Der venter en milliardregning på omkring 2,5 milliarder kroner i efterbetaling for deltidsansattes overarbejde ude i kommunerne.
Men i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen er det ikke lykkedes kommunerne at få skaffet penge til at lukke det kommende hul i kassen.
Kommunerne havde ellers taget det med ind i forhandlingslokalet, siger formand for Kommunernes Landsforening (KL) Peter Rahbæk Juel.
– Regeringen var ikke klar på at gå videre ind i konkrete drøftelser på nuværende tidspunkt, siger han om forhandlingerne, der sidste uge mundede ud i en økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen for 2027.
Derfor vil kommunerne nu holde skarpt øje med, at de penge, der skal gå til efterbetaling, ikke kommer til at fortrænge velfærden.
– Vi kunne godt have drømt om, at man kunne være kommet længere nu, men det har vi ikke kunnet af mange omstændigheder. Så vi er trods alt glade for, at det står nævnt i aftalen, at vi har adgang til at tale videre omkring det, siger KL-formanden.
I aftalen fremgår det, at parterne er enige om, “at man vil gøre status for de kommunale udgifter og drøfte status i 2027” angående deltidsdommen.
Milliardregningen lander på kommunernes bord som følge af en EU-dom og efterfølgende to voldgiftssager om deltidsansattes ret til overtidsbetaling.
Det blev slået fast i Arbejdsretten i februar, at det strider mod EU-regler, når offentligt deltidsansatte først får overarbejdsbetaling, når vedkommende når op over fuld tid, normalt 37 timer.
De skal i stedet ifølge EU-regler have overarbejdsbetaling, med det samme de har arbejdet over de timer, de er ansat til.
Hvis man eksempelvis som deltidsansat er ansat til 20 timer og har arbejdet flere timer end det, er det frem til nu blevet takseret som merarbejde – og ikke overarbejde.
Det betyder, at blandt andet kommuner skal tilbagebetale løn til de deltidsansatte, der er blevet aflønnet forkert. Det er her, kommunerne på nuværende tidspunkt skønner, at der ligger en regning på omkring 2,5 milliarder kroner i efterbetaling og venter.
Peter Rahbæk Juel understreger, at det vigtigste i de her økonomiforhandlinger, og det, der var mulighed for “at nå i denne omgang”, det var at få problematikken gjort klar.
At det kan risikere at gå ud over den kommunale velfærd.
– Jeg oplever sådan set, at der er en anerkendelse af problemstillingen på den anden side af bordet. Men jeg vil også understrege, at den ikke er løst endnu, bare fordi man har anerkendt den, siger han og tilføjer, at der ikke er givet noget løfte om penge fra regeringens side.
Økonomiaftalerne plejer at blive indgået i maj, men på grund af folketingsvalget i marts og de efterfølgende mere end to måneder lange regeringsforhandlinger gik forhandlingerne først i gang i juni, hvorfor de også har varet markant kortere tid end normalt.
KL’s formand for løn- og personaleudvalget, Michael Ziegler, har også tidligere sagt, at kommunerne håber, at regeringen vil gå med til at kompensere kommunerne. Det sagde han i begyndelsen af juni til DK Nyt.
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) understreger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at parterne er enige om, “at vi vil gøre status for de kommunale udgifter” i 2027. Hun uddyber ikke yderligere.