Seneste nyheder

9. september 2026

To Venstre-folketingsmedlemmer mere går imod partilinjen

Yderligere to medlemmer af Venstres folketingsgruppe vil trodse partilinjen og stemme for det lovforslag om gødskningsloven, der skal til afstemning i Folketingssalen på torsdag.

Folketingsmedlemmerne Preben Bang Henriksen og Anni Matthiesen meddeler mandag begge, at de som udgangspunkt stemmer imod lovforslaget, lige som Søren Gade (V) og Amanda Heitmann (V) tidligere har sagt.

– Jeg stemmer imod gødskningsloven L5 på torsdag – medmindre man forinden beslutter at udsætte ikrafttrædelsesdatoen med mindst et halvt år, siger Anni Matthiesen i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Det er første gang, i de 15 år jeg har været folketingsmedlem, at jeg stemmer imod partilinjen, og det beklager jeg, men i denne sag er jeg nødt til at følge min egen overbevisning, siger hun.

Preben Bang Henriksen peger på, at lovforslaget, som det ligger nu, ikke tager nok hensyn til landmændene.

– Jeg kan ikke acceptere, at de landmænd, der således har investeret og lånt et dyrt landbrug – samt drevet det efter alle (statens) regler – nu helt eller delvist skal have revet deres erhvervsgrundlag væk uden at modtage erstatning, skriver Preben Bang Henriksen i et internt nyhedsbrev ifølge TV 2.

RITZAU

Spaniens Sanchez: Indlysende at Israel og Rusland udnyttede Ceuta-krise

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, siger mandag, at både Rusland og Israel spredte misinformation, i dagene efter at over 70.000 migranter ankom til den spanske eksklave Ceuta.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Efter den 30. og 31. juli spredtes rygter og desinformation fra sociale netværk med tilknytning til både Rusland og Israel, siger Sanchez til radiostationen Cadena Ser.

Sanchez henviser til en undersøgelse af EU’s udenrigstjeneste, EEAS, som baggrund for udmeldingen, skriver Reuters.

Premierministeren siger desuden, at det er “indlysende”, at de to lande udnyttede krisen til at kritisere den spanske regering, som begge lande var uenige med om krigene i Ukraine og i Mellemøsten.

Ud over meldingen vedrørende desinformation siger Sanchez også, at Spanien vil afsætte yderligere 168 millioner euro til at genoplive økonomien for den spanske eksklave i Nordafrika, skriver Reuters.

Det svarer til omkring 1,2 milliarder danske kroner.

Beløbet svarer ifølge premierministeren til otte procent af Ceutas bruttonationalprodukt.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Det er de spanske myndigheders vurdering, at der stadig befinder sig mellem 5000 og 8000 migranter i Ceuta, efter at mindst 72.000 krydsede grænsen i slutningen af juli.

Her mistede 82 migranter livet på den spanske side af grænsen, mens Marokko har bekræftet yderligere 14 dødsfald.

Tidligere på weekenden var den spanske regering ude med en appel til EU’s grænseagentur, Frontex, om hjælp til at håndtere migranterne i Ceuta.

Anmodningen til EU og meldingen om hjælpepakken kommer midt i stigende spændinger i Ceuta efter en række protester fra lokale beboere, der har krævet, at migranterne forlader byen.

Det har blandt andet vist sig ved, at telte på stranden, hvor mange migranter har slået lejr, er blevet angrebet og sat i brand, har nyhedsbureauet Reuters beskrevet.

12 migranter blev torsdag anholdt efter at have kastet sten mod et militærkøretøj. En soldat og fire migranter blev såret under hændelsen.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

To traktorer med banner spærrede hovedvej i Vestjylland

Tidligt i morges spærrede to traktorer delvist en hovedvej ved Sallingsundbroen i Vestjylland. På et banner ved traktorerne stod der: “Gælder ejendomsretten ikke landmænd?”. Vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den uanmeldte demonstration gav trafikale udfordringer. Senere på morgenen blev traktorerne hentet af ejeren, der dog fortalte til politiet, at traktorerne var stjålet, og at han intet havde med demonstrationen at gøre. Aktionen sker samme dag, som op mod 4000 personer samles til stormøde om regeringens landbrugspolitik i Odense. Det oplyste Landbrug og Fødevarer i går i en pressemeddelelse.

Minister rejser til Grønland og mødes med kvinder berørt af spiralsag

Sundhedsminister Ida Auken rejser i denne uge til Grønland. Her skal hun mødes med kvinder, der er direkte berørte af den såkaldte spiralsag. Det oplyser Sundheds- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse. Sagen handler om tusindvis af grønlandske kvinder, der fik opsat en spiral uden deres viden og samtykke. I torsdags vedtog Folketinget, at de berørte kvinder får en godtgørelse på 300.000 kroner. Ida Auken siger, at hun ser frem til at høre kvindernes fortællinger og vise sin støtte. Under besøget skal hun også mødes med Grønlands sundhedsminister, Anna Wangenheim, for at drøfte et stærkere samarbejde på sundhedsområdet.

Hver fjerde ung bruger over seks timer om dagen foran en skærm

Mere end hver fjerde ung under 30 år bruger dagligt over seks timer foran en skærm. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Og det høje skærmforbrug har konsekvenser. Næsten halvdelen af de adspurgte har nemlig oplevet mindst en negativ effekt i forbindelse med deres tid foran skærmen. For mange betyder det, at de får mindre søvn, eller at de forsømmer deres fritidsaktiviteter. Det sidste gælder især for unge kvinder. Til gengæld er det de færreste, der oplever konflikter med omgangskredsen som følge af skærmtiden.

Nu har over 100.000 familier tre biler

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Over 100.000 danske familier har nu tre biler eller mere. Det viser tal fra Danmarks Statistik i 2026.

Det er over 40.000 familier mere end for 10 år siden og svarer til en stigning på over 60 procent.

I op mod hver fjerde danske kommune er det nu én ud af 20 familier der har mindst tre biler – svarende til omkring 5 procent.

Stigningen kan særligt mærkes på parkeringspladserne rundt om på landets ungdomsuddannelser, da mange af de nye biler er købt til familiernes unge over 17 år, lyder det fra en trafikforsker.

På landsplan har 3,2 procent af landets 3,2 millioner familier tre biler eller mere, men i 8 ud af 10 kommuner i Østjylland er andelen altså højere.

I Østjylland topper kommunerne Favrskov, Skanderborg og Syddjurs listen over kommuner med størst andel af familier med bil nummer tre.

Lokalt er der dog også stor forskel på, hvor mange familier der har en, to eller slet ingen bil.

https://www.tv2ostjylland.dk/oestjylland/nu-har-over-100000-familier-tre-biler-5880c

Redaktionel kontakt:

Alexander Kloppenborg Lunde

tlf.: +4561306324

e-mail: allu@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Seks omvendte fodlænker er blevet brugt i første forsøgsår

Nu bliver forsøgsordningen med omvendte fodlænker bredt ud til hele landet. Fodlænkerne skal beskytte ofre for stalking og partnervold. I løbet af det første år er seks af dem blevet taget i brug. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse mandag. Med udvidelsen vil der nu være 30 omvendte fodlænker på landsplan. Fodlænken udløser en alarm hos myndighederne, hvis personen nærmer sig for eksempel et offers hjem. Justitsminister Nicolai Wammen siger i pressemeddelelsen, at det giver politiet et ekstra redskab, som kan være med til at skabe større tryghed for ofrene.

Mere end hver fjerde ung under 30 år bruger dagligt over seks timer foran skærmen til privat brug.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Skærmforbruget tæller tid anvendt foran eksempelvis computer, smartphone, tablet, fjernsyn, spillekonsol og lignende.

Opgørelsen er lavet på baggrund af 3876 interviews, som er blevet gennemført fra april til juni i år.

Historien om Yahya Hassans familie får snart teaterpremiere

Bogen “Familien Hassan”, der handler om digteren Yahya Hassan og hans familie, bliver for første gang til teater.

Teaterstykket får urpremiere i Skuespilhuset den 18. september, skriver Det Kongelige Teater i en pressemeddelelse.

Yahya Hassan døde i april 2020. Fire år senere fortalte hans mor og fire søskende deres historie til forfatter Steffen Stubager.

Bogen tager afsæt i opvæksten i boligkvarteret Trillegården ved Aarhus og handler blandt andet om flygtningetraumer, vold i familien, sociale svigt og parallelsamfund.

Det er instruktøren Sargun Oshana, der står bag iscenesættelsen af “Familien Hassan”.

– “Familien Hassan” er et familiealbum, ikke kun for familien Hassan, men for familien Danmark. Vi så alle ikonet falde, men der stod også en familie tilbage, som havde mistet en søn og en bror, siger han i meddelelsen.

– I lang tid har familien ikke haft talerør og nu indtager de endelig scenen – ovenikøbet på landets nationalscene.

Den aarhusianske digter blev landskendt for sine digtsamlinger “Yahya Hassan” fra 2013 og “Yahya Hassan 2” fra 2019.

Han modtog adskillige priser, herunder Bogforums debutantpris og Politikens Litteraturpris.

RITZAU

Tysk sukkerafgift kan ramme grænsebutikkerne

Tophistorien er skrevet og udgivet af Flensborg Avis. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Flensborg. Cola, Fanta, Sprite og andre sukkerholdige læskedrikke kan blive markant dyrere i Tyskland, hvis den tyske forbundsregering gennemfører sine planer om en ny sukkerafgift, skriver Flensborg Avis.
Fleggaard og andre grænsebutikker langs den dansk-tyske grænse har hidtil nydt godt af sodavand som det helt store trækplaster overfor prisbevidste danskere. Men der er ingen tvivl om, at den planlagte sukkerafgift vil forringe konkurrencefordelen, erkender Fleggaards direktør, Claus Mose Iversen.
– Sukkerafgiften på sodavand vil have en negativ påvirkning på de berørte produkter, og vores konkurrencefordel over for Danmark vil blive forringet, siger Claus Mose Iversen til Flensborg Avis.
Hos De Samvirkende Købmænd i Danmark er man forsigtig optimistisk, men erfaringerne fra blandt andet den manglende tyske dåsepant indenfor grænsehandelen gør, at man ikke tør tro på det endnu.
– Jeg venter med at analysere konsekvenserne til den dag, da der rent faktisk ligger noget konkret på bordet. Jeg kan bare nævne den manglende tyske dåsepant eller den manglende Femern-forbindelse, der skulle have været på plads for mange år siden, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen fra de danske købmænds brancheforening.
Den endelige lov er ikke forhandlet på plads endnu, men den nye afgift kunne også ramme sukkerfri drikke med kunstige sødemidler. Det har finansminister Lars Klingbeil (SPD) dog afvist. Også afgrænsningen af blandt andet frugtnektar, smoothies, plantedrikke, mælkedrikke og alkoholfrit øl er fortsat omstridt.
En forskergruppe i München har regnet sig frem til, at færre lægebehandlinger, sygemeldinger med mere kunne spare det tyske samfund op mod 70 milliarder kr. over de næste 20 år med en afgift på 20 procent, skriver Flensborg Avis.

Redaktionel kontakt:

Jan Christensen

tlf.: 0049 174 1981 313

e-mail: jc@fla.de

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Flensborg Avis ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

August ender som den dyreste måned for strøm siden 2022

August har budt på usædvanligt høje elpriser. Faktisk ender måneden som den dyreste siden 2022. Det skriver energiselskabet OK i en pressemeddelelse mandag morgen. Den gennemsnitlige rene elpris ender på 1,2 kroner per kilowattime. Ifølge kommerciel chef i selskabet Troels Skipper skyldes det blandt andet uroligheder i Mellemøsten og europæiske hedebølger. Men selvom strømmen generelt har været dyr, har der også været billige timer i weekenderne. Derfor fraråder Troels Skipper, at man binder sig til en fastprisaftale. Han peger i stedet på, at man med en variabel aftale kan udnytte de timer, hvor prisen er lav.

Dødstal efter jordskred i Nepal stiger til over 900

Dødstallet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal er steget til 903, og antallet af savnede er steget til 4247.

Det oplyser Nepals katastrofeberedskabsmyndighed ifølge nyhedsbureauet AFP.

Oversvømmelserne ramte onsdag et grænseområde mellem Nepal og Tibet.

USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) har oplyst, at det var et kollaps af en gletsjer, der skabte seismiske rystelser. Det udløste et jordskred, der førte til oversvømmelsen.

Mandag går redningsaktionen ind i sin sjette dag.

Lørdag bad landets udenrigsminister, Shisir Khanal, om teknisk hjælp fra udlandet til at håndtere katastrofen.

Hjælpen skal blandt andet bruges til at redde mennesker, der sidder fast i tunneller.

Det frygtes, at 933 arbejdere er fanget i forskellige vandkraftprojekter i området.

RITZAU

Skrantende Djokovic lider tidligste grand slam-exit i 20 år

Novak Djokovic er ude af US Open efter første runde.

Tidligt mandag morgen dansk tid blev den serbiske verdensstjerne besejret af Mariano Navone i New York. Argentineren, der er nummer 48 i verden, vandt 7-6, 5-7, 4-6, 6-2, 6-1.

Det er første gang, at Novak Djokovic forlader US Open efter første runde, og første gang i mere end 20 år at han ryger ud i første runde af en grand slam-turnering.

Ikke siden Australian Open i 2006 er den flerfoldige rekordholder røget så tidligt ud af en grand slam-turnering.

Novak Djokovic så ud til at være utilpas i løbet af kampen. Han kastede op, fik kramper og modtog lægebehandling og medicin.

I begyndelsen af fjerde sæt så det dog ud til, at Novak Djokovic havde fået styr på kampen, da han brød Mariano Navones serv til 2-1. Men så vandt argentineren fem partier i træk og tvang kampen ud i femte sæt.

Her var der ikke så meget at rafle om. Navone udnyttede, at Djokovic skrantede, og så strøg han videre til anden runde mod alle odds.

En anden stor stjerne, som ikke længere er på toppen af sin karriere, røg også ud mandag morgen dansk tid.

Mens det var blevet nat i New York, dumpede 46-årige Venus Williams ud af turneringen efter nederlag til Sofia Kenin.

Venus Williams har vundet syv grand slam-turneringer – den seneste i 2008.

RITZAU

Nu kommer særtilskuddene: Lollands bønner er blevet hørt

Tophistorien er skrevet og udgivet af Folketidende. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Mandag bliver særtilskuddene til kommunerne uddelt – og der er grund til at glæde sig i den trængte Lolland Kommune. Det skriver Folketidende.

Borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (L) har hidtil været meget klar i spyttet over, at hullet på den forkerte side af en halv milliard kroner skulle lappes ved, at kommunen finder de 200 millioner kroner, hvis staten ville bidrage 300 millioner kroner. Plus, minus.

Og nu erfarer Folketidende, at Indenrigsministeriet har fundet det store checkhæfte frem og imødekommer Lolland Kommunes ønske om den økonomiske håndsrækning med et beløb i omegnen af de 333 millioner kroner som kommunen har ansøgt om.

Formodentlig lidt mindre, men stadig i en størrelse, der gør kommunens spareplaner noget nemmere, så lige nu lander det sandsynligvis i størrelsesordenen 300 millioner kroner.

Lolland Kommune har barberet 184 millioner af minusset
Den statslige redningskrans kommer samtidig med, at Lolland Kommune selv har fået lidt bedre styr på det økonomiske rædselsscenarie, der blev præsenteret tidligere på sommeren.

Oprindeligt stod kommunen til at mangle 531 millioner kroner i 2027. Men torsdag kunne kommunen præsentere nye beregninger, som barberer 184 millioner kroner af det hul. Dermed er man nede på et forventet underskud på 347 millioner kroner.

Forbedringen skyldes ikke, at politikerne pludselig har fundet en glemt pengetank under rådhuset.

Blandt andet er nogle anlægsprojekter blevet skubbet, udviklingen i lønningerne har været anderledes end tidligere forudsat, og så har arbejdsmarkedet på Lolland udviklet sig markant bedre end ventet.

Ledigheden er således faldet til 1,9 procent, og færre borgere end forventet er på blandt andet førtids- og seniorpension. Alene udviklingen på beskæftigelsesområdet forbedrer kommunens økonomi med 73 millioner kroner.

https://www.folketidende.dk/nyheder/staten-hjaelper-lolland-med-masser-af-millioner-1/5338899

Redaktionel kontakt:

Allan Olsen

tlf.: 24641313

e-mail: sts@folketidende.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Folketidende ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Antallet af hjemløse i Danmark er stort set uændret i forhold til 2024.

Det viser en ny hjemløsetælling foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Der er 6028 hjemløse i Danmark i år, viser optælling fra Vive. I 2024 var der 5989 hjemløse.

Vives hjemløsetælling foretages hvert andet år i uge 6.

Knap 1000 frygtes fanget ved vandkraftprojekter i Nepal

Mindst 933 arbejdere menes at være fanget ved omkring seks forskellige vandkraftprojekter i Nepal efter voldsomme oversvømmelser onsdag.

Det oplyser Nepals katastrofeberedskabsmyndighed tidligt mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fra myndigheden lyder det, at arbejderne menes at være fanget i tunneller ved vandkraftprojekterne.

Søndag skrev Reuters, at redningsindsatsen i Nepal i stigende grad er blevet koncentreret om fem vandkraftprojekter.

De blev oversvømmet, efter at enorme mængder vand, mudder og sten onsdag buldrede ned ad stejle dale gennem floddalen Lhende Khola i det nordlige Nepal.

Oversvømmelser ramte først Rasuwa-distriktet i grænseområdet mod Tibet.

Redningsindsatsen ved vandkraftprojekterne gælder blandt andet ved Trishuli-komplekset, hvor myndighederne fredag fik melding om, at omkring 350 mennesker kunne være fanget i en tunnel.

Omkring 10.000 nepalesiske soldater er blevet indsat i redningsarbejdet sammen med specialister fra Kina og Indien, skrev Reuters søndag.

Søndag fløj Nepals militær tungt materiel til det afsidesliggende område ved Trishuli-komplekset, og redningsfolk nåede frem til indgangen til en af tunnellerne.

Her begyndte de at fjerne murbrokker, der blokerede for adgang til tunnellen.

Myndighederne oplyste, at redningsfolk med iltforsyninger og kameraer ville bevæge sig ind i den, når adgangen var blevet sikret.

– Det er meget svært, fordi der er mange murbrokker, og vi kan ikke sprænge os vej gennem dem, sagde Dharam Raj Uprety, som er chef for Nepals nationale katastrofeberedskabsmyndighed.

Den nepalesiske hær har tidligere offentliggjort et billede af to mænd dækket af mudder, efter at de blev trukket ud af indgangen til en tunnel.

I alt er flere end 3000 personer meldt savnet efter de voldsomme oversvømmelser. 592 er udlændinge.

797 mennesker er bekræftet døde.

RITZAU

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Mandag den 31. august 2026

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 05.20

Fyn:
Regn eller byger, der kan være ret kraftige med torden og der er risiko for skybrud. I perioder er der mulighed for lidt sol. Temp. op mellem 16 og 19 grader, og svag til jævn vind omkring syd, der drejer til sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften lidt sol og fortsat regn- og tordenbyger. I nat vekslende skydække og færre byger. Temp. ned mellem 12 og 16 grader. Svag til jævn vind efterhånden omkring vest, ved kysterne stedvis hård vind.

København og Nordsjælland:
Regn eller byger fra sydvest, der efterhånden kan være ret kraftige med torden og der er risiko for skybrud. I perioder er der mulighed for lidt sol. Temp. op mellem 16 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring syd, der drejer til sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften lidt sol og fortsat regn- og tordenbyger. I nat vekslende skydække og færre byger. Temp. ned mellem 11 og 16 grader. Svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Regn eller byger fra sydvest, der efterhånden kan være ret kraftige med torden og der er risiko for skybrud. I perioder er der mulighed for lidt sol. Temp. op mellem 16 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring syd, der drejer til sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften lidt sol og fortsat regn- og tordenbyger. I nat vekslende skydække og færre byger. Temp. ned mellem 12 og 16 grader. Svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved kysterne stedvis hård vind.

Bornholm:
Lidt eller nogen sol, men tidvis mere skyet og især i eftermiddag byger. Temp. op omkring 19 grader, og svag til jævn vind omkring syd. I aften forsat sol med byger. I nat vekslende skydække og mest tørt. Temp. ned omkring 16 grader. Svag til jævn vind mest mellem nordvest og sydvest, ved kysterne stedvis hård vind.

To traktorer med banner spærrer hovedvej i Vestjylland

Politiet er på vej ud til Sallingsundbroen i Vestjylland, hvor to traktorer holder og spærrer en hovedvej.

Det oplyser Simon Stage, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

– De spærrer for trafikken, og man skulle jo gerne kunne komme igennem. Så der er kø i det sydgående spor, siger Simon Stage.

På et banner ved traktorerne står der: “Gælder ejendomsretten ikke landmænd?”

Politiet fik anmeldelsen klokken 04.35.

Vagtchefen påpeger, at man har ret til at demonstrere i Danmark.

– Men det er ikke en anmeldt demonstration. De må gerne demonstrere, men det skal være et sted, som vi anviser.

– Vi er kørt derud for at få dialog med dem og se, om de ikke kan flytte traktorerne, så morgentrafikken kan fortsætte, siger Simon Stage.

Mandag ventes op mod 4000 at deltage i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik i Odense.

Det oplyste Landbrug & Fødevarer selv søndag i en pressemeddelelse.

Organisationen er imod en ny gødskningslov, der regulerer udledning af kvælstof fra marker til havmiljø.

Loven sætter rammen for en ny kvælstofregulering, der skal færdigbehandles i Folketinget i den kommende uge. Loven blev førstebehandlet i midten af august.

Ud over stormødet er der også varslet demonstrationer ved Christiansborg tirsdag.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Mandag den 31. august 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til tirsdag morgen, udsendt klokken 04.40.

Østersøen omkring Bornholm:
Vest 3 til 8 m/s. God sigt. I eftermiddag syd 5 til 10 m/s. Og i den sydvestlige del nord 5 til 10 m/s. God sigt. I aften syd 8 til 13 m/s. Og i den sydøstlige del kuling fra syd 13 til 18 m/s. God sigt. I nat vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Syd 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt. I aften i den østlige del sydvest 6 til 11 m/s. Og i den vestlige del kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat vest 7 til 12 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Syd 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I aften og i nat sydvest 6 til 11 m/s. God sigt. Sundet: Syd 3 til 8 m/s. God sigt. I eftermiddag sydøst 6 til 11 m/s. God sigt. I aften og i nat sydvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Kattegat:
Sydvest 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag syd 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat sydvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Vest 7 til 12 m/s. God sigt. I aften syd 4 til 9 m/s. God sigt. I nat nordvest 3 til 8 m/s. God sigt.

Fisker:
Sydøst 8 til 13 m/s. Og i den nordøstlige del sydøst 2 til 7 m/s. God sigt. I eftermiddag sydøst 5 til 10 m/s. God sigt. I aften nord 5 til 10 m/s. Og i den sydøstlige del sydvest 4 til 9 m/s. God sigt. I nat nordvest 5 til 10 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
Kuling fra sydøst 12 til 17 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Rusland ser Natos Arktis-mission som direkte sikkerhedstrussel

Rusland ser Natos aktiviteter i Arktis som en direkte sikkerhedstrussel.

Det siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en artikel offentliggjort mandag af det russiske udenrigsministerium.

I februar lancerede Nato missionen Arctic Sentry, der skal styrke sikkerheden i Arktis samt forsvarsalliancens tilstedeværelse i regionen.

Rusland, som har en flåde med blandt andet atombevæbnede ubåde i Arktis, har tidligere kritiseret Nato-missionen.

Lavrov mener, at Natos militæraktiviteter i regionen er det, han kalder aggressive.

– Sådanne militære aktiviteter i det høje nord udgør en direkte trussel mod Ruslands sikkerhed.

– Risikoen for hændelser, der kan udløse en væbnet konfrontation med potentielt katastrofale konsekvenser, er stigende, skriver Lavrov.

Han har været Ruslands præsident Vladimir Putins udenrigsminister i mange år.

Nato lancerede missionen Arctic Sentry efter de alvorlige spændinger, som USA’s præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Missionen fokuserer ikke alene på Grønland, men betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstedeværelse i hele Arktis.

Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Danmark bidrager også til missionen med F-35-kampfly.

Rusland har den største militære tilstedeværelse og den mest omfattende militære infrastruktur i Arktis. I de senere år er Kina begyndt at øge sin aktivitet i det mineralrige område, hovedsageligt i samarbejde med Rusland.

RITZAU/Reuters

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]