Seneste nyheder

Investorer er stormet ind i forsvarsaktier de seneste år, men noget tyder på, at flere har trukket følehornene til sig igen. I hvert fald for nu.

Fredag falder en række europæiske forsvarsaktier som svenske Saab, tyske Rheinmetall og norske Kongsberg.

De falder fredag middag alle mellem 4 og 6 procent og forlænger dermed tendensen den seneste måned.

Faldet sker, dagen efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, modtog et udkast til en fredsplan fra USA.

Og reaktionen giver umiddelbart god mening. Det vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

– Der er nu lagt op til, at der igen kan komme en eller anden form for påtvungen fredsløsning på bordet.

– I det tilfælde vil en genopbygning af Ukraine ikke handle så meget om krudt, kugler og kampvogne, men mere om infrastruktur, siger han.

Kigger man alene på tyske Rheinmetall er aktien faldet 24 procent siden begyndelsen af oktober.

Det hører dog også med til historien, at aktien – trods det nylige fald – er steget næsten 150 procent i år – og næsten 1500 procent, siden Rusland invaderede Ukraine i begyndelsen af 2022.

Uheldene bliver ved at vælte ned over landstræner Helle Thomsen og det danske kvindelandshold i håndbold.

Først meldte Mie Højlund afbud til håndbold-VM med en skade. Og fredag står det klart, at det danske hold må undvære målvogter Althea Reinhardt og bagspiller Mette Tranborg.

DanskHåndbold meddeler i en pressemeddelelse, at ingen af de to når at komme sig over deres skader.

– Det er stort tab at må undvære to så rutinerede spillere til et VM. Det ville gøre ondt på alle hold. Vi har lovet hinanden, at vi fortsætter med at kæmpe og give alt, hvad vi har, og så må vi se, hvor langt det kan bære os til slutrunden, siger landstræner Helle Thomsen.

Althea Reinhardt har længe kæmpet med en knæskade, og det er den, der nu koster hende VM-deltagelsen. Keeperen har 131 landskampe på cv’et og slutrundedebuterede tilbage i 2016.

Tidligere på ugen blev Amalie Milling hentet ind som gardering til truppen. Ikast-målvogteren bliver ved VM del af en målvogterduo med førstevalget Anna Kristensen.

Mette Tranborg kom galt afsted i testkampen mod Sverige i Næstved torsdag aften. Hun måtte haltende forlade banen, og der var straks bekymring for, om hun havde pådraget sig en forstrækning eller fibersprængning i den ene læg.

Ved fredagens undersøgelser blev mistanken bekræftet. Diagnosen lyder på en fibersprængning, og Tranborg er som minimum ukampdygtig i de næste to uger.

Dermed er hun ude af billedet til VM, der for Danmarks vedkommende begynder torsdag i næste uge, hvor danskerne møder Japan i Rotterdam.

Der er endnu ikke udpeget en afløser for den høje forsvarsspecialist.

Danmark spiller en sidste testkamp inden afrejsen mod VM. Lørdag eftermiddag spiller Helle Thomsens tropper revanchekamp mod Sverige i Halmstad.

Udsatte personer opfordres i særlig grad til at blive vaccineret imod influenza.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, hvor det lyder, at sæsonen for virusset ser ud til at blive særligt hård i år.

– Det ser ud til, at flere vil blive smittet med influenza i år. Det skyldes den type af influenzavirus, som vi forventer vil komme til at cirkulere.

– Vaccinen er den bedste beskyttelse mod svær influenzasygdom, og det er vigtigt at beskytte sig, hvis man er i særlig risiko, lyder det fra overlæge Kamilla Grønborg Laut.

Forventningen er baseret på den overståede sæson for influenza på den sydlige halvkugle og på risikovurderingen fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).

Den danske vaccinationsindsats er allerede i fuld gang, og opfordringen om at lade sig vaccinere går i særlig grad ud til personer over 65 år samt personer, der lider af kronisk sygdom, som for eksempel KOL, diabetes eller hjertekarsygdom.

Vaccinationen er i disse tilfælde gratis.

Omkring 1,2 millioner borgere har ifølge styrelsen indtil videre taget imod tilbuddet. Muligheden løber frem til 20. december.

Der opfordres desuden til, at alle følger de smitteforebyggende råd: vask hænder, host og nys i ærmet, bliv hjemme, hvis du er syg, og husk at lufte ud og gøre rent.

Herrelandstræner Nikolaj Jacobsen melder endegyldigt håndboldprofilen Thomas Arnoldsen ude af EM-slutrunden i januar.

Aalborg-bagspilleren pådrog sig i en Champions League-kamp onsdag et brud på skinnebenet, og nu venter en pause på op til 12 uger.

– Det er da møgærgerligt, specielt som Thomas har spillet i år. Thomas var forhåbentlig gået ind og havde fået en stor rolle på landsholdet, siger landstræneren.

Arnoldsen har i efteråret været en af de helt store profiler på Aalborg-mandskabet, som topper Herreligaen med maksimumpoint og ligger komfortabelt nummer to i den ene Champions League-gruppe.

Udsigten til at skulle spille et EM uden bagspilleren er dog ikke noget, som kommer til at holde Nikolaj Jacobsen vågen om natten.

– Jeg har stadig Simon Pytlick, Lasse Andersson, Lasse Møller og Rasmus Lauge i første omgang. Det har fungeret virkelig godt. Man skal også huske på, at Thomas ikke har haft nogen stor rolle i de slutrunder, vi har vundet i 2024 og 2025.

– Så vi kommer ikke til at lave noget om, bare fordi Thomas ikke er der. Men vi ville rigtig gerne have haft, Thomas var der, fordi han har nogle store kvaliteter.

Både Lasse Møller og Rasmus Lauge døjer aktuelt med skader, men landstræneren er ikke bekymret.

– Det eneste, jeg ved lige nu, er, at Thomas ikke bliver klar. Så skal der ske noget mærkeligt, hvis de andre ikke bliver klar, siger Nikolaj Jacobsen.

Ud over de mange dygtige højrehåndede bagspillere er det danske landshold også ganske velpolstret på højrebacken med blandt andre Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Emil Madsen.

Landstræneren har i glimt spillet med to højrebacks i bagkæden, men det er ikke noget, man skal forvente bliver normen efter Arnoldsens afbud.

– Jeg kommer ikke til at lave noget om, andet end I vil se, at vi også i mindre perioder kan spille med to venstrehænder. Men grundlæggende bliver vores base at spille med to højrehænder, siger Nikolaj Jacobsen.

Tidligere folketingsmedlem og borgmester i Hørsholm Kommune Uffe Thorndahl er død i en alder af 84 år.

Det bekræfter hans bonusbarnebarn Anna Spindler over for Se og Hør, ligesom det fremgår af CPR-registret.

– Han sov stille ind på Roskilde Sygehus den 19. november, siger hun til mediet.

Fra 1977 til 1983 var Uffe Thorndahl folketingsmedlem for Fremskridtspartiet, og efter at han stoppede i Folketinget i 1984 efter en kort periode som løsgænger, meldte han sig ind hos De Konservative.

Ved kommunalvalget i 1989 erobrede han en plads i kommunalbestyrelsen i Hørsholm Kommune, hvor han sad i 20 år.

Fra 2001 og de efterfølgende otte år var han kommunens borgmester – dog ikke som konservativ politiker i alle årene.

I 2008 meldte Uffe Thorndahl sig nemlig ud af partiet. Det skete efter hans eget udsagn, efter at han havde fået et ultimatum af sit parti om at stoppe sin kritik af daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Uffe Thorndahl havde efter at have set aktindsigter anklaget Løkke for i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt – hvor Thorndahl var med i amtsrådet – at have benyttet sig af offentlige midler til at købe ting til privat brug.

– Det Konservative Folkepartis ledelse har – stærkt presset af Venstre formoder jeg – givet mig et valg, og jeg har valgt min ytringsfrihed, sagde Uffe Thorndahl dengang.

Fire patienter får erstatning for en alvorlig øjensygdom som følge af brugen af Novo Nordisk-midlerne Wegovy og Ozempic.

Det oplyser Patienterstatningen, der har afgjort de første fem sager, i en pressemeddelelse.

De får tilsammen en erstatning på 800.000 kroner, men det beløb kan stige, hvis det også vurderes, at det har ført til tabt arbejdsevne.

Novo Nordisk har udviklet Wegovy og Ozempic til behandling af henholdsvis overvægt og diabetes.

I alt har 43 patienter søgt erstatning, fordi de mener, at de har fået øjensygdommen Naion som bivirkning af de to midler.

I slutningen af 2024 meddelte EU’s lægemiddelagentur (EMA), at det ville granske to studier, som pegede på en sammenhæng mellem brugen af midlerne og Naion.

Sygdommen rammer den forreste del af synsnerven og kan give synstab.

Statistisk rammer det færre end 1 ud af 10.000 patienter, som bruger enten Wegovy, Ozempic eller Rybelsus, som alle af Novo-midler.

I et skriftligt svar siger Novo Nordisks danske datterselskab, at man har læst afgørelsen fra Patienterstatningen.

– Vi tager alle indberetninger om bivirkninger ved brug af vores lægemidler meget alvorligt, lyder det.

– Baseret på alle tilgængelige datakilder og observationer har Novo Nordisk konkluderet, at “benefit-risk”-profilen for semaglutid stadig er positiv.

En “benefit-risk”-profil handler om at vurdere, hvorvidt et lægemiddels positive effekter opvejer dets negative sider.

I midten af 2025 vurderede den europæiske bivirkningskomité Prac, at øjensygdommen var en sjælden bivirkning ved semaglutid, der er det aktive stof i de tre midler.

Få måneder herefter blev det en del af midlernes indlægsseddel, og nu har Patienterstatningen så afgjort de første fem sager.

Karen-Inger Bast, der er direktør for Patienterstatning, siger i meddelelsen, at der er synd for de patienter, der er blevet ramt af bivirkningen.

– Det er også meget komplekse sager at vurdere, fordi der er tale om ny medicin og patienterne i forvejen er i risikogruppen for at få Naion.

– Vores opgave er at give patienterne en grundig og gennemarbejdet afgørelse. Det giver forhåbentligt patienterne en afklaring på deres forløb, siger hun.

Det er ikke alle patienter, der automatisk har ret til erstatning. Alle sager skal vurderes individuelt, og loven kræver, at det skal være “overvejende sandsynligt”, at et lægemiddel er skyld i en bivirkning.

Det er staten, der står for at udbetale erstatning til patienter, der har fået medhold hos Patienterstatningen.

Regionsrådsformand i Region Nordjylland Mads Duedahl (V) er valgt som ny formand for Danske Regioner.

Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Mads Duedahl erstatter Anders Kühnau (S), der blev væltet som regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Venstre har tre ud af fire formænd i regionerne efter regionalvalget tirsdag.

Før valget havde Socialdemokratiet flertallet i regionerne med tre regionsrådsformænd mod Venstres to.

Det er et bredt flertal i Danske Regioners kommende bestyrelse, der har peget på Mads Duedahl, lyder det i pressemeddelelsen.

Flertallet består af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og De Radikale.

Mads Duedahl tiltræder officielt som ny formand, når han bliver valgt på Danske Regioners politiske topmøde i marts.

– Vi står på tærsklen til en meget stor og ambitiøs reform, som regionerne allerede er i fuld gang med at forberede og implementere. Det arbejde fortsætter vi med, og vi ved, at det kommer til at kræve et stærkt samarbejde med alle aktører på sundhedsområdet – og mellem regionerne, siger Duedahl i pressemeddelelsen.

Det er på grund af sundhedsreformen fra 2024, at der fra 2027 kun er fire regioner og ikke fem.

Mads Duedahl har været formand for regionsrådet i Region Nordjylland siden 2022.

Ved tirsdagens regionalvalg fik han 35.683 personlige stemmer og var med til at sikre Venstre en fremgang på 1,8 procentpoint i regionen.

Mads Duedahl fik 11,2 procent af de afgivne stemmer i Nordjylland.

I Region Midtjylland blev Venstres Anders G. Christensen valgt som ny regionsrådsformand, mens partifællen Bo Libergren bevarede magten i Region Syddanmark.

Nuværende formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), er blevet valgt som formand for den kommende Region Østdanmark.

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for landets regioner.

Som formand for Danske Regioner får Mads Duedahl blandt andet ansvaret for at forhandle regionernes økonomi med regeringen.

Elbilsselskabet Green Mobility har indgået en ikkebindende hensigtserklæring med henblik på et fremtidigt køb af op til 2000 selvkørende biler i Danmark.

Aftalen er indgået med den amerikanske virksomhed Tensor, der er en af de førende udviklere af selvkørende biler med kunstig intelligens (AI).

– Der findes kun 5000 selvkørende biler på verdensplan. På den her måde sikrer vi, at vi står forrest i køen, når den danske lovgivning falder på plads, siger administrerende direktør i selskabet Kasper Gjedsted til Ritzau.

I og med at bilerne vil være selvkørende, og at der i flere af dem ikke vil være et rat, kan de ifølge direktøren bruges af alle – også dem uden kørekort.

Han ser derfor, at teknologien på sigt kan binde Danmark bedre sammen.

– De øger mobiliteten for alle. Det er både skolebørnene og den ældre dame, der skal til læge, siger Kasper Gjedsted og tilføjer:

– Der er også store fordele for det, man kalder Udkantsdanmark, hvor betjeningen med offentlig transport er enten mangelfuld eller dyr at have kørende.

Der er blandt andet færre omkostninger forbundet med bilerne, fordi de ifølge direktøren laver 90 procent færre skader end en gennemsnitsbilist.

I realiteten vil man desuden også kunne bruge bilerne, hvis man for eksempel har indtaget for meget alkohol til selv at køre bil.

Elbilsdirektøren har ikke umiddelbart en tidshorisont for, hvornår man kan finde de selvkørende biler på danske veje, men der går ikke så lang tid, som man tror, siger han.

– Vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt, men der er stadig nogle usikkerheder omkring leveringen af bilerne, og hvornår myndighederne er klar til at tillade det også.

Han understreger dog, at selskabet er klar.

– Til at begynde med vil vi sætte et mindre antal af biler ud. Så kører de et antal kilometer, og de beviser over for myndighederne, at de er sikre og kan forstå deres omgivelser. Derefter kan vi udvide området og omfanget, lyder det.

Ifølge direktøren er der allerede stor velvillighed fra både transportministeren og Vejdirektoratet.

Ritzau har rakt ud til transportminister Thomas Danielsen (V) med henblik på en kommentar.

Højere afregning til svineproducenter har medvirket til, at overskuddet hos Danish Crown er faldet med en kvart milliard kroner.

Det viser regnskabstal for året 2024/2025, som er blevet offentliggjort fredag.

Overskuddet efter skat landede på 788 millioner i perioden frem til og med september mod godt en milliard året forinden.

Slagterivirksomhedens omsætning faldt desuden fra 67,8 milliarder kroner til 65,4 milliarder kroner.

Det skyldes, at andelsejerne leverede ti procent færre slagtedyr.

Højere priser på kød i butikkerne har dog reelt været med til at skabe fremgang, når man måler på omsætningen per kilo kød leveret.

Danish Crown har de seneste år været i modvind, blandt andet fordi man ikke har kunnet matche den afregning, som svineproducenterne har kunnet få i udlandet.

Det har ført til, at millioner af svin, der tidligere har været slagtet hos det danske slagteri, i stedet er blevet sendt ud af landet.

Slagteriet vedtog i maj i år, at man ville hæve afregningsprisen på både grise og køer. Siden indførelsen af højere afregning har man sendt næsten 600 millioner kroner ekstra ud til andelsejerne.

De seneste års udvikling har ført til, at Danish Crown har måtte skære ind til benet ved at lukke slagterier og sige farvel til hundredvis af ansatte.

I september trådte Niels Duedahl til som ny direktør. Han beskrev den forudgående periode som en krise.

Siden hans tiltrædelse har Danish Crown iværksat en genopretningsplan samt indført en ny koncernstruktur, som har delt forretningen op i tre dele.

Set i det lys er han tilfreds med det, han kalder “øget konkurrencekraft”.

– Vi er et meget bedre sted, end vi var for et år siden, men vi har stadig meget arbejde foran os, inden vi endegyldigt har lagt krisen bag os, siger han i en kommentar til regnskabet.

– Vi er lykkedes med at skabe bedre balance mellem afregning til vores andelsejere, omkostninger til driften og kapacitetsudnyttelsen på slagterierne.

– Men det er vigtigt, at vi får styrket vores indtjening yderligere, så vi både kan betale en konkurrencedygtig pris for andelsejernes råvarer og udvikle Danish Crown.

14. september kom Jonas Gregaard i mål på sidste etape af Vuelta a España og gennemførte dermed sin fjerde grand tour. Det blev også hans sidste professionelle cykelløb.

Den 29-årige Lotto-rytter oplyser på Instagram, at han indstiller sin karriere efter syv sæsoner som professionel.

– Det har ikke været en nem beslutning at stoppe, men det er den rigtige beslutning af mange årsager. Min krop og mit mentale helbred har fortalt mig, at tiden er inde – og jeg har lært, hvor vigtigt det er at lytte til det.

– Cykling stiller store krav, og lige nu har jeg brug for at give noget tilbage til mig selv, skriver Jonas Gregaard.

Den klatrestærke rytter indledte karrieren på den danske kontinentalscene, inden han i 2019 skiftede til World Tour-holdet Astana efter en periode som lærling.

Det var det kasakhiske hold, der gav ham grand tour-debut i Giro d’Italia.

I 2022 blev han hentet til det norske Uno-X-mandskab, hvor han året efter kørte sit første og eneste Tour de France.

Allerede på 1. etape faldt han i øjnene, da han tilbragte mere end 100 kilometer i udbrud i et forgæves forsøg på at erobre bjergtrøjen.

Hans indsats i Touren var dog ikke nok til at overbevise holdledelsen om, at kontrakten skulle forlænges.

I stedet lavede han en aftale med det belgiske Lotto-hold, hvor han blandt andet kørte Vuelta a España to gange. Hans kontrakt med holdet udløb efter 2025-sæsonen.

Gregaard blev ikke noteret for nogen sejre i sin professionelle karriere, og nu har han altså valgt at skifte spor.

– Jeg er virkelig spændt på, hvad der kommer herefter. Jeg er åben for samtaler, idéer og muligheder i fremtiden, skriver han.

Lokale myndigheder har godkendt en delvis genåbning af verdens største atomkraftværk, Kashiwazaki-Kariwa, der ligger i Japan.

Det fortæller guvernør i Niigata-provinsen Hideyo Hanazumi på et pressemøde, skriver nyhedsbureauet AFP fredag.

Atomkraftværket ligger i Niigata-provinsen.

Genaktiveringen af kraftværket kræver dog en endelig godkendelse af Japans nationale tilsynsmyndighed for atomkraftværker.

Hvis Kashiwazaki-Kariwa genoptager driften, er det første gang siden 2011, at operatøren Tepco tager et atomkraftværk i drift i Japan.

I 2011 ramte et jordskælv og derefter en tsunami landet. Det gik hårdt ud over atomkraftværket i Fukushima, som blev drevet af netop Tepco.

Jordskælvet og tsunamien udløste en delvis nedsmeltning i flere af værkets reaktorer og resulterede i radioaktiv udledning til områderne omkring Fukushima – herunder havet.

Efterfølgende blev alle 54 aktive atomreaktorer i Japan taget ud af drift.

Siden er 14 af dem blev taget i drift igen, efter at der er blevet indført nye og strengere sikkerhedsregler på det japanske atomkraftområde.

Ingen af dem drives af Tepco, som har haft ansvaret for driften af Fukushima og Kashiwazaki-Kariwa.

Nedlukningen af al atomkraft for 14 år siden betød, at Japan blev afhængig af import af fossile brændsler såsom olie og gas fra udlandet.

Premierminister Sanae Takaichi har sagt, at han bakker op om, at flere atomreaktorer genåbnes.

Mere national atomkraft vil styrke Japans energisikkerhed og være billigere end at importere energi, lyder argumentet.

På nuværende tidspunkt bliver mellem 60 og 70 procent af Japans samlede elforbrug dækket ved hjælp af importerede energikilder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fukushima-ulykken i 2011 anses sammen med Tjernobyl-ulykken i 1986 for at være en af de værste nukleare ulykker nogensinde.

Det danske arbejdsmarked fortsætter med at buldre afsted.

I september steg beskæftigelsen således med 5100 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed var der 3.069.400 lønmodtagere, hvilket aldrig er set højere før.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, siger, at fremgangen særligt er trukket af indvandrere og ældre.

– Beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget markant, og stadig flere seniorer vælger at blive på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen, skriver han i en kommentar.

– Det er en kæmpe gevinst for samfundet.

Beskæftigelsen er steget 21 måneder i træk, og ser man bort fra enkelte måneder, så strækker stimen sig endnu længere tilbage.

Alene i år er beskæftigelsen steget med 30.000 personer, og kigger man helt tilbage til begyndelsen af 2020 er der kommet over en kvart million flere til.

– Med tanke på hvad året har budt på af usikkerhed, så er det så absolut godkendt, mener Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

– Beskæftigelsesfremgangen er tilmed ganske bredt funderet på det danske arbejdsmarked set over forskellige brancher. Momentum er lige nu god, og vi forventer, at der er flere beskæftigelsesrekorder i vente.

Ifølge Jeppe Juul Borre er det samlede billede, at dansk økonomi fortsat står på et solidt grundlag.

Det gælder også, selv om geopolitisk usikkerhed og nye toldsatser fra USA kan være med til at bremse udviklingen.

– Lige nu ser det altså ganske fornuftigt ud, og vores forventninger om fortsat vækst i dansk økonomi er intakte.

– I perioder med corona, høj inflation og kraftigt stigende renter har arbejdsmarkedet vist stor modstandskraft og blevet ved med at vokse og slå nye beskæftigelsesrekorder, skriver han.

I år har 17 elkunder enten fået medhold eller har indgået et forlig med deres elselskab, fordi de uberettiget er blevet opkrævet ekstra betaling.

Det oplyser Ankenævnet på Energiområdet, som ligger under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Siden nytår har nævnet behandlet 20 sager.

De berørte er blevet ramt af såkaldte korrektionsopkrævninger, hvor tidligere indbetalte beløb er blevet ændret.

En af dem havde eksempelvis ret til at få knap 2000 kroner tilbage efter opsigelse af et abonnement hos et selskab.

Vedkommende modtog aldrig pengene, men fik i stedet en korrektionsopkrævning på nogenlunde samme beløb nogle måneder senere.

Det er meget normalt, at elselskaber korrigerer regninger, og for det meste sker der også efter reglerne, lyder det.

Sagerne viser dog, at det kan være en god idé at være opmærksom, hvis man får en korrektionsopkrævning fra sit selskab.

Det siger Emil Kamp Kirkeby Jørgensen, der er chefkonsulent i sekretariatet for Ankenævnet på Energiområdet.

– Det gælder ikke mindst forbrugere, der for nylig har opsagt deres aftale med et elselskab, lyder det i meddelelsen.

– Selvom korrektionsopkrævninger er almindelige, så skal elselskaberne altid kunne dokumentere, at de har lov til at priskorrigere, og det har de i størstedelen af de omtalte klagesager ikke været i stand til.

Nævnet opfordrer i første omgang til at kontakte elselskabet, hvis man får en ekstra regning ind af brevsprækken.

På den måde kan man bede selskabet om at finde dokumentation på opkrævning, samt hvor det fremgår af vilkårene for ens aftale.

I sidste ende kan man klage til Ankenævnet på Energiområdet, hvis det kan dokumenteres, at man har haft fat i sit selskab uden at kunne nå til enighed.

45 procent flere 17-årige begyndte at tage kørekort hen over sommeren sammenlignet med samme periode i 2024.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Stigningen kommer, efter at det fra 1. juli blev lovligt for de unge førere at køre uden ledsager i tidsrummet 05.00 til 20.00.

– Det giver mere mobilitet og flere transportmuligheder for landets unge. Det er ikke mindst vigtigt i de dele af landet, hvor der er langt mellem husene, lyder det fra transportminister Thomas Danielsen (V).

Færdselsstyrelsen har opgjort tallene for månederne juni, juli og august. I 2024 påbegyndte 7760 17-årige et kørekortforløb. I samme måneder i 2025 lød tallet på 11.272.

I 97 af landets 98 kommuner er der fredag morgen peget på en kommende borgmester efter kommunalvalget tirsdag.

Men på Lolland udestår det stadigvæk, hvem der skal sætte sig i borgmesterstolen.

Omkring klokken 22 torsdag aften forlod de sidste partier rådhuset, fordi der “var brug for ilt til hovedet”, skrev lokalmediet Folketidende.

– Der er flere poster, der stadig udestår, men vi kan ikke sige mere nu. Vi tager en time out, men der kommer en aftale nærmere jul, sagde Benny Damgaard fra Danmarksdemokraterne .

Hvornår forhandlingerne genoptages fredag, vides ikke endnu.

Da forhandlingerne blev stoppet torsdag, sad Danmarksdemokraterne , Dansk Folkeparti , Enhedslisten , Lokallisten Lolland og lokallisten Din Stemme stadig med ved bordet.

Partierne har tilsammen 13 ud af 25 mandater i byrådet og dermed et flertal.

Både Benny Damgaard fra Danmarksdemokraterne og Marie-Louise Brehm Nielsen fra Din Stemme er i spil til borgmesterposten.

Tager Danmarksdemokraterne posten, vil det være partiets anden borgmesterpost, mens Marie-Louise Brehm Nielsen kan blive landets eneste borgmester fra en lokalliste.

Ude af forhandlingerne er Socialdemokratiet , Venstre , SF og De Konservative.

Socialdemokratiet har den siddende borgmester i Holger Schou Rasmussen, men både borgmesteren og partiet fik et dårligt valg tirsdag.

Holger Schou Rasmussen fik kun tredjeflest personlige stemmer efter Benny Damgaard og Marie-Louise Brehm Nielsen, mens Socialdemokratiet gik 20,7 procentpoint tilbage.

Partiet er dog stadig det største i byrådet med seks mandater efter at have fået 21 procent af stemmerne.

Danmarksdemokraterne blev næststørst ved valget med 16 procent af stemmerne, mens lokallisten Din Stemme fik 12,9 procent af stemmerne.

Lolland Kommune har været ledet af Socialdemokratiet, siden syv kommuner blev lagt sammen i 2007.

Holger Schou Rasmussen var derfor også favorit til at fortsætte på posten, men det ser svært ud for den siddende borgmester, der altså ikke var med til forhandlinger torsdag.

Danskerne vågner fredag op til en kold men smuk morgen.

Flere steder har der været nattefrost, men solens stråler får langsomt termometeret til at stige.

Det fortæller Mette Wagner, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Det er en kold morgen, vi er vågnet op til. I Jylland er der lokalt målt otte graders frost. Det er relativt køligt. Til gengæld er der i det meste af Danmark klart vejr og kun enkelte snebyger, siger hun.

Temperaturerne sniger sig op på mellem 0 og 4 graders varme fredag, mens det lørdag ser lidt lunere ud. Til gengæld gemmer solen sig for det meste bag skyerne lørdag:

– I Jylland er der skyet og lidt eller nogen sol, og først på dagen kan der godt være sol mod øst, men efterhånden så er det generelt en skyet dag, vi har i vente. I Jylland kan der være lidt regn nogle steder, siger Mette Wagner.

Lørdagens temperaturer ligger mellem tre og otte grader, og DMI fortæller, at der på den jyske vestkyst kan blive op til 10 grader.

– Så det bliver en relativt mild lørdag, vi har i vente i forhold til fredag, siger Mette Wagner.

Selv om lørdagen er lunere, så tager vinden til i styrke. Vinden bliver let til frisk fra syd, og stedvis kommer der hård vind.

– Natten til søndag skyer det mere til i Jylland, og der kommer måske også lidt regn – måske slud. Det påvirker vejret søndag, hvor der er masser af skyer på programmet, fortæller DMI’s vagthavende meteorolog.

Temperaturerne dykker igen søndag til mellem frysepunktet og fire graders varme i dagstimerne. Sidst på dagen bevæger et lavtryk sig ind over landet fra England.

– Det giver regn eller slud over den sydlige del af Danmark – måske en overgang tøsne, siger Mette Wagner.

Blå Kors Danmark har lukket for ansøgninger til årets julehjælp efter at have modtaget et rekordstort antal ansøgninger.

Det oplyser organisationen fredag morgen i en pressemeddelelse.

23.253 familier har ansøgt om at modtage julehjælpen, hvilket er næsten 2000 mere end sidste år.

Morten Skov Mogensen, generalsekretær hos Blå Kors Danmark, fortæller, at mange børnefamilier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

– Vi møder forældre, der gør alt, hvad de kan for at få hverdagen til at hænge sammen.

– Men når de faste udgifter tager det hele, er der ikke noget tilbage til jul. Det er børnene, der mærker det først, siger Morten Skov Mogensen i pressemeddelelsen.

Julehjælpen fra Blå Kors Danmark gives til økonomisk trængte børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. Det sker med særlig vægt på enlige forsørgere.

I år består hjælpen af et gavekort på 700 kroner til supermarkedskæden Lidl.

Blå Kors Danmark får økonomisk støtte fra fonde, virksomheder og privatpersoner, men pengene rækker ifølge organisationen ikke til at hjælpe alle de familier, der har søgt om et tilskud til julen.

Foruden Blå Kors Danmark er der også andre organisationer, der tilbyder julehjælp til økonomisk trængte familier.

Det drejer sig om Dansk Folkehjælp, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen.

En 63-årig mand, der var dømt for voldtægt og drab på sin tidligere butikschef i 1988, er blevet henrettet ved dødelig indsprøjtning i den amerikanske delstat Florida.

Det oplyser kriminalforsorgen i Florida i en udtalelse.

Dermed har der nu været 44 henrettelser i USA i 2025. Det er det højeste antal siden 2010, hvor 46 indsatte blev henrettet.

Manden hed Richard Randolph og blev henrettet klokken 00.12 dansk tid – klokken 18.12 lokal tid – i et statsfængsel i byen Raiford.

Han blev dømt til døden for i 1988 at have dræbt Minnie McCollum, der var butikschef i en kiosk, hvor han engang arbejdede.

I retsdokumenter lyder det, at Randolph voldtog og dræbte den 62-årige McCollum, efter at hun havde opdaget, at han forsøgte at bryde ind i kioskens pengeskab.

Florida er den amerikanske delstat, der har udført flest henrettelser i år. 17 henrettelser er det blevet til.

Alabama og Texas har henrettet fem personer hver.

36 af årets henrettelser er blevet udført ved dødelig indsprøjtning. Tre er blevet henrettet ved skydning.

Ud over indsprøjtning og skydning foretages der også henrettelser ved brug af nitrogen. Fem er blevet henrettet med denne metode.

Brugen af nitrogengas som en metode til dødsstraf er blevet fordømt af FN-eksperter som grusom og umenneskelig.

Muligheden for at idømme fanger dødsstraf er blevet fjernet i 23 ud af 50 amerikanske delstater. De tre delstater Californien, Oregon og Pennsylvania har midlertidigt suspenderet muligheden for dødsstraf.

USA’s præsident, Donald Trump, er fortaler for dødsstraf. Da han i januar blev indsat i Det Hvide Hus, sagde han, at den bør bruges som straf mod de mest afskyelige forbrydelser.

AFP

Mere end 30 lande er imod det udkast til en klimaaftale, som Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har forsøgt at skubbe igennem på klimatopmødet COP30.

Det oplyser Colombias delegation ved COP30 i den brasilianske by Belém.

Den colombianske delegation har delt et brev, der er underskrevet af mere end 30 lande fra Europa, Asien, Latinamerika og flere ønationer i Stillehavet.

Af brevet fremgår det, at landene er imod Lulas aftaleudkast.

– Vi kan ikke støtte et resultat, der ikke inkluderer en køreplan for en retfærdig, ordnet og ligeværdig overgang væk fra fossile brændstoffer.

– Vi må være ærlige: I sin nuværende form opfylder forslaget ikke de minimale betingelser, der kræves for et troværdigt COP-resultat, står der i brevet.

Frankrig og Belgien bekræfter, at de to lande er medunderskrivere på brevet.

Brasiliens præsident fløj onsdag til Belém for at holde møder med alle topmødets parter – rige som fattige.

I en udtalelse fra den brasilianske delegation lød det, at det brasilianske værtskab ville indkapsle de mest essentielle og kontroversielle emner i et format, der ville kunne vedtages onsdag – eller “midt på ugen”.

Et aftaleudkast udarbejdet af Lula fra torsdag – som nyhedsbureauet AFP har set – nævnes fossile brændstoffer ikke.

Klimatopmødets leder, den brasilianske diplomat Andre Correa do Lago, er under pres for at udarbejde en aftaletekst, der kan opnå konsensus blandt de næsten 200 delegationer, der er til stede i Belém.

Reglen ved COP er, at der skal være konsensus blandt landene, og at alle lande uanset størrelse har en lige stor stemme.

COP30 er planlagt til at slutte fredag aften.

Torsdag blev klimatopmødet afbrudt af en brand, der førte til en for tidlig afslutning på torsdagens forhandlinger.

AFP

USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, har tilpasset agenturets officielle hjemmeside, så den nu afspejler Trump-administrationens skepsis mod nogle vacciner til små børn.

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. er en kendt vaccineskeptiker og har blandt andet påstået, at der er en mulig sammenhæng mellem vacciner og autisme.

På sygdomsagenturets hjemmeside lyder teksten nu:

– Påstanden “vacciner forårsager ikke autisme” er ikke en evidensbaseret påstand, fordi undersøgelser ikke har udelukket muligheden for, at spædbarnsvacciner forårsager autisme.

Før stod der, at undersøgelser viser “ingen sammenhæng mellem at modtage vacciner og udvikling af autismespektrumforstyrrelse.”

Den tidligere tekst på hjemmesiden afspejler den medicinske og videnskabelige konsensus om, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vacciner og autisme.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og andre sundhedsmyndigheder rundt om i verden har gentagne gange sagt, at forskningen viser, at vacciner ikke forårsager autisme.

Den reviderede formulering på CDC’s hjemmeside beskylder sundhedsmyndighederne for at have “ignoreret” forskning, der understøtter en sammenhæng, og siger, at det amerikanske sundhedsministerium “har iværksat en omfattende vurdering af årsagerne til autisme.”

En formodet forbindelse mellem MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge og røde hunde) og autisme stammer fra en fejlbehæftet undersøgelse publiceret i 1998, som blev trukket tilbage for at indeholde fabrikerede data.

Dens resultater er ikke blevet gengivet og er blevet tilbagevist af efterfølgende forskning.

CDC’s nye hjemmeside bliver mødt med vrede og frygt blandt eksperter i folkesundhed, læger og forskere – også fra sundhedsagenturets egne medarbejdere.

Helen Tager-Flusberg, direktør for Boston Universitys Center for Autism Research Excellence, kalder ændringerne “forfærdeligt foruroligende”.

– Jeg føler, vi går tilbage til middelalderen. Jeg føler, at vi underminerer videnskaben ved at binde den til folks politiske dagsordener, siger psykologen.

– Vi kommer til at se en markant stigning i disse børnesygdomme.

AFP