Seneste nyheder

22. september 2026

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Torsdag den 25. juni 2026.

Farvandsudsigter, der gælder til fredag morgen, udsendt klokken 4.27.

Østersøen omkring Bornholm:
I den nordlige del sydøst 4 til 9 m/s. Og i den sydlige del vest 2 til 7 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften sydvest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat nordvest 4 til 9 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Nord 3 til 8 m/s. God sigt. I aften og i nat sydvest 2 til 7 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nordvest 3 til 8 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del nordøst 2 til 7 m/s. I eftermiddag i den sydlige del vest 3 til 8 m/s. God sigt. I aften i den nordlige del sydøst 2 til 7 m/s. I aften i den sydlige del vest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat nordvest 1 til 6 m/s. God sigt. Sundet: Nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I eftermiddag vest 2 til 7 m/s. God sigt. I aften nord 2 til 7 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt.

Kattegat:
Vest 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del nordvest 2 til 7 m/s. Og i den sydlige del syd 3 til 8 m/s. God sigt. I aften og i nat nordvest 2 til 7 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Vest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat i den østlige del nord 3 til 8 m/s. Og i den vestlige del sydvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Fisker:
Nordvest 8 til 13 m/s. Og i den sydvestlige del nord 4 til 9 m/s. God sigt. I nat i den vestlige del øst 1 til 6 m/s. Og i den østlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Øst 6 til 11 m/s. God sigt. I nat øst 6 til 11 m/s. Og i den nordøstlige del nord 2 til 7 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.

Venezuela lukker international lufthavn efter jordskælv

Venezuela er gået i kriseberedskab efter to voldsomme jordskælv natten til torsdag dansk tid. Landets største internationale lufthavn har fået alvorlige skader og er nu lukket. Skælvene har fået flere bygninger til at styrte sammen i hovedstaden Caracas. Og katastrofen kan have kostet rigtig mange menneskeliv. USA’s Geologiske Undersøgelse vurderer nemlig, at mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet. Der er dog endnu ingen officielle dødstal. Men på statsligt tv beder Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, befolkningen om at bevare roen. Siden de to store skælv har der været mere end 20 efterskælv. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Venezuela lukker international lufthavn efter jordskælv

Venezuela lukker landets største internationale lufthavn nær hovedstaden Caracas, efter at lufthavnen har fået alvorlige skader på grund af kraftige jordskælv.

Det siger Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, på statsligt tv.

Der er tale om Simón Bolívar International Airport, der ligger i Maiquetía.

Metro- og togdriften er også blevet indstillet, og landet går i kriseberedskab, lyder det.

– Vi beder befolkningen om at bevare roen og stå sammen, siger Delcy Rodríguez.

To kraftige jordskælv ramte det nordlige Venezuela kort efter hinanden natten til torsdag dansk tid.

Det første jordskælv havde en beregnet størrelse på 7,2. Under et minut senere ramte endnu et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,5.

USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) vurderer, at mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet.

Reuters

INFO: Ritzau liveblogger i dag om jordskælvene i Venezuela

Bloggen er startet 02.45

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cV4L

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=6006ab58cf6b4f1c10b826c8&eid=6a3c777f04521413f8305c86″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Tusindvis frygtes omkomne efter kraftige jordskælv i Venezuela

Mellem 10.000 og 100.000 mennesker kan have mistet livet, efter to kraftige jordskælv natten til torsdag dansk tid ramte det nordlige Venezuela. Det vurderer USA’s Geologiske Undersøgelse. De advarer om, at katastrofen formentlig er meget udbredt. Skælvene ramte med under et minuts mellemrum. Ifølge landets indenrigsminister, Diosdado Cabello, er flere bygninger og huse allerede styrtet sammen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Rystelserne ramte på en national helligdag, hvor mange venezuelanere opholdt sig hjemme.

Der er risiko for mange omkomne og omfattende skader i Venezuela efter jordskælv. Det vurderer USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump sår tvivl om USA’s ansvar i missilangreb på iransk skole

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sår onsdag tvivl om USA’s ansvar for et missilangreb på en iransk skole. I alt blev over 150 mennesker slået ihjel i angrebet. Det oplyser iranske statsmedier. Trump siger, at der fløj missiler rundt over det hele, og at det måske ikke var et amerikansk missil. Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth oplyser, at militæret er i gang med en undersøgelse. The New York Times har dog tidligere rapporteret, at skolen blev ramt af et amerikansk missil. Analytikere peger på, at der blev brugt Tomahawk-missiler, som kun USA bruger i området.

Trump sår tvivl om USA’s ansvar i missilangreb på iransk skole

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sår onsdag tvivl om USA’s ansvar for et missilangreb på en iransk skole, som dræbte adskillige piger og drenge på krigens første dag.

– Det er frygteligt, hvad der skete, men der fløj missiler rundt over det hele, og nogen sagde, at det var vores missil. Tja, måske var det ikke vores missil.

– Men jeg har ikke set noget, der får mig til at tro, at det var det, siger Trump til journalister i Det Hvide Hus.

Angrebet på skolen i Minab 28. februar kostede 73 drenge og 47 piger livet ifølge iranske medier. 26 lærere, syv forældre, en skolebuschauffør og en anden voksen blev også slået ihjel.

I alt blev 155 mennesker slået ihjel i angrebet, oplyser iranske statsmedier.

Det amerikanske militær er i gang med en undersøgelse af sagen.

AFP

32 døde og 700 sårede efter kraftige jordskælv i Venezuela

To kraftige jordskælv har med få sekunders mellemrum ramt det nordlige Venezuela.

Det oplyser USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) på sin hjemmeside natten til torsdag dansk tid.

– Der er risiko for mange omkomne og omfattende skader, og katastrofen vil formentlig være udbredt, lyder meldingen fra USGS.

32 personer har mistet livet som følge af jordskælvet. Det oplyser landets fungerende præsident, Delcy Rodríguez, torsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters. Yderligere 700 personer er blevet sårede.

Natten til torsdag vurderede USGS, at mellem 10.000 og 100.000 personer kan have mistet livet.

Trump-administrationen beder om milliarder til Iran-krig og ebola

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration beder nu Kongressen om knap 580 milliarder kroner ekstra. Pengene skal dække akutte behov i krigen i Iran og kampen mod ebola i Afrika. Det skriver Reuters. Størstedelen af milliarderne skal gå til militæret. Derudover er der sat penge af til at stoppe ebolaudbruddet. Ifølge Det Hvide Hus er det afgørende for at forhindre, at sygdommen spreder sig til USA. Anmodningen kommer dagen efter, at Kongressen stemte for at stoppe krigen i Iran. Det var dog en symbolsk afstemning, da der allerede er indgået en rammeaftale, som efter planen skal afslutte krigen.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Onsdag den 24. juni 2026.

Udsendt kl. 23.46

Østersøen:
Fredag
Syd 6 til 11 m/s.
Lørdag
Syd 5 til 10 m/s.
Søndag
Nordøst 5 til 10 m/s.
Mandag
Nordvest 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Sydvest 5 til 10 m/s.

Indre danske farvande:
Fredag
Om dagen syd 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten Kattegat syd 8 til 13 m/s. Bælthavet og Sundet kuling fra nordvest 10 til 15 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 2 til 7 m/s.
Søndag
Nordvest 6 til 11 m/s.
Mandag
Vest 8 til 13 m/s.
Tirsdag
Vest 5 til 10 m/s.

Skagerrak:
Fredag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Lørdag
Om dagen nordvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 6 til 11 m/s.
Søndag
Om dagen sydøst 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 4 til 9 m/s.
Mandag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Tirsdag
Vest 6 til 11 m/s.

Nordsøen:
Fredag
Om dagen Fisker og Tyskebugt sydøst 5 til 10 m/s. Fladen, Dogger og Humber kuling fra syd 14 til 19 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Fladen kuling fra nordøst 10 til 15 m/s. Dogger og Humber kuling fra vest 9 til 14 m/s. Tyskebugt sydvest 5 til 10 m/s.
Lørdag
Om dagen syd 7 til 12 m/s. Fisker nordvest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 7 til 12 m/s. Fisker sydvest 2 til 7 m/s.
Søndag
Om dagen sydøst 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 6 til 11 m/s.
Mandag
Om dagen nordvest 8 til 13 m/s. Dogger og Humber nordvest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten Fladen, Dogger og Humber sydvest 3 til 8 m/s. Fisker kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Tyskebugt nordvest 5 til 10 m/s.
Tirsdag
Vest 6 til 11 m/s. Tyskebugt nordøst 2 til 7 m/s.

USA’s præsident Donald Trumps administration har bedt Kongressen om yderligere 87,6 milliarder dollar – 577 milliarder kroner – i bevillinger.

Størstedelen skal dække det, der betegnes som akutte behov i forbindelse med krigen i Iran samt indsatsen mod ebolaudbruddet i Afrika.

Det skriver Reuters.

Trump-administrationen har bedt om godt 67 milliarder dollar til militæret. Ifølge Det Hvide Hus inkluderer beløbet 21 milliarder dollar, der blandt andet skal bruges på indkøb af ammunition.

Trump til Mark Rutte: Vi blev svigtet af Nato-lande i Iran-krig

Side om side i Det Hvide Hus gjorde USA’s præsident, Donald Trump, det klart over for Natos generalsekretær, Mark Rutte:

USA har ikke fået nok støtte fra forsvarsalliancen i forbindelse med landets offensiv i Iran.

– Vi blev svigtet. Vi havde slet ikke brug for hjælp. Vi udslettede bogstaveligt talt Iran i den første uge. Men det ville have været rart, hvis de havde sagt, ‘vi vil gerne hjælpe’, siger Trump på et pressemøde side om side med Rutte.

Nato-generalsekretærens møde med Trump sker i forbindelse med Ruttes planlagte besøg i Washington D.C. den 23.-25. juni.

Lignende vendinger har Trump tidligere benyttet – heriblandt om Italien og premierminister Giorgia Meloni for manglende støtte under offensiven i Iran.

– Efter at have brugt billioner af dollar på Nato vil Italien og dets premierminister ikke engang overveje at involvere sig i Den Islamiske Republik Iran og deres meget alvorlige nukleare trussel, skrev Trump søndag på Truth Social.

Dermed gentog Trump sin tidligere kritik af Italiens regering for ikke at tillade brugen af militærbaser i Italien under krigen mod Iran.

For en uge siden underskrev USA og Iran en rammeaftale – eller et forståelsespapir – vedrørende en afslutning på krigen i Mellemøsten.

Men en række elementer er uafklarede, og her lagde parterne en plan om at nå frem til en mere varig fredsaftale i løbet af 60 dage.

Derfor pågår der “tekniske forhandlinger” mellem USA og Iran, og de er sat til at finde sted den 29. eller 30. juni i Schweiz.

Efter seneste forhandlingsrunde mellem USA og Iran lød det, at delegationerne var nået til enighed om en køreplan, der skal føre til fred inden for en periode på 60 dage.

Forhandlingerne fandt sted i Bürgenstock-luksushotelkomplekset med Qatar og Pakistan som mæglere.

AFP

Schweiz slår Canada med 2-1 i tredje og sidste runde af gruppespillet ved VM i fodbold og snupper førstepladsen i gruppe B fra canadierne, der må nøjes med andenpladsen.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Onsdag d. 24. juni 2026 Udsendt kl. 22.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: Usædvanlig varme med op omkring 35 grader rammer Danmark i weekenden

Fredag:
Tørt med en del sol. Temp. op mellem 25 og ca. 30 grader, køligere ved kyster med pålandsvind. Om natten mest klart vejr og temp. ned mellem 18 og 22 grader. Hele døgnet svag til jævn sydlig eller skiftende vind.

Lørdag:
De fleste steder tørt og solrigt, men ud på dagen kan der dannes lokale regn- eller tordenbyger. Temp. op mellem 25 og 35 grader, køligere ved kysterne. Om natten til dels klart vejr og især sidst på natten spredte regn- og tordenbyger. Temp ned mellem 17 og 23 grader. Hele døgnet svag til jævn skiftende vind.

Søndag:
Nogen eller en del sol, og mulighed for spredte regn- og tordenbyger. Dagtemp. op mellem 25 og 35 grader, om natten ned mellem 17 og 22 grader. Svag til jævn skiftende vind, men i løbet af natten drejer vinden mod vest.

Mandag:
Først på dagen spredte byger, som kan være med torden, men senere opklaring vestfra med nogen sol. Dagtemp. op mellem 20 og ca. 25 grader, lidt køligere ved Vestkysten, om natten mellem 12 og 17 grader. Svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Tirsdag:
Enkelte byger og nogen sol. Dagtemp mellem 17 og 22 grader, om natten mellem 10 og 17 grader. Svag til jævn vind mest omkring vest, ved kysterne op til frisk vind.

20-årig mand sigtes efter dødsulykke i Tilst

En 20-årig mand er nu sigtet for uagtsomt trafikdrab. Det sker efter en ulykke tirsdag aften, hvor en bil kørte frontalt ind i et hus i Tilst. Inde i huset befandt sig en 64-årig kvinde, som mistede livet. Ulykken skete, mens bilen blev eftersat af politiet. I alt var der fire mænd i bilen, som alle slap uskadt og blev anholdt. Den 20-årige fremstilles i grundlovsforhør onsdag aften. Det skriver Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi på Politi Update. Fordi politiet var indblandet, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed nu i gang med at efterforske sagen.

Trump stopper boligpakke med kort varsel i strid med Kongressen

USA’s præsident, Donald Trump, har onsdag med kort varsel aflyst underskrivelsen af en stor boligpakke. Han vil nemlig ikke skrive under, før Kongressen har vedtaget en ny lov om vælger-id. Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social. Den nye lov vil kræve foto-id og bevis for statsborgerskab, når amerikanerne skal stemme. Men loven mangler stadig at blive godkendt i Senatet. Den udskudte boligpakke skulle ellers sætte fart på byggeriet af billige boliger. Ifølge eksperter, som mediet BBC har talt med, er der tale om Kongressens største boligtiltag i dette århundrede.

20-årig mand sigtes efter dødsulykke i Tilst

En 20-årig mand sigtes for uagtsomt trafikdrab, efter en dødelig ulykke tirsdag aften hvor en bil kørte ind i et parcelhus i Tilst.

Manden fremstilles i et grundlovsforhør onsdag aften klokken 21.30.

Det skriver Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi på Politi Update.

– Østjyllands Politi har natten og hele onsdagen igennem efterforsket sagen intensivt, og sagen er fortsat under efterforskning, lyder det.

Tirsdag kort før midnat påkørte et køretøj, som politiet eftersatte, frontalt et hus på Hindøvænget i Tilst.

En 64-årig kvinde blev efter ulykken erklæret død på stedet. Hun befandt sig i det hus, som bilen kørte ind i.

I alt befandt fire mænd sig i bilen. De blev anholdt tirsdag aften.

Netanyahu afslutter forklaring i korruptionssag

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu er nu færdig med at afgive forklaring i sine korruptionssager. Det oplyser det israelske justitsministerium onsdag. Han er den første siddende premierminister i Israel, der er i retten for korruption. Sagerne handler blandt andet om, at han angiveligt skal have taget imod luksusgaver til gengæld for politiske tjenester. Selv kalder han anklagerne for politisk motiverede. Siden 2024 har Netanyahu vidnet ved knap 100 retsmøder. Og efter onsdagens afhøring langede han ud efter anklagerne. Ifølge israelske medier kaldte han afslutningen på sin forklaring for enden på ti års helvede.

Netanyahu afslutter forklaring i korruptionssag

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har afsluttet sin vidneforklaring i forbindelse med sine korruptionssager.

Det siger en talskvinde for Israels justitsministerium onsdag til nyhedsbureauet AFP.

Netanyahu er tiltalt i to sager, hvor han er anklaget for at have forhandlet sig til positiv medieomtale.

En tredje sag handler om, at han angiveligt skal have taget imod luksuriøse gaver fra milliardærer til gengæld for politiske tjenester. Gaverne skal have haft en værdi på over 1,7 millionerne kroner.

En fjerde anklage er blevet afvist.

Premierministeren har kaldt sagerne, hvor der i 2019 blev rejst tiltale, politisk motiverede.

Siden 2024 har Netanyahu vidnet ved 98 retsmøder.

Mange af dem er blevet forkortet eller udskudt på anmodning fra premierministerens advokat Amit Hadad.

Årsagerne har blandt andet været sikkerhedsmøder, andre pligter i regeringen eller Netanyahus helbred.

Efter at være blevet forhørt af sin egen advokat onsdag, langede Netanyahu ud efter anklagerne i sagen. Den 76-årige politiske veteran sagde ifølge israelske medier, at han havde nået afslutningen på “ti års helvede”.

Han er den første siddende israelske premierminister, der er i retten i en sag om korruption.

Han er også den premierminister, der har stået i spidsen for Israel i længst tid, og han står til at stille op igen, når der er valg i Israel i oktober.

Men vejen mod endnu en periode ser ifølge målingerne ikke helt ligetil ud. En nylig måling viser, at et flertal af israelerne ønsker, at han skal forlade posten.

Blandt andet har Israel og USA’s krig mod Iran været upopulær. I forhandlingerne om en våbenhvile blev Israel sat uden for døren, og der blev indgået en aftale, som mange israelere ikke ser positivt på.

AFP

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]