Seneste nyheder

To personer er blevet dræbt, og yderligere seks er såret, efter et russisk luftangreb på Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til tirsdag.

Det oplyser Ukraines beredskabstjeneste på den krypterede beskedtjeneste Telegram før daggry tirsdag morgen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Enheder fra den statslige beredskabstjeneste fortsætter arbejdet på de steder, hvor der er sket angreb, og hvor der er faldet vragdele, skriver beredskabstjenesten.

Russiske droner sværmede natten til tirsdag over Ukraines hovedstad, Kyiv, hvor de rettede angreb mod og antændte brande i flere beboelsesejendomme.

En af de berørte bygninger ligger ifølge Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, i den centrale bydel Petjersk. Bygningen blev efterfølgende evakueret.

Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, meldte natten til tirsdag om en anden ramt beboelsesejendom på den østlige side af Dnipro-floden, som gennemskærer den ukrainske hovedstad.

Billeder fra stedet viser, at der udbrød brand i flere lejligheder i bygningen.

Ukraines energiministerium meldte ifølge AFP natten til tirsdag om det, som ministeriet omtalte som et massivt angreb på forsyningsanlæg i hovedstaden.

Billeder fra Reuters viser, at nogle personer i Kyiv tog ophold i kælderrum, parkeringskældre og på underjordiske metrostationer. Indbyggere i Kyiv søger typisk tilflugt her, når byen er under angreb.

Også i Rusland har der natten til tirsdag været meldinger om droneangreb.

I Rostov-regionen, der ligger i det sydvestlige Rusland nær grænsen til Ukraine, melder den fungerende guvernør, Jurij Sljusar, at tre personer er blevet dræbt i ukrainske droneangreb.

I den russiske havneby Novorossijsk meldes der om ukrainske angreb på beboelsesejendomme. Fire personer skal her være såret.

Nattens gensidige angreb sker, efter at USA i sidste uge præsenterede et udkast til en fredsplan, der indeholdt 28 punkter.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Udkastet blev i weekenden drøftet af en ukrainsk og amerikansk delegation i Genève i Schweiz.

Mandag lød det så fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag – men at der stadig er følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA’s præsident, Donald Trump.

En højtstående embedsmand, som udtalte sig på betingelse af anonymitet, oplyste mandag aften til AFP, at USA har lagt pres på Ukraine for at få landet til at acceptere planen.

Den konservative politiker Vibeke Gamst, der er valgt ind i Aalborg Byråd, er formelt indstillet til eksklusion af De Konservative.

Det oplyser Aalborg Konservative Vælgerforening til TV 2.

Partiet har besluttet at ekskludere hende, efter at hun har været med til at sikre Lasse Frimand Jensen (S) borgmesterposten i kommunen sammen med SF og Enhedslisten.

Vibeke Gamst bekræfter selv over for TV 2, at hun har modtaget indstillingen til eksklusion. Hun har ikke yderligere kommentarer.

Meldingen kommer næppe som et chok for Gamst, som søndag til TV 2 udtalte, at hun regnede med en eksklusion.

Vælgerforeningen vil tage stilling til sagen under en ekstraordinær generalforsamling mandag den 8. december. Her vil Vibeke Gamst have ret til at deltage og tale, men hun må ikke stemme, skriver TV 2.

Mandag ved middagstid lød det fra formand for De Konservative i Aalborg Peter Brix, at han ville indstille Gamst til at blive smidt ud af partiet.

– Jeg er enormt skuffet over Vibeke og dybt chokeret. I vores parti er der ikke nogen, som er over partiet, og Vibeke har handlet på egne vegne uden et forhandlingsmandat fra os.

Han vurderer, at hun har drevet det, han betegner som partiskadelig virksomhed.

Gamst er én ud af de tre konservative politikere, der opnåede valg til byrådet i Aalborg Kommune efter tirsdagens kommunalvalg.

Herefter så det ud til, at Lasse Frimand Jensen kunne fortsætte som socialdemokratisk borgmester. Der kom dog herefter et andet flertal, som gjorde Jes Lunde fra De Radikale til borgmester med blandt andet De Konservatives mandater.

Men det så Gamst altså ud til at være utilfreds med. Hun skiftede herefter side og bakkede sammen med SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet op om Lasse Frimand Jensen.

Dermed røg den konstitueringsaftale, som De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne havde lavet, i vasken. Sammen havde de ellers 16 mandater mod 15, hvilket ville have gjort Jes Lunde til borgmester.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er tilfreds med angrebene på mistænkte narkobåde i Caribien, og angrebene vil fortsætte.

Det fortæller Karoline Leavitt, pressesekretær i Det Hvide Hus, på et pressemøde mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Amerikanske styrker har siden september dræbt mindst 83 personer i en række angreb på både, der ifølge USA transporterede narkotika fra Latinamerika mod USA.

Der er ikke fremlagt nogen beviser på, at der var narkotika om bord. Flere eksperter siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at angrebene sandsynligvis er ulovlige – selv hvis der var tale om narkosmuglere.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, har tidligere sagt, at der er stærke indikationer på, at de amerikanske angreb på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet er i strid med menneskerettighederne.

USA har skruet betydeligt op for landets militære tilstedeværelse i Caribien de seneste måneder. Ifølge Trumps administration er det nødvendigt, for at landet kan forhindre narkotikasmugling ind i USA.

Amerikanerne har blandt andet sendt verdens største hangarskib og andre militære styrker til Det Caribiske Hav.

De mange angreb på både i farvandet har fået spændingerne mellem Venezuela og USA til at stige.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, hævder, at USA planlægger at fjerne ham fra embedet.

Venezuela har sagt, at USA’s aktuelle indsats i regionen er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte Maduro.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Donald Trump har ifølge det amerikanske medie Axios fortalt sine rådgivere, at han planlægger at tale direkte med Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Anonyme embedsmænd siger til Axios, at der endnu ikke er fastsat en dato for mødet, som er ved at blive planlagt.

Trumps administration beskyldte så sent som i sidste uge Maduro for at stå i spidsen for gruppen Cártel de los Soles, som USA vil udpege som en udenlandsk terrororganisation.

Det kalder Venezuela for en “latterlig løgn”, skriver AFP.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger mandag, at en ny ramme for fred i landet indeholder flere af de rigtige tiltag – men der er stadig følsomme spørgsmål, der skal diskuteres med USA’s præsident, Donald Trump.

Det fortæller han, efter at en ukrainsk og amerikansk delegation i weekenden har drøftet et amerikansk udkast til en fredsplan med europæiske ledere i Schweiz.

– Som det ser ud nu efter (samtalerne i, red.) Genève, er der færre punkter – ikke længere 28 – og mange af de rigtige elementer er blevet indarbejdet i denne ramme, siger Zelenskyj i sin daglige videoopdatering ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vores team har allerede fremlagt den nye udkastplan i dag, og det her er virkelig den rette tilgang. De følsomme spørgsmål, de mest ømtålelige punkter, vil jeg drøfte med præsident Trump, tilføjer han.

Meldingen kommer, efter at USA op til weekenden præsenterede Ukraine for en 28-punkts-plan for en afslutning på krigen.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Det Hvide Hus oplyser mandag, at weekendens forhandlinger i Schweiz har været konstruktive, og at der kun var få punkter, hvor der var uenigheder.

Et møde mellem Trump og Zelenskyj er dog ikke planlagt i denne uge, lyder det videre fra Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Det Hvide Hus afviser desuden kritikken om, at Trump har favoriseret Rusland i bestræbelserne på at få stoppet krigen i Ukraine.

– Forestillingen om, at USA ikke engagerer sig ligeværdigt med begge sider i denne krig for at få den bragt til ophør, er en fuldstændig og total vildfarelse, siger Karoline Leavitt, pressesekretær i Det Hvide Hus, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har mandag aften erklæret en tre måneder lang våbenhvile i det krigshærgede Sudan.

Det oplyser gruppen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer, dagen efter at Sudans hær afviste et våbenhvileforslag fra Quad-gruppen, som er en amerikansk ledet mæglingsgruppe.

– Som svar på internationalt arbejde, herunder USA’s præsident Donald Trumps og Quad-mæglernes indsats, erklærer vi en humanitær våbenhvile, som sikrer, at kampene indstilles i tre måneder, siger leder for RSF Mohamed Hamdan Daglo i en videotale.

Foruden USA består Quad-gruppen af Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten.

Sudans hærchef, Abdel Fattah al-Burhan, kaldte søndag mæglernes våbenhvileforslag for det “værste hidtil”.

Han mener, at våbenhvileforslaget er partisk, fordi De Forenede Arabiske Emirater har været med til at lave det.

Emiraterne er blevet anklaget for at støtte og bevæbne Rapid Support Forces, som kæmper imod Sudans hær i krigen.

Det har De Forenede Arabiske Emirater afvist.

Hvordan RSF vil opretholde en våbenhvile, hvis ikke Sudans hær er indstillet på at lægge våbnene, er foreløbigt uvist.

Sudans hær og RSF har været i konflikt med hinanden siden april 2023, hvor de har kæmpet om magten i Sudan.

Konflikten har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder verdens største humanitære krise. Der er erklæret hungersnød i flere områder, og millioner af mennesker sulter.

Sudan hærchef insisterer på, at den eneste acceptable fredsaftale skal inkludere en fuld tilbagetrækning fra RSF’s side.

Krigen har delt Sudan i to. Hæren har kontrol over de centrale, østlige og nordlige dele, mens RSF og dens allierede kontrollerer næsten hele Darfur-regionen i vest og flere områder i syd.

Teaterudgaven af julekalenderklassikeren “The Julekalender” er en bedre idé, end den umiddelbart lyder som.

Sådan skriver Berlingske i sin anmeldelse af forestillingen, som får fire ud af seks stjerner.

– Kan man overhovedet lave en teaterforestilling ud af hele 24 afsnit, der skal komprimeres til sådan cirka to timer? Absolut, lyder det.

– Det er muligvis hard to be a nissemand, men de får det til at se legende let ud med både lune, timing og træfsikkerhed.

Det er de tre skuespillere Gordon Kennedy, Niels Olsen og Christian Damsgaard, som hver spiller to roller i teaterudgaven.

Sidste år var to af dem også med i en “The Julekalender”-forestilling, som blev vist i Herning Ny Teater.

De forsøger at gengive, hvad De Nattergale havde succes med i 1990’erne, hvor julekalenderen havde premiere.

Historien handler om de tre nisser Frits, Hansi og Günther med et besynderligt sprog og kartoffelavler Oluf Sand og hans hustru Gertrud Sand.

Ifølge Berlingske er det meget muligt, at teaterforestillingen blot er lavet for at profitere af julekalenderen.

Dog er der tale om “en bedre julegave end en foodprocessor” og en nostalgifest, lyder det.

– Alle gik jo rundt og talte danglish, den sære nissejargon, hvor danske og engelske ord væltede rundt mellem hinanden.

– Og samtidig var der jo ligefrem replikker, der tog permanent ophold i det danske sprog: fra “Bop, bop, bop, ikke?” til “Oluf, a står under æ mistelten!”.

Hos Politiken er der blevet kvitteret med fire ud af seks hjerter for sceneversionen af “The Julekalender”, som kaldes vellykket.

Christian Damsgaard beskrives her som “særdeles betagende” i rollen som Gertrud Sand, mens Niels Olsen “kører den smukt hjem som arketypisk jyde”.

– Gordon Kennedy brillerer fint som Benny, der aldeles skifter væsen og fremtoning, når der kommer alkohol på bordet, lyder det fra anmelderen.

En føderal dommer i USA har mandag afvist to separate retssager mod tidligere chef for FBI James Comey og New Yorks justitsminister, Letitia James.

Årsagen er, at den anklager, som har rejst tiltale i de to sager, er blevet uretmæssigt udpeget.

Det skriver Reuters og The New York Times.

Begge sager er blevet set som præsident Donald Trumps projekt, og anklageren, som har rejst tiltale i sagerne, er Trumps tidligere advokat og er blevet indsat på Trumps anbefaling.

Ifølge den føderale dommer Cameron McGown Currie har anklageren, Lindsey Halligan, “ingen juridisk autoritet” til at rejse tiltale mod hverken Comey eller James, og derfor afvises sagerne.

Currie giver dog mulighed for, at sagerne kan rejse på ny af USA’s justitsministerium med en ny anklager ved roret.

I første omgang vil USA’s justitsministerium anke dommerens beslutning om at afvise sagen mod James Comey, fortæller pressetalsmand for Det Hvide Hus Karoline Leavitt og kalder afgørelsen for “hidtil uset”.

Comey, som offentligt har kritiseret Trump, blev i september tiltalt for at have afgivet falsk vidneforklaring over for Senatet og for at have forhindret en kongresundersøgelse.

Og Letitia James, der som New Yorks justitsminister har ført en civil sag mod Trump, blev tiltalt i oktober for banksvindel og for at have givet falske oplysninger til en finansiel institution.

Sagerne blev rejst i delstaten Virginias østlige distrikt. Her blev Lindsey Halligan i september udpeget som føderal anklager, og det er hende, der har rejst tiltale i de to sager.

Det var formelt USA’s føderale justitsminister, Pam Bondi, der udpegede Halligan, men ifølge Reuters modtog Bondi en direkte ordre fra Trump om at indsætte Halligan på posten.

Halligan blev udpeget, efter at hendes forgænger på posten, Erik Siebert, havde afvist at rejse tiltale mod Comey og James.

Siebert mente, at der manglede beviser i begge sager, og at der derfor ikke var grundlag for at rejse tiltale mod de to Trump-kritikere.

Kort efter sin indsættelse rejste Halligan tiltale mod den tidligere FBI-chef og mod New Yorks justitsminister.

Både James Comey og Letitia James har nægtet sig skyldige.

Comey var direktør for forbundspolitiet FBI, da Trump første gang tiltrådte som USA’s præsident i begyndelsen af 2017.

Kort tid efter blev Comey fyret fra sin post.

Forinden havde han godkendt en undersøgelse af, om Rusland havde blandet sig i præsidentvalget, der blev afholdt i 2016, og som blev vundet af Trump.

Letitia James rejste som justitsminister i New York en civil retssag mod Trump og familieselskabet Trump Organization om manipulation af værdien af Trumps ejendomsportefølje, hvilket skulle have givet dem bedre lånebetingelser.

Trump blev i februar 2024 dømt i sagen. Han skulle betale en bøde på næsten 355 millioner dollar og blev frakendt retten til at føre virksomhed i delstaten New York i tre år.

Trump ankede dommen, og i august afviste en appeldomstol bøden, som den amerikanske præsident indtil videre derfor er sluppet for at betale. Denne afgørelse har Letitia James efterfølgende anket.

Journalisten René Fredensborg er blevet opsagt som kulturkommentator på Ekstra Bladet.

Det skriver han i et opslag på Instagram-profilen til hans radioprogram “En Gonzo skifter spor”.

– Jeg er blevet gjort bekendt med en personalesag, som har ført til, at jeg desværre ikke længere er ansat på Ekstra Bladet, skriver René Fredensborg.

Han tilføjer, at han på nuværende tidspunkt ikke kan komme med yderligere kommentarer, fordi der er en intern proces i gang.

– Jeg vil dog understrege, at der ikke er tale om nogen form for MeToo-sag eller anklage om fysisk grænseoverskridende adfærd eller lignende. Og jeg har heller ikke smuglet eller taget stoffer i arbejdstiden, skriver journalisten videre.

Det sidste kan læses som en henvisning til hans fyring fra Radio24syv tilbage i 2018.

Han blev fyret fra radiostationen, efter at han smuglede stoffer til Folkemødet på Bornholm i en autocamper. Det var to kolleger, der uden at kende til stofferne kørte autocamperen gennem Sverige til Bornholm.

Den ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, bekræfter over for mediet, at René Fredensborg ikke længere er ansat.

Heller ikke han uddyber, hvad der ligger til grund for afskedigelsen, som Ekstra Bladet selv omtaler som en fyring.

– Jeg kan bekræfte, at vi har stoppet samarbejdet, men det er en personalesag, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke kommentere det yderligere, siger Knud Brix.

René Fredensborg har været ansat som kulturkommentator på Ekstra Bladet siden 2021.

I årene har han anmeldt en lang række film, tv-serier og kommentator. Han har desuden skrevet mange ledere.

Ved siden af ansættelsen på Ekstra Bladet er Fredensborg vært på det selvbiografiske radioprogram “En Gonzo skifter spor” på radiostationen R8Dio.

Tidligere har han foruden Radio24syv arbejdet for blandt andet Euroman og filmmagasinet Ekko.

Borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, der er utilfredse med konstitueringsforløbet efter kommunalvalget i sidste uge, kan på fredag mellem klokken 16 og 17 møde op omkring torvet i Ringkøbing for at udtrykke deres utilfredshed.

Det meddeler initiativtager til demonstrationen Jakob Arendt Laursen mandag aften på Facebook.

– Lav skilte med teksten: “Hvorfor sige noget, når I ikke lytter?”.

– Tag eventuelt et stykke gaffatape over munden, skriver han.

Han skriver også, at “det bliver en stille demonstration, hvor vi fordeler os i området med en afstand imellem alle deltagere på cirka en armslængde”.

– Vi skal ikke stå, så folk ikke kan passere, men vi skal stå, så man ikke kan undgå at se os, skriver han.

Mandag eftermiddag havde 1900 personer meldt sig ind i facebookgruppen “Demonstration mod kup i Ringkøbing-Skjern Kommune”.

Jakob Arendt Laursen, der er uddannet samfundslærer fra Skjern, oprettede gruppen i frustration over, at borgernes stemmer ikke bliver hørt.

I Ringkøbing-Skjern kunne Danmarksdemokraternes Mads Fuglede først kalde sig for kommende borgmester, men flertallet bag ham smuldrede, da først SF og siden De Konservative trak støtten til Fuglede.

I stedet står den konservative Lennart Qvist til at blive borgmester, selv om hans parti i sig selv kun har ét mandat.

Ringkøbing-Skjern er traditionelt en Venstre-højborg, men Venstre-spidskandidaten Lone Andersen fik ikke flertal ved valget.

Ukraine og USA har lavet et udkast til en ny plan for fred i Ukraine bestående af 19 punkter.

Det fortæller Ukraines viceudenrigsminister Serhij Kyslytsja til avisen Financial Times mandag.

Meldingen kommer, efter at USA op til weekenden præsenterede Ukraine for en 28-punkts-plan for en afslutning på krigen.

Planen indeholdt flere punkter, som umiddelbart virkede uacceptable for Ukraine. Blandt andet at landet skal afgive hele Donbas-regionen til Rusland, og et løfte om, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Det amerikanske udkast til en fredsplan blev i weekenden drøftet af europæiske ledere i Genève i Schweiz.

Her deltog også en amerikansk delegation og en ukrainsk delegation bestående af blandt andre Serhij Kyslytsja.

Den ukrainske viceminister siger til Financial Times, at samtalerne var “intense”, men “produktive”, og at de resulterede i et grundigt revideret udkast til en fredsaftale.

Det fremgår ikke, hvad det nye udkast konkret indeholder. Men der er ikke meget fra USA’s oprindelige udkast, som går igen i det nye bud på en fredsaftale, lyder det fra den ukrainske repræsentant.

Kyslytsja fortæller, at delegationerne fra Ukraine og USA blev enige om at vente med at tage stilling til de mest ømtålelige punkter i USA’s udkast.

I stedet skal præsidenterne fra henholdsvis USA og Ukraine tage stilling til spørgsmålene på et senere tidspunkt.

Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj deltog ikke i forhandlingerne i Schweiz. USA var repræsenteret af særlig udsending Steve Witkoff og udenrigsminister Marco Rubio.

De pågældende knaster i forhandlingerne omfatter blandt andet territoriale spørgsmål og spørgsmål om forholdet mellem Nato, Rusland og USA.

Rusland har krævet, at Ukraine afgiver provinserne Luhansk og Donetsk, som udgør det samlede Donbas, samt Kharkiv og Zaporizjzja.

Det er krav, som Ukraine under hele krigen har afvist.

USA’s 28-punkts-plan syntes at opfylde flere af Ruslands ønsker til en fredsaftale. Foruden en afgivelse af Donbas drejer det sig om et løfte om, at Ukraine ikke bliver medlem af Nato.

Med sit udkast forslog USA dog også, at USA og dets europæiske allierede efter Ukraine-krigen skal forpligte sig til at yde en Nato-lignende sikkerhedsgaranti for Ukraine. Et angreb på Ukraine skal dermed ifølge udkastet betragtes som et angreb på hele det “transatlantiske fællesskab”.

Fødevarestyrelsen har præciseret betingelserne for, at landmænd kan undtage syge dyr fra at blive fodret med det klimavenlige foderstof Bovaer.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Præciseringen kommer, efter at flere danske landmænd har berettet, at deres malkekøer mistrives og producerer mindre mælk i forbindelse med brugen af foderstoffet.

For nogle landmænd har betingelserne for undtagelse indtil videre været uklare.

Fødevarestyrelsen uddyber mandag i et skriftligt svar, hvad der mere konkret fremgår af den seneste præcisering.

– Det er præciseret, at undtagelsesmuligheden også gælder, hvis en besætningsansvarlig inden igangsætning af Bovaer-fodringen vurderer, at nogle af køerne har en lidelse, der forventes at blive forværret på grund af Bovaer, skriver styrelsen. De kan så undtages fra starten.

– På samme måde gælder det, at køer, der har vist symptomer på grund af fodring med Bovaer og er blevet undtaget, fortsat kan undtages, indtil den besætningsansvarlige vurderer, at koen igen kan tåle det.

Det blev lovpligtigt i 2025 for danske konventionelle landmænd at reducere udledning af metan fra malkekøer.

Metan er en drivhusgas, der udledes af køer som en del af fordøjelsesprocessen.

Reduceringen kan enten ske ved at tilsætte Bovaer i foderet i 80 dage i løbet af året eller ved at tilføje mere fedt i foderet hele året.

Langt størstedelen af mælkeproducenterne har valgt at bruge Bovaer.

Landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, har foretaget en spørgeundersøgelse blandt danske landmænd.

Ud af 300 landmænd, som har brugt Bovaer og svaret på undersøgelsen, sagde omkring halvdelen, at de havde oplevet så store udfordringer i forbindelse med Bovaer, at de reducerede brugen.

Bovaer blev testet og godkendt af EU, inden det blev pålagt de danske landmænd.

Her har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet konkluderet, at det ikke har skadelige virkninger på malkekøers sundhed.

Novo Nordisks aktie lukker mandag i kurs 287 efter et fald på knap seks procent.

Det er den laveste lukkekurs for medicinalselskabet siden juli 2021.

Tidligere på dagen dykkede aktien over otte procent, efter at Novo i en meddelelse oplyste, at det ikke er lykkedes at bevise, at semaglutid har en signifikant effekt på Alzheimers sygdom.

Siden er aktien steget en smule i løbet af eftermiddagen, men kursen ved børsens lukketid klokken 17.00 er altså stadig den laveste i fire år.

Novo Nordisk har i andre sammenhænge stor succes med semaglutid, som er det aktive stof i diabetesmidlerne Ozempic og Rybelsus og vægttabsmidlet Wegovy.

Men der ser altså ikke ud til at være et potentiale for at bruge stoffet til at behandle alzheimer, og Novo vil ikke gå videre med studierne af semaglutids effekt på sygdommen, lød det i meddelelsen.

Det store fald hos Novo Nordisk har været med til at trække hele C25-indekset med de største danske selskaber på børsen ned i minus.

Indekset lukker med et lille fald på 0,01 procent til trods for pæne kursstigninger hos en række virksomheder.

Biotekselskabet Zealand Pharma kan ved børsluk notere sig en stigning på 3,68 procent.

Sydbank og Ørsted har fået stigninger på over to procent.

Novo Nordisks børsværdi har haft kurs nedad i det seneste år, efter at den toppede i sommeren 2024.

Det skyldes ikke mindst, at selskabets position på det amerikanske marked for medicin til diabetes og vægttab er blevet udfordret.

Det skyldes både succes hos konkurrenten Eli Lilly, problemer med produktionskapacitet og tabte markedsandele til kopimedicin.

Tidligere på året blev der skiftet ud på topposten i Novo Nordisk, og ikke lang tid efter blev der sat gang i den største fyringsrunde i virksomhedens historie.

9000 fyringer på verdensplan, 5000 af dem i Danmark, lød planen.

Gaza Humanitarian Foundation (GHF) har afsluttet sit arbejde i Gaza efter et halvt år med uddeling af nødhjælp i det palæstinensiske område.

Det skriver GHF i en udtalelse ifølge Reuters og avisen Times of Israel.

Organisationen fik til opgave at uddele nødhjælp i Gaza i maj.

Forinden havde Israel gennem flere måneder forhindret FN og andre internationale organisationer i at uddele nødhjælp til palæstinenserne.

GHF er en amerikansk organisation. Men ifølge flere kilder var israelske embedsmænd og højtstående israelske forretningsfolk involveret i grundlæggelsen af GHF i begyndelsen af året, skriver Times of Israel.

Organisationen er mange gange blevet kritiseret for ikke at sørge tilstrækkeligt for sikkerheden omkring sin nødhjælpsuddeling i Gaza.

Adskillige gange er palæstinensere blevet dræbt i forbindelse med, at der er opstået uroligheder omkring GHF’s uddeling af mad.

Desuden er GHF blevet kritiseret for at uddele nødhjælp for få steder i Gaza, hvilket har betydet, at mange palæstinensere skulle bevæge sig over store afstande for at få fat i mad og andre basale fornødenheder.

Kirkeministeriet lukker en tilsynssag mod Jehovas Vidner, som har været i gang siden september 2024.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået.

Tilsynssagen blev indledt efter en række artikler i Ekstra Bladet. De handlede blandt andet om trossamfundets ældstehåndbog.

Den indeholder ifølge Ekstra Bladet regler for, hvordan de ældste i menigheden skal håndtere forskellige sager om eksempelvis pædofili, pornografi, drab og utroskab.

I håndbogen nævnes det ikke, at man skal gå til myndighederne i sådanne sager. I stedet står der, at de ældste skal kontakte “den interne juridiske afdeling” i Jehovas Vidner, har Ekstra Bladet beskrevet.

Det lyder dog også, at man bør anmelde forhold som pædofili, da der er lande, hvor det er ulovligt.

Ifølge Ekstra Bladet har tilsynssagen kun fokuseret på partnervold og på overgreb mod børn.

Fagpersoner har undersøgt interne dokumenter hos Jehovas Vidner og vurderet, at de principper stemmer overens med dansk lovgivning om partnervold samt overgreb på børn.

Tilsynet har ikke haft fokus på trossamfundets principper for udstødelse, som flere tidligere medlemmer af Jehovas Vidner har kritiseret over for Ekstra Bladet.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) siger til Ekstra Bladet, at han selv har modtaget mange henvendelser og beretninger fra tidligere medlemmer.

I et skriftligt svar lyder det videre fra Dahlin, at han “ingen sympati” har for trossamfundet. Men, påpeger Dahlin, det er politiet og ikke ministeriet, der vurderer, om folk har været udsat for psykisk vold.

Han opfordrer derfor til at anmelde det til politiet, hvis man har været udsat for noget i Jehovas Vidner.

– Så har vi mulighed for efterfølgende at kigge på anerkendelsen af trossamfundet. Jeg har intet andet ønske end at komme religiøs ekstremisme til livs, men det kræver, at der bliver rejst nogle sigtelser og falder nogle domme, lyder det.

Jehovas Vidner har været et anerkendt trossamfund i Danmark siden 1970.

Som et anerkendt trossamfund i Danmark må trossamfundet “ikke opfordre eller foretage noget, der strider imod dansk lovgivning”. Det fremgår af trossamfundsloven.

Overtrædes denne betingelse, kan anerkendelsen tilbagekaldes af Kirkeministeriet.

Da det skærpede tilsyn blev indledt i 2024, oplyste Kirkeministeriet, at det løbende fører tilsyn med de anerkendte trossamfund i Danmark.

I et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad sagde talsmand for Jehovas Vidners informationsafdeling i Skandinavien Jørgen Pedersen dengang, at “de ældste ikke har myndighed til at håndhæve landets love”.

Han skrev også, at “menigheden vil på ingen måde hindre, at en anklage om børnemisbrug bliver anmeldt til myndighederne”.

Ifølge Jehovas Vidner er der omkring 14.700 medlemmer i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er forsigtig i sine udtalelser efter et møde for EU-landenes stats- og regeringsledere mandag.

Mens EU’s præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte om “momentum” og “fremskridt” i forhandlingerne om fred i Ukraine, så ser den danske statsminister fortsat risiko for en aftale til Ruslands fordel.

– Det er ikke kun Ukraine, der befinder sig i en svær og farlig situation. Det gør hele Europa potentielt også.

– De igangværende forhandlinger er de seneste dage gået i en bedre retning, men der er fortsat en risiko for et resultat, der alt andet lige vil være til Ruslands fordel, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Mandagens EU-topmøde kom, efter at USA’s præsident, Donald Trump, foreslog en fredsplan på 28 punkter.

Den ønsker Trump, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tilslutter sig inden den amerikanske højtid thanksgiving, der begynder torsdag i denne uge.

I sidste uge skabte en lækket udgave af planen dog bekymring i både Ukraine og EU.

Den første, lækkede udgave af USA’s udspil fastslog blandt andet, at Ukraine og Nato skulle forpligte sig til, at landet aldrig må blive optaget i den vestlige militæralliance.

Nato må ifølge den tidligere lækkede udgave heller ikke sætte soldater ind i Ukraine.

Ifølge den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, er det dog siden lykkedes Europa at få ændret afgørende i planen.

– Alle spørgsmål, som omhandler Europa og Nato, er blevet fjernet fra planen – en afgørende succes, som vi har opnået i går, siger Johann Wadephul til radiostationen Deutschlandfunk mandag.

Den lækkede amerikanske plan satte blandt andet også grænser for, hvor stor Ukraines hær må være, og den fastslog, at Ukraine skulle afgive hele Donbas-regionen i Østukraine.

Den er ellers ikke under fuldstændig russisk kontrol.

– Alle i Europa ønsker fred. Men det skal være en fred, der bringer Europa et bedre sted hen. Hvis vi giver Rusland lov til at bestemme over Europas fremtid, så har vi svækket os selv.

– Se blot på de mange hybride angreb på flere europæiske lande, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at Ukraine fortsat skal støttes. Ikke bare i fredsforhandlingerne, men også militært.

– Vi skal sikre, at Ukraines grænser og ret til selvbestemmelse respekteres.

– Vigtigt, at vi fokuserer på, hvad vi kan gøre fra europæisk side. Europa skal øge støtten til Ukraine. Militært og finansielt. Og vi skal opruste, så vi kan forsvare Europa og afskrække Rusland, siger Mette Frederiksen.

Efter mandagens møde understregede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også, at en fredsaftale skal bygge på “respekt” for Ukraines suverænitet og territorium.

For det andet skal Ukraine ifølge von der Leyen selv kunne bestemme størrelsen på sin egen hær.

Og for det tredje skal EU’s “centrale rolle i sikringen af fred i Ukraine” ifølge von der Leyen afspejles i en fredsaftale.

Tirsdag mødes koalitionen af villige lande via videolink for at fortsætte diskussionerne af fredsudspillet.

Koalitionen består af mere end 30 lande, der arbejder for sikkerhedsgarantier og langvarig støtte til Ukraine.

USA’s handelsminister, Howard Lutnick, har en klar, men kontroversiel opfordring til EU: Unionens digitale regler skal lempes.

Til gengæld er USA villig til at lempe told på stål, og samtidig vil amerikanske investeringer i blandt andet datacentre i Europa blive øget markant.

Det var meldingen efter et møde mellem USA’s og EU’s handelsministre i Bruxelles mandag.

– Balancerede digitale regler vil give så mange investeringer. Hvis EU får det gjort rigtigt, så vil skalaen af investeringer være fantastisk, siger Howard Lutnick med en talemåde, der giver mindelser om USA’s præsident, Donald Trump.

EU ser dog de digitale regler som en vigtig beskyttelse af borgerne i EU og et forsøg på at skabe en global standard for store techselskaber.

Dermed fik EU og USA ikke et gennembrud på mandagens møde, selv om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) betegner mødet som “konstruktivt”.

– Det er meget nyttigt, at vi havde mulighed for at diskutere situationen i Bruxelles mellem alle handelsministrene. Det var en åbenhjertig og konstruktiv diskussion, siger Lars Løkke Rasmussen efter mødet.

USA er dog fortsat kritisk over EU’s forsøg på at blive en global supermagt, når det gælder regler for techselskaber.

USA’s handelsrepræsentant Jamieson Greer mener, at EU’s Digital Markets Act nærmest er målrettet de store amerikanske techselskaber, som ifølge Greer “aggressivt” bliver forfulgt med bøder af EU.

Trump-administrationen kræver ikke, at EU helt dropper den digitale lovgivning, men Howard Lutnick lader efter mandagens møde forstå, at USA vil have større spillerum for techselskaberne:

– Hvis EU balancerede de digitale regler bedre, så vil det kunne føre til investeringer i EU på 1000 milliarder. Det vil svare til et boost på 1,5 procent af EU’s samlede økonomi.

– EU behøver ikke at droppe reglerne, men lave mere balancerede regler. Hvis de kan det, så kan vi hjælpe med told på stål, siger Howard Lutnick.

Dermed lægger han op til en byttehandel, som kan blive svær for EU at nå til enighed om. Særligt i EU-Parlamentet er der udbredt modvilje mod at lempe de digitale regler.

Donald Trump har skabt stor europæisk frustration med sine toldsatser – alligevel brugte Lutnick besøget i Bruxelles til at tale for øget samarbejde mellem EU og USA.

– Hvis vi går sammen, så kan vi skabe den stærkeste handelsblok i verden, siger Lutnick.

Også den danske udenrigsminister håber på en vej frem for handlen over Atlanten.

– Når vi samler vores kræfter, så er vi stærke. Vi er den største handelsblok i verden. Og når vi forener vores styrke, så kan vi sætte standarder for hele verden, siger Lars Løkke Rasmussen.

Europæiske landes ændringer i USA’s 28-punkts-plan for fred i Ukraine er fuldstændigt ukonstruktive og vil ikke få Ruslands velsignelse.

Det siger Jurij Usjakov, der er udenrigspolitisk rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, på et pressemøde ifølge Reuters.

– Den europæiske plan er ved første øjekast fuldstændigt ukonstruktiv og fungerer ikke for os, siger han.

En plan for, hvordan krigen i Ukraine kan afsluttes, blev lækket til en række amerikanske medier op til weekenden i sidste uge.

Bag den står USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration.

Planen så umiddelbart ud til at opfylde flere af Ruslands ønsker – herunder et krav om, at Ukraine skal afgive hele Donbas-regionen, og et løfte om, at Ukraine aldrig skal blive medlem af forsvarsalliancen Nato.

Siden har europæiske ledere været samlet for at diskutere planen.

Tidligere mandag fortalte den tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, at det var lykkedes Europa at ændre væsentligt i udspillet.

– Alle spørgsmål, som omhandler Europa og Nato, er blevet fjernet fra planen – en afgørende succes, som vi har opnået i går, sagde Johann Wadephul til den tyske radiostation Deutschlandfunk mandag formiddag.

Donbas, som USA’s plan krævede overdraget til Rusland, er på nuværende tidspunkt delvist – men ikke fuldstændigt – under russisk kontrol.

Regionen ligger i det østlige Ukraine og består af provinserne Luhansk og Donetsk. En overdragelse af den til Rusland ville være en stor indrømmelse fra Ukraines og landets allieredes side.

Et andet punkt i USA’s 28-punkts-plan handler om, at Ukraines væbnede styrker skal reduceres markant.

Jurij Usjakov siger, at “ikke alle, men ret mange betingelser” i USA’s plan synes at være “ret acceptable” for Rusland.

Der vil dog være brug for nærmere drøftelser om dele af USA’s udspil, tilføjer han ifølge Reuters.

Tidligere mandag sagde EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, at EU fastholder, at Ukraines suverænitet skal respekteres i en fredsaftale, og at Ukraine skal sidde med ved forhandlingsbordet.

– Dette er vores kerneprincipper fremadrettet: Ukraines territorium og suverænitet skal respekteres.

– Kun Ukraine som et suverænt land kan træffe beslutninger om dets militære styrker. Beslutningen om deres fremtid er i deres egne hænder, sagde von der Leyen.

Hun afviste dermed USA’s forslag om henholdsvis en afgivelse af Donbas og en reduktion af Ukraines væbnede styrker uden Ukraines samtykke.

En treårig dreng med den sjældne sygdom Hunters syndrom ser ud til at udvikle sig normalt, efter at han for et år siden som den første i verden med sygdommen blev behandlet med en ny genterapi.

Det skriver det britiske medie BBC.

Det er læger på Royal Manchester Children’s Hospital i Storbritannien, der står for behandlingen.

Lægen Simon Jones, som er med til at lede forsøgsbehandlingen, kalder det fantastisk, at treårige Oliver Chu udvikler sig så positivt.

– Jeg har ventet i 20 år på at se en dreng som “Ollie” klare sig så godt. Det er bare så fantastisk, siger han til BBC.

Hunters syndrom er en arvelig sygdom, som forårsager, at kroppen ikke udvikler sig normalt. Der kan være skader på organer og også kognitiv svækkelse.

I de mest alvorlige tilfælde dør patienterne, inden de fylder 20 år.

Som oftest opdages sygdommen i de tidlige barneår. Det er også tilfældet for Oliver Chu, som kommer fra Californien i USA.

Sygdommen behandles i dag med medicin, som kan få den fysiske udviklingshæmning til at gå langsommere. Men den hjælper ikke mod de kognitive symptomer.

Lægernes håb er, at genterapi med stamceller kan stoppe sygdommen helt.

Behandlingen går ud på, at man tager celler fra blodet og ændrer i generne, inden man fører cellerne tilbage til patienten.

Patienter med Hunters syndrom kan på den måde få nye celler, der kan producere det enzym, der mangler i deres krop. Enzymet er afgørende for at nedbryde sukkermolekyler, der ellers ophober sig forskellige steder i kroppen og skaber skaderne på både hjerne og organer.

Sygdommen er meget sjælden. I Danmark er der ifølge Sundhed.dk omkring fem personer, der lider af Hunters syndrom.

Det rammer næsten udelukkende drenge og mænd, fordi det kommer fra et gen, der sidder på X-kromosomet.

Kvinder har to X-kromosomer, og det kræver altså, at begge forældre giver genet videre, før en kvinde udvikler sygdommen.

Skatteministeriet varsler fyringer i seks styrelser for at kunne tilpasse sig faldende budgetter.

Det meddeler ministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Skatteministeriet, som skal spare cirka 1,1 milliard kroner i 2030, forventer at skulle afskedige 610-640 medarbejdere. Det er ud af en medarbejderstyrke på cirka 12.500.

De berørte styrelser er Skattestyrelsen, Motorstyrelsen, Gældsstyrelsen, Toldstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Administrations- og Servicestyrelsen.

De forventede afskedigelser sker som led i det langsigtede statslige arbejdsprogram, der skal sikre, at pengene bruges, hvor “de gør størst gavn”, og hvor målet er at “begrænse statsligt bureaukrati”.

Ifølge skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) står Skatteministeriet grundlæggende et bedre sted med en forvaltning, der er vokset i det seneste årti.

– Derfor er koncernen også rustet til at bidrage til besparelserne i det statslige arbejdsprogram. Det står jeg på mål for, selv om det aldrig er en rar situation at skulle sige farvel til dygtige ledere og medarbejdere, siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Udmeldingen vækker opsigt hos Djøf Offentlig, der varetager interesserne for overenskomstansatte medlemmer af Djøf i stat, regioner og kommuner.

– Det er helt afgørende, at ministeriet melder klart ud til medarbejderne, hvilke opgaver, der ikke længere skal løftes.

– Man kan ikke afskedige så mange medarbejdere og samtidig forvente, at de resterende medarbejdere kan nå det samme.

– Det vil øge arbejdspresset helt urimeligt. For vi ved, at der allerede i dag bliver løbet stærkt, siger Johanne Nordmann, der er formand for Djøf Offentlig.

Besparelser i skatteforvaltningen indfases løbende. Fra næste år skal der spares cirka 215 millioner kroner. Den fulde besparelse skal nås i 2030.

Skatteministeriet er næsten fordoblet i antal ansatte siden 2014, da der var cirka 6600 ansatte.

Den markante tilførsel af medarbejdere kom i en periode, da man skulle genoprette skatteforvaltningen.

Skatteministeriet er langtfra det eneste sted i staten, hvor man skal spare i forbindelse med det statslige arbejdsprogram.

Over en bred kam vil man reducere antallet af tilsyn, og der skal være færre regler. Driften skal med regeringens ord være mere effektiv.

I alt skal der spares 5,5 milliarder kroner i 2030.

Hvidvasksekretariatet har modtaget underretninger om potentiel hvidvask om 15 procent af de kommercielle, godkendte sociale botilbud for børn og voksne.

Det fremgår af den seneste kvartalsrapport fra Hvidvasksekretariatet mandag.

Underretningerne drejer sig om virksomhederne bag botilbuddene eller deres ejere.

Det bringer sociale boligtilbud på højde med brancher som grillbarer og pizzeriaer, når det kommer til underretninger om potentiel hvidvask. Det er brancher, som Erhvervsstyrelsen har defineret som risikobrancher for hvidvask.

Andelen af underretninger placerer branchen over både flytteforretninger og værtshuse.

Hvidvasksekretariatet har undersøgt 301 kommercielle, godkendte sociale botilbud, og det har modtaget underretninger om 46 af botilbuddene. I rapporten kaldes tallet bemærkelsesværdigt højt.

I rapporten fremgår det, at et botilbud kun er talt med, hvis der er modtaget minimum fem underretninger i løbet af en periode på fire år.

De 46 botilbud har modtaget godt 2,7 milliarder kroner i årene 2021 til 2024.

Hvidvasksekretariatet understreger, at en underretning ikke i sig selv beviser, at ejerne bag et kommercielt socialt botilbud begår økonomisk kriminalitet.

De underretningspligtige enheder som banker, revisorer og advokater skal underrette allerede i tilfælde, hvor de ikke kan afkræfte en mistanke om hvidvask.

Sammenligner man med antallet af underretninger for de brancheopdelinger, som Danmarks Statistik bruger, placerer det “godkendte sociale botilbud for børn og voksne” sig i top-15 over de brancher, der underrettes mest om.

Det er blandt 600 sammenlignelige brancher.

Ulrik Wilbek, der er formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg, mener, at det er en alvorlig situation på socialområdet.

– Vi har tidligere set enkeltstående eksempler på omfattende økonomisk kriminalitet, men alt tyder nu på, at det her er langt mere omfangsrigt og forgrenet, end vi har vidst indtil nu.

– Og vi frygter, at det også handler om andre områder end socialområdet, siger han.