Seneste nyheder

USA havde i budgetåret 2026 et underskud på statsfinanserne på knap 2000 milliarder dollar – det største underskud i fem år.

Det viser tal fra det amerikanske finansministerium fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Budgetåret løber frem til udgangen af september. Underskuddet svarer til omkring 13.300 milliarder kroner.

Det er især rentebetalinger som følge af USA’s enorme gæld, der er med til at øge underskuddet.

USA’s statsgæld er nået et godt stykke over 40.000 milliarder dollar.

Også øgede forsvarsudgifter og udgifter til sociale ordninger som Social Security og Medicare driver udgifterne i vejret.

Samtidig har USA måttet betale store summer tilbage for ulovligt indkrævet told, efter at landets højesteret i februar underkendte store dele af den told, som Trump havde indført.

Maya MacGuineas, som er formand for tænketanken Committee for a Responsible Federal Budget, siger til New York Times, at underskuddet og gælden efterlader USA i en sårbar situation.

– Når den næste krise rammer, så vil vi næsten med sikkerhed være mere forgældede end nogensinde før på vej ind i en krise, hvilket vil begrænse vores evne til at respondere og forværre de skader, vi bliver ramt af, siger hun.

Ifølge mediet CNBC er budgetåret 2026 det 25. år i træk med underskud på de amerikanske statsfinanser.

Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, har til CNBC sagt, at økonomisk vækst er afgørende for at, USA kan komme ud af de store mængder gæld.

– Vores besked til allierede og handelspartnere er, at global vækst er den måde, hvorpå vi skal tage os af dette gældsbjerg, sagde han i august.

Der er cirka to uger til det amerikanske midtvejsvalg, hvor både Republikanerne og Demokraterne er kommet med udgiftstunge forslag.

Blandt andet har Trump lovet at udbetale godt 32.000 kroner til alle voksne amerikanere, hvis Republikanerne vinder begge kamre i Kongressen ved midtvejsvalget.

RITZAU

Randers FC spillede 10 mod 11 i 70 minutter, men alligevel lykkedes det at undgå et nederlag i udekampen mod AC Horsens i Superligaen.

Det sluttede 0-0 efter en kamp, hvor det decimerede gæstehold endda misbrugte et straffespark undervejs.

For Horsens var det tredje uafgjorte kamp på stribe. Oprykkerne ligger midt i tabellen med 13 point efter 11 kampe, mens Randers har to point færre.

Gæsterne kom ind til kampen med tre superliganederlag på stribe som tung ballast. Og en udvisning midtvejs i første halvleg gav holdet endnu et slag i ansigtet.

Midtbanespilleren Laurits Pedersen mistimede sin tackling mod Adrian Justinussen og ramte færingen på skinnebenet. Efter at have set episoden igennem på video hev dommer Morten Krogh det røde kort op af lommen.

Med en mand mindre på banen overlod Randers bolden til hjemmeholdet, der dog havde svært ved at bruge den til noget konstruktivt.

Horsens spillede for langsomt og gav Randers-defensiven let spil. Horsens-træner Niki Zimling tog konsekvensen og skiftede to mand ud i pausen.

Det hjalp ikke det store i første omgang, for det var Randers, der kom bedst i gang med anden halvleg.

Efter fem minutter blev Axel Henriksson nedlagt i feltet. Randers fik straffe, men Matej Delac i Horsens-målet parerede Mohamed Sankohs forsøg fra 11-meterpletten.

Ser man bort fra, at Horsens havde bolden dobbelt så meget som Randers, var det svært at se, at hjemmeholdet var i overtal.

Der manglede fantasi og tempo, og der var forbløffende få farlige situationer foran Randers’ mål.

Horsens’ Jakob Bonde headede bolden lige i favnen på målmand Paul Izzo, da han fik en hovedstødschance med knap et kvarter igen.

Dødbolde lignede den bedste mulighed for en sen afgørelse. Victor Palsson fik hovedet på en hjørnesparksbold i slutminutterne, men den islandske landsholdsspiller headede et godt stykke forbi den den fjerneste målstolpe.

RITZAU

USA’s præsident, Donald Trump, afviser at have været årsag til begrænsninger i Starshield-systemet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraine bruger satellitsystemet til kommunikation og droneoperationer på slagmarken. Onsdag lød det fra Ukraine, at der var begrænsninger i tjenesten. Men Trump afviser at stå bag.

– Det var ikke mig. Og jeg tror ikke, at der var Elon (Musk, red.), siger Trump.

Finansmanden Elon Musk er topchef og bestyrelsesformand for SpaceX, som driver Starshield.

USA’s præsident, Donald Trump, har fyret pressetalsperson Katie Zacharia, skriver New York Times og henviser til tre personer med kendskab til beslutning.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, beder nu sin helt nye pressetalskvinde i Det Hvide Hus om at genoverveje sit job. Rollen passer muligvis ikke til hende, lyder det fra præsidenten. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Opfordringen kommer, efter at den 41-årige talskvinde, Katie Zacharia, tidligere på ugen kom i modvind. Hun har nemlig flere gange kaldt sig selv for advokat. Men hun har siden måttet erkende, at hun aldrig har bestået den eksamen, der giver lov til at arbejde som advokat i USA. Ifølge Reuters er hun uddannet jurist, men det giver altså ikke i sig selv ret til at praktisere.

Anders Antonsen er kommet et skridt nærmere på at vinde Danmarks største badmintonturnering for tredje gang.

Den femteseedede aarhusianer vandt en seværdig kvartfinale i Denmark Open over Alwi Farhan fra Indonesien efter to underholdende sæt med cifrene 21-17, 21-16.

Den 21-årige indoneser er tidligere ungdomsverdensmester og på vej mod verdenstoppen hos de voksne.

Hans bevægelighed og kraftfulde smash kan være en stor udfordring, men Antonsen har ramt topformen i den prestigefyldte turnering i Odense.

Publikumsfavoritten fik flere gange jublen til at rulle gennem arenaen i et forrygende første sæt, hvor de to spillere jagtede hinanden rundt i alle banens hjørner og skiftedes til at sammensætte pointserier.

Den unge indoneser så ud til at have fundet en opskrift, da han vandt fire bolde i træk og reducerede til 13-14. Men Antonsen samlede sig, vandt de næste seks dueller og tilspillede sig syv sætbolde ved 20-13.

Antonsen rystede en smule på hænderne og måtte se Farhan reducere til 17-20, inden han afgjorde sættet efter endnu en maratonduel.

Danskeren fortsatte takterne fra anden sæts begyndelse og bragte sig hurtigt foran 7-2.

Men Farhan var ikke slået, og når Antonsen ikke fik nok længde på sine slag, blev han straffet med endnu et nærmest lodret smash. Indoneseren udlignede til 9-9, inden Antonsen fik brudt hans rytme.

Ved 15-12 til danskeren fik Farhan en fjer i øjet og måtte have lægebehandling. Men den lille pause generede ikke Antonsen, der styrede målrettet mod semifinalen.

Han udnyttede sin matchbold, da Farhan sendte bolden ud af banen.

I lørdagens semifinale venter fransk modstand. Her står Antonsen over for andenseedede Christo Popov.

Den anden danske herresingle kan holde fri i weekenden.

Rasmus Gemke kom ellers stærkt fra start mod Victor Lai fra Canada, men måtte se sig nedkæmpet i tre sæt.

Canadieren vandt med 19-21, 21-16, 21-14 og møder franskmanden Alex Lanier i semifinalen.

RITZAU

USA’s præsident, Donald Trump, har fredag fyret Det Hvide Hus’ talsperson, Katie Zacharia, efter under en uge på posten.

Det skriver New York Times og henviser til tre personer med kendskab til beslutningen.

Meldingen er ikke officielt bekræftet. Hverken Det Hvide Hus eller Zacharia er vendt tilbage på det amerikanske medies henvendelser.

Kort inden New York Times-historien sagde Trump selv, at han havde sagt til Zacharia, at hun bør genoverveje sin rolle.

Han tilføjede, at rollen muligvis ikke passer til hende.

– Jeg sagde til hende: “Helt ærligt, hvis jeg var dig, så ville jeg genoverveje det”, sagde Trump om situationen.

Zacharia kom tidligere på ugen i søgelyset, da der var ubesvarede spørgsmål om hendes uddannelsesmæssige baggrund.

Den 41-årige talskvinde havde flere gange omtalt sig selv som advokat.

Men hun har siden erkendt, at hun ikke bestod den eksamen, som i USA giver licens til at praktisere som advokat.

Trump langer i fredagens udtalelser ud efter nyhedsdækningen, som han kalder “modbydelig”.

Han kalder pressen “uretfærdig” og siger, at Zacharia, der tirsdag holdt sin første pressebriefing, har “lidt” i løbet af de seneste dage.

– Måske er det ikke noget for hende, siger den amerikanske præsident.

Trump, der skal til vælgermøde i delstaten Georgia forud for midtvejsvalget, siger, at han vil tale med Zacharia om sagen, når han kommer tilbage.

Zacharia blev uddannet jurist fra Pepperdine University i 2011, har universitetet oplyst ifølge Reuters.

En sådan uddannelse giver dog ikke i sig selv ret til at praktisere som advokat i USA. Der kræves først en eksamen, som skal tages i den delstat, hvor man ønsker at praktisere som advokat.

Zacharias forgænger på posten var Karoline Leavitt, der var talsperson fra januar 2025 til august 2026.

Zacharia har sagt, at hun fik tilbudt posten som talsperson fredag efter først at være blevet ringet op af Trump om muligheden onsdag.

Den amerikanske finansmand Anthony Scaramucci fik i 2017 blot ti dage på posten som kommunikationschef i Det Hvide Hus i Trumps første embedsperiode.

RITZAU

EU-Kommissionen skal nu afklare, hvordan Europa kan hjælpe med at lukke et gigantisk hul i Ukraines budget for 2027.

Det siger EU’s præsident, António Costa, på det afsluttende pressemøde efter EU-topmødet i Bruxelles.

– Vi beder EU-Kommissionen komme med forslag til at afhjælpe Ukraines ekstra finansielle behov i 2027.

– Det har aldrig været mere relevant at støtte Ukraine. Rusland intensiverer hybridangrebene i Europa. Det vil ikke gå ubesvaret, siger António Costa.

Ukraine vurderer selv, at landet i 2027 står over for et samlet finansielt og militært underskud på mindst 70 milliarder euro. Det svarer til omkring 520 milliarder kroner alene næste år.

Efter svære forhandlinger blev 24 af de 27 EU-lande – herunder Danmark – sidste år enige om at låne 90 milliarder euro til Ukraine for 2026 og 2027.

Beløbet skulle dække to tredjedele af Ukraines finansieringsbehov i de to år. Den sidste tredjedel skulle efter planen komme fra internationale partnere som G7 og Den Internationale Valutafond, IMF.

Men det halter med at få tegnebogen op af lommen for Ukraines venner uden for EU.

Og allerede nu har Ukraine akut behov for ekstra støtte fra EU, fastslog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved ankomsten til EU-topmødet.

– Krigen vil koste 155 milliarder euro næste år. Og vi har brug for mindst 70 milliarder euro mere fra jer til forsvar, til våben og til vores modstandsdygtighed, sagde Zelenskyj til EU’s stats- og regeringschefer.

Ukraines økonomiske problemer kommer på et tidspunkt, hvor modstanden mod at fortsætte krigen ser ud til at vokse i flere EU-lande syd for Danmark.

I Tyskland går AfD frem, mens Marine Le Pen i øjeblikket er favorit til at blive Frankrigs næste præsident. Både AfD og Le Pen lægger op til at skære hårdt i støtten til Ukraine.

Samtidig kæmper EU-lande som Frankrig og Belgien med store nationale budgetunderskud og stigende gæld, der gør det svært at hjælpe Ukraine.

Mette Frederiksen pegede på de indefrosne russiske midler som et “oplagt sted at kigge hen”.

– Det tjener et dobbelt formål. Det vil både finansiere forsvaret for Europa, men det vil også betyde, at Rusland, der forårsager så mange ødelæggelser, selv kommer til at betale, sagde hun.

En løsning, som Zelenskyj også støtter:

– Rusland skal ikke have mulighed for at få indflydelse på de indefrosne midler på et senere tidspunkt.

– Det er et af Ruslands mål at få de indefrosne aktiver tilbage. De bør gå til Ukraine, sagde Zelenskyj.

Belgien siger dog blankt nej, fordi hovedparten af midlerne er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgien frygter, at idéen vil udløse et enormt sagsanlæg fra Rusland.

Et nyt milliardlån i euro til Ukraine kan derfor endnu engang vise sig at være den eneste vej ud for de EU-lande, der vil fortsætte støtten.

RITZAU

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Sagen om en 19-årig mands overfald på unge kvinder i Aarhus-området kan være utryk for et generelt problem i psykiatrien.

Sådan lyder bekymringen fra flere sider, skriver TV2 Østjylland.

Torsdag kom det via Aarhus Stiftstidende frem, at manden, der nu er sigtet for flere voldtægtsforsøg ved Riis Skov, blot måneder før overfaldene var blevet idømt en psykiatrisk behandlingsdom uden længstetid.

– Jeg er ærligt talt lidt rystet over at høre om den her sag, siger generalsekretær Jane Alrø Sørensen fra Bedre Psykiatri til TV2 Østjylland.

Den 19-årige mand modtog i februar 2026 en behandlingsdom for flere overfald begået mod kvinder i 2025.

Det er uklart, hvordan forløbet med den 19-årige efterfølgende har været.

I henholdsvis juli og september 2026 blev to kvinder overfaldet ved Riis Skov.

Onsdag blev den 19-årige anholdt og sigtet for overfaldene, efter der, ifølge politiet, var fundet et DNA-match.

Hvis den 19-årige er skyldig i anklagerne, er Jane Alrø Sørensen overbevist om, at det er udtryk for et svigt i retspsykiatrien.

Sind – Landsforeningen for Psykisk Sundhed mener, at sagen, kan være et eksempel på, at systemet generelt svigter.

Og svigt kan have konsekvenser, forklarer forperson Mia Kristina Hansen.

– Det går jo ud over den person, som er syg og har brug for hjælp. Det går ud over de pårørende. Og det går ud over de mennesker, som eventuelt kommer til skade eller bliver på anden måde involveret i, at denne her person kommer til at være til fare for sig selv og andre, siger hun til TV2 Østjylland.

Hvis en person er utilregnelig på grund af sindssygdom i gerningsøjeblikket, er der flere typer psykiatriske foranstaltninger.

Ved en behandlingsdom uden længstetid foregår det sådan, at den dømte bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.

En overlæge kan udskrive vedkommende, når denne er stabil. Og herefter skal den dømte typisk følge en ambulant behandlingsplan, som overvåges af eksempelvis psykiatrien. Gør personen ikke det, eller viser personen tegn på forværring af tilstanden, kan vedkommende indlægges igen.

Det oplyser Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet til TV2 Østjylland.

Hvis den 19-årige er skyldig, vækker den konkrete sag fra Aarhus bekymring hos Bedre Psykiatri.

– Hvis man allerede fem måneder efter er tilbage og begår ny kriminalitet, så har man enten ikke haft tilstrækkelig effekt af den behandling, eller man har ikke fået tilstrækkelig behandling. Og det er sådan set to sider af samme sag, siger generalsekretær Jane Alrø Sørensen.

Retspsykiatrien i Aarhus hører under Region Midtjylland.

Regionsrådsformand, Anders G. Christensen (V), understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Men han fortæller, at det er faglige vurderinger, der ligger til grund for, at en dømt person i retspsykiatrien kan blive udskrevet.

– Og det er faglige, svære vurderinger. Men jeg forstår til fulde, hvis der er nogen, der kan undre sig over, at man kan have en behandlingsdom, og så kan blive udskrevet. Det forstår jeg godt, og jeg forstår udmærket den utryghed, det kan give, siger han til TV2 Østjylland.

Både Sind og Bedre Psykiatri peger også på samarbejdet mellem regioner og kommuner som et sted, hvor der også er plads til forbedring.

Det anerkender regionsrådsformand Anders G. Christensen.

– Det er der jo altid (plads til forbedring red.), fordi ellers opstår sådan nogle sager her jo ikke, siger han.

TV2 Østjylland har også spurgt Kommunernes Landsforening (KL) om, hvordan den ser på samarbejdet mellem regioner og kommuner.

KL har endnu ikke besvaret henvendelsen.

Den 19-årige nægter sig skyldig i de nye sigtelser om blandt andet voldtægtsforsøg ved Riis Skov.

Han blev torsdag varetægtsfængslet i fire ure i surrogat.

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/systemet-er-overbelastet-44319

Redaktionel kontakt:

Michael Lauritsen

tlf.: +4530101105

e-mail: mila@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Det blev hverken til guld, sølv eller bronze til det danske cyberlandshold, der i løbet af ugen har deltaget i europamesterskabet i cybersikkerhed.

Danmark fik en syvendeplads, oplyser cyberlandsholdets pressetjeneste til Ritzau.

Det blev naboerne Sverige, der løb med førstepladsen og guldet, mens Finland indkasserede en andenplads og Østrig en tredjeplads.

Ved sidste års EM fik Danmark en andenplads, og ambitionerne var store, da landsholdet tog til den vesttyske by Bochum i starten af ugen for at deltage i EM.

Sådan lød det fra landstræner Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet.

Efter Danmarks syvendeplads fredag understreger han først og fremmest, at han synes, det er flot, at et land som Danmark ligger med i den bedste femtedel til konkurrencen endnu en gang.

– Holdet er fantastisk seje og fantastisk dygtige. De har virkelig kæmpet hårdt hele vejen igennem. Det er også derfor, det går så godt, som det gør, siger han.

Det danske cyberlandshold har dog spillet efter førstepladsen, lyder det videre.

– Når man spiller efter guldet, så tager man også nogle chancer og satser på at løse noget af det allersværeste. Kommer man ikke i mål med det, så har man brugt meget tid på noget, der så ikke lykkedes, og det tror jeg, er en del af det, der er sket for holdet, siger han.

Europamesterskabet er for unge hackere mellem 14 og 25 år.

Mere end 400 unge fra 42 lande har deltaget ved dette års mesterskab i vesttyske Bochum.

7 af de 42 lande var lande uden for Europa, der deltog som såkaldte gæstelande.

Jens Myrup Pedersen siger, at der i år har været mange andre små lande, der har gjort det rigtig godt og været dygtige til at rekruttere gode hold og træne.

– Det er en hel del små lande, der begynder at melde sig i feltet, og det synes jeg egentlig er positivt, siger han.

For udover at EM i cybersikkerhed er en konkurrence, så har det også et større formål. Den bidrager til at vise, at cybersikkerhed er spændende.

– Det er med til at løfte cyberkompetencerne i både Danmark og Europa, og det har vi rigtig meget brug for i øjeblikket, siger han.

Selve turneringen i Tyskland blev udkæmpet over to dage. Her har holdene blandt andet skullet finde information på sårbare hjemmesider og forsvare egen server, mens de selv angreb de andres servere.

En førsteplads eller podieplads blev det ikke til i år. Men Jens Myrup Pedersen ser frem til, når det sker igen.

– Vi glæder os da til at komme på podiet igen, siger han.

Om det bliver næste år, må tiden vise. Der kommer konkurrencen dog til at foregå på mere hjemlige kanter.

Det er nemlig Aarhus, der er værtsby for europamesterskabet i 2027.

Danmark hackede sig til førstepladsen ved europamesterskabet i 2022.

Det danske landshold blev oprettet af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tilbage i 2017 for at udvikle it-talenter til at håndtere den stigende cybertrussel i Danmark.

RITZAU

Maskerede bosættere har fredag angrebet palæstinensere og sat ild til biler og oliventræer flere steder på Vestbredden.

Også en udenlandsk journalist er kommet til skade.

Det skriver en række internationale medier, heriblandt BBC og nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Et hold fra BBC så et af flere angreb på landbrugsområder nær Abu Falah nord for Ramallah på Vestbredden.

12 palæstinensere er blevet såret i angrebene, siger en lokal embedsmand ifølge det britiske medie. Angrebene har ramt flere byer under den årlige olivenhøst, skriver AP.

Den amerikanske fotojournalist Heidi Levine, som arbejder for Washington Post, blev såret og bragt til hospitalet i Ramallah.

Fra sin hospitalsseng fortæller hun ifølge nyhedsbureauet AFP, at “over 50” maskerede bosættere med kæppe pludselig angreb hende, mens hun var på arbejde og dækkede hændelserne.

– Pludselig angreb de mig, og heldigvis havde jeg min hjelm og skudsikre vest på. Jeg sørgede for at holde ansigtet mod jorden for at beskytte det, siger hun.

– De blev bare ved med at sparke mig og sparke mig, fortsætter hun.

Hun siger, at der stod “Presse” på hendes skudsikre vest.

Vidner har over for Reuters beskrevet episoden i Abu Falah.

Omkring 80 bosættere – nogle med gasflasker – bevægede sig ned fra en bakke mod olivenlunden, hvor lokale fra Abu Falah var samlet for at høste oliven.

Bosætterne tog opstilling foran rækkerne af oliventræer. Nogle brugte slynger til at kaste sten mod palæstinenserne, som kastede sten den anden vej.

– Bosætterne vil angribe os og tvinge os fra vores hjem, siger 42-årige Moutaz Abdelhadi – en bonde, der overværede angrebet – til Reuters.

Israels militær siger til BBC, at det blev sendt ud til episoden efter meldinger om “voldelige sammenstød”. Det beskriver vold mod civile som “uacceptabelt”. Militæret siger, at det vil undersøge hændelsen til bunds.

Der har været meldt om en stigning i bosættervold og mindst 170 angreb siden 27. september, hvor olivenhøsten begyndte. Det meddeler gruppen Yesh Din, som monitorerer bosættervold, ifølge Reuters.

Vestbredden var tidligere annekteret af Jordan, men i 1967 erobrede Israel Østjerusalem, Vestbredden og flere andre områder i Seksdageskrigen.

De fleste lande betragter Israels bosættelser på Vestbredden som værende i strid med folkeretten. I 2024 sagde Den Internationale Domstol (ICJ) i en rådgivende udtalelse, at israelske bosættelser på Vestbredden er ulovlige.

RITZAU

Ritzaus planer for nyheder fredag og lørdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Cykelholdet NSN fortsætter oprustningen forud for næste sæson.

Seneste markante tilgang er den dobbelte etapevinder fra sommerens Tour de France Richard Carapaz, der ankommer på en treårig aftale.

Den 33-årige ecuadorianer havde ellers kontrakt med sit hidtidige hold, EF, frem til udgangen af 2028, men skifter til det schweiziske hold før tid.

– At hente Richard Carapaz er en markant begivenhed for vores hold og en vigtig milepæl i udviklingen af vores sportslige projekt, siger NSN’s general manager, Kjell Carlström, til holdets hjemmeside.

Richard Carapaz sluttede senest på en samlet fjerdeplads i Vuelta a España og brillerede tidligere på sommeren i Tour de France.

Han vandt to af løbets største bjergetaper og sluttede også som vinder af kampen om den prikkede bjergtrøje.

Tidligere i karrieren har han vundet Giro d’Italia og blev olympisk mester i landevejsløb i Tokyo i 2021.

– Jeg er en rytter, der har opnået store resultater gennem hele min karriere – herunder mange i grand tours – og det passer rigtig godt sammen med det, NSN ledte efter.

– Holdet har store ambitioner om at vokse, og i mine samtaler med den sportslige ledelse stod det klart, at vi deler det samme ønske om hele tiden at blive bedre og opnå store ting sammen, siger Carapaz til holdets hjemmeside.

På sit nye hold bliver Caparaz igen holdkammerat med danske Kasper Asgreen, der også tager turen fra EF til NSN.

Også Santiago Buitrago og Lennert van Eetvelt skifter til det ambitiøse mandskab.

RITZAU

RITZAU

FEMDGN

Fredag den 16. oktober 2026 Udsendt kl. 17.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: Regn på vej, fra søndag giver dog et højtryk mere stabilt vejr

Lørdag aften og natten til søndag:
I de sydlige egne mest skyet med lidt regn af og til, ellers tørt og mest klart vejr. Temp. ned mellem 3 og 10 grader, koldest i Nordjylland. Let til jævn vind fra nordøst, ved kysterne op til frisk eller hård vind, og på Bornholm op til kuling.

Søndag:
I de sydlige egne mest skyet og måske lidt regn hist og her, ellers tørt og nogen eller en del sol. Temp. op mellem 9 og 12 grader, og let til jævn vind fra nordøst, på Bornholm og ved kysterne i den sydøstlige del af landet op til frisk eller hård vind.

Om natten tørt og i den sydlige del stedvis skyet, ellers klart vejr. Temp. ned mellen 3 og 10 grader, koldest i Nord- og Midtjylland. Svag til jævn vind fra øst og nordøst, på Bornholm op til frisk vind, der aftager noget ud på natten.

Mandag: Tørt og nogen eller en del sol, i perioder dog stedvis mere skyet. Temp. op omkring 11 grader, og let til jævn vind fra omkring øst, ved kysterne stedvis op til frisk eller hård vind. Om natten tørt og mest klart vejr. Temp. ned mellem 4 og 10 grader, koldest i Nordjylland. Let til jævn vind fra omkring øst, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

Tirsdag:
Tørt og lidt eller en nogen sol. Om natten tørt og efterhånden mere skyet. Dagtemp. op omkring 11 grader, om natten ned mellem 6 og 11 grader. Vinden tiltager og bliver let til frisk, stedvis op til hård, fra øst og sydøst.

Onsdag:
Tørt og mest skyet, men i løbet af natten regn vestfra. Dagtemp. op omkring 12 grader, om natten ned omkring 10 grader. Vinden bliver let til frisk fra sydøst, stedvis op til hård.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV MIDTVEST. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

112-årige Kirsten Schwalbe fra Struer var i sin ungdom skrevet ind i det danske nazistparti, DNSAP.

Det bekræfter hun over for TV MIDTVEST.

– Ja, jeg var skrevet ind. Min mand spurgte mig om det, og jeg sagde, at jeg var ligeglad. Jeg var ikke spor interesseret i politik, så jeg gjorde bare, som han syntes, jeg skulle gøre, siger Kirsten Schwalbe.

Nyheden kommer to dage efter, at Kirsten Schwalbe blev kåret som den ældste dansker nogensinde med 112 år og 218 dage.

Efter at andre medier har valgt at omtale Kirsten Schwalbes fortid, har vi givet hende mulighed for at fortælle sin version og fået historikere til at efterprøve den.

Indmeldelsen i det danske nazistparti skete i 1941, da Kirsten Schwalbe var 27 år gammel.

I 1940’erne arbejdede hendes daværende mand, Laurits Schwalbe, som ravsliber og rejste derfor rundt i landet.

Kirsten Schwalbe fortæller, at han i den forbindelse blev tilbudt et økonomisk beløb for at medbringe nogle breve. Det krævede dog, at han meldte sig ind i det danske nazistparti.

Ifølge Kirsten Schwalbe takkede han ja til tilbuddet, og nogle måneder senere meldte hun sig også selv ind i partiet på opfordring af sin mand.

– Jeg tænkte ikke særligt meget over det, udover at vi så kunne købe det lille hus, vi havde set på. Jeg skrev bare under, og så var det det.

Kirsten Schwalbe fortæller, at hun i dag har det dårligt med, at hun var medlem af partiet.

– Men det er jo ikke noget at gøre ved det. Det er det, jeg har fortrudt mest – at jeg ikke satte mig ind i, hvad det var. Jeg vidste ikke, at det ville betyde noget i det lange løb.

Sympatiserede du med nazisterne?

– Overhovedet ikke. Jeg vidste knap nok, hvad det var, for jeg har aldrig interesseret mig for politik. Jeg synes, det er uretfærdigt, at jeg skal bøde for det nu efter 70 år. Dengang satte konerne sig ikke ind i sådan noget – det lod de mændene om. Derfor synes jeg, det er urimeligt, at det er mig, det skal gå ud over.

Troels Solgaard Andersen har en ph.d. i historie fra Aarhus Universitet og har blandt andet arbejdet indgående med besættelsestiden under Anden Verdenskrig.

Han fortæller, at det typisk var manden, der stod for det politiske arbejde i hjemmet i tiden under Anden Verdenskrig – også når det handlede om indmeldelser i politiske partier.

Dog var det heller ikke unormalt, at kvinderne var politisk aktive, fortæller han.

– Det tyder jo på, at det her var på mandens initiativ. Han kunne måske få en karriere ved det eller komme tættere på magten. Han kunne måske få adgang til møder eller planlægning, hvis han havde ambitioner om noget politisk, siger Troels Solgaard Andersen.

Kirsten Schwalbe meldte sig ind i DSNAP nogle måneder efter sin mand, og det var ofte sådan, det foregik under besættelsen. I bogen ”I hagekorsets skygge : de danske nazister i Aalborg 1931-45”, der undersøgte danske nazister og deres motivation for at melde sig ind, skriver historiker Martin Larsen:

– Kvinderne var ”påhæng” til de nazistiske mænd, der trak kvinderne ind i det nationalsocialistiske miljø. Ved at undersøge Bovrupkartoteket kan man konstatere, at de nazistiske kvinder i mange tilfælde var gift med mænd, som også var medlemmer af DNSAP.

Historiker Troels Solgaard Andersen fortæller også, at mange danskere på daværende tidspunkt ikke nødvendigvis havde et indgående kendskab til de grusomheder, som nazisterne begik under Anden Verdenskrig.

– Så der kan sagtens have været en stor uvidenhed om, hvad nazismen var for noget. Men hvis man er meget uvidende om noget, hvorfor så melde sig ind?

Historikeren understreger dog, at den nazistiske ideologi var kendt under krigen, selvom det fulde omfang af nazisternes krigsforbrydelser ikke nødvendigvis var nået ud i det danske samfund.

I dag gælder der i øvrigt nogle særlige regler for de personer, der fremgår på det såkaldte Bovrupkartotek – en liste over danskere, der var medlem af det danske nazistparti, DSNAP.

Allerede i 1946 blev der nedlagt fogedforbud mod salg og biblioteksudlån af Bovrupkartoteket, og den digitale database er i dag indrettet til kun at offentliggøre oplysninger om personer, der har været døde i mindst ti år – netop for at beskytte nulevende mennesker mod oplysninger, som kan få alvorlige konsekvenser for deres personlige anseelse.

Kirsten Schwalbe fortryder, at hun tilbage i 1940’erne ikke satte sig ind i, hvad hun havde skrevet under på dengang.

Hun tager klart og tydeligt afstand fra de grusomheder, der fandt sted under krigen, og generelt synes hun, det er forfærdeligt, at der overhovedet findes krig i den verden, vi lever i.

– Jeg kan ikke fordrage krig, og jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke holder op med det. Men der har været krig alle dage, og det vil der nok blive ved med at være. Nu slås Rusland og Ukraine.

Men nogen vil nok tænke nu, at du holdt med tyskerne?

– Ja, men det gjorde jeg ikke, for jeg holdt ikke med nogen som sådan. Hvis alle var enige om, at der ikke var krig, kunne vi få fred på jorden, og dét ville jeg arbejde for, hvis det var, afslutter Kirsten Schwalbe.

https://www.tvmidtvest.dk/struer/kirsten-schwalbe-var-medlem-af-nazistparti-dengang-satte-konerne-sig-ikke-ind-i-sadan-noget-f19d9

Redaktionel kontakt:

Sebastian Andreasen Rasch

tlf.: +4596121212

e-mail: sean@tvmidtvest.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV MIDTVEST ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Fredag den 16. oktober 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til lørdag aften, udsendt klokken 16.30.

Østersøen omkring Bornholm:
Syd 6 til 11 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag i den vestlige del kuling fra nordøst 10 til 15 m/s. Og i den østlige del kuling fra nordøst 14 til 19 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
I den østlige del syd 3 til 8 m/s. Og i den vestlige del nord 5 til 10 m/s. God sigt. I nat, i morgen formiddag og i morgen eftermiddag nord 8 til 13 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nord 6 til 11 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag nord 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra nord 9 til 14 m/s. God sigt. Sundet: Syd 4 til 9 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag nord 6 til 11 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag nordøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Kattegat:
Nord 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra nord 9 til 14 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt. I nat nord 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra nord 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag nordøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Nordvest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat, i morgen formiddag og i morgen eftermiddag kuling fra nord 10 til 15 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 4 m. Dønning: 3 m.

Tyskebugt:
Kuling fra nord 11 til 16 m/s. Og i den nordøstlige del nord 6 til 11 m/s. God sigt. I nat, i morgen formiddag og i morgen eftermiddag kuling fra nord 12 til 17 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3,5 m. Dønning: 2,5 m.

Danmarks længstlevende person nogensinde, 112-årige Kirsten Schwalbe, var under Besættelsen medlem af det danske nazistparti. Det bekræfter den 112-årige vestjyde selv over for Kristeligt Dagblad. Hendes navn fremgår nemlig af det såkaldte Bovrup-kartotek, som er en liste over partiets medlemmer. Historiker ved Københavns Universitet Charlie Krautwald fortæller dog, at listen kun viser, at man har meldt sig ind. Den siger altså ikke noget om, hvorvidt man var aktiv i partiet. Kirsten Schwalbe slog i onsdags rekorden som den længstlevende dansker. Hun ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, skriver mediet.

Den længstlevende dansker i historien, Kirsten Schwalbe, var under Besættelsen medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP.

Det samme var hendes tidligere mand, bekræfter den 112-årige vestjyde over for Kristeligt Dagblad.

Til TV Midtvest fortæller hun, at hun alene meldte sig ind i partiet, fordi hun blev opfordret til det af sin mand. Hun afviser, at hun “holdt med tyskerne”.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun sympatiserede med nazisterne, svarer hun:

– Overhovedet ikke. Jeg vidste knap nok, hvad det var, for jeg har aldrig interesseret mig for politik.

Hun tilføjer, at hun synes, at det er uretfærdigt, at hun skal “bøde for det” efter 70 år, for “dengang satte konerne sig ikke ind i sådan noget”.

Kirsten Schwalbe meldte sig ind i partiet i august 1941. Det fremgår ifølge Kristeligt Dagblad af Bovrup-kartoteket, som er en fortegnelse over medlemmer af DNSAP.

Partiet blev stiftet i 1930 med stærk inspiration fra det tyske nazistparti, NSDAP, som var ledet af Adolf Hitler under Anden Verdenskrig.

Uafhængigt af hinanden har to historikere bekræftet over for Kristeligt Dagblad, at Kirsten Schwalbes navn optræder i Bovrup-kartoteket.

Hendes efternavn er stavet “Schalbe”, men øvrige oplysninger som fødselsdato og adresse stemmer overens med virkeligheden, skriver mediet.

Charlie Krautwald, historiker ved Københavns Universitet, fortæller, at kartoteket alene angiver, hvorvidt en person har meldt sig ind i partiet.

– Og ikke hvorfor man meldte sig ind, hvor længe man var medlem, eller om man overhovedet nåede at betale kontingent til DNSAP, siger han.

Historikeren tilføjer, at en persons navn således godt kan fremgå af kartoteket, selv om vedkommende ikke var aktiv i partiet.

TV Midtvest har gennem flere år fulgt Kirsten Schwalbes gøren og laden, og mediet administrerer hendes Instagram-konto.

Derudover har to medarbejdere på mediet for nylig udgivet en bog om danskeren.

Ikke på noget tidspunkt har hendes fortid i nazistpartiet været nævnt, bemærker Kristeligt Dagblad.

Det skyldes, at TV Midtvest ikke har haft kendskab til medlemskabet, fortæller chefredaktør Marc Killigren Akselsen.

Kirsten Schwalbe fra Struer skrev sig onsdag ind i historiebøgerne som den længstlevende dansker nogensinde. Her rundede hun 112 år og 218 dage.

RITZAU

To unge mænd på henholdsvis 19 og 22 år er fredag blevet varetægtsfængslet i 11 dage for to røverier i supermarkeder i Indre København.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.

De to røverier skete ifølge politiet den 12. september og 14. oktober.

I forbindelse med det seneste røveri er de også sigtet for grov vold.

Det fremgår af sigtelsen, der blev læst op i Dommervagten ved Københavns Byret, da mændene blev fremstillet i grundlovsforhør.

Ifølge sigtelsen holdt de to mænd en butiksmedarbejder fast i et halsgreb, mens de nikkede ham to skaller.

De skulle også have slået butiksmedarbejderen i ansigtet med knytnæve syv gange.

I forbindelse med røveriet stjal de ifølge politiet en sandwich og en pakke småkager.

Ved det første røveri i september skulle de to mænd have stjålet fem Bacardi Breezere.

De slog herefter en butiksmedarbejder i hovedet med en af flaskerne, så medarbejderen pådrog sig en flænge under øjet.

Den 19-årige mand nægter sig skyldig i begge røverier.

Den 22-årige erkender begge røverier. Han erkender dog kun at have begået simpel vold i forbindelse med røveriet i oktober og ikke grov vold.

RITZAU

Den 17-årige danske racerkører Alba Larsen skal også næste år køre i motorsportsklassen F1 Academy, og ligesom i år skal hun køre for Ferrari.

Det oplyser F1 Academy på sin hjemmeside.