Seneste nyheder

USA’s militær har tirsdag dræbt en mand i et angreb på et fartøj i den østlige del af Stillehavet.

Det meddeler USA’s militærs sydlige kommando, Southcom, i et opslag på det sociale medie X natten til onsdag dansk tid.

Ifølge militæret tilhørte fartøjet grupper, der af USA er udpeget som terrororganisationer.

Det uddybes ikke, hvilke organisationer der skal være tale om.

– Efterretninger bekræftede, at fartøjet bevægede sig langs en kendt rute til narkohandel i den østlige del af Stillehavet, og at det var en del af operationer relateret til narkohandel, lyder det i opslaget fra Southcom.

Mens en mand, der af kommandoen beskrives som en “narkoterrorist”, blev dræbt i angrebet, er der også to mænd, som overlevede.

Den dræbtes nationalitet fremgår ikke umiddelbart.

– Efter hændelsen underrettede Southcom straks den amerikanske kystvagt, så eftersøgnings- og redningssystemet kunne aktiveres til de overlevende, lyder det.

Ingen amerikanske styrker kom til skade i angrebet, fremgår det videre.

Det blev udført på ordre fra Southcoms chef, general Francis L. Donovan.

I opslaget deler kommandoen også en video, der tilsyneladende viser angrebet.

Her ses et fartøj eksplodere på havet.

USA’s præsident Donald Trumps administration begyndte i september at angribe påståede narkobåde i Det Caribiske Hav og den østlige del af Stillehavet.

Siden er der blevet udført adskillige angreb i området.

Ifølge Reuters har angrebene kostet flere end 200 personer livet. Det er sjældent, at der er overlevende efter angrebene, skriver nyhedsbureauet.

Ifølge USA er angrebene en del af en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen. Landet har ikke umiddelbart fremlagt nogen definitive beviser for, at der er tale om såkaldte narkoskibe.

Nogle juridiske eksperter og menneskerettighedsgrupper har sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt angrebene er lovlige.

Ghanas midtbanespiller Thomas Partey får ikke lov til at rejse til Canada for at spille VM i fodbold.

Det står klart, efter at han har tabt en appelsag ved en føderal domstol i Canada.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Thomas Partey er blevet nægtet visum til Canada og misser dermed VM-kampen mod Panama. Det skyldes, at han står over for anklager om voldtægt i Storbritannien.

Ghana havde sendt en formel protest til Canadas regering og klaget over afgørelsen, men den klage er nu blevet afvist.

Brasiliens højesteret har tirsdag idømt Eduardo Bolsonaro, som bor i USA og er søn af ekspræsident Jair Bolsonaro, fire års og to måneders fængsel for forsøg på at få præsident Donald Trumps administration til at påvirke en retssag mod hans far.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et panel bestående af fire højesteretsdommere var enige om domfældelsen og idømte Eduardo Bolsonaro, der selv er tidligere politiker i landets kongres, fire års og to måneders fængsel.

Han risikerer nu at blive anholdt, hvis han vender tilbage til Brasilien.

Eduardo Bolsonaro har i USA argumenteret for, at han og hans familie er udsat for politisk motiveret forfølgelse fra Brasiliens højesteret.

Han blev i sagen af Brasiliens generalstatsadvokats kontor anklaget for at have forsøgt at få de amerikanske myndigheder til at hjælpe i en sag mod sin far.

Det er sket ved, at han i USA har presset på for sanktioner mod de brasilianske højesteretsdommere, ligesom han sidste år arbejdede for, at USA skulle indføre nye toldsatser på varer fra Brasilien.

Både sanktionerne og toldsatserne blev senere lempet.

Eduardo Bolsonaro flyttede til USA i 2025, få måneder inden retssagen mod sin far. Sagen mod Jair Bolsonaro handlede om ekspræsidentens planer om et kup for at omstøde resultatet af valget i 2022, som han tabte.

Han blev fundet skyldig og har siden november afsonet 27 års fængsel for kupforsøget.

Eduardo Bolsonaro har selv sagt, at hans arbejde i Washington D.C. i USA ikke havde til formål at få hans far frikendt i sagen. Det skulle i stedet presse Brasiliens højesteret til at straffe embedsmænd, som han mener ikke overholdt landets forfatning.

FN’s generalsekretær, António Guterres, har tirsdag undskyldt over for indbyggere i Haiti for det, han beskriver som et svigt fra det internationale samfunds side.

Han bemærkede dog også “glimt af håb” under et besøg i det voldsplagede caribiske land.

Guterres rejste tirsdag til Haiti, hvilket var hans første besøg siden juli 2023.

Her besøgte han blandt andet en bygning, der plejede at være en skole, men som i dag huser flere end 1.250 fordrevne indbyggere. De har som følge af vold været nødt til at forlade deres hjem.

I varmen under bliktaget fortalte en kvinde, som er mor til fire børn, generalsekretæren om de forhold, hendes familie lever under, og som hun kalder uudholdelige.

– 50 mennesker i et rum, ti familier, intet privatliv, sagde hun.

Kvindens nabo klagede samtidig over væggelus og over, at børnene ikke kan gå i skole.

– Jeg beder om jeres tilgivelse for, at jeg ikke har været i stand til at mobilisere det internationale samfund. Vi ved, hvor meget I har lidt, og jeg er her for at lytte til jer, lød det fra Guterres.

FN’s humanitære støtteplan for Haiti i 2026, som er budgetteret til 880 millioner dollar – omkring 5,7 milliarder kroner – er mindre end en fjerdedel finansieret.

Det fattige Haiti har i flere år været præget af stor ustabilitet som følge af landets magtfulde bander, der står bag drab, voldtægter, plyndringer og kidnapninger.

– Lad det stå helt klart: Bander har terroriseret Haiti. Institutionerne er blevet svækket, sagde Guterres på et pressemøde under besøget.

– Men den største skandale er ligegyldigheden – ligegyldigheden fra en verden, der har vendt blikket væk.

I et opslag på X efter ankomst i hovedstaden Port-au-Prince skrev FN-chefen, at den humanitære situation i landet er “desperat”:

– Men der er svage glimt af håb.

Næsten 1,5 millioner ud af en befolkning på omkring 11 millioner er aktuelt fordrevet i landet. Mere end fem millioner mennesker står ifølge FN-tal over for det, der kaldes alvorlig fødevareusikkerhed.

Den sikkerhedsmæssige krise blev forværret i begyndelsen af 2024, hvor bander i landet eskalerede volden i et omfang, der pressede den daværende premierminister fra magten.

Han blev erstattet af et midlertidigt præsidentråd. Da rådets mandat udløb i februar, overgik magten til premierminister Alix Didier Fils-Aime, som tirsdag bød Guterres velkommen.

Haiti har ikke afholdt valg siden 2016. Det skyldes primært manglende sikkerhed. Den sidste præsident i landet, Jovenel Moise, blev dræbt i juli 2021.

AFP

Donald Trumps projekt om at opføre en balsal i Det Hvide Hus kommer til at koste op mod 600 millioner amerikanske dollar – et beløb svarende til mere end 3,8 milliarder danske kroner.

Den amerikanske præsident har tidligere anslået, at omkostningerne ville være på omkring 400 millioner dollar.

Det vil sige, at ambitionen om balsalen bliver 200 millioner dollar dyrere.

Det skriver avisen The Washington Post ifølge nyhedsbureauet AFP på baggrund af et omkostningsoverslag udarbejdet til Trump-administrationen af entreprenøren Clark Construction, der er hyret til opgaven.

Trump-administrationen fastholder, at prisen bliver på omkring de 400 millioner amerikanske dollar.

– Præsident Trump og generøse amerikanske patrioter (herunder private donorer, red.) finansierer balsalen for cirka 400 millioner dollar, hvilket vil være et sikkert og et passende sted for præsidenter i generationer fremover, siger Davis Ingle, der er talsperson i Det Hvide Hus, i en erklæring.

Trump har flere gange understreger, at balsalen ikke vil koste skatteyderne så meget som en cent.

Ifølge The Washington Post er nogle af fakturaerne betalt med offentlige midler, citerer AFP.

Da Trump første gang præsenterede idéen om balsalen, bedyrede han, at den ville koste 200 millioner amerikanske dollar.

Sidste år fik Trump med kort varsel og uden en godkendelse fra Kongressen revet østfløjen i Det Hvide Hus ned til fordel for planerne om en balsal på 8360 kvadratmeter og med plads til 1000 gæster.

Den 80-årige republikaner har tidligere fremhævet balsalen som en afgørende tilføjelse til Det Hvide Hus, og som et gave til USA samt et varigt symbol på hans tid som præsident og som et præg på den amerikanske hovedstad.

Udbruddet af virussygdommen ebola i DR Congo kan blive det værste nogensinde.

Sådan lyder advarslen fra lederen af Afrikas Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse.

– Hvis vi ikke stopper udbruddet meget snart, vil det blive værre end det, vi oplevede i Vestafrika og det østlige DR Congo, siger Jean Kaseya på et virtuelt møde mellem afrikanske statsledere og donorer i Burundi.

Han henviser blandt andet til ebolaudbruddet i Guinea, Liberia og Sierra Leone fra 2014 til 2016, som kostede flere end 11.000 mennesker livet.

Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (IFRC) advarer om, at det aktuelle udbrud af ebola i DR Congo kan tage op mod et år at få under kontrol.

– Toppen af udbruddet ligger efter min vurdering ikke bag os, men foran os, siger Bruno Michon, operationel chef i IFRC, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ebola er en virussygdom med høj dødelighed. Antallet af bekræftede tilfælde af ebola er steget til 837. Der er registreret 196 dødsfald som følge af sygdommen.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Også provinserne Nordkivu og Sydkivu er hårdt ramt. Alle tre provinser har i årevis været præget af konflikt, hvilket vanskeliggør arbejdet med at få bugt med sygdommen.

Udbruddet har allerede spredt sig til nabolandet Uganda, som indtil nu har registreret 19 bekræftede tilfælde, herunder to dødsfald.

Både Læger uden Grænser og Oxfam har i denne uge advaret om, at det fulde omfang af udbruddet fortsat er uklart.

Nødhjælpsorganisationer har råbt op om alvorlig mangel på rent vand i ebolaramte områder og mangel på beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale.

Ebola spredes gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra smittede personer. Derfor skal sundhedspersonale pakke sig godt ind for at undgå selv at blive smittet.

Den Afrikanske Union har advaret om, at der er kritisk brug for mere økonomisk støtte for at bekæmpe udbruddet af ebola.

Reuters

Første halvleg var decideret elendig, men efter pausen viste de franske viceverdensmestre tirsdag aften dansk tid, hvorfor de er blandt VM’s største favoritter, da Senegal blev besejret 3-1.

Særligt Kylian Mbappé stjal showet med to scoringer for Frankrig. Han blev suppleret af blandt andre Michael Olise, der viste det høje niveau, han har haft sæsonen igennem for Bayern München.

Hvis Frankrig kan tage anden halvlegs præstation med videre ved slutrunden, er det en af de største favoritter til at stå i VM-finalen på samme stadion, som der blev spillet på tirsdag aften i New Jersey.

Da Senegal VM-debuterede i 2002, besejrede man sensationelt de forsvarende franske mestre i sin første kamp.

Og med det niveau, franskmændene lagde for dagen i tirsdagens møde, lignede det bestemt, at en gentagelse var mulig.

Frankrig spillede uden tempo og lavede mange fejl. I stedet var Senegal rigtig tæt på efter små 25 minutter.

Nicolas Jackson ramte stolpen med en afslutning fra en spids vinkel. Bolden røg ud på keeper Mike Maignan og bagefter snært forbi stolpen.

I de sidste sekunder af første halvleg var det igen tæt på for Senegal. Et indlæg endte ved bageste stolpe, hvor Ismaila Sarr kom forrest, men han sendte bolden over kassen.

Stjernerne i den franske offensiv havde alle været ganske anonyme i de første 45 minutter, men det blev ændret.

Først var det Michael Olise, der tog turen ned mod det senegalesiske mål. Keeper Edouard Mendy kom dog flot ud.

Få minutter senere blev Kylian Mbappé spillet fri igennem, men igen gjorde Mendy det godt mellem stængerne.

Mbappé og Olise var pludselig helt ustyrlige, og efter ti intense franske minutter gik den så ikke længere for Senegal. Olise leverede en fremragende aflevering til Mbappé, der sendte bolden fladt i kassen.

Senegal fik lidt bedre styr på tingene og kom tættere på Frankrigs mål i jagten på en udligning.

Det gav dog plads i defensiven. Med små ti minutter tilbage øgede Bradley Barcola føringen på en kontra.

I tillægstiden lykkedes det så Senegal at reducere, da franskfødte Ibrahim Mbaye rundede Frankrigs Theo Hernandez og hamrede bolden i mål.

Senegal nåede dog ikke at tro på et comeback, før Mbappé opsnappede bolden og bankede den i mål fra 25 meter.

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar har trænet på banen for første gang ved VM-slutrunden.

Tirsdagens træning var lukket for medierne, men ifølge det brasilianske fodboldforbund gennemførte Neymar fysisk træning på banen og spillede med bolden.

Neymar døjer med en skade i sin højre lægmuskel, som han pådrog sig i maj.

Det er blot den seneste i en lang række skader for 34-årige Neymar, som ikke har spillet et eneste minut for Brasiliens landshold i næsten tre år.

Det er fortsat uklart, hvornår han vil være klar til at gennemføre en fuld træning med resten af Brasiliens landshold, som fik en skuffende start på VM med uafgjort mod Marokko.

Neymar har været en fast del af Brasiliens landshold ved de seneste tre VM-slutrunder. Han er den mest scorende for Brasiliens landshold nogensinde.

Reuters

RITZAU

FEMDGN

Tirsdag d. 16. juni 2026 Udsendt kl. 22.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: Sommervarme på vej

Torsdag:
Først mest skyet og mod øst måske lidt regn, men det klarer efterhånden op med tørvejr og nogen eller en del sol. Temp. op mellem 15 og 23 grader, køligst ved kyster med pålandsvind, og svag til jævn vind fra sydvest og vest, der drejer til omkring sydvest. Om aftenen tørt med nogen eller en del sol, og om natten til dels vejr. Temp. ned mellem 12 og 17 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest.

Fredag:
Nogen sol og enkelte byger. Temp. op mellem 20 og 25 grader, lokalt lidt varmere, og svag til jævn vind fra syd og sydvest, der drejer til sydøst og syd. Om aftenen og natten vekslende skydække og spredte regn- eller tordenbyger. Temp. ned mellem mellem 16 og 19 grader, og svag til jævn vind fra sydøst og syd, der drejer til sydvest og syd.

Lørdag:
Nogen eller en del sol, og efterhånden spredte regn- eller tordenbyger. Temp. op mellem 23 og 28 grader, ved kyster med pålandsvind noget køligere, og svag til jævn vind fra syd og sydvest, der drejer til vest og sydvest. Om aftenen mest tørt med nogen sol, og om natten klart vejr. Temp. ned mellem 11 og 16 grader, og svag til jævn fra vest og sydvest, der drejer til nordvest.

Søndag:
Tørt med nogen eller en del sol. Dagtemp. mellem 18 og 23 grader, ved kyster med pålandsvind lidt køligere, og om natten mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn omkring nordvest, senere fra skiftende retninger.

Mandag:
En del sol. Dagtemp. op mellem 20 og 25 grader, om natten ned mellem 14 og 19 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger, der efterhånden tiltager og bliver svag til frisk omkring syd.

Flere fagforeninger kritiserer i onsdagens udgave af Kristeligt Dagblad, at ansatte i sundhedsvæsenet først kan få sløret deres navne, når de har været udsat for en konkret truende, voldelig eller chikanerende hændelse fra en patient eller pårørende.

Det er “ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen føler sig utryg” for at få navnesløring.

Hvis sløringen skal forlænges, er det et krav, at der sker en ny hændelse i løbet af de 90 dage.

Kristeligt Dagblad har forelagt fagforeningernes kritik, herunder fra Dansk Sygeplejeråd og FOA, for interesse- og arbejdsgiverorganisationen Danske Regioner, der står for sundhedsvæsenet.

– Jeg kan godt forstå kritikken et stykke ad vejen, men jeg er også nødt til at sige, at det, der gør det her svært, er, at der er to hensyn, siger næstformand Lars Gaardhøj (S) til avisen og fortsætter:

– Det ene handler om medarbejdernes tryghed, men så er der også hensynet til den åbenhed, vi har i sundhedsvæsenet. Det er meget væsentligt og i virkeligheden en grundtanke.

Udover den individuelle sløring, der er tiltænkt situationer, hvor enkelte patienter opfører sig eksempelvis truende, findes der også afdelingsbaseret sløring. Her er alle medarbejderes navne sløret.

Både Dansk Sygeplejeråd og FOA foreslår, at ansatte i sundhedsvæsenet kan bære tjenestenumre, ligesom politibetjente gør det, og at det skal være “en norm, at man kan bede om sløring af sit fulde navn fra første dag til sidste dag”.

Lars Gaardhøj siger til Kristeligt Dagblad, at man vil evaluere implementeringen af navnesløringen, og at han ikke udelukker en ændring af retningslinjerne.

I 2021 gjorde den første lovændring det muligt at stå med “anden entydig identifikation” end det fulde navn.

I 2024 kom der så to former for navnesløring som en del af en tryghedspakke.

Daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde dengang i en pressemeddelelse, at sløringsreglerne “kun er en lille del af svaret på den bekymring for deres sikkerhed, som sundhedsprofessionelle – men også andre offentligt ansatte – har givet udtryk for”.

– Vi kommer til løbende at vurdere, om beskyttelsen er tilstrækkelig effektiv, sagde hun dengang.

Ifølge en gennemgang, som Kristeligt Dagblad har lavet hos landets regioner, er det primært i retspsykiatrien og på sikrede afdelinger, at den afdelingsbaserede sløring er indført.

Næsten 12.000 personer i Norge har tilmeldt sig som organdonorer efter meldingen om, at den norske kronprinsesse, Mette-Marit, skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt.

Det oplyser det norske nyhedsbureau NTB.

I maj meldte 70 personer sig i gennemsnit som organdonorer i Norge.

Aleksander Sekowski, der er informationschef i organisationen Stiftelsen Organdonasjon, fortæller til mediet Dagbladet, at der har været et historisk antal nye registreringer af organdonorer.

– Vi ser fortsat høje tal så sent som ti dage efter, at nyheden om kronprinsessens optagelse på ventelisten blev kendt.

– Det er cirka 180 gange mere end måneden før nyheden. Eller sagt på en anden måde: Det er en stigning på næsten 18.000 procent, siger Sekowski.

Mette-Marit har den kroniske sygdom lungefibrose, som hun fik konstateret i 2018. Den seneste tid har kronprinsessen fået det dårligere.

Hun er derfor sat på en liste over personer, der skal gennemgå en lungetransplantation hurtigst muligt.

Amerikanske betjente afværgede et muligt planlagt angreb mod et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus i weekenden.

Det viser retsdokumenter ifølge nyhedsbureauet AP tirsdag.

Personerne, der planlagde angrebet, talte om at anvende droner med sprængstof og skyde folk, mens de flygtede.

USA’s forbundspoliti, FBI, er kommet i besiddelse af krypterede beskeder fra omkring 20 personer, der blandt andet delte detaljerede kort over området. De talte også om behovet for et såkaldt safe house – altså et tilflugtssted. Og flugtruter.

Det står ikke klart, hvor tæt de var på at kunne udføre planen.

Fem personer er blevet anholdt, oplyser en anonym kilde med viden om sagen til AP.

FBI-direktør Kast Patel bekræfter på det sociale medie X, at “flere” er anholdt “takket være FBI’s hurtige indgriben”.

USA’s præsident, Donald Trump, overværede stævnet på sin 80-års fødselsdag.

Han viste sig på balkonen omkring klokken 20.30 lokal tid sammen med Dana White, der er direktør for UFC, som arrangerede stævnet. UFC står for Ultimate Fighting Championship.

De fem anklagede personer i sagen lader til at gå ind for regeringskritiske konspirationsteorier, viser retsdokumenter ifølge Reuters. Flere udtrykker vrede over håndteringen af dokumenter i sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Personerne har endnu ikke tilkendegivet, hvordan de stiller sig til anklagerne.

Myndighederne opdagede planen, da en mor til en af de mistænkte – en 19-årig dreng – ringede til politiet og sagde, at hendes søn havde købt flere våben og var i kontakt med bekymrende personer på internettet, skriver Reuters.

Den 19-årige har senere erkendt, at han kendte til et planlagt angreb mod stævnet ifølge en FBI-erklæring.

Studerende, der indfinder sig på skolebænken på University of Oxford i Storbritannien, kan få skuespilleren Cate Blanchett som lærer.

Den dobbelte oscarvindende skuespiller skal være gæsteunderviser i faget moderne teater ved det anerkendte universitet i løbet af det kommende studieår, der begynder efter sommerferien.

Det skriver det britiske medie BBC.

På universitetets officielle hjemmeside udtaler Cate Blanchett, at gæsteprofessoratet er en “enestående mulighed” for at være i “direkte og kreativ dialog med den næste generation af tænkere”.

– Kunst nedbryder vores fantasis grænser og begrænsninger. Den stiller spørgsmål, og når vi leger med den og dissekerer den, udvider og udfordrer det vores nuværende virkelighed , siger hun og fortsætter:

– Mine mange års kreative erfaringer har givet mig muligheden for at skærpe følelser til konkrete idéer og givet mig nye indsigter.

Ifølge Oxford University vil Cate Blanchett blandt andet afholde forelæsninger og have samtaler med de studerende.

– Cate Blanchett er en af de vigtigste og mest indflydelsesrige kunstneriske stemmer i dag.

– Ikke kun gennem den ekstraordinære bredde af hendes arbejde på tværs af teater og skærm, men også gennem hendes langvarige engagement i kulturel dialog, samarbejde og offentligt engagement, siger Jude Kelly, der er leder af den afdeling på universitetet, hvor Cate Blanchett tilknyttes.

Gæsteprofessoratet blev oprettet i 1990. Blandt tidligere undervisere er Ian McKellen, som Cate Blanchett spillede over for i filmatiseringerne af “Ringenes herre” og “Hobbitten”, og den britiske skuespiller, forfatter og tv-vært Stephen Fry.

Ud over “Ringenes herre” og “Hobbitten” er Cate Blanchett kendt for sine oscarvindende præstationer i “The Aviator” og “Blue Jasmine”.

Fra 2008 til 2013 var hun ved siden af skuespillet kunstnerisk leder af det australske teaterselskab Sydney Theatre Company sammen med sin mand, den australske dramatiker Andrew Upton, som hun har fire børn sammen med.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

SF-ledelsen fik allerede for knap seks år siden en konkret beskrivelse af de krænkelser, som den nu afgåede særlige rådgiver for SF’s formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, Thomas Nystrøm, var anklaget for.

Det kan Radio IIII-programmet Det Vi Taler Om nu løfte sløret for, efter at være kommet i besiddelse af interne mails fra partiet.

Lotte Kofoed, nuværende rådmand for SF på Frederiksberg, delte allerede i september 2020 en korrespondance med partiledelsen, hvor hændelsen blev beskrevet.

I den beskrivelse, som Lotte Kofoed i 2020 sendte til SF-ledelsen, stod der:

”På et tidspunkt står Lotte og Thomas i foyen og Thomas stikker ud af det blå hånden ned i Lottes trusser. Han er helt nede at røre hendes skamlæber. Hun bliver chokeret, flår hans hånd væk. Lotte går væk fra Thomas. Lotte blokerer situationen og går væk og går ind i landsmødesalen, hvor der er musik. Umiddelbart bagefter sprøjter Thomas øl ud over flere festdeltagere inklusive Lotte og musikpulten”.

Og i oktober 2020 modtog hun en mail fra SF’s formand og nuværende økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, der kaldte hende for ”modig”.

– Mange tak for jeres mail, som jeg har læst flere gange og tænkt en del over, indleder Pia Olsen Dyhr en mail til blandt andet Lotte Kofoed.

11. juni fremgik det af en pressemeddelelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at Thomas Nystrøm var blevet ansat som Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver, efter han knap seks år tidligere var blevet fyret i SF efter klager om krænkelser af blandt andre Lotte Kofoed.

Pia Olsen Dyhr sagde tirsdag formiddag, at hun ikke havde ansat Thomas Nystrøm som sin særlige rådgiver, hvis hun kunne træffe beslutningen nu.

– Hvis jeg havde vidst det, jeg har vidst den seneste uge, havde jeg så truffet den beslutning? Nej, det havde jeg da ikke, lyder det fra partiformanden til DR, uden hun kommer ind på, hvad hun helt præcist ikke vidste.

Hun uddybede det senere på dagen i et skriftligt citat til blandt andre Radio IIII.

– Hvis jeg havde vidst, at hele sagen ville skabe så meget postyr, så meget kritik og så mange frustrationer, så havde jeg ikke ansat vedkommende.

https://radio4.dk/nyheder/mail-afsloerer-sf-top-kendte-konkrete-kraenkelser-i-knap-seks-aar-RgXqGipOVONGMCof5Zpj

Redaktionel kontakt:

Andreas Østergaard

tlf.: +4541150044

e-mail: anoes@radio4.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Et selskab har ansøgt om støtte til at opføre atomreaktorer ved Barsebäck uden for Malmø, hvor et svensk atomkraftværk tidligere i mange år mødte stor folkelig modstand i Danmark.

Det er den svenske regering, som tirsdag i en pressemeddelelse oplyser om ansøgningen.

Bag den står selskabet Nordic Baseload Power, som har ansøgt om statsstøtte til to såkaldte kogendevandsreaktorer. De skal generere 2500 megawatt.

Selskabet sigter ifølge nyhedsbureauet TT mod, at den første reaktor kan være i drift “i god tid før 2035”, forudsat at de nødvendige tilladelser gives senest i 2029.

Det tidligere atomkraftværk i Barsebäck, også kaldet Barsebäckværket, blev udgjort af to reaktorer, som blev sat i drift i henholdsvis 1975 og 1977.

Beliggenheden, som er cirka 18 kilometer fra Malmø og cirka 23 kilometer fra København, har tidligere ført til stor debat.

“Hvad skal væk? Barsebäck!” var et kendt råb under danske protester i 1970’erne og 1980’erne.

Efter beslutning fra den svenske regering blev de to enheder lukket i henholdsvis 1999 og 2005.

DR går sammen med flere internationale public service-stationer i et nyt samarbejde kaldet Northern Star.

Initiativet skal udvikle og producere børneindhold, der kan samle børn på tværs af lande og kulturer i Nordeuropa.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Ud over DR består samarbejdet af britiske BBC, hollandske NPO, norske NRK og belgiske VRT.

En russisk fregat affyrede varselsskud for at forhindre et sammenstød med en yacht i Den Engelske Kanal.

Det siger det russiske forsvarsministerium ifølge russiske nyhedsbureauer, skriver Reuters.

Skibet “Admiral Grigorovitj” havde observeret yachten, som ifølge ministeriet var på en farlig kurs mod skibet. Yachten reagerede angiveligt ikke på flere russiske forsøg på at komme i kontakt.

Derfor blev der affyret varselsskud, hvorefter yachten skiftede kurs.

Norges parlament, Stortinget, vil ændre landets forfatning, således at prinsesse Ingrid Alexandra, der er datter af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, vil kunne indsættes som regent, hvis hendes far og farfar, kong Harald, er fraværende.

Det skriver flere norske medier, herunder NTB.

I dag er det den norske regering, der fungerer som statsoverhoved, hvis både kong Harald og kronprins Haakon er fraværende.

Hvis ændringen vedtages, vil prinsesse Ingrid Alexandra kunne lede et statsråd.

Prinsesse Ingrid Alexandra er den anden i arvefølgen til den norske trone efter sin farfar, kong Harald, og sin far, kronprins Haakon, og står til en dag at blive Norges regerende dronning.

Den 22-årige fremtidige tronarving fik sit eget kontor på det norske kongeslot, da hun blev myndig. Men kongehuset understregede, at “hendes vigtigste opgave” stadig vil være “at koncentrere sig om sin uddannelse”.

Sidste år flyttede hun til Australien for at læse en tre år lang bacheloruddannelse i samfundsfag på universitetet i storbyen Sydney.

Det kommende semester vil hun være på udveksling til universitetet i Oslo.

Prinsesse Ingrid Alexandra har ønsket at komme hjem til Norge, fordi hendes mor er livstruende syg af lungefibrose og venter på en transplantation, der skal redde hendes liv.

Kronprins Haakon aflyste fredag et statsråd på grund af sin hustrus alvorlige situation.

Det norske kongehus har varslet, at kongefamilien vil justere deres program og aktiviteter for at være sammen med kronprinsesse Mette-Marit.

AC Milan ansætter den tidligere Manchester United-træner Ruben Amorim som ny cheftræner.

Det skriver den italienske fodboldklub på sin hjemmeside.

Milan fyrede efter den netop overståede sæson cheftræner Massimiliano Allegri.

Der er nye uniformer på vej til Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Det oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i en pressemeddelelse.

De nye uniformer skal erstatte de dele af Nordic Combat Uniform System (NCU), der er “kvalitetsudfordrede”, som FMI beskriver det.

Både i Danmark og Norge har mandskabet konstateret en række kvalitetsproblemer med den del af uniformssystemet, der betegnes som den lette uniform.

Blandt andet at stoffet falmer og får et flosset udseende. At enkelte syninger går op, og at uniformen slides hurtigere end forventet.

Erstatningen drejer sig om lette kampuniformer, svære kampuniformer og kampskjorter til iklædning af hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

– Jeg er glad for at kunne underskrive denne nye rammeaftale på kampuniformerne, siger oberst Thomas Øgendahl Knudsen, der er chef for den landmilitære division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Med denne aftale sikrer vi ikke blot, at alle hurtigt kan få udleveret nye uniformer af høj kvalitet. Vi sikrer også en god pasform til både mænd og kvinder. De nye uniformer leveres nemlig i en unik herre- og damemodel.

De dele af NCU-leveringen, der ikke er “kvalitetsudfordrede”, vil fortsat blive anskaffet på den oprindelige rammeaftale. Det omfatter undertøj, mellembeklædning, vintertøj og regntøj, oplyser FMI.

Udleveringen forventes at blive iværksat i løbet af første kvartal af 2027. Den endelige prioritering og iklædningsplan besluttes af Forsvarskommandoen, oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.