Seneste nyheder

Et lommeur i guld, som har tilhørt en af de rigeste passagerer på Titanic, er blevet solgt på auktion for 1,78 millioner pund – 15,13 millioner kroner.

Det skriver det britiske medie BBC.

Uret blev solgt lørdag på auktionen Henry Aldridge and Son Auctioneers i Wiltshire i England.

Uret tilhørte oprindeligt Isidor Straus, skriver BBC. Han var sammen med sin hustru, Ida, blandt de flere end 1500 passagerer, som mistede livet, da Titanic på vej til New York sank, efter at det den 14. april 1912 havde ramt et isbjerg.

Liget af Isidor Straus blev bjærget i Atlanterhavet få dage efter – og blandt hans ejendele var lommeuret i 18 karat guld fra urmageren Jules Jürgensen.

Uret blev efterfølgende i Isidor Straus’ familie. Viserne var stoppet klokken 02.20, som var det øjeblik, hvor Titanic forsvandt under havoverfladen.

Det menes at have været en fødselsdagsgave fra Ida Straus. Efter sigende blev hun tilbudt en plads i en redningsbåd, inden Titanic sank. Da hun ikke ønskede at forlade sin mand, valgte hun angiveligt i stedet at dø ved hans side.

Liget af Ida Straus blev aldrig fundet.

– Hver en mand og kvinde og hvert et barn, passagerer og besætning, havde en historie at fortælle, og de bliver fortalt 113 år senere gennem samleobjekterne, siger auktionsleder Andrew Aldridge.

Han siger også, at fortællingen om Straus-parret er “den ultimative kærlighedshistorie.”

Også andre genstande fra Titanic var del af lørdagens auktion.

Et brev skrevet af Ida Straus på Titanic-brevpapir indbragte 100.000 pund. Det svarer til knap 850.000 kroner.

En liste med navne på alle Titanics passagerer blev solgt til 104.000 pund – 884.000 kroner.

Samtidig blev en guldmedalje, som blev tildelt besætningen på skibet RMS Carpathia, der reddede overlevende fra Titanic, solgt for 86.000 pund – 731.000 kroner.

Kongresmedlem Marjorie Taylor Greene – som har varslet sin afgang fra Repræsentanternes Hus – har i privat sammenhæng fortalt til flere, at hun har overvejet at stille op til USA’s præsidentvalg i 2028.

Det siger unavngivne kilder til mediet Time.

Meldingerne kommer fra to kilder, som skal have haft direkte samtaler med republikanske Greene om hendes muligheder for at stille op.

Derudover udtaler tre kilder med mere generelt kendskab til hendes overvejelser sig.

Natten til lørdag dansk tid meddelte Marjorie Taylor Greene, som sidder i Repræsentanternes Hus for delstaten Georgia, at hun fra 5. januar 2026 vil trække sig. Hun har været medlem af kammeret i næsten fem år.

Greene var tidligere en af præsident Donald Trumps mest trofaste støtter og har været en frontfigur i Trumps politiske Maga-bevægelse.

De to har den seneste tid dog haft flere uenigheder, og Trump har kaldt hende en galning og trukket sin støtte til hende.

Natten til lørdag forklarede Marjorie Taylor Greene selv, at hun trækker sig, fordi hendes støtter og familie forud for næste års midtvejsvalg i USA ikke skal gå igennem en valgkamp, hvor hun har præsidenten imod sig.

Republikaneren har ikke besvaret opkald og sms’er fra Time vedrørende kildernes meldinger om hendes angivelige overvejelser. En talsperson for hende er heller ikke vendt tilbage på mediets henvendelser.

Marjorie Taylor Greene har blandt andet udfordret Trumps insisteren på, at leveomkostningerne i USA falder. Hun har også kritiseret hans håndtering af det amerikanske forhold til Israel – og så har hun presset på for at få Trump til at frigive dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Hvis hun beslutter sig for at stille op som præsidentkandidat, siger unavngivne medlemmer af Repræsentanternes Hus til Times, at de mener, at hun kan få en rolle, der ifølge dem vil minde om Robert F. Kennedy Jr. i valget i 2024.

Kilderne beskriver det som en kandidat, der er i stand til at trække stemmer fra Det Republikanske Partis udpegede præsidentkandidat til sig selv. Dermed vil hun muligvis kunne sætte sig selv i en position, hvor hun kan udnytte det til at få en rolle i en fremtidig republikansk regering.

Robert F. Kennedy Jr. stillede op som uafhængig kandidat til præsidentvalget, der fandt sted i efteråret 2024. Han trak dog sit kandidatur og annoncerede i stedet sin støtte til Trump – og han er nu sundhedsminister.

Flyvninger til og fra lufthavnen i Eindhoven i det sydlige Holland er lørdag aften indstillet på grund af flere droner, der er blevet set i området.

Det meddeler den hollandske forsvarsminister, Ruben Brekelmans, i et opslag på X.

Forsvar, politi og kystvagt er sat ind, og der er indledt en efterforskning, meddeler ministeren.

Det er både den civile og militære flytrafik, der er indstillet.

En talskvinde for lufthavnen bekræfter over for nyhedsbureauet dpa, at det lørdag aften ikke er muligt for fly at lette fra eller lande i lufthavnen.

Lufthavnen i Eindhoven er Hollands næststørste.

Fredag aften skød hollandske soldater mod droner, der var blevet observeret ved en militærbase nær byen Nijmegen, oplyser det hollandske forsvarsministerium ifølge dpa.

Derpå forsvandt dronerne fra området. De blev ikke fundet.

I de seneste måneder har flere lufthavne i Europa været generet af droner. Det gælder blandt andet også lufthavnene i København og Aalborg.

USA har forsøgt at få et møde på højt politisk niveau med repræsentanter fra Grønland uden Danmark.

Det erfarer Politiken, som har talt med kilder i både USA, Grønland og Danmark.

Praksis er, at både Danmark og Grønland skal være til stede, når udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med betydning for Grønland diskuteres.

Men ifølge avisens oplysninger har USA flere gange forsøgt at få en direkte dialog med Jens-Frederik Nielsen, efter at han blev Grønlands nye regeringschef i april.

Politiken har spurgt Det Hvide Hus, om man kan bekræfte historien. Avisen har også spurgt, hvem der i givet fald ville skulle mødes med grønlænderne, hvis et møde kom i stand.

– Præsidenten mener, at Grønland er et strategisk vigtigt område og er overbevist om, at grønlænderne ville være bedre tjent, hvis man var beskyttet af USA mod moderne trusler i den arktiske region. Præsident Trump er engageret i at sikre varig fred både hjemme og i udlandet, lyder det i et skriftligt svar, som Det Hvide Hus har sendt til Politiken.

Ifølge Politikens oplysninger er ønsket om bilateral dialog blevet afvist af Grønland.

Avisen har ingen oplysninger om, hvem der skulle stå for dialogen fra amerikansk side.

Det er snart et år siden, at der kom fornyet fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps interesse for Grønland.

Under sin første præsidentperiode ville han købe Grønland.

Dengang kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) idéen for “absurd”, og Trump udskød efterfølgende et planlagt besøg i Danmark på ubestemt tid.

I december sidste år blussede diskussionen op igen. Her skrev Donald Trump på sit sociale medie, Truth Social, at ejerskab og kontrol med Grønland er altafgørende.

Det eller lignende ønsker har præsidenten siden gentaget flere gange.

Politiken har bedt om en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S), Jens-Frederik Nielsen og fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Ingen af dem har ønsket at kommentere.

USA’s præsident, Donald Trump, siger lørdag, at hans plan om at få afsluttet krigen i Ukraine ikke er et endeligt tilbud.

På et spørgsmål fra journalister om hans forslag på 28 punkter – som indebærer, at Ukraine skal afstå territorium, reducere sin hær og love aldrig at blive medlem af Nato – er hans “endelige tilbud til Ukraine”, svarer Trump:

– Nej.

– Vi forsøger at få det afsluttet. På den ene eller anden måde er vi nødt til at få det afsluttet, tilføjer han.

Søndag er der møde i den schweiziske by Genève, hvor USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ventes at deltage sammen med blandt andre den særlige udsending Steve Witkoff.

Flere europæiske embedsmænd ventes også at deltage i mødet i Schweiz.

Lørdag har en række af Ukraines allierede ytret bekymring om de krav, der bliver stillet til ukrainerne.

Flere europæiske ledere har understreget, at det amerikanske forslag kan være grundlag for forhandlinger, men at det kræver yderligere arbejde.

i sin nuværende form vil det betyde, at Rusland kan beholde omkring 20 procent af Ukraine og får opfyldt en lang række krav, som ifølge Ukraines støtter vil belønne Rusland for at have indledt en blodig krig mod nabolandet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde fredag, at hans land står over for et “meget svært valg mellem at miste sin værdighed eller risikere at miste en vigtig allieret” med hentydning til USA.

Zelenskyj har sagt, at han ville fremlægge “alternativer”.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at han er villig til at drøfte detaljerne i planen. Han advarer samtidig om, at hvis Ukraine afviser planen, vil Rusland fortsætte den krig, der blev indledt i februar 2022.

Fredag sagde Trump, at torsdag den 27. november – hvor USA fejrer Thanksgiving – er et “passende tidspunkt” for Zelenskyj til at indgå en aftale. Trump tilføjede, at det kunne være fleksibelt.

– Han bliver nødt til at kunne lide det, og hvis han ikke kan lide det, ja, så bør de bare fortsætte kampen, sagde Trump til journalister.

– På et tidspunkt bliver han nødt til at acceptere et eller andet.

AFP

Lørdagens borgmesterkup i Ringkøbing-Skjern Kommune er det sidste, som kommunen har brug for.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes Mads Fuglede, som indtil opbakningen smuldrede lørdag, lignede kommunens nye borgmester.

– Man skal lytte til vælgernes mandat, og jeg håber sådan, man vil besinde sig og lytte til folkets stemme, skriver han på Facebook.

Lørdag har en gruppe partier i Ringkøbing-Skjern Kommune i stedet peget på Lennart Qvist (K), som ny borgmester.

Tirsdagens valg var Danmarksdemokraternes første kommunalvalg, og umiddelbart lignede det, at Mads Fuglede som den første og eneste havde sikret partiet en borgmesterpost.

Det skete med opbakning fra Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og Liberal Alliance.

Men lørdag er støtten fra både SF og De Konservative væk.

Ifølge Mads Fuglede var valgets tale, at han og Kristendemokraternes Kristian Andersen skulle sætte en ny retning for kommunen.

– Vi skulle fokusere på vores børn, bosætningen og passe på vores små lokalsamfund. Ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, som har tromlet hen over borgerne. Og vi skulle vise, at man kan lave masser af grøn omstilling uden at ødelægge det åbne land og vores landsbyer, skriver Fuglede på Facebook.

Mads Fuglede skriver, at han var og stadig er “fuldstændig forelsket” i det projekt.

Han understreger samtidig, at det var underordnet for ham, om han skulle sidde for bordenden.

Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne blev henholdsvis det andet- og tredjestørste parti i Ringkøbing-Skjern Kommune ved tirsdagens valg.

Det er første gang, at Danmarksdemokraterne var på stemmesedlen til et kommunalvalg.

Den vestjyske kommune skulle uanset hvad finde en ny borgmester, da den siddende Venstre-mand, Hans Østergaard, ikke genopstillede.

Mads Fuglede sidder i forvejen i Folketinget for Danmarksdemokraterne. Hvis han havde fået borgmesterkæden, ville han have forladt Folketinget.

I så fald ville Kristian Pihl Lorentzen (V) være kommet ind som førstesuppleant og have sikret regeringen et ekstra mandat.

Det skyldes, at Fuglede skiftede til Danmarksdemokraterne i 2024.

Pernille Harder har meldt afbud til kvindelandsholdets testkamp i december mod Norge. Den danske landsholdsanfører har brækket den ene tå.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) lørdag på fodboldlandsholdenes profil på X.

Brøndbys Emilie Fink er udtaget som erstatning for Harder.

– Trupudskiftning på kvindelandsholdet. Pernille Harder må melde afbud til den kommende samling. Afbuddet skyldes en brækket tå.

– I stedet udtages Emilie Fink fra Brøndby IF for første gang til A-landsholdet, lyder det fra DBU.

Danmarks kamp mod Norge spilles 1. december på Estadio Ciudad de la Linea i spanske Cadiz.

Israelske angreb har dræbt mindst 20 mennesker i Gazastriben lørdag. Over 80 andre er såret.

Det meddeler sundhedsmyndigheder i det palæstinensiske område ifølge Reuters.

To angreb var rettet mod forskellige kvarterer i Gaza By, mens to andre angreb ramte Deir al-Balah og flygtningelejren Nuseirat, der begge ligger i den centrale del af Gazastriben.

Det første angreb ramte en bil i det tætbefolkede Rimal-kvarter og satte køretøjet i brand, oplyser øjenvidner og læger.

Det var ikke umiddelbart klart, om de fem dræbte var passagerer i bilen eller inkluderede forbipasserende.

Kort efter angrebet på bilen rettede det israelske luftvåben to separate luftangreb mod to huse i byen Deir al-Balah og i Nuseirat-lejren i det centrale Gaza. Her blev mindst 10 mennesker dræbt og flere såret, oplyser læger.

Senere lørdag dræbte et nyt israelsk luftangreb mod et hus i den vestlige del af Gaza By mindst fem palæstinensere. Dermed er det samlede dødstal oppe på mindst 20.

Israels militær meddeler, at angrebene kommer, efter at en bevæbnet person var trængt ind på et israelskkontrolleret område af Gazastriben.

Her har vedkommende angiveligt udnyttet “den humanitære vej i området, gennem hvilken humanitær bistand kommer ind i det sydlige Gaza”.

Militæret betegner det som en grov krænkelse af våbenhvileaftalen.

Den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse afviser Israels påstande som “grundløse” og siger, at det er “en undskyldning for at dræbe”.

Israel og Hamas har gentagne gange beskyldt hinanden for at overtræde den våbenhvile, der blev indgået for mere end seks uger siden.

Hamas sagde i en erklæring tidligere lørdag, at Israels “tiltagende overtrædelser” lægger et ansvar på mæglere og USA for at gribe ind og bevare våbenhvilen.

Reuters

Der er ikke længere flertal bag Danmarksdemokraternes Mads Fuglede som borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

En gruppe af partier bestående af De Konservative, Socialdemokratiet, Venstre og SF peger i stedet på De Konservatives Lennart Qvist.

Det oplyser de ifølge DR og TV Midtvest.

På et pressemøde lørdag aften siger Lennart Qvist, som oprindeligt var med i konstitueringsaftalen bag Mads Fuglede, at borgmesterposten ikke var et ultimativt krav fra hans side.

– Mit eneste ønske er at blive inddraget, siger han.

Den konservative politiker er det eneste mandat, som partiet har i det nye byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Venstres spidskandidat, Lone Andersen, bliver 1. viceborgmester.

På valgnatten så det ellers ud til, at Mads Fuglede som den første og eneste danmarksdemokrat havde sikret sig en borgmesterpost.

Danmarksdemokraterne blev det næststørste parti i den vestjyske kommune. Med i konstitueringen var SF, Kristendemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Men lørdag formiddag begyndte flertallet for alvor at vakle, da SF’s spidskandidat, Niels Rasmussen, ikke udelukkede at trække støtten, i et interview med Politiken.

Udtalelsen kom efter at blandt andet SF’s lokalformand i Ringkøbing, Gitte Tang Vestergaard, meldte sig ud i protest over, at partiet var gået sammen med Danmarksdemokraterne.

Hvis Mads Fuglede mistede støtten fra SF, ville både Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance have det afgørende mandat, for at danmarksdemokraten kunne bevare sin borgmesterpost.

Lennart Qvist er 54 år og er ifølge TV Midtvest tidligere Venstre-mand.

Han forsøgte at udfordre den nu afgående borgmester, Hans Østergaard (V), som spidskandidat op til valget i 2017 uden held. Lennart Qvist forlod Venstre i 2018.

Qvist er bosat i Ringkøbing og fik 783 personlige stemmer ved valget tirsdag.

Selv om De Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og SF er blevet enige om borgmesterposten og viceborgmesterposten, understreger Lennart Qvist, at gruppen gerne vil have de resterende partier med i aftalen.

– Vi har 15 mandater bag os, men med et ønske om at vi skal blive mange flere – allerhelst 29 mandater. Vi vil gerne have de andre partier med om bord, og der er poster, hvor der er betydelig mulighed for indflydelse, siger den konservative politiker.

Konstitueringsaftaler er ikke juridisk bindende. Først når det konstituerende møde er afholdt, er valget af en ny borgmester bindende.

Det konstituerende møde skal finde sted mellem 1. og 15. december i valgåret.

Verdenssamfundet er blevet enig om en aftale på klimatopmødet COP30 i den brasilianske by Belém.

Det er netop blevet vedtaget i plenarsalen på topmødet, hvor det brasilianske formandskab har banket endegyldigt i bordet.

Forhandlingerne har varet i to uger og måtte fredag trækkes i overtid, fordi landene har været så uenige.

I aftalen opfordres verdens rige lande til at øge finansieringen til klimatilpasning i fattige lande fra det nuværende mål på 40 milliarder til 120 milliarder dollar i 2035.

Men flere steder vækker det mere opsigt, hvad aftalen ikke indeholder.

EU, de brasilianske værter, små østater og gruppen for verdens fattigste lande har kæmpet for, at klimatopmødet skulle vise en vej væk fra fossile brændstoffer og mod en reduktion af drivhusgasser, der kan holde verdens temperaturstigninger på 1,5 grader.

Det er ikke lykkedes at få vedtaget i teksten.

Modstanden fra oliestater og store udviklingsøkonomier har været for stor.

Mens EU har ønsket at styrke verdens forpligtelse til at sænke udledningen af drivhusgasser, er man endt med at måtte slås for at bevare tidligere aftalers klimatilsagn.

Det har været en kamp at beholde referencer til, hvad verdenssamfundet enedes om på COP28 i Dubai – at verden skal omstille sig væk fra fossile brændsler.

Men man har fra EU’s side valgt at indgå aftalen, fordi man trods alt har fået vedtaget paragrafmæssige referencer, der fortsætter aftalen fra Dubai.

Samtidig enes man om at holde et nyt høj-niveau-møde næste år, hvor reduktionen af drivhusgasser skal debatteres.

Fra EU og Danmarks side er man ærlige om, at aftalen er skuffende.

– Vi støtter den, fordi det i det mindste er et skridt i den rigtige retning, sagde klimakommissær Wopke Hoekstra, da han meddelte, at EU var klar til at acceptere det seneste udkast.

Klimaminister Lars Aagaard (M) har længe markeret, at det for EU var et krav, at man tog de manglende drivhusgasreduktioner alvorligt.

– Jeg havde gerne set, at denne COP, der er ti-året for Paris-aftalen, kunne samles om noget, der var mere ambitiøst for at vise en vej frem til at få udledningerne ned. Ingen tvivl om det, sagde den danske klimaminister, da han var på vej til at stemme for aftalen.

På klimatopmødet er EU blevet mødt med krav om finansiering til klimatilpasning.

Det har været en knast i forhandlingsforløbet, fordi EU ville have lovning om CO2-reduktioner i retur.

Lars Aagaard forklarer, at man har valgt at gå på kompromis med den svage klimahandling, fordi man trods alt ikke vil modarbejde en finansiering af fattige landes tilpasning til de klimaforandringer, der rammer dem hårdest.

– Vi har sendt et signal til de fattigste lande om, at vi er villige til at bidrage til at sikre finansiering til tilpasning.

Der skal arbejdes mere på den fredsplan for Ukraine, som USA har fremlagt.

Det fremgår af en fælles udtalelse, der er underskrevet af EU-ledere og ledere fra en række store EU-lande samt Canada, Japan og Norge.

Planen “indeholder mange vigtige elementer, der vil være afgørende for en retfærdig og varig fred”, skriver EU-præsident Antonio Costa på X.

– Vi mener derfor, at udkastet er et grundlag, som vil kræve yderligere arbejde.

Udtalelsen kommer efter et krisemøde på sidelinjen af et G20-topmøde i Sydafrika.

Den amerikanske udsending Steve Witkoff har fremlagt fredsforslaget på 28 punkter efter konsultationer med Rusland.

Den har fået kritik for at være en ren ønskeliste for Rusland.

USA’s præsident, Donald Trump, har lagt pres på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at skrive under i den kommende uge.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, understreger, at man ikke kan finde en løsning på krigen i Ukraine uden ukrainsk accept af planen.

– Krige kan ikke afsluttes af stormagter hen over hovedet på de lande, der er involveret, siger han.

Merz, Costa og andre af Ukraines vestlige støtter er blandt andet bekymret over forslaget om at skære markant ned på Ukraines væbnede styrker.

I deres fælles udtalelse påpeger de, at “grænser ikke må ændres med magt”.

Trump lægger op til, at Ukraine må afgive 20 procent af sit territorium til Rusland, og at landets hær ikke må have flere end 600.000 væbnede soldater.

Zelenskyj har tidligere oplyst, at Ukraines hær består af 880.000 soldater.

Søndag er der møder i Genève i Schweiz, hvor nationale sikkerhedsrådgivere fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig mødes med repræsentanter for Ukraine, USA og EU for at drøfte det amerikanske fredsforslag.

– Fokus er i høj grad på mødet i Genève i morgen, og hvorvidt vi kan gøre fremskridt i morgen tidlig, siger den britiske premierminister, Keir Starmer, ifølge Reuters lørdag eftermiddag.

Han tilføjer, at han forventer at tale med Trump inden for de kommende dage og vil tale med Zelenskyj “om en times tid”.

Costa indkalder de 27 EU-landes ledere til et møde mandag på sidelinjen af et afrikansk-europæisk topmøde i Angolas hovedstad, Luanda.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor mange andre EU-ledere der er til stede eller deltager via video.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gik efter at blive overborgmester i Københavns Kommune, men det lykkedes ikke, og nu trækker hun sig helt fra politik.

Det siger hun fire dage efter kommunal- og regionalvalget tirsdag.

– Jeg har truffet en beslutning om at stoppe i dansk politik. Jeg fik personligt ikke et særligt godt valg i København, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.

Socialdemokratiet gik tilbage over hele landet, mistede flere højborge og tabte magten i København trods over 100 års dominans.

Siden hun startede som politisk ordfører for Enhedslisten for 30 år siden, er hun blevet landskendt og har været minister af flere omgange.

Hun var senest social- og boligminister, men gav afkald på posten for at stille op som spidskandidat i København, hvor hun har boet i størstedelen af sit liv.

Årsagen til, at hun nu trækker sig fra dansk politik er det “ringe” kommunalvalg, forklarer hun.

– Rigtig meget af det her valg har handlet om mig, derfor vil jeg også komme til at stå i vejen for, at man kan lande socialdemokratiske resultater på rådhuset efterfølgende, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.

Socialdemokratiet havde et historisk dårligt valg på landsplan og fik i København kun 12,7 procent af stemmerne.

Pernille Rosenkrantz-Theil fik 11.808 personlige stemmer mod spidskandidat Sisse Marie Wellings (SF) 20.924 stemmer. Spidskandidat Line Barfod fra Enhedslisten fik 18.574 stemmer.

Overborgmesterposten gik til Sisse Marie Welling, efter at partiet konstituerede sig bredt i Borgerrepræsentationen uden om Pernille Rosenkrantz-Theil, som sad alene på valgaftenen.

Det var for hende et tydeligt tegn på, at hendes person risikerer at stå i vejen for politiske resultater.

– Resultatet der står tilbage er, at næsten alle partier på rådhuset valgte at gå sammen og uden om Socialdemokratiet. På trods af politiske uenigheder. Men for at sætte mig og Socialdemokratiet uden for døren.

– På den måde kommer jeg også til at stå i vejen for, at Socialdemokratiet kan bruge sine mandater til at få politik igennem på rådhuset. Det kan de, der har stemt på Socialdemokratiet ikke være tjent med, skriver hun på Facebook.

Hun uddyber, at hun ikke fortryder at give det et forsøg, fordi det er værd at kæmpe for det, man tror på.

Det er uvist, hvem der nu overtager hendes kommende post som beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester.

Formelt skal det godkendes af Borgerrepræsentationen, at Rosenkrantz-Theil trækker sig.

Får det grønt lys er det Niels Bjerrum, der er førstesuppleant, som bliver fast medlem af Borgerrepræsentationen de næste fire år.

Det skriver han selv på Facebook.

Ifølge loven har man “pligt til at modtage valg”, medmindre man har en rimelig grund. Man kan blive fritaget grundet helbred eller varetagelse af andet offentligt erhverv, forretninger eller lignende, skriver DR.

Socialdemokratiet i København oplyser til både DR og TV 2, at partiet vælger det medlem, som får Pernille Rosenkrantz-Theils fagborgmesterpost på et ekstraordinært delegeretmøde 1. december.

Trods stor skuffelse over en svag vej mod flere CO2-reduktioner vil EU acceptere det seneste udkast til en aftale på klimatopmødet COP30, som det brasilianske formandskab har præsenteret dem for.

Det siger EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, og Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), i kapacitet af EU-formandskabet.

– Vi støtter den, fordi det i det mindste er et skridt i den rigtige retning, siger Wopke Hoekstra.

EU ankom til topmødet i Belém, Brasilien med det afgørende krav, at den endelige aftale skulle vise en vej til at nå Paris-aftalens mål om en temperaturstigning på 1,5 grader.

Dermed skulle klimatopmødet levere et spor for, hvordan verden kan reducere sine udledninger i højere grad, end det er tilfældet nu, da verden langt fra er på vej mod målet fra Paris.

Derfor er den aftale, EU nu vil sige ja til, stærkt skuffende for EU og for Lars Aagaard.

– Jeg havde gerne set, at denne COP, der er ti-året for Paris-aftalen, kunne samles om noget, der var mere ambitiøst for at vise en vej frem til at få udledningerne ned. Ingen tvivl om det, siger den danske klimaminister.

Mens EU har ønsket at styrke aftalens forpligtelse til at sænke udledningen af drivhusgasser, er man endt med at måtte slås for at bevare tidligere aftalers klimatilsagn.

Det har været en kamp at beholde, hvad verdenssamfundet enedes om på COP28 i Dubai – at verden skal omstille sig væk fra fossile brændsler.

– Det var der nogen, der ikke ville have, der skulle stå, men der er henvisninger i teksten, der sikrer, at det er noget, vi arbejder på, siger Lars Aagaard.

På klimatopmødet er EU blevet mødt med krav om finansiering til klimatilpasning.

Det har været en knast i forhandlingsforløbet, fordi EU til gengæld ville have lovning om CO2-reduktioner.

Lars Aagaard siger nu, at man har valgt at gå på kompromis med den svage klimahandling, fordi man trods alt vil sikre en finansiering af fattige landes tilpasning til de klimaforandringer, der rammer dem hårdest.

– Vi har sendt et signal til de fattigste lande om, at vi er villige til at bidrage til at sikre finansiering til tilpasning.

På klimatopmødet har verdens lande nu forhandlet i to uger, og fredag måtte forhandlingerne gå i overtid.

Det har især været lande som Saudi-Arabien og Indien, der har været store blokader for en aftale om fossil udfasning, fordi deres økonomier er afhængige af det.

Efter at have drøftet mulighederne hele natten, har det brasilianske COP-formandskab nu skrevet en aftaletekst, som det nu vil forsøge at få vedtaget i plenarforsamling.

Den er sat til at starte klokken 16.00 dansk tid.

Ukraines præsident har briefet statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre nordiske og baltiske statsledere om planer for at afslutte krigen i Ukraine.

Det skriver han i et opslag på X.

Zelenskyj har briefet de nordiske statsledere i et videoopkald, viser billeder knyttet til hans opslag.

Han har udtrykt, at han befinder sig i det mest vanskelige øjeblik siden krigens begyndelse, skriver Mette Frederiksen i et opslag på X efter samtalen.

– Udviklingen for Ukraine – og dermed Europa – er bekymrende. Zelenskyj har gjort det meget klart, at det nu er den sværeste situation, siden krigen begyndte.

– Det understreger, at Europa hurtigt og beslutsomt skal opruste. Styrke vores egen sikkerhed. Og give Ukraine den støtte, de har behov for. Det er kun Ukraine, der kan bestemme sin egen fremtid, skriver Statsministeriet.

Meldingen kommer, efter at Zelenskyjs embedsmænd torsdag oplyste, at præsidenten havde modtaget et udkast til en fredsplan fra USA.

Planen er ikke blevet officielt præsenteret, men udkastet til den har været beskrevet i en række medier. Den skal indeholde flere punkter, der af mange anses for at være markante indrømmelser for Ukraine.

– Jeg orienterede dem om vores arbejde med amerikanske og europæiske partnere om planen for at afslutte krigen og vores næste skridt. Lige fra krigens allerførste dage har Ukraine søgt en værdig fred som ingen andre, og vi gør fra vores side alt for at arbejde så konkret som muligt, skriver præsidenten i opslaget og tilføjer:

– Jeg takker hver leder for deres støtte til Ukraine og ukrainere, vores kamp for frihed, vores suverænitet og territoriale integritet. Vi værdsætter dybt den solidaritet og forståelse for holdninger, der er grundlæggende for Ukraine.

Tidligere lørdag lød det, at Ukraine og USA vil afholde samtaler i Schweiz om at få afsluttet krigen i Ukraine.

Det oplyste Volodymyr Zelenskyjs nationale sikkerhedsrådgiver, Rustem Umerov, på beskedtjenesten Telegram.

– Vi indleder konsultationer mellem højtstående embedsmænd fra Ukraine og USA om de mulige parametre for en fremtidig fredsaftale i Schweiz, lød det.

– Vi sætter pris på deltagelsen fra amerikansk side og dens parathed til substantielle samtaler.

Fredsplanen, som også Rusland har modtaget, er det seneste forsøg på at sætte skub i fredsprocessen mellem de to lande.

Volodymyr Zelenskyj sagde ifølge Reuters fredag, at Ukraine risikerer at miste landets værdighed og frihed.

Trump har sagt, at torsdag i næste uge i hans øjne vil være en passende deadline for en ukrainsk accept af fredsforslaget.

I en sag om hvidvask af 70 millioner kroner er en mistænkt mand lørdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Retten i Glostrup.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Manden, der er 51 år, blev anholdt af politiet fredag eftermiddag i Københavns Lufthavn, netop som han var på vej ud af landet. Men rejseplanen blev altså spoleret.

Dommerens begrundelse for varetægtsfængsling frem til 18. december er netop, at den sigtede kan tænkes at ville flygte ud af landet og dermed undgå en kommende straffesag.

Manden er beskyttet af navneforbud, oplyser NSK. Det er altså forbudt at offentliggøre detaljer, som kan identificere ham.

Han blev omtalt som formodet bagmand, da NSK fredag oplyste om anholdelsen i lufthavnen.

– Med dagens anholdelse har vi slået til mod den formodede bagmand i et større hvidvasknetværk, som vi har efterforsket i regi af det nationale Al Capone-samarbejde, udtalte politikommissær Lasse Brogaard.

I dette samarbejde deltager fem myndigheder. Målet er at sætte bedre ind mod organiseret kriminalitet i bandemiljøet.

Med Al Capone hentydes til en berygtet gangster i Chicago i forbudstidens USA. Han blev bragt til fald og straffet med fængsel på grund af skatteunddragelse.

De fem danske myndigheders særlige samarbejde blev sat i gang i forbindelse med en bandepakke, som blev vedtaget af Folketinget i 2024.

Hvad den 51-årige siger om sigtelserne, er ikke kommet frem. Hvilket land han i lufthavnen havde kurs mod, har NSK heller ikke frigivet information om.

Men NSK oplyser, at han ikke har kæret dommerens afgørelse om varetægtsfængsling til landsretten.

I det sagskompleks, som han indgår i, gik en 36-årig mand fredag til bekendelse.

Over for en dommer tilstod han blandt andet at have skrevet falske fakturaer for at sløre, hvor sorte penge stammede fra.

Straffen for hvidvask af 30 millioner kroner og for andre forhold gav en straf på fængsel i tre år.

Tidligere har politiet om sagen sagt, at man med ransagninger og anholdelser i Nordjylland og Storkøbenhavn “har ramt hele kæden” i et netværk. Herunder hvidvaskere med forbindelse til bandemiljøet.

I en sag om et overfald begået med en hammer på Nørrebro i København fredag aften har en dommer besluttet at varetægtsfængsle den sigtede mand i 23 dage.

Det oplyser Københavns Politi efter et grundlovsforhør i byretten lørdag.

Volden fandt sted på Nærumgade, og sagen blev anmeldt klokken 18.12.

Offeret er en mand på 73 år, mens den sigtede er 41 år yngre.

Hvordan de to mænd kender hinanden, og hvad der kan ligge til grund for volden, har politiet ikke frigivet oplysninger om.

Ifølge politiet blev den 73-årige slået flere gange i hovedet med hammeren, og han blev kørt til behandling på skadestuen.

Den formodede gerningsmand flygtede til fods, men senere lykkedes det for betjente at anholde ham.

Den 32-årige sigtes for med hammeren at have gjort sig skyldig i vold af særlig farlig karakter. Hvordan han stiller sig til sigtelsen, er ikke oplyst.

Ukraine og USA vil afholde samtaler i Schweiz om at få afsluttet Ukraines krig med Rusland.

Det oplyser Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs nationale sikkerhedsrådgiver, Rustem Umerov, på beskedtjenesten Telegram.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi indleder konsultationer mellem højtstående embedsmænd fra Ukraine og USA om de mulige parametre for en fremtidig fredsaftale i Schweiz, lyder det.

– Vi sætter pris på deltagelsen fra amerikansk side og dens parathed til substantielle samtaler.

Umerov redigerede ifølge Reuters sit opslag på Telegram uden at angive en årsag. Det skete, efter at det i en tidligere version fremgik, at samtalerne vil blive afholdt “med deltagelse af europæiske partnere”.

Meldingen kommer, efter at Zelenskyjs kontor torsdag oplyste, at præsidenten havde modtaget et udkast til en fredsplan fra USA.

Fredsplanen, som også Rusland har modtaget, er det seneste forsøg på at sætte skub i fredsprocessen mellem de to lande.

Planen er ikke blevet officielt præsenteret, men udkastet til den har været beskrevet i en række medier. Den skal indeholde flere punkter, der af mange anses for at være markante indrømmelser for Ukraine.

Volodymyr Zelenskyj sagde ifølge Reuters fredag, at Ukraine risikerer at miste landets værdighed og frihed.

Trump har sagt, at torsdag i næste uge i hans øjne vil være en passende deadline for ukrainsk accept af fredsforslaget.

Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, hvor Rusland indledte en storskala invasion af nabolandet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, mener, at fredsplanen kan danne “grundlag” for en fredsaftale.

Det sagde han fredag ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass under et møde i landets sikkerhedsråd.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, og den britiske premierminister, Keir Starmer, befinder sig alle i den sydafrikanske by Johannesburg i forbindelse med et G20-topmøde.

Lørdag har de tre statsledere mødtes for at drøfte modforslag til fredsplanen.

Mødet blev afholdt forud for et andet møde, hvor samme emne skal drøftes. Mødet vil omfatte andre europæiske ledere, har det franske præsidentskab oplyst ifølge AFP.

Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er lørdag blevet fængslet efter flere måneder i husarrest.

Det oplyser en af hans advokater til AFP.

Det er højesteretsdommer Alexandre de Moraes, som har beordret fængslingen af Bolsonaro. Ifølge kendelsen, som AFP har set, blev det vurderet, at der var en “høj flugtrisiko” for Bolsonaro.

Bolsonaro planlagde ifølge dommeren at bryde sin husarrest ved en demonstration planlagt af den tidligere præsidents søn senere lørdag.

Af retsdokumenter fremgår det, at han har forsøgt at fjerne den fodlænke, han havde om anklen, ved hjælp af en loddekolbe. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fodlænken har brændemærker og tydelige tegn på, at den er forsøgt ødelagt, viser retsdokumenter og en video, som retten har offentliggjort.

Den 70-årige Bolsonaro blev i september fundet skyldig i at have planlagt et kup mod Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, efter at Bolsonaro tabte valget i 2022.

Han blev idømt 27 år og tre måneders fængsel af Brasiliens højesteret.

Bolsonaro har endnu ikke påbegyndt afsoningen af fængselsstraffen. Det sker først, når mulighederne for at anke er udtømt.

Ifølge kilder tæt på sagen er fængslingen af Bolsonaro en sikkerhedsforanstaltning, og ikke for at han kan begynde sin afsoning.

I september nåede et flertal på fire ud af fem dommere i Brasiliens højesteret frem til, at 70-årige Bolsonaro var skyldig i blandt andet at planlægge kuppet mod Silva.

For, at en dom kan ankes, kræver det normalt, at mindst to af dommerne er uenige i dommen.

Den tidligere præsidents advokater har sagt, at de ikke er færdige med at afsøge muligheder for at anke dommen.

De forsøger dog samtidig at forhindre, at Bolsonaro ender med at afsone dommen i et fængsel.

Advokater for Bolsonaro anmodede således fredag om, at han får lov til at afsone dommen i sit eget hjem.

At sende Bolsonaro i fængsel vil have alvorlige konsekvenser og udgøre en risiko for hans liv, lød det i en anmodning fra advokaterne til landets højesteret. De mener, at han derfor i stedet skal afsone dommen i husarrest.

Ifølge advokaterne er ekspræsidentens helbred voldsomt svækket.

Han har været i husarrest siden august og har siden da været indlagt på hospitalet tre gange – to gange for at blive undersøgt og få taget prøver og en gang på grund af akutte problemer, sagde advokaterne fredag.

Bolsonaro kræver løbende behandling for lungeinfektioner, betændelse i spiserøret og i mavesækken. Og så har han hudkræft, lød det.

Et stort selskab i transportbranchen medvirkede til, at 20 udenlandske chauffører fra blandt andet Rumænien og Polen sidste år overtrådte reglerne om hviletid.

Ancotrans A/S har besluttet at betale en bøde på 400.000 kroner i sagen, oplyser selskabet i en mail til Ritzau.

Lovovertrædelsen blev afsløret i september sidste år. Her observerede politifolk, at de mange chauffører overnattede i lastvognene på selskabets parkeringsplads i Erritsø ved Fredericia.

Ifølge reglerne må chauffører ikke holde deres ugentlige hvil på mere end 45 timer i lastvognen.

Men det skete alligevel i weekenden fra 6. til 9. september på Glarmestervej i Erritsø.

Parkeringspladsen har adgangskontrol med kode, og Ancotrans medvirkede til lovovertrædelsen ved at lægge asfalt til lastvognene på en lukket plads, mente politiet.

Selskabet er kendt for især kørsel med containere og opererer i flere lande. Sidste år var omsætningen på cirka en milliard kroner.

I kraft af den daglige disponering af førernes kørsel vidste Ancotrans, at chaufførerne ikke kom ud af deres lastvogne, sådan som de skal ved ugentlige hvil.

Det står i et anklageskrift, som Sydøstjyllands Politi i oktober sendte til Retten i Kolding, og som Ritzau har fået kopi af.

Oprindeligt nægtede Ancotrans A/S – som også kendes som Anders Nielsen & Co. A/S – sig skyldig, og derfor var der afsat seks dage til en omfattende sag i retten i foråret med afhøring af chauffører og vognmænd.

Men nu erkender selskabet altså. Det fremgår af en mail fra selskabet med en udtalelse fra driftsdirektør Mogens Røigaard.

– Vi beklager og tager sagen til efterretning. Vi har aldrig haft noget ønske om, at vores parkering skulle bruges til andet formål end parkering, korte hvil og toiletbesøg, siger han.

Noget lignende vil ikke ske fremover, lover driftsdirektøren:

– En ekstern vagt vil håndhæve, at der ikke er nogen chauffører på vores trailerparkering på søndage, så det lange hvil ikke er praktisk muligt at tage på vores parkeringsfaciliteter, udtaler han.

Det er forholdsvist sjældent, at anklagemyndigheden rejser sager om medvirken til overtrædelse af reglerne, oplyser specialanklager Pernille Moesborg hos Sydøstjyllands Politi.

I fagforeningen 3F Transport finder formanden sagen vigtig:

– Det er meget interessant og glædeligt, at myndighederne har taget paragrafferne om medvirkensansvar i anvendelse. Det er vigtigt, at alle led i kæden drages til ansvar, når der sker systematiske brud på reglerne, siger Flemming Overgaard.

Fagforeningen støtter, at reglerne håndhæves med kontrol og bøder.

– Det gør vi, både fordi reglerne om hviletid beskytter chaufførernes arbejdsmiljø og privatliv, og fordi de bidrager til at gøre det sværere at udnytte udenlandske chauffører, siger formanden.

Ved aktionen i september sidste år blev det til en regn af bøder. Betjente fra politiets specialafdeling, Tungvogncenter Syd, udskrev bøder til chauffører og deres vognmænd for i alt 960.000 kroner.

I Ancotrans A/S siger driftsdirektøren, at man har aftaler, som sikrer overholdelse af reglerne, med underleverandører, “hvor vi ikke har den direkte instruktionsret”.

– På den baggrund er vi kede af at erfare, at nogen har brugt vores p-plads til andet formål end aftalt, lyder det fra Mogens Røigaard.

For en uge siden varslede Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at han ville stævne De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, for injurier.

I en video på X bekræfter formanden, at stævningen nu er sendt afsted.

– Det sker, efter at han i sidste uge påstod, at Dansk Folkepartis hjemrejsepolitik handler om hudfarve. Det gør den i sagens natur ikke, og det ved Martin Lidegaard lige så vel som alle andre, siger Morten Messerschmidt.

Martin Lidegaard bekræfter over for Ritzau, at han har modtaget stævningen. Han tager den med sindsro og kalder det “noget pjat”.

Martin Lidegaard sagde mandag i sidste uge ved et debatmøde i Randers, at Dansk Folkeparti vil deportere tusindvis med en anden hudfarve.

– Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her, sagde han ifølge DR.

Han anerkender lørdag, at Messerschmidt ikke brugte ordet “hudfarve”, og at det er skarpt skåret op. Men han holder fast i, at forslaget vil ramme folk med en anden hudfarve end de etnisk danske.

– Jeg anerkender, at i det interview bruger Morten Messerschmidt ikke ordet hudfarve. Men jeg mener, at det er konsekvensen af det, som Messerschmidt siger, siger Lidegaard.

Forhistorien er, at Morten Messerschmidt for nylig gav et interview i Weekendavisen. Her talte DF-formanden om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv.

Man skal ifølge DF også kunne blive udvist, første gang man bliver straffet, for eksempel hvis man har stjålet en cykel.

Martin Lidegaard mener, at Morten Messerschmidt er gået alt for langt med sine tanker om remigration og bragte det derfor op i den politiske debat.

– Hvis man skal lave den gennemgang, har jeg svært ved at se, at man kan gøre det med andet udgangspunkt, end den etniske baggrund man har.

– Det at sige tro og hudfarve i den offentlige debat er for mig synonymt med anden etnisk baggrund. Det kan godt være, at jeg ikke ordret citerer Morten Messerschmidt, men jeg forsøger i en politisk debat at oversætte det ekstremt vidtgående forslag, siger Lidegaard.