Seneste nyheder

Et forståelsespapir mellem Iran og USA omfatter 60 dages toldfri sejlads i Hormuzstrædet, og at Iran går med til at fortynde nukleart materiale.

Det siger amerikanske embedsmænd i et opkald med internationale medier, hvor hensigtserklæringen er blevet gennemgået.

Det skriver BBC.

Aftalen er et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU). Det kan på dansk oversættes til aftalememorandum eller forståelsespapir og skal skabe den politiske ramme for en mere detaljeret aftale om afslutningen på den konflikt, der begyndte 28. februar.

Planen er, at der skal indgås en endelig aftale i løbet af 60 dage.

Forståelsespapiret ventes underskrevet formelt ved en ceremoni i Schweiz i de kommende dage. Trump, som befinder i Frankrig til G7-topmøde, siger ved et pressemøde, at han måske “bliver hængende” til ceremonien.

Iran skal forhandle med Oman om, hvad der skal ske efter de 60 dages toldfri passage i Hormuzstrædet. Ifølge det britiske medie kan det dermed ikke udelukkes, at der kan komme told i strædet i fremtiden.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel, men har i store træk været lukket under konflikten mellem USA og Iran, hvorfor verdens energipriser er steget markant undervejs.

Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer under normale omstændigheder gennem strædet.

Både SF og De Radikale har onsdag stemt nej til en tilbagesendelsesforordning i EU-Parlamentet, som blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

Det står i modsætning til det regeringsgrundlag, som de to partier har været med til at formulere i Danmark.

Her lyder det blandt andet, at “regeringen vil sammen med andre EU-medlemslande fortsat arbejde for at styrke rammerne for tilbagesendelser og se på konkrete muligheder for udrejse- og modtagecentre i tredjelande med respekt for EU-retten og internationale konventioner”.

De to andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Moderaterne, har begge stemt for i EU-Parlamentet onsdag.

– Da Socialdemokratiet tilbage i 2018 foreslog at oprette asylcentre i tredjelande, virkede det som en næsten umulig opgave at få Europa til at samarbejde om, sagde næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S) efterfølgende.

– Men nu er det endelig lykkedes, og det synes jeg, at vi fra dansk side kan være rigtig stolte af.

Med onsdagens afstemning er det formelle lovgrundlag for udrejsecentrene på plads.

Men derfra er der endnu et stykke vej til, at centrene kan blive til virkelighed.

Med grønt lys fra EU-Parlamentet er der dog åbnet for, at Danmark og andre EU-lande kan tage kontakt til lande uden for EU, der kan huse udrejsecentre.

– Det betyder, at vejen er banet for, at vi kan etablere et udrejsecenter uden for EU, sagde udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) efter vedtagelsen onsdag.

– Derfor sætter vi nu fart på det arbejde, og inden året er omme, forventer jeg, at vi er i konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold.

Begejstringen hos ministeren deles dog ikke af blandt andre De Radikales medlem af EU-Parlamentet, Sigrid Friis, der stemte imod.

I en skriftlig kommentar til Altinget siger hun, at De Radikale har stemt imod aftalen, fordi den ikke indeholder nok retsgarantier.

– De Radikale arbejder både i Europa og i Danmark for en politik, der holder sig inden for konventionerne – ligesom det står i regeringsgrundlaget.

– Vi stemmer imod, fordi forslaget i vores optik ikke indeholder samme retsgarantier, siger Sigrid Friis til Altinget.

Onsdag aften har SF’s tre europaparlamentarikere, Kira Marie Peter-Hansen, Villy Søvndal og Rasmus Nordqvist, endnu ikke forklaret, hvorfor de stemte nej til forordningen.

Ritzau har uden held forsøgt at komme igennem til partiets presseansvarlige i Bruxelles.

Også regeringens støtteparti Enhedslisten har stemt imod tilbagesendelsesforordningen.

Europaparlamentariker Per Clausen (EL) kalder lovpakken for et “sort kapitel i EU’s historie” og for “populistisk retorik”.

USA’s præsident, Donald Trump, siger, at han har meget ondt af Libanon og udtrykker på ny kritik af Israels fremgangsmåde under offensiven i nabolandet.

Det gør han under et pressemøde ved G7-topmødet onsdag aften i Frankrig.

Israel kunne gøre et “bedre stykke arbejde” i forhold til den libanesiske milits Hizbollah, mener Trump.

Den seneste tid har flere medier beskrevet, at Trump og Netanyahu har haft sammenstød om Israels offensiv i Libanon.

– Han bliver lidt ivrig nogle gange, men han er en meget god mand, siger Trump ifølge Sky News om Netanyahu.

– Vi har haft en mindre uenighed om Libanon. Jeg siger: “I kan gå lidt mere nænsomt til værks. Måske behøver I ikke at ødelægge en bygning, hver gang en fra Hizbollah går ind i den”, fortsætter den amerikanske præsident.

Trump har udtrykt bekymring for, om de gentagne angreb underminerer en aftale mellem Hizbollahs allierede Iran og USA.

Også tirsdag kritiserede han Israel.

Ifølge Trump har Israel “kæmpet mod Hizbollah for længe, og for mange mennesker bliver dræbt”.

– Jeg er ikke glad for den måde, som Israel har håndteret Libanon og Hizbollah på. Det skulle have været muligt for dem at klare jobbet hurtigere, sagde han.

Om aftalen med Iran siger Trump onsdag, at den ikke er endelig. Han åbner også for, at krigen kan genoptages.

– Det er et aftalememorandum, siger han om det forståelsespapir, som parterne nåede til enighed om for tre dage siden og ventes underskrevet formelt ved en ceremoni fredag.

– Hvis jeg ikke kan lide det, så vender vi tilbage til at skyde på dem og smide bomber i hovedet på dem, fortsætter præsidenten.

– Hvis jeg ikke kan lide det, hvis ikke de opfører sig ordentligt, så vender vi tilbage til at smide bomber lige midt i hovedet på dem, ok?

Underskrivelsen vil finde sted “snart”, siger Trump. Onsdag siger han, at det bliver torsdag eller fredag. Der har tidligere været meldinger om, at det ville blive fredag.

Forståelsespapiret forlænger en våbenhvile med 60 dage, så Iran og USA kan forhandle om en permanent fredsaftale.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, men Tadej Pogacar (UAE Emirates) ligner i den grad en mand, der er klar til Tour de France.

I slovenerens sidste forberedelsesløb, Schweiz Rundt, åbnede stjernen 1. etape med et vanvittigt og uventet soloridt.

Pogacar vandt etapen med 2 minutter og 14 sekunder ned til Richard Carapaz (EF), der egentlig viste lovende Tour-takter, men slet ikke var i nærheden af sloveneren.

Andrea Bagioli (Lidl-Trek) blev nummer tre – 15 sekunder efter EF-kaptajnen.

Det var første gang, at Pogacar havde løbsnummer på siden starten af maj, da han vandt World Tour-løbet Romandiet Rundt.

Og det ligner altså ikke, at sloveneren har ligget på den lade side den seneste halvanden måned.

Med mere end 70 kilometer til mål angreb Pogacar. Det var egentlig ikke en stor bjergetape, men den havde et par stigninger undervejs.

Det var ved foden af dagens anden stigning, at det slovenske cykelfænomen satte angrebet ind.

Derfra var der reelt to cykelløb. Pogacar kørte sit eget, mens resten af feltet sloges om de sekundære placeringer.

Her viste Carapaz god form, da han satte et angreb ind med omkring 50 kilometer til mål.

Ecuadorianeren fortsatte på egen hånd og var tydeligt bedre end resten af feltet, men aldrig tæt på Pogacar.

Simon Dalby (Uno-X), der i efteråret blev ramt af to blodpropper i hjernen, viste sig flot frem og var længe med i den store forfølgergruppe.

Det var den 23-årige danskers blot fjerde løbsdag, siden han i midten af april fik comeback efter et halvt års pause.

Årets Schweiz Rundt består af fem etaper og slutter søndag med et stort bjergslag.

Med onsdagens sejr står Pogacar noteret for 12 løbsdage og 9 sejre i 2026. Kun to etaper i Romandiet Rundt og klassikeren Paris-Roubaix, hvor han blev nummer to, er ikke endt i en slovensk triumf.

Dronning Mary er rigtig glad for at høre, at kronprinsesse Mette-Marits lungetransplantation er veloverstået.

Det siger den danske dronning til den fremmødte presse, heriblandt DR, under et besøg på Københavns Universitet.

– Vores varmeste tanker er hos kronprinsessen og hele familien, tilføjer hun ifølge DR.

Det norske kongehus oplyste tidligere onsdag, at landets 52-årige kronprinsesse har fået foretaget den lungetransplantation, som skal redde hendes liv.

Hun blev diagnosticeret med lungefibrose i 2018. Det er en uhelbredelig sygdom, hvor der dannes arvæv i de små lungeblærer, og som gør lungerne stive og dermed dårligere til at ilte blodet.

Den seneste tid er hendes tilstand blevet væsentligt forværret. I begyndelsen af juni blev hun sat på listen over personer, der skal have foretaget en lungetransplantation hurtigst muligt, når der er et donormatch.

En patient bliver sat på listen, når den forventede levetid er på et til to år uden en transplantation.

DR-dramaet “Uniformen” er kåret til Bedste Serie ved tv-festivalen i Monte Carlo, Festival de Télévision de Monte-Carlo.

Public service-stationens fiktionschef, Henriette Marienlund, siger i en pressemeddelelse, at holdet er “virkelig stolte og glade”.

– “Uniformen” er skabt af et stærkt dansk hold foran og bag kameraet, og prisen er en fantastisk anerkendelse af deres arbejde, siger hun og fortsætter:

– Det er stærkt at opleve, at en fortælling med så tydeligt afsæt i vores fælles samfund også rammer internationalt.

“Uniformen” udspiller sig på Politiskolen og følger en række elever, deres undervisere og ledelsen.

Krimidramaet centrerer sig dels om skolens nye rektor og dels om en af politieleverne, som under en aktion skyder en ung mand, der senere dør af sine kvæstelser.

Det rejser spørgsmål om politiets magtanvendelse og uddannelse.

Soheil Bavi spiller politieleven, der trækker sit våben og afgiver et skud. Han har sammen med producer Jonas Allen, producent Sofie Bergstein, manuskriptforfatter Oscar Giese og instruktør Jonas Alexander Arnby været i Monaco for at deltage i Festival de Télévision de Monte-Carlo.

Tv-selskaber, produktionsselskaber, distributører og streamingplatforme kan indsende produktioner til konkurrencen.

Herefter udvælger en nedsat komité de endeligt nominerede i hver kategori. Komitéen består ifølge Festival de Télévision de Monte-Carlo af “branchefolk”.

Prismodtagerne i hver kategori findes af nedsatte juryer, hvis forpersoner og medlemmer er udpeget af festivalens administrerende direktør.

Juryen, som har udvalgt “Uniformen” i kategorien Bedste Serie, består af skuespiller Lesley Manville, der også er forperson, samt af serieskaber Greg Daniels, producer Hojin Kwon og af skuespillerne Frédérique Bel, Yasmin Finney og Kevin McKidd.

Festival de Télévision de Monte-Carlo blev grundlagt i 1961 af Monacos daværende monark, fyrst Rainier, der var gift med Hollywood-skuespillerinden Grace Kelly.

Sammen fik de landets nuværende monark, fyrst Albert, som i dag er ærespræsident for Festival de Télévision de Monte-Carlo.

DR annoncerede i maj, at “Uniformen” får endnu en sæson, som efter planen rammer skærmen i begyndelsen af 2028.

Her vil seerne både møde nye og velkendte ansigter.

Første sæson havde blandt andre Lene Maria Christensen, Peter Gantzler, Jacob Lohmann og Jakob Cedergren på rollelisten.

Politieleverne blev spillet af blandt andre Clara Rosager, Mathilde Arcel Fock, Marco Ilsø, Gustav Giese og af førnævnte Soheil Bavi, som var med i Monte Carlo for at modtage prisen for Bedste Serie.

I Retten i Sønderborg er der risiko for, at de ansatte bliver syge på grund af nedværdigende og krænkende opførsel fra dommere.

Det vurderer Arbejdstilsynet, som er kommet med et strakspåbud.

Det skriver tvSyd, der har fået aktindsigt i tilsynets afgørelse.

Lederne af G7-gruppen er ifølge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, blevet enige om, at magtbalancens er skiftet til Ukraines fordel i krigen mod Rusland.

Det siger præsidenten under et G7-topmøde i Frankrig onsdag,

– Ukraine rykker frem, står imod og Rusland går baglæns, siger Macron ifølge Reuters.

Præsidenten tilføjer desuden, at topmødet har været en succes.

RITZAU

REGIONALOST

Onsdag den 17. juni 2026.

Udsigt, der gælder til torsdag aften, udsendt kl. 16.30

Fyn:
I aften skyet og lidt regn, men i nat efterhånden tørvejr. Temp. omkring 15 grader, og svag til vind fra sydvest og vest. Torsdag får vi mest tørt vejr og først skyet, men det klarer op vestfra med nogen sol. Svag til jævn vind omkring sydvest og temp. op mellem 18 og 23 grader.

København og Nordsjælland:
I aften skyet og lidt regn, men i nat efterhånden tørvejr. Temp. omkring 15 grader, og svag til vind fra sydvest og vest. Torsdag får vi mest tørt vejr og først skyet, men det klarer op vestfra med nogen sol. Svag til jævn vind omkring sydvest og temp. op mellem 18 og 23 grader.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
I aften skyet og lidt regn, men i nat efterhånden tørvejr. Temp. omkring 15 grader, og svag til vind fra sydvest og vest. Torsdag får vi mest tørt vejr og først skyet, men det klarer op vestfra med nogen sol. Svag til jævn vind omkring sydvest og temp. op mellem 18 og 23 grader.

Bornholm:
I aften tørt og efterhånden skyet, men i nat mulighed for lidt regn. Temp. omkring 15 grader, og svag til vind fra sydvest og vest. Torsdag får vi mest tørt vejr og først skyet, men det klarer op vestfra med nogen sol. Svag til jævn vind omkring sydvest og temp. op mellem 18 og 23 grader.

Prins Harry og hans amerikanske hustru, hertuginde Meghan, samt deres to børn, Archie på syv år og Lilibet på fire år, besøger Storbritannien i juli.

Det erfarer BBC, ligesom The Telegraph også skriver det.

Det vil være første gang i fire år, at prinsen besøger Storbritannien med sin familie.

I juli er der et år til Invictus Games, som er et sportsstævne for veteraner skadet i krig, som prins Harry stiftede i 2014.

Ifølge Daily Telegraph vil prinsen og hans familie komme til Storbritannien for at promovere et arrangement for Invictus Games.

Prins Harrys talsperson har ikke kommenteret meldingerne.

Prins Harry har over årene taget større og større afstand til det britiske kongehus.

Den insisterende britiske tabloidpresse blev for meget for parret, der ønskede mere privatliv. Der var også meldinger om spændinger med andre medlemmer af kongehuset.

I 2020 trak han sig fra sine officielle pligter og flyttede til Californien i USA sammen med hertuginde Meghan.

Det er endnu uvist, om prinsens far, kong Charles, skal mødes med de to børnebørn, når de besøger Storbritannien.

Det har kongen kun gjort en enkelt gang før, skriver BBC. Han så dem i 2022 ved nu afdøde dronning Elizabeths platinjubilæum.

Tre år efter at være flyttet til USA udgav prinsen en selvbiografi, der på dansk har titlen “Reserven”.

Her fortæller prins Harry blandt andet om en konfrontation med sin bror, prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Derudover har Harry og Meghan medvirket i en dokumentar på Netflix, hvori de beskrev deres personlige udfordringer med det britiske kongehus.

Alligevel insisterer prinsen på, at han altid vil være en del af den britiske kongefamilie. Det sagde han i april til mediet ITV News under et besøg i Ukraine.

– Jeg vil altid være en del af den kongelige familie, og jeg er her og arbejder og gør netop det, jeg er født til at gøre, og jeg nyder at gøre det, lød det med henvisning til det ukrainske besøg.

I et interview med BBC sidste år udtrykte prinsen også et behov for forsoning med sin familie.

I september sidste år mødte han sin far i, hvad der var deres første møde ansigt til ansigt siden februar 2024.

På yderste mandat sikrede FC København sig i maj adgang til Conference League-kvalifikationen, og nu står det klart, hvem klubben i første omgang skal slå for at nærme sig turneringens ligaspil.

Ved onsdagens lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i Nyon blev FCK matchet med ukrainske FC Polissya i anden kvalifikationsrunde.

Ukrainerne har hjemmebanefordel i den første kamp, der løber af stablen 23. juli. På grund af krigen mellem Ukraine og Rusland skal kampen dog ikke spilles i Ukraine. Den spilles i stedet i den slovakiske by Kosice.

FC Polissya har sikret sig adgang til Conference League-kvalifikationen ved at blive nummer tre i den ukrainske liga i sidste sæson.

Hvis FCK tager den samlede sejr over FC Polissya, skal klubben vinde endnu to dobbeltopgør, før porten til ligaspillet åbner sig.

FC Nordsjælland var også i bowlen onsdag, og nordsjællænderne skal en tur til Sverige for at møde Göteborg-klubben Gais.

Svenskerne er med i Conference League-kvalifikationen på grund af deres tredjeplads i Allsvenskan i 2025. Øjeblikkeligt ligger klubben på femtepladsen i den svenske liga.

Svenskerne har hjemmebanefordel i den første kamp, mens FCN er vært for returopgøret på Right to Dream Park i Farum.

Parkeringsselskabet Q-Park advarer fortsat mod falske sms-beskeder i virksomhedens navn.

Det oplyser Q-Park i en pressemeddelelse.

Beskederne er et forsøg på svindel, og i dem opfordres modtageren til at klikke på et link for at tilgå yderligere oplysninger.

Q-Park advarede tidligere på måneden om svindelbeskeder, men kan nu oplyse, at flere varianter af beskederne er dukket op.

De pågældende sms’er fremstår som en meddelelse fra Q-Park og har følgende ordlyd:

– Q-Park: Der er registreret en uafsluttet parkering. Se dine oplysninger.

Sms’erne kan nu også lyde sådan her:

– Du har en udestående regning. Betal den venligst med det samme, da der opkræves gebyrer for forsinket betaling.

Fælles for beskederne er, at de forsøger at få modtageren til at klikke på et link, hvor der potentielt kan blive opsamlet oplysninger.

Q-Park gør igen opmærksom på, at disse sms’er ikke er sendt af virksomheden.

Ingen forhandler for Libanon ud over landet selv.

Det siger Libanons præsident, Joseph Aoun, i en erklæring fra præsidentkontoret, skriver nyhedsbureauet AFP.

– De forsikringer, vi har modtaget, og det, vi insisterer på, er, at Libanons vej i forhandlingerne er uafhængig, selv om vi selvfølgelig går ind for en våbenhvile og for ethvert land, der hjælper os, herunder Iran, lyder det fra Aoun i erklæringen.

– Den libanesiske stat er suveræn i sin beslutningstagning, og for første gang er det den, der fører forhandlingerne, og ingen forhandler for os.

Meldingen fra Libanons præsident kommer, efter at Iran og Pakistan flere gange har understreget, at en våbenhvile i Libanon er inkluderet i en aftale mellem USA og Iran.

Præsidenten uddyber ikke, hvad hans melding betyder i forhold til aftalen mellem USA og Iran.

Ifølge Reuters har Aoun tidligere beskyldt Iran for at bruge Libanon som et forhandlingskort i landets egne forhandlinger med USA.

Mandag bød præsidenten dog aftalen mellem de to parter velkommen i en erklæring.

Heri udtrykte Aoun taknemmelighed for dem, som har arbejdet for nedtrapning i Libanon.

Det skriver Reuters.

Den libanesiske præsident nævnte hverken Iran eller Israel specifikt i erklæringen mandag.

Udlændinge- og integrationsminister, Morten Bødskov (S), kalder det en god nyhed, at EU-Parlamentet onsdag stemte ja til tilbagesendelsesforordningen, der åbne for udrejsecentre uden for EU:

– Det betyder, at vejen er banet for, at vi kan etablere et udrejsecenter uden for EU. Derfor sætter vi nu fart på det arbejde, og inden året er omme, så forventer jeg, at vi er i konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold.

For det er helt afgørende for regeringen, at vi får etableret et udrejsecenter uden for EU, så vi kan sende eksempelvis afviste asylansøgere ud af udrejsecentrene i Danmark, siger Morten Bødskov i en skriftlig kommentar.

Brøndby skal i den kommende superligasæsons to første hjemmekampe lukke øverste afsnit på stemningstribunen Sydsiden.

Det har Fodboldens Disciplinærinstans slået fast, oplyser Brøndby selv på sin hjemmeside.

Årsagen er blandt andet affyring af pyroteknik i forbindelse med kampen mod FC København 21. maj samt overfaldet på en kvinde i kørestol.

Anklagemyndigheden har ikke opgivet kampen om at få en i dag 20-årig mand idømt tidsubestemt indespærring for drab på og voldtægt af sin ekskæreste.

Onsdag oplyser Rigsadvokaten på meddelelsestjenesten Anklager Update, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at Rigsadvokaten kan anke landsretsdommen til Højesteret.

I sagen blev en 13-årig pige i marts 2024 voldtaget og dræbt af sin dengang 17-årige ekskæreste, og i både by- og landsret har anklagemyndigheden krævet ham idømt forvaring for drabet.

Men både by- og landsret har idømt ham en tidsbestemt straf, nærmere bestemt 12 år. I Højesteret vil Rigsadvokaten gentage sit krav om, at manden skal have en forvaringsdom.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid, og det kan komme på tale for personer, der vurderes at være særligt farlige.

Offeret i sagen er 13-årige Anna Sveistrup.

Pigen og den dengang 17-årige dreng havde været kærester. Men på tidspunktet for drabet havde Anna Sveistrup gjort det forbi mellem dem.

Han væltede pigen ned på jorden og greb hende om halsen. Han slog og trampede hende i hovedet – både med hænder og en belægningssten.

Anna Sveistrup blev kort tid efter fundet livløs, afklædt og dødeligt kvæstet.

Nogle dage efter drabet fyldte gerningsmanden 18 år.

Den i dag 20-årige mand har erkendt drabet og forklaret, at det “slog klik” for ham på vejen hjem fra ungdomsklub. Han var frustreret over, at hun havde slået op med ham.

Han har både i by- og landsret nægtet at have voldtaget ekskæresten, men det er han dømt for.

I landsretten argumenterede specialanklager Emil Stenbygaard for, at brutaliteten i forbrydelsen taler for en forvaringsdom.

Han understregede også flere gange, at det ikke er i strid med loven at idømme en mindreårig person forvaring.

Dog kunne hverken han eller forsvareren komme i tanke om sager, hvor en person under 18 år har fået den tidsubestemte sanktion.

Både i byretten og i landsretten var der uenighed om, hvorvidt gerningsmanden skulle idømmes en forvaringsdom eller en fængselsstraf udmålt i år.

For få år siden fik Danmarks forslag om modtage- og udrejsecentre uden for EU en kold skulder i Bruxelles.

Siden er stemningen dog vendt. Onsdag stemte et flertal i EU-Parlamentet for tilbagesendelsesforordningen, som blandt andet åbner for udrejsecentre uden for EU.

Dermed får det danske forslag nu det grønne stempel i EU. Det er et “paradigmeskifte” i EU’s asyl- og migrationspolitik, mener næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

– Da Socialdemokratiet tilbage i 2018 foreslog at oprette asylcentre i tredjelande, virkede det som en næsten umulig opgave at få Europa til at samarbejde om.

– Men nu er det endelig lykkedes, og det synes jeg, vi fra dansk side kan være rigtig stolte af, siger Christel Schaldemose.

De Konservatives medlem af EU-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, forventer, at aftalen vil føre til, at flere personer uden lovligt ophold vil forlade EU.

– Vi kan ikke have et asylsystem, hvor et afslag ikke bliver håndhævet. Når fire ud af fem personer, der får besked på at forlade EU, alligevel bliver her, så underminerer det både vores asylsystem og borgernes tillid til, at reglerne gælder, siger Niels Flemming Hansen.

Med onsdagens afstemning er det formelle lovgrundlag for udrejsecentrene på plads.

Men derfra er der endnu et stykke vej til, at centrene kan blive til virkelighed.

Med grønt lys fra EU-Parlamentet er der dog åbnet for, at Danmark og andre EU-lande kan tage kontakt til lande uden for EU, der kan huse udrejsecentre.

Det har udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) tidligere meddelt, at Danmark vil gøre sammen med en gruppe på i alt fem EU-lande.

Deres håb er, at den første aftale om et udrejsecenter kan være på plads om kort tid.

– Målet er, at vi – inden året er omme – kan indgå i en konkret dialog med et partnerland om at overføre de første udlændinge uden lovligt ophold, sagde Morten Bødskov, da EU-landene gav deres ja til udrejsecentrene.

Forventningen er, at dialogen kun vil blive indledt, hvis den realistisk set vil ende med, at partnerlandet modtager personerne uden lovligt ophold og dermed opretter et udrejsecenter.

Flere lande uden for EU er allerede nu klar til at indlede diskussionerne om udrejsecentrene, siger Morten Bødskov.

– Der er konkrete lande, som er interesserede, sagde Morten Bødskov.

Nogle af landene har selv rakt ud for at sige til EU-landene, at en aftale om et udrejsecenter kan være interessant for dem.

Til gengæld for at huse udrejsecentrene spekuleres der i, at EU-lande vil tilbyde eksempelvis investeringer, bistand eller lettere adgang til visum til partnerlandet.

Det er dog ikke alle medlemmer af EU-Parlamentet, der er begejstrede for aftalen.

Enhedslistens Per Clausen kalder “deportationspakken” for et “sort kapitel i EU’s historie”:

– Det værste ved det her er jo, at der er tale om en sag med enormt meget populistisk retorik og en form for overbudskamp om, hvem der kan være hårdest mod mennesker på flugt, siger Per Clausen.

Udrejsecentrene vil dog ikke blive brugt til at huse personer på flugt.

Det er alene personer, der ikke har krav på asyl, og som ikke har lovligt ophold i Europa, der vil kunne blive sendt til et udrejsecenter, hvis de ikke vil samarbejde om hjemrejse.

Heldet var ikke med FC Midtjylland, da der onsdag blev trukket lod til anden runde af Europa League-kvalifikationen.

I Nyon blev de danske vicemestre trukket op af bowlen som det sidste hold i den pågældende gruppe, og det satte dem op mod tyrkiske Besiktas.

Tyrkerne var blandt de absolut hårdeste mulige modstandere for FCM, der også kunne have fået FC Twente, Tromsø og Hammarby som modstandere.

Det første opgør spilles i Istanbul. Det sker efter planen 23. juli, mens der er returkamp i Herning en uge efter.

Lykkes det FCM at vinde samlet over to opgør, skal holdet videre gennem tredje kvalifikationsrunde samt playoffrunden, før et ligaspil i Europa League er sikret.

Taber FCM til Besiktas, ryger danskerne over i kvalifikationen til Conference League. Her vil man i så fald træde ind i tredje kvalifikationsrunde.

Besiktas sluttede som nummer fire i den tyrkiske liga i seneste sæson.

FCM deltog første gang i et Europa League-gruppespil i sæsonen 2015/16. Dengang kom man videre til 16.-delsfinalen, hvor Manchester United blev stopklods.

Siden er det blevet til fire deltagelser i gruppespillet – som i dag er et ligaspil – for klubben fra Heden. De fire er kommet på de seneste fem år.

I sæsonen 2020/21 nåede holdet for første og indtil videre eneste gang gruppespillet i Champions League.

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, har valgt ikke at genopstille til fagforbundets kongres i november, hvor der skal vælges nyt formandskab.

Det oplyser Uddannelsesforbundet i en pressemeddelelse.

Hun har siddet mere end 37 år i hovedbestyrelsen og godt 28 år som formand for Uddannelsesforbundet.

Uddannelsesforbundet er et fagforbund for omkring 9000 undervisere, vejledere og konsulenter. Medlemmerne er ansat på almene og erhvervsrettede uddannelser samt sprogskoler og jobcentre.

Pontoppidan fortsætter som formand, indtil fagforbundet har valgt et nyt formandskab. Det gør det den 14. til 15. november, hvor kongressen bliver afholdt.

67-årige Hanne Pontoppidan ser frem til mere tid med venner og familie, men hun forventer også en tilvænning den første tid.

– Jeg har haft så meget godt samarbejde med tillidsvalgte, kolleger og ansatte i andre organisationer samt med de politiske ordførere og ministre, som jeg gennem årene har mødt rigtig mange af, og som jeg også har haft et super samarbejde med.

– Det kræver nok lidt afvænning den første tid, lyder det fra Pontoppidan i pressemeddelelsen.

Hun tilføjer, at hun dog ikke kommer til at savne de mange timer i tog og på konferencesteder.

Hanne Pontoppidan har været formand for Uddannelsesforbundet siden 1998, hvilket gør hende til den længstsiddende formand på uddannelsesområdet.

Til at overtage posten som formand for fagforbundet har Jacob Gjelstrup meldt sig som kandidat.

Han er medlem af hovedbestyrelsen og nuværende formand for Sektionen for danskuddannelse og beskæftigelsesområdet i Uddannelsesforbundet.

Derudover har Uddannelsesforbundets næstformand, Henrik Dyrby Mogensen, udtrykt et ønske om at fortsætte på posten som næstformand.

Ifølge pressemeddelelsen bakker en samlet hovedbestyrelse op om dette makkerskab.

Den længe ventede redegørelse om, hvad der var i luftrummet over Danmark i slutningen af september, er landet på forsvarsministerens bord.

Det siger den nye forsvarsminister, Jeppe Bruus (S), da han bliver spurgt til redegørelsen på et kort pressemøde efter møde i Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg.

Her lyder det, at han har fået fremlagt rapporten. Adspurgt om, hvorvidt der var droner over Danmark, svarer han.

– Det svarer jeg på, når jeg har haft lejlighed til at præsentere den for Folketinget og forsvarsforligskredsen.

Det var indtil videre uidentificerede flyvende objekter, der 22. september om aftenen blev observeret hen over Københavns Lufthavn.

Af sikkerhedshensyn måtte lufthavnen lukke i omkring fire timer, og omkring 100 starter og landinger blev aflyst.

Senere gentog hændelserne sig ved Aalborg Lufthavn, ligesom der også var forlydender om droner i andre lufthavne og ved militære installationer.

Ingen kom noget til i forbindelse med hændelserne, som statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale kaldte for “hybride angreb”.

Det er fortsat uklart, om det rent faktisk var droner, der blev observeret.

Jeppe Bruus siger, at efter at rapporten er blevet læst af forsvarsforligskredsen, vil der udkomme et offentligt resumé.

– Noget af det er klassificeret, og så skal der nok blive lejlighed til at svare på spørgsmål.

Han siger, det vil ske om “kort tid”, hvilket han ikke vil konkretisere yderligere, andet end at det er “meget, meget kortere tid” end en til to uger.