Efter lange interne drøftelser er regeringen klar med sit bud på, hvordan Danmarks klimamål for 2035 skal se ud.
Her foreslår regeringen, at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgas med 82 procent i forhold til udledningerne i 1990.
Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.
Procenttallet skal dog forstås som et forhandlingsudspil.
Regeringen er ifølge Lars Aagaard klar til at rykke sig i drøftelserne med Folketingets partier, og han lufter allerede nu, hvordan en landingsbane i forhandlingerne kan se ud.
– Det kan være et sted mellem 82 og 85 procents reduktion, siger han.
Regeringen ønsker at afsætte fire milliarder kroner årligt til at nå det nye mål.
Folketinget har allerede vedtaget klimamål for 2030 på 70 procents reduktion og for 2050 på 100 procent.
Samtidig har SVM-regeringen noteret i sit regeringsgrundlag, at man vil arbejde for et mål om klimaneutralitet allerede i 2045.
Det nye klimamål for 2035 skriver sig derfor ind som et delpunkt på vejen mod et samfund, der ikke udleder mere drivhusgas, end der optages.
Lars Aagaard ser dog flere udfordringer ved tilrettelæggelsen af det nye klimamål.
Folketingets klimapolitik har allerede været “360 grader rundt” i alle sektorerne, hvilket betyder, at de tilbageværende udledninger i 2035 er komplicerede og dyre at fjerne.
Dertil kommer, at regeringen ifølge Lars Aagaard ikke vil gøre det dyrere at være dansker.
Derfor vil klimaministeren særligt opnå de yderligere reduktioner gennem CO2-fangst og lagring på danske fabrikkers skorstene, hvilket man er klar til at afsætte flere penge til.
Hvis Folketingets partier vil noget andet, kan de få svære betingelser, varsler Lars Aagaard.
– Det bliver et kriterie, hvis nogen vil noget andet end regeringen, at man så spiller noget på banen om, hvor man vil finde pengene, og i hvilke sektorer reduktionerne skal findes.
Lars Aagaard præsenterer det nye klimamål som et af de mest ambitiøse i hele verden.
Men hvis man ser på fremskrivningen over Danmarks CO2-udledning og klimaindsats, er det en mindre opjustering.
Her har tænketanken Concito vurderet på baggrund af Energistyrelsens Klimafremskrivning, at Danmark vil nå 80 procents reduktion i 2035 med de nuværende politiske tiltag.
Regeringens forslag er derfor en stigning på to procentpoint yderligere reduktioner, end den nuværende udvikling tilsiger.
Spørgsmål: Hvorfor er det ambitiøst, hvis I reelt foreslår en stigning på to procentpoint?
– Det er ambitiøst, fordi vi forventer, at det koster ret mange penge at nå de sidste procentpoint, siger Lars Aagaard.
Klimarådet mener, at det er vigtigt med klarhed om de langsigtede mål. Det siger formand Peter Møllgaard.
– De sidste reduktioner frem mod klimaneutralitet i 2045 kan blive svære, og vi har i Klimarådet vist, at Danmark kan nå langt med kendte løsninger, men flere tiltag som eksempelvis rejsning af ny skov tager lang tid at implementere.
– Jo lavere mål i 2035, jo mere skubber vi foran os. Det kan derfor også gøre en stor forskel, om politikerne vælger eksempelvis 82 eller 85 procent i 2035, siger han i en skriftlig kommentar.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er dommen klar: Udspillet er “pinligt lavt”. Det siger præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding i en skriftlig kommentar.
– Det ligger stort set op ad det, som udledningen vil være, hvis man ikke vedtager noget ny klimapolitik de næste fem år. Hvis regeringen mener det seriøst, at Danmark skal være i netto nul i 2045 – og det går jeg ud fra, at den gør – så bør målet i 2035 være 90, lyder det.
Hos Dansk Erhverv synes vicedirektør for klima og energi Ulrich Bang tværtimod, at målet er ambitiøst.
– Det er et mål, der både sigter efter substantiel klimahandling og samtidig tager højde for erhvervslivets konkurrenceevne og værdiskabelse. Den balance er helt rigtig, udtaler han i en skriftlig kommentar.