Seneste nyheder

Ifølge løsgænger i Folketinget Jon Stephensen tilbød hans tidligere parti, Moderaterne, ham 1,3 millioner kroner for at opgive sit mandat.

Det siger Stephensen selv til Ekstra Bladet.

Tilbuddet skal ifølge Stephensen være fremsat i august 2023.

Her var han på selvvalgt orlov fra Folketinget efter en sag om upassende beskeder sendt til en ung kvinde fra Unge Moderater.

I begyndelsen af august 2023 mødtes han med repræsentanter fra partiet for at drøfte, hvad der ifølge Stephensen handlede om hans comeback til Folketinget.

Men 15. august blev han indkaldt af daværende partisekretær Kirsten Munch Andersen til et møde i Nyhavn, fortæller han.

Han blev taget imod af hende og gruppeformand Henrik Frandsen. Derefter kom partiformand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

– Pludselig handler det ikke om, at jeg skal tilbage. Men om, at Lars og gruppen har besluttet, at jeg ikke skal tilbage. Jeg blev rystet.

– Og så var truslen, at hvis jeg ikke opgav mit mandat, ville Lars sige til en journalist fra TV 2, som han skal flyve til Kina med dagen efter, at jeg skulle have drukket en ung kvinde fuld i mit hjem, siger Jon Stephensen til mediet.

Han fortæller videre, at et medlem af partiets hovedbestyrelse besøgte ham i hans hjem dagen efter, 16. august 2023.

– Han er der på vegne af Lars (Løkke Rasmussen, red.) og har talt med Lars. Og vil tilbyde mig en million kroner for at aflevere mit mandat. Han siger, jeg skal tænke over det for at komme godt videre og gøre mit parti en tjeneste, fortæller Jon Stephensen til Ekstra Bladet.

Stephensen sagde nej til tilbuddet. Efterfølgende blev han tilbudt 300.000 kroner ekstra. Det sagde han også nej til, fortæller han.

Jon Stephensen meddelte 17. august 2023, at han meldte sig ud af partiet.

Moderaterne har ingen kommentarer, skriver mediet. Det har det pågældende hovedbestyrelsesmedlem heller ikke.

Kirsten Munch Andersen er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelse.

Ritzau forsøger torsdag aften at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, fra Kirsten Munch Andersen og fra Moderaterne.

I juni 2025 kom det frem i Berlingske og i bogen “Nu skal det handle om nogen”, at flere kilder berettede om, at Moderaterne havde tilbudt Jon Stephensen penge for at afgive sit mandat til Folketinget.

Dengang ville Stephensen ikke bekræfte, om tilbuddet var blevet fremsat, eller under hvilke omstændigheder det i givet fald skete under.

I november 2023 blev et andet medlem af Moderaterne Mike Fonseca smidt ud af partiet, fordi han var kæreste med en pige på 15 år.

Kort før sommerferien 2025 kom det i Frihedsbrevet og i bogen “Det koster et mandat” frem, at Moderaterne havde tilbudt Fonseca penge for at opgive sit mandat, som så kunne beholdes i Moderaternes rækker.

Konkret tilbød Moderaterne i 2023 Fonseca en form for fratrædelsesaftale, der blandt andet inkluderede 370.000 kroner.

Mike Fonseca afviste tilbuddet og blev siden løsgænger i Folketinget.

Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger, at torsdagens atomforhandlinger med USA er de hidtil “mest alvorlige”, der har været.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han siger, at om mindre end en uge vil der blive afholdt en ny forhandlingsrunde. Mandag bliver der “tekniske samtaler”, siger den iranske minister til journalister ifølge nyhedsbureauet dpa.

Imens kommer Oman, der mægler i forhandlingerne, med en positiv vurdering af torsdagens resultater.

– Vi har afsluttet dagen efter markante fremskridt i forhandlinger mellem USA og Iran, siger Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi.

USA er ikke umiddelbart kommet med en udmelding.

Forhandlingerne finder sted, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med, at USA vil angribe Iran, hvis en aftale om landets atomprogram ikke kommer på plads.

Torsdagens forhandlinger var i den schweiziske by Genève. Nu skal de to landes forhandlingsdelegationer konsultere med regeringerne i de respektive hovedstæder, siger Araghchi.

Han forklarer videre på iransk stats-tv, at han tydeliggjorde Irans krav om at få ophævet sanktioner og den proces for sanktionslettelser, som Iran ønsker.

USA’s regering frygter, at Iran forsøger at udvikle en atombombe, og administrationen vil derfor begrænse landets atomprogram.

Men Iran har vedholdende afvist, at landet udvikler en atombombe. Iran siger, at formålet med landets atomprogram er civilt.

En tidligere atomaftale, som USA og en række europæiske lande indgik med Iran i 2015, krævede, at Iran afviklede sit atomprogram til gengæld for, at Vestens sanktioner mod landet blev ophævet.

Dengang var Barack Obama præsident i USA.

Tre år senere – i 2018 – trak USA sig ud af aftalen. Det skete under Donald Trumps første præsidentperiode. Trump mente ikke, at aftalen ville kunne forhindre Iran i at udvikle atomvåben.

Det amerikanske militær har den seneste tid oprustet i Mellemøsten.

Torsdag i sidste uge sagde Trump, at Iran på daværende tidspunkt havde højst 15 dage til at få en aftale på plads.

EU’s antisvindelenhed, Olaf, undersøger britiske Peter Mandelsons tid som handelskommissær.

Det meddeler Olaf torsdag ifølge Reuters.

Olaf understreger, at det ikke betyder, at der er indledt en formel efterforskning. Samtidig respekterer Olaf princippet om formodningen om uskyld, lyder det.

Det er ifølge Financial Times EU-Kommissionen, der har bedt om en undersøgelse af Mandelson, der også er i myndighedernes søgelys i Storbritannien.

– Med tanke på omstændighederne og den betydelige mængde dokumenter, der er blevet offentliggjort, bad EU-Kommissionen 18. februar Olaf om at se på sagen, siger en talsperson for Kommissionen ifølge Financial Times.

– Da der for nylig er blevet offentliggjort nye dokumenter, gennemgår vi dem og vurderer, om der er sket et brud på de relevante forpligtelser, lyder det videre.

Peter Mandelson var handelskommissær fra 2004 til 2008.

Men han er i høj grad også kendt for sin rolle i britisk politik, hvor han var rådgiver for Tony Blair og senere havde flere ministerposter.

Han havde været i magtens cirkler i Storbritannien siden 1980’erne, inden han blev udnævnt som britisk ambassadør i USA i januar 2025.

Han blev dog afskediget allerede i september på grund af forbindelser til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Også i Storbritannien undersøges Mandelson – og her er processen nået længere.

Peter Mandelson er blevet løsladt mod kaution, efter at han mandag blev anholdt af betjente på sin adresse i London. Det skete på baggrund af en mistanke om embedsmisbrug.

E-mails offentliggjort i januar viser ifølge Reuters, at Mandelson og Epstein havde et tættere forhold end hidtil antaget, og at han delte information med den amerikanske forretningsmand, da han var britisk finansminister.

Sagen er blevet et politisk problem for den britiske premierminister, Keir Starmer, hvis regering var den, der udpegede Mandelson som USA-ambassadør.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Argentina og Uruguay har torsdag stemt for at godkende den omfattende handelsaftale med EU kaldet Mercosur.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Aftalen kræver stadig godkendelse i EU-Parlamentet, som allerede i januar henviste den til EU’s højeste domstol, få dage efter den ellers var blevet underskrevet.

Aftalen fjerner told på mere end 90 procent af al handel mellem EU og de fire indlemmede sydamerikanske lande – Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

De fire sydamerikanske lande og EU står tilsammen for 30 procent af verdens bnp og har mere end 700 millioner forbrugere.

Aftalen mellem EU og de fire sydamerikanske lande i Mercosur-blokken har været undervejs i over 25 år.

Udover EU mangler to af de fire sydamerikanske lande fra Mercosur-blokken også endeligt at få godkendt aftalen. Det drejer sig om Brasilien og Paraguay.

I Brasilien stemte det brasilianske underhus onsdag aftalen igennem med et stort flertal.

Efter underhuset har stemt aftalen igennem, skal det brasilianske senat herefter godkende aftalen.

Det skyldes, at Brasilien har et tokammersystem med et underhus og et senat.

Ifølge AFP har også Paraguay taget flere skridt i retning mod en godkendelse af aftalen.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen kommer ikke til at “lukke nogen døre” og vil ikke afvise at gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister igen.

Det siger han ved en partilederdebat torsdag aften.

– Som jeg har sagt før, går jeg efter en blå regering. Det afgørende for Venstre er indholdet, men jeg kommer ikke til at lukke nogen døre, siger Troels Lund Poulsen.

Venstre-formanden hæfter sig særligt ved scenerne ved folketingsvalget i 2022.

Dengang udelukkede daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, at gå i regering med Mette Frederiksen, indtil Venstre og Ellemann-Jensen gjorde netop dette.

– Venstre slog sig på at male sig op i et ret ultimativt hjørne, siger Troels Lund Poulsen.

Lund Poulsen meldte sig tidligere torsdag aften som statsministerkandidat.

Det høster roser fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, men hun er mindre glad for, at Venstre-formanden ikke vil afvise at ende med at gå i regering med Mette Frederiksen igen.

– Det er klart, at det er under forudsætning af, at Troels Lund ikke pludselig hopper over hegnet og gør Mette Frederiksen til statsminister, siger Inger Støjberg under debatten.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Victor Lind skifter arbejdsgiver i Sverige.

Torsdag aften oplyser Hammarby på sin hjemmeside, at klubben henter den 22-årige angriber i Brommapojkarna.

Hammarby kommer ikke med en konkret pris på, hvad Lind koster, men skriver, at danskeren er det dyreste indkøb i klubbens historie.

Tidligere på ugen skrev den svenske avis Expressen, at Hammarby betaler i omegnen af 20 millioner danske kroner for Lind, hvilket er svensk transferrekord.

Hammarby oplyser, at Lind har skrevet under på en kontrakt frem til og med 2029.

Danskeren fortæller, at han har haft et godt øje til Hammarby i al den tid, hvor han har spillet i Sverige.

– At opleve fansene, men også den spillestil, som klubben står for, vil passe mig perfekt, siger han.

Angriberen spillede en nøglerolle for Brommapojkarna i den forgangne sæson, hvor han blev ligatopscorer for klubben med ti træffere og fire assister.

Med skiftet kommer han til en større adresse. Hammarby endte i sidste sæson på andenpladsen i ligaen, mens Brommapojkarna ikke var langt fra nedrykning.

Afghanistan angriber torsdag pakistanske styrker på grænsen mellem de to lande.

Fra afghansk side lyder det, at dusinvis af soldater er blevet taget til fange, og at flere er blevet dræbt som gengæld for luftangreb.

Offensiven kommer i kølvandet på en række sammenstød ved grænsen de seneste måneder.

– Som svar på gentagne krænkelser fra det pakistanske militær er der blevet indledt offensive operationer i stor skala mod pakistanske militærbaser og militære installationer, siger Zabihullah Mujahid, som er talsmand for talibanregeringen.

Der skal være tale om en offensiv flere steder langs fronten.

Pakistan siger, at angrebet bliver “mødt med omgående og effektive modsvar”.

Informationsministeriet i Pakistan siger, at Afghanistan har “åbnet uprovokeret ild adskillige steder” langs grænsen til den pakistanske provins Khyber Pakhtunkhwa. Den ligger nordvestligt i Pakistan.

Forholdet mellem de to nabolande er i de seneste måneder blevet markant forværret. Der har været flere dødelige sammenstød langs grænsen.

Pakistan anklager talibanstyret i Afghanistan for at tillade, at afghansk territorium bruges som tilflugtssted for militante grupper.

Efter flere selvmordsangreb gennemførte Pakistans militær en række luftangreb i Afghanistan for nogle dage siden.

De pakistanske luftangreb ramte provinserne Nangarhar og Paktika natten til søndag. Ifølge FN-missionen i Afghanistan blev mindst 13 civile dræbt.

Talibanregeringen meldte om mindst 18 dræbte. Taliban afviste Pakistans udmelding om, at der blev dræbt over 80 militante i angrebene.

De to lande meldte også tirsdag om skud i grænseområdet. Her mistede ingen dog livet.

6. februar var der et selvmordsangreb på en shiamuslimsk moské i Pakistans hovedstad, Islamabad. Mindst 40 mennesker blev dræbt. Den militante gruppe Islamisk Stat tog skylden.

Grænseovergange på landjorden har i vidt omfang været lukket siden kampe i oktober, hvor mere end 70 blev dræbt på begge sider.

Der har været flere forhandlingsrunder, efter at der i første omgang blev indgået en våbenhvile med hjælp fra Qatar og Tyrkiet. Men bestræbelserne har ikke ført til en holdbar aftale.

AFP

En mand er torsdag eftermiddag blevet påkørt af en bakkende lastbil i forbindelse med hans arbejde ved Holemarken, der ligger nordvest for Otterup på Nordfyn.

Han er siden afgået ved døden, skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Flere vidner deltog i førstehjælp, men mandens liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død af en ambulancelæge, skriver politiet.

Den dræbte, der bliver kaldt en midaldrende mand, og føreren af lastbilen var kolleger i samme virksomhed.

Politiet fik en anmeldelse om hændelsen klokken 15.20.

De pårørende er underrettet.

Den digitale postkasse e-Boks er klar med en ny ID- og loginløsning, som skal udfordre både MitID og andre loginformer fra for eksempel Facebook og Google.

Det skriver e-Boks i en pressemeddelelse.

Den nye løsning har fået navnet e-Boks ID og er ifølge e-Boks ved at blive rullet ud nu.

Det betyder, at man på sigt vil kunne møde muligheden for at logge ind med e-Boks ID, når man skal logge ind på for eksempel sit forsikringsselskabs eller elselskabs hjemmeside, på streamingtjenester eller hos spiludbydere.

Ulrik Falkner Thagesen, som er topchef i e-Boks, siger, at der er vækst i behovet for ID- og loginløsninger.

Men i dag møder danskere blandt andet loginløsninger fra amerikanske techselskaber, hvor brugeren ifølge Ulrik Falkner Thagesen ikke altid har indsigt i, hvordan deres data bruges.

– Det kalder på en troværdig og datasikker løsning, hvor brugerne har fuld kontrol. Med e-Boks ID bidrager vi samtidig til den europæiske ambition om større digital suverænitet og flere sikre alternativer på markedet, siger han i pressemeddelelsen.

Løsningen er ved at blive rullet ud nu og vil være tilgængelig for alle inden for omkring en uge, oplyser e-Boks.

Herefter skal Signaturgruppen, som er leverandør af digitale identitets- og sikkerhedsløsninger, sælge løsningen til selskaber, som er interesserede i at bruge den på deres platform.

Ud over e-Boks ID har e-Boks også lanceret et digitalt aldersbevis, som skal kunne bruges til at bekræfte en brugers alder.

Det kan eksempelvis bruges i stedet for et pas eller kørekort som aldersverifikation på barer og diskoteker, eller hvis man skal købe varer med alderskrav.

Det er også tanken, at det skal kunne bruges online til eksempelvis digitale tjenester med adgangskrav eller ved oprettelse af profiler på platforme med en aldersgrænse.

Ifølge e-Boks har 100.000 danskere indtil videre hentet aldersbeviset.

– I takt med at lovgivningen giver butikker og natteliv mulighed for at bruge de nye ID-løsninger, er vi klar til at rulle det videre ud, siger Ulrik Falkner Thagesen i pressemeddelelsen.

Der var “efter alt at dømme” en forbindelse mellem et russisk militærskib og en drone, der onsdag blev set i Øresund på vej mod et fransk hangarskib, som ligger til kaj i Malmø.

Det siger Sveriges forsvarsminister Pål Jonson til SVT.

Tidligere har SVT erfaret, at der var tale om en russisk drone, men torsdag aften knytter også det officielle Sverige dronehændelsen til Rusland.

– Der har sandsynligvis været en krænkelse af svensk luftrum af en drone – det skete, i forbindelse med at et russisk militærskib var i Øresund, siger Jonson.

– Efter alt at dømme er der en stærk forbindelse mellem det russiske militærskib og denne drone.

Dronen blev ifølge SVT opdaget af svensk militær, som udsatte den for jamming, hvor radio- og gps-signaler bliver forstyrret eller blokeret.

Herefter fløj dronen væk fra området.

“Charles de Gaulle” er det største ikkeamerikanske atomkraftdrevne hangarskib i verden.

Hangarskibet ankom til Malmø tirsdag. Det er første gang, at det ligger til kaj i Sverige.

Skibet er 260 meter langt og har plads til omkring 30 kampfly og et par tusinde soldater og besætningsmedlemmer.

Ifølge Frankrig skabte hændelsen med dronen ikke større problemer.

– En drone blev i går jammet af et svensk system omkring syv sømil fra “Charles de Gaulle”. Det svenske system fungerede perfekt, og dette forstyrrede ikke operationerne om bord, sagde talsmand for den franske generalstab Guillaume Vernet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sveriges forsvar har ifølge nyhedsbureauet TT beskrevet besøget af hangarskibet som et tegn på et samarbejde, der styrker det “kollektive forsvar af Europa”.

Der er ifølge TT ikke observeret yderligere droner ved skibet. Forsvaret efterforsker hændelsen.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, melder sig som statsministerkandidat til valget i marts.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

– Jeg frygter, at hvis de røde partier med Mette Frederiksen får flertal, så vil de overdynge danskerne og vores virksomheder med nye høje skatter. Det vil blive langt dyrere at være dansker.

– Det vil ikke være godt for økonomien, for vores velstand og for vores muligheder for at investere i endnu mere sikkerhed og i kernevelfærd.

– Derfor stiller jeg mig selv til rådighed for at lede en ansvarlig borgerlig regering i Danmark. Det gør jeg, fordi politik aldrig har været vigtigere i min levetid, skriver Troels Lund Poulsen.

Han tilføjer, at hans førsteprioritet er “en ansvarlig borgerlig regering”.

Meldingen kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag udskrev valg til Folketinget.

Efterfølgende blev Troels Lund Poulsen spurgt af journalister, om han vil melde sig som kandidat. Han undveg dog spørgsmålet.

I timerne efter har en række Venstre-medlemmer opfordret ham til at melde sig. Og det gør han altså torsdag aften.

Det gælder blandt andre Venstres folketingsmedlemmer Preben Bang Henriksen og Marlene Ambo-Rasmussen. De har begge opfordret deres formand til at melde sig på banen.

Troels Lund Poulsen bliver med sit kandidatur den tredje officielle statsministerkandidat.

De to andre er statsminister Mette Frederiksen (S) og formand for Borgernes Parti Lars Boje Mathiesen.

Sidstnævnte meldte sig på banen i december. Han har tidligere sagt, at han synes, at det er “pinligt”, at ingen andre borgerlige ledere har gjort det.

Mette Frederiksen kaldte det torsdag efter udskrivelsen af valget mærkeligt, at blå blok ikke stiller med en fælles statsministerkandidat.

– Når man rækker ud efter den ultimative post, skal man være ærlig om det. Det er mærkeligt, at man ikke stiller med en modkandidat og en statsministerkandidat, sagde hun til TV 2 News torsdag eftermiddag.

Partileder Alex Vanopslagh (LA) har sagt, at han gerne påtager sig opgaven, hvis pilen peger på ham. Han er også villig til at pege på andre i blå blok.

De Konservative og Dansk Folkeparti har peget på Troels Lund Poulsen.

Danmarksdemokraterne vil have en borgerlig statsminister, men har endnu ikke sat navn på.

Bryggerikoncernen Royal Unibrew omsatte sidste år for 15,7 milliarder kroner, hvilket er fem procent mere end året før.

Det viser bryggeriets årsregnskab, der er offentliggjort torsdag.

Ser man udelukkende på den organiske vækst, lød den på cirka tre procent.

Når man måler den organiske vækst, fraregnes udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan være med til at give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

I regnskabet er det beskrevet, at drikkevarer uden eller med meget lidt sukker er en af de primære drivkræfter.

Det er blandt andet salg af produkter under brands som Faxe Kondi og Pepsi, som gavner koncernen på det område.

– Vi følger løbende forbrugertendenser, herunder det stigende fokus på sundhed, velvære og alkoholmoderation, skriver Royal Unibrew i regnskabet.

Derudover bliver opkøb også ved med at være en af de primære årsager til, at omsætningen vokser kontinuerligt.

Siden 2021 har opkøb bidraget med omkring 4,8 milliarder kroner i nettoomsætning, hvilket svarer til mere end halvdelen af koncernens vækst i perioden.

Alene sidste år bidrog det med 189 millioner til omsætning.

Koncernen har oplevet vokseværk over det meste af linjen i 2025.

Det gælder også for overskuddet, der endte på 1,56 milliarder kroner – 96 millioner mere end året før.

Både omsætning og overskud ligger på det højeste niveau i koncernens historie.

Den strækker sig i øvrigt tilbage til 1901, da Faxe Damp-Ølsbryggeri blev grundlagt i den lille landsby Faxe.

Siden dengang har selskabet skiftet navn flere gange, senest da Bryggerigruppen blev til Royal Unibrew i 2005.

Under Royal Unibrew-navnet har en række opkøb gjort koncernen til et af de største bryggerier i Danmark.

Alene i Danmark har man siden 2021 opkøbt bryggeriet Fuglsang og mineralvandsfabrikken Frem, ligesom Nørrebro Bryghus også er blevet en del af foretagendet.

P.S. Krøyer-maleriet “Fra Københavns Børs”, som blev reddet ud fra branden i Børsen i april 2024, skal udstilles på forskellige danske museer.

Det oplyser Dansk Erhverv, der havde hovedkontor i Børsen, og Kunst På Arbejde i en pressemeddelelse.

Fredag får Kunstmuseum Brandts i Odense lov til at have maleriet hængende i en periode frem til august.

Herefter er det planen, at det også skal forbi Aros i Aarhus og Fuglsang Kunstmuseum på Lolland.

Stine Høholt, der er direktør på Kunstmuseum Brandts, siger i meddelelsen, at hun glæder sig til at byde maleriet velkommen.

– På Kunstmuseum Brandts får besøgende en sjælden mulighed for at opleve det enorme maleri helt tæt på og for at fordybe sig i den historie og de værdier, der har formet Danmark.

– Vi glæder os virkelig, og det kan publikum også roligt gøre, lyder det fra direktøren.

Maleriet fra 1895 er et gruppeportræt af en lang række af børsfolk, som står i Børssalen.

Blandt dem finder man erhvervsmanden C.F. Tietgen, der blandt andet var med til at stifte Privatbanken, Burmeister & Wain og De Danske Sukkerfabrikker.

Da Børsen brød i brand den 16. april for knap to år siden, igangsatte ansatte, politifolk og forbipasserende en indsats for at redde værdifulde genstande fra bygningen.

Den resulterede i, at flere historiske malerier blev reddet. Heriblandt det kendte P.S. Krøyer-maleri.

Det er af kunstkyndige siden blevet vurderet til at have været det mest værdifulde maleri i Børsen.

Billedet måler to en halv meter på den ene led og fire meter på den anden led.

Da Børsen brød i brand, måtte der fem-seks personer til at bære det store billede væk.

Alle de portrætterede forretningsfolk betalte for at være med på billedet, der kostede knap 20.000 kroner i datidens mønt.

Kasper Schmeichel har været fast mand mellem stængerne i Celtic, siden han kom til klubben i sommeren 2024, men torsdag spiller han ikke.

Når Celtic i Europa League møder Stuttgart i returkampen i playoffrunden, er det i stedet finske Viljami Sinisalo, der indtager målet for skotterne.

Det fremgår af Celtics startopstilling, som klubben har delt på blandt andet den sociale platform X. Kasper Schmeichel tager dermed plads på bænken.

Det er dog ikke kun Kasper Schmeichel, der er skiftet ud i forhold til Celtics seneste opgør mod Hibernian, hvor det endte med et skuffende 1-2-nederlag. I alt otte startere fra den kamp begynder på bænken mod Stuttgart.

Ifølge BBC fortæller manager Martin O’Neill kort før opgøret, at det hele tiden har været meningen, at Viljami Sinisalo skulle spille torsdagens opgør. Han siger desuden, at Kasper Schmeichel har gjort det godt og giver udtryk for, at der tales lige lovlig meget om målmandsposten.

– Han (Sinisalo, red.) har nu muligheden for at vise, at han vil være Celtics førstekeeper. Det er det, han vil. Hvorfor skulle han ellers være her, siger Martin O’Neill ifølge BBC til tv-stationen TNT Sports.

På det seneste har Kasper Schmeichel gennemlevet nogle uheldige episoder i Celtics mål. I det første opgør mod Stuttgart var han for eksempel involveret i to af tyskernes scoringer, da Celtic tabte 1-4.

Det skabte utilfredshed på tribunerne, og der har siden været stor opmærksomhed på den danske landsholdsveterans rolle.

Kasper Schmeichel skiftede fra Anderlecht til Celtic i løbet af sommeren 2024 og har ikke misset mange kampe siden. Småskader har holdt ham ude af nogle få kampe, mens han i de skotske pokalturneringer ved flere lejligheder har givet plads til konkurrenterne.

I slutningen af marts er Kasper Schmeichel med al sandsynlighed med i truppen, når Danmark møder Nordmakedonien i jagten på en VM-billet.

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, der torsdag vidnede i en høring om Epstein-sagen, afviser at have informationer om Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Det sagde hun i en indledende udtalelse, som hun delte på sociale medier inden høringen.

Samtidig gik hun til angreb på den amerikanske præsident, Donald Trump, som i hendes øjne også bør vidne om Epstein.

Høringen fandt sted bag lukkede døre over for Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg.

– Udvalget retfærdiggjorde sin vidneindkaldelse af mig med en antagelse om, at jeg har informationer om Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwells kriminelle aktiviteter. Lad mig gøre det så klart, som jeg kan. Det har jeg ikke, sagde hun ifølge udtalelsen delt på sociale medier.

– Som jeg bekendtgjorde i min erklæring afgivet under ed 13. januar, har jeg ikke kendskab til deres kriminelle aktiviteter.

– Jeg erindrer ikke at have mødt hr. Epstein. Jeg fløj aldrig på hans fly eller besøgte hans ø, hjem eller kontorer. Jeg har ikke noget at tilføje til dette, fortsætter hun.

Udvalgsformanden James Comer, der fredag skal udspørge den tidligere præsident Bill Clinton, sagde, at “formålet med hele undersøgelsen er at forstå mange ting om Epstein” – den afdøde seksualforbryder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Hillary Clinton sagde til gengæld, at udvalget bør spørge Trump “direkte under ed om de titusindvis af gange, han dukker op i Epstein-filerne”.

Den mest højtstående demokrat i udvalget, Robert Garcia, opfordrede også Trump til at vidne.

– Det bør ske med det samme, sagde han.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.

Ghislaine Maxwell er Jeffrey Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner.

Hun fik i 2022 en fængselsstraf på 20 år for at have hjulpet Epstein med at have skaffet mindreårige piger med det formål at udnytte dem seksuelt.

Medlemslande kan bruge EU-midler til aborter for kvinder, der kommer fra EU-lande, hvor adgangen til sikre aborter er begrænset.

Det oplyser EU-Kommissionen torsdag.

Midlerne kommer fra en allerede eksisterende social fond. Der oprettes ikke nogen ny finansieringsmekanisme.

EU’s udmelding er et svar på initiativet “My Voice, My Choice” og er et forsøg på at skabe afklaring om EU’s politik på området.

Lande som Malta og Polen har tæt på totale abortforbud. Imens er der begrænset adgang i Italien og Kroatien.

Nika Kovac, som er koordinator for kampagnen, ser EU’s udmelding som betydningsfuld.

– For første gang bekræfter kommissionen utvetydigt, at EU-midler kan bruges til at sikre adgang til sikker abortbehandling – især for kvinder i sårbare situationer, uanset hvor i Europa de kommer fra, siger Kovac.

Reuters

Fra lørdag 28. februar klokken 12.00 vil man mange steder kunne se valgplakater hænge i lygtepælene.

Det vil ske som en konsekvens af, at statsminister Mette Frederiksen torsdag fra Folketingets talerstol udskrev folketingsvalg.

Valget skal afvikles den 24. marts.

Alle opstillingsberettigede partier og deres kandidater må hænge plakater op på offentlige veje og på private fællesveje i byerne, og det kræver ingen særlig tilladelse for dem at gøre det, så længe reglerne overholdes.

Listen med regler og forbud for, hvordan man må hænge valgplakater op, er relativt lang.

Valgplakater må langs stats- og kommuneveje hænges i lygtepæle, vejtræer, hegn, elforsyningsmaster og særlige stativer til formålet.

På private fællesveje i byer og bymæssige områder må de kun hænges i vejbelysnings- og elforsyningsmaster.

Det er dog ikke tilladt at hænge plakater op over motorveje, motortrafikveje eller på vejenes rampeanlæg, selv om det hører under stats- og kommuneveje.

De specifikke regler for, hvor højt plakaterne skal hænge, findes på langt de fleste kommuners hjemmesider.

Det er også her, man som kandidat kan orientere sig, hvis en kommune har specifikke og lokale forbud.

Reglerne for ophængning af valgplakater findes i vejloven og privatvejsloven, hvor der står, at plakaterne må hænges op fra klokken 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen.

De skal senest være taget ned otte dage efter valget.

Det er derfor, plakaterne må hænges op fra lørdag 28. februar klokken 12.00 og senest skal være taget ned igen 1. april klokken 00.00.

Hvis en kandidat ikke overholder reglerne ved enten at hænge plakaterne for tidligt op, pille dem for sent ned eller hænge dem på en måde, der er til fare for andre, vil kommunen eller politiet tage dem ned uden varsel.

Regningen sendes i det tilfælde som udgangspunkt til kandidaten eller partiet på plakaten, der hæfter for alle udgifter forbundet med nedtagningen.

Hvis plakaten er ulovligt ophængt, men ikke udgør en akut fare, vil vejmyndigheden typisk sende et påbud om, at den skal fjernes eller flyttes inden for 24 timer.

Det er ikke alle kommuner, der per automatik opbevarer alle nedtagne valgplakater. Men de fleste har procedurer for, hvordan de håndterer dem, når de fjernes efter fristens udløb.

Københavns Kommune opbevarer eksempelvis plakaterne i maksimalt seks måneder. Den ophængningsansvarlige modtager et brev om at afhente plakaten og betale for udgifterne til nedtagningen.

Hvis plakaten ikke er hentet efter seks måneder, destruerer Københavns Kommune valgplakaterne.

Togene holder stille flere steder i Jylland torsdag eftermiddag.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Det skyldes fejl på signalsystemet, hvilket betyder, at togene holder stille “i store dele” af Jylland, lyder det.

Banedanmark skriver selv, at der er tale om “signalfejl af de store”.

– Togene kører kun i stærkt begrænset omfang i Jylland. På de fleste strækninger er driften indstillet, lyder det i et opslag på den sociale platform X.

Togene kan torsdag eftermiddag kun køre på strækningerne Fredericia – Sønderborg/Flensborg, Lunderskov/Kolding – København H og Fredericia – København H.

DSB tilføjer i en opdatering klokken 17.16, at det anbefales at udskyde sin rejse til efter klokken 19.00 på øvrige strækninger end de nævnte.

Banedanmark, der driver, vedligeholder og udvikler jernbanenettet, skriver omkring klokken 17.45, at forventningen er, at togene igen kan køre fra klokken 19.00.

Er man mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft.

Den seneste tid har signalfejl lammet den offentlige trafik flere gange.

Det skete blandt andet i sidste uge, hvor togene flere steder holdt stille på Sjælland på grund af en fejl i signalsystemet.

Også i slutningen af januar medførte en signalfejl, at store dele af togtrafikken på de jyske jernbaner gik i stå.

Den tyske indenrigsefterretningstjeneste (BfV) må – i hvert fald for nu – stoppe med at betegne partiet Alternative für Deutschland (AfD) som dokumenteret “højreekstremistisk”.

Det har en forvaltningsdomstol i Köln besluttet torsdag.

Beslutningen er gældende, indtil der er kommet en dom i en sag mellem efterretningstjenesten og AfD, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men hvornår den kommer, vides ikke.

Højrefløjspartiet sagsøgte allerede kort efter stemplingen af partiet som ekstremistisk i maj efterretningstjenesten BfV.

Beslutningen sidste år vakte stor opsigt i tysk politik.

Nogle politikere opfordrede til et forbud mod AfD, mens partiet selv kaldte stemplingen “tydeligt politisk motiveret” og et “stort slag mod demokratiet”.

Som begrundelse for stemplingen sagde BfV, at der var beviser for, at partiet truer Tysklands demokratiske orden. Betegnelsen gav øgede muligheder for overvågning.

AfD er Tysklands næststørste parti i Forbundsdagen og fik 20,8 procent af stemmerne ved det seneste valg i februar 2025.

Hvis konflikten om Grønlands fremtid blusser op igen, kan det komme til at undergrave den forestående valgkamp frem mod folketingsvalget den 24. marts.

Det vurderer Rune Stubager, der er valgforsker ved Aarhus Universitet.

– Det kan jo i sidste ende betyde, at politikere som Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) må bruge kræfter på at håndtere Grønlands-spørgsmålet i stedet for at føre valgkamp.

– Hvis der kommer nye påfund fra den amerikanske administration, kan det komme til at undergrave valgkampen, siger han.

Rune Stubager pointerer, at der sjældent før er blevet ført valgkamp så tæt på en national sikkerhedskrise.

Det vil gå værst ud over Moderaterne, hvis Løkke ikke kan vie al sin tid til valgkampagnen, pointerer Stubager.

– Udenrigsministeren må siges at have en ret stor betydning for partiet – og særligt i en valgkamp, siger forskeren.

Senest har Donald Trump, USA’s præsident, meldt, at man vil sende et amerikansk hospitalsskib til Grønland.

Det har den grønlandske regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, klart og tydeligt afvist.

– Det bliver et nej tak herfra, har han skrevet på Facebook.

Konflikten mellem Danmark, Grønland og USA blussede op i januar, da Donald Trump gentog sit ønske om at få kontrol over Grønland.

Han udelukkede i første omgang ikke at bruge militær magt – det har han senere gjort.

Løkke var sammen med den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, til møde i Washington i januar, hvor spørgsmålet om Grønland blev drøftet med den amerikanske administration – blandt andre vicepræsident J.D. Vance.

Her blev man enige om at etablere en arbejdsgruppe, der skal arbejde på en diplomatisk løsning.

Men kommer der nye meldinger om Grønland fra Donald Trump, kan det altså få en væsentlig betydning for den kommende valgkamp, vurderer Rune Stubager.

Mette Frederiksen udskrev torsdag folketingsvalg fra Folketingets talerstol.

Det skal afholdes den 24. marts.