Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han fredag skal mødes med New York Citys nyvalgte borgmester, Zohran Mamdani, som Trump gik hårdt til op til borgmestervalget.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

Præsidenten gentager i sit opslag sin påstand om, at Mamdani er kommunist.

– New York Citys kommunistiske borgmester, Zohran “Kwame” Mamdani, har bedt om et møde, skriver Trump.

Mødet skal finde sted i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, lyder det videre fra præsidenten.

34-årige Mamdani blev for nylig valgt som New York Citys næste borgmester. Mamdani er New York Citys yngste borgmester i over 100 år, skriver nyhedsbureauet AP. Han er også den første muslimske borgmester i byen.

I sin sejrstale sagde Mamdani, at valget af ham viser vejen til at besejre Donald Trump, skriver Reuters.

– Hvis nogen kan vise en nation, der er blevet forrådt af Donald Trump, hvordan man besejrer ham, så er det den by, der skabte ham, sagde Zohran Mamdani i sin sejrstale med henvisning til, at Trump er født og opvokset i millionbyen.

34-årige Mamdani er demokrat og selverklæret socialist. Mamdanis kraftige modstand mod USA’s præsident har ifølge eksperter en stærk tiltrækningskraft for den demokratiske vælgerbase.

Trump har været en hård kritiker af den unge politikers socialistiske politik. Trump har også truet med at trække den føderale støtte til New York, hvis Mamdani blev borgmester.

Blandt Mamdanis valgløfter er gratis offentlig transport, gratis pasning af børn i alderen seks uger til fem år og offentligt drevne supermarkeder.

Mamdani fik 50,39 procent af stemmerne ved valget, mens hans modkandidat, den uafhængige kandidat Andrew Cuomo, fik 41,59 procent.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var der tale om den største valgdeltagelse ved et borgmestervalg i New York City siden 1969.

Zohran Mamdani vil officielt blive borgmester i New York City 1. januar 2026.

USA’s præsident, Donald Trump, har med en underskrift godkendt frigivelsen af flere dokumenter relateret til den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det skriver Trump natten til torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

Underskriften var det sidste, der manglede, efter at Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet, tidligere på ugen havde vedtaget lovforslaget.

Justitsministeriet har nu 30 dage til at offentliggøre dokumenterne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Donald Trump foretog i sidste uge en kovending i sagen og opfordrede selv til, at alle dokumenter i sagen offentliggøres.

Epstein-skandalen har været en stor sten i skoen for Trump i månedsvis, delvist fordi han selv har pustet til konspirationsteorier om Epstein over for sine støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at præsidenten og hans administration har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer – heriblandt til Trump selv.

Selv om dokumenterne nu skal offentliggøres, kan nogle ende med ikke at se dagens lys, skriver Reuters.

Den lovgivning, som er blevet vedtaget, giver justitsministeriet mulighed for at tilbageholde personlige oplysninger om Epsteins ofre og materiale, der kan bringe en igangværende efterforskning i fare.

Det skal ses på baggrund af, at Trump for nylig beordrede USA’s justitsministerium til at undersøge Epsteins forbindelser til blandt andre den tidligere præsident Bill Clinton fra Demokraterne.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at hans venskab med Epstein sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

I sidste uge offentliggjorde Repræsentanternes Hus’ tilsynsudvalg 20.000 dokumentsider relateret til Epstein.

Trump beordrede efterfølgende sit justitsministerium til at undersøge fremtrædende demokraters forbindelse til Epstein.

Præsidenten gentager torsdag på Truth Social, at der kan dukke smuds op omkring flere demokrater.

– Måske vil sandheden om disse demokrater og deres forbindelse til Jeffrey Epstein snart blive afsløret, for jeg har netop underskrevet lovforslaget om at frigive Epstein-dokumenterne, skriver Trump.

Præsidenten tilføjer, at han mener, at Demokraterne har brugt Epstein-sagen i et forsøg på at aflede opmærksomheden fra Republikanernes sejre.

Australien er gået med til, at Tyrkiet bliver vært for klimatopmødet COP31 næste år.

Det siger Australiens premierminister, Anthony Albanese, torsdag til det australske medie ABC.

Albanese tilføjer, at Australien vil lede forhandlingerne ved COP31.

– Vi er i en situation, hvor det ikke ville have fremmet multilaterale tiltag mod klimaforandringer, hvis vi ikke engang kunne blive enige om, hvor en konference skulle afholdes.

– Det ville have været et reelt tilbageslag. Så det, vi er blevet enige om, er en sejr for både Australien og Tyrkiet, siger premierministeren til ABC.

Albanese tilføjer, at det er Australiens klimaminister, Chris Bowen, der vil stå for forhandlingerne.

Tyrkiet har umiddelbart ikke kommenteret meldingen fra Australien.

De to lande indsendte i 2022 hver deres bud på værtskabet.

Australien havde præsenteret sit bud som en såkaldt “Stillehavs-COP”, da Australien ville gennemføre klimatopmødet i samarbejde med lavtliggende ø-nationer i Stillehavet.

Udenrigsminister for ønationen Papua Ny Guinea, Justin Tkatchenko, udtrykker frustration over den australske beslutning.

– Vi er ikke glade, men skuffede over, at det er endt sådan her, siger Tkatchenko til nyhedsbureauet AFP.

– Hvad er det lige, der er opnået ved COP-møderne hen over årene? Intet. Det er bare en snakkefest, og de store forurenere bliver ikke holdt ansvarlige, siger udenrigsministeren.

Papua Ny Guinea ligger nord for Australien.

Australiens premierminister fortæller, at der forud for næste års COP31 vil blive afholdt et møde med fokus på klimaændringerne i Stillehavet. Han betegner mødet som et pre-COP-møde.

I øjeblikket er små 200 lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention, samlet til COP30 i Belém i Brasilien.

COP30 afholdes fra 10. til 21. november.

COP står for “conference of the parties”.

Det Hvide Hus har onsdag forsvaret USA’s præsident, Donald Trump, efter to hændelser, hvor præsidenten har fremsat vrede kommentarer mod kvindelige journalister fra amerikanske nyhedsmedier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump-administrationen kalder mediet ABC News for en “demokratisk spinmaskine, der udgiver sig for at være en tv-station”, efter at Trump i Det Ovale Værelse tirsdag langede ud efter tv-korrespondenten Mary Bruce.

Det skete under et besøg fra Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Her stillede Bruce spørgsmål til drabet på den kritiske journalist Jamal Khashoggi i 2018, Trump-familiens forretningsforbindelser samt sagen om den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

Trump sagde til Bruce i Det Ovale Værelse, at hun ikke skulle “ydmyge vores gæst,” kaldte hende en “forfærdelig reporter” og truede med at inddrage ABC’s sendetilladelse.

Fredag fandt en anden episode med en kvindelig journalist sted, nemlig om bord på præsidentflyet Air Force One. Her spurgte Bloombergs journalist Catherine Lucey ind til, hvorfor Trump ikke ville offentliggøre materiale relateret til Epstein.

På optagelser af interviewet forsøger Lucey og en anden journalist at stille et spørgsmål samtidig, hvilket sker, hver gang præsidenten taler med flere journalister ad gangen.

Herefter sagde Trump til Lucey “Stille, gris” (“quiet, piggy”, red.).

Også dén udtalelse forsvarer en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus.

– Den pågældende journalist opførte sig upassende og uprofessionelt over for sine kolleger på flyet. Hvis man kan presse på, må man også kunne tage det den anden vej, lyder det.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) bliver igen landets mest populære borgmester med 37,9 procent af stemmerne i Holbæk Kommune.

Det står klart, efter at de personlige stemmer til kommunalvalget er optalt kort efter midnat natten til torsdag.

Holbæk-borgmesteren blev også den største stemmesluger ved valget i 2021. Her fik hun 46,5 procent af stemmerne i kommunen.

Altså har en mindre del af kommunens vælgere valgt at sætte kryds ved den 32-årige socialdemokrat denne gang.

Ved valget tirsdag stemte 15.785 borgere i Holbæk Kommune på Christina Krzyrosiak Hansen.

På andenpladsen over de største stemmeslugere findes Fanø Kommunes borgmester Frank Jensen fra De Radikale.

Han har fået 731 personlige stemmer, hvilket svarer til 31,2 procent af stemmerne i økommunen.

Han blev genvalgt som borgmester.

Filmen “Herkules falder”, der har fået omtale på grund af en strid mellem instruktør Christian Holten Bonke og hovedrolleindehaver Dar Salim, får overvejende positive anmeldelser.

Både Soundvenue, Berlingske og Politiken har i deres anmeldelser næsten lige så stort fokus på konflikten som på filmens indhold i sig selv.

I striden har Salim og Bonke inddraget både deres respektive brancheforeninger og advokater.

Bonke har beskyldt Salim for at agere en form for “medinstruktør på set” og “kontinuerligt at nedbryde ham psykisk”.

Salim fastholder omvendt, at Bonke, der med “Herkules falder” instruerer en spillefilm for første gang, ikke magtede opgaven som instruktør. Det er blevet bekræftet af flere andre på filmsettet.

Striden har dog ikke påvirket Soundvenues anmeldelse af filmen. Mediet roser Salim for en fantastisk præstation og Bonke for at “indfange en naturlig og troværdig rytme” i autentiske scener, der er optaget på Natur Retreat for Veteraner.

– Konflikten har smittet af på foromtalen, men det kommer heldigvis ikke til udtryk i selve filmen, der langt hen ad vejen fungerer som et nuanceret, veltempereret og nedtonet persondrama om en ptsd-ramt krigsveteran, der kæmper med sig selv og sine sociale fællesskaber, lyder det.

Filmen får ros af alle medierne for at tage emnet om ptsd-ramte veteraner op.

Berlingske kvitterer med fire ud af seks stjerner. Avisen mener, at filmen er god, men at flere elementer ikke bliver helt forløst, heriblandt hovedpersonen Youssefs forhold til sin kone og søn.

Filmen, der er “en film til tiden”, burde måske have været en dokumentarfilm, som Bonke også har erfaring med fra tidligere, skriver avisen.

Men det er ikke Salims skyld, skriver Berlingske.

– Han er decideret fremragende, når han går rundt som en håndgranat med splitten trukket, dirrende af aggression, som han ikke rigtig ved, hvor han skal rette hen.

Politiken er mere kritisk og giver tre ud af seks hjerter. Hverken Bonke, Salim eller det øvrige cast løfter opgaven specielt godt. Der mangler dybde i portrætterne, og skuespillerne får ikke greb i deres karakterer.

– “Herkules falder” misser muligheden for at blive et rystende og stærkt danmarksportræt. Men i forsøget får den trods alt en fortælling frem, som er værd at tale videre om. Så lad os glemme konflikten mellem Bonke og Salim.

Et flertal på ti mandater er enige om at pege på Merete Amdisen (S) som fortsættende borgmester i Ishøj Kommune.

Det skriver sn.dk.

– Byrådsvalget har efterladt et mangfoldigt byråd med mange små grupper, så jeg er meget glad for at få opbakning fra en stabil og seriøs kerne i det nyvalgte byråd, siger Merete Amdisen til mediet.

Bag Amdisen står foruden Socialdemokratiets egne syv mandater også Venstres to mandater og Kalbiye Yüksel fra SF, som ifølge sn.dk bliver løsgænger.

Kalbiye Yüksel siger til mediet, at hun er utilfreds med, at SF har ønsket at forhandle med Dansk Folkeparti frem for at fortsætte samarbejdet med Socialdemokratiet og Venstre.

Socialdemokratiet har de seneste årtier siddet solidt på magten i Ishøj, og i nyere tid har partiet fået over halvdelen af stemmerne i kommunen.

Men sådan gik det ikke i 2021, hvor Socialdemokratiet tabte knap 14 procentpoint af stemmerne og måtte nøjes med 9 ud af byrådets 19 pladser.

Merete Amdisen endte dog alligevel med borgmesterkæden, og den kan hun altså umiddelbart beholde i fire år mere.

Ved tirsdagens valg gik Socialdemokratiet tilbage med 3,7 procentpoint og fik 34,1 procent af stemmerne i Ishøj. Det giver partiet syv mandater.

Dansk Folkeparti er blevet valgt ind i byrådet med et enkelt mandat efter ikke at have været repræsenteret i den seneste valgperiode.

SF har fået stemmer nok til to mandater, men har altså efterfølgende mistet Kalbiye Yüksels mandat.

Melanie Clivaz-Nielsen, som er forperson for SF’s lokalafdeling i Ishøj og Vallensbæk, mener, at det er et svigt af vælgerne, at Kalbiye Yüksel har meldt sig ud af partiet.

– Kalbiye Yüksels beslutning om at melde sig ud og pege på Merete Amdisen (S) som borgmester er et enormt stort svigt af vores partiforening, men et endnu større svigt af vores vælgere, skriver hun i en kommentar.

Lokallisten IshøjDemokraterne, som er stiftet af den tidligere socialdemokrat Annelise Madsen, har ligeledes fået to mandater.

Annelise Madsen er datter af den mangeårige socialdemokratiske borgmester i IshøjPer Madsen.

En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende. Først når det konstituerende møde er afholdt, er aftalen bindende. Mødet afholdes mellem 1. og 15. december.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har onsdag besøgt de israelske soldater, der er indsat i en FN-patruljeret bufferzone i Syrien i Golanhøjderne.

– Vores tilstedeværelse her har en enorm betydning for os – både defensivt og offensivt, siger Netanyahu til soldaterne i en video fra besøget, der er offentliggjort af premierministerens kontor.

– Det her er en operation, der kan udvikle sig når som helst, men vi regner med jer, siger han.

Forsvarsminister Israel Katz og udenrigsminister Gideon Saar var også med under besøget.

Videoer fra stedet, som den israelske regering har offentliggjort, viser Netanyahu, der træder ud af en helikopter, taler med soldater på en observationspost og ser i en kikkert.

Besøget har medført kritik fra Syriens udenrigsministerium, som kræver, at Israel øjeblikkeligt trækker sig tilbage.

Syrien fordømmer på det kraftigste det, som landet betegner som et ulovligt besøg, eftersom “det er en alvorlig krænkelse af Syriens suverænitet og territoriale integritet”, lyder det fra udenrigsministeriet.

Landene Tyrkiet, Iran, Jordan og Algeriet fordømmer også besøget.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, siger via sin talsmand Stephane Dujarric, at Netanyahus “meget bekymrende offentlige besøg mildest talt er bekymrende”.

– Vi opfordrer Israel til at respektere tilbagetrækningsaftalen fra 1974, siger Dujarric.

Da Syriens tidligere leder Bashar al-Assad blev væltet i december sidste år, sendte Israel hurtigt soldater ind i den FN-patruljerede bufferzone, der har adskilt de to landes hære fra hinanden siden 1974.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere kaldt aftalen fra 1974 for ugyldig som følge af præsident Bashar al-Assads fald.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, siger, at det nye syriske styre fra første færd har udtrykt en forpligtelse til aftalen.

Israel har tidligere sagt, at det er sikkerhedsmæssige bekymringer, som er årsagen til landets militære handlinger i Syrien.

Bufferzonen er over 80 kilometer lang og knap 10 kilometer bred på sit bredeste punkt.

I sidste uge besøgte al-Sharaa, der er tidligere jihadist, den amerikanske præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus. Det var første gang, at en syrisk præsident var på officielt besøg i Washington D.C.

USA er Israels vigtigste allierede.

AFP

Chipgiganten Nvidia løfter både salg og indtjening i tredje kvartal.

I det igangværende fjerde kvartal venter selskabet, at omsætningen tager endnu et nøk op.

Det oplyser selskabet i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal. Regnskabet er blevet offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Selskabets indtjening i kvartalet lyder på 31,9 milliarder dollar, svarende til knap 207 milliarder kroner.

Det er 65 procent mere end i samme kvartal året før.

Omsætningen var 57 milliarder dollar, hvilket er Nvidias højeste omsætning nogensinde i et kvartal. Det er en stigning på 62 procent siden tredje kvartal sidste år.

Nvidia skriver, at selskabet forventer, at omsætningen i fjerde kvartal vil lande omkring 65 milliarder dollar. Det svarer til over 420 milliarder kroner.

Regnskabet har været ventet af investorer verden over for at se, om selskabet kan leve op til de tårnhøje forventninger, der er bygget op.

Nvidia er verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdi.

Selskabet fylder en betydelig andel af det amerikanske aktieindeks, og derfor kan skuffelser eller positive overraskelser skabe markante bevægelser i hele markedet.

Nvidia-aktien stiger i eftermarkedet i USA, umiddelbart efter at regnskabet er blevet offentliggjort. Ifølge MarketWire stiger aktien 3,8 procent.

Den seneste tid har der været bekymring for en såkaldt AI-boble. Det betyder, at investorer har spekuleret i, om de hundredvis af milliarder, som er investeret i selskaber inden for kunstig intelligens, kan være i overkanten.

Både amerikanske og europæiske aktieindeks tog markante dyk tirsdag, men i USA blev en smule af det tabte indhentet onsdag.

Også det danske C25-indeks steg onsdag efter at være faldet 2,4 procent tirsdag.

Nvidia leverer blandt andet avancerede computerchips til datacentre, der leverer computerkraft til kunstig intelligens.

Det er da også salget til datacentre, som med 51,2 milliarder dollar udgør størstedelen af Nvidias omsætning i tredje kvartal.

Omsætningen inden for datacentre er vokset 66 procent over et år og 25 procent fra andet til tredje kvartal.

Nvidias topchef, Jensen Huang, siger, at efterspørgslen på Nvidias computerchips vokser med høj fart.

– Vi er trådt ind i den positive spiral for kunstig intelligens, siger han i en pressemeddelelse.

– Kunstig intelligens kommer overalt og kommer til at gøre alt på en gang, lyder det videre.

Mindst 25 personer har mistet livet i fire israelske luftangreb i Gazastriben onsdag, meddeler sundhedsmyndigheder i det palæstinensiske område.

12 er dræbt i et område omkring Gaza By, mens 13 andre er omkommet i angreb i Khan Younis i den sydlige del af Gazastriben.

Det er ikke umiddelbart oplyst, om der er tale om civile eller militante ofre.

Kort forinden havde Israels hær meddelt, at den har rettet angreb mod Hamas forskellige steder i Gazastriben.

Det er sket, efter at den militante palæstinensiske gruppe angiveligt har skudt mod israelske soldater og derved brudt den våbenhvile, der trådte i kraft 10. oktober.

– Den handling udgør et brud på våbenhvileaftalen, meddeler Israels hær (IDF) ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Der er ikke meldinger om sårede hos IDF. Som svar begyndte IDF at rette angreb mod Hamas-terrormål over hele Gazastriben.

Hamas afviser at have skudt mod israelske soldater og kalder de israelske angreb onsdag for en “farlig optrapning”, der bringer våbenhvilen i fare.

– Vi betragter det som en farlig optrapning, som krigsforbryderen Netanyahu vil bruge til at genoptage folkedrabet mod vort folk, udtaler Hamas med henvisning til den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Det israelske militær har onsdag også foretaget en række luftangreb mod mål i det sydlige Libanon.

Disse angreb var rettet mod våbenlagre, der tilhører den libanesiske Hizbollah-milits, meddeler militæret ifølge avisen Times of Israel.

Tirsdag aften angreb Israel en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon, hvor der ifølge Israel skjulte sig en Hamas-celle.

Her blev 13 mennesker dræbt.

Tirsdagens angreb i Libanon var det hidtil værste, siden Israel og Hizbollah indgik en våbenhvile sidste år.

Lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig er død.

Det skriver B.T. på baggrund af en dødsannonce i Berlingske.

Preben Ahlefeldt-Laurvig blev 89 år.

Han var lensgreve på Tranekær Slot på Langeland, og blev den sidste af sin slags på øen.

I 1919 blev det nemlig besluttet, at titlen som lensgreve ville bortfalde to generationer efter de daværende lensgrever.

Preben Ahlefeldt-Laurvig var 12. generation på Tranekær Slot. Han overdrog det til sin søn Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Selv om Preben Ahlefeldt-Laurvig var 12. generation på Tranekær, var han hverken langelænder eller fynbo. Han blev født i København i 1936 og student fra kostskolen Herlufsholm i 1955.

Ifølge Billed-Bladet lærte han dronning Margrethe at kende allerede som syv-årig, og de to holdt venskabet ved lige.

Hans hustru, lensgrevinde Brita, er i øvrigt barndomsvenner med den norske kong Harald, skriver mediet.

Preben Ahlefeldt-Laurvig nåede også at være løjtnant af reserven i Livgarden, inden han i en alder af blot 28 år blev forvalter af det gamle gods på Langeland.

To år senere blev han medejer af stedet, og i 1985 kom han til at stå som eneejer af Tranekær.

Han efterlader sig sin hustru, Brita Ahlefeldt-Laurvig, to sønner, der begge har titel af greve, og børnebørn.

Liberal Alliances Emil Blücher fortsætter som borgmester i Solrød Kommune.

Det oplyser Liberal Alliance i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.

Partiet har indgået en konstitueringsaftale med De Konservative , Danmarksdemokraterne og lokallisterne HavdrupListen og Vores Solrød.

Til sammen har partierne 12 ud af 19 mandater i Solrød Byråd.

Liberal Alliance fordobler dermed sit borgmesterantal til to.

Tirsdag nat blev Mikkel Dam valgt som ny borgmester i Faxe Kommune.

Da Emil Blücher i 2021 overraskende blev borgmester i Solrød, var han Liberal Alliances første borgmester nogensinde.

Trods historier i valgkampen om, at udgifter til administration og ledelse i kommunen er steget, selv om Blüchers mærkesag var det modsatte, har borgmesteren haft et flot personligt valg.

Han fik 2938 personlige stemmer, hvilket var 21 procent af alle afgivne stemmer i kommunen. Det gjorde ham til kommunens største stemmesluger.

Liberal Alliance gik også 16,5 procentpoint frem og fik 31,4 procent af stemmerne.

En af Blüchers udfordrere til borgmesterposten var Venstres Klim Kliver, der i offentligheden især er kendt for at have arbejdet på Emilie Meng-sagen. Han er politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kliver fik næstflest personlige stemmer i kommunen med 1265.

Venstre endte dog med at gå 0,2 procentpoint tilbage til 19,4 procent og står uden for den nye konstitueringsaftale.

På landsplan er Liberal Alliance gået fra at have ni byrådsmedlemmer til 125 af slagsen.

I 2021 fik Liberal Alliance 1,4 procent af stemmerne på landsplan, hvor det denne gang blev til 5,5 procent af stemmerne.

Partiet er desuden gået fra nul til otte regionsrådsmedlemmer.

Italiens højesteret har onsdag godkendt, at en ukrainsk mand, der er mistænkt i sagen om sabotage mod Nord Stream-rørledningerne i 2022, kan udleveres til Tyskland.

Det meddeler hans forsvarsadvokat, Nicola Canestrini, i en pressemeddelelse.

Ukraineren ventes derfor at blive udleveret til tysk politi inden for de kommende dage, oplyser advokaten.

– Kampen for rettigheder og retsstatsprincipper er langt fra slut. Den vil nu fortsætte i Tyskland, skriver Canestrini.

– Uanset hvor stor skuffelsen er, er jeg fortsat overbevist om en frifindelse efter en fuld retssag i Tyskland.

Advokaten tilføjer, at forsvaret indtil videre ikke har haft fuld adgang til sagens akter, men at han forventer, at det tyske forsvarsteam vil få adgang.

Den ukrainske mand, der er sigtet for sabotagen, er af tysk politi blevet omtalt under navnet “Serhii K.”.

Han blev anholdt i august i nærheden af den italienske kystby Rimini på baggrund af en europæisk arrestordre.

Manden er tidligere officer i det ukrainske militær.

Ukraineren er mistænkt for at have koordineret sabotage mod de to rørledninger Nord Stream 1 og 2, som løber i Østersøen mellem Tyskland og Rusland.

Han og en gruppe andre personer placerede angiveligt sprængladninger på de to rørledninger i nærheden af Bornholm. Det er tidligere fremgået af en udtalelse fra anklagemyndigheden i Tyskland.

Den sigtede ukrainer nægter at have spillet en rolle i sabotagen, der fandt sted 26. september 2022.

Sagen er også blevet efterforsket af både de danske og svenske myndigheder. Disse efterforskninger blev stoppet i februar sidste år.

For nylig besluttede en domstol i Bologna, at “Serhii K.” kunne udleveres til retsforfølgelse i Tyskland.

Hans advokat indbragte sagen for den italienske højesteret, som altså nu er kommet med sin afgørelse.

En anden mand – kaldet “Volodymyr Z.” – blev anholdt i Polen i september.

Denne mand, som er dykker, var ligeledes eftersøgt af de tyske myndigheder i forbindelse med Nord Stream-sabotagen.

Men i oktober besluttede en polsk domstol, at han ikke skulle udleveres til Tyskland.

Hanne Pigonska fra Venstre er ny borgmester i Odsherred Kommune.

Det oplyser hun ifølge TV 2 og DR.

Venstrekvinden overtager fra Karina Vincentz fra Nyt Odsherred, som op til valget var landets eneste lokalliste-borgmester.

Hanne Pigonska fortæller til TV 2, at kun Dansk Folkeparti ikke har skrevet under på den nye konstituering, men hun håber, at partiet vil gøre det.

– Vi har fået lavet en konstituering nu. Den er på plads. Alle har underskrevet, undtagen Dansk Folkeparti, som har brug for at gå hjem og vende den. De har ikke mandat til at træffe beslutningen i dag, men de melder tilbage en af dagene.

– De har været med til at forhandle alle punkterne, så jeg tænker, at det bør kunne lade sig gøre. Ellers glæder vi andre os til et godt samarbejde, når det nye år starter, siger den nyvalgte borgmester.

Allerede onsdag eftermiddag fortalte Karina Vincentz til medierne, at pilen så ud til at pege på Hanne Pigonska.

– Der var ikke 13 mandater, der pegede på mig lige nu. Sådan er det jo, sagde den afgående borgmester til TV2 Øst.

I den seneste valgperiode har en sag om udrulningen af fjernvarme fyldt meget i den vestsjællandske kommune.

Fjernvarmeskandalen er den blevet døbt.

Om den har fået direkte effekt på valget, er ikke til at sige, men Nyt Odsherred er gået en smule tilbage og har mistet et mandat.

Også Socialdemokratiet er gået tilbage, og her er der tale om noget af en nedtur. Partiets mandater i Odsherred er blevet halveret til fem.

Også hos Venstre – det nye borgmesterparti – er nedgangen markant. Partiet har nu kun to mandater mod fire ved sidste valg.

Hanne Pigonska har da heller ikke været nogen stor stemmesluger.

316 personlige stemmer er gået til Pigonska, som er nummer otte på listen over de største personlige stemmetal i Odsherred.

Blandt andre Karina Vincentz fra Nyt Odsherred og spidskandidater fra De Radikale og SF har fået langt flere personlige stemmer.

Men det er altså Hanne Pigonska, som er lykkedes med at samle et flertal bag sig.

Aftalen om konstituering er ikke bindende. Det er først mellem 1. og 15. december, at politikerne i byrådet mødes for at stemme om borgmesterposten.

Den tidligere amerikanske finansminister Lawrence “Larry” Summers træder tilbage fra sin stilling i bestyrelsen hos OpenAI, der blandt andet er virksomheden bag chatbotten ChatGPT.

Summers træder tilbage, efter at e-mails mellem ham og den afdøde finansmand Jeffrey Epstein er blevet offentliggjort.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fra 1999 til 2001 var Summers finansminister i demokraten Bill Clintons regering. Under demokraten Barack Obama regeringstid var Larry Summers direktør for USA’s nationale økonomiske råd.

Summers sagde mandag, at han vil fratræde alle offentlige stillinger, som han bestrider. Foruden sin stilling i OpenAI er han professor på Harvard University.

– Jeg skammer mig dybt over mine handlinger og anerkender den smerte, jeg har forårsaget.

– Jeg tager det fulde ansvar for min fejlagtige beslutning om at fortsætte min kommunikation med Epstein, skriver han i en udtalelse, som CNBC og Reuters er i besiddelse af.

Indtil videre er der blevet peget på 24 kvindelige borgmestre efter kommunalvalget tirsdag.

Det er rekordmange kvinder i landets 98 borgmesterstole.

Rekorden blev slået, da Venstres Hanne Pigonska onsdag aften kunne meddele, at hun er ny borgmester i Odsherred Kommune.

Efter kommunalvalget i 2021 var der 21 kvindelige borgmestre ud af de i alt 98 borgmestre.

Men undervejs i valgperioden var tallet oppe på 23 borgmestre, da der var flere borgmesterskifter.

Det er langt fra sikkert, at det endelige tal for kvindelige borgmestre ender på 24.

For det første mangler en række kommuner fortsat at pege på en borgmester.

Og de aftaler, der allerede er indgået, er ikke juridisk bindende.

Det er først på det konstituerende møde, der skal afholdes mellem 1. og 15. december, at den kommende borgmester endegyldigt vælges.

Blandt de foreløbig 24 kvindelige borgmestre er der både nyvalgte og genvalgte.

Eksempelvis er SF’s Sisse Marie Welling ny overborgmester i København, mens Sofia Osmani (K) er blevet genvalgt for tredje gang i Lyngby-Taarbæk.

Det er ikke kun på borgmesterkontorerne, at mænd er i overtal.

På stemmesedlerne rundt om i landet var der også flere mænd end kvinder at stemme på. 6000 mænd stillede op til kommunalvalget, mens 3217 kvinder stillede op.

I 2021 blev 874 kvinder valgt ind i landets byråd. Det svarede til 35,9 procent af de valgte.

Embedsmænd fra USA og Rusland har udarbejdet et nyt forslag om at afslutte krigen i Ukraine.

Det indebærer, at Ukraine skal give afkald på resten af den østlige Donbas-region, herunder også områder, som i dag er under ukrainsk kontrol.

Det siger flere kilder med kendskab til sagen til Financial Times og Reuters.

Desuden skal Ukraine reducere landets væbnede styrker til det halve af, hvad de er i dag, skriver Financial Times.

Landet vil ifølge det russisk-amerikanske forslag fremover heller ikke modtage militærstøtte fra USA, skriver avisen. Dermed er Ukraine betydeligt mere sårbar over for russisk aggression i fremtiden.

USA har ifølge de to medier sendt et tydeligt signal til præsident Volodymyr Zelenskyj om, at han bør acceptere hovedpunkterne i forslaget.

Planen er ifølge Financial Times blevet præsenteret for den ukrainske regering af præsident Donald Trumps udsending Steve Witkoff.

Embedsmænd i den ukrainske hovedstad, Kyiv, siger ifølge avisen, at forslaget opfylder Ruslands ønsker, og at det i sin nuværende form ikke er spiseligt for Ukraine.

En højtstående kilde i Ukraine siger til Reuters, at ukrainerne ikke har spillet nogen rolle i at udforme forslaget.

Hverken Det Hvide Hus eller Kreml har reageret på henvendelser fra Financial Times for en kommentar.

Zelenskyj er onsdag på besøg i Tyrkiet, hvor han mødes med præsident Recep Tayyip Erdogan.

Erdogan har gentaget sin opfordring til, at Zelenskyj mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Tyrkiet og genoptager fredsforhandlingerne dér. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Natten til onsdag og onsdag morgen har Rusland angrebet Ukraine med mere end 470 droner og 48 missiler. Angrebet har kostet 25 mennesker livet og såret mindst 73 andre, heriblandt 16 børn, oplyser ukrainske myndigheder.

Torsdag skal den ukrainske leder efter planen mødes med amerikanske embedsmænd i Kyiv.

De Konservative har fået flest formandsposter i de nye sundhedsråd, der blandt andet får ansvar for de almenmedicinske tilbud.

Fire formandsposter – én i hver af de nye regioner – er gået til De Konservative.

Der bliver i alt 17 sundhedsråd. Næstflest formandsposter på landsplan – tre – har Venstre fået.

Sundhedsrådene skal bestå af både regionale og kommunale politikere. De regionale politikere har flertal.

Socialdemokratiet tager to formandsposter på landsplan. Det samme gør SF og Dansk Folkeparti.

De resterende fire sundhedsråd skal ledes af en formand fra henholdsvis Danmarksdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten og Liberal Alliance.

De 17 sundhedsråd skal knytte regioner og kommuner tættere sammen, så færre patienter tabes i sprækkerne mellem afdelinger på sygehuset, den praktiserende læge og kommunens tilbud.

Konkret er ambitionen for eksempel, at færre skal opleve at blive udskrevet fra sygehuset, uden at hjemmepleje og genoptræning er på plads.

De får kort sagt en nøglerolle, og formandsposterne er derfor attraktive, har vurderingen lydt fra Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

Samtidig får formændene ifølge en bekendtgørelse et årligt vederlag på 227.000.

– Det bliver et ekstremt spændende sted at sidde, hvis man vil noget politisk. Honoraret er en ting, men den indflydelse, der ligger i det, er også ret attraktiv, har Ulrik Kjær sagt.

Onsdag eftermiddag er det kun i Region Syddanmark, at der er blevet sat navne på nogen af formændene.

I Sundhedsråd Lillebælt bliver Joachim Hoffmann-Petersen (K) formand, mens SF-eren Annette Blynel bliver det i Sundhedsråd Fyn.

Socialdemokraten Mette With Hagensen, der havde håbet på at snuppe posten som regionsrådsformand fra Venstre, bliver i stedet formand for Sundhedsråd Sydvestjylland.

Det er ikke sikkert, at socialdemokraten Johannes Lundsfryd Jensen fortsætter som borgmester i Middelfart Kommune alligevel.

Ulla Sørensen meddeler nemlig onsdag, at hun skifter fra Socialdemokratiet til Venstre.

Det siger hun til TV 2. Samtidig vil Venstre forsøge at gøre Ulla Sørensen til borgmester i Middelfart Kommune. Det bekræfter Venstres spidskandidat i kommunen, Anders Møllegaard, som altså nu vil gøre den tidligere socialdemokrat til borgmester.

– Vi er blevet enige om, at vi bakker en anden op, og det er Ulla Sørensen, der er gået til Venstre, siger Anders Møllegaard til TV 2.

Ulla Sørensen mener ikke, at hun har snydt vælgerne med det pludselige partiskifte.

– Det kan jeg godt være bekendt. Vi går ind for det brede samarbejde, og det er det, jeg gør nu, siger hun til TV 2.

Johannes Lundsfryd Jensen oplyser til Ritzau, at han ingen kommentarer har til Ulla Sørensens partiskifte eller den nye situationen i kommunen.

Efter tirsdagens kommunalvalg havde S, Dansk Folkeparti og SF 13 ud af kommunens 25 mandater, da der blev indgået en konstitueringsaftale. Den skal der nu kigges på igen.

Situationen i Middelfart minder om et andet fynsk kommunalvalgdrama fra 2013.

Her så det ud til det, at socialdemokraten Erik Skov Christensen skulle fortsætte som borgmester i Nyborg, men kort efter valget skiftede Jan Reimer Christiansen parti fra Socialdemokratiet til Venstre, og i stedet blev Kenneth Muhs borgmester.

I dag er Ulla Sørensen 1. viceborgmester i Middelfart Kommune. Ved tirsdagens valg fik hun 252 personlige stemmer. Hun fik dermed den sidste og niende plads i Middelfart Byråd blandt kandidaterne fra Socialdemokratiet.

Til sammenligning fik Johannes Lundsfryd Jensen, som nu måske mister borgmesterposten, 1702 personlige stemmer.

Middelfart Kommune har haft socialdemokrater for bordenden, siden man i 1919 gik fra kongeudnævnte til valgte borgmestre. I løbet af 106 år har Middelfart Kommune kun haft fire borgmestre.

Nye undersøgelser har betydet, at en kvinde og hendes to børn på Vestsjælland alligevel får lov til at beholde deres danske statsborgerskab.

Onsdag har anklagemyndigheden bedt Retten i Næstved om at frifinde kvinden for en tidligere påstand om, at hun skulle frakendes dansk indfødsret. Den gjaldt også hendes to børn.

Retten har efterkommet ønsket, oplyser anklager Lotte Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hun forklarer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet er kommet med en ændret vurdering af sagen.

Fra kvindens advokat lyder der kritik.

– Der skulle aldrig have været rejst en sag, og den har trukket alt for længe ud. Mine klienter har været meget berørt følelsesmæssigt, så forløbet har haft store menneskelige omkostninger, siger advokat Karina Grimstad Svenningsen.

Oprindeligt hævdede ministeriet, at kvinden, der bor i Slagelse og er fra Marokko, havde udvist “svigagtige forhold”.

Hun havde ikke oplyst om, at hun havde overtrådt chokoladeafgiftsloven som erhvervsdrivende, og dermed havde hun og de to børn ifølge myndighederne uretmæssigt fået statsborgerskab og indfødsret.

Konsekvensen skulle være frakendelse af indfødsretten, lød det fra ministeriet og også anklagemyndigheden.

Men ny efterforskning satte altså sagen i et andet lys.

Manglende betalinger af afgift på slik og chokolade ville kun give en mindre bøde, viste det sig.

Forseelsen er så beskeden, at der ikke længere var grundlag for påstanden, oplyser anklageren.

– Det har været spild af alles tid, mener advokat Karina Grimstad Svenningsen.

– Sagen var ikke godt nok undersøgt fra starten, da Udlændinge- og Integrationsministeriet traf afgørelse.

– Oprindeligt mente anklagemyndigheden ikke, at den skulle føres, men ministeriet klagede til Statsadvokaten i København, som bestemte, at anklagemyndigheden skulle føre sagen alligevel, siger hun.

Sagen går adskillige år tilbage.

Det var i sommeren 2014, at kvinden erhvervede dansk statsborgerskab. Fra foråret samme år var der sket overtrædelse af loven, lød det i den såkaldte retsmødebegæring, som anklagemyndigheden i januar 2024 sendte til retten.