Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, kalder en gruppe demokrater, der opfordrede militærfolk til at modsætte sig ulovlige ordrer, “forrædere”.

Han påpeger desuden, at det kan medføre dødsstraf at opfordre til oprør.

Det sker i et opslag på Truth Social.

– Det her er virkelig skidt og farligt for vores land. Deres ord kan ikke tillades. Opfordring til oprør fra forrædere. Spær dem inde?, skriver han.

I et andet opslag ikke lang tid efter tilføjer han:

– Oprørsk (seditious, red.) adfærd kan straffes med døden.

Efterfølgende er Det Hvide Hus’ pressetalsperson, Karoline Leavitt, på et pressemøde blevet spurgt, om Trump ønsker at henrette demokraterne.

– Nej, svarer Leavitt kortfattet, inden hun uddyber og siger, at kongresmedlemmernes opfordring var “meget farlig”.

I sit opslag har Trump delt en artikel om en video med seks demokrater, der opfordrer militærfolk til at modsætte sig ordrer, hvis de er i strid med loven.

De seks politikere har selv en baggrund i militæret eller i efterretningstjenester.

Der er tale om senatorerne Elissa Slotkin fra Michigan og Mark Kelly fra Arizona.

Hun har tidligere været analytiker i efterretningstjenesten CIA og været udsendt til Irak. Han er tidligere astronaut og veteran fra flåden.

De resterende fire personer er medlemmer af Repræsentanternes Hus for Demokraterne.

Trump har også delt opslag fra en lang række personer, der kritiserer demokraterne. En af dem skriver: “Hæng dem”.

Det Demokratiske Parti har på sin officielle X-konto taget kraftigt afstand fra Trumps opslag.

– Trump har netop opfordret til, at demokratisk valgte embedsmænd skal dø. Fuldstændig afskyeligt, skriver partiet.

Videoen, som har udløst striden, varer halvandet minut og blev lagt på sociale medier tirsdag.

– Vores lovgivning er klar. Du må nægte ulovlige ordrer, siger senator Mark Kelly i videoen.

Chris Deluzio, som er medlem af Repræsentanternes Hus, tilføjer:

– Du skal nægte ulovlige ordrer.

Der er opbakning til Múte B. Egede fra den grønlandske regering, efter at han er blevet truet med et sagsanlæg for sine udtalelser om, at Danmark skulle have begået “folkedrab”.

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, siger i en pressemeddelelse, at den tidligere regeringschef Múte B. Egede er i sin gode ret til at kommentere Spiralsagen.

– Det er en del af de demokratiske principper, at vi kan tage svære emner op og debattere dem åbent.

– Múte B. Egede har fuld ret til at udtale sig, som han gjorde – uden hensyn til enkeltpersoners følelser, herunder tidligere danske ministre, siger formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen.

Han uddyber, at den grønlandske regering, Naalakkersuisut, afventer en ekspertgruppes vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt Spiralsagen falder ind under folkedrabskonventionen. Det ventes sidst i januar 2026.

Det har tidligere været fremme, at Danmarks sidste reelle minister for Grønland, Tom Høyem, vil lægge sag an mod Grønlands tidligere regeringschef Múte B. Egede. Han er siden blevet finansminister efter valget i marts.

Baggrunden for søgsmålet er, at Múte B. Egede i december beskyldte Danmark for at have begået folkedrab i sagen om grønlandske piger og kvinder, som fik opsat svangerskabsforebyggende spiraler i livmoderen.

Tom Høyem var gennem fem år Danmarks sidste minister for Grønland, inden ministeriet blev nedlagt i 1987.

Múte B. Egede har selv reageret på sagen i et opslag på Facebook, efter at Tom Høyem udtalte til Politiken, at han overvejede at sagsøge Múte B. Egede.

– Man kan ikke true sig til, at jeg tier stille eller trækker mine ord tilbage om Spiralsagen. Den tid er for længst ovre. Mine udtalelser er rettet mod den danske stat og ikke mod enkeltpersoner.

– Derfor er jeg mere end klar til, hvad der end kommer, skrev han i et opslag tirsdag.

Tom Høyems advokat, Dan Shefet, siger som reaktion på opslaget til Ekstra Bladet, at det er “skammeligt”, at Múte B. Egede “på den måde tydeligvis fastholder sin anklage”.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i september i Grønland for at give en officiel undskyldning til kvinderne i Spiralsagen.

Også den grønlandske regering vedkendte sig et ansvar, som Jens-Frederik Nielsen undskyldte for.

I starten af september udgav Indenrigs- og Sundhedsministeriet en udredning af sagen. Her fremgik det, at det vurderes, at mindst 4070 grønlandske piger og kvinder havde fået opsat en spiral ved udgangen af 1970.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Danmark havde ansvar for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1992.

Flere dage med kraftig regn har ført til oversvømmelser i Vietnam, og mindst 41 mennesker har mistet livet.

Det oplyser miljøministeriet i landet ifølge nyhedsbureauet AFP torsdag.

Ni mennesker savnes.

Dødstallet er en opjustering fra tidligere torsdag, hvor 16 var bekræftet omkomne.

Siden søndag er næsten 62.000 mennesker blevet evakueret i sydlige og centralt beliggende områder i Vietnam.

Voldsom regn har ført til omfattende oversvømmelser og jordskred, og store motorveje er blevet blokeret.

Samtidig er en million mennesker påvirket af strømafbrydelser, står der i en meddelelse fra ministeriet.

Billeder fra kystbyen Nha Trang viser vand i gaderne – flere steder til et godt stykke over folks liv. Boligblokke står under vand, mens hundredvis af biler er oversvømmet i den populære turistby kendt for sine strande.

Den lokale forretningsmand Bui Quoc Vinh på 45 år siger, at han har været i sikkerhed i sin lejlighed på 24. etage.

Men hans restauranter og butikker i gadeplan ligger under en meter vand.

For hans ansatte er situationen endnu værre.

– Jeg er bekymret for møblerne i mine restauranter og butikker. Men der er selvfølgelig ikke noget, jeg kan gøre nu, siger han til AFP.

– Mine ansatte er nødt til at tage sig af deres oversvømmede hjem, siger han.

Nogle af de ansattes hjem er under to meter vand, forklarer Bui Quoc Vinh.

– Jeg tror ikke, at vandet er lige ved at trække sig, for regnen er ikke stoppet.

Over 52.000 huse er blevet oversvømmet.

AFP

Kong Frederik har torsdag overrakt “Kongens Ur” til garder Oliver Rolf Petersen fra Haslev på Sjælland.

Uret er en hædersbevisning, der gives til en værnepligtig garder i Livgarden ved afslutningen af tjenestetiden.

Hæderen – og uret fra Georg Jensen – får Oliver Rolf Petersen for at besidde en stor modenhed og faglighed, lyder det i indstillingen.

– Garder O.R. Petersen besidder et højt niveau af holdning, faglighed og positivitet, som smitter af på resten af vagtholdet.

– Han har igennem en stor modenhed etableret en naturlig autoritet over for sin afløsning og sideordnede på vagt. Hans gode forhold til sine kolleger gør også hans autoritet troværdig.

Garderen får også ros for at stræbe efter at skabe et godt socialt miljø, når han er på vagt.

Oliver Rolf Petersen er født i Silkeborg, men er opvokset i Haslev.

Fra barnsben har han været glad for at spille fodbold, og han har spillet på elitehold i både Køge og Herfølge.

Af sin far beskrives han som målrettet og viljestærk, men også som omsorgsfuld og god til at omgås mennesker.

Det er ikke faldet på plads, hvad Oliver Rolf Petersen skal efter endt tjeneste i Livgarden.

Han har søgt om en plads på sergentuddannelsen, men han har ikke fået svar endnu.

Det er gardernes overordnede og kammerater, der indstiller en garder til at modtage hædersbevisningen.

Vagtkorpset udpeger én til at modtage uret for at være en god kammerat og en dygtig soldat.

Historien bag uret går tilbage til 1970, hvor det første gang blev overrakt i anledning af Frederik IX’s 70-års fødselsdag. Dengang hed uret også “Kongens Ur”.

Efterfølgende hed det i en lang årrække “Dronningens Ur”, mens det var dronning Margrethe, der var statsoverhoved.

Men efter tronskiftet i 2024 har uret igen heddet “Kongens Ur”.

Siden traditionen med uret begyndte, er over 130 gardere blevet hædret med den særlige anerkendelse.

Aalborg Håndbolds Thomas Arnoldsen har pådraget sig et brud på skinnebenet og er ude i op til 12 uger, meddeler klubben på sin hjemmeside.

Holder prognosen stik, vil playmakeren gå glip af EM på hjemmebane med landsholdet i januar og kommer først i kamp for sin klub efter EM-pausen.

Arnoldsen kom galt afsted i Aalborgs Champions League-kamp mod Kielce onsdag aften, hvor han landede forkert efter en afslutning og gik i gulvet med tydelige smerter.

Torsdag blev han scannet, og nu venter der altså en lang pause.

– Heldigvis er bruddet stabilt og kræver ikke operation.

– Konkret betyder det dog, at Thomas er sat ud af spillet i op til 12 uger, hvor han skal bære en skinne mens bruddet får tid til at hele, hvorefter der også venter en genoptræningsperiode, lyder det fra Aalborg Håndbolds teammanager Martin Larsen.

Skaden betyder, at Aalborg på denne side af jul og EM må undvære landsholdsprofilen i seks ligakampe og to opgør i Champions League mod henholdsvis Nantes og Dinamo Bucuresti.

For landstræner Nikolaj Jacobsen er det også en bet. Arnoldsen har etableret sig som en nøglespiller og er ubesejret i sine hidtidige 30 landskampe.

Aalborg fører den hjemlige liga med maksimumpoint efter 12 sejre i lige så mange kampe. Også i Champions League er holdet stærkt kørende og er på en andenplads i sin gruppe med 13 point i 8 kampe.

Der demonstreres torsdag mod politikerlede i Middelfart, hvor Ulla Sørensen efter valgnatten skiftede fra Socialdemokratiet til Venstre. Det blev udslagsgivende for fordelingen af magten i kommunen.

Hun kalder sig selv en holdspiller i et interview.

– Jeg er en holdspiller hele vejen igennem. Jeg har sagt ja til at forhandle, og det har været det, siger Ulla Sørensen ifølge TV 2 Fyn, som vurderer, at omkring 200 mennesker er mødt op til demonstrationen.

Billeder viser demonstranter, der er mødt op med skilte, hvor der står “Stop stemmetyven” og et billede af Ulla Sørensen med teksten: “Valgets største vælgerbedrag?”

Ulla Sørensen mener ikke, at hun har snydt vælgerne med det pludselige partiskifte.

Hun har tidligere sagt, at hun godt kan være det bekendt, fordi hun går ind for det brede samarbejde.

Hun har siden da været selvudnævnt forhandlingsleder, men tager altså ikke borgmesterposten selv.

Venstres spidskandidat, Anders Møllegård, trak sig ellers som borgmesterkandidat onsdag for at pege på Ulla Sørensen.

I stedet bliver han ny borgmester i kommunen efter partihoppet onsdag.

Et flertal på 13 mandater ud af 25 i byrådet, bestående af Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet, står bag Anders Møllegård.

Det er forkert, hvis folk har fået det indtryk, at hun skulle være borgmester, har hun tidligere sagt til TV 2 Fyn.

– I har alle sammen troet, at jeg skulle være borgmester og kaldt mig det, men jeg har kun været forhandlingsleder. Det er ikke mig, der bliver borgmester, og det har jeg aldrig ønsket.

Partiskiftet endte med, at Johannes Lundsfryd (S) må afgive borgmesterposten, da han ikke længere har et flertal bag sig. Han kalder det for en “krænkelse af demokratiet” og havde forinden talt til demonstrationen.

– Jeg synes, det er unfair, at komme mindre end et døgn efter at vælgerne har sat deres kryds og sådan set snyde på vægtskålen, siger han.

Arrangør af demonstrationen er gymnasieelev Eik Bærholm Frikke, der stillede op for Socialdemokratiet.

Alle 36.500 stemmer i Helsingør Kommune er nu blevet optalt igen.

Det oplyser borgmester Benedikte Kiær (K) til den fremmødte presse i Helsingørhallen.

Den nye optælling, der er den fjerde af slagsen, bekræfter valgresultatet fra onsdag, hvor et mandat tippede fra Socialdemokratiet til De Konservative, efter at 100 konservative stemmer blev fundet i en bunke med socialdemokratiske stemmer.

Det står dermed endegyldigt fast, at der er et borgerligt flertal i Helsingør, og det peger i retning af, at Benedikte Kiær kan fortsætte på posten.

Hun siger til pressen, at hun nu går sammen med de andre borgerlige partier for at forhandle.

– I får snart at vide, hvordan det falder ud, siger Benedikte Kiær, der har været borgmester i Helsingør siden 2014.

Før de 100 stemmer blev fundet, så det ud til, at hun var nødt til at forlade posten.

Der havde samlet sig et flertal omkring socialdemokraten Thomas Horn, men det flertal er altså nu smuldret, da de borgerlige partier har 13 mandater mod 12.

Thomas Horn siger torsdag, at han har fået 80 til 90 stemmer for lidt.

– Jeg har brugt halvanden dag på at lige at synke den. Vi har ikke haft den på noget tidspunkt – det er også værd at huske, siger han.

At de konservative stemmer endte i en socialdemokratisk bunke, skyldtes en menneskelig fejl, har Thomas Horn tidligere fortalt.

Det meget tætte valg i Helsingør gjorde på valgnatten Moderaterne til kongemager. Her valgte Bergur Løkke Rasmussen at støtte Thomas Horn.

En forsinket opgørelse viser, at antallet af beskæftigede i USA uden for landbruget steg med 119.000 i september.

Det oplyser U.S. Bureau of Labor Statistics i en meddelelse.

Normalt offentliggøres jobtallene én gang om måneden for den foregående måned, men da det amerikanske statsapparat blev lukket ned i begyndelsen af oktober, måtte statistikkontoret indstille sit arbejde.

Og dermed kunne jobrapporten for september ikke offentliggøres.

Væksten i beskæftigelsen uden for landbruget i USA steg mere end forventet i september.

En rundspørge blandt økonomer, som nyhedsbureauet Reuters tidligere har lavet, viste, at de i gennemsnit forventede, at der var sket en stigning på 50.000 job.

Danmarks fodboldherrer møder til marts Nordmakedonien i semifinalen i den europæiske VM-playoff.

Det står klart efter en lodtrækning i Zürich torsdag eftermiddag.

Som førsteseedet i lodtrækningen spiller danskerne semifinalen på hjemmebane i Parken torsdag den 26. marts.

Hvis Danmark avancerer fra semifinalen, venter vinderen af et opgør mellem Tjekkiet og Irland i en altafgørende playoff-finale om en VM-billet.

Danmark spiller i så fald finalen på udebane tirsdag den 31. marts.

I semifinalen vil Danmark være markant favorit mod Nordmakedonien, der sluttede som nummer tre i sin VM-kvalifikationsgruppe efter blandt andet at have tabt 1-7 til Wales på udebane.

Det var holdets eneste nederlag i gruppen. Til gengæld spillede man fire af otte kampe uafgjort. Det skete mod både Kasakhstan og Wales på hjemmebane, men også i begge kampe mod gruppevinderen Belgien.

Det var ikke nok til at sikre playoff, men til gengæld kom nordmakedonere med efter i 2024 at have vundet deres Nations League-gruppe.

Det skete i det tredjebedste lag med 16 af 18 mulige point foran Armenien, Færøerne og Letland.

Danmark har tre gange tidligere dystet mod Makedonien med blandede resultater.

I 1994 blev det 1-1 på udebane i EM-kvalifikationen, året efter en 1-0-sejr i København, og i 2013 tabte danskerne 0-3 i en testkamp i Skopje, hvor blandt andre Kasper Schmeichel og Christian Eriksen deltog.

De mulige finalemodstandere sluttede ligesom Danmark begge som toer i deres VM-kvalifikationsgruppe.

Tjekkiet sluttede efter Kroatien efter blandt andet 1-5 mod kroaterne og 1-2 mod Færøerne.

Irland sluttede efter Portugal, men foran Ungarn efter to sene mål af angriberen Troy Parrott i en dramatisk 3-2-sejr i Budapest i sidste spillerunde.

Danmark var en del af torsdagens lodtrækning, efter at landsholdet sluttede som nummer to i sin kvalifikationsgruppe foran Grækenland og Belarus, men efter Skotland, der skal til VM for første gang siden 1998.

Lørdag kunne danskerne i praksis have kvalificeret sig til VM med en sejr over Belarus i Parken, men opgøret sluttede 2-2, trods en dansk 1-0-føring.

Tirsdag havde Danmark en ny matchbold på Hampden Park i Glasgow. Uafgjort havde været nok til at tage førstepladsen i gruppen, men Skotland vandt 4-2 efter to scoringer i overtiden.

Der blev skruet lige vel rigeligt op for straffen, da Østre Landsret i marts idømte en svensk kvinde ni måneders ubetinget fængsel, fordi hun ved en mellemlanding i Københavns Lufthavn, hvorfra hun skulle videre med tog til Sverige, brød et forbud mod at indrejse i Danmark.

Højesteret har torsdag afsagt dom i sagen og er nået frem til, at kvinden skal straffes langt mildere. Højesteret har udmålt straffen til 60 dages fængsel, som ovenikøbet er gjort betinget. Det vil sige, at den i udgangspunktet ikke skal afsones.

Kvinden blev i 2001 idømt fire års fængsel i en narkosag, og i den forbindelse blev hun udvist af Danmark og fik forbud mod nogensinde igen at rejse ind i landet.

Hun blev overført til afsoning i Sverige, og efter afsoning af dommen fik hun arbejde som hjemmehjælper og blev siden uddannet som lægesekretær, hvilket hun har arbejdet som siden 2010.

I september 2020 var kvinden i Skopje i Nordmakedonien og skulle rejse hjem til Sverige via Wien og København.

I paskontrollen i Kastrup, hvor hun skulle skifte et tog, blev hun anholdt, da man opdagede, at hun ikke måtte rejse ind i landet.

Reglerne i udlændingeloven siger, at overtrædelse af et indrejseforbud som minimum skal straffes med et års fængsel.

Alle tre retsinstanser – byret, landsret og Højesteret – har været enige om, at kvinden dog ikke brød loven med forsæt – det var uagtsomt. Og alle har også været enige om, at straffen derfor skulle være lavere end fængsel i et år.

– En lovbestemt minimumsstraf på fængsel i et år for uagtsomt forhold er imidlertid et særtilfælde i dansk ret, lyder det i den forbindelse i Højesterets dom.

Men hvor byretten mente, at straffen skulle sættes helt ned til 60 dages fængsel og gøres betinget, så mente tre dommere i Østre Landsret med henvisning til nøjagtig de samme bestemmelser, at nok skulle straffen ned under et år, men kun ned til ni måneders fængsel.

Ni måneders ubetinget fængsel vel at mærke.

De fem højesteretsdommere, som har vurderet sagen, er imidlertid alle enige med byretten i, at straffen på 60 dages betinget fængsel er den rigtige.

Fra årsskiftet skal kriminelle udvisningsdømte og afviste asylansøgere melde sig til myndighederne dagligt, og de må ikke længere køre bil.

Det har Folketinget vedtaget torsdag, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

De nye regler gælder for beboere på udrejsecentre.

Hidtil har det kun været udlændinge på tålt ophold, der skulle melde sig dagligt, men fremover bliver det altså også udvisningsdømte og afviste asylansøgere, der skal gøre det.

Hvis de overtræder meldepligten, kan der gives bøde eller fængselsstraf.

Samtidig gøres det ulovligt for dem at køre bil.

De strammere regler skal gøre det sværere for udlændingene at være en del af det danske samfund, skriver ministeriet.

Deres tilværelse skal være kedelig, lyder det desuden fra udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

– Ingen udlændinge skal kunne leve sit liv illegalt i Danmark. De skal i stedet rejse ud.

– Indtil de gør det, skal deres tilværelse være så trist og kedelig som overhovedet muligt, og vi skal have kontrol med, hvor de befinder sig hver dag, siger han i pressemeddelelsen.

Der er to udrejsecentre i Danmark, som drives af Danmarks Fængsler – tidligere Kriminalforsorgen.

Det er Kærshovedgård nær Ikast og Sjælsmark uden for Hørsholm.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har tidligere oplyst, at der per 15. oktober var 223 udlændinge, som ville være omfattet af den daglige meldepligt.

I lokalområdet i midtjyske Ikast har flere beboere klaget over utryghed og tyverier i området.

Regeringen har afvist, at den daglige meldepligt kan føre til flere problemer på egnen. Tværtimod mener regeringen, at det vil være en fordel for midtjyderne, at udlændingene i højere grad opholder sig på centeret i stedet for at færdes rundt om i området.

Mens der er nogle beboere på Kærshovedgård, der har begået kriminalitet i lokalområdet, er der også en stor andel af dem, der har overtrådt udlændingeloven eller hjemrejseloven. Det er blandt andet her, at reglerne om at melde sig findes.

Den 12. oktober var 131 ud af 234 beboere på Kærshovedgård dømt for overtrædelser af en af de to love, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

327 landmænd beretter om nedgang i foderoptagelse og mælkeydelse, efter at man er begyndt at tilsætte det lovpligtige og klimavenlige foderstof Bovaer.

Det skriver landbrugets egen forskningsvirksomhed, Seges Innovation, på baggrund af 551 besvarelser af et spørgeskema.

Der er i alt 1641 konventionelle mælkeleverende besætninger med over 50 malkekøer i Danmark, lyder det.

Seges Innovation understreger, at besvarelserne ikke afspejler den generelle situation blandt mælkeproducenter.

Det er ikke bekræftet af forskningsvirksomheden, hvorvidt udfordringerne reelt skyldes fodringen med Bovaer.

Ligeledes er det heller ikke bekræftet, at de indmeldte oplysninger fra landmændene stemmer overens med data fra Kvægdatabasen, der samler al information om dansk kvæghold.

Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at 376 landmænd har oplevet en nedgang i mælkeydelsen alene, ligesom 365 har oplevet en nedgang alene i foderoptagelsen.

Ifølge Seges Innovation kan en nedgang på de to områder betyde, at koens vom er påvirket.

– Det behøver ikke være problematisk, men kan øge risikoen for, at koen udvikler visse fodringsrelaterede stofskiftesygdomme og -lidelser, lyder det.

Blandt de 551 besvarelser har 349 besætninger desuden oplevet, at køerne i højere grad rammes af stofskifte- og fordøjelseslidelser.

Det omhandler blandt andet nedsat drøvtygningsaktivitet, forgiftningssymptomer, diarre og feber.

I spørgeskemaet har hver landmand skullet oplyse, hvornår på året, man er begyndt at bruge Bovaer.

1. oktober var sidste frist for at igangsætte tildelingen af enten foderstoffet eller mere fedt med henblik på at reducere køernes udledning af metan.

Størstedelen af de mælkeproducenter, der bruger Bovaer, begyndte at tildele det i oktober, mens få begyndte tidligere på året.

Og det er ifølge Ida Storm, der er direktør i Landbrug & Fødevarers Sektor for Kvæg, interessant.

– Der er en mindre andel, der har oplevet problemer tidligere på året. Det kan måske give et hint til det videre arbejde med at afdække, hvad årsagen til problemerne er, lyder det.

Hun hilser yderligere analyser velkommen.

Den administrerende direktør i Lego, Niels B. Christiansen, har torsdag fået prisen som Årets Leder, som hvert år uddeles af den faglige organisation Lederne.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Bodil Nordestgaard Ismiris, som er administrerende direktør i Lederne, fremhæver, at Lego under ledelse af Niels B. Christiansen har fordoblet sin omsætning og styrket sin position globalt.

Men juryen lægger ikke kun vægt på resultaterne, men også måden, de er skabt på.

– Årets vinder er analytisk, klar og kompromisløs på det væsentlige. Han kan se, hvad der er vigtigt – og hvad der bare er støj. Han får mennesker med sig gennem ordentlighed, tillid og tydelig retning, siger Bodil Nordestgaard Ismiris i meddelelsen.

Niels B. Christiansen blev topchef i Lego i 2017. Siden da er omsætningen vokset med 112 procent, mens også indtjeningen er vokset pænt.

Hos konkurrenten Mattel er salget til sammenligning vokset med omkring ti procent i samme periode.

Niels B. Christiansen glæder sig over prisen og understreger, at den skal ses som et skulderklap til hele koncernen.

– Det er tit dem, der sidder i toppen, som får priserne, men der er 31.000 medarbejdere her i Lego-koncernen, der har en kæmpe aktie i det, vi har opnået. Jeg håber, at prisen bliver opfattet som en anerkendelse til os alle, siger han i meddelelsen.

Før Niels B. Christiansen kom til Lego, var han topchef i Danfoss.

Til mediet Lederstof.dk, som udgives af Lederne, siger han, at han selv kontaktede Legos daværende bestyrelsesformand, Jørgen Vig Knudstorp, da han noterede sig, at Lego skulle have en ny topchef i 2017.

– Siden jeg var helt lille, har jeg elsket og været fascineret af Lego. Og jeg mente, at vi kunne være et godt match, fordi jeg altid har været drevet af at kombinere det meget kreative med det meget strukturerede, siger Niels B. Christiansen til mediet.

Tidligere er både forhenværende topchef i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen og tidligere fodboldlandsholdstræner Kasper Hjulmand blevet kåret som Årets Leder.

I 2024 faldt valget på Ambus topchef, Britt Meelby, blandt andet for arbejdet med bæredygtighed og for at styrke diversiteten i selskabet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer ikke til at trække sig som formand for Socialdemokratiet, selv om partiet led et stort nederlag ved kommunal- og regionalvalget tirsdag.

Det siger hun torsdag før et gruppemøde i Socialdemokratiet på Christiansborg.

– Det er rigtigt, at vi går tilbage ved det her kommunalvalg, men vi gik frem ved seneste folketingsvalg.

– Jeg har ikke nogen planer om at gå af, siger Mette Frederiksen (S).

Hun bliver igen spurgt, om hun kommer til at trække sig.

– Nej, det gør jeg ikke, svarer hun.

Socialdemokratiet fik 23,2 procent af stemmerne ved kommunalvalget, 5,2 procentpoint mindre end ved kommunalvalget i 2021.

Partiet fik dermed det dårligste kommunalvalg i nyere tid.

Socialdemokratiet måtte også se Venstre løbe med flest borgmesterposter, mens Socialdemokratiet mistede borgmesterposter på stribe.

Med kun 3 af 98 borgmesterposter tilbage at fordele har Socialdemokratiet blot sikret 26 af slagsen.

Ved kommunalvalget i 2021 fik partiet 44 borgmesterposter, selv om Socialdemokratiet også ved det valg gik meget tilbage.

– Vi er ikke tilfredse med det her resultat, jeg er ikke tilfreds med det her resultat, siger Mette Frederiksen.

– I sidste ende har jeg et ansvar for, hvordan det går Socialdemokratiet. Både når det går godt, og når det går dårligt.

I regionalt regi måtte partiet nøjes med at få en enkelt af de fire poster som regionsrådsformand.

Den gik til Lars Gaardhøj (S) i den kommende Region Østdanmark, mens Anders Kühnau (S) blev væltet som regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Det er det andet valgnederlag i træk for Socialdemokratiet, som også gik tilbage ved valget til Europa-Parlamentet sidste år.

Ved den lejlighed blev SF større end Socialdemokratiet.

Det kommunalpolitiske drama i Middelfart Kommune har fået en foreløbig afslutning.

Venstres spidskandidat, Anders Møllegård, bliver ny borgmester i kommunen efter et opsigtsvækkende partihop onsdag.

Et flertal på 13 mandater ud af 25 i byrådet, bestående af Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet, står bag Anders Møllegård.

– Nogen skal måske lige sunde sig efter en mavepuster, men vi vil gerne det brede samarbejde, siger Anders Møllegård på et pressemøde foran rådhuset ifølge Fyens Stiftstidende.

Flertallet tippede i den fynske kommune, da nuværende 1. viceborgmester Ulla Sørensen onsdag skiftede fra Socialdemokratiet til Venstre.

Hun har siden da været selvudnævnt forhandlingsleder, men tager altså ikke borgmesterposten selv.

Anders Møllegård trak sig ellers som borgmesterkandidat onsdag for at pege på Ulla Sørensen.

– I har alle sammen troet, at jeg skulle være borgmester og kaldt mig det, men jeg har kun været forhandlingsleder. Det er ikke mig, der bliver borgmester, og det har jeg aldrig ønsket, men jeg vil gerne præsentere jer for vores nye borgmester, sagde Ulla Sørensen på pressemødet ifølge TV 2 Fyn, inden Anders Møllegård trådte frem.

Møllegård står nu til at afløse Johannes Lundsfryd Jensen (S) som borgmester i Middelfart.

På valgnatten var Johannes Lundsfryd Jensen sikker på, at han kunne fortsætte på posten.

Socialdemokratiet havde sammen med Dansk Folkeparti og SF 13 ud af kommunens 25 mandater, og de tre partier indgik en aftale.

Men så skiftede Ulla Sørensen parti.

– Det er det værste, jeg har oplevet i min tid i politik, sagde Johannes Lundsfryd om partihoppet tidligere torsdag.

– Jeg troede aldrig, at vi kunne synke så dybt i Middelfart byråd, hvor der sidder hæderlige mennesker, som jeg har stor respekt for.

Lundsfryd har været borgmester i Middelfart siden 2017.

Ved valget tirsdag gik Socialdemokratiet 8,6 procentpoint tilbage, men blev stadig kommunens største parti med 31,8 procent af stemmerne.

Lundsfryd blev stadig kommunens største stemmesluger med 160 personlige stemmer mere end Anders Møllegård.

Middelfart Kommune har haft socialdemokrater for bordenden, siden man i 1919 gik fra kongeudnævnte til valgte borgmestre. I løbet af 106 år har Middelfart Kommune kun haft fire borgmestre.

Dramaet i Middelfart er dog ikke nødvendigvis ovre.

Først på et konstituerende møde, der skal afholdes mellem 1. og 15. december, kan en kommende borgmester føle sig helt sikker.

De seneste dages udvikling i Middelfart minder om et andet fynsk kommunalvalgdrama fra 2013.

Her så det ud til, at socialdemokraten Erik Skov Christensen skulle fortsætte som borgmester i Nyborg, men kort efter valget skiftede Jan Reimer Christiansen parti fra Socialdemokratiet til Venstre, og i stedet blev Venstres Kenneth Muhs borgmester.

Alle kan igen logge ind på Sundhedsplatformen.

Det skriver Region Hovedstaden torsdag, efter at “en del brugere” tidligt torsdag har oplevet driftsproblemer.

– Driftsforstyrrelserne er nu løst, og alle kan igen logge på Sundhedsplatformen, lyder det i et skriftligt svar.

Det var kun Region Hovedstaden, der oplevede problemerne, som nu er løst. Ifølge regionen påvirkede udfordringerne brugeradgangen fra klokken 07.15 til klokken 11.50 torsdag.

– Det var ikke selve Sundhedsplatformen, der var ramt, men en central tidsstyringskomponent i infrastrukturen, som påvirkede brugernes adgang til systemet. Der var desuden ikke tale om et cyberangreb, skriver Region Hovedstaden.

Driftsforstyrrelserne fik Nordsjællands Hospital i Hillerød til at aflyse alle ikkeakutte operationer.

Det skrev TV 2 på baggrund af en intern meddelelse fra hospitalet. Det fremgik desuden, at kriseledelsen var indkaldt, lød det.

Region Hovedstaden bekræftede de udskudte operationer over for Ritzau.

Sundhedsplatformen er patientjournalen i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der i 2027 bliver til Region Østdanmark.

Platformen er altså det it-system, som sundhedsmedarbejdere bruger til at få overblik over patienters sygdomsforløb.

Medarbejderne kan her få svar på blandt andet blodprøver, skanninger og røntgenbilleder.

Sundhedsplatformen blev indført på alle sygehuse og hospitaler i de to regioner tilbage i 2017.

Patienter kan selv tilgå deres journaler gennem Min Sundhedsplatform, der både findes som app og som hjemmeside.

Regionen har ansvaret for Rigshospitalet samt hospitalerne i Herlev, Gentofte, Bispebjerg, Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Hvidovre og på Amager, Frederiksberg og Bornholm.

Efter at være gået hjem i chok onsdag har Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), torsdag formiddag sat ord på dramaet i Middelfart.

Et opsigtsvækkende partiskift af byrådsmedlem Ulla Sørensen fra Socialdemokratiet til Venstre gør, at borgmesteren ikke længere har et flertal bag sig.

– Det er det værste, jeg har oplevet i min tid i politik, siger Lundsfryd på et pressemøde foran Middelfart Rådhus, hvor en række medier er til stede.

– Jeg troede aldrig, at vi kunne synke så dybt i Middelfart Byråd, hvor der sidder hæderlige mennesker, som jeg har stor respekt for.

Johannes Lundsfryd Jensen, der har været borgmester siden 2017, har dog ikke opgivet håbet om at bevare borgmesterposten, siger han til TV 2 Fyn.

Efter 30 år i Danmark er en irakisk mand onsdag blevet idømt seks års fængsel og udvist for altid.

I Retten i Odense blev 54-årige Younis Ali onsdag dømt for at have begået seksuelle overgreb på en pige i udlandet tilbage i 2017 eller 2018. Det oplyser Fyns Politi.

Overgrebene blev først opdaget sidste år, fordi manden havde filmet dem og havde videoerne på sine telefoner.

Det var den internationale organisation NCMEC, der blandt andet arbejder for at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn, som tippede Fyns Politi om, at den 54-årige kunne være i besiddelse af seksuelt materiale med børn.

Derfor ransagede Fyns Politi mandens telefoner og fandt her 20 videoer med overgreb af den samme pige.

Efterforskningen viste, at overgrebene var begået i udlandet, og politiet har forgæves forsøgt at få identificeret den pågældende pige. Det er heller ikke slået fast, i hvilket land overgrebene blev begået.

Til gengæld kunne efterforskningen fastlægge, at det var den 54-årige, der begik de seksuelle overgreb.

– Hvis ikke den 54-årige havde filmet de seksuelle overgreb, så var sagen nok aldrig kommet frem i lyset.

– Vi er naturligvis ærgerlige over, at det ikke var muligt at finde ud af, hvem pigen var, men trods det, så lykkedes det at få den 54-årige retsforfulgt, siger specialanklager Brian Dybdahl.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for voldtægt af et barn under 12 år, og ud fra videoerne var retten enig i den vurdering.

I retten forklarede den irakiske mand selv, at pigen var en fjern slægtning.

Younis Ali, der har boet i Danmark i 30 år, er irakisk statsborger.

– Det er atypisk at se en sag, hvor vi i Danmark straffer en udlænding for kriminalitet begået i udlandet.

– Der er en særlig hjemmel til det, når det drejer sig om seksuel udnyttelse af børn, siger Brian Dybdahl.

Younis Ali har været varetægtsfængslet i cirka et år under sagen. Han har anket dommen til landsretten og skal fortsat være fængslet.

22 personer er fortsat savnede, et døgn efter at byen Ternopil i det vestlige Ukraine blev ramt i et russisk luftangreb.

I forvejen er 26 personer konstateret døde efter angrebet.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Angrebet ramte en boligblok i Ternopil.

– Hele natten har vores redningsfolk arbejdet i Ternopil, og eftersøgningerne er stadig i gang.

– 22 mennesker er stadig savnet – indsatsen for at finde dem fortsætter, skriver Zelenskyj torsdag formiddag.

På en video, som præsidenten har offentliggjort, kan man se, at de øverste etager af bygningen er fuldstændigt ødelagte efter angrebet.

Det meste af etagerne er væk, og murbrokker ligger både indeni og rundt om selve boligblokken.

Angrebet på Ternopil er et af de voldsomste, der har ramt det vestlige Ukraine under den igangværende krig.

Foruden Ternopil blev en lang række andre områder i Ukraine angrebet onsdag. Herunder Lviv-regionen i det vestelige Ukraine og Kharkiv i Østukraine.

Ved angrebene brugte Rusland – ifølge Zelenskyj – flere end 500 droner og missiler.

Det blev ikke spidskandidat Rasmus Lund-Nielsen, der fik det enlige mandat til Moderaterne i den kommende Region Østdanmark, der får omkring 2,8 millioner indbyggere.

Spidskandidaten opnåede 3397 personlige stemmer, men det var akkurat ikke nok til at få Rasmus Lund-Nielsen valgt ind.

Hans kollega fra Folketinget Charlotte Bagge Hansen fik nemlig 3460 personlige stemmer, og det var lige akkurat nok til at sikre hende mandatet.

– Wow, sikke en begyndelse på dagen, skriver Charlotte Bagge Hansen torsdag på Facebook.

– Jeg er blevet valgt ind i den nye storregion, jeg lover, at jeg kommer til at arbejde hårdt for et bedre sundhedssystem og ikke mindst vores psykiatri i landdistrikterne.

Rasmus Lund-Nielsen ærgrer sig i et Facebook-opslag over, at han ikke kom ind i regionen.

– Men KÆMPE tillykke til min gode kollega i Folketinget Charlotte Bagge Hansen, som har ført en virkelig stærk valgkamp med fokus på landdistrikterne.

– Jeg er sikker på, at hun også kommer til at arbejde benhårdt for at realisere de ambitioner, jeg brænder så meget for, skriver Rasmus Lund-Nielsen.

Moderaternes Bergur Løkke Rasmussen fik 2815 stemmer og kom heller ikke ind.

Både Charlotte Bagge Hansen og Rasmus Lund-Nielsen blev valgt ind i Folketinget i 2022, da Moderaterne stillede op for første gang.