Seneste nyheder

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har sat navn på de første atleter, der skal repræsentere de rødhvide farver ved næste års vinter-OL i Milano og Cortina d’Ampezzo.

Det er curlingkvindernes trup, der er udtaget, og her er der givet genvalg til den samme besætning, som var med ved vinterlegene i Beijing i 2022.

– Curlingholdet har præsteret på et meget højt niveau den seneste tid, hvor det er blevet til mange gode resultater, siger sportsdirektør i Team Danmark Lars Balle Christensen.

– Sammen med forbundet har vi givet mulighed for, at de har kunnet øge deres træningsmængde, og holdet har gennemgået en positiv udvikling, så jeg glæder mig til at se dem på isen i Italien om få måneder.

Truppen består af skipper Madeleine Dupont, søsteren Denise Dupont, Mathilde Halse, My Larsen og Jasmin Lander Holtermann. Der er fire på banen ad gangen og en reserve.

Curlingkvinderne kvalificerede sig i marts til næste års OL.

– Det er første gang, vi har prøvet at være kvalificeret til OL så tidligt, og det giver en fantastisk ro og selvtillid at vide så tidligt i processen, at holdet er klar til OL, siger skipper Madeleine Dupont.

DIF håber, at Danmark ender med at sende omkring 40 atleter til Italien. Foruden curlingkvinderne er ishockeyherrerne også kvalificeret, og dermed er Danmark allerede sikret 30 deltagere.

Ved legene i Beijing i 2022 sendte Danmark 62 atleter. Forskellen skyldes primært, at det kvindelige ishockeylandshold ikke er med denne gang.

Vinter-OL løber fra 6. februar til 22. februar.

Zealand Pharma har besluttet at sætte udviklingen af lægemiddelkandidaten dapiglutid på pause.

Det skriver det danske medicinalselskab i regnskabet for tredje kvartal, der er landet torsdag morgen.

Dapiglutid er en lægemiddelkandidat til behandling af svær overvægt.

Et såkaldt fase 1b-studie fra juni viste, at dapiglutid gav et vægttab på 11,6 procent efter 28 uger.

– Udviklingen af dapiglutid er blevet sat på pause som led i en aktiv porteføljestyring, hvor investeringerne fokuseres på programmer med det største potentiale for klinisk differentiering og langsigtet værdiskabelse, skriver Zealand Pharma i regnskabet.

Selskabet havde i tredje kvartal en omsætning på 49,6 millioner kroner. Det er en fremgang sammenlignet med året inden, hvor omsætningen lød på 4,4 millioner kroner.

Samtidig steg driftsomkostningerne til 510,9 millioner kroner fra 360,4 millioner kroner sidste år.

Før skat endte Zealand Pharma med et underskud på 366,7 millioner kroner. I samme periode sidste år tabte selskabet 266,4 millioner kroner før skat.

I forbindelse med regnskabet indsnævrer selskabet sine forventninger til driftsomkostningerne, som nu lyder på mellem 2,0 og 2,3 milliarder kroner.

Tidligere forventede Zealand Pharma driftsomkostninger for mellem 2,0 og 2,5 milliarder kroner.

Indsnævringen hænger sammen med pausen i udviklingen af dapiglutid.

Det var ifølge mediet MarketWire planlagt, at dapiglutid skulle sendes i et fase 2b-studie i løbet af 2025, men det er ikke længere tilfældet.

Ifølge Per Hansen, som er investeringsøkonom i Nordnet, har Zealand Pharma endnu ikke indgået en partnerskabsaftale om dapiglutid.

Zealand Pharma forsker og udvikler lægemidler til behandling af for eksempel fedme.

Selskabet har base i København og blev grundlagt i 1998.

Kvindelige kommunalpolitikere oplever fortsat oftere end deres mandlige kolleger at få uønskede kommentarer om deres udseende eller blive kaldt nedværdigende navne.

Det viser en undersøgelse, som videnscenteret Kvinfo har lavet.

I undersøgelsen svarer 40 procent af de kvindelige kommunalpolitikere, at de har været udsat for uønskede kommentarer om deres krop og udseende.

Det samme gælder 12 procent af de mandlige kommunalpolitikere.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af et spørgeskema, som Kvinfo har sendt ud til 2418 nuværende kommunalpolitikere valgt i 2021.

399 personer har besvaret hele spørgeskemaet. Heraf udgør kvinderne 53 procent af svarpersonerne, mens mændene udgør 47 procent.

Henriette Laursen, som er direktør i Kvinfo, mener, at det er bekymrende, at politikere oplever grænseoverskridende adfærd, når de deltager i demokratiet.

Det kan nemlig betyde, at særligt kvinder og minoriteter afstår fra at deltage i politik.

– Det er på tide, at vi arbejder med sammenhængen mellem sexisme og seksuel chikane og den lave repræsentation af kvinder og minoriteter i lokalpolitik, siger hun i en pressemeddelelse.

I rapporten skriver Kvinfo, at forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel chikane primært udøves af andre med tilknytning til politik.

Det kan være andre kommunalpolitikere eller medlemmer af politiske partier.

Online had og trusler kommer derimod primært fra borgere. Det har 65 procent af de kvindelige og 57 procent af de mandlige kommunalpolitikere oplevet.

Kvinfo lavede en lignende undersøgelse i 2021, og i det store hele er der ikke sket en positiv ændring, når det kommer til forskelsbehandling på baggrund af køn, lyder det.

Eksempelvis svarer 22 procent af kvinderne i år, at de har været udsat for uønskede kommentarer eller vittigheder om deres krop eller udseende mere end en gang.

Det er næsten dobbelt så mange som i undersøgelse fra 2021, skriver Kvinfo.

De to undersøgelser kan dog ikke sammenlignes direkte, da det ikke er sikkert, at det er de samme personer, som har svaret. Derfor kan forskelle være udtryk for, at forskellige personer har besvaret de to spørgeskemaer.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev der valgt 36 procent kvinder til landets kommunalbestyrelser og byråd.

Selv om andelen af virksomheder med en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen stiger, er der fortsat en del bestyrelser i Danmark uden et eneste kvindeligt medlem.

Ser man på de ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 100 ansatte, gælder det fire ud af ti.

Hos de børsnoterede selskaber har to ud af ti bestyrelser ingen kvindelige medlemmer.

Det fremgår af en rapport lavet af Erhvervslivets Tænketank i samarbejde med Dansk Industri, EY, Finansforbundet og Axcel.

For både de børsnoterede selskaber og de større ikke-børsnoterede selskaber gælder det, at der er nul procent af bestyrelserne, som kun består af kvinder.

Og det påvirker atmosfæren i bestyrelseslokalet, når der er kvinder repræsenteret.

Det fortæller Marie Louise Mors, som er professor i strategi og international ledelse på Copenhagen Business School (CBS).

Hun har sammen med professor Margarethe F. Wiersema fra University of California lavet et kvalitativt studie, der undersøgte, hvordan tilstedeværelsen af kvinder påvirker bestyrelsesarbejdet.

– Atmosfæren bliver mere åben, og der bliver stillet flere spørgsmål til de temaer, der kommer op, siger Marie Louise Mors.

En af årsagerne til de positive effekter er, at kvinder typisk er meget engagerede bestyrelsesmedlemmer.

– De er meget velforberedte til bestyrelsesmøderne, og de er optagede af, at ting bliver gjort på den rigtige måde, og at der er en god selskabsledelse, siger Marie Louise Mors.

Hun understreger, at studiet ikke siger noget om, at mænd ikke er engagerede bestyrelsesmedlemmer.

Anden forskning viser ifølge Marie Louise Mors, at en homogen gruppe hurtigt kan blive enige. Til gengæld risikerer man at have blinde vinkler.

– Fordelen ved at have en mere divers bestyrelse er, at man kan komme mere rundt om forskellige vinkler. Når der er en mere nuanceret diskussion, leder det til bedre beslutninger og bedre selskabsledelse, siger hun.

De positive effekter ved kvindelige bestyrelsesmedlemmer ses ifølge Marie Louise Mors, når der er mere end en kvinde i samme bestyrelse.

Hvis der kun er en kvinde i en bestyrelse, vil hun ofte opleve at blive behandlet anderledes ved eksempelvis at blive overhørt eller kun lyttet til i forbindelse med bestemte emner.

Rapporten fra Erhvervslivets Tænketank belyser udviklingen i kønsbalancen i de danske bestyrelser fra 2018 til 2024.

I perioden er andelen af bestyrelser, hvor kvinderne udgør cirka halvdelen, steget fra 7 til 12 procent i de ikke-børsnoterede selskaber.

Blandt de børsnoterede selskaber er andelen af bestyrelser med en lige kønsfordeling steget fra 5 til 16 procent.

Kort før USA’s præsident, Donald Trump, underskrev et lovforslag om at genåbne statsapparatet i landet, sagde han, at regeringen aldrig bør lukke ned igen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

– Det her er ikke måden, man bør styre et land på, sagde han i Det Ovale Værelse, hvor han underskrev lovforslaget, der tidligere natten til torsdag var blevet vedtaget af et flertal i Repræsentanternes Hus.

Nedlukningen nåede at vare 43 dage og betød blandt andet, at hundredtusindvis af offentligt ansatte blev hjemsendt uden løn. Det var den længste nedlukning i USA’s historie.

Republikanerne har under hele nedlukningen beskyldt Demokraterne for at bære ansvaret for den. Også det kom Trump ind på under en længere tale, som han holdt forud for den længe ventede underskrift.

– I dag sender vi et klart budskab om, at vi ikke giver efter for udnyttelse, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP. Herefter brød Det Ovale Værelse ud i klapsalver.

Et stridspunkt i aftalen har været Demokraternes krav om en forlængelse af et forhøjet skattefradrag, som skal hjælpe amerikanerne med at finansiere deres sygeforsikring. Det nægtede Republikanerne.

Men da Trump skulle til at underskrive lovforslaget, antydede han ifølge CNN, at han ville samarbejde med Demokraterne angående spørgsmålet om sundhedsydelser.

– Jeg er altid villig til at samarbejde med hvem som helst, heriblandt det andet parti. Vi kommer til at arbejde på noget, der har med sundhedssystemet at gøre. Vi kan gøre det meget bedre, sagde han.

Forslaget om at genåbne den føderale regering tilfører finansiering til statsapparatet indtil 30. januar.

Efter at Trump havde underskrevet lovforslaget, svarede han ikke på spørgsmål, skriver AP. Der blev blandt andet stillet spørgsmål om den afdøde rigmand Jeffrey Epstein, som Trump kendte.

Pressen blev i stedet sendt hurtigt ud af Det Ovale Kontor, skriver AP.

Onsdag blev der offentliggjort dokumenter, som i mails fra Epstein ifølge The New York Times antyder, at Trump kendte til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Epstein var frem til sin død mistænkt for at have misbrugt mindreårige piger seksuelt og for at have været involveret i menneskehandel.

Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at Demokraterne offentliggjorde de pågældende e-mails i et forsøg på at aflede opmærksomheden fra nedlukningen af USA’s statsapparat.

Præsidenten har vedholdende afvist at have kendt til Epsteins formodede overgreb og menneskehandel.

Den afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein forsøgte i 2018 at give en besked til Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov: Hvis du gerne vil forstå Trump, så tal med mig.

Det viser en e-mail, som Epstein ifølge mediet Politico skal være afsender på.

E-mailen er dateret til den 24. juni 2018 og er sendt til Thorbjørn Jagland, der på daværende tidspunkt var generalsekretær for Europarådet.

Mailen blev sendt, knap en måned før USA’s præsident, Donald Trump, skulle mødes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, i Helsinki i 2018.

I mailen skrev Epstein, at “jeg tror, du måske vil foreslå Putin, at Lavrov kan få indsigt ved at tale med mig”.

E-mailen er blot én af 20.000 sider med dokumenter, som blev offentliggjort af Repræsentanternes Hus’ Tilsynsudvalg onsdag.

I mailudvekslingen antydede Epstein, at han tidligere havde talt om Trump med Vitalij Churkin, der tidligere var Ruslands ambassadør i FN.

Efter deres samtaler forstod Churkin Trump, skriver Epstein.

– Det er ikke komplekst. Han (Trump, red.) skal ses for at forstå noget, der er så simpelt, skrev Epstein.

Tråden er blandt flere, der fremviser Epsteins netværk af internationale samarbejdspartnere, som han ofte skrev med om Trumps politiske beslutninger under republikanerens første præsidentperiode.

I tråden svarede Jagland, at han skulle mødes med Lavrovs assistent den følgende dag, og at han ville antyde en forbindelse til Epstein. Politico skriver, at det er uklart, om der nogensinde kom noget ud af Epsteins forslag.

I en anden mail efter mødet mellem Trump og Putin er Epstein modtager på en mail fra Larry Summers. Summers var finansminister i den tidligere præsident Bill Clintons regering og økonomisk rådgiver under Barack Obama.

I mailen, der er dateret 16. juli 2018, kritiserer Summers Trump for at have overgivet sig til Putin under mødet og spørger, om “russerne har noget på Trump”.

Til det svarer Epstein:

– Min indbakke er fyldt med lignende kommentarer. Wow.

– Jeg er sikker på, at han (Trump, red.) synes, at det gik supergodt. Han tror, at han har charmeret sin modstander. Han indrømmer ganske vist, at han ikke forstår symbolikken. Han forstår ikke de fleste ting, skriver Epstein.

Det Hvide Hus har ikke umiddelbart reageret på Politicos anmodning om en kommentar til sagen.

Der er travlt hos landets ejendomsmæglere, og antallet af bolighandler er fortsat med at stige ind i efteråret.

I oktober nåede antallet af hus- og lejlighedshandler det hidtil højeste niveau siden 2021.

Det viser tal fra Boligsiden, som samler salgsannoncer fra landets ejendomsmæglere.

Tilmed er antallet af hus- og lejlighedshandler tæt på den gældende handelsrekord for oktober, som er fra 2020.

I oktober i år blev der solgt 5686 villaer og rækkehuse og 1991 lejligheder.

I samme måned i 2020 blev der solgt 5720 villaer og rækkehuse og 2144 lejligheder.

Det viser ifølge Svend Greniman Andersen, som er seniorøkonom i Nykredit, at de danske boligkøbere ikke har ladet sig mærke af den usikkerhed, der har været i verdensøkonomien siden foråret.

– Aktiviteten på boligmarkedet afspejler robustheden i dansk økonomi, hvor beskæftigelsen er høj, og lønningerne stiger og genopretter købekraften oven på den høje inflation i 2022, skriver han i en kommentar.

Boligpriserne er steget markant den seneste tid, og særligt i storbyerne er det blevet dyrere at blive boligejer.

Svend Greniman Andersen påpeger, at boligpriserne mange steder i landet nu har passeret det seneste toppunkt i 2022.

Det kan lokke flere boligejere til at sætte deres hus eller lejlighed til salg.

– Det bidrager til at få stadig flere boligejere til at realisere et opsparet ønske om boligsalg, fordi mange boligejere erfaringsmæssigt er tilbageholdende med at sælge deres bolig med et nominelt tab, skriver Svend Greniman Andersen.

Derfor forventer Nykredit fortsat høj handelsaktivitet i den kommende tid, lyder det.

Mens der er blevet solgt flere huse og lejligheder, er antallet af sommerhushandler faldet i oktober.

Her blev der ifølge Boligsidens tal solgt 1020 fritidsboliger i oktober, hvilket er lidt færre end i de foregående måneder.

Efter genåbningen af Repræsentanternes Hus onsdag har ét enkelt medlem tippet vægtskålen, og dermed skal der stemmes om, hvorvidt justitsministeriets dokumenter i sagen om Jeffrey Epstein skal offentliggøres.

Det skriver flere medier, heriblandt Reuters og CNN.

Det er demokraten Adelita Grijalva, der er Husets nyeste medlem. Den 23. september blev valgt hun i delstaten Arizona.

Hun blev først onsdag officielt indsat i embedet, da formanden for Repræsentanternes Hus i USA, republikaneren Mike Johnson, havde holdt forsamlingen lukket under nedlukningen af statsapparatet i USA.

Grijalva havde på forhånd meddelt, at hun ville underskrive en omstridt underskriftsindsamling i Huset, der krævede en afstemning om at offentliggøre Epstein-dokumenterne.

Ifølge Reuters havde Johnson forsøgt at udskyde indsættelsen af Grijalva af netop den årsag.

USA’s præsident, Donald Trump, har ifølge nyhedsbureauet arbejdet imod en offentliggørelse af dokumenterne.

Da Grijalva onsdag satte sin underskrift, nåede underskriftsindsamlingen det påkrævede antal underskrifter, som der ifølge reglerne i Repræsentanternes Hus kræves. Det kræver 218 underskrifter.

Johnson bekræfter over for CNN, at lovforslaget skal til afstemning i næste uge.

– Vi vil fremlægge det til en fuld afstemning, når vi vender tilbage i næste uge, siger han.

– Det er en fuldstændig meningsløs øvelse. Det er fuldstændig irrelevant nu. Vi kan lige så godt bare gøre det. Jeg mener, de har 218 underskrifter, det er fint, vi gør det.

Det politiske pres omkring offentliggørelsen af Epstein-dokumenterne blev genoplivet onsdag, da medlemmerne af Repræsentanternes Hus vendte tilbage til Washington D.C. efter over en måneds fravær.

Repræsentanterne har ikke mødtes siden midten af september, eftersom statsapparatet i USA har været lukket ned. Kongressens andet kammer, Senatet, kunne ikke nå til enighed om en ny finanslov, hvilket førte til den længste nedlukning i USA’s historie.

Men det lykkedes i Senatet natten til tirsdag at stemme for et lovforslag, der skulle åbne statsapparatet igen. Derfor genoptog medlemmerne af Repræsentanternes Hus onsdag deres arbejde.

Avisen The New York Times skrev onsdag, at demokrater i Repræsentanternes Hus’ tilsynskomité havde offentliggjort flere e-mails fra Jeffrey Epstein.

I de pågældende mails blev Trump nævnt på en måde, der indikerede, at han har kendt til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Epstein mistænkes for at have misbrugt mindreårige piger seksuelt og for at have været involveret i menneskehandel.

USA’s præsident, Donald Trump, har natten til torsdag dansk tid underskrevet et lovforslag, der afslutter den længste nedlukning af statsapparatet i landets historie.

Det fremgår af liveoptagelser fra det amerikanske nyhedsbureau AP.

Trump underskrev forslaget, omkring to timer efter at et flertal i Repræsentanternes Hus stemte for at godkende det.

Forslaget – der tidligere også havde fået grønt lys i Senatet – blev herefter sendt videre til Trump, der med sin underskrift altså har givet den endelige godkendelse.

Forslaget blev i Repræsentanternes Hus godkendt med 222 stemmer for, mens 209 stemte imod. Ifølge CBS News stemte to republikanere nej til forslaget, mens seks af demokraterne stemte for og dermed brød med deres partilinje.

BBC skriver, at det udløste et højt bifald i Repræsentanternes Hus, da forslaget blev vedtaget.

Mens nogle medlemmer kunne ses kramme hinanden og give hånd, var der ifølge mediet andre, der forlod lokalet, da resultatet af afstemningen blev læst op.

Med lovforslaget vil den offentlige finansiering i USA blive forlænget frem til 30. januar 2026.

Nedlukningen har stået på i 43 dage, hvilket er den længste føderale nedlukning i landets historie.

Hundredtusindvis af føderalt ansatte vil således igen kunne få udbetalt løn, ligesom driften af det amerikanske lufttrafikkontrolsystem kan blive genoprettet. Ifølge CNN blev over 900 flyafgange i landet aflyst onsdag.

En central knast i forhandlingerne har været et forhøjet skattefradrag, der udløber ved udgangen af 2025, og som sænker omkostningerne for amerikaneres sundhedsforsikring gennem sundhedsreformen Affordable Care Act (ACA).

Demokraterne ønsker at forlænge fradraget og har uden held krævet, at en permanent forlængelse af det blev en del af selve forslaget.

– Vi føler os meget lettede i aften. Demokraternes nedlukning er endelig ovre, sagde Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, efter afstemningen ifølge BBC.

Johnson – der bebrejder Demokraterne for nedlukningen – sagde også, at det var fuldstændig meningsløst og tåbeligt at lukke statsapparatet.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er optimistisk, med hensyn til at FN’s Sikkerhedsråd vil vedtage en resolution, som vil støtte en international sikkerhedsstyrke i Gaza.

Det siger udenrigsministeren til journalister efter et møde med udenrigsministre fra G7-landene i Canada.

– Vi føler os optimistiske, med hensyn til at det vil ske, siger Rubio.

– Jeg synes, vi gør gode fremskridt i forhold til formuleringen af resolutionen, og forhåbentlig vil der snart blive handlet på den.

I sidste uge cirkulerede et udkast til en resolution i FN’s Sikkerhedsråd fra USA. Det skal fungere som en opfølgning på en våbenhvile mellem Israel og den militante bevægelse Hamas den 10. oktober.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at han forventer, at en international styrke i Gazastriben er lige rundt om hjørnet.

Den internationale styrke skal være med til at skabe sikkerhed i Gazastriben efter to års krig mellem Hamas og Israel i området.

Trumps administration har flere gange kritiseret FN. En række andre lande har dog sagt, at de har brug for godkendelse fra Sikkerhedsrådet, før de kan indsætte styrker i Gaza.

Ifølge Rubio er udsendelsen af en international styrke til området altafgørende for både at få mere nødhjælp ind i Gaza og for at sætte Hamas på bænken.

– Hvis man ønsker at se en stor stigning – ikke kun i den humanitære hjælp men også i genopbygningen (af Gaza, red.) – bliver man nødt til at have sikkerhed, siger den amerikanske udenrigsminister.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters bliver Rubio af journalisterne spurgt til, om han ser en risiko for, at en bølge af vold fra israelske bosættere på Vestbredden kan udgøre en fare for fredsbestræbelserne.

– Jeg håber det ikke, lyder svaret.

– Vi forventer det ikke. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at det ikke sker.

Tirsdag oplyste Israels politi og militær ifølge AFP, at sikkerhedsstyrker havde anholdt adskillige israelske bosættere efter sammenstød nær byen Tulkarem på Vestbredden, hvor flere palæstinensere blev såret, og flere ejendomme blev ødelagt.

AFP

En 29-årig mand er blevet anholdt for at have ramt en anden mand i halsregionen med en kniv samt brandstiftelse onsdag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Rasmus Poulsen.

– Tre personer befandt sig i et hjem, hvorefter der opstod en kontrovers. Herefter anvendte manden en kniv mod en anden mand, hvilket medførte skade omkring halsregionen, siger han.

Episoden fandt sted i Øsløs, der er en by nord for Thisted i Nordjylland.

Den forurettede er en 31-årig mand, som den 29-årige formodede gerningsmand har en relation til.

Manden er uden for livsfare, oplyser vagtchefen.

– Man har valgt at sigte den formodede gerningsmand for kvalificeret vold, for skadens omfang i sig selv er ikke kritisk, men da der er tale om brug af kniv omkring halsregionen, er det alvorligt, siger Rasmus Poulsen.

Den tredje person i hjemmet, som var et vidne, kom ikke noget til.

Efter episoden søgte 29-årige mand ud af bygningen og ud på gaden. Her fremsatte han trusler om vold mod en anden mand. Manden var en tilfældig person.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.52. Herefter rykkede politiet ud og anholdt den 29-årige på stedet. Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag, men Rasmus Poulsen kender endnu ikke tidspunktet.

Manden sigtes også for forsætlig brandstiftelse, men vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på omstændighederne for dén del.

– Det er også noget, der vil blive præsenteret under fremstillingen i morgen. Men der blev i hvert fald antændt en brand, siger han.

Der er ingen formodning om, at det er banderelateret, siger vagtchefen.

Udenrigsministrene fra G7-landene har onsdag opfordret til en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine og slået alarm over den eskalerende krise i Sudan.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, efter at udenrigsministrene har været samlet til et møde i Canada.

I en fælles udtalelse fra Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA meldes der om urokkelig støtte til Ukraines territoriale integritet.

– Der er et presserende behov for en øjeblikkelig våbenhvile, lyder det.

På mødet drøftede G7-lederne forskellige muligheder for at styrke finansieringen af Ukraines indsats mod Ruslands invasion af landet.

I udtalelsen fremgår det, at der blandt andet blev diskuteret det, der betegnes som yderligere udnyttelse af immobiliserede russiske statslige aktiver i forskellige G7-lande.

Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, var også inviteret til drøftelserne.

Fra ham lød det tidligere til journalister, at G7-landene ifølge ham er nødt til at øge presset på Ruslands præsident, Vladimir Putin, samtidig med at de styrker Ukraines evne til at føre krig.

– Putin har stadig en illusion om, at han kan vinde, lød det fra Sybiha.

– I virkeligheden har han mistet over en million soldater og har ikke nået ét eneste strategisk mål. Vi må gøre omkostningerne ved at fortsætte den her krig uudholdelige og farlige for Putin både personligt og for hans regime.

I udtalelsen fordømmer de syv lande også den stigende vold i Sudan. Konflikten mellem landets hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har udløst verdens største humanitære krise, lyder det.

Marco Rubio, som er USA’s udenrigsminister, opfordrer til international handling for at afskære RSF fra dens våben.

– Jeg synes, at der skal gøres noget for at afskære den fra dens våben og fra den støtte, som RSF modtager, mens den fortsætter sin fremrykning, lød det fra Rubio til journalister, da han forlod drøftelserne.

Siden april 2023 har kampene kostet titusindvis af personer i Sudan livet, og næsten 12 millioner mennesker er blevet fordrevet, skriver AFP.

Den amerikanske centralkommando, Centcom, meddeler onsdag, at dens styrker har ydet støtte til flere end 22 operationer mod bevægelsen Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Operationerne har fundet sted fra 1. oktober til 6. november, lyder det.

De har kostet fem medlemmer af IS livet, mens 19 andre er blevet pågrebet, siger Centcom.

Hvor de 19 personer befinder sig, fremgår ikke umiddelbart.

Hvor i landet operationerne har fundet sted, og hvordan de er blevet udført, står heller ikke klart.

Tidligere på ugen blev Syrien del af en international og amerikanskledet alliance mod IS.

Ifølge Reuters har landet i den forbindelse udført flere operationer, der beskrives som forebyggende, mod bevægelsen på tværs af landet.

Meldingen om Syriens medlemskab af alliancen mod IS kom efter et møde mandag mellem Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, og USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

Det var første gang, at en syrisk præsident officielt er på besøg i Washington D.C.

Al-Sharaas besøg i Washington D.C. markerede afslutningen på et begivenhedsrigt år for præsidenten, der sammen med oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham i december sidste år væltede Syriens mangeårige leder Bashar al-Assad.

Det skete efter mere end 13 års borgerkrig i landet.

Islamisk Stat kæmper for en fundamentalistisk fortolkning af et islamisk styre. Ifølge nyhedsbureauet dpa kontrollerede gruppen på et tidspunkt op til omkring 40 procent af Iran og omkring en tredjedel af Syrien.

I 2014 begyndte den amerikanskledede militæralliance sin kamp mod gruppen, som nu anses for at være militært besejret.

Ifølge det amerikanske centralkommando er der dog stadig omkring 2500 IS-krigere i de to lande, skrev dpa tirsdag.

Virksomheden Oxford Biscuits A/S tilbagekalder Curré havregrynskugler med kokos, fordi der kan være mug på produktet.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse til Ritzau.

Muggen gør produktet uegnet som fødevarer, lyder det.

Havregrynskuglerne er solgt i Netto, Føtex og Bilka landet over.

Kunder, der ellers havde glædet sig til at sætte tænderne i havregrynskuglerne, bedes kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Her er en fremvisning af kvitteringen ikke nødvendig, fremgår det af pressemeddelelsen.

Helt specifikt drejer det sig om Curré havregrynskugler med kokos af 250 gram.

Havregrynskuglerne er bedst før 20. december og 27. december i år.

Produktet har stregkodenummer 5712875442339.

Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan mugne fødevarer være angrebet af skimmelsvampe, der kan producere svampegifte.

Svampegiftene kan være kræftfremkaldende.

En 35-årig mand er anholdt og sigtet for manddrab i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald i den grønlandske bygd Eqalugaarsuit.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Tirsdag rykkede politiet ud til en adresse i bygden, hvor en 49-årig kvinde blev fundet død.

Det var politiet selv, der fandt kvinden efter en anmeldelse tirsdag formiddag klokken 10.52, hvor hun blev meldt savnet.

Anmeldelsen fik politiet til at rykke ud til en adresse nær Qaqortoq, som ligger i den sydlige del af Grønland.

Den 49-årige havde været savnet i et stykke tid, oplyste politiet til Ritzau tirsdag. Det blev ikke uddybet, hvor længe der har været tale om.

Politiet afviste tirsdag at forklare, hvorfor omstændighederne omkring fundet af kvinden betragtes som mistænkelige.

De pårørende er underrettet.

Onsdag er den 35-årige mand blevet fremstillet i grundlovsforhør. Det foregik for lukkede døre.

Manden er tilbageholdt og skal være det i 27 dage. Han har kæret beslutningen.

Det fremgår ikke, om der er en relation mellem de to.

Grønlands Politi skriver onsdag, at det fortsat er til stede i bygden. Der er tilkaldt kriminalteknikere og en retsmediciner fra Danmark, som skal hjælpe med undersøgelserne.

Iraks premierminister, Mohammed Shia al-Sudani, har sammen med sin koalition vundet det irakiske parlamentsvalg, som blev afholdt tirsdag.

Det meddeler Iraks uafhængige valgkommission ifølge Reuters.

Nyheden har sent onsdag aften fået al-Sudanis støtter til at samles på Tahrir-pladsen i Bagdad, hvor de fejrer valgsejren med fyrværkeri og musik, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

I en tv-tale har al-Sudani også erklæret sig selv og sin koalition som vindere.

– Vi lykønsker jer med, at jeres koalition har vundet parlamentsvalget, lød det fra premierministeren henvendt til den irakiske befolkning.

Han kalder valgsejren for en sejr for alle irakere.

Koalitionen fik 1,3 millioner stemmer ved valget.

21 millioner irakere var stemmeberettigede ved parlamentsvalget, og ifølge valgkommissionen deltog flere end 12 millioner i valget.

Dermed nåede valgdeltagelsen op over 55 procent.

– Valgdeltagelsen er et klart bevis på endnu en succes, som også afspejler, at troen på det politiske system er blevet genskabt, sagde al-Sudani i en tv-tale tidligere på dagen onsdag, efter at foreløbige resultater pegede på, at hans koalition ville ende med at vinde valget.

Med valgsejren er vejen banet for Mohammed Shia al-Sudanis anden periode som regeringsleder. Han blev første gang premierminister i oktober 2022.

Under valgkampen har al-Sudani forsøgt at sælge sig selv som en politisk leder, der kan skabe fremgang i Irak efter mange år med ustabilitet.

Al-Sudanis koalition består overvejende af shiamuslimske partier, og selv tilhører han Det Islamiske Dawa-parti.

Ingen partier kan danne regering alene i Irak, og derfor etablerer partierne politiske alliancer på tværs af partiskel.

Ifølge Reuters kan processen med alliancedannelse efter et parlamentsvalg tage flere måneder.

Ved valget skulle der findes 329 medlemmer af parlamentet.

Over 8000 folkeskolelærere har angivet, at de har været udsat for fysisk vold i forbindelse med deres arbejde inden for det seneste år.

Det skriver Berlingske på baggrund af en optælling af arbejdspladsvurderinger – såkaldte APV’er – fra mere end 700 folkeskoler.

Det svarer i gennemsnit til, at mindst 11 lærere per skole har været udsat for vold i perioden.

Der har ifølge mediet ikke tidligere været foretaget lignende optællinger på baggrund af APV’er.

Derfor er det ikke muligt at fastslå, om antallet af voldsudsatte lærere er stigende eller faldende.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kalder det for “voldsomme tal”, der dokumenterer “et voldsomt og stigende omfang af vold i skolen”.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at vold mod lærere er en af årsagerne til, at lærere forlader folkeskolen.

Han siger til Berlingske, at skolerne skal have “værktøjer” og en “ledelse, der kan bortvise elever, når det bliver for voldsomt”.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har til samme medie fortalt, at regeringen vil give skoleledere mulighed for at smide voldelige elever fra 7., 8. og 9. klasse ud.

I første omgang vil det være en midlertidig udsmidning, hvor eleven sendes over i et andet tilbud, typisk en ungdomsskole, i op til 50 dage.

Det er ifølge statsministeren tiltænkt elever, der begår eksempelvis kriminalitet, overlagt vold eller voldsomt hærværk.

Hvis ikke folkeskolen udviser nultolerance over for vold og kriminalitet, kan samfundet ikke hænge sammen, har Mette Frederiksen udtalt til Berlingske.

Kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, har en markant øget risiko for at udvikle fysiske symptomer og funktionelle lidelser.

Det viser et nyt dansk studie, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Dermed kan seksuelle overgreb sætte sig som vedvarende smerter og træthed i kroppen.

I studiet fandt forskere frem til, at kvinder, der havde oplevet voldtægt eller tvungen befamling, havde 69 procent større risiko for at udvikle en funktionel lidelse inden for fem år.

– Vi kan se, at fysiske symptomer efter seksuelle overgreb kan opstå i hele kroppen, og uafhængigt af psykisk mistrivsel – altså også hos ofre for overgreb, der ikke samtidig har psykiske symptomer, som man ellers tidligere har troet, siger kandidat i folkesundhedsvidenskab Sofie Abildgaard Jacobsen i pressemeddelelsen.

Lidelserne viser sig som fysiske symptomer, som ikke kan forklares af andre sygdomme.

Symptomerne er blandt andet mave-tarmproblemer, brystsmerter og svimmelhed.

Forskerne opfordrer til, at der kommer en større opmærksomhed i sundhedsvæsenet.

Det kan ske med målrettet støtte og opfølgning efter seksuelle overgreb, påpeger de.

– Resultaterne understreger, at sundhedspersonale skal være opmærksomme på, at fysiske symptomer efter seksuelle overgreb kan være en direkte følge af traumerne – også selv om patienten ikke selv kobler det til overgrebet, siger Sofie Abildgaard Jacobsen.

Det nye studie er baseret på data fra 4229 voksne danskere.

Demokraterne forsøger at aflede opmærksomheden fra nedlukningen af USA’s statsapparat, og derfor har de offentliggjort flere e-mails, som sætter fokus på Donald Trumps forhold til den afdøde milliardær Jeffrey Epstein.

Det skriver USA’s præsident på sit sociale medie, Truth Social.

– Demokraterne forsøger at bringe bedraget om Jeffrey Epstein op igen, fordi de vil gøre alt for at aflede opmærksomheden fra, hvor dårligt de har håndteret nedlukningen og så mange andre sager, skriver Trump.

Beskyldningen kommer, efter at avisen The New York Times tidligere onsdag kunne fortælle, at demokrater i Repræsentanternes Hus’ tilsynskomité havde offentliggjort flere e-mails fra Jeffrey Epstein.

I de pågældende mails blev Trump nævnt på en måde, der indikerede, at han har kendt til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Epstein mistænkes for at have misbrugt mindreårige piger seksuelt og for at have været involveret i menneskehandel.

Anklagerne førte i 2019 til, at han blev varetægtsfængslet, men han blev aldrig stillet for en retssag, da han samme år begik selvmord i sin fængselscelle.

Donald Trump, som er en af flere prominente personer, der har haft sin gang hos Epstein, har vedholdende afvist at have kendt til Epsteins formodede overgreb og menneskehandel.

Bryggerikoncernen Royal Unibrew præciserer forventningerne til væksten i indtjeningen for 2025.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal, som er blevet præsenteret onsdag. Det skriver finansmediet MarketWire.

Vækst i indtjeningen ventes at lande i den høje ende af spændet mellem 8 og 12 procent. Tidligere var forventningen blot 8 til 12 procent.

Forventningen til omsætningen i 2025 ligger uændret på en stigning på mellem fem og seks procent.

Regnskabet for tredje kvartal viser, at bryggeriet omsatte for 4,301 milliarder kroner, hvilket er lavere end forventet.

Royal Unibrew havde i tredje kvartal en vækst i driftsoverskuddet på 15,1 procent til 777 millioner kroner. Analytikerne havde ifølge MarketWire ventet 742 millioner kroner.

Bryggeriet leverer altså en stærkere indtjening end ventet, selv om toplinjen – omsætningen – ikke helt kunne følge med forventningerne, skriver MarketWire.

Væksten er især kommet fra den vest- og nordeuropæiske del af forretningen.

Finland, som er et nøglemarked for Royal Unibrew, var i foråret ramt af koldt vejr, hvilket førte til mindre salg i andet kvartal.

Men i juli kom solen frem i Finland, og finnerne fik lyst til at købe flere drikkevarer. Det hjalp lidt på salget.

Til gengæld har det internationale salg lidt under fyldte lagre fra tidligere kvartaler hos kunderne, lyder det i regnskabet.

Topchef Lars Jensen konstaterer, at Royal Unibrew har leveret “et stærkt tredje kvartal med 15 procent EBIT-vækst drevet af en solid marginudvidelse og fortsat kommercielt momentum på tværs af vores nøglekategorier”.

– Mens forbrugerstemningen fortsat er afdæmpet på tværs af flere markeder, har vores teams klaret det godt, og vi følger stadig vores plan, skriver han i en kommentar i regnskabet.

Royal Unibrew er den næststørste bryggerikoncern i Danmark, hvor den ejer bryggerierne Albani, Ceres, Faxe og Maribo Bryghus. Koncernen har desuden en række bryggerier i udlandet.

Hovedkontoret ligger i Faxe på Sjælland.