Seneste nyheder

Mere end 30 lande er imod det udkast til en klimaaftale, som Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, har forsøgt at skubbe igennem på klimatopmødet COP30.

Det oplyser Colombias delegation ved COP30 i den brasilianske by Belém.

Den colombianske delegation har delt et brev, der er underskrevet af mere end 30 lande fra Europa, Asien, Latinamerika og flere ønationer i Stillehavet.

Af brevet fremgår det, at landene er imod Lulas aftaleudkast.

– Vi kan ikke støtte et resultat, der ikke inkluderer en køreplan for en retfærdig, ordnet og ligeværdig overgang væk fra fossile brændstoffer.

– Vi må være ærlige: I sin nuværende form opfylder forslaget ikke de minimale betingelser, der kræves for et troværdigt COP-resultat, står der i brevet.

Frankrig og Belgien bekræfter, at de to lande er medunderskrivere på brevet.

Brasiliens præsident fløj onsdag til Belém for at holde møder med alle topmødets parter – rige som fattige.

I en udtalelse fra den brasilianske delegation lød det, at det brasilianske værtskab ville indkapsle de mest essentielle og kontroversielle emner i et format, der ville kunne vedtages onsdag – eller “midt på ugen”.

Et aftaleudkast udarbejdet af Lula fra torsdag – som nyhedsbureauet AFP har set – nævnes fossile brændstoffer ikke.

Klimatopmødets leder, den brasilianske diplomat Andre Correa do Lago, er under pres for at udarbejde en aftaletekst, der kan opnå konsensus blandt de næsten 200 delegationer, der er til stede i Belém.

Reglen ved COP er, at der skal være konsensus blandt landene, og at alle lande uanset størrelse har en lige stor stemme.

COP30 er planlagt til at slutte fredag aften.

Torsdag blev klimatopmødet afbrudt af en brand, der førte til en for tidlig afslutning på torsdagens forhandlinger.

AFP

USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, har tilpasset agenturets officielle hjemmeside, så den nu afspejler Trump-administrationens skepsis mod nogle vacciner til små børn.

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. er en kendt vaccineskeptiker og har blandt andet påstået, at der er en mulig sammenhæng mellem vacciner og autisme.

På sygdomsagenturets hjemmeside lyder teksten nu:

– Påstanden “vacciner forårsager ikke autisme” er ikke en evidensbaseret påstand, fordi undersøgelser ikke har udelukket muligheden for, at spædbarnsvacciner forårsager autisme.

Før stod der, at undersøgelser viser “ingen sammenhæng mellem at modtage vacciner og udvikling af autismespektrumforstyrrelse.”

Den tidligere tekst på hjemmesiden afspejler den medicinske og videnskabelige konsensus om, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vacciner og autisme.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og andre sundhedsmyndigheder rundt om i verden har gentagne gange sagt, at forskningen viser, at vacciner ikke forårsager autisme.

Den reviderede formulering på CDC’s hjemmeside beskylder sundhedsmyndighederne for at have “ignoreret” forskning, der understøtter en sammenhæng, og siger, at det amerikanske sundhedsministerium “har iværksat en omfattende vurdering af årsagerne til autisme.”

En formodet forbindelse mellem MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge og røde hunde) og autisme stammer fra en fejlbehæftet undersøgelse publiceret i 1998, som blev trukket tilbage for at indeholde fabrikerede data.

Dens resultater er ikke blevet gengivet og er blevet tilbagevist af efterfølgende forskning.

CDC’s nye hjemmeside bliver mødt med vrede og frygt blandt eksperter i folkesundhed, læger og forskere – også fra sundhedsagenturets egne medarbejdere.

Helen Tager-Flusberg, direktør for Boston Universitys Center for Autism Research Excellence, kalder ændringerne “forfærdeligt foruroligende”.

– Jeg føler, vi går tilbage til middelalderen. Jeg føler, at vi underminerer videnskaben ved at binde den til folks politiske dagsordener, siger psykologen.

– Vi kommer til at se en markant stigning i disse børnesygdomme.

AFP

Et selvportræt af den berømte mexicanske kunstner Frida Kahlo har slået rekorden for det dyrest solgte maleri af en kvindelig kunstner.

Det oplyser auktionshuset Sotheby’s ifølge nyhedsbureauet AFP.

Maleriet hedder “Drømmen (Sengen)” og er fra 1940. Det blev solgt for 54,6 millioner dollar ved en auktion i New York. Det svarer til 353,5 millioner kroner.

Salgsprisen overgår dermed den tidligere rekord, som den amerikanske kunstner Georgia O’Keeffe tidligere holdt for billedet “Jimson Weed/White Flower No. 1” fra 1932.

Det blev solgt for 44,4 millioner dollar – 287,43 millioner kroner – i 2014.

“Drømmen (Sengen)” forestiller Frida Kahlo, der ligger på siden i en himmelseng med hovedet hvilende på to puder. På baldakinen oven på himmelsengen ligger et skelet i samme position – også på to puder.

Mens Kahlo sover tungt, er skelettet vågent. Skelettet er forsynet med sprængstoffer, mens der på Kahlos sengetøj er grønne planter, der vokser ud af stoffet og smyger sig rundt om hende. Skelettet har en buket blomster i hænderne.

Sengen svæver foran det, der ligner hvide skyer i baggrunden.

På hjemmesiden fridakahlo.org lyder følgende om billedet:

– I dette maleri, “Drømmen (Sengen)”, malet i år 1940, udtrykte Frida (Kahlo, red.) sine følelser om og forståelser for døden.

Mange vil huske Frida Kahlo for hendes karakteristiske – næsten sammenvoksede – øjenbryn. Hun døde i 1954.

Inden hun slog rekorden natten til fredag dansk tid, havde hun andenpladsen for det dyrest solgte kunstværk af en kvindelig kunstner solgt på auktion.

Den kom hun i 2021 ind på, da hendes selvportræt “Diego y yo”, som forestiller hende og hendes mand, kunstneren Diego Rivera, blev solgt for 34,9 millioner dollar i 2021.

Kahlos selvportrætter er kendt for deres intense og gådefulde blikke, hvilket gjorde den mexicanske kunstmaler til et feministisk ikon over hele verden.

Frida Kahlo tog udgangspunkt i sin egen personlige skæbne, når hun malede. Alle hendes billeder har således karakter af at være enten selvportrætter eller selvbiografiske.

Frida Kahlo nåede at male 143 malerier, hvoraf 55 er selvportrætter.

Kahlo blev født i 1907 kom som 16-årig ud for en alvorlig trafikulykke, der invaliderede hende og livet igennem forvoldte hende store smerter.

Den amerikanske regering ønsker at udvide med olie- og gasboringer i havet ud for delstaterne Californien, Florida og Alaska.

Det oplyste USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, torsdag ifølge nyhedsbureauerne AP og AFP.

Der vil sammenlagt blive udbudt 34 nye udlejningsfelter, som dækker over et samlet havareal på 500 millioner hektar.

Det svarer til et område på størrelse med Amazonas-regnskoven, skriver AFP.

Planen omfatter boringer i farvande ud for Alaskas nordkyst, hvor der aldrig tidligere er blevet boret.

Med planen ønsker regeringen ifølge Doug Burgum at fremtidssikre USA med fossil energi.

– Ved at gå videre med udviklingen af en robust, fremsynet udlejningsplan sikrer vi, at Amerikas offshoreindustri forbliver stærk.

– Vi sikrer også, at vores arbejdere forbliver i beskæftigelse, og at vores nation i årtier frem forbliver dominerende, når det gælder energi, siger indenrigsministeren ifølge AFP.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange efterlyst flere boringer efter olie og gas. Samtidig har han udtalt sig kritisk om havvindmøller og andre grønne energiformer.

I disse år forsøger flere af verdens lande at omstille sig fra forurenende fossile brændstoffer i et forsøg på at bekæmpe klimaforandringer.

Trump har ofte omtalt klimaforandringerne som et fupnummer.

Regeringens plan for at udvide olie- og gasboringer bliver mødt med modstand fra især Californien, hvor delstatsregeringen har sagt, at den vil blokere for boringer i farvandene ud for Californien.

Gavin Newsom, delstatens guvernør, er kritisk over for planen.

– Californierne husker den miljømæssige og økonomiske ødelæggelse fra tidligere olieudslip. I årtier har Californien stået fast i vores modstand mod nye offshoreboringer, og intet vil ændre det, siger Newsom ifølge AFP.

Den republikanske senator i Florida, Rick Scott, udtrykker også forbehold.

– Floridas kyster skal ikke benyttes til olieboringer, men beskyttes af hensyn til Floridas turisme, miljø og muligheder for militær træning, skriver Rick Scott på det sociale medie X.

Antallet af studerende, der får tillæg til SU på grund af psykiske udfordringer, er vokset markant de seneste år.

Det skriver Politiken.

På fem år er antallet af studerende, der får det såkaldte handicaptillæg på grund af psykisk funktionsnedsættelse, tæt på fordoblet, skriver avisen.

Fra 6.622 studerende i 2019 til 12.538 i 2024.

Tillægget er ifølge avisen omkring 10.000 kroner før skat. Det bliver givet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til studerende på videregående uddannelser eller erhvervsuddannelser.

En psykisk funktionsnedsættelse er en betegnelse for folk med psykiatriske diagnoser som skizofreni, langvarig depression, autisme og ADHD.

Det er ifølge avisen uklart, hvilke diagnoser der har fået tallene til at stige så markant over få år.

ADHD-foreningen fortæller, at mange studerende med ADHD kæmper med at klare et studie på for eksempel universitetet.

– De oplever virkelig, at de har brug for den ekstra hjælp, siger Camilla Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen, til Politiken.

– Så den her sindssygt høje stigning, vi ser i tildeling i handicaptillæg, afspejler i min optik, at vi står med et uddannelsessystem, der ikke tidligere og godt nok støtter dem på kanten. Til sidst føler de sig nødsaget til at søge om et handicaptillæg i afmagt, tilføjer hun.

ADHD-foreningen fortæller, at det ikke er let at få tildelt det særlige handicaptillæg.

Studerende med psykiske udfordringer kan også søge specialpædagogisk støtte. Det kan for eksempel være en faglig støttelærer.

Antallet af unge, der benytter sig af den mulighed, er mere end fordoblet siden 2020, skriver Politiken.

USA’s udkast til en fredsplan for krigen mellem Ukraine og Rusland indebærer, at Ukraine aldrig bliver medlem af Nato.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har set udkastet.

En unavngiven amerikansk embedsmand oplyser dog til mediet Axios, at aftalen forpligter USA og landets europæiske allierede til at yde en Nato-lignende sikkerhedsgaranti for Ukraine.

Et angreb på Ukraine skal således betragtes som et angreb på hele det “transatlantiske fællesskab”, lyder det i udkastet, som også Axios har fået indsigt i.

Ifølge AFP lyder det desuden i udkastet til aftalen, at Ukraine skal nedgradere sin hær til 600.000 personer.

Det fremgår ikke, om der i de 600.000 også er medregnet civile medarbejdere, eller om der blot er tale om væbnet personel.

Zelenskyj har tidligere oplyst, at Ukraines hær består af 880.000 soldater.

Ifølge aftalen skal europæiske kampfly desuden placeres i Ukraines naboland Polen, men ingen Nato-soldater skal udstationeres i Ukraine.

Torsdag aften oplyste Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han havde modtaget et udkast til fredsplanen, der indeholder 28 punkter.

Anonyme kilder beskrev over for nyhedsbureauet Reuters og mediet Financial Times detaljerne i aftalen.

Her lød det, at Ukraine skal give afkald på resten af den østlige Donbas-region og områder, som i dag er under ukrainsk kontrol. Også det fremgår af det udkast, som AFP har set.

Til Financial Times oplyste kilderne, at Ukraine ifølge planen skal reducere landets væbnede styrker til det halve af, hvad de er i dag.

Zelenskyj sagde videre torsdag aften, at han regner med at tale om de diplomatiske muligheder med USA’s præsident, Donald Trump, i de kommende dage.

– Vi er klar nu – ligesom før – til at arbejde konstruktivt med USA samt vores partnere i Europa, så der kan komme fred, lød det i et opslag på Telegram fra Zelenskyjs kontor.

Tirsdag rejste Zelenskyj til Istanbul for at forsøge at genoplive forhandlingerne om fred i Ukraine. Den tyrkiske storby har flere gange tidligere været vært for forhandlinger om krigen i Ukraine.

Der her ikke været fremskridt i forhandlingerne i flere måneder. Repræsentanter fra Ukraine og Rusland har ikke mødtes ansigt til ansigt i forhandlinger om Ukraine-krigen siden juli. Her mødtes de også i Istanbul.

USA’s præsident, Donald Trump, har torsdag haft besøg af en gruppe af løsladte israelske gidsler.

Det oplyser Det Hvide Hus i et opslag på det sociale medie X.

Flere af gidslerne blev i oktober overdraget af den militante gruppe Hamas til Røde Kors efter mere end to års fangenskab som et led i Trumps fredsplan for Gaza.

Ifølge det israelske medie Times of Israel deltager 17 af de 20 gidsler, der blev frigivet i oktober, under besøget i Washington D.C.

Besøget inkluderer også gidsler, der tidligere er blevet frigivet af Hamas.

I alt er 26 tidligere israelske gidsler og familiemedlemmer taget med på rejsen til USA’s forbundshovedstad.

Flere af gidslerne havde ifølge Times of Israel medbragt gaver til Trump. Det skete for at udtrykke deres taknemmelighed over hans indsats for at få dem løsladt, skriver mediet.

USA’s finansminister, Scott Bessent, deltog i sammenkomsten, som foregik i Det Hvide Hus.

Gidslerne fortalte ifølge Bessent om den dag, de blev taget som gidsler. Det var den 7. oktober 2023, da Hamas angreb en festival i Israel og tog 251 gidsler med tilbage til Gaza.

– Vi hørte deres øjenvidneberetninger om de grusomheder, de oplevede den dag og gennem de seneste to år, skriver Bessent på X.

Donald Trump har udarbejdet en fredsplan for Gaza på 20 punkter, som både Israel og Hamas har godkendt. Som en del af første fase har begge parter udvekslet gidsler og fanger.

Tidligere i denne uge vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, der bakker op om fredsplanen, som indebærer en international styrke.

Styrken skal træne og støtte godkendt palæstinensisk politi i Gaza med opbakning fra Egypten og Jordan.

Den internationale styrke får også til opgave at sikre grænseområder og forhindre våbensmugling til den militante palæstinensiske bevægelse Hamas.

En amerikansk distriktsdommer ved navn Jia Cobb har besluttet at blokere for den nuværende præsident Donald Trumps beslutning om at sende Nationalgarden til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C.

Cobb har dog sat sin afgørelse på pause indtil den 11. december, så Trump-administrationen får mulighed for at appellere.

Hun blev udpeget af den tidligere præsident Joe Biden, der var demokrat. Trump er republikaner.

Søgsmålet er anlagt af hovedstadens justitsminister, den demokratisk valgte Brian Schwalb. Han siger i en udtalelse, at hvis man tillader, at Trump bruger soldater til at håndhæve national lov, vil det skabe farlig præcedens for fremtiden.

Abigail Jackson, der er talsperson for Det Hvide Hus, oplyser i en udtalelse, at Trump har handlet efter bogen og kalder søgsmålet et forsøg på at underminere hans vellykkede forsøg på at stoppe voldelig kriminalitet.

Sagen om Nationalgardens indsættelse i Washington D.C. udspiller sig side om side med flere andre på tværs af landet, hvori Trump presser på for at bruge soldater til at håndhæve national lov.

Også i byerne Chicago, Memphis, Los Angeles og Portland har Trump beordret Nationalgarden til. Alle er ledet af demokratiske borgmestre.

Han har sagt, at det er en nødvendighed for at opretholde orden i byerne, håndhæve immigrationsregler og bekæmpe kriminalitet.

Demokraterne har påstået, at den republikanske præsident misbruger sine militære beføjelser, der er beregnet til alvorlige nødsituationer såsom en invasion.

Byernes og delstaternes demokratiske ledere har derfor sagsøgt Trump-administrationen i et forsøg på at blokere for indsættelserne.

Mandag blokerede en dommer ved en domstol i Tennessee for, at delstatens republikanske guvernør, Bill Lee, har indsat Nationalgarden i Memphis.

Situationen i Memphis adskiller sig fra de andre sager, fordi soldaterne indsættes af delstatens republikanske guvernør og forbliver under delstatens kontrol.

Reuters

Det var muligvis en mikrobølgeovn, der antændte den brand på klimatopmødet COP30 i den brasilianske regnskovsby Belém, som torsdag har fået evakueret topmødets tusindvis af deltagere og sat forhandlingerne på pause.

Det oplyser FN-arrangørerne i en meddelelse ifølge Reuters.

Branden skete i det område på klimatopmødet, hvor landene har deres pavilloner. Her afholdes der oplæg og debatter, som topmødets deltagere frit kan observere.

På videomateriale fremgår det, at det er en specifik pavillon, der antændte og sendte meterhøje flammer op i luften.

Flammerne rakte så højt, at de smeltede en del af taget på det store telt, klimatopmødet foregår i.

Kort efter, at branden brød ud, blev alle topmødets deltagere evakueret ud af området.

FN-arrangørerne oplyser, at man havde branden under kontrol på cirka seks minutter.

Det er ikke muligt at se, hvilket lands pavillon der gik ild i.

Branden skabte en røgudvikling, som flere mennesker blev udsat for.

Arrangørerne fortæller, at 13 deltagere blev behandlet efter at have indåndet røgen.

Branden har fået sat hele klimatopmødet på pause.

Det er ikke muligt at tilgå området, og de officielle forhandlinger mellem verdens lande må derfor vente.

Det er torsdag aften stadig uklart, hvornår forhandlingerne vil blive genoptaget.

Blandt civilsamfundet og ngo’er vokser der en bekymring for, om branden helt kan have saboteret mulighederne for en global klimaaftale.

– Vi er i forvejen under et ret stort tidspres, og parterne ligger stadig langt fra hinanden, siger Jens-Mattias Clausen, programchef for EU’s og den globale klimapolitik hos tænketanken Concito.

– Det her er ikke, hvad vi har brug for.

Han kan dog håbe, at branden på sin egen vis skaber en forståelse af, at verdens lande er i samme båd.

– Måske kan man rykke tættere sammen i bussen, siger han.

Torsdag næste uge ventes en ukrainsk mand, der er mistænkt i sagen om sabotage mod Nord Stream-rørledningerne i 2022, at blive udleveret fra Italien til Tyskland.

Det oplyser det tyske advokatkontor, som repræsenterer manden, Kanzlei Menaker.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

I Tyskland ventes han at blive bragt til et fængsel i Hamburg, hvorefter en dommer ved en føderal domstol i Karlsruhe vil tage stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling. En sag vil formodentlig blive ført ved en domstol i Hamburg, skriver dpa.

Italiens højesteret godkendte onsdag hans udlevering.

Den ukrainske mand, der er sigtet for sabotagen, er af tysk politi blevet omtalt under navnet “Serhii K.”.

Han blev anholdt i august i nærheden af den italienske kystby Rimini på baggrund af en europæisk arrestordre.

Manden er tidligere officer i det ukrainske militær.

Ukraineren er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger Nord Stream 1 og 2, som løber i Østersøen mellem Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre personer placerede angiveligt sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm. Det har tidligere fremgået af en udtalelse fra anklagemyndigheden i Tyskland.

Den sigtede ukrainer nægter at have spillet en rolle i sabotagen, der fandt sted 26. september 2022.

Sagen er også blevet efterforsket af både de danske og svenske myndigheder. Disse efterforskninger blev stoppet i februar sidste år.

Tyske anklagere beskylder ham for sammen med andre at have forårsaget en eksplosion og for sabotage.

Under sin tilbageholdelse i Italien sultestrejkede den ukrainske mand en overgang.

En bred vifte af partier er i Sorø enige om at pege på Jakob Spliid (V) som ny borgmester efter kommunalvalget tirsdag.

Det skriver DR og TV2 Øst.

Sorø skal have en ny borgmester, da Gert Jørgensen (K) ikke genopstiller som spidskandidat efter 12 år på posten. Han stillede dog op til valget.

Jakob Spliid bliver den første borgmester fra Venstre siden Ib Trojaborg, der sad fra 1974 til 1990.

Bag aftalen står Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, skriver TV2 Øst.

Generelt har det politiske klima i Sorø været præget af en række partiskift og aftalebrud.

Et af de vigtige emner under valget i Sorø har været udvidelsen af Frederiksberg Skole.

Dette valg var Socialdemokratiets Anne Madsens tredje og sidste forsøg på at blive borgmester. Hun havde opbakning i fire dage i 2021, men aftalen faldt til jorden.

Denne gang faldt det også til jorden, fordi partierne ikke kunne nå til enighed om udvidelsen af Frederiksberg Skole.

– Vi har foreslået en aftale, hvor vi holder fast i den planlagte udvidelse, men samtidig udvider på en måde, hvor det er muligt at lave en yderligere udvidelse, hvis behovet opstår, har Anne Madsen sagt til Sjællandske Nyheder.

De Radikale og Enhedslisten valgte torsdag at droppe fortsatte forhandlinger med rød blok til fordel for blå blok.

Enhedslistens Eva Flyvholm fortæller på et fælles pressemøde torsdag aften, at parterne er nået til enighed om alt, Enhedslisten kom til bordet med. Især et løft af børneområdet.

– Jeg tror ikke, at vores vælgere er skuffede på børneområdet. De har været skuffede over Socialdemokratiet og De Konservative, så at vi finder sammen i den her alliance, kan de fleste i Sorø nok forstå, tror jeg.

Ifølge De Radikales Edris Qasimi har partierne brugt tiden siden valget tirsdag på at blive enige om prioriteringer. Derfor har det taget et par dage.

– Nu har vi en retning og en borgmester, der vil det, og vi har haft et godt samarbejde med Jakob, så vi er glade for at være bindeled (mellem Enhedslisten og Venstre, red.), siger Qasimi på pressemødet.

Ved tirsdagens valg blev Venstre efter Socialdemokratiet det næststørste parti med 23,5 procent af stemmerne. Det var en fremgang på 12,9 procentpoint.

De Konservative, som hidtil havde haft borgmesterkæden, faldt med 19,3 procentpoint til i alt 10,3 procent af stemmerne.

Det bliver Benedikte Kiær (K), som bliver borgmester i Helsingør efter fire optællinger, fordi en bunke stemmer var blevet fejlplaceret.

Det har vakt opsigt landet over, fordi det oprindeligt så ud som om, at Socialdemokratiet havde væltet hende. Men det viste sig at være en fejl.

– Det er rigtig godt, at vi nu har gennemgået fire tællinger af stemmerne, så vælgerne kan være fuldstændige sikre på, at det resultat, der ligger, også er det, de har stemt, så det er klart, det har været en rutsjebanetur, siger hun til TV 2 og DR.

Tidligere torsdag viste flere fintællinger af de 36.500 stemmer i Helsingør, at der var et knebent borgerligt flertal.

I et døgn troede den socialdemokratiske spidskandidat Thomas Horn ellers, at han kunne danne flertal.

Men torsdag erkendte han, at han har fået 80 til 90 stemmer for lidt.

– Jeg har brugt halvanden dag på lige at synke den. Vi har ikke haft den på noget tidspunkt – det er også værd at huske, siger han.

Der florerede en følelsesladet video af Benedikte Kiær, da hun troede, at hun havde mistet magten efter flere perioder.

– Hvis man ikke bliver ked af det og ærgerlig over, at det ser ud som om, at man ikke længere kan være borgmester, så er det ligegyldigt. Det her betyder noget for os alle sammen.

– Jeg kan godt forstå, det er svært for Thomas Horn nu, for det betyder også noget for ham, og han var selvfølgelig glad i det døgn, hvor han troede, at han skulle være borgmester, siger hun til DR og TV 2.

At de konservative stemmer endte i en socialdemokratisk bunke, skyldtes en menneskelig fejl.

Kommunikationschef i Helsingør Kommune Martin Deichmann forklarede onsdag til Ritzau, at man under den første optælling samlede stemmesedlerne i bundter af 100.

Her skete fejlen, hvor et bundt med konservative stemmer blev lagt i en stor bunke med stemmesedler med kryds ved Socialdemokratiet.

Ifølge kommunikationschefen er det normalt, at der sker fejl i den første stemmeoptælling. Men det er sjældent set, at en sådan fejl kan føre til, at flertallet bag en borgmester forsvinder.

Bag den konservative borgmester står De Radikale, Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti.

Det bekymrer statsminister Mette Frederiksen (S), at flere peger på for mange penge til forsvar og støtte til Ukraine som mulig årsag til Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg.

Det skriver hun i et opslag på Facebook efter kommunal- og regionalvalget tirsdag, hvor Socialdemokratiet gik 5,2 procent tilbage og mistede borgmesterposten i flere højborge, herunder København.

– Nogle peger på, vi bruger for mange penge på forsvar og militær. Det er en kritik, der bekymrer mig, fordi min fornemmeste opgave er at passe på Danmark. Og det kan jeg kun, hvis vi er villige til at stå op for vores land, skriver hun.

Borgere og kredsformænd har i rundspørger i flere medier peget på de milliardstore udgifter til forsvar frem for velfærd som en del af forklaringen på, at regeringspartiet er gået tilbage.

Blandt andet er kontanthjælpsreformen blevet kritiseret for at øge risikoen for hjemløshed. Regeringen har afsat et engangsbeløb på 15 millioner kroner for at rette op på det.

Hverken statsministeren eller Social- og Boligministeriet har dog villet svare på, om der skal afsættes flere penge efter 2026.

Andre har peget på statsministerens “hårde stil” og fremtoning, og nogle har peget på afskaffelsen af store bededag som fridag.

Til DR har statsministeren sagt, at udgifterne til forsvar ikke er sket på bekostningen af velfærden, hvilket er noget, som fylder særligt i lokale valg.

I stedet fremhæver hun, at regeringen bruger flere penge på velfærd end tidligere.

Hun fremhæver, at Socialdemokratiet stadig er det største parti, men erkender, at valget ikke er gået som håbet.

Der kan være flere forklaringer på det dårlige valg, og det vil partiet bruge den kommende tid på at analysere frem mod folketingsvalget, som skal finde sted inden for et år.

– En anden forklaring er, at det bliver stadig mere svært at være et stort folkeparti, der favner alle danskere. Fra landet til storbyen og alt det imellem, skriver hun.

Ved EU-parlamentsvalget i juni sidste år gik Socialdemokratiet også tilbage og blev overhalet af SF.

Den traditionelle lillebror vandt tirsdag overborgmesterposten i København ved kommunalvalget trods en socialdemokratisk dominans på over 100 år.

Det kastede partiet ud i en selvransagelse, hvor erkendelsen var, at befolkningen var blevet mindre begejstrede for statsministeren og den brede regering over midten.

– Der er et identitetstab, når man er tre partier i regering. Og jeg tror også, at der er nogen, der savner den gamle Mette. Og det gør jeg også nogle gange selv, sagde Mette Frederiksen på Folkemødet i 2024.

I et interview på TV2 siger statsministeren torsdag aften, at hun “altid meget gerne vil arbejde med mig selv, hvad angår den måde, jeg er på”.

Hun fremhæver, at der slider at tage ansvar og at træffe svære beslutninger i en historisk tid, hvorimod det er lettere at være i opposition.

Hverken USA’s præsident, Donald Trump, eller landets vicepræsident, J.D. Vance, var inviteret til den tidligere vicepræsident Dick Cheneys begravelse torsdag.

Det oplyser en embedsmand i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Cheney, der var en af de drivende kræfter bag USA’s invasion af Irak i 2003, døde 3. november i en alder af 84 år, og torsdag blev han mindet ved en begravelse i Washington National Cathedral.

Blandt gæsterne var de tidligere præsidenter Joe Biden og George W. Bush. De to øverste skikkelser i den nuværende regering var imidlertid ikke til stede.

Cheney var – på trods af at han var republikaner – en særdeles hård kritiker af Trump.

Han kritiserede både Trumps falske påstande om at have vundet valget i 2020 og hans støtters stormløb mod Kongressen 6. januar 2021.

Derudover udtrykte Cheney støtte til Trumps demokratiske modkandidat ved valget i 2024, Kamala Harris.

– I vores nations 248 år lange historie har der aldrig været noget individ, som har været en større trussel mod vores republik end Donald Trump, har Cheney sagt.

Trump har ikke sendt sine kondolencer til Cheneys familie, skriver Reuters. Det Hvide Hus har tidligere udtalt, at man havde kendskab til Cheneys død. Der har været flaget på halv stang.

Cheney betragtes som en af de mest magtfulde vicepræsidenter i USA’s historie.

Han var blandt de topfolk i Bush-administrationen, der talte mest højlydt om faren ved Iraks påståede lagre af masseødelæggelsesvåben. Våben, der aldrig blev fundet.

Selv om der aldrig blev fundet masseødelæggelsesvåben, holdt Cheney fast i, at invasionen var rigtig – baseret på de daværende efterretninger – og fordi det lykkedes at fjerne den daværende irakiske præsident, Saddam Hussein, fra magten.

Ved begravelsen torsdag hyldede tidligere præsident George W. Bush sin tidligere vicepræsident. Bush sagde, at Cheney var med til at “hæve standarden” blandt alle omkring sig med sin tilstedeværelse og ved at være “fokuseret og kompetent”.

– Igennem vores år sammen i embedet – både på de stille og de hårde dage – så var han alt, hvad en præsident kunne forvente af sin næstkommanderende, sagde Bush.

Inden sin tid som vicepræsident var Cheney blandt andet forsvarsminister og medlem af Kongressen. Hans karriere strakte sig helt fra Den Kolde Krig og videre til Golfkrigen – og senere efterdønningerne af 11. september-angrebene.

Cheney døde som følge af komplikationer efter lungebetændelse og hjerte-kar-sygdom.

Klimaforhandlinger under COP30 fortsætter fredag morgen lokal tid, efter at en brand i et telt har afbrudt årets klimatopmøde i den brasilianske by Belém.

Det oplyser unavngivne brasilianske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP omkring klokken 01.30.

– De brasilianske myndigheder har genoprettet driftsforholdene på konferencestedet, lyder det.

Det fremgår ikke, hvad der var årsag til branden. Det var dog formentlig elektrisk udstyr af en art – og formentlig en mikrobølgeovn. Det har det lokale brandvæsen ifølge Reuters oplyst.

Konferencestedet, hvor forhandlinger mellem ministre fra hele verden finder sted, blev evakueret omkring frokosttid.

Tidligere torsdag aften oplyste Ritzaus udsendte journalist Rasmus Svaneborg, at der var udbrudt brand på stedet.

– Tusindvis af deltagere guides ud af COP30’s store telt nu, og der kan høres brandbiler, lyder det.

Det lød tidligere på aftenen fra arrangørerne, FN’s klimakonvention (UNFCCC), at området ville være lukket frem til i hvert fald klokken 20.00 brasiliansk tid, hvilket er midnat i Danmark.

Arrangørerne meldte, at branden blev bragt under kontrol på seks minutter. 13 personer fik behandling på stedet efter at have indåndet røg.

– Deres tilstand monitoreres, og der er blevet givet den relevante medicinske behandling, skrev arrangørerne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

UNFCCC har skrevet i en besked til deltagerne på COP30, at der er sket begrænset skade.

Videoer og billeder på sociale medier viser brandvæsenet, der forsøger at slukke høje flammer.

Det er et døgn tilbage af topmødet, og særligt to krav står i potentiel modsætning til hinanden.

Mens verdens fattige lande kræver et nyt mål for finansiering af klimatilpasning, vil de udviklede lande med EU i spidsen kun sende flere penge mod syd, hvis de får lovning om en klar vej mod flere CO2-reduktioner.

Årligt mødes de knap 200 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention, til et stort møde – en “conference of the parties”, der også kaldes COP.

Dem har der været mange af. Dette møde er nummer 30 og kaldes derfor COP30. Det holdes i Belém i Brasilien fra 10. til 21. november.

Målet for mødet er at sætte fart på implementering af klimatiltag for at kunne indfri Parisaftalens mål om, at temperaturen ikke må stige mere end 1,5 grader.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har modtaget et udkast til en fredsplan fra USA.

Det oplyser Zelenskyjs kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

Den ukrainske præsident regner med i de kommende dage at tale om de diplomatiske muligheder med USA’s præsident, Donald Trump.

Samtalerne skal omhandle “afgørende punkter for at opnå fred”, lyder det. De nærmere detaljer fremgår ikke umiddelbart.

– Vi er klar nu – ligesom før – til at arbejde konstruktivt med USA samt vores partnere i Europa, så der kan komme fred, står der i et opslag på Telegram fra Zelenskyjs kontor.

Mens der ikke står noget officielt om indholdet af forslaget i opslaget, har anonyme kilder beskrevet detaljer til blandt andet Reuters og Financial Times.

De to internationale medier har beskrevet, at embedsmænd fra USA og Rusland har udarbejdet et nyt forslag til at afslutte krigen i Ukraine.

Det indebærer ifølge medierne, at Ukraine skal give afkald på resten af den østlige Donbas-region, herunder også områder, som i dag er under ukrainsk kontrol.

Desuden skal Ukraine reducere landets væbnede styrker til det halve af, hvad de er i dag, skriver Financial Times.

En højtstående embedsmand i Trumps administration siger torsdag til NBC News, at den amerikanske præsident har sagt god for planens 28 punkter.

– Planen fokuserer på at give begge parter sikkerhedsgarantier for at sikre varig fred. Den inkluderer ting, som Ukraine har brug for og ønsker for at få en holdbar fred, siger embedsmanden til mediet.

USA’s særlige udsending Steve Witkoff skal ifølge embedsmanden have drøftet planen indgående med den russiske udsending Kirill Dmitrijev.

EU-udenrigsministre, som torsdag har holdt møde i Bruxelles, har ikke udtalt sig i detaljer om planen, som endnu ikke er offentligt tilgængelig. Men de siger, at de ikke vil acceptere krav, som vil være for hårde for den ukrainske regering.

– Ukrainerne ønsker fred – en retfærdig fred, som respekterer alles suverænitet. En holdbar fred, som der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved gennem fremtidige angreb, siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, ifølge Reuters.

– Men fred kan og må ikke være en overgivelse, fortsætter Barrot.

Der var en “giftig og kaotisk” kultur under tidligere premierminister Boris Johnson i forbindelse med responsen på covid-pandemien.

Resultatet var en forsinket covid-nedlukning med tusindvis af dødsfald, som kunne være forhindret.

Det er resultatet af en britisk undersøgelse af responsen på covid-19.

Johnson bestilte undersøgelsen i maj 2021. Det er den tidligere dommer Heather Hallett, der leder kommissionen bag rapporten.

Kommissionens første rapport udkom i juli sidste år. Den fokuserede på Storbritanniens modstandskraft og parathed.

Denne anden rapport har fokus på de beslutninger, regeringen tog.

Hallett siger ifølge det britiske medie BBC, at selv om regeringen skulle træffe “lidet misundelsesværdige” beslutninger under stort pres, kan indsatsen bedst beskrives som “for lidt for sent”.

Storbritannien registrerede over 230.000 døde som følge af covid-19, hvilket var en dødelighed svarende nogenlunde til USA og Italien, men højere end andre steder i Vesteuropa.

Briterne er stadig ved at komme sig over de økonomiske konsekvenser.

Rapporten finder, at hvis landet i marts 2020 var blevet lukket ned en uge tidligere, så var antallet af dødsfald i den første covid-bølge blevet mindsket med 23.000.

Fra 16. marts 2020 blev befolkningen rådet til at holde afstand og gå i isolation, hvis de havde symptomer.

Men det var for sent, står der i rapporten ifølge BBC.

Virussen spredte sig hurtigt, og sundhedsvæsenet nærmede sig et punkt, hvor systemet kunne blive overbelastet.

Hvis de forskellige foranstaltninger var blevet indført tidligere, kunne en efterfølgende nedlukning have været kortere eller måske slet ikke nødvendig, lyder det.

Om ikke andet kunne tiltagene have givet regeringen og dens rådgivere tid til at vurdere effekten af dem.

– Tempoet i indsatsen burde have været øget, siger Heather Hallett ifølge BBC og tilføjer, at “i stedet blev februar 2020 en tabt måned”.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, kalder en gruppe demokrater, der opfordrede militærfolk til at modsætte sig ulovlige ordrer, “forrædere”.

Han påpeger desuden, at det kan medføre dødsstraf at opfordre til oprør.

Det sker i et opslag på Truth Social.

– Det her er virkelig skidt og farligt for vores land. Deres ord kan ikke tillades. Opfordring til oprør fra forrædere. Spær dem inde?, skriver han.

I et andet opslag ikke lang tid efter tilføjer han:

– Oprørsk (seditious, red.) adfærd kan straffes med døden.

Efterfølgende er Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, på et pressemøde blevet spurgt, om Trump ønsker at henrette demokraterne.

– Nej, svarer Leavitt kortfattet, inden hun uddyber og siger, at kongresmedlemmernes opfordring var “meget farlig”.

I sit opslag har Trump delt en artikel om en video med seks demokrater, der opfordrer militærfolk til at modsætte sig ordrer, hvis de er i strid med loven.

De seks politikere har selv en baggrund i militæret eller i efterretningstjenester.

Der er tale om senatorerne Elissa Slotkin fra Michigan og Mark Kelly fra Arizona.

Hun har tidligere været analytiker i efterretningstjenesten CIA og været udsendt til Irak. Han er tidligere astronaut og veteran fra flåden.

De resterende fire personer er medlemmer af Repræsentanternes Hus for Demokraterne.

Trump har også delt opslag fra en lang række personer, der kritiserer demokraterne. En af dem skriver: “Hæng dem”.

Det Demokratiske Parti har på sin officielle X-konto taget kraftigt afstand fra Trumps opslag.

– Trump har netop opfordret til, at demokratisk valgte embedsmænd skal dø. Fuldstændig afskyeligt, skriver partiet.

Videoen, som har udløst striden, varer halvandet minut og blev lagt på sociale medier tirsdag.

– Vores lovgivning er klar. Du må nægte ulovlige ordrer, siger senator Mark Kelly i videoen.

Chris Deluzio, som er medlem af Repræsentanternes Hus, tilføjer:

– Du skal nægte ulovlige ordrer.

Der er opbakning til Múte B. Egede fra den grønlandske regering, efter at han er blevet truet med et sagsanlæg for sine udtalelser om, at Danmark skulle have begået “folkedrab”.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, siger i en pressemeddelelse, at den tidligere regeringschef Múte B. Egede er i sin gode ret til at kommentere Spiralsagen.

– Det er en del af de demokratiske principper, at vi kan tage svære emner op og debattere dem åbent.

– Múte B. Egede har fuld ret til at udtale sig, som han gjorde – uden hensyn til enkeltpersoners følelser, herunder tidligere danske ministre, siger formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Han uddyber, at den grønlandske regering, Naalakkersuisut, afventer en ekspertgruppes vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt Spiralsagen falder ind under folkedrabskonventionen. Det ventes sidst i januar 2026.

Det har tidligere været fremme, at Danmarks sidste reelle minister for Grønland, Tom Høyem, vil lægge sag an mod Grønlands tidligere regeringschef Múte B. Egede. Han er siden blevet finansminister efter valget i marts.

Baggrunden for søgsmålet er, at Múte B. Egede i december beskyldte Danmark for at have begået folkedrab i sagen om grønlandske piger og kvinder, som fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler i livmoderen.

Tom Høyem var gennem fem år Danmarks sidste minister for Grønland, inden ministeriet blev nedlagt i 1987.

Múte B. Egede har selv reageret på sagen i et opslag på Facebook, efter at Tom Høyem udtalte til Politiken, at han overvejede at sagsøge Múte B. Egede.

– Man kan ikke true sig til, at jeg tier stille eller trækker mine ord tilbage om Spiralsagen. Den tid er for længst ovre. Mine udtalelser er rettet mod den danske stat og ikke mod enkeltpersoner.

– Derfor er jeg mere end klar til, hvad der end kommer, skrev han i et opslag tirsdag.

Tom Høyems advokat, Dan Shefet, siger som reaktion på opslaget til Ekstra Bladet, at det er “skammeligt”, at Múte B. Egede “på den måde tydeligvis fastholder sin anklage”.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i september i Grønland for at give en officiel undskyldning til kvinderne i Spiralsagen.

Også den grønlandske regering vedkendte sig et ansvar, som Jens-Frederik Nielsen undskyldte for.

I starten af september udgav Indenrigs- og Sundhedsministeriet en udredning af sagen. Her fremgik det, at det vurderes, at mindst 4070 grønlandske piger og kvinder havde fået opsat en spiral ved udgangen af 1970.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Danmark havde ansvar for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1992.

Flere dage med kraftig regn har ført til oversvømmelser i Vietnam, og mindst 41 mennesker har mistet livet.

Det oplyser miljøministeriet i landet ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag.

Ni mennesker savnes.

Dødstallet er en opjustering fra tidligere torsdag, hvor 16 var bekræftet omkomne.

Siden søndag er næsten 62.000 mennesker blevet evakueret i sydlige og centralt beliggende områder i Vietnam.

Voldsom regn har ført til omfattende oversvømmelser og jordskred, og store motorveje er blevet blokeret.

Samtidig er en million mennesker påvirket af strømafbrydelser, står der i en meddelelse fra ministeriet.

Billeder fra kystbyen Nha Trang viser vand i gaderne – flere steder til et godt stykke over folks liv. Boligblokke står under vand, mens hundredvis af biler er oversvømmet i den populære turistby kendt for sine strande.

Den lokale forretningsmand Bui Quoc Vinh på 45 år siger, at han har været i sikkerhed i sin lejlighed på 24. etage.

Men hans restauranter og butikker i gadeplan ligger under en meter vand.

For hans ansatte er situationen endnu værre.

– Jeg er bekymret for møblerne i mine restauranter og butikker. Men der er selvfølgelig ikke noget, jeg kan gøre nu, siger han til AFP.

– Mine ansatte er nødt til at tage sig af deres oversvømmede hjem, siger han.

Nogle af de ansattes hjem er under to meter vand, forklarer Bui Quoc Vinh.

– Jeg tror ikke, at vandet er lige ved at trække sig, for regnen er ikke stoppet.

Over 52.000 huse er blevet oversvømmet.

AFP