Seneste nyheder

Rumfartsselskabet SpaceX har i hemmelighed indsendt dokumenterne til en børsnotering.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og Bloomberg onsdag på baggrund af anonyme kilder med kendskab til beslutningen.

Dermed kan selskabet potentielt have kurs mod den største børsnotering nogensinde.

Den titel tilhører aktuelt det saudiarabiske olieselskab Aramco, der gik på børsen i 2019.

SpaceX-direktør Elon Musk har tidligere kraftigt antydet, at rumfartsselskabet vil gå efter en børsnotering i 2026 eller 2027.

Væksten hos SpaceX er i høj grad blevet drevet frem af selskabets genanvendelige raketter og satellitnetværket Starlink.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt Novo-konkurrenten Eli Lillys vægttabspille Foundayo.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var ventet, at de amerikanske myndigheder ville godkende pillen i foråret.

Pillen, der er godkendt til vægttab hos personer med svær overvægt eller overvægt med en eller flere følgesygdomme, er i direkte konkurrence med Novo Nordisks Wegovy-pille, der blev lanceret i USA i starten af 2026.

Det skriver finansmediet MarketWire.

Eli Lillys aktie er kort efter udmeldingen oppe med lidt over fem procent.

Pillen vil ifølge Eli Lilly være tilgængelig til forsendelse fra 6. april gennem LillyDirect, hvor midlet leveres uden om de traditionelle apoteker direkte til brugerne.

Pillen vil blive lanceret til en pris på 149 dollar om måneden for laveste dosis for selvbetalende personer.

Amerikanere dækket af den offentlige sygesikring Medicare kan få pillen til 50 dollar om måneden, skriver MarketWire.

Novos pille koster ligeledes 149 dollar om måneden for selvbetalende brugere, men kun frem til 31. august, hvor prisen stiger til 199 dollar om måneden, skriver MarketWire.

For personer dækket af sygesikring starter prisen på 25 dollar om måneden.

MarketWire tilføjer, at Eli Lilly oplyser at have indsendt ansøgninger om godkendelse i 40 lande med planer om lancering, kort tid efter at pillen er blevet godkendt.

I pillen fra Novo er et vægttabsmiddel, som består af semaglutid. Det er det samme aktive stof, der er i Wegovy og Ozempic, som skal sprøjtes ind i kroppen.

Pillen fra konkurrenten Eli Lilly, der nu er godkendt, er baseret på det aktive stof orforglipron.

Modsat Novos pille skal Eli Lillys pille ikke tages på tom mave. Til gengæld har data vist et højere vægttab med Wegovy-pillen end med Eli Lillys orforglipron-pille.

Selskabet offentliggjorde i september resultater fra et forsøg med lægemidlet, der ligesom Novos pille også skal indtages én gang dagligt.

Resultaterne viste et gennemsnitligt vægttab på 12,4 procent ved den højeste dosis, samtidig med at der også blev konstateret forbedringer, hvad angår blodtryk og kolesterolniveau.

Til sammenligning har Novo Nordisks vægttabspille Wegovy vist et gennemsnitligt vægttab på 16,6 procent.

Fitnesskæden Sats har været ramt af et “kriminelt databrud”, hvor uautoriserede har fået adgang til en række medlemsnavne, kontaktoplysninger og en begrænset gruppe medlemmers persondata.

Det skriver kæden i en meddelelse på sin hjemmeside.

– Det faktum, at der er nogle medlemsoplysninger, der er blevet kompromitteret, er beklageligt. Vi er kede af konsekvenserne af denne forbrydelse. Vi er forpligtede til at informere de berørte, skriver Sats.

Kæden fortalte 24. marts, at nogle havde fået adgang til dele af kædens it-miljø.

Og nu kan kæden altså oplyse nærmere om, hvad de uvedkommende fik adgang til.

Der er ikke tale om kædens medlemssystem, men derimod en filserver til delt lagring.

Filserveren indeholder primært interne administrative dokumenter relateret til bogføring, men nogle dokumenter indeholder altså også informationer om medlemmer.

Sats oplyser til Ritzau, at kæden fortsat er ved at kortlægge omfanget af databruddet.

Derfor kan den endnu ikke sætte et antal på, hvor mange medlemmer der er berørte.

– Det er for tidligt at give et konkret tal, og vi ønsker at sikre, at de oplysninger, vi deler, er nøjagtige og verificerede, lyder det fra kædens nordiske PR-chef, Kristin Fjeld, i en skriftlig kommentar.

Af samme årsag vil kæden heller ikke ud med, hvilken nationalitet de berørte medlemmer har.

Hun tilføjer, at sagen er meldt til det norske datatilsyn, da Sats er et norsk selskab. Tilsynet har informeret kæden om, at det derfor ikke er relevant at rapportere til tilsyn i andre lande.

Adspurgt, hvordan det kunne gå til, at medlemmers oplysninger er blevet delt, svarer hun:

– Situationen efterforskes som et kriminelt databrud, og sagen er blevet anmeldt til politiet. Vi ønsker ikke at gå i detaljer med de tekniske detaljer i proceduren, da dette er en del af den igangværende efterforskning.

Fitnesskæden oplyser, at de berørte medlemmer vil blive informeret, og at der ikke er indikationer af, at bruddet involverer mere end den pågældende filserver, lyder det.

De relevante myndigheder er orienterede, ligesom at kæden som en sikkerhedsforanstaltning har styrket “sikkerhedskontrollerne”, lyder det.

Samtidig er et fuldt team af eksterne cybersikkerhedseksperter blevet tilknyttet.

Kæden oplyser, at det er sikkert at bruge dens tjenester som normalt.

USA’s præsident, Donald Trump, ankom onsdag til USA’s højesteret og sad på helt usædvanlig vis i tilhørerlokalet, da den øverste amerikanske domstol skulle behandle en sag og høre argumenter.

Det er han den første siddende præsident, der har gjort.

Det siger Clare Cushman, som er historiker ved Supreme Court Historical Society – en forening, der ønsker at bevare og udbrede kendskabet til højesterettens historie.

Ifølge en talsperson for domstolen sad præsidenten på første række i det offentlige lokale for tilhørere.

Spørgsmålet, som retten havde oppe, var, om Trumps indskrænkning af retten til statsborgerskab ved fødsel er lovlig.

På samme dag som sin indsættelse udstedte Trump et dekret om, at amerikanske myndigheder ikke skal anerkende statsborgerskab hos børn født i USA, hvis ingen af forældrene er amerikanske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse.

Det 14. tillæg til den amerikanske forfatning er ellers længe blevet fortolket sådan, at alle børn født i USA har ret til statsborgerskab. Det gælder også børn af illegale indvandrere.

Der er kun ganske få undtagelser, for eksempel børn af udenlandske diplomater eller fra en besættelsesmagt.

Trump befandt sig i højesteretslokalet i halvanden time.

– Vi er det eneste land, der er DUMT nok til at tillade ret til statsborgerskab ved fødsel, skrev Trump på Truth Social, efter at han var kommet tilbage til Det Hvide Hus.

Onsdagens behandling af sagen varede lidt over to timer.

Flere af højesteretsdommerne signalerede skepsis over for, om Trumps dekret er lovligt. Undervejs udspurgte de en jurist fra det amerikanske justitsministerium.

Trump har i sin anden embedsperiode gjort det til en vigtig prioritet at begrænse, hvem der lever op til kravene om statsborgerskab.

En lavere domstol fandt imidlertid, at Trump-dekretet er i strid med både forfatningen og føderal lovgivning om statsborgerskab.

Uden for højesteretten var grupper af demonstranter mødt op.

Nogle holdt skilte i vejret, hvorpå der blandt andet stod “Trump skal ud” og “hænderne væk fra retten til statsborgerskab ved fødsel”.

Højesteret i USA har et konservativt flertal på 6-3. Den har en række gange støttet Trump i sager om immigration, international udviklingsstøtte og andre områder. Men for nylig stemte den imod ham i en sag om told, hvilket førte til stor vrede fra præsidenten.

Selv om Trumps besøg ifølge historikeren Clare Cushman er uden fortilfælde, er der eksempler på, at præsidenter i det 19. århundrede har ført sager i retten – dog ikke, mens de var præsidenter.

Blandt de præsidenter er John Quincy Adams, Grover Cleveland og Benjamin Harrison.

Derudover havde også William Howard Taft, som var præsident fra 1909 til 1913, tætte forbindelser til domstolen. Han blev nemlig senere højesteretspræsident.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, vil i en tale onsdag udtrykke sin “afsky” over for Nato.

Det siger han i et interview med nyhedsbureauet Reuters inden talen.

Han siger også, at han “absolut” overvejer at trække USA ud af den vestlige militæralliance.

De øvrige lande i Nato har ikke i tilstrækkelig grad støttet USA i Iran, mener han.

Det Hvide Hus har varslet, at Trump onsdag aften lokal tid vil holde en tale til den amerikanske nation. Den kommer til at indeholde en vigtig melding om Iran, lyder det.

Talen vil foregå klokken 03 natten til torsdag dansk tid.

De seneste dage har Trump skruet yderligere op for kritikken af den vestlige militæralliance Nato.

I et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag gav han ligesom over for Reuters udtryk for, at han overvejer at trække USA ud af Nato.

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato. Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, sagde han til mediet med henvisning til den russiske præsident.

Det er dog langtfra første gang, at Trump langer ud efter Nato.

Under sin første embedsperiode kritiserede han ofte, at USA’s Nato-allierede ikke havde høje nok forsvarsudgifter i forhold til Natos mål. Han mente, at de andre lande udnyttede den sikkerhed, som samarbejdet med USA gav dem, til at betale mindre. Siden har mange lande markant løftet forsvarsudgifterne.

Eksperter har ifølge Reuters længe advaret om, at ethvert signal, som USA sender om ikke at ville forsvare Nato – for eksempel i tilfælde af et angreb fra Rusland eller andre – svækker samarbejdet i alvorlig grad.

Det gælder også, selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke skulle trække USA helt ud af Nato.

Kongressen vedtog i 2023 lovgivning, der som udgangspunkt betyder, at Trump skal have enten to tredjedele flertal i Senatet eller godkendelse i Kongressen for at trække USA ud af Nato.

Men de juridiske benspænd for præsidenten er “langt fra solide”, siger Ilaria Di Gioia, som er lektor i amerikansk ret ved Birmingham University, i en mail til Time Magazine.

– Trump kunne forsøge at omgå Kongressens lovmæssige begrænsninger ved at påberåbe sig præsidentens beføjelser inden for udenrigspolitik – en tilgang, han tidligere har overvejet for at omgå Kongressens begrænsninger i forbindelse med udtræden af traktater, skriver hun.

USA’s præsident, Donald Trump, siger i et opslag på Truth Social, at Irans præsident har bedt om en våbenhvile.

Han siger videre, at USA vil “overveje” at gå med til det, når Hormuzstrædet er åbent.

– Indtil da bomber vi dem ud i total ødelæggelse eller – som de siger – tilbage til stenalderen, skriver Trump onsdag.

Onsdag eftermiddag har en talsperson fra det iranske udenrigsministerie forholdt sig til Donald Trumps udtalelser.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters fortæller talspersonen til iransk stats-tv, at den amerikanske præsidents erklæringer om at Irans præsident har bedt om en våbenhvile er både “forkerte” og “udokumenterede”.

Fra Iran lød det tidligere onsdag, at iranerne har den “nødvendige vilje” til at afslutte den igangværende krig med Israel og USA, hvis der bliver givet garantier om, at krigen ikke genoptages.

Det sagde den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, i et opkald med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa. Det stod der i en udtalelse fra Irans præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Vi besidder den nødvendige vilje til at afslutte denne konflikt, forudsat at afgørende garantier bliver opfyldt, sagde Pezeshkian.

Det gælder “især de garantier, der er påkrævede for at forhindre en gentagelse af krigen”, tilføjede den iranske præsident.

USA og Israel indledte den første bølge af militære angreb i Iran den 28. februar.

Ifølge Trump skete det for at hindre Iran i at få atomvåben og missiler, der kunne nå USA.

Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei blev slået ihjel i den første bølge.

Siden har sønnen Mojtaba Khamenei overtaget posten som øverste leder i landet, der er et præstestyre.

Før SF og formand Pia Olsen Dyhr ankom til regeringsforhandlingerne på Marienborg onsdag, lød det fra Pia Olsen Dyhr, at partierne er nødt til at “læne os mod hinanden” for at få regeringskabalen til at gå op.

På vej ud fra forhandlingerne næsten tre timer senere, vil hun dog ikke afsløre, hvor SF kan gå på kompromis.

– De steder, hvor vi skal gå på kompromis, er de steder, hvor vi hver især godt kan se, at vi ikke får vores model igennem.

– Og jeg kommer ikke til at sige, hvad det er endnu. For det er noget af det, vi må diskutere i et forhandlingslokale, siger Pia Olsen Dyhr efter forhandlingerne.

Foran pressen er hun flankeret af politisk ordfører Signe Munk, mens tv-billeder viser, at også Jacob Mark og næstformand Benjamin Bilde Brændemose Boelsmand har været med til forhandlingerne hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Pia Olsen Dyhr vil altså ikke sige, hvor SF kan blive nødt til at gå på kompromis, men hun vil gerne sige, hvor SF ikke kommer til at give sig.

– Der er nogle steder, hvor jeg ikke kommer til at gå på kompromis overhovedet. Det bliver i forhold til vores rene drikkevand, og det bliver i forhold til, at vi skal investere i vores folkeskole, siger Pia Olsen Dyhr.

SF vil gerne være en del af en regering, hvis det bliver uden Venstre og De Konservative, hvilket Pia Olsen Dyhr igen slår fast onsdag.

Mette Frederiksen har givet sig selv mandat til at afsøge en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

De tre partier har dog langt fra flertal alene, og derfor forhandles der også med en række andre partier. De tre partier har tilsammen 68 mandater.

De Radikale er klokken 15 mødt ind på Marienborg, mens Moderaterne skal til forhandlinger onsdag aften.

Tidligere onsdag har Alternativet været forbi Mette Frederiksen, mens de nordatlantiske mandater og Enhedslisten var der tirsdag.

Enken efter købmanden Herman Salling, 82-årige Karin Salling, er blevet bestjålet i sit hjem i Højbjerg uden for Aarhus, imens hun var hjemme.

Det skriver hendes datter, Tina Salling, på Facebook onsdag og understreger, at der ikke er tale om en aprilsnar.

Indbruddet skete tirsdag aften, og et ukendt antal tyve slap ifølge datteren afsted med blandt andet et Fabergé-æg og designertasker fra Louis Vuitton.

– En person fandt det absolut nødvendigt at kravle gennem et vindue i overetagen, mens hun (Karin Salling, red.) sad nede i stuen, skriver datteren i opslaget.

Til lokalavisen Din Avis fortæller Tina Salling, at indbruddet ser ud til at være udført af professionelle.

Lyset ude i villaens have tænder normalt ved bevægelse, men det skete ikke tirsdag aften, og det skyldtes ifølge Tina Salling, at alle ledninger i haven var kappet over.

Derfor opdagede Karin Salling først tyvene, da hun blev alarmeret af sine hunde.

– Det var vildt ubehageligt. Hun sad i stuen, og de var ovenpå, og lige pludselig går hendes hunde fuldstændig bananas. Da de bliver ved, går det op for hende, at der er et eller andet galt, fortæller datteren til avisen.

Karin Salling kom ikke i nærkontakt med tyvene. De var nemlig ude af huset, da hun nåede ovenpå. Hun er ved godt mod, men blev meget forskrækket over, at hun var hjemme, imens det skete, siger datteren.

Østjyllands Politi bekræfter over for avisen, at sagen efterforskes.

Tina Salling tilføjer, at værdien af tyvekosterne endnu er ukendt. Familien er fortsat ved at danne sig et overblik.

Der er dog tale om kostbare effekter, som Salling-enken har ligget inde med.

Den tidligere russiske hofjuveler Peter Carl Fabergé blev i slutningen af 1800-tallet berømt for at designe de overdådige påskeæg dekoreret med guld og ædelstene, der fik navnet Fabergé-æg.

Flere af dem blev brugt som gaver blandt medlemmerne af den russiske tsarfamilie.

Æggene, der varierer i størrelse, kan være mange millioner værd, men værdien af Karin Sallings æg, kendes altså ikke.

19 migranter, herunder en baby, er druknet i et bådforlis onsdag ud for det sydvestlige Tyrkiet.

Det oplyser den tyrkiske kystvagt ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge kystvagten havde man forsøgt at stoppe båden, da den begyndte at tage vand ind i Det Ægæiske Hav.

Omkring 20 personer blev reddet op af vandet i live, lyder det.

Migranterne – de fleste fra Afghanistan – befandt sig ifølge myndighederne i en oppustelig gummibåd.

Idris Akbiyik, der er guvernør i Mugla-provinsen, fortæller ifølge AFP, at båden forliste på grund af dårlige hav- og vejrforhold, og at eftersøgningen af migranter i havet stadig er i gang.

Det Ægæiske Hav er en del af Middelhavet, som mange migranter hvert år forsøger at krydse.

Selv om der har været færre forsøg på at krydse havet og komme til Europa end tidligere, har antallet af migranter, der er døde i forsøg på at rejse over havet, været rekordhøjt de første to måneder af 2026.

Det viser data fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som hører under FN.

Mindst 655 mennesker døde eller blev meldt savnede i januar og februar. Det er over dobbelt så mange som de 287 personer i samme periode sidste år.

Ngo’er og forskere siger, at der er mange grunde. De omfatter storme, grænselukninger og problemer for redningsoperationer.

EU’s grænseagentur, Frontex, sagde i sidste uge, at det høje dødstal skyldes “ekstreme vejrforhold” i perioden.

Det gælder blandt andet stormen Harry, som ramte Middelhavsregionen i midten af februar.

Samtidig kritiserer EU-grænseagenturet menneskesmuglere for at bruge usikre fartøjer til at sejle migranterne over havet.

En mand har onsdag fået Østre Landsrets ord for, at han slipper for at betale tre rykker- og inkassogebyrer, fordi brevene aldrig nåede frem.

Han har erkendt, at han i sommeren 2021 parkerede sin bil ulovligt og derfor fik en kontrolafgift på 795 kroner, der helt klassisk var sat under vinduesviskeren på bilen.

Kontrolafgiften fik han dog ikke betalt med det samme, og parkeringsselskabet Europark sendte ham derfor en række breve for at få ham til at punge ud.

I alt blev der sendt otte breve fra Europark og selskabets inkassofirma, Euroincasso fra august 2021 frem til januar 2022. Tre af brevene var pålagt rykker- eller inkassogebyr på 100 kroner.

Men ifølge manden, der parkerede ulovligt, modtog han ingen af de første syv breve. Det var først, da selskabet skiftede postleverandør, at det ottende brev landede i postkassen, og manden blev opmærksom på sagen.

Han gjorde indsigelse mod rykkerne, og samtidig klagede han til Forbrugerombudsmanden.

Hans klage var en ud af 139 klager, som Forbrugerombudsmanden fik i første halvdel af 2022 over opkrævning af rykkergebyrer og lignende fra Europark og Euroincasso.

Under landsretssagen har Europark anført, at der ikke er dokumenteret nogen uregelmæssigheder i Bladkompagniets postleverancer for det pågældende område, og ingen af brevene kom retur til Europark.

Dommen er en stadfæstelse af en dom afsagt af Københavns Byret i februar 2024. En måned forinden betalte manden kontrolafgiften på de 795 kroner.

Østre Landsret er nået frem til samme resultat, som Vestre Landsret gjorde i en tilsvarende sag i januar 2026. Ifølge Forbrugerombudsmanden har Europark søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få Vestre Landsret-sagen for Højesteret.

Forbrugerombudsmanden er under sagen indtrådt på mandens side som biintervenient, altså støtte, og ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen kan de to landsretsdomme få betydning for alle typer af krav om betalinger.

– Nu har både Vestre Landsret og Østre Landsret slået fast, at rykkerskrivelser skal være nået frem til modtagerne, før der kan opkræves rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassoomkostninger, og at det er kreditor, der har bevisbyrden for brevenes fremkomst, når en forbruger oplyser, at brevet aldrig er modtaget, siger Torben Jensen i en pressemeddelelse.

Europark er en del af Apcoa Parking, der beskriver sig selv som markedsleder inden for administration af parkering i både Danmark og Europa.

Ritzau har kontaktet Apcoa for at få et interview om dommen.

Anden runde blev endestationen for den danske tennisspiller Elmer Møller i ATP 250-turneringen i rumænske Bukarest.

Onsdag tabte danskeren i to sæt, 2-6, 1-6, til argentinske Mariano Navone.

Møller, der ligger nummer 134 på verdensranglisten, var undertippet mod Navone, der er nummer 60 i verden, og niveauforskellen var til at se kampen igennem.

Når partierne skulle afgøres, var argentineren skarpest, mens der var for mange fejl i Elmer Møllers spil på afgørende tidspunkter. Baghånden, der ellers er et stort våben for danskeren, var også uskarp.

Det er anden ATP-turnering i træk, at Elmer Møller ryger ud i anden runde. Det samme var tilfældet i Chile i slutningen af februar. Siden har danskeren tabt to gange i første runde i et par Challenger-turneringer.

Møller havde tirsdag åbnet turneringen på gruset i Bukarest med en sejr mod hjemmebanehåbet Adrian Boitan, men modstanderen i anden runde var af en anden kaliber.

Allerede i kampens første parti fik Navone overhånden med et servegennembrud. Derfra viste Elmer Møller gode takter i første sæt, men muligheden for at bryde tilbage glippede.

I stedet brød argentineren igen og sikrede ved første mulighed sættet.

I andet sæt formåede danskeren faktisk at bryde Navone, men Møllers fejlmargen voksede samtidig i egen serv.

Ikke en eneste gang i sættet holdt danskeren serv, og symptomatisk for hvordan kampen udviklede sig, blev det afgjort med flere danske fejl i træk og et rent argentinsk parti i Møllers serv.

USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at trække USA ud af forsvarsalliancen Nato.

Det siger han i et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag.

Adspurgt om, hvorvidt han vil genoverveje USA’s medlemskab efter krigen i Iran, svarer han, at det er “end ikke en genovervejelse længere” (beyond reconsideration).

– Jeg har aldrig været overbevist om Nato (swayed by Nato). Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, siger han til mediet.

En papirtiger er en institution eller en person, der udadtil virker meget skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har efter Trumps udtalelser kaldt Nato for “den mest effektive militæralliance, verden nogensinde har set”.

– Nato har givet os sikkerhed i mange årtier, og vi er fuldt forpligtede til Nato, siger Starmer onsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra Trump kommer, efter at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ligeledes har understreget, at USA er nødt til at revurdere sit forhold til forsvarsalliancen, når krigen i Iran er afsluttet.

Det siger han i et interview med tv-stationen Fox News.

– Der er efter min mening desværre ikke nogen tvivl om, at vi efter konflikten er nødt til at revurdere forholdet, lyder det fra Rubio.

Sverige statsminister, Ulf Kristersson, maner dog ifølge det svenske nyhedsbureau TT til ro efter udmeldingen fra Trump.

– Intet i vores daglige oplevelser af samarbejdet i Nato, og det er meget omfattende, har forandret sig overhovedet. Så jeg tror, at man lige nu skal se mere på, hvad der sker, og mindre på hvad der bliver sagt, siger statsministeren.

USA og Israel har siden 28. februar været i krig med Iran.

Siden da har Trump gentagne gange givet udtryk for, at han er utilfreds med europæiske Nato-landes modvilje mod at yde militær støtte til USA.

Det drejer sig blandt andet om at sende militær til at hjælpe med at sikre Hormuzstrædet, der er en afgørende søvej for eksport af olie og naturgas.

Skibstrafikken gennem strædet er stort set gået i stå de seneste uger, hvilket har sendt energipriserne i vejret.

En række europæiske lande – heriblandt Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark – har sagt, at de vil bidrage til indsatsen med at sikre Hormuzstrædet.

Landene har dog ikke givet konkrete tilsagn endnu.

En dommer forlænger varetægtsfængslingen med fire uger for to mænd på 25 og 35 år, der er sigtet for at have knivdræbt en ældre mand.

Det oplyser specialanklager Claus Christensen til Ritzau.

Kendelsen om fortsat fængsling er afsagt onsdag af Retten i Horsens.

Hvad der kom frem under retsmødet, er uvist, da det foregik for lukkede døre. Specialanklageren ønsker ikke at oplyse, på hvilket grundlag de to har fået forlænget deres varetægtsfængsling.

Den 68-årige mand blev fundet død 2. marts på en landejendom i Taps ved Christiansfeld syd for Kolding. Han var blevet stukket med kniv i halsen, og politiet mener, at han derudover blev udsat for vold, så han brækkede sine ribben.

Den 25-årige mand er sigtet for at have dræbt den 68-årige, men den 35-årige ifølge sigtelsen medvirkede til drabet.

I grundlovsforhøret den 8. marts nægtede de sig skyldige. Her blev de fremstillet for en dommer sammen med fire andre personer, der også nægtede sig skyldige.

I marts fandt dommeren alene grundlag for at varetægtsfængsle de to mænd på 25 og 35 år, mens fængslingen blev opretholdt i tre døgn for tre af de andre anholdte, nemlig en 19-årig kvinde, en 52-årig kvinde og en 61-årig mand.

Når en dommer opretholder en anholdelse, får politiet mere tid til at efterforske i sagen, inden den sigtede kommer på fri fod.

En enkelt anholdt – en 19-årig kvinde – blev løsladt i grundlovsforhøret.

Politiet har efter

Cykelfænomenet Tadej Pogacar får sig endnu en udfordrer i søndagens Flandern Rundt.

Den belgiske stjerne Remco Evenepoel har nemlig meldt sin ankomst til det belgiske brostensmonument.

Det bekræfter Evenepoel på sin Instagram, ligesom løbsarrangøren skriver det på X.

Den olympiske mester i både linjeløb og enkeltstart afviste ellers i vinter, at Flandern Rundt var en del af hans løbsprogram. Men i den seneste uge har rygterne om hans deltagelse taget til, og onsdag blev nyheden bekræftet.

Det ændrer dog ikke på, at Pogacar er den altoverskyggende favorit. Sloveneren vandt løbet i 2023 og 2025.

Vinderen fra 2024 og 2022, Mathieu van der Poel, forventes at være Pogacars største udfordrer til sejren, mens også danske Mads Pedersen og Evenepoels landsmand Wout van Aert er en del af favoritfeltet.

Det bliver dog spændende at se, om Evenepoel er i stand til at blande sig med brostensspecialisterne. Red Bull-stjernen har ikke før stiftet bekendtskab med de belgiske brosten i løbssammenhæng.

Evenepoel kørte i den forgangne uge Catalonien Rundt, hvor han spillede en hovedrolle på flere etaper, men ikke vandt en etape og blev samlet nummer fem.

Januar blev den koldeste i 16 år, og februar fortsatte i det usædvanligt kølige spor.

Men i marts har vejrguderne vist sig fra deres milde side.

Marts 2026 har nemlig budt på flere solskinstimer og højere temperaturer end normalt.

Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Med en middeltemperatur på 5,5 grader blev marts 2026 således den sjettevarmeste, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.

Marts bød også på usædvanligt meget solskin. Solen skinnede over landet i 153,2 timer – 17 procent over gennemsnittet for perioden fra 1991 til 2020.

Der blev i marts i år også målt lidt mindre nedbør end en normal marts måned.

Der faldt i gennemsnit 35,3 millimeter. Det er 24 procent mindre end gennemsnittet for marts i årene 1991 til 2020.

April ser ud til at fortsætte i det lune spor fra marts.

Der er nemlig varm luft sydfra på vej mod Danmark, skriver DMI på sin hjemmeside.

Tirsdag lød forudsigelsen på op mod 20 grader på tirsdag i næste uge.

Prognosen er nu opdateret og venter mellem 13 og 17 graders varme på tirsdag, skriver vagthavende meteorolog Jesper Eriksen på DMI’s hjemmeside.

– Om de tidligere forudsagte 20 grader ender som en ufrivillig aprilsnar, må vi vente at se, lyder det fra meteorologen.

Sikkert er det dog, at april statistisk set er den tørreste måned i Danmark.

Det skyldes blandt andet et fænomen kaldet “Påskeøsten”.

Det dækker ifølge DMI over perioder med østlige vinde i foråret, hvor kold og tør luft strømmer ind over Danmark.

Ofte ligger der også højtryk i nærheden af Danmark, som holder regnfulde lavtryk på afstand.

Alt i alt giver det gode betingelser for tørt vejr, skriver DMI.

Det svenske regeringsparti Moderaterna vil lade det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna (SD) blive en del af regeringen, hvis de vinder valget i efteråret.

Det siger den svenske statsminister og partileder for Moderaterna Ulf Kristersson onsdag på et pressemøde sammen med Jimmie Åkesson, der leder Sverigedemokraterna, ifølge SVT.

– Vi er blevet enige om at danne en stærk flertalsregering, hvis vi får vælgernes tillid, siger Kristersson.

Statsministeren uddyber, at han ud over Moderaterna og Sverigedemokraterna ser regeringen bestå af Kristdemokraterna og Liberalerna, som begge er en del af den nuværende regering.

Regeringen vil stadig have Kristersson i spidsen, siger han og fortæller, at Sverigedemokraterna vil få “vigtige” ministerposter.

En 15-årig dreng samt to voksne er sigtet i en sag om to brande, og de kræves alle tre varetægtsfængslet, mens efterforskningen pågår.

Det oplyser Nordjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse.

Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Hjørring onsdag klokken 13. Her vil anklagemyndigheden anmode om at få dørene lukket.

De sigtede – en 15-årig dreng, en 27-årig mand og en 44-årig kvinde – kobles af politiet til de to brande.

– Anholdelserne er resultatet af en massiv og målrettet efterforskning efter de to brandattentater. Efterforskningen førte os frem til de tre mistænkte, som i løbet af onsdagen blev anholdt i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi, siger politiinspektør Sune Myrup i meddelelsen.

Politiets efterforskning indikerer, at alle tre har været involveret i begge brande.

Den første brand fandt sted i Karup J natten til den 26. marts, hvor der blev kastet en brændende genstand ind i en villa, der efterfølgende nedbrændte.

Fire døgn senere – natten til den 30. marts – var det en ejendom centralt i Dronninglund, der blev sat i brand. Branden er af politiet beskrevet som eksplosionsagtig.

En kvinde befandt sig i huset i Dronninglund, men ingen kom til skade. Der var heller ingen meldinger om tilskadekomst i forbindelse med den første brand.

Politiinspektør Sune Myrup ønsker inden grundlovsforhør ikke at oplyse, hvilken indbyrdes relation de tre sigtede har, eller om de har nogen forbindelse til de pågældende steder, hvor brandene blev påsat.

Dog gentager politiet, at der nok er en sammenhæng mellem brandene og en konflikt i bandemiljøet.

– Da vi, som tidligere oplyst, ser en sammenhæng mellem brandsagerne og den aktuelle konflikt mellem LTF og Comanches, er vi tilfredse med, at vi så hurtigt har kunnet foretage anholdelser, siger Sune Myrup i meddelelsen.

Selv om politiet ser en sammenhæng med bandekonflikten, er de tre personer ikke sigtet efter straffelovens paragraf 81 a, der populært omtales som bandeparagraffen. Denne kan ved en dom hæve straffen med indtil det dobbelte.

Tirsdag aften vil blive husket som en trist dag i det danske landsholds historie. Tre brændte straffespark hamrede sømmene i kisten, og fiaskoen var total.

Danmark skal ikke til VM i Nordamerika, efter hvad flere af spillerne selv kaldte en “skandale”.

Men når fodboldsorgen har lagt sig, må Dansk Boldspil-Union (DBU) se på, hvordan man kommer videre.

I den proces er det ifølge Jim Stjerne Hansen, der er tidligere generalsekretær i DBU, vigtigt, at man ikke fokuserer på én enkelt kamp, men i stedet ser på det samlede forløb.

– Man analyserer forløbet af den kvalifikationsrunde, som man ikke kom så heldigt ud af, siger Jim Stjerne Hansen, der selv flere gange har stået med et dansk landshold, der har misset en stor slutrunde.

Han peger samtidig på det pres, der kan opstå omkring landsholdet og ledelsen efter så stor en skuffelse.

– Hvis alle mandagstrænere mener, at træneren skal fyres, så lægger det jo et vist pres på Peter Møller og ledelsen, siger Jim Stjerne Hansen med henvisning til DBU’s fodbolddirektør.

– Men det ved man jo, når man går ind til sådan et job. Når man sammen med landstræneren forsøger at lægge en linje, så ved man, at den vil blive kritiseret af nogle.

– Nogle gange vil kritikken også gå så vidt, at man vil have manden fyret, siger Jim Stjerne Hansen.

Trods den kolossale skuffelse, det er, at Danmark ikke kvalificerede sig til et VM, hvor der er et historisk højt antal deltagere på 48 hold, fredede Peter Møller efter kampen mod Tjekkiet landstræner Brian Riemer.

Fodbolddirektøren understregede, at DBU “tror på kontinuitet”, og at det var derfor, man – inden VM-kvalifikationen begyndte at gå skævt – forlængede aftalen med Brian Riemer til 2028.

Som generalsekretær i DBU gennem en lang årrække har Jim Stjerne Hansen selv stået i situationer, hvor store skuffelser lagde pres på landstrænerens job. I hans tid så han det også som vigtigt ikke at overreagere.

– Vi kiggede ikke på én enkelt kamp, for alle hold har udfald. Vi kiggede på et forløb op til en kvalifikation, og så foretog vi en samlet vurdering af det.

– Jeg husker også engang, hvor vi tabte 0-4 til Armenien i Parken, hvor alle ville fyre Morten Olsen. Men det skulle jo ikke ødelægge en i øvrigt fastlagt linje og strategi, som vi fulgte.

Danmarks nederlag i straffesparkskonkurrence til Tjekkiet kommer efter, at man i gruppespillet kunne have spillet sig direkte videre mod enten Skotland eller Belarus.

Jim Stjerne Hansen understreger også, at den største fejl i forløbet nok kom mod Belarus, hvor man burde have vundet.

– Men vi må jo konstatere, at Danmark ikke kan forvente at være med hver gang, og derfor vil der også komme de her situationer. Det er jo ærgerligt og trist, at vi med så mange kvalificerede hold ikke kommer med.

Han tilføjer, at det naturligvis har nogle umiddelbare økonomiske og sportslige konsekvenser, men at det formentlig ikke er kritisk for DBU’s bundlinje.

– Man skal jo huske på, at det er spillerne, der får langt de fleste penge, så det er dem, der også er de store økonomiske tabere, siger Jim Stjerne Hansen.

Onsdag 1. april træder nye regler i kraft for placering af drikkevarer med alkohol i butikker landet over.

Reglerne betyder, at breezers, øl og andre drikkevarer med alkohol ikke længere må placeres ved kasseområdet eller ved siden af slik og chips.

Det skriver Alkoholreklamenævnet i en pressemeddelelse.

De nye retningslinjer blev aftalt i sommeren 2025 mellem detailhandlen, alkoholproducenter og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Formålet er at mindske mængden af impulskøb af alkohol blandt unge.

Aftalen betyder, at drikkevarer med alkohol skal placeres adskilt fra kasseområdet, slik og chips, børne- og legetøjs- og grøntafdelinger.

– Når børn og unge går i supermarkedet eller til købmanden, skal de ikke mødes af øl, vin og spiritus utallige steder i butikkerne, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse i september sidste år.

Alkoholreklamenævnet skal sikre, at reglerne efterleves. Det oplyser forperson for nævnet Marlene Winther Plas.

– Det betyder, at hvis man som forbruger ser alkohol, der er placeret på en måde, der strider imod den frivillige aftale, vil vi opfordre til at sende en klage til Alkoholreklamenævnet.

– Vi kommer også selv til at sætte ind med en monitorering for at sikre, at de nye regler bliver overholdt, siger hun i meddelelsen.

Det understreges i pressemeddelelsen, at kravene skal overholdes “under hensyntagen til, hvad der er praktisk muligt for den enkelte butik”.

– Blandt andet er den markante stigning i butikstyverier et praktisk hensyn, der kan give anledning til, at bestemte varegrupper placeres efter særlige hensyn, skriver Alkoholreklamenævnet.

Det kan ifølge nævnet være nødvendigt for butikker at flytte rundt på deres placering af varer som følge af aftalen.

– Men der er ikke en forventning om, at butikkerne bygger om, lyder det.

To personer er anholdt og sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et skyderi mod to lejligheder i Kastrup natten til tirsdag.

Det skriver Københavns Politi på myndighedsmeddelelsestjenesten Politi Update.

De sigtede er en 17-årig dreng og en 18-årig mand, og de blev anholdt tirsdag klokken 21.06 på Københavns Hovedbanegård, efter det som politiet beskriver som en målrettet og intensiv efterforskning.

De fremstilles efter planen i grundlovsforhør ved Dommervagten ved Vestre Fængsel klokken 12. Her vil anklagemyndigheden kræve de to teenagere fængslet, mens politiet fortsætter efterforskningen af sagen.

Anklagemyndigheden vil i den forbindelse anmode om lukkede døre, fremgår det.

Københavns Politi oplyste tirsdag, at der formentlig blev anvendt et automatvåben ved skyderiet, hvor der blev affyret måske i omegnen af ti skud. De ramte to lejligheder på Kastruplundgade. Den ene var i stueetagen, og den anden på første sal.

Politiet mener, at lejligheden i stuen var målet.

– Det er qua, at langt den største del af skuddene sidder i stueetagen, sagde vagtchef Anders Frederiksen tirsdag.

Selv om der var personer hjemme, da skyderiet fandt sted, kom ingen til skade. Blandt beboerne i hjemmet var også børn.

Billeder viser, at nogle skud gik gennem vinduer på stedet, og politiet har også fundet afskudte patronhylstre på gerningsstedet.

Politiets vagtchef sagde tirsdag, at gerningspersonen måske ikke har stor erfaring med skydevåben.

– Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.

Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.

Hvis aftrækkeren blot blev holdt inde på automatvåbnet, og gerningspersonen er uerfaren på våbenfronten, kan det ifølge vagtchefen have ført til, at våbnet under skyderiet er begyndt at pege mere og mere opad, så førstesalen er blevet ramt.