Seneste nyheder

Efter 30 år i Danmark er en irakisk mand onsdag blevet idømt seks års fængsel og udvist for altid.

I Retten i Odense blev 54-årige Younis Ali onsdag dømt for at have begået seksuelle overgreb på en pige i udlandet tilbage i 2017 eller 2018. Det oplyser Fyns Politi.

Overgrebene blev først opdaget sidste år, fordi manden havde filmet dem og havde videoerne på sine telefoner.

Det var den internationale organisation NCMEC, der blandt andet arbejder for at bekæmpe seksuelle overgreb mod børn, som tippede Fyns Politi om, at den 54-årige kunne være i besiddelse af seksuelt materiale med børn.

Derfor ransagede Fyns Politi mandens telefoner og fandt her 20 videoer med overgreb af den samme pige.

Efterforskningen viste, at overgrebene var begået i udlandet, og politiet har forgæves forsøgt at få identificeret den pågældende pige. Det er heller ikke slået fast, i hvilket land overgrebene blev begået.

Til gengæld kunne efterforskningen fastlægge, at det var den 54-årige, der begik de seksuelle overgreb.

– Hvis ikke den 54-årige havde filmet de seksuelle overgreb, så var sagen nok aldrig kommet frem i lyset.

– Vi er naturligvis ærgerlige over, at det ikke var muligt at finde ud af, hvem pigen var, men trods det, så lykkedes det at få den 54-årige retsforfulgt, siger specialanklager Brian Dybdahl.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for voldtægt af et barn under 12 år, og ud fra videoerne var retten enig i den vurdering.

I retten forklarede den irakiske mand selv, at pigen var en fjern slægtning.

Younis Ali, der har boet i Danmark i 30 år, er irakisk statsborger.

– Det er atypisk at se en sag, hvor vi i Danmark straffer en udlænding for kriminalitet begået i udlandet.

– Der er en særlig hjemmel til det, når det drejer sig om seksuel udnyttelse af børn, siger Brian Dybdahl.

Younis Ali har været varetægtsfængslet i cirka et år under sagen. Han har anket dommen til landsretten og skal fortsat være fængslet.

22 personer er fortsat savnede, et døgn efter at byen Ternopil i det vestlige Ukraine blev ramt i et russisk luftangreb.

I forvejen er 26 personer konstateret døde efter angrebet.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.

Angrebet ramte en boligblok i Ternopil.

– Hele natten har vores redningsfolk arbejdet i Ternopil, og eftersøgningerne er stadig i gang.

– 22 mennesker er stadig savnet – indsatsen for at finde dem fortsætter, skriver Zelenskyj torsdag formiddag.

På en video, som præsidenten har offentliggjort, kan man se, at de øverste etager af bygningen er fuldstændigt ødelagte efter angrebet.

Det meste af etagerne er væk, og murbrokker ligger både indeni og rundt om selve boligblokken.

Angrebet på Ternopil er et af de voldsomste, der har ramt det vestlige Ukraine under den igangværende krig.

Foruden Ternopil blev en lang række andre områder i Ukraine angrebet onsdag. Herunder Lviv-regionen i det vestelige Ukraine og Kharkiv i Østukraine.

Ved angrebene brugte Rusland – ifølge Zelenskyj – flere end 500 droner og missiler.

Det blev ikke spidskandidat Rasmus Lund-Nielsen, der fik det enlige mandat til Moderaterne i den kommende Region Østdanmark, der får omkring 2,8 millioner indbyggere.

Spidskandidaten opnåede 3397 personlige stemmer, men det var akkurat ikke nok til at få Rasmus Lund-Nielsen valgt ind.

Hans kollega fra Folketinget Charlotte Bagge Hansen fik nemlig 3460 personlige stemmer, og det var lige akkurat nok til at sikre hende mandatet.

– Wow, sikke en begyndelse på dagen, skriver Charlotte Bagge Hansen torsdag på Facebook.

– Jeg er blevet valgt ind i den nye storregion, jeg lover, at jeg kommer til at arbejde hårdt for et bedre sundhedssystem og ikke mindst vores psykiatri i landdistrikterne.

Rasmus Lund-Nielsen ærgrer sig i et Facebook-opslag over, at han ikke kom ind i regionen.

– Men KÆMPE tillykke til min gode kollega i Folketinget Charlotte Bagge Hansen, som har ført en virkelig stærk valgkamp med fokus på landdistrikterne.

– Jeg er sikker på, at hun også kommer til at arbejde benhårdt for at realisere de ambitioner, jeg brænder så meget for, skriver Rasmus Lund-Nielsen.

Moderaternes Bergur Løkke Rasmussen fik 2815 stemmer og kom heller ikke ind.

Både Charlotte Bagge Hansen og Rasmus Lund-Nielsen blev valgt ind i Folketinget i 2022, da Moderaterne stillede op for første gang.

Israelske luftangreb har natten til torsdag kostet fire mennesker livet øst for Khan Younis i Gaza. Derudover er 15 personer blevet såret.

Det oplyser Nasser Hospital i Khan Younis ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere meddelte Gazas civilforsvar, der er kontrolleret af den militante bevægelse Hamas, at tre var blevet dræbt.

Siden er dødstallet blevet opjusteret – og det skyldes tilsyneladende, at der er omkomne efter to forskellige angreb.

Ifølge civilforsvaret blev en beboelsesejendom ramt i angrebet.

Nasser Hospital oplyser, at tre personer fra den samme familie – herunder en pige på et år – blev dræbt. De befandt sig i ejendommen øst for Khan Younis.

Derudover blev en fjerde person dræbt i byen Abasan al-Kabira, som også ligger nær Khan Younis.

Angrebet fandt sted omkring klokken 04 lokal tid – klokken 03 dansk tid.

Efterfølgende har der været artilleribeskydninger i Khan Younis-området, siger en anonym kilde fra Gazas sundhedsministerium til AFP.

Siden 10. oktober har der formelt været våbenhvile i Gaza, men alligevel har der løbende været angreb i det palæstinensiske område.

Begge parter i konflikten – Hamas og Israel – har beskyldt modparten for at bryde våbenhvilen.

Våbenhvilen blev indgået med udgangspunkt i en fredsplan udarbejdet af USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration.

Israels militær bekræfter torsdag formiddag, at der har været angreb i Gaza.

– Vi er bekendt med et angreb øst for den gule linje, som blev udført for at ødelægge terrorinfrastruktur, siger militæret til AFP.

– Vi er ikke bekendt med de rapporterede dødsfald, lyder det videre.

Som led i våbenhvileaftalen indvilgede Israel i at trække sine styrker i Gaza tilbage til nogle aftalte områder. For at markere, hvor styrkerne skulle trække sig tilbage til, blev der tegnet en fiktiv gul linje ned gennem Gaza.

Efter våbenhvileaftalen har Israel kontrolleret 53 procent af Gaza.

Luftangrebene finder sted, dagen efter at mindst 25 personer blev dræbt i israelske angreb i Gaza.

Selv om flere danske virksomheder har varslet og gennemført fyringsrunder i efteråret, er det fortsat ikke til at se i ledighedstallene.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har torsdag opgjort antallet af fuldtidsledige i oktober til 88.200 personer, når man korrigerer for sæsonudsving.

Det er blot 300 flere end i september, og det betyder en uændret ledighedsprocent på 2,9.

De 88.200 ledige fordeler sig således, at 75.300 er på dagpenge, og 12.900 er på kontanthjælp.

Det er 23. måned i træk, at ledighedsprocenten er den samme som måneden før, og siden nytår er ledighedskøen blot vokset med 500 personer.

– De sidste to år har arbejdsløsheden stort ikke rokket sig ud af stedet. Det er næsten uhørt, fordi beskæftigelsen samtidig er braget i vejret.

– Men forklaringen er, at både arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser næsten lige hurtigt. Derfor falder arbejdsløsheden ikke, selvom flere kommer i arbejde, forklarer Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Hos Novo Nordisk har man fyret knap 5000 medarbejdere dette efterår.

Langt de fleste er stadig i opsigelsesperioden, og derfor er de teknisk set stadig i arbejde, selv om de måske er fratrådt.

Ifølge Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, er det dog langt fra sikkert, at de når at komme med i ledighedsstatistikken.

– Der er fortsat jobvækst, så mange af de afskedigede medarbejdere når formentlig aldrig at optræde i de officielle ledighedstal, fordi de kommer i nyt job inden da.

– Alene i september steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 3600 personer, skriver han i en kommentar.

Ukrainere og europæere skal tage del i udarbejdelsen, hvis en fredsplan skal fungere i Ukraine.

Det understreger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, endnu en gang, da hun torsdag er på vej til udenrigsministermøde i Bruxelles, skriver NTB.

– Vi har altid støttet en varig og retfærdig fred, og vi hilser alle forsøg på netop dette velkomne. Men ukrainere og europæere er nødt til at være med, lød det.

Kilder sagde onsdag ifølge Reuters og Financial Times, at embedsmænd fra USA og Rusland havde udarbejdet et nyt forslag til at afslutte krigen i Ukraine.

– Hvis Rusland ønskede fred, så kunne de allerede være gået med til en ubetinget våbenhvile, siger udenrigschefen ifølge AFP.

Planen indebærer angiveligt, at Ukraine skal give afkald på resten af den østlige Donbas-region, herunder også områder, som i dag er under ukrainsk kontrol.

Desuden skal Ukraine reducere landets væbnede styrker til det halve af, hvad de er i dag, skriver Financial Times.

Fra den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, lyder det, at en fredsplan i Ukraine ikke kan være ensbetydende med “kapitulationer”, altså at dele af landet skal overgives til Rusland.

– Der er behov for drøftelser, så vi kan nå frem til en retfærdig fred i Ukraine. En god begyndelse kunne være en våbenhvile ved frontlinjen, så der er plads til diskussion af spørgsmålet om territorie og sikkerhed, siger han til AFP.

De danske forbrugere ser fortsat pessimistisk på deres egen og på Danmarks økonomi.

For femte måned i træk vender Danmarks Statistiks opgørelse over forbrugertilliden pilen nedad.

Forbrugertilliden i november var minus 20,1, hvilket er det laveste niveau siden marts 2023.

Det er særligt synet på den økonomiske situation i Danmark i dag og den kommende tid, der trækker indikatoren ned.

Forbrugertilliden er en opgørelse over danskernes syn på økonomien og forbruget.

Det laves via en spørgeskemaundersøgelse blandt omkring 1000 danskere, hvor der spørges til synet på privatøkonomien, Danmarks økonomi og lysten til at købe nye ting.

En negativ forbrugertillidsindikator er et udtryk for et negativt syn på de adspurgtes egen økonomi og den danske økonomi i det hele taget både nu og om et år.

Forbrugertilliden bruges til at forudse, hvordan privatforbruget udvikler sig.

Den danske økonomi havde, takket være medicinalindustrien, vokseværk i tredje kvartal.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at væksten i kvartalet lød på 2,3 procent og 3,9 procent på årsbasis.

– Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften, lyder det fra statistikbureauet.

Og i Dansk Industri mener cheføkonom Allan Sørensen, at man ikke kan undervurdere branchens betydning for dansk økonomi.

– Uden medicinalindustrien har der ikke været fremgang i dansk økonomi over de seneste tre år.

– Der ventes ikke lige så høj vækst i medicinalindustrien i den kommende tid, men branchen vil stadig trække dansk økonomi i en positiv retning, siger Allan Sørensen.

Medicinalindustriens store omsætning betød også, at eksporten steg med 4,1 procent i tredje kvartal.

Men også tjenesteeksporten – som typisk udgøres af søtransport – steg med hele 3,1 procent.

Husholdningernes forbrug står derimod nærmest stille. Privatforbruget voksede kun med 0,1 procent i kvartalet.

Men det vil ændre sig, forudser Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

– På et eller andet tidspunkt må stigende realindkomster blive omsat til mere forbrug, men det kan være svært at sige, hvornår det tidspunkt er.

– Selve bnp-væksten vil også i den kommende tid afhænge meget af, hvordan det går i Novo Nordisk, men økonomien mere generelt er et fornuftigt sted, konkluderer han.

42 personer er kommet til skade i en togulykke i Tjekkiet torsdag morgen.

Blandt dem har mindst to fået alvorlige kvæstelser.

Det oplyser en tjekkisk redningstjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ulykken skete nær byen České Budějovice, der ligger cirka 150 kilometer syd for den tjekkiske hovedstad, Prag.

Ved ulykken kolliderede to tog, hvoraf det ene er et lyntog.

Tjekkiets transportminister, Martin Kupka, skriver på X, at der er tre – og ikke to – alvorligt sårede efter ulykken.

Det er uvist, om togene kørte frontalt sammen, eller om det ene tog kørte ind i det andet bagfra.

Den tjekkiske havarikommission er torsdag morgen gået i gang med at undersøge, hvad der forårsagede ulykken.

Ifølge Martin Kupka tyder de foreløbige undersøgelser på, at et stopsignal er blevet overset af en lokomotivfører inden sammenstødet.

Det ser ud til, at det er lyntoget, der ved en fejl har passeret et stopsignal, skriver han på X.

Ulykken skete klokken 06.19 på en strækning mellem byerne Zliv og Dívčice.

Al togtrafik er efterfølgende blevet indstillet på strækningen.

Det blev en politisk veteran, der høstede flest personlige stemmer ved regionalvalget tirsdag.

78-årige Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti opnåede 98.836 personlige stemmer ved valget til Region Østdanmark. Det fremgår af tal fra valg.dk.

Region Østdanmark er den befolkningsmæssigt klart største region i Danmark og er en sammenlægning mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Den kommende storregion har cirka 2,8 millioner indbyggere, omkring halvdelen af Danmarks befolkning.

Pia Kjærsgaard fik næsten fire gange så mange stemmer som nummer to i samme region, regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S). Han fik 25.062 personlige stemmer.

Pia Kjærsgaard, som i mange år var formand for Dansk Folkeparti, forlader Folketinget efter næste folketingsvalg, som skal finde sted inden udgangen af oktober næste år. Hun har siddet i Folketinget siden 1984.

Dansk Folkeparti var dog ikke med i konstitueringsaftalen for Region Østdanmark. Den omfatter Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, Enhedslisten, De Radikale og Moderaterne.

I Region Syddanmark blev det også en DF-politiker, der fik flest personlige stemmer.

Folketingsmedlem Peter Kofod (DF) fik 27.899 personlige stemmer, hvilket var flere end regionsrådsformand Bo Libergren (V), der opnåede 24.578 stemmer.

I Region Midtjylland fik afgående regionsrådsformand Anders Kühnau (S) klart flest personlige stemmer med 38.091 af slagsen.

Venstres Anders G. Christensen blev imidlertid regionsrådsformand, selv om han kun opnåede 14.876 personlige stemmer.

I Region Nordjylland fik regionsrådsformand Mads Duedahl (V) 35.683 personlige stemmer.

Det var mere end dobbelt så mange som nummer to på listen, socialdemokraten Arne Boelt, der fik 17.470 personlige stemmer.

Den tidligere snowboarder Ryan Wedding, der har deltaget i OL for Canada, er blevet tiltalt for at have beordret drabet på en person, der skulle vidne imod ham i en stor narkosag.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium ifølge The Guardian.

Den tidligere OL-deltager blev tidligere på året føjet til top 10-listen over de mest eftersøgte forbrydere på flugt af det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Wedding menes at have stået i spidsen for transporten af hundredvis af kilo kokain fra Colombia over Mexico og det sydlige Californien i USA og videre til Canada.

– Ryan Wedding kontrollerer en af de mest produktive og voldelige narkotikahandelsorganisationer i verden, siger den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hun tilføjer, at han er den største distributør af kokain i Canada.

– Vi kommer efter dig. Vi vil finde dig. Og du vil blive draget til ansvar og stillet for retten for dine forbrydelser, siger Pam Bondi ifølge The Guardian.

Myndighederne oplyser, at den canadiske advokat Deepak Paradkar er blevet anholdt, skriver nyhedsbureauet dpa.

Han har angiveligt rådet Wedding til at få vidnet dræbt for at undgå udlevering til USA, skriver dpa. Vidnet blev ifølge nyhedsbureauet skudt fem gange i hovedet på en restaurant i Colombia i januar.

Advokaten er ifølge de amerikanske myndigheder en blandt en række personer, som for nylig er blevet anholdt i sagen.

FBI’s direktør sammenligner Wedding med den mexicanske narkobaron Joaquín “El Chapo” Guzmán og Colombias Pablo Escobar.

– Lad der ikke herske nogen tvivl. Ryan Wedding er en moderne udgave af Pablo Escobar. Han er en moderne udgave af El Chapo Guzmán, siger FBI’s direktør, Kash Patel, ifølge The Guardian.

Dusøren for oplysninger, der kan lede til anholdelsen af Wedding, er blevet hævet fra 10 til 15 millioner dollar.

43-årige Ryan Wedding deltog for Canada i De Olympiske Lege i amerikanske Salt Lake City i 2002.

Han menes at opholde sig i Mexico, skriver nyhedsbureauet dpa.

En 88-årig kvindelig cyklist har mistet livet, efter at hun fredag i sidste uge var involveret i en trafikulykke i Haderslev.

Det oplyser Ole Rahbæk, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Jydske Vestkysten.

Kvinden forsøgte på cykelstien at overhale en anden cyklist, men hun endte ude på kørebanen, hvor hun ramte siden på en bil.

– Det gør, at hun vælter og slår hovedet ned i asfalten – så kraftigt, at hun på hospitalet desværre afgår ved døden, siger Ole Rahbæk til mediet.

Ulykken skete i de tidligere formiddagstimer på Ribe Landevej i Haderslev.

Førstestyrmanden og et besætningsmedlem er anholdt for mistanke om grov uagtsomhed, efter at en færge onsdag sejlede direkte ind i en ø og stødte på grund i Sydkorea.

Det oplyser Sydkoreas kystvagt torsdag til nyhedsbureauet Reuters.

Førstestyrmanden har under en afhøring forklaret, at han så nyheder på sin mobiltelefon, da uheldet indtræf.

Styringen af færgen, der var på vej mod havnebyen Mokpo, var sat på autopilot.

– Uagtet deres forklaringer så ser vi ind i, at der er udvist grov uagtsomhed, siger efterforskeren Kim Hwang-gyun.

Han tilføjer, at en nærmere undersøgelse vil omfatte en teknisk gennemgang af besætningsmedlemmernes mobiltelefoner, færgens navigationsdata og skibstrafikken i området.

Det skal også undersøges, hvorvidt færgen var i stand til at ændre kurs på de smalle sejlruter i området.

Færgen afveg ikke fra sin kurs, da den med 22 knob – svarende til 40 kilometer i timen – sejlede på grund, forklarer Kim Hwang-gyun.

Normalt skal skibe styres manuelt gennem området, der blandt andet består af mange små øer langs kysten. Det oplyser Choi Jae-gon, der også er tilknyttet Sydkoreas kystvagt.

– Fordi der er tale om smalle sejlruter, så kræver det forsigtig navigation, siger Choi Jae-gon.

Myndighederne har udelukket, at styrmanden og besætningsmedlemmet var påvirket under sejladsen.

267 passagerer var om bord på færgen. Flere af dem modtog lægehjælp, men ingen har været i livsfare.

Færgen, der bestod af flere dæk med plads til køretøjer og fragt, havde en kapacitet på 1100 passagerer.

Sydkorea har tidligere været ramt af alvorlige færgeulykker. I 2014 døde mere end 300 passagerer, da et skib sank i samme område, men længere ude i havet. Flere af de døde var børn, der var på skoletur.

Reuters/

Techgiganten Meta vil med virkning fra 4. december fjerne brugere under 16 år fra de sociale medier Facebook, Instagram og Threads i Australien.

Det meddeler Meta ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Fra i dag vil Meta informere australske brugere, som man vurderer er 13 til 15 år, om, at de mister adgangen til Instagram, Threads og Facebook, skriver Meta.

Meldingen kommer, efter at det australske parlament sidste år med virkning fra 10. december har indført et forbud mod sociale medier for børn under 16 år for at beskytte unge mennesker.

– Meta vil begynde at blokere nye konti for personer under 16 år og tilbagekalde eksisterende adgang fra den 4. december.

– Vi forventer at fjerne alle kendte brugere under 16 år inden den 10. december, skriver techgiganten.

Meta skriver videre, at de australske teenagere vil få adgang til selskabets sociale medieplatforme, så snart de fylder 16 år. Deres konti på Instagram, Threads og Facebook vil være præcis, som de blev efterladt, lyder det.

TikTok har i lighed med Meta tidligere meddelt, at selskabet agter at overholde det australske forbud.

Det australske parlament vedtog loven, der er den strengeste af sin art i verden, i november 2024.

Virksomheder, der ikke retter sig efter de nye regler, risikerer en bøde på op til 50 millioner australske dollar svarende til 210 millioner kroner.

I Danmark indgik SVM-regeringen tidligere i november en aftale med De Konservative og Det Radikale Venstre om et forbud mod sociale medier for mindreårige.

Børn og unge udsættes for meget voldsomt indhold, ligesom de sociale medier kan påvirke deres sociale liv i negativ retning, lød det.

Børn fra 13 år og opefter kan blive undtaget for forbuddet med forældrenes godkendelse.

Enhedslisten, SF og Alternativet var kritiske over for dispensationen til de 13-årige og ældre børn. Derfor valgte de tre partier at stå uden for aftalen.

Forfatteren Solvej Balle blev natten til torsdag forbigået ved den amerikanske litteraturpris National Book Awards.

Det fremgår af en livetransmission på National Book Foundations hjemmeside.

Danskeren var nomineret i kategorien “oversat litteratur” for tredje del af syvbindsværket “Om udregning af rumfang”.

Prisen gik til den argentinske forfatter Gabriela Cabezon Camara for bogen “We Are Green And Trembling”. På dansk kan det oversættes til “vi er grønne og rystede”.

I alt var fem forfattere nomineret i kategorien “oversat litteratur”.

Sophia Hersi Smith og Jennifer Russell har stået for oversættelsen fra dansk til engelsk af Solvej Balles nominerede bog.

Ifølge National Book Foundations beskrivelse af bogen giver den læserne et meditativt indblik i hovedpersonens Tara Shelters ensomhed, da hun en novemberdag opdager, at hun ikke er alene i verden.

Et panel på fem uafhængige dommere udvælger vinderne, skriver National Book Foundation på dens hjemmeside.

Prisuddelingens formål er i hver kategori at hylde den bedste bog, som indsendes af forlagene. Der var i alt indsendt 139 bøger i kategorien for oversatte bøger.

Der medfølger en pris på 10.000 dollar til vinderen – svarende til 64.500 kroner. I kategorien “oversat litteratur” skal pengene deles med oversætterne.

National Book Foundation er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 1989 for at administrere den årlige prisuddeling, som er blevet afholdt siden 1950.

Solvej Balle er født i 1962. Hun debuterede med værket “Lyrefugl” i 1986.

Et af hendes mest kendte værker er “Ifølge loven”, som udkom i 1993.

Syvbindsværket “Om udregning af rumfang” bliver betragtet som forfatterens store comeback.

Tidligere på året var Solvej Balle nomineret til en anden anerkendt litteraturpris – The International Booker Prize – for den første bog i serien.

Prisen, der blev uddelt i maj, gik dengang til inderen Bani Mushtaq for bogen “Heart Lamp”.

Mexicanske myndigheder har anholdt en mand, der formodes at være hjernen bag likvideringen af den populære borgmester Carlos Manzo, hvis død har rystet landet og udløst massedemonstrationer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Manzo blev skudt flere gange i fuld offentlighed den 1. november, mens han deltog i fejringen af De Dødes Dag i Uruapan i delstaten Michoacán.

Manzo, der var borgmester i Uruapan, havde flere gange beskyldt den mexicanske regering for ikke at gøre nok for at stoppe organiseret kriminalitet.

Mexicos sikkerhedsminister, Omar Garcia Harfuch, oplyser, at efterforskningen knytter den anholdte mand til en kriminel gruppe, der er knyttet til det magtfulde kartel Jalisco New Generation i Michoacán.

– Den her anholdelse repræsenterer et vigtigt skridt mod at afvikle den kriminelle struktur, der er ansvarlig for angrebet, siger sikkerhedsministeren under et pressemøde.

Han tilføjer, at en gennemgang af mobiltelefoner fra tidligere anholdte mistænkte “muliggjorde identifikation af en beskedgruppe, hvori angrebet blev koordineret”.

Han oplyser ikke mandens alder.

Efter drabet på Manzo udsendte Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, over 10.500 medlemmer af landets sikkerhedsstyrke til Michoacán for at bekæmpe pengeafpresning og opløse kriminelle bander.

Manzos kone har siden efterfulgt ham som borgmester i Uruapan.

Selv om flere andre, der er mistænkt for drabet, er blevet anholdt eller dræbt, heriblandt en mindreårig, har myndighederne endnu ikke kunnet finde frem til et motiv for likvideringen.

For under en uge siden stødte rev en mindre gruppe hætteklædte demonstranter hegnene ned omkring Nationalpaladset, hvor præsident Claudia Sheinbaum bor, i protest mod skuddrabet på Manzo.

Det udløste sammenstød med kampklædt politi, der ifølge vidner brugte tåregas.

Volden mellem forskellige kriminelle bander og politiet i delstaten Michoacán er vokset. Ifølge The New York Times var Carlos Manzo den syvende borgmester i den mexicanske delstat, som er blevet dræbt siden 2022.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han fredag skal mødes med New York Citys nyvalgte borgmester, Zohran Mamdani, som Trump gik hårdt til op til borgmestervalget.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten gentager i sit opslag sin påstand om, at Mamdani er kommunist.

– New York Citys kommunistiske borgmester, Zohran “Kwame” Mamdani, har bedt om et møde, skriver Trump.

Mødet skal finde sted i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, lyder det videre fra præsidenten.

34-årige Mamdani blev for nylig valgt som New York Citys næste borgmester. Mamdani er New York Citys yngste borgmester i over 100 år, skriver nyhedsbureauet AP. Han er også den første muslimske borgmester i byen.

I sin sejrstale sagde Mamdani, at valget af ham viser vejen til at besejre Donald Trump, skriver Reuters.

– Hvis nogen kan vise en nation, der er blevet forrådt af Donald Trump, hvordan man besejrer ham, så er det den by, der skabte ham, sagde Zohran Mamdani i sin sejrstale med henvisning til, at Trump er født og opvokset i millionbyen.

34-årige Mamdani er demokrat og selverklæret socialist. Mamdanis kraftige modstand mod USA’s præsident har ifølge eksperter en stærk tiltrækningskraft for den demokratiske vælgerbase.

Trump har været en hård kritiker af den unge politikers socialistiske politik. Trump har også truet med at trække den føderale støtte til New York, hvis Mamdani blev borgmester.

Blandt Mamdanis valgløfter er gratis offentlig transport, gratis pasning af børn i alderen seks uger til fem år og offentligt drevne supermarkeder.

Mamdani fik 50,39 procent af stemmerne ved valget, mens hans modkandidat, den uafhængige kandidat Andrew Cuomo, fik 41,59 procent.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var der tale om den største valgdeltagelse ved et borgmestervalg i New York City siden 1969.

Zohran Mamdani vil officielt blive borgmester i New York City 1. januar 2026.

USA’s præsident, Donald Trump, har med en underskrift godkendt frigivelsen af flere dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver Trump natten til torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

Underskriften var det sidste, der manglede, efter at Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, tidligere på ugen havde vedtaget lovforslaget.

Justitsministeriet har nu 30 dage til at offentliggøre dokumenterne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Donald Trump foretog i sidste uge en kovending i sagen og opfordrede selv til, at alle dokumenter i sagen offentliggøres.

Epstein-skandalen har været en stor sten i skoen for Trump i månedsvis, delvist fordi han selv har pustet til konspirationsteorier om Epstein over for sine støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at præsidenten og hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer – heriblandt til Trump selv.

Selv om dokumenterne nu skal offentliggøres, kan nogle ende med ikke at se dagens lys, skriver Reuters.

Den lovgivning, som er blevet vedtaget, giver justitsministeriet mulighed for at tilbageholde personlige oplysninger om Epsteins ofre og materiale, der kan bringe en igangværende efterforskning i fare.

Det skal ses på baggrund af, at Trump for nylig beordrede USA’s justitsministerium til at undersøge Epsteins forbindelser til blandt andre den tidligere præsident Bill Clinton fra Demokraterne.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

I sidste uge offentliggjorde Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg 20.000 dokumentsider relateret til Epstein.

Trump beordrede efterfølgende sit justitsministerium til at undersøge fremtrædende demokraters forbindelse til Epstein.

Præsidenten gentager torsdag på Truth Social, at der kan dukke smuds op omkring flere demokrater.

– Måske vil sandheden om disse demokrater og deres forbindelse til Jeffrey Epstein snart blive afsløret, for jeg har netop underskrevet lovforslaget om at frigive Epstein-dokumenterne, skriver Trump.

Præsidenten tilføjer, at han mener, at Demokraterne har brugt Epstein-sagen i et forsøg på at aflede opmærksomheden fra Republikanernes sejre.

Australien er gået med til, at Tyrkiet bliver vært for klimatopmødet COP31 næste år.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, torsdag til det australske medie ABC.

Albanese tilføjer, at Australien vil lede forhandlingerne ved COP31.

– Vi er i en situation, hvor det ikke ville have fremmet multilaterale tiltag mod klimaforandringer, hvis vi ikke engang kunne blive enige om, hvor en konference skulle afholdes.

– Det ville have været et reelt tilbageslag. Så det, vi er blevet enige om, er en sejr for både Australien og Tyrkiet, siger premierministeren til ABC.

Albanese tilføjer, at det er Australiens klimaminister, Chris Bowen, der vil stå for forhandlingerne.

Tyrkiet har umiddelbart ikke kommenteret meldingen fra Australien.

De to lande indsendte i 2022 hver deres bud på værtskabet.

Australien havde præsenteret sit bud som en såkaldt “Stillehavs-COP”, da Australien ville gennemføre klimatopmødet i samarbejde med lavtliggende ø-nationer i Stillehavet.

Udenrigsminister for ønationen Papua Ny Guinea, Justin Tkatchenko, udtrykker frustration over den australske beslutning.

– Vi er ikke glade, men skuffede over, at det er endt sådan her, siger Tkatchenko til nyhedsbureauet AFP.

– Hvad er det lige, der er opnået ved COP-møderne hen over årene? Intet. Det er bare en snakkefest, og de store forurenere bliver ikke holdt ansvarlige, siger udenrigsministeren.

Papua Ny Guinea ligger nord for Australien.

Australiens premierminister fortæller, at der forud for næste års COP31 vil blive afholdt et møde med fokus på klimaændringerne i Stillehavet. Han betegner mødet som et pre-COP-møde.

I øjeblikket er små 200 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention, samlet til COP30 i Belém i Brasilien.

COP30 afholdes fra 10. til 21. november.

COP står for “conference of the parties”.

Det Hvide Hus har onsdag forsvaret USA’s præsident, Donald Trump, efter to hændelser, hvor præsidenten har fremsat vrede kommentarer mod kvindelige journalister fra amerikanske nyhedsmedier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump-administrationen kalder mediet ABC News for en “demokratisk spinmaskine, der udgiver sig for at være en tv-station”, efter at Trump i Det Ovale Værelse tirsdag langede ud efter tv-korrespondenten Mary Bruce.

Det skete under et besøg fra Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Her stillede Bruce spørgsmål til drabet på den kritiske journalist Jamal Khashoggi i 2018, Trump-familiens forretningsforbindelser samt sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Trump sagde til Bruce i Det Ovale Værelse, at hun ikke skulle “ydmyge vores gæst,” kaldte hende en “forfærdelig reporter” og truede med at inddrage ABC’s sendetilladelse.

Fredag fandt en anden episode med en kvindelig journalist sted, nemlig om bord på præsidentflyet Air Force One. Her spurgte Bloombergs journalist Catherine Lucey ind til, hvorfor Trump ikke ville offentliggøre materiale relateret til Epstein.

På optagelser af interviewet forsøger Lucey og en anden journalist at stille et spørgsmål samtidig, hvilket sker, hver gang præsidenten taler med flere journalister ad gangen.

Herefter sagde Trump til Lucey “Stille, gris” (“quiet, piggy”, red.).

Også dén udtalelse forsvarer en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus.

– Den pågældende journalist opførte sig upassende og uprofessionelt over for sine kolleger på flyet. Hvis man kan presse på, må man også kunne tage det den anden vej, lyder det.