 17 prioriterede lovforslag, som regeringen vil have behandlet i Folketingssalen i august eller september, inden Folketingets normale åbning i oktober.

Med lovforslaget skal beløbsgrænsen sænkes fra en minimumsløn på 552.000 kroner til 322.000 kroner om året for at få opholds- og arbejdstilladelse.

Det gælder dog kun for 16 lande uden for EU, og samtidig gælder ordningen kun for virksomheder, der er omfattet af en overenskomst under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) eller Dansk Arbejdsgiverforening.

Derfor kalder regeringen lovforslaget for en “overenskomstbaseret beløbsordning for certificerede virksomheder”.

Ordningen blev aftalt af den daværende SVM-regering i juni 2025.

Det skete efter længerevarende forhandlinger mellem de tre regeringspartier.

Efter aftalen blev indgået, erkendte daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) også, at der havde været uenigheder mellem partierne.

– Det er velkendt, at vi i Socialdemokratiet er mere kritiske over for udenlandsk arbejdskraft, end andre er, sagde han.

På den anden side havde særligt Moderaterne længe presset på for at få mere udenlandsk arbejdskraft.

Aftalen nåede dog aldrig at blive vedtaget i Folketinget, da statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev folketingsvalg inden.

Efterfølgende sagde Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, at han gerne havde set, at statsministeren havde ventet med valgudskrivelsen. Han begrundede det blandt andet med, at beløbsordningen ikke var vedtaget nu.

Men det er altså lykkedes Moderaterne og Socialdemokratiet at få de nye regeringspartnere, SF og De Radikale, med om bord, og derfor genfremsættes lovforslaget nu.

De 16 udvalgte lande, som der skal kunne rekrutteres fra, er lande som USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Indien, Brasilien og en række østeuropæiske lande uden for EU.

Da aftalen blev indgået i 2025, lød vurderingen, at arbejdsudbuddet ville blive øget med 550 personer i 2030.

Hos landets største erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv er der ros til den nye regering for at gennemføre beløbsordningen.

Lovforslaget er et afgørende skridt, som viser, at vi kan være med til at løse virksomhedernes behov for arbejdskraft, samtidig med at vi værner om de danske løn- og arbejdsvilkår og den danske model, siger Dansk Industris viceadministrerende direktør, Søren Kryhlmand i en skriftlig kommentar.

Fra Dansk Erhvervs direktør Morten Langager lyder det, at det er nødvendigt, at “se uden for EU’s grænser”, når der skal findes arbejdskraft.

– For vi er nødt til at adressere, at vi står over for en strid demografisk modvind, som kommer til at ramme ikke bare Danmark, men også resten af EU, siger han i en skriftlig kommentar.

En hedebølge, der i øjeblikket har tag i Europa, sætter stadig sit præg på flere lande.

I Spanien er der blevet registreret over 200 varmerelaterede dødsfald ifølge et statsligt overvågningsinstitut.

Dødsfaldene er sket fra den 21. til 24. juni, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP.

Frankrig slog natten til torsdag igen den natlige varmerekord efter allerede at have slået den tidligere på ugen. Det skriver nyhedsbureauet.

Natten til torsdag blev der nemlig målt 22 grader ifølge landets vejrstationer, hvilket er det højeste, siden målingerne begyndte i 1974.

Det slår den tidligere rekord, der blev målt natten til tirsdag på 21,6 grader.

Samtidig viser beregninger fra AFP, at mindst 101 millioner mennesker i Europa forventes at opleve temperaturer over 35 grader torsdag.

Også skolesystemet rundt omkring i Europa er påvirket af varmen.

13.500 skoler i Frankrig er enten lukkede eller har indført et særligt skema på grund af varmen torsdag. Det oplyser den franske undervisningsminister, Edouard Geffray, til Reuters.

Derudover er omkring 1000 skoler i Storbritannien lukkede eller har forkortet skoledagen. Myndighederne i landet oplyser, at fremmødet desuden er faldet på de skoler, der stadig holder åbent.

Hedebølgen i Europa har været værre end, hvad visse prognoser havde spået.

Jim Skea, som er formand for FN’s Klimapanel, IPCC, sagde onsdag ifølge AFP, at det ikke kan anfægtes, at kontinentet i fremtiden vil blive ramt af mere ekstremt vejr.

– Det er uundgåeligt, at vi kommer til at opleve mere af det, vi har set i løbet af de seneste dage, sagde han.

Hedebølgen kommer, efter at der også i foråret er blevet slået varmerekorder flere steder i Europa.

I Frankrig, England, Wales og Norge oplevede man de hidtil højeste gennemsnitstemperaturer for forårsmånederne.

FC Nordsjælland køber angriberen Alexander Lind af den italienske fodboldklub Pisa. Det oplyser FCN på sin hjemmeside. Lind var udlejet til FCN i det meste af sidste sæson.

Kernespørgsmålet i det såkaldte Elsam-kompleks handler om, hvorvidt elpriserne i 2003-2006 blev sat for højt af Elsam (nu Ørsted), og hvorvidt Elsam udnyttede sin dominerende position på elmarkedet.

Torsdag har Sø- og Handelsretten afsagt dom i en erstatningssag anlagt af seks selskaber. De er del af et større konsortium på 1004 selskaber, som samlet set kræver 4,4 milliarder kroner plus renter.

Stævningen blev udtaget for mere end 18 år siden. Få et overblik over sagen her:

* I 2000 dannes Elsam som en sammenlægning af seks jyske og fynske kraftværksselskaber.

* November 2005: Konkurrencerådet træffer afgørelse om, at det daværende Elsam i 2003 og 2004 har udnyttet sin dominans på markedet til at tage for høje priser for el i Vestdanmark. Sagen er kendt som Elsam II-sagen.

Afgørelsen stadfæstes i Konkurrenceankenævnet året efter. Og indbringes ikke for domstolene i første omgang.

* 2006: Elsam bliver efter en fusion en del af det nye DONG Energy.

* Juni 2007: Konkurrencerådet træffer afgørelse om, at priserne også i 2005 og 2006 er sat for højt.

I den forbindelse danner det daværende Energi Danmark (nu Mind Energy), OK, Nordjysk Elhandel (nu NE Holding) og Scanenergi (nu NRGi) et konsortium med henblik på at opgøre tabene og føre en erstatningssag.

Rådafgørelsen stadfæstes i Konkurrenceankenævnet året efter. Sagen er kendt som Elsam III-sagen og indbringes for domstolene.

* November 2007: Konsortiet stævner DONG Energy – det samlede erstatningskrav er 4,4 milliarder kroner.

* 2012: Efter flere år med forskellige retlige skridt fra parterne beslutter Sø- og Handelsretten, at erstatningssagen skal sættes på pause og afvente en afgørelse i konkurrencemyndighedssagen.

* August 2016: Efter et langvarigt forløb ved Sø- og Handelsretten får konkurrencemyndighederne medhold i Elsam III-sagen. Sagen ankes til Vestre Landsret.

* 2017: DONG Energy skifter navn til Ørsted. Datterselskabet Ørsted Bioenergy & Thermal Power er det datterselskab, som retssagen herefter føres mod.

* Maj 2018: Vestre Landsret ophæver konkurrencemyndighedernes afgørelse, da det ikke med fornøden sikkerhed er fundet bevist, at priserne er blevet sat unødigt højt. Myndighederne får afslag på ansøgning om at anke til Højesteret.

* September 2019: Som konsekvens af landsretsdommen i Elsam III-sagen indgår Ørsted og konkurrencemyndighederne forlig i Elsam II-sagen, hvor myndighederne afstår fra at gribe yderligere ind over for Ørsted.

* 2020: Sø- og Handelsretten frifinder Ørsted i erstatningssagen. Retten lægger vægt på landsretsdommen i Elsam III-sagen fra 2018 og vælger på den baggrund, at der ikke skal foretages en egentlig prøvelse af, om der er et erstatningsansvar. Dommen ankes til Vestre Landsret.

* September 2021: Vestre Landsret fejer Sø- og Handelsrettens dom af bordet og siger, at erstatningsspørgsmålet alligevel skal behandles.

* Marts 2023: Sø- og Handelsretten når frem til, at erstatningssagen kan gennemføres uden at involvere EU-Domstolen.

* Januar 2026: Sø- og Handelsretten indleder hovedforhandling i erstatningssagen – det sker, mere end 18 år efter, at Elsam blev stævnet i 2007.

* juni 2026: Ørsted frifindes – Sø- og Handelsretten finder ikke, at der er ført bevis for, at at det daværende Elsam har misbrugt sin dominerende stilling. Sagsøgerne har mulighed for at anke dommen.

Kilder: Danmarks Domstole, Ørsted, Elmarkedsmisbrug.dk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Ritzau.

Sent onsdag aften og tidligt torsdag er det lykkedes Mærsk at sejle to skibe ud af Hormuzstrædet. Det oplyser Mærsk på sin hjemmeside. Her skriver rederiet, at begge rejser var vellykkede, og at der ikke opstod problemer undervejs. Strædet har ellers været lukket for det meste skibstrafik, siden Iran lukkede det som modsvar på et angreb i slutningen af februar. Mærsk har nu tre skibe tilbage i Den Persiske Golf. I sidste uge underskrev USA og Iran en aftale, der blandt andet skal sikre, at Hormuzstrædet igen bliver åbnet for trafik.

Energiselskabet Ørsted er torsdag blevet frifundet for et erstatningskrav, som potentielt set kunne løbe op i milliarder af kroner.

Det er Sø- og Handelsretten, som har afsagt dom i sagen, der har verseret i mere end 18 år ved domstolene.

Et konsortium af energihandelsselskaber og slutbrugere med det tidligere Energi Danmark, som nu hedder Mind Energy, i spidsen har sagsøgt Ørsted med påstand om brud på konkurrencelovgivningen.

Det daværende Elsam, der siden blev til Dong og siden til Ørsted, misbrugte ifølge sagsøgerne sin position på elmarkedet til at opnå kunstigt høje priser på el i Vestdanmark, mener sagsøgerne.

Men det er der ikke ført bevis for, lyder det i et kort resumé af dommen, som torsdag er offentliggjort på Sø- og Handelsrettens hjemmeside.

Selve dommen offentliggøres først senere.

I den aktuelle sag havde seks selskaber sagsøgt Ørsted med et krav om erstatning på 416 millioner kroner plus renter, hvilket ville løbe op i cirka 712 millioner kroner.

Det samlede konsortium består af 1004 selskaber, og samlet set løber kravet om erstatning op i 4,4 milliarder kroner plus renter, hvilket vil svare til cirka 7,5 milliarder kroner.

I en pressemeddelelse fra Ørsted lyder det kort:

– Ørsted er tilfreds med rettens afgørelse, som er i tråd med Ørsteds argumenter om, at sagsøgerne ikke havde ret til nogen erstatning.

Garder Benjamin Høye Thestrup modtager “Kongens Ur”.

Uret er en hædersbevisning, der gives til en værnepligtig garder i Livgarden ved afslutningen af tjenestetiden.

Benjamin Høye Thestrup modtager uret for at have udvist “et højt niveau af kompetence og holdning”.

Arrangørerne af tennisturneringen Wimbledon er skuffede. Flere ledende spillere planlægger nemlig at protestere over præmiepengene. Turneringen har ellers hævet præmiepuljen til omkring 557 millioner kroner. Men spillerne kræver cirka 50 millioner mere, da de ønsker en større del af overskuddet. Wimbledon afviser dog kravet og understreger, at de allerede investerer massivt i spillerne. Som protest vil spillerne begrænse deres tid med pressen til kun 15 minutter. Det gælder blandt andet på lørdag til en mediedag, inden turneringen går i gang på mandag.

Der er fundet flere nye stoffer i omløb herhjemme. Blandt andet cannabisprodukter tilsat syntetiske cannabinoider og nitazener, som er potente syntetiske opioider. Ifølge Sundhedsstyrelsen er stofmarkedet i konstant udvikling, skriver myndigheden i en pressemeddelelse. Her fremgår det også, at kokain er det mest udbredte centralstimulerende stof i landet. Samtidig offentliggør Sundhedsstyrelsen også nye målinger af spildevandet, som nu dækker halvdelen af befolkningen. Det giver et bedre billede af, hvilke rusmidler der bliver brugt, og om der er lokale forskelle.