Seneste nyheder

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, har valgt ikke at genopstille til fagforbundets kongres i november, hvor der skal vælges nyt formandskab.

Det oplyser Uddannelsesforbundet i en pressemeddelelse.

Hun har siddet mere end 37 år i hovedbestyrelsen og godt 28 år som formand for Uddannelsesforbundet.

Uddannelsesforbundet er et fagforbund for omkring 9000 undervisere, vejledere og konsulenter. Medlemmerne er ansat på almene og erhvervsrettede uddannelser samt sprogskoler og jobcentre.

Pontoppidan fortsætter som formand, indtil fagforbundet har valgt et nyt formandskab. Det gør det den 14. til 15. november, hvor kongressen bliver afholdt.

67-årige Hanne Pontoppidan ser frem til mere tid med venner og familie, men hun forventer også en tilvænning den første tid.

– Jeg har haft så meget godt samarbejde med tillidsvalgte, kolleger og ansatte i andre organisationer samt med de politiske ordførere og ministre, som jeg gennem årene har mødt rigtig mange af, og som jeg også har haft et super samarbejde med.

– Det kræver nok lidt afvænning den første tid, lyder det fra Pontoppidan i pressemeddelelsen.

Hun tilføjer, at hun dog ikke kommer til at savne de mange timer i tog og på konferencesteder.

Hanne Pontoppidan har været formand for Uddannelsesforbundet siden 1998, hvilket gør hende til den længstsiddende formand på uddannelsesområdet.

Til at overtage posten som formand for fagforbundet har Jacob Gjelstrup meldt sig som kandidat.

Han er medlem af hovedbestyrelsen og nuværende formand for Sektionen for danskuddannelse og beskæftigelsesområdet i Uddannelsesforbundet.

Derudover har Uddannelsesforbundets næstformand, Henrik Dyrby Mogensen, udtrykt et ønske om at fortsætte på posten som næstformand.

Ifølge pressemeddelelsen bakker en samlet hovedbestyrelse op om dette makkerskab.

Den længe ventede redegørelse om, hvad der var i luftrummet over Danmark i slutningen af september, er landet på forsvarsministerens bord.

Det siger den nye forsvarsminister, Jeppe Bruus (S), da han bliver spurgt til redegørelsen på et kort pressemøde efter møde i Det Udenrigspolitiske Nævn på Christiansborg.

Her lyder det, at han har fået fremlagt rapporten. Adspurgt om, hvorvidt der var droner over Danmark, svarer han.

– Det svarer jeg på, når jeg har haft lejlighed til at præsentere den for Folketinget og forsvarsforligskredsen.

Det var indtil videre uidentificerede flyvende objekter, der 22. september om aftenen blev observeret hen over Københavns Lufthavn.

Af sikkerhedshensyn måtte lufthavnen lukke i omkring fire timer, og omkring 100 starter og landinger blev aflyst.

Senere gentog hændelserne sig ved Aalborg Lufthavn, ligesom der også var forlydender om droner i andre lufthavne og ved militære installationer.

Ingen kom noget til i forbindelse med hændelserne, som statsminister Mette Frederiksen (S) i en tale kaldte for “hybride angreb”.

Det er fortsat uklart, om det rent faktisk var droner, der blev observeret.

Jeppe Bruus siger, at efter at rapporten er blevet læst af forsvarsforligskredsen, vil der udkomme et offentligt resumé.

– Noget af det er klassificeret, og så skal der nok blive lejlighed til at svare på spørgsmål.

Han siger, det vil ske om “kort tid”, hvilket han ikke vil konkretisere yderligere, andet end at det er “meget, meget kortere tid” end en til to uger.

Det ærgrer Lech Poznans danske mestertræner, Niels Frederiksen, at hans polske klub blev parret med AGF ved onsdagens lodtrækning til anden runde i Champions League-kvalifikationen.

Frederiksen havde hellere set, at for eksempel færøske Klaksvik, lettiske Riga FC eller kasakhstanske Kairat Almaty var trukket op fra bowlen. Det siger han i et interview med Bold.

– Jeg tror, hverken AGF eller vi er særlig begejstrede for at møde hinanden. Når man ser på, hvem vi kunne møde, var der andre hold, jeg havde foretrukket. Jeg anser AGF og de svenske mestre fra Mjällby som de stærkeste af de useedede mandskaber, siger Niels Frederiksen til mediet.

– Det bliver to 50-50-kampe om, hvem der kommer videre til tredje kvalifikationsrunde. Selvfølgelig er det en fordel, at jeg har et godt kendskab til AGF, når vi skal i gang med at analysere dem.

AGF har formentlig også et godt kendskab til Lech Poznan. Markus Uglebjerg, der er assistenttræner i den danske mesterklub, var assistent under Frederiksen i den polske klub i halvdelen af 2025.

AGF åbner dobbeltopgøret med en hjemmekamp 21. eller 22. juli. Ugen efter er der returkamp i Polen.

Aarhusianerne skal besejre Poznan og to andre modstandere i kvalifikationen for at nå frem til det lukrative ligaspil i Champions League.

Taber AGF et dobbeltopgør i Champions League-kvalifikationen, venter en ny chance i Europa League. Derfra kan klubben degraderes til Conference League.

Danmark vil udstationere en kampbataljon på 850 soldater til Letland til efteråret, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S) efter møde i Nævnet.

En svensk statsborger, der sigtes for i april at have affyret en panserværnsraket mod en ejendom i Glostrup, er onsdag blevet varetægtsfængslet.

Den 28-årige mand blev for nylig anholdt i Stockholm, og tirsdag blev han udleveret til Danmark.

Han nægter sig skyldig, men en dommer i Retten i Glostrup har onsdag besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 8. juli. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Flere andre er sigtet for at have deltaget i forbrydelsen. Blandt dem er en mand, der er blevet anholdt i Köln i Tyskland.

Da raketten blev affyret mod rækkehuset på Rødkælkevej natten til 23. april, lå to voksne og to børn og sov.

De blev ifølge politiets sigtelse udsat for et forsøg på manddrab.

Men hvad den svenske statsborger og de øvrige mistænkte i sagen har forklaret, er ikke offentligt kendt. Retsmøderne i sagen er blevet holdt bag lukkede døre.

Nogle af de andres roller i sagen består ifølge politiet i at have skaffet logi og transport.

Politiet mener, at raketaffyringen skete som et led i et opgør i det kriminelle miljø.

På de to sider af konflikten står medlemmer af Hells Angels’ afdeling i Kokkedal og tidligere HA-rockere, der er flyttet til udlandet. Det har Se og Hør og Ekstra Bladet tidligere rapporteret.

Raketten eksploderede ikke, da den ramte huset, men der skete omfattende materielle skader.

USA trækker sig ikke væk fra Europa ved at reducere sine Nato-forpligtelser.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, kort før et møde med Natos forsvarsministre onsdag ifølge Reuters.

– I nogle tilfælde er dette blevet fremstillet som et problem – som om USA trækker sig væk fra sine allierede. Men det er ikke virkeligheden, siger Rutte.

USA meddelte sidste måned, at landet har besluttet at indskrænke de amerikanske militære kapaciteter, der er afsat til Nato i krisesituationer.

Ifølge Rutte vil de europæiske allierede efter USA’s beslutning stille flere styrker til rådighed for alliancen.

– USA har besluttet at korrigere sine forpligtelser til Natos styrkemodel, siger Rutte ifølge AFP og tilføjer:

– Det handler ikke primært om, hvor styrkerne og materiellet befinder sig i øjeblikket, men om, hvem der skal gøre hvad, hvis vores forsvarsplaner bliver iværksat.

Flere medier har den seneste tid skrevet om de amerikanske planer om at reducere bidraget.

The New York Times skrev i sidste uge om planerne, som ifølge mediet blev bekræftet af to unavngivne, højtstående europæiske embedsmænd.

Et dokument om planen blev desuden sendt til Nato-allierede i begyndelsen af juni, skrev mediet, der ligeledes har set dokumentet.

Ifølge den amerikanske avis vil antallet af amerikanske jagerfly af typerne F-16 og F-15E blive reduceret fra omkring 150 til 100.

Samtidig vil antallet af maritime overvågningsfly blive skåret ned fra 26 til 15, og USA vil fjerne otte lufttankningsfly, som hidtil har befundet sig i Europa.

En missilbevæbnet ubåd, et hangarskib med flere tilknyttede fly og et uspecificeret antal krigsskibe vil blive omplaceret som en del af den amerikanske plan.

To grupper af bombefly, der har været øremærket forsvaret af Europa, vil blive flyttet til andre opgaver, skriver mediet.

Lech Poznan bliver AGF’s første opgave i Champions League-kvalifikationen.

Det blev afgjort ved en lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i schweiziske Nyon onsdag.

Det danske mesterhold var useedet i lodtrækningen, og det polske mesterhold var blandt de på papiret sværeste muligheder i bowlen.

Under sin danske cheftræner, Niels Frederiksen, blev Lech Poznan i sidste sæson mester for anden gang i træk og tiende gang i historien.

AGF blev dansk mester for første gang i 40 år.

Jakob Poulsens udvalgte starter på hjemmebane 21. eller 22. juli, og returkampen spilles i Polen 28. eller 29. juli.

AGF skal vinde tre dobbeltopgør i kvalifikationen for at nå til det meget lukrative ligaspil i Champions League.

Taber AGF et dobbeltopgør, venter en ny chance i Europa League-kvalifikationen.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Sjællandske. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En 56-årig mand er dømt i Retten i Roskilde for at komme med dødstrusler mod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Truslerne blev fremsat under valgkampen tidligere i år.

Tirsdag var dommens dag for manden, som den 5. marts havde skrevet en kommentar på Facebook om, at Lars Løkke skulle have en kugle for panden. Manden var i retten bestemt heller ikke stolt af sin handling.

– Jeg er meget ked af det, jeg skrev. Det har aldrig været min mening at true nogen, sagde manden i retten.

Den 5. marts havde manden set et Facebook-opslag fra Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Her skrev Peter Kofod: “Lars Løkke vil udelukke DF fra en kommende regering. Lad os i stedet sende Lars Løkke ud af Folketinget?! Er du klar? For det er jeg!”

– Jeg var sur
Det fik den 56-årige mand til at svare med kommentaren: “En kugle for panden ville hjælpe gevaldigt, og en del andre politikere, der sidder og krydrer røv. De er ikke deres stilling værdig.”

– Jeg var sur og gal den dag på grund af nogle frustrationer i mit privatliv. Så så jeg opslaget og skrev kommentaren, forklarede han i retten.

På Facebook fik han straks reaktioner fra andre brugere, som påpegede det grænseoverskridende i hans kommentar. Men det fik ham ikke til at slette kommentaren. Tværtimod forsvarede han kommentaren i andre kommentarer.

Slettede dagen efter
Men alvoren gik op for ham dagen efter.

– Jeg blev chokeret, da politiet næste dag bankede på min dør. De afhørte mig om min kommentar, og jeg tilstod med det samme, at jeg havde skrevet den. Men jeg slettede den med det samme efter afhøringen, fortalte manden og fortsatte:

– Jeg er meget ked af det, jeg har skrevet.

Det fik dommeren til at spørge:

– Kan du ikke godt forstå, at hvis Lars Løkke læste det der, så ville han føle sig truet?

– Jo, det kan jeg godt forstå, svarede manden brødebetynget.

Krævede ubetinget fængsel
Da manden tilstod i retten, var der ingen tvivl om, at han ville blive dømt for dødstruslen. Det var kun straffens størrelse, der var usikkerhed om, og hvad dommen ville lyde på.

Anklageren krævede, at manden blev idømt en ubetinget fængselsstraf.

– Det er ikke en formildende omstændighed, at truslen bliver fremsat i det offentlige rum. Selvom han er ustraffet, så er udgangspunktet 30 dages ubetinget fængsel, sagde anklager Depheny Frost.

Det var mandens forsvarer dog ikke enig i. Han argumenterede for, at manden havde tilstået med det samme over for politiet og igen i retten.

– Truslen er ikke fremsat direkte til Lars Løkke. Og da min klient har gode sociale forhold og ikke tidligere er straffet, bør straffen højst være 14-20 dages betinget fængsel, sagde forsvareren, Thomas Lomholt Fogt.

Lyttede til forsvarer
Dommeren valgte at lytte mest til forsvareren, da han afsagde dommen, som lød på 30 dages fængsel.

– Men på grund af dine personlige forhold og det forhold, at truslen ikke er fremsat direkte over for Lars Løkke Rasmussen, vil straffen helt undtagelsesvis blive gjort betinget, sagde dommer Jesper Hagen.

Oveni de 30 dages betinget fængsel med et års prøvetid, blandt manden idømt 40 timers samfundstjeneste.

Efter retssagen spurgte Dagbladet anklageren om dommen.

Det virker som en mild dom. Er du tilfreds med den?

– Nu skal vi hjem og gennemlæse dommen. Og så vil vi tage stilling til, om den skal ankes, svarede hun.

Den dømte valgte at modtage dommen på stedet. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at anke sagen, hvis de mener, at dommen er for mild.

Dagbladet har henvendt til sig Lars Løkke Rasmussen for at få en kommentar til dommen.

– Udenrigsministeren har ingen kommentar, lyder det fra ministeriets pressevagt.

https://www.sn.dk/art6589877/ringsted-kommune/nyhed/doemt-truede-med-at-skyde-lars-loekke/

Redaktionel kontakt:

Dagbladet

tlf.:

e-mail: sndk@sn.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Sjællandske ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, kalder russisk varselsskud mod en civil yacht i Den Engelske Kanal for “uforsvarlig” og siger, at det ikke burde være sket.

Det siger premierministeren til tv-stationen GB News onsdag.

Samtidig understreger han, at skuddene fra den russiske fregat ikke var ondsindede.

For snart to år siden besatte en gruppe aktivister en af Københavns Universitets bygninger i Indre København.

Blandt dem var den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der sammen med fem andre blev anholdt i forbindelse med aktionen.

De seks personer er nu tiltalt i en straffesag ved Københavns Byret, hvor de kræves idømt en bødestraf for husfredskrænkelse.

Det fremgår af sagens anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Sagen skal for retten onsdag og torsdag i næste uge. Det er inden da uvist, hvorvidt Greta Thunberg dukker op, og hvordan hun forholder sig til tiltalen.

Aktionen ved Københavns Universitets bygning, der ligger i Nørregade ved Krystalgade i København, var arrangeret af den propalæstinensiske bevægelse Studerende mod Besættelsen.

Bygningen, der kaldes museumsbygningen, huser blandt andet universitetets rektorkontor og administration.

Her trængte de seks tiltalte ifølge anklagen mod dem ind den 4. september 2024 klokken 07.40, hvor de tog ophold i et lokale.

Bevægelsen krævede med aktionen, at Københavns Universitet skulle afbryde sit samarbejde med israelske universiteter.

– Vi er her, fordi dialog, lejrplads, demonstrationer og andre metoder efter en tre år lang kampagne ikke har fået universitetet til at møde kravene, herunder en institutionel akademisk boykot, skrev Greta Thunberg på sin Instagram-profil i forbindelse med aktionen.

I sagen ved Københavns Byret er Greta Thunberg også tiltalt for et andet tilfælde af husfredskrænkelse i København den 13. maj 2025.

Med ”overnaturlig timing” har den danske film ”Vores løfte” om et forældrepar, der bliver ramt af en MeToo-skandale, biografpremiere torsdag.

Og filmen af instruktør Pernille Fischer Christensen er “bestemt værd at se”.

Sådan lyder det i Berlingskes anmeldelse af det nye danske drama, og avisen kvitterer med fire ud af seks mulige stjerner.

Også Filmmagasinet Ekko adresserer timingen på premieren og henviser til den seneste uges heftige debat om SF-formand Pia Olsen Dyhrs ansættelse af en særlig rådgiver, der har erkendt tidligere at have opført sig uacceptabelt.

– Trods svagheder er “Vores løfte” et vedkommende indlæg i en MeToo-debat, der langtfra er afsluttet, skriver Ekko og giver filmen fire ud af seks stjerner.

Filmen handler om den tidligere professionelle svømmer Maria, der er gift med sin tidligere, noget ældre træner Mikael.

Maria arbejder som sportskommentator på en tv-kanal, da et forlag præsenterer hende for en roman af en kvindelig elitesvømmer, som snart udkommer.

I bogen har svømmeren beskrevet sit destruktive forhold til en karismatisk træner, og hurtigt får medierne identificeret træneren som Mikael.

Hurtigt vokser sagen sig større, og Maria befinder sig i en indgribende storm af anklager og tvivl.

En storm, som forfatteren bag ikke kan kommentere, eftersom hun inden udgivelsen har begået selvmord.

Særligt filmens hovedroller høster store roser. Skuespillet beskrives som både “brillant” og “glimrende”.

– I hovedrollerne mestrer Lars Ranthe og Danica Curcic at fremstille lagene af bedrag og selvbedrag, kontroltab og kærlighed, skriver Berlingske.

Ifølge Ekko bærer filmen dog præg af at være “overlæsset med temaer”, hvilket forstyrrer det egentlige fokus.

Berlingske hæfter sig særligt ved filmens første og “mest interessante” del.

Her beskrives sandheden som flydende, og det betyder også, at man bliver en “smule skuffet”, da instruktøren ifølge avisen til slut vælger den “politisk sikre udgang”.

– Hvordan det sker, er bestemt værd at se, selv om man går fra biografen med en følelse af, at der her er fældet en moralsk dom fra hylden med de nemme løsninger.

Instruktør og manuskriptforfatter Pernille Fischer Christensen har arbejdet på “Vores løfte” i en årrække, og det er hendes første film i mere end ti år.

RITZAU

Landsudsigt:

Onsdag den 17. juni 2026.

Udsigt, der gælder til torsdag morgen, udsendt kl. 10.45

Lidt eller nogen sol, men i eftermiddag skyer med regn vestfra. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og svag til jævn vind mellem syd og vest. I nat bliver det efterhånden opholdsvejr, men mange steder kan der dannes tåge. Temp. mellem 11 og 16 grader, og svag til jævn vind mellem syd og vest.

Den 1. juli 2026 træder en ny EU-told i kraft, der betyder, at alle pakker, der sendes uden for EU, bliver pålagt en told på minimum tre euro svarende til 22 kroner.

Tidligere har varer været fritaget for told, hvis de ikke oversteg 150 euro svarende til 1150 kroner.

Det kan være svært at gennemskue, hvilke og hvor mange varer der fremover bliver lagt told på, og derfor lancerer Toldstyrelsen onsdag en ny vejledningsside til forbrugere.

Det Iranske Fodboldforbund (FFIRI) oplyser ifølge Reuters, at spilleren Mehdi Torabi, der i første omgang kun havde fået et visum til USA til at kunne spille første VM, nu har modtaget visum, så han kan spille resten af VM også.

– Efter hårdt arbejde fra fodboldforbundet i samarbejde med Fifa, har spilleren i dag fået udstedt et multiadgangs-visum, meddeler FFIRI.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV 2 Kosmopol. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Et tidligere kuldsejlet lovforslag om såkaldte betingede byggetilladelser kan nu blive til virkelighed.

Det siger SF’s politiske ordfører Sigurd Agersnap til TV 2 Kosmopol.

– Jeg tror ikke, man kan afvise, at det bliver en del af regeringens politik at lave betingede byggetilladelser ret hurtigt, siger han.

Betingede byggetilladelser betyder, at politikerne i eksempelvis Københavns Kommune kan svinge den boligpolitiske pisk over bygherrerne og tvinge dem til at bygge alment i samme hast som privat.

Politisk kommentator Carsten Mai, der har stor indsigt i det københavnske boligmarked og boligpolitik, mener, at betingede byggetilladelser er “et af de mere interessante værktøjer, vi har set i boligdebatten de senere år.”

– Det kan potentielt skabe mange flere betalbare boliger i områder, hvor priserne ellers er løbet løbsk, siger han til TV 2 Kosmopol.

Ifølge boligekspert Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, vil betingede byggetilladelser gøre det lettere at nå 40 procent almene boliger i nybyggeri, som den nye regering også vil give hovedstadskommunerne mulighed for at stille krav om i lokalplaner.

– Hvis politikerne vil have 40 procent, så gælder det jo simpelthen bare om at finde de redskaber, der skal til. Du vil skræmme et par investorer væk undervejs, men så må du tage det med, siger Curt Liliegreen til TV 2 Kosmopol.

Klokken 13.00 den 5. oktober 2022 blev der fremsat et lovforslag om betingede byggetilladelser. Tre minutter efter udskrev Mette Frederiksen valg. Flertallet bag forslaget smuldrede efter valget.

Siden har fagborgmestre og skiftende overborgmestre – både fra Socialdemokratiet og SF – i København presset på for at få betingende byggetilladelser.

På Christiansborg har særligt SF med Sigurd Agersnap i spidsen bidt sig fast i haserne på SVM-regeringen for at få det gamle lovforslag vakt til live.

Han har endda kaldt det for “en grundsten i boligpolitikken.” Det lykkedes dog heller ikke partiet at få det med i den boligpolitiske aftale fra december 2025, som den nye regering vil arbejde videre med.

Spørgsmål: Sigurd Agersnap, hvorfor skrev man ikke bare betingende byggetilladelser ind i det nye regeringsgrundlag, hvis man vil være sikker på, at regeringen vil arbejde for det?

– Der er nogle meget store elementer i boligpolitikken, som er nævnt i regeringsgrundlaget, men ikke alle. Jeg har egentlig ikke oplevet det som en politisk udfordring. For de partier, der sidder i regeringen, eller som støtter den, bakker op om betingede byggetilladelser, siger Sigurd Agersnap.

https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/boligpolitisk-pisk-med-stor-betydning-for-kobenhavn-lagt-pa-is-efter-tre-minutter-nu-kan-den-gore-comeback-2194a

Redaktionel kontakt:

Christian Steffens Nielsen Therkildsen // Signe Julie Andersen

tlf.: +4538385611

e-mail: CHNI@tv2kosmopol.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV 2 Kosmopol ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Den 52-årige norske kronprinsesse, Mette-Marit, fik konstateret den uhelbredelige sygdom lungefibrose i 2018.

Nu har hun gennemgået en vellykket lungetransplantation, oplyser det norske kongehus onsdag. Siden 5. juni har hun ventet på nye lunger, men det vides ikke, præcis hvornår hun har fået foretaget transplantationen.

Ifølge Lungeforeningen bliver man indstillet til lungetransplantation, hvis man har “meget svær lungefibrose”. Det er blevet meldt ud de seneste par måneder, at Mette-Marits tilstand var kritisk, og at hun blev dårligere.

Læs mere om lungefibrose her:

* Lungefibrose er en sjælden, kronisk lungesygdom. Det vil sige, at den er uhelbredelig.

* Der findes ikke en behandling, som kurerer sygdommen. Men i visse tilfælde kan medicin bremse den. Endelig findes der lindrende behandling.

* Ved lungefibrose dannes der arvæv i de små lungeblærer. Lungerne bliver stive og dårlige til at ilte blodet. Det vil sige, at det normale lungevæv bliver erstattet af væv, der ikke er beregnet til at optage ilt i blodet.

* Sygdommen kan udvikle sig meget forskelligt afhængigt af, hvilken type lungefibrose man har, samt ens alder, livsstil og fysiske form.

* Der kan være mange årsager til, at man udvikler lungefibrose, blandt andet indånding af støv, medicin, strålebehandling, bindevævssygdomme og sygdommen sarkoidose.

* Nogle former for lungefibrose kan være helt stabile, hvilket betyder, at sygdommen ikke bliver forværret i flere år uden behandling.

* Symptomerne ved lungefibrose kommer næsten altid snigende og bliver gradvist værre: åndenød, hoste, betændelse i luftvejene, influenzalignende symptomer som ømme muskler og led, vægttab, træthed og udmattelse, infektioner og forstørrede fingerspidser og kuplede negle.

* Behandlingen vil altid afhænge af, hvilken type lungefibrose man har, og hvor fremskreden sygdommen er. Men det vigtigste ved behandlingen er at stoppe dannelsen af arvæv.

* Hvis man er ramt af meget svær lungefibrose, kan man muligvis indstilles til lungetransplantation.

Kilder: Lungeforeningen, Sundhed.dk.

Norges kronprinsesse, Mette-Marit, har fået foretaget en lungetransplantation.

Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.

Operationen blev foretaget på Rikshospitalet i Oslo.

– Lungetransplantationen har indtil videre været vellykket, siger afdelingsleder på Rikshospitalets afdeling for lunge- og hjertekirurgi Arnt Fiane i pressemeddelelsen.

Kronprinsesse Mette-Marit, som lider af den kroniske sygdom lungefibrose, skal være indlagt i nogle uger efter operationen, fortæller leder for lungeafdelingen på Rikshospitalet Are Holm i meddelelsen fra kongehuset.

– Vi er meget glade for, at alt er gået godt indtil videre.

– I lighed med alle andre nytransplanterede skal kronprinsessen være indlagt på Rikshospitalet i flere uger. Dette er fast rutine for at justere medicin, håndtere eventuelle komplikationer og gennemføre genoptræning, siger han.

Det fremgår ikke, hvornår operationen blev foretaget.

Kronprins Haakon vil tilpasse sit officielle program de kommende uger for at kunne være sammen med sin hustru, oplyser kongehuset.

– Kronprinsparret takker for varme og gode hilsner den seneste tid. Omtanken betyder meget i den krævende situation, som de er i, skriver det norske kongehus.

Ved lungefibrose får man arvæv i de små lungeblærer, så lungerne bliver stive og dermed dårlige til at ilte blodet.

Kronprinsesse Mette-Marit fortalte i december sidste år første gang offentligt, at hun var så alvorligt syg af sygdommen, at det kunne blive nødvendigt at få foretaget en lungetransplantation.

For nylig kom det så frem, at hendes tilstand var så forværret, at hun var sat på en liste over personer i Norge, der skulle have en lungetransplantation hurtigst muligt.

Mette-Marit blev diagnosticeret med sygdommen i 2018.

I løbet af foråret har kronprinsessen flere gange optrådt offentligt iført næsekateter og iltslanger på grund af sine problemer med at trække vejret.

Mette-Marit er 52 år. Hun blev gift med kronprins Haakon i 2001.

De har sammen to børn, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus. Derudover har kronprinsesse Mette-Marit sønnen Marius Borg Høiby fra et tidligere forhold.

Meldingen om, at kronprinsessen har fået en lungetransplantation, kommer bare to dage efter, at Marius Borg Høiby blev idømt fire års fængsel i en sag om blandt andet voldtægter og vold.

En israelsk komité skal fremover kontrollere gravkomplekset Patriarkernes Grav i Hebron på Vestbredden – og dermed bliver de palæstinensiske myndigheder i byen frataget administrationen af det hellige sted.

Det meddeler Israels finansminister, Bezalel Smotrich, i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge jødisk, muslimsk og kristen tro er Abraham – de tre religioners fælles forfader – begravet i Patriarkernes Grav.

Det samme er – ifølge traditionen – Adam og Eva, Abrahams hustru, Sara, deres søn Isak samt Isaks søn Jakob og hans hustru, Lea.

Patriarkernes Grav er på Unescos verdensarvsliste.

Hebron er den største by på Vestbredden. Patriarkernes Grav er placeret i sektoren H2, som er kontrolleret af israelsk militær.

En aftale fra 1997 placerede dog administrationen af gravkomplekset hos de palæstinensiske myndigheder i Hebron.

Der bor cirka 40.000 palæstinensere og 200 israelske bosætterfamilier i H2.

AGF kan i værste fald rende ind i det serbiske mesterhold, Røde Stjerne, eller det polske mesterhold, Lech Poznan, med den danske cheftræner Niels Frederiksen, i anden kvalifikationsrunde i Champions League.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har onsdag morgen placeret de fire danske deltagere og alle andre hold i de tre europæiske turneringer i mindre grupper til lodtrækningen senere på dagen.

For AGF betyder det, at feltet af mulige modstandere er reduceret til seks. Ud over Røde Stjerne og Lech Poznan, der har danske Niels Frederiksen som cheftræner, drejer det sig om fire vindere fra første kvalifikationsrunde.

Det kan eksempelvis blive finske Kups, irske Shamrock Rovers eller Lincoln Red Imps fra Gibraltar.

Der blev tirsdag fundet våben under en udgravning til en hønsegård på en privat adresse i det centrale Roskilde.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Der blev fundet patroner, to pistoler og en håndgranat.

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) blev tilkaldt, og det blev konstateret, at granaten ikke udgjorde nogen fare.

Stedet blev undersøgt nærmere, og i den forbindelse dukkede der endnu en granat op og flere løse detonatorer, som Forsvarets folk tog med sig.

Det er uvist, hvor våbnene stammer fra, men de kan have ligget der siden krigens tid.