Seneste nyheder

Oversvømmelser og jordskred har denne uge kostet mindst 84 personer livet på øen Sumatra i Indonesien.

Det oplyser redningsmyndigheder i området fredag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Her til morgen er antallet af omkomne opgjort til 62 personer, mens 95 personer er enten lettere eller alvorligt sårede, siger Ferry Walintukan, der er talsperson for politiet i provinsen Nordsumatra, til AFP.

Han oplyser videre, at mindst 65 personer fortsat er meldt savnet.

Walintukan fortæller, at myndighederne i provinsen i øjeblikket fokuserer på evakuering og assistance.

I dele af Nordsumatra er det fortsat ikke til at komme frem, ligesom kommunikationen til flere områder er nede.

– Forhåbentligt klarer vejret op, så vi kan sende helikopteren til de hårdest ramte steder, siger talspersonen.

I den nærliggende provins Vestsumatra er mindst 22 personer døde, mens 12 er meldt savnet, oplyser det lokale katastrofeagentur.

Det er et voldsomt uvejr, der har udløst oversvømmelser og jordskred. Uvejret har også taget menneskeliv og indespærret indbyggere i deres hjem i både dele af Thailand og Malaysia.

Thailands regering oplyste torsdag ifølge Reuters, at mindst 55 personer er døde som følge af det voldsomme vejr, mens to har mistet livet i Malaysia.

I det sydlige Thailand er der ikke mere plads i det lighus, der indtil videre primært bliver brugt til at opbevare de afdøde efter oversvømmelserne. Det fortæller en af lighusets medarbejdere fredag morgen til AFP.

– Lighuset har overskredet sin kapacitet, så vi har brug for mere, siger Charn, der ikke oplyser sit efternavn, til mediet.

Medarbejderen fortæller, at myndighederne har kørt tre kølebiler til lighuset for at have nok kapacitet til opbevaringen af ligene.

Efter skuddrabet på en ung soldat i Washington D.C. er flere organisationer bekymrede for personer, der har søgt tilflugt i USA.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

En kvindelig soldat fra den amerikanske nationalgarde døde torsdag, efter at hun dagen før var blevet skudt af en formodet 29-årig afghansk mand nær Det Hvide Hus.

– Denne persons isolerede og voldelige handling bør ikke bruges som en undskyldning til at definere og forringe et helt samfund, siger Shawn VanDriver, direktør i organisationen AfghanEvac, ifølge Reuters.

AfghanEvac er en organisation, der hjalp med at genbosætte afghanere i USA, efter amerikanerne trak sig ud af Afghanistan i 2021 efter to årtier.

Mange afghanere havde assisteret USA under krigen i Afghanistan og var sårbare over for repressalier fra Taliban, da USA forlod landet.

AfghanEvac fortæller AP, at mange afghanere i USA er bange for at forlade deres hjem af frygt for at blive tilbageholdt af immigrationsmyndighederne eller udsat for hadefuld tale.

– De er skrækslagne. Det er vanvittigt, siger Shawn VanDriver ifølge AP.

– Folk opfører sig fremmedfjendsk på grund af én forstyrret mand. Han repræsenterer ikke alle afghanere. Han repræsenterer sig selv, tilføjer han.

Også organisationerne Displaced International og World Relief opfordrer myndighederne i USA til ikke at dømme andre urimeligt på baggrund af en persons handling, skriver AP.

En 29-årig afghansk statsborger, der arbejdede sammen med amerikanerne under krigen i Afghanistan, er mistænkt for at stå bag onsdagens skyderi.

To medlemmer af USA’s nationalgarde blev skudt nær Det Hvide Hus i Washington D.C. Den kvindelige soldat er siden død af sine kvæstelser, mens hendes mandlige kollega fortsat er i kritisk tilstand.

De amerikanske myndigheder – med USA’s præsident, Donald Trump, i spidsen – insisterer på, at den mistænkte gerningsmand kom ind i USA på grund af en lempelig asylpolitik i kølvandet på den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan under USA’s tidligere præsident Joe Biden.

Den mistænkte gerningsmand søgte asyl under Biden-administrationen, men hans ansøgning blev godkendt i år under Trump efter en grundig sikkerhedsgodkendelse, oplyser AfghanEvac.

Efter skyderiet sagde Trump, at hans administration ville gennemgå alle, der kom ind i landet under tidligere præsident Joe Biden.

Den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas har torsdag midlertidigt udelukket Guinea-Bissau fra organisationens beslutningsprocesser.

Det skriver Ecowas torsdag aften i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen er taget på et ekstraordinært møde og sker som følge af militærets nylige magtovertagelse i det vestafrikanske land.

Organisationen samarbejder med EU og har typisk været et bindeled mellem vestafrikanske lande og det globale nord.

Ecowas fordømmer militærets magtovertagelse og opfordrer gruppe af officerer, der står bag den, til at lade landets nationale valgkommission offentliggøre resultatet af et omstridt præsidentvalg, der blev afholdt i weekenden.

Efter planen skulle valgresultatet have været offentliggjort torsdag, men det er ikke sket.

Torsdag aften er den afsatte guineabissauiske præsident Umaro Sissoco Embaló desuden ankommet til nabolandet Senegal med fly.

Det er sket efter indgriben fra Ecowas, oplyser Senegals udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Embaló blev onsdag afsat og anholdt i forbindelse med officerernes magtovertagelse.

Officererne sagde samme dag, at de havde besluttet at tage magten, fordi der – ifølge dem – havde været forsøg på valgfusk.

Desuden hævdede de, at politikere i landet i samarbejde med narkobaroner havde udarbejdet en plan om at destabilisere Guinea-Bissau.

Landets militær udnævnte torsdag general Horta N’Tam som midlertidig præsident.

Generalen skal være præsident i et år, lød det torsdag. Det blev ikke uddybet, om der er planer om at afholde et valg efter den periode.

I valget var præsident Umaro Sissoco Embaló oppe imod Fernando Diaz, et nyt skud på den politiske stamme, som var endt med at være Embalós største konkurrent.

Der foregår udbredt smugling af stoffer, og der har igennem de seneste årtier været flere militærkup i landet med lidt over to millioner indbyggere.

Brandalarmerne svigtede, da der brød brand ud i et boligkompleks i Hongkong, oplyser chefen for brandvæsnet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi fandt ud af, at alarmsystemerne i otte bygninger svigtede. Vi skrider til handling over for de ansvarlige leverandører, siger Andy Yeung, chef for brandvæsnet.

Mindst 128 mennesker er omkommet i den voldsomme brand, som brød ud onsdag.

79 mennesker meldes kvæstet, og der er fortsat omkring 200 savnede, siger Hongkongs sikkerhedschef, Chris Tang, ifølge Reuters.

– Vi kan ikke udelukke, at der bliver fundet flere omkomne, når politiet skal derind for at gennemføre en detaljeret efterforskning, siger han.

Tidligere fredag meldte myndighederne, at brandslukningsarbejdet var afsluttet.

Chris Tang tilføjer, at redningsarbejdet også er afsluttet. Ud af de 79 kvæstede er der 12 brandmænd. Hos en af dem er tilstanden alvorlig, siger myndighederne.

– Vi arbejder nu på at sikre, at temperaturen falder i bygningen, og når det er vurderet at være sikkert, skal politiet indsamle bevismateriale og efterforske videre, siger sikkerhedschefen.

Branden begyndte allerede natten til onsdag lokal tid, og siden da har brandfolk kæmpet med flammerne i de tårnhøje bygninger.

Redningsfolk har kæmpet mod intens varme, tæt røg og kollapsende stilladser og murbrokker, mens de har forsøgt at nå beboere, der frygtes at være fanget på de øverste etager i komplekset.

Det består af otte bygninger og omkring 2000 lejligheder, hvori der bor 4600 mennesker.

Bygningerne var ved at blive renoveret, da branden brød ud.

Vicebranddirektør Derek Chan oplyste tidligere fredag, at de fleste ofre er blevet fundet i to af bygningerne, mens brandfolk fandt overlevende i andre bygninger, skriver Reuters.

Tre mænd fra det byggefirma, der stod for renoveringen, er blevet anholdt og er under mistanke for uagtsomt manddrab.

Sikkerhedschef Chris Tang forklarer, at de foreløbige oplysninger indikerer, at flamingobrædder og bambusstilladset var medvirkende til, at branden spredte sig hurtigt.

Myndighederne mener, at branden opstod i et beskyttelsesnet.

Det er den dødeligste brand i Hongkong i næsten 80 år. I 1948 mistede 176 mennesker livet i en kraftig brand.

Hongkongs myndigheder vil efter dødsbranden inspicere alle boligområder, der gennemgår større renoveringer. Det har lederen af bystyret i Hongkong, John Lee, sagt.

USA vil meget snart begynde at stoppe mistænkte venezuelanske narkosmuglere på landjorden.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Du har sikkert bemærket, at folk ikke længere ønsker at levere ad søvejen, og vi vil også begynde at stoppe dem på land.

– Det vil begynde meget snart, siger Trump i en virtuel samtale med personale fra amerikansk militær.

Præsidenten giver ikke yderligere detaljer om, i hvilket land aktionerne kommer til at finde sted.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til, efter at USA har angrebet en række både i Det Caribiske Hav og oprustet militært i regionen.

Ifølge Trump tilhører bådene narkosmuglere, som er på vej til USA. Trump har tidligere truet med at iværksætte landoperationer for at bekæmpe den ulovlige narkohandel.

Mindst 83 personer har mistet livet i luftangrebene, som blandt andet er blevet kritiseret af FN. Der er ikke fremlagt nogen beviser på, at der var narkotika om bord på bådene.

Trumps administration siger, at den militære oprustning handler om at slå ned på narkosmuglere, der transporterer stoffer fra Latinamerika videre mod USA.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder derimod, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet, og at USA er ved at tage tilløb til kupforsøget ved at opruste militært i Caribien.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Trump har flere gange sagt, at han ikke går efter at vælte Maduro.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har beskyldt Maduro for at være leder af organisationen Cártel de los Soles, som USA vil stemple som en udenlandsk terrororganisation. Venezuelas præsident har afvist anklagerne.

En kvindelig soldat fra den amerikanske nationalgarde er død, efter at hun onsdag blev skudt i Washington D.C.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til fredag i en video, der bliver streamet live på Det Hvide Hus’ profil på det sociale medie X.

– For få sekunder siden fik jeg besked om, at Sarah Beckstrom fra West Virginia, der er en af de soldater, vi taler om – højtrespekteret, ung, en fantastisk person – hun er lige afgået ved døden. Hun er ikke længere iblandt os, siger præsidenten.

Embedsmænd fra Det Hvide Hus har tidligere oplyst, at Beckstrom var 20 år. Det skriver mediet BBC.

Hun var én af to soldater, der blev meldt i kritisk tilstand, efter at de onsdag blev skudt i den amerikanske forbundshovedstad.

Skyderiet fandt sted tæt på Farragut Square, som er et populært frokoststed for kontoransatte. Det ligger kun nogle gader fra Det Hvide Hus.

Ifølge embedsmænd fra Det Hvide Hus er den anden soldat en 24-årig mand, skriver BBC.

– Den anden, den unge mand, kæmper stadig for sit liv. Han er i meget dårlig forfatning, siger Trump i videoen natten til fredag.

En 29-årig mand er mistænkt for at stå bag skyderiet. Han er ifølge præsidenten afghansk statsborger og ankom til USA i september 2021.

– Monsteret, der gjorde det her, er også i kritisk tilstand, men ham vil vi slet ikke tale om, siger præsidenten.

Manden kom ifølge en unavngiven embedsmand fra USA’s justitsministerium til USA på et særligt visumprogram for afghanere, der havde assisteret USA under krigen i Afghanistan.

Embedsmænd har desuden fortalt BBC, at den 29-årige i Afghanistan arbejdede sammen med den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

I videoen natten til fredag holder præsidenten et billede frem, der er taget i et af de fly, der fragtede folk ud af Afghanistan i forbindelse med USA’s tilbagetrækning fra landet i 2021.

– Sådan her så det ud, da de kom ind. Det var et galehus. Kan I huske det? Et fuldkomment galehus. Folk var stuvet sammen i flyet. De hårdeste, ondeste og mest fysisk overlegne kom med flyet, siger han.

USA’s statsborgerskabs- og immigrationskontor (USCIS) meddelte kort efter skudepisoden onsdag, at behandlingen af alle ansøgninger fra afghanske statsborgere var blevet stoppet.

Torsdag meddelte USCIS desuden, at at alle permanente opholdstilladelser – også kendt som et green card – fra 19 lande, heriblandt Afghanistan, vil blive tjekket efter.

USA’s præsident Donald Trumps administration meddeler torsdag, at alle permanente opholdstilladelser – også kendt som et green card – fra en række lande vil blive tjekket efter.

Det skriver Joseph Edlow, der er direktør for USA’s statsborgerskabs- og immigrationskontor (USCIS), på X.

– På anmodning af præsidenten, har jeg bedt om en fuldskala genundersøgelse af alle green cards fra alle udlændinge, der kommer fra et land, der giver anledning til bekymring, skriver Edlow.

Udmeldingen kommer, efter at to medlemmer af USA’s nationalgarde onsdag blev skudt tæt på Farragut Square.

De to er i kritisk tilstand efter skudepisoden.

En talsperson for USCIS fortæller til nyhedsbureauet AFP, at der er tale om de samme 19 lande, som USA’s præsident i juni vurderede gav anledning til bekymring.

Derfor blev der indført helt eller delvist indrejseforbud for statsborgere fra disse lande.

De 19 lande er Afghanistan, Burundi, Cuba, Congo, Ækvatorialguinea, Eritrea, Haiti, Iran, Laos, Libyen, Myanmar, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Tchad, Togo, Turkmenistan, Venezuela og Yemen.

Den 29-årige mistænkte fra skyderiet i Washington kommer ifølge præsidenten fra Afghanistan.

– USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed er overbevist om, at den mistænkte er en udlænding, som kom ind i vores land fra Afghanistan, et helvede på jord, sagde Trump sent torsdag dansk tid.

– Han blev fløjet ind af Biden-administrationen i september 2021 på de berygtede flyvninger, som alle talte om.

USCIS meddelte samtidig, at behandlingen af alle ansøgninger fra afghanske statsborgere er blevet stoppet.

Skudepisoden har også fået Trump-administrationen til at beordre en omfattende gennemgang af alle flygtninge, der er kommet ind i landet under den tidligere præsident Joe Biden.

Det viser et internt regeringsnotat, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Ifølge notatet vil omkring 233.000 flygtninge blive genstand for gennemgangen. De er alle ankommet til USA mellem 20. januar 2021 og 20. februar 2025.

Et fugleinfluenzavirus, som har spredt sig blandt vilde fugle, fjerkræ og pattedyr, kan føre til en pandemi, der er værre end den under covid-19. Det kan være resultatet, hvis virus muterer, så det kan smitte mellem mennesker.

Det siger leder af Pasteurinstituttets center for luftvejsinfektioner Marie-Anne Rameix-Welti ifølge Reuters.

Ifølge Reuters oplyser WHO, at der har været næsten 1000 udbrud hos mennesker siden 2003, hvoraf 48 procent er døde.

Risikoen for, at der udvikler sig en menneskelig pandemi, er dog stadig lav, da menneskelige infektioner fortsat er sjældne.

De hidtil smittede har ikke fået virus fra andre mennesker, men derimod efter at have været i tæt kontakt med smittede fugle og pattedyr.

– Det, vi frygter, er, at virusset tilpasser sig pattedyr, og især mennesker, så det bliver i stand til at smitte fra menneske til menneske – og det virus ville være et pandemivirus, siger Marie-Anne Rameix-Welti til Reuters.

Fugleinfluenzaen har ført til aflivning af millioner af fugle i de seneste år.

Der har tidligere været mange tilfælde af mennesker smittet med H5-fugleinfluenzavirus, inklusive den variant, der i øjeblikket cirkulerer blandt fjerkræ og malkekøer i USA.

Det første tilfælde nogensinde af varianten hos et menneske dukkede op i den amerikanske stat Washington i denne måned. Manden, som havde underliggende sygdomme, døde i sidste uge.

Mennesker har dannet antistoffer mod de almindelige sæsoninfluenzaer H1 og H3, men ingen mod H5-fugleinfluenzaen, der rammer fugle og pattedyr – ligesom de heller ikke havde nogen mod covid-19.

Og i modsætning til covid-19, som primært rammer sårbare grupper, kan influenzavirus også dræbe raske mennesker, herunder børn, lyder advarslen fra Marie-Anne Rameix-Welti på vegne af Pasteurinstituttet.

Forskningsinstituttet, som er beliggende i Paris, var blandt de første europæiske laboratorier til at udvikle og dele covid-19-testen og gøre protokoller tilgængelige for Verdenssundhedsorganisationen og laboratorier verden over.

Reuters

Ved VM for to år siden fik Japan højst overraskende skovlen under Danmarks håndboldkvinder i Herning. Torsdag aften var sagen en ganske anden.

I VM-premieren i Rotterdam satte Danmark skabet, hvor det skulle stå, og blæste japanerne noget så eftertrykkeligt omkuld med cifrene 36-19.

Dermed fik danskerne en mildest talt godkendt indledning på VM efter en optakt, der har været præget af skader og panderynker.

Landstræner Helle Thomsen vil formentlig glæde sig gevaldigt over, at hun fik brugt hele sin bænk, og måske vigtigst af alt fik alle slutrundedebutanterne masser af spilletid og kom alle på måltavlen.

Det bliver vigtigt i en lang slutrunde, hvor Danmarks største svaghed vil blive, at bredden ikke er så stor som ved tidligere mesterskaber.

Da Danmark for to år siden blev nedlagt af Japan, var overskrifterne, at den japanske keeper Sakura Kametani spillede sit livs kamp, og at de rapfodede japanere gjorde danskerne rundtossede.

Nogenlunde sådan var kampbilledet også i de første fem minutter torsdag aften, hvor Japan, der har danske Morten Soubak som træner, gav Danmark et chok og kom foran 2-0.

Det forstummede de få danskere, der havde fundet vej til den nærmest tomme arena i Rotterdams udgave af Messecenter Herning. Men da danskerne fik maskineriet justeret, begyndte nedsablingen.

Helle Thomsen har stor fokus på høj risiko i kontraspillet, og det blev afgørende for, at Danmark allerede ved pausefløjt var på 19 scoringer mod japanernes 6.

Og ja, du læste rigtigt. Japan fandt kun nettet seks gange i første halvleg, hvor Anna Kristensen viste, hvor stor en klassekeeper hun er.

Team Esbjergs målmandsjuvel rullede gardinet fuldstændig ned og kunne prale af en redningsprocent på 63 før pausen. To af redningerne kom, da fløjspilleren Yuki Yoshidome formåede at ramme danskeren i hovedet to gange.

Kristensen kunne ikke helt opretholde niveauet efter pausen, og det gav Helle Thomsen anledning til at smide Amalie Milling ind mellem stængerne til slutrundedebut.

Og keeperen fra Ikast Håndbold var langtfra den eneste, der fik slutrundedebut torsdag aften. Laura Borg, Sarah Paulsen, Nanna Hinnerfeldt og Sofie Bardrum, der havde en højlydt fanklub med, fik bunker af minutter i stængerne.

Derfor blev anden halvleg en rodebutik. I perioder var der nærmest ikke andet end debutanter på banen, og det betød, at hverken forsvar eller angreb fungerede lige så godt som før pausen.

Men der blev aldrig den mindste tvivl om, at Danmark var flere niveauer bedre end Japan. Nu kan danskerne med ro i maven forberede sig til næste kamp lørdag mod Kroatien.

En 17-årig dreng er torsdag aften blevet kørt med ambulance til Rigshospitalet, efter at han er blevet overfaldet i Høje Gladsaxe med, hvad der ligner et bat.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi David Borchersen til Ritzau.

– Lige nu prøver vi at danne os et overblik over, hvad der egentlig er sket. Vi er ved at tilkalde de ressourcer, der skal til for at kunne udføre efterforskningen.

Den 17-årige er desuden fundet med knivlæsioner, lyder det.

Politiet modtog anmeldelse om overfaldet klokken 19.51, men da de ankom til stedet, var både anmelder og den tilskadekomne forsvundet.

– Vi fik en anmeldelse fra en, som ser, at en person bliver slået med noget, der ligner et bat. Da vi så lander deroppe, er anmelder forsvundet. Ham forsøger vi at få fat i igen, siger David Borchersen og tilføjer:

– Den forurettede er heller ikke der, hvor vi har fået at vide, men ham finder vi ikke så langt derfra.

David Borchersen fortæller, at politiet har spærret stort af omkring Gladsaxevej, og at de befinder sig i nærheden af nummer 315.

Politiet kan endnu ikke oplyse yderligere om drengens tilstand, men David Borchersen fortæller, at han var ved bevidsthed i ambulancen.

Der er endnu ikke anholdt nogen i sagen.

Den tidligere peruanske præsident Pedro Castillo er torsdag blevet idømt 11 år og fem måneders fængsel for oprør og sammensværgelse mod staten, fordi han i 2022 forsøgte at opløse landets parlament og regere ved dekret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den venstreorienterede Pedro Castillo er blevet kaldt Perus første fattige præsident. Han er tidligere skolelærer og havde aldrig før haft et politisk embede, da han blev valgt som præsident i 2021.

Hans forsøg på at opløse parlamentet fandt sted, efter at han gennem 16 måneder som præsident havde haft gentagne sammenstød med kongressen, som dengang var domineret af oppositionen.

Det er anden dag i træk, at en tidligere præsident i Peru bliver idømt fængsel.

Onsdag var det Martin Vizcarra, som var hovedperson ved en domfældelse. Han blev idømt 14 års fængsel for at have modtaget bestikkelse fra byggefirmaer, mens han var guvernør i regionen Moquegu.

Efter sin tid som guvernør blev han valgt som præsident.

Vizcarra var præsident fra 2018 til 2020, mens Castillo var præsident fra 2021 til december 2022, hvor han erklærede, at han opløste parlamentet og ville nedsætte en midlertidig nødregering.

Det skete, få timer inden at parlamentet skulle have stemt om, hvorvidt Castillo skulle stilles for en rigsret.

Efter at Castillo forsøgte at opløse parlamentet, holdt medlemmerne en samling, hvor et flertal stemte for at afsætte præsidenten.

Herefter blev han anholdt og varetægtsfængslet, og hans vicepræsident, Dina Boluarte, blev indsat som hans afløser.

Sagen udløste voldsomme politiske protester, som i løbet af december 2022 og januar 2023 kostede omkring 60 personer livet på tværs af Peru.

Der har de seneste år været flere retssager mod tidligere præsidenter i Peru.

Foruden Martin Vizcarra og Pedro Castillo afsoner de tidligere præsidenter Alejandro Toledo og Ollanta Humala også fængselsstraffe. De er begge blevet dømt for korruption.

Den tidligere præsident Pedro Pablo Kuczynski, som ikke er dømt, har også tidligere været varetægtsfængslet i en sag om bestikkelse.

Desuden blev Alberto Fujimori, som var præsident fra 1990 til 2000, idømt fængsel i 2007 og 2009 for henholdsvis magtmisbrug og for som præsident at have stået bag militære dødspatruljer og bortførelser.

Fujimori blev løsladt i 2023.

Så gik den ikke længere.

FC Midtjylland indkasserede torsdag aften sit første nederlag i Europa League. Ude mod AS Roma tabte FCM 1-2.

Dermed satte romerne en stopper for en imponerende FCM-stime på fire sejre i træk i den næstbedste europæiske klubturnering.

Neil El Aynaoui og Stephan El Shaarawy scorede målene for Roma før Paulinhos reducering helt til slut.

Trods nederlaget er FCM fortsat placeret i toppen af tabellen med 12 point.

Roma, der fører den italienske Serie A, dominerede generelt kampen og havde også de fleste og største chancer.

FCM greb kampen defensivt an fra start og lurede i næsten hele kampen på at tage point fra hjemmeholdet.

Roma fik dog en drømmestart og kom foran 1-0 allerede efter syv minutter på en helflugter af den centrale midtbanespiller Neil El Aynaoui.

Marokkaneren sparkede til bolden i luften og dirigerede den over i det lange hjørne. Assisten stod wingbacken Zeki Celik for.

Romas offensive midtbanespiller Lorenzo Pellegrini havde også et skudforsøg ti minutter før pausen, men en FCM-blokering sørgede for et hjørnespark.

FCM havde ikke meget offensivt at byde på i første halvleg, hvor det blev til to forsøg, som begge sad uden for målrammen, og så er det svært at score.

I anden halvleg var Romas angriber Paulo Dybala tæt på at udbygge føringen, men FCM-keeper Elias Olafsson verfede bolden til hjørne.

FCM-træner Mike Tullberg forsøgte med flere offensive indskiftninger at ændre på kampbilledet, og det lykkedes næsten.

Indskiftede Junior Brumado ramte overliggeren, men han var dog offside.

Efter 83 minutter fordoblede Romas indskiftede angriber Stephan El Shaarawy, da han fik masser af tid og plads i feltet.

Fire minutter senere driblede indskiftede Aral Simsir til baglinjen og fandt Paulinho til en 1-2-reducering.

Roma var tæt på at score en gang mere i tillægstiden, da El Shaarawy sparkede bolden på overliggeren.

Men mere blev det ikke til på et næsten fyldt Stadio Olimpico med 61.653 tilskuere på lægterne. Cirka 1300 FCM-fans måtte rejse slukørede hjem.

Lægemiddelstyrelsen står fast på, at næsespray fortsat skal kunne købes i detailhandlen.

Det skriver DR.

I april sagde Lægemiddelstyrelsen til DR, at man havde bedt næselæger om mere information på området, og at man ville undersøge sagen nærmere.

Det skete, efter at næselægernes faglige selskab, Dansk Rhinologisk Selskab, ville stoppe salg af næsespray på tankstationer og i supermarkeder for at undgå overforbrug og skader som følge af næsespray.

Dansk Rhinologisk Selskab foreslog ellers Lægemiddelstyrelsen at begrænse salget af næsespray til apoteker. Det afviser styrelsen nu.

– Baseret på de data, vi har til rådighed, er det fortsat kun et meget lille antal brugere, der oplever skader eller afhængighed, sammenlignet med hvor mange der bruger næsesprayen uden problemer, siger enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Line Michan ifølge DR.

Ulla Sørensens beslutning om på natten for kommunalvalget at skifte fra Socialdemokratiet til Venstre kom efter lang tid med dårligt arbejdsklima.

Det fortæller hun i et længere interview med Fyens Stiftstidende.

– Når man ikke er fodboldinteresseret og går op i at drikke bajere, så var man udenfor, rent ud sagt, siger hun til mediet.

Ulla Sørensen beskriver den socialdemokratiske gruppe i Middelfart som en herreklub, og hun fortæller om en følelse af “voksenmobning”, da valgkampen blev skudt i gang.

Hun fortæller blandt andet om at få “voksenskældud” af sin daværende partifælle og siddende borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Den nuværende 1. viceborgmester tippede flertallet i den fynske kommune, da hun hoppede mellem de to partier.

Det resulterede i, at Johannes Lundsfryd Jensen måtte afgive borgmesterposten til Venstres Anders Møllegaard.

Fyens Stiftstidende har forelagt Johannes Lundsfryd Jensen de beskyldninger, som Ulla Sørensen kommer med.

Han kan ifølge mediet hverken genkende billedet af, at den socialdemokratiske gruppe skulle være topstyret, eller at der skulle være tale om en “herreklub” med “voksenmobning”.

Det politiske drama blev ikke taget godt imod af Middelfarts borgere.

Utilfredse borgere stablede efterfølgende en demonstration på benene, hvor de protesterede med plancher med slogans som “stop stemmetyven”.

Ulla Sørensen er også ifølge sin samlever blevet udsat for både trusler og hadske beskeder som følge af partihoppet.

– Hun er ked af det og udkørt. Og hun er overrasket over, hvor voldsom reaktionen har været, har Tom Sjørvad fortalt.

Samleveren har desuden ifølge Ekstra Bladet fortalt, at partihopperen også er blevet spyttet på.

– En mand, hun ikke ved, hvem er, går forbi og siger “Judas”, og så spytter han hende direkte i ansigtet, har samleveren, Tom Sjørvad, fortalt til Ekstra Bladet.

Danmarks første kvindelige nationalbankdirektør, Bodil Nyboe Andersen, er død torsdag i en alder af 85 år.

Det oplyser hendes to sønner, Kasper og Johan Holten, til Ritzau.

Hun bestred direktørposten i Nationalbanken fra 1990 til 2005. Hun var ikke blot den første kvindelige direktør på posten i Danmark, men også en af de første kvindelige nationalbankdirektører i verden.

Bodil Nyboe Andersen kunne også kalde sig den første kvindelige præsident for dansk Røde Kors.

Hun blev cand.polit. fra Københavns Universitet som 26-årig og fik efter sin sidste eksamen det næsthøjeste gennemsnit på uddannelsen efter den daværende studieordning.

Den eneste, der fik højere gennemsnit end hende, var hendes egen far, den tidligere økonomiminister Poul Nyboe Andersen, tilbage i 1939.

Da den unge Bodil besluttede at læse økonomi ligesom sin far, måtte hun ellers i første omgang overbevise sin mor om, at hun ikke behøvede at tage et år på husholdningsskole inden studierne.

Hendes karriere startede i Økonomiministeriet, som hun forlod, da faderen indtog ministerkontoret.

Efterfølgende underviste hun på Københavns Universitet, inden hun blev direktør i Andelsbanken, og fra 1990 stod hun i spidsen for Nationalbanken.

I 1995 og frem til 2005 var hun desuden formand for direktionen i Danmarks Nationalbank.

Hun tog pædagogisk klarhed med sig fra universitetet og over i banken, lyder det i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

I 1989 fik Bodil Nyboe Andersen titlen som årets erhvervskvinde. Hun nåede også at blive ridder af Dannebrogsordenen.

Hun efterlader sig sønnerne Kasper og Johan fra sit tidligere ægteskab med Henning Holten.

En 46-årig mand er torsdag blevet skudt i benene i nærheden af Jerlev ved Vejle.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

– Lige nu er vi ved at afklare hændelsesforløbet, og hvad der er sket før, under og efter episoden, lyder det fra vicepolitiinspektør Jesper Engelund.

Politiet modtog anmeldelse klokken 13.24, og manden blev efterfølgende bragt til sygehuset. Mandens pårørende er underrettet, lyder det.

Efter skudepisoden flygtede gerningsmændene ifølge politiet i en hvid BMW X5.

Politiet efterlyser i den forbindelse borgere, der har set den pågældende bil mellem Jerlev og Bredsten inden klokken 14.00 torsdag.

Det oplyses ikke, hvor mange mistænkte der er tale om. Det lyder dog, at der endnu ikke er nogen anholdt i sagen.

Det lyder fra politiet, at der af hensyn til efterforskningen ikke kan gives yderligere oplysninger om blandt andet motivet bag forbrydelsen eller mandens tilstand.

Det er juridisk umuligt at indgå en aftale med Ukraine under det nuværende ukrainske lederskab.

For lederskabet under præsident Volodymyr Zelenskyj er illegitimt.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, på et pressemøde under et besøg i Kirgisistan, skriver Reuters.

– Vi ønsker i sidste ende at indgå en aftale med Ukraine. Men lige nu er det praktisk umuligt. Juridisk umuligt, siger Putin.

Han henviser til, at der ikke blev afholdt præsidentvalg, da præsident Zelenskyjs embedsperiode formelt udløb sidste år.

Der blev ikke afholdt valg, fordi Ukraine er i undtagelsestilstand som følge af Ruslands invasion.

Putin siger desuden, at de ukrainske styrker skal trække sig tilbage fra de områder, som de kontrollerer i Ukraine, før Rusland vil indstille sine kamphandlinger i landet.

– Ukrainske styrker er nødt til at trække sig tilbage fra de territorier, som de kontrollerer, og så vil kampene blive indstillet.

– Hvis de ikke forlader områderne, så vil vi sørge for det med våben. Sådan er det, siger Putin.

Putin siger ikke direkte, hvilke områder han henviser til, men det er velkendt, at Rusland gør krav på de fire østukrainske provinser Donetsk, Kharkiv, Luhansk og Zaporizjzja.

Han siger dog konkret, at Donbas – der udgøres af Donetsk og Luhansk – samt den russisk annekterede Krim-halvø skal indgå i forhandlinger med USA.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff rejser i næste uge til Moskva for at drøfte planerne om en afslutning af krigen i Ukraine.

Den amerikanske administration sendte for en uge siden et udspil til en fredsplan til Ukraine. Den indeholdt blandt andet et krav om, at Donbas bliver overdraget til Rusland, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Begge forslag ville være et stort nederlag for Ukraine, hvis de blev realiseret.

De efterfølgende dage mødtes europæiske regeringsledere med repræsentanter for Ukraine og USA i Genève i Schweiz for at diskutere planen, som i den forbindelse blev revideret.

Putin siger på pressemødet i Kirgisistan, at den reviderede plan, som USA og Ukraine begge har accepteret, er vigtig for kommende forhandlinger.

– Generelt er vi enige om, at dette kan danne grundlag for fremtidige aftaler, siger Putin.

Der er endnu ingen officielle oplysninger om indholdet i den nye plan.

To lastvognschauffører er torsdag begge afgået ved døden efter en ulykke nær Nørre Snede. Det oplyser politiet.

De befandt sig i hver sin lastvogn, hvoraf den ene var en grisetransport.

Som følge af ulykken blev rute 13 mellem Nortvigsvej og Horsensvej afspærret, har Midt- og Vestjyllands Politi tidligere torsdag oplyst.

Den ene chauffør er en udlænding, der ikke har bopæl i Danmark. Torsdag eftermiddag er hans pårørende endnu ikke blevet underrettet.

De præcise omstændigheder ved ulykken har politiet ved 17-tiden endnu ikke frigivet oplysninger om.

75 personer er bekræftet døde som følge af den voldsomme brand, der onsdag brød ud i flere højhuse i et boligkompleks i Hongkong.

Det oplyser de lokale myndigheder ifølge avisen South China Morning Post.

En kvinde fortæller til avisen, at hun har mistet sit spædbarn, og at hun ikke har kunnet finde sine svigerforældre, siden branden begyndte.

Det er uklart, om barnet indgår i den officielle opgørelse over omkomne.

– Min baby er død. Jeg er den mor, der bliver ved med at lave opslag på sociale medier for at forsøge at finde mit barn, siger hun.

Barnet og svigerforældrene befandt sig tilsyneladende i ét af højhusene, da der udbrød brand.

Brandfolk har sagt til kvinden, at de har fundet et livløst spædbarn og en livløs voksen i familiens lejlighed, fortæller hun til South China Morning Post.

Avisen har talt med kvinden ved et shelter ved en lokal skole. Hun står ikke frem med sit navn.

Omkring 70 personer er blevet indlagt i forbindelse med branden i Wang Fuk Court-komplekset.

Blandt de kvæstede er 11 brandfolk. Derudover er mindst én brandmand omkommet.

Flere end 200 personer er fortsat savnet.

Branden er torsdag under kontrol, men der er stadig mindre brande på de øverste etager i højhusene i komplekset.

Komplekset består af otte bygninger og omkring 2000 lejligheder, hvori der bor 4600 mennesker. Bygningerne var ved at blive renoveret, da branden brød ud.

Tre mænd fra det byggefirma, der stod for renoveringen, er blevet anholdt og er under mistanke for uagtsomt manddrab.

Der er tale om to direktører og en ingeniørkonsulent.

Byggefirmaet er mistænkt for at have brugt brandfarlige materialer – herunder isoleringsskum – som medvirkede til, at branden bredte sig hurtigt.

Der var dog også kraftig vind, som også vurderes at have fået ilden til at brede sig hurtigt mellem husene.

Det er endnu uklart, hvad der udløste branden.

Højesteret skal afgøre, om det var en overtrædelse af straffeloven, da to ansatte i Viborg Kommune af ren og skær nysgerrighed slog op i et elektronisk sagsbehandlingssystem og fik private oplysninger om et stort antal borgere.

Det oplyser Procesbevillingsnævnet på sin hjemmeside torsdag.

Såvel byretten som landsretten har tidligere frifundet de to kvinder for tiltalen om tjenestemisbrug.

Men nu har anklagemyndigheden fået tilladelse til ekstraordinært at anke til Højesteret.

Snageriet drejede sig om henholdsvis 80-90 opslag og om mindst 241 opslag.

Det ligger klart, at der ikke var nogen faglig årsag til opslagene.

De ansatte så på oplysninger om for eksempel bopæl, civilstand og om andre medlemmer af husstanden.

Venner, bekendte, kolleger og kendisser var mål for nysgerrigheden.

De to blev afskediget af kommunen, men anklagemyndigheden har også ment, at de gjorde sig skyldige i tjenestemisbrug, og at det skulle føre til en bødestraf.

Vestre Landsret frifandt dog de to i september sidste år.

Begrundelsen var blandt andet, at de to ikke havde videregivet de private oplysninger. Også oplysningernes karakter lagde landsretten vægt på.

Hvornår landets øverste domstol skal tage stilling til tiltalen, vides endnu ikke.