Seneste nyheder

Over 8000 folkeskolelærere har angivet, at de har været udsat for fysisk vold i forbindelse med deres arbejde inden for det seneste år.

Det skriver Berlingske på baggrund af en optælling af arbejdspladsvurderinger – såkaldte APV’er – fra mere end 700 folkeskoler.

Det svarer i gennemsnit til, at mindst 11 lærere per skole har været udsat for vold i perioden.

Der har ifølge mediet ikke tidligere været foretaget lignende optællinger på baggrund af APV’er.

Derfor er det ikke muligt at fastslå, om antallet af voldsudsatte lærere er stigende eller faldende.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kalder det for “voldsomme tal”, der dokumenterer “et voldsomt og stigende omfang af vold i skolen”.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at vold mod lærere er en af årsagerne til, at lærere forlader folkeskolen.

Han siger til Berlingske, at skolerne skal have “værktøjer” og en “ledelse, der kan bortvise elever, når det bliver for voldsomt”.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har til samme medie fortalt, at regeringen vil give skoleledere mulighed for at smide voldelige elever fra 7., 8. og 9. klasse ud.

I første omgang vil det være en midlertidig udsmidning, hvor eleven sendes over i et andet tilbud, typisk en ungdomsskole, i op til 50 dage.

Det er ifølge statsministeren tiltænkt elever, der begår eksempelvis kriminalitet, overlagt vold eller voldsomt hærværk.

Hvis ikke folkeskolen udviser nultolerance over for vold og kriminalitet, kan samfundet ikke hænge sammen, har Mette Frederiksen udtalt til Berlingske.

Kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, har en markant øget risiko for at udvikle fysiske symptomer og funktionelle lidelser.

Det viser et nyt dansk studie, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Dermed kan seksuelle overgreb sætte sig som vedvarende smerter og træthed i kroppen.

I studiet fandt forskere frem til, at kvinder, der havde oplevet voldtægt eller tvungen befamling, havde 69 procent større risiko for at udvikle en funktionel lidelse inden for fem år.

– Vi kan se, at fysiske symptomer efter seksuelle overgreb kan opstå i hele kroppen, og uafhængigt af psykisk mistrivsel – altså også hos ofre for overgreb, der ikke samtidig har psykiske symptomer, som man ellers tidligere har troet, siger kandidat i folkesundhedsvidenskab Sofie Abildgaard Jacobsen i pressemeddelelsen.

Lidelserne viser sig som fysiske symptomer, som ikke kan forklares af andre sygdomme.

Symptomerne er blandt andet mave-tarmproblemer, brystsmerter og svimmelhed.

Forskerne opfordrer til, at der kommer en større opmærksomhed i sundhedsvæsenet.

Det kan ske med målrettet støtte og opfølgning efter seksuelle overgreb, påpeger de.

– Resultaterne understreger, at sundhedspersonale skal være opmærksomme på, at fysiske symptomer efter seksuelle overgreb kan være en direkte følge af traumerne – også selv om patienten ikke selv kobler det til overgrebet, siger Sofie Abildgaard Jacobsen.

Det nye studie er baseret på data fra 4229 voksne danskere.

Demokraterne forsøger at aflede opmærksomheden fra nedlukningen af USA’s statsapparat, og derfor har de offentliggjort flere e-mails, som sætter fokus på Donald Trumps forhold til den afdøde milliardær Jeffrey Epstein.

Det skriver USA’s præsident på sit sociale medie, Truth Social.

– Demokraterne forsøger at bringe bedraget om Jeffrey Epstein op igen, fordi de vil gøre alt for at aflede opmærksomheden fra, hvor dårligt de har håndteret nedlukningen og så mange andre sager, skriver Trump.

Beskyldningen kommer, efter at avisen The New York Times tidligere onsdag kunne fortælle, at demokrater i Repræsentanternes Hus’ tilsynskomité havde offentliggjort flere e-mails fra Jeffrey Epstein.

I de pågældende mails blev Trump nævnt på en måde, der indikerede, at han har kendt til Epsteins omgang med unge piger og kvinder.

Epstein mistænkes for at have misbrugt mindreårige piger seksuelt og for at have været involveret i menneskehandel.

Anklagerne førte i 2019 til, at han blev varetægtsfængslet, men han blev aldrig stillet for en retssag, da han samme år begik selvmord i sin fængselscelle.

Donald Trump, som er en af flere prominente personer, der har haft sin gang hos Epstein, har vedholdende afvist at have kendt til Epsteins formodede overgreb og menneskehandel.

Bryggerikoncernen Royal Unibrew præciserer forventningerne til væksten i indtjeningen for 2025.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal, som er blevet præsenteret onsdag. Det skriver finansmediet MarketWire.

Vækst i indtjeningen ventes at lande i den høje ende af spændet mellem 8 og 12 procent. Tidligere var forventningen blot 8 til 12 procent.

Forventningen til omsætningen i 2025 ligger uændret på en stigning på mellem fem og seks procent.

Regnskabet for tredje kvartal viser, at bryggeriet omsatte for 4,301 milliarder kroner, hvilket er lavere end forventet.

Royal Unibrew havde i tredje kvartal en vækst i driftsoverskuddet på 15,1 procent til 777 millioner kroner. Analytikerne havde ifølge MarketWire ventet 742 millioner kroner.

Bryggeriet leverer altså en stærkere indtjening end ventet, selv om toplinjen – omsætningen – ikke helt kunne følge med forventningerne, skriver MarketWire.

Væksten er især kommet fra den vest- og nordeuropæiske del af forretningen.

Finland, som er et nøglemarked for Royal Unibrew, var i foråret ramt af koldt vejr, hvilket førte til mindre salg i andet kvartal.

Men i juli kom solen frem i Finland, og finnerne fik lyst til at købe flere drikkevarer. Det hjalp lidt på salget.

Til gengæld har det internationale salg lidt under fyldte lagre fra tidligere kvartaler hos kunderne, lyder det i regnskabet.

Topchef Lars Jensen konstaterer, at Royal Unibrew har leveret “et stærkt tredje kvartal med 15 procent EBIT-vækst drevet af en solid marginudvidelse og fortsat kommercielt momentum på tværs af vores nøglekategorier”.

– Mens forbrugerstemningen fortsat er afdæmpet på tværs af flere markeder, har vores teams klaret det godt, og vi følger stadig vores plan, skriver han i en kommentar i regnskabet.

Royal Unibrew er den næststørste bryggerikoncern i Danmark, hvor den ejer bryggerierne Albani, Ceres, Faxe og Maribo Bryghus. Koncernen har desuden en række bryggerier i udlandet.

Hovedkontoret ligger i Faxe på Sjælland.

Sydøstjyllands Politi har onsdag afspærret et område ved Stejlbjergvej i Kolding og leder efter spor efter det, politiet betegner som “alvorlig kriminalitet”.

Det skriver TV Syd.

Mediet har talt med vagtchefen hos politiet, der oplyser, at en person er kommet på sygehuset. Men vedkommende er ikke i livsfare, oplyses det.

Vagtchefen kan ikke oplyse nærmere om, hvad der er sket med personen.

Politiet mener ifølge mediet, at der er tale om et isoleret forhold, og derfor er der ikke grund til bekymring hos borgere i området.

Anmeldelsen om forholdet tikkede ind onsdag klokken 17.48. Ifølge TV Syd rykkede både politi, lægebil og ambulance ud til stedet.

Der har været travlt i Københavns Lufthavn denne sommer.

I juli, august og september var 9,6 millioner passager igennem lufthavnen, hvilket er det højeste antal i lufthavnens historie.

Det bringer det samlede antal passagerer for årets første ni måneder op på 24,5 millioner. Det er otte procent flere end i samme periode sidste år.

Det viser Københavns Lufthavnes regnskab for tredje kvartal.

Københavns Lufthavne, som er selskabet bag lufthavnen i Kastrup, kommer ud af tredje kvartal med et overskud på 666 millioner kroner før skat.

Dermed ender årets første ni måneder med et samlet overskud før skat på 1,26 milliarder kroner. Det er 19 procent mere end sidste år.

Omsætningen i tredje kvartal var på 1,613 milliarder, hvilket får den samlede omsætning i årets første ni måneder op på 4,153 milliarder. Det er en stigning på ni procent i forhold til samme periode sidste år.

Christian Poulsen, der er administrerende direktør i København Lufthavn, siger i en pressemeddelelse, at “globalt set er appetitten og behovet for at rejse stor, og vi har aldrig tidligere haft så mange rejsende gennem terminalerne”.

– Jeg er meget tilfreds med resultatet for tredje kvartal og samlet for årets første ni måneder.

– Antallet af rejsende følger vores prognose, og det kan vi se på både omsætningen og resultatet, der er steget i forhold til sidste år, lyder det.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at der er tale om den højeste omsætning i lufthavnens historie for både et enkelt kvartal og for de første ni måneder.

Der er særligt fremgang at spore på de lange ruter ud over Europas grænser. Dem var der i årets første ni måneder 43 af fra København.

De fleste ruter til og fra København er dog inden for Europa. De europæiske ruter udgør omkring 85 procent af den samlede trafik.

Forventningerne til årets samlede resultat før skat snævres en smule ind, fremgår det af regnskabet.

Det samlede passagertal ventes at nå op omkring 32 millioner i 2025. Sker det, er det ifølge Københavns Lufthavne sandsynligt, at resultatet før skat for hele året ender mellem 1,60 og 1,65 milliarder kroner.

Tidligere lå forventningen til et resultat før skat i et spænd mellem 1,45 og 1,65 milliarder kroner.

Forventningerne til det finansielle resultat er dog usikre “på grund af den geopolitiske og makroøkonomiske situation, der potentielt set kan påvirke rejselysten”, lyder det.

I slutningen af september overtog den danske stat via Finansministeriet 99 procent af aktierne i lufthavnen i Kastrup, der i år fejrer 100-års jubilæum.

Statsminister Mette Frederiksen har onsdag brevstemt forud for kommunal- og regionsvalget.

Det oplyser Socialdemokratiet i en skriftlig kommentar.

– Det er et stort privilegium, at vi kan stemme ved frie og demokratiske valg. Det må vi ikke tage for givet, lyder det fra Mette Frederiksen i en kommentar.

Statsministeren og formanden for Socialdemokratiet vil dermed ikke afgive sin stemme på selve valgdagen.

Det ses ellers ofte, at partiledere afgiver sin stemme fysisk på valgdagen til stor opmærksomhed.

Denne gang bruger statsministeren dog anledningen til at minde folk om, at man kan afgive sin stemme på andre måder.

– Husk, at du også kan brevstemme i hele landet. Det har jeg i hvert fald netop gjort, og det er virkelig nemt, siger hun i den skriftlige kommentar.

Mette Frederiksen er for nyligt flyttet væk fra sin lejlighed i det indre København.

Det er en beslutning, der er truffet som en balancering mellem familiens privatliv og sikkerhedssituationen, har hun forklaret til Ritzau.

– Alle kan se, at der har været en kraftigt stigende opmærksomhed om min bopæl. Jeg har ikke meget privatliv, og det har min familie heller ikke. Det har vi faktisk kun omkring vores hjem, og det har vi så heller ikke mere, sagde hun i sidste uge.

Hun ville dog ikke fortælle, hvor hun er flyttet hen.

– Der har været en stærkt stigende interesse, må man sige. Der er også en sikkerhedssituation omkring mig, og så er der et privatliv. Når jeg lægger de brikker sammen, så håber jeg på forståelse for, at jeg ikke har mere at sige, lød det fra statsministeren.

Det vil dog heller ikke fremgå af stemmeafviklingen, hvilken kommune hun er flyttet til.

Af en såkaldt story, som er en tidsafgrænset video på det sociale medie Instagram, fremgår det på statsministerens profil, at hun brevstemte i Fredensborg Kommune. Det skete i selskab med borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

Man er som borger dog ikke tilknyttet et bestemt brevstemmested. Dermed kan man brevstemme i andre kommuner, end den man bor i.

Socialdemokratiet bemærker, at statsministeren dog også brevstemte ved Europa-Parlamentsvalget i 2024.

Her havde Mette Frederiksen trukket sig tilbage i en kort periode, efter at hun var blevet overfaldet af en mand på Strøget i København.

Op til valgdagen den 18. november ønsker statsministeren alle kandidater held og lykke.

– Jeg vil gerne takke alle kandidater og frivillige på tværs af partierne, der lige nu er i valgkamp. God vind til jer alle her i slutspurten.

Mere end 30 år efter, at der senest blev registreret smitte med vild polio blandt mennesker i Tyskland, er det naturligt forekommende virus for nylig blevet påvist i spildevandsprøver i landet.

Det oplyser Robert Koch-instituttet, der er ansvarlig for overvågning af sygdomme og vira i Tyskland, til nyhedsbureauet Reuters.

– Vild poliovirus type 1 er blevet påvist i spildevandsprøver i Tyskland, oplyser instituttet i en udtalelse.

Der er ikke påvist smitte blandt mennesker, understreger instituttet.

Poliovirus kan angribe åndedrætsmusklerne, give permanente lammelser og er potentielt dødelig.

Virusset blev erklæret udryddet i Europa i 2002.

Det seneste kendte tilfælde af smitte med vild polio – det naturligt forekommende poliovirus – blev registreret i Tyskland i 1990.

Den afgående Matas-direktør Gregers Wedell-Wedellsborg skal være topchef i canadiske Shoppers Drug Mart, som driver omkring 1300 apoteker og kosmetikbutikker i Canada.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Gregers Wedell-Wedellsborg annoncerer også selv jobskiftet på det sociale medie LinkedIn. Her skriver han, at han i begyndelsen af det nye år flytter til Toronto.

– Professionelt er dette et perfekt match: et dybt meningsfuldt formål, en stærk forretning fuld af muligheder og en chance for at bygge videre på alt det, jeg har lært hos Matas Group og i mit hidtidige arbejdsliv, skriver han.

Gregers Wedell-Wedellsborg stopper i den forbindelse som bestyrelsesformand i TV 2 Danmark til april, oplyser TV 2.

Det er en opgave, han blev udpeget til af kulturministeren i 2024.

TV 2 har “en særlig plads hos danskerne – også hos mig personligt”, siger den danske erhvervsleder i en pressemeddelelse fra TV 2.

– Så det er med vemod, men også med klarhed, at jeg efter grundig overvejelse har besluttet, at TV 2 er bedst tjent med en bestyrelsesformand, der kan være tættere på virksomheden – også fysisk – end jeg kan være med et nyt job og et nybyggerliv på den anden side af Atlanten, lyder det.

Til april forlader Wedell-Wedellsborg også formandsposten i Gyldendal, oplyser forlaget i en selskabsmeddelelse.

Han har været medlem af Gyldendals bestyrelse i ti år. I tre af dem har han siddet for bordenden som formand.

Shoppers Drug Mart er et datterselskab under detailkæden Loblaw, som har danske Per Bank i spidsen.

Loblaw-koncernen står bag både dagligvarebutikker og apoteker og har mere end 2400 butikker i hele Canada.

Det var i slutningen af august, at Gregers Wedell-Wedellsborg meddelte bestyrelsen i Matas, at han ville stoppe som administrerende direktør.

Dengang lød det, at han ville fortsætte i sin rolle, indtil der var fundet en ny direktør.

Tirsdag skrev Matas dog i en selskabsmeddelelse, at hans sidste dag bliver 14. november. Derefter overtager Matas’ finansdirektør, Per Johannesen Madsen, midlertidigt posten, indtil en ny topchef er fundet.

Gregers Wedell-Wedellsborg har tidligere blandt andet været koncerndirektør i Coop Danmark.

Dansk politi har i København deltaget i en tysk efterforskning om planlægning af angreb mod israelske og jødiske mål.

Det oplyser den tyske anklagemyndighed i en pressemeddelelse onsdag.

En mistænkt mand med libanesisk baggrund blev pågrebet, da han tirsdag aften ankom til Tyskland fra Tjekkiet. Han mistænkes for at være medlem af Hamas.

Han sigtes for at have anskaffet otte pistoler, en automatriffel samt mere end 600 stykker ammunition, som blev overbragt til en anden mand i Berlin.

Disse våben indgik – ifølge sigtelsen – i planlægningen af et eller flere angreb på israelske eller jødiske mål i Tyskland.

Denne person blev anholdt 1. oktober, oplyser den tyske anklagemyndighed.

Tidligt onsdag morgen foretog dansk politi ransagning på adressen hos den libanesiske mand i København. Der skete også ransagning hos en anden mistænkt i Danmark.

Ukraines energiminister, Svitlana Gryntjuk, har onsdag forladt sin ministerpost, samtidig med at en undersøgelse af en mulig korruptionsskandale i landets energisektor er blevet iværksat.

Det skriver Gryntjuk på Facebook ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun afviser selv at have gjort noget forkert.

Dermed har regeringen mistet to ministre på få timer.

Således blev Ukraines justitsminister, Herman Halusjtsjenko, onsdag morgen suspenderet fra sin post.

Den ukrainske anklagemyndighed hævder, at en nær allieret til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, står bag et returkommissionssystem i energisektoren.

Det skal på ulovlig vis have genereret 100 millioner dollar – svarende til 645 millioner kroner.

Tidligere på dagen opfordrede Zelenskyj i en video både energi- og justitsministeren til at træde tilbage.

– Justitsministeren og energiministeren kan ikke blive på deres poster, sagde Zelenskyj i videoen, der blev offentliggjort på sociale medier.

Han tilføjede, at det er “fuldstændigt uacceptabelt, at der stadig er korruption i energisektoren”, mens russiske angreb på Ukraines energiinfrastruktur hver dag forårsager strømafbrydelser til gene for den ukrainske befolkning.

Bagmanden er ifølge anklagemyndigheden Timur Minditj, som er medejer af tv-produktionsselskabet Kvartal 95, skriver nyhedsbureauet AFP.

Virksomheden blev etableret af Zelenskyj, inden han blev Ukraines præsident. Dengang var Zelenskyj komiker.

Ifølge AFP forlod Timur Miditj Ukraine, inden anklagerne om korruption blev rejst mod ham.

Kvartal 95 oplyser, at korruptionssagen ikke er relateret til produktionsselskabets aktiviteter.

Folketingets formand, Søren Gade (V), skal i Udvalget for Forretningsordenen (UFO), der beskæftiger sig blandt andet med Grundloven og ministeransvar, svare på, hvorfor Folketingets Præsidium, altså Folketingets øverste ledelse, har tildelt den dømte eksminister Henrik Sass Larsen politikerpension, før Sass ellers er berettiget til den.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det er Danmarksdemokraterne, som vil have svar fra Gade.

– Vi finder det relevant, at udvalget drøfter de gældende regler for tildeling af folketingspension før tid, herunder om reglerne fortsat er tidssvarende, og om der er behov for en præcisering eller skærpelse af praksis, skriver gruppeformand Peter Skaarup (DD) ifølge Ekstra Bladet i et brev til Gade.

Skaarup henviser til “de seneste mediehistorier” i den sammenhæng. Han tilføjer, at mediehistorierne ifølge partiet har “rejst spørgsmål i offentligheden om rimeligheden og gennemsigtigheden i ordningen, og det bør derfor belyses, hvordan reglerne administreres, samt om Folketinget selv bør tage initiativ til en nærmere gennemgang”.

Enhedslisten bakker op. Det siger gruppeformand Peder Hvelplund (EL) til mediet.

Sass, som i en årrække var en nøglefigur hos Socialdemokratiet, blev tidligere i år dømt i en meget omtalt sag om besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn.

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

I alt lå han inde med flere end 6200 billeder og 2200 videoer.

Heraf var 450 billeder og videoer i den groveste kategori. Her findes blandt andet billeder af børn, der udsættes for voldtægt.

De afslørende fund blev gjort, da politifolk besluttede at ransage den tidligere toppolitikers hjem på Amager både i juli 2023 og i februar 2024.

Betjentenes besøg skyldtes en henvendelse fra myndighederne i Irland. Her havde den finansielle efterretningsenhed fået et tip om, at der var købt overgrebsmateriale med kryptovaluta via en konto, som tilhørte Sass.

Han var erhvervs- og vækstminister fra august 2013 til juni 2015, og han var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 2000 til 2019.

Sass har fået udbetalt det, der hedder “førtidsfolketingspension”. Det er noget, som Folketingets Præsidium kan tildele til et tidligere folketingsmedlem, hvis denne søger, skriver Ekstra Bladet. Derefter er det op til Præsidiet at beslutte, om den skal tildeles eller ej.

Efter et angreb på får bag ulvesikret hegn syd for Ikast i Midtjylland gives der mulighed for at søge om tilladelse til at skyde en såkaldt problemulv.

Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Det er anden gang, der gives mulighed for at søge reguleringstilladelse efter et angreb bag ulvesikret hegn.

Første gang var i september, da der blev givet tilladelse til, at lodsejere kunne nedlægge en ulv efter angreb på får i Vestjylland.

Der blev efterfølgende givet tilladelse til, at tre landmænd kunne skyde ulven, hvis den igen forcerede eller forsøgte at forcere et ulvesikret hegn.

Der er endnu ikke blevet nedlagt en ulv, efter tilladelsen blev givet, oplyser styrelsen.

Ulveangrebet ved Ikast fandt sted tidligere på ugen. En konsulent fra Naturstyrelsen har ud fra en vurdering af de angrebne dyr, herunder bidmønsteret, vurderet, at der er tale om et ulveangreb.

– Der har været et ulveangreb på får bag et ulvesikret hegn syd for Ikast, og når en ulv angriber bag et ulvesikret hegn, lever den op til definitionen af en problemulv, siger kontorchef Jens Skovager Østergaard i en pressemeddelelse.

– Husdyrholdere i området, der har dyr bag ulvesikrede hegn, kan derfor søge om at få lov til at skyde ulven, hvis den igen forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn i området, siger han.

Ministeriet for Grøn Trepart strammede i april definitionen af en problemulv, så en ulv kan klassificeres som en problemulv efter ét angreb på husdyr bag ulvesikrede hegn.

Ulvesikret hegn er mindst 1,10 meter højt og har ekstra strømførende tråde.

Husdyrholdere kan søge om tilskud til at opsætte det særligt sikrede hegn.

Tilladelsen til at skyde ulven kan gives til en ejer eller en bruger af en ejendom, der har husdyr bag ulvesikret hegn i det pågældende område.

Tilladelsen kan overdrages til en jæger og vil gælde til og med den 5. januar 2026.

Reguleringen kan foregå hele døgnet og med hjælpemidler som natkikkert, natsigte og kunstigt lys, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Demokrater i Repræsentanternes Hus har offentliggjort flere e-mails, som tyder på, at USA’s præsident, Donald Trump, har haft større kendskab til milliardæren Jeffrey Epsteins formodede overgreb, end Trump har erkendt.

Det skriver avisen The New York Times.

Mailsene er blandt andet sendt fra Epstein til hans tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

I én e-mail nævner Epstein, at Trump har tilbragt flere timer i hans hjem sammen med en af de kvinder eller piger, som Epstein har udnyttet.

Og i en anden mail skriver Epstein, at Trump “kendte til pigerne”.

Epstein skriver også i en mail om, hvordan han skal håndtere eventuelle spørgsmål fra pressen om sit og Trumps venskab, når Trump træder ind på den nationale politiske scene i USA.

Mailsene er offentliggjort af demokrater i Repræsentanternes Hus’ tilsynskomité. Komitéen fører blandt andet tilsyn med regeringen og holder øje med, at USA’s myndigheder implementerer de love, der bliver vedtaget.

Ifølge The New York Times forventes offentliggørelsen at genantænde debatten om Trump-administrationens håndtering af de såkaldte Epstein-filer.

Under valgkampen op til præsidentvalget i 2024 sagde Trump, at han ville offentliggøre filerne, som blandt andet skulle indeholde oplysninger om, hvem der har støttet eller medvirket til Epsteins forbrydelser.

Men siden sin tiltrædelse har Trump været tilbageholdende med at offentliggøre filerne, og han har påstået, at de er opdigtede.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en sag om påstået misbrug af mindreårige piger og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Lidt over et årti tidligere – i 2008 – blev Epstein dømt i en anden sag for blandt andet rufferi af en mindreårig. Han fik dengang en dom på 13 måneders fængsel, men fik lov til at afsone en stor del af tiden uden for fængslet.

Jeffrey Epstein havde gennem en årrække flere prominente bekendtskaber – herunder USA’s nuværende præsident og den nu tidligere prins Andrew af Storbritannien.

Den daværende prins Andrew er blevet beskyldt for i 2001 at have voldtaget den dengang 17-årige Virginia Giuffre, som prinsen fik kendskab til gennem Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell.

Tidligere på året begik Giuffre selvmord, og for nylig mistede Andrew sin prinsetitel på grund af sagen.

Trump har hele tiden fastholdt, at han ikke har haft kendskab til Epsteins overgreb mod piger og kvinder eller til Epsteins påståede menneskehandel.

Og af Det Hvide Hus’ pressetalsmand Karoline Leavitt bliver offentliggørelsen af e-mailsene fra Epstein affejet som et forsøg fra Demokraternes side på at skade Trumps omdømme.

– Demokraterne har selektivt lækket e-mails til de liberale medier for at skabe et falsk narrativ for at sværte præsident Trump til, siger Karoline Leavitt på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Flere kommuner har onsdag oplevet, at deres hjemmesider har været nede.

Det skriver TV 2.

Gentofte Kommune skriver på Facebook, at der er tale om hackerangreb. Det finder sted med under en uge til kommunal- og regionalvalget.

– Gentofte Kommunes hjemmeside er desværre lidt ustabil i øjeblikket. Det skyldes et hackerangreb, som også har ramt andre kommuner, virksomheder og organisationer.

– Vi beklager de gener, angrebet måtte medføre, og arbejder på højtryk for at få siden op at køre som normalt, skriver kommunen.

Rødovre Kommune, Ishøj Kommune og Tårnby Kommune har ifølge TV 2 haft bøvl med deres hjemmeside.

Den russiske hackergruppe NoName057 (16) skriver på X, at den står bag hackerangreb på flere danske kommuners hjemmesider. Det skriver TV 2. Gruppen nævner i sit opslag på X flere kommuner end de ovennævnte. Også virksomheder som GN Store Nord og Gyldendal har været angrebet, skriver gruppen.

Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver til Ritzau, at styrelsen er “opmærksom på, at flere kommuners hjemmesider er ramt af nedbrud”.

– Vi er i dialog med relevante myndigheder. Vi har ikke yderligere kommentarer for nu, skriver styrelsen.

Tidligere på måneden konkluderede tre myndigheder – inklusive Styrelsen for Samfundssikkerhed – at det er sandsynligt, at danske hjemmesider vil blive angrebet af prorussiske hackergrupper i forbindelse med valget 18. november.

Samtidig lød det dog, at truslen fra russisk påvirkning og sabotage er lav. Meldingen kom fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Løbende retter hackergrupper såkaldte dDoS-angreb mod hjemmesider i forbindelse med valg i Europa, og angrebene “understøtter Ruslands interesser”, skrev myndighederne i en trusselsvurdering.

Et dDoS-angreb sker ved at overbelaste hjemmesider med en voldsom datatrafik. Der er risiko for, at de bliver lagt ned og gøres utilgængelige.

Tre migranter er druknet, efter deres båd kæntrede ud for den græske ø Davos tirsdag.

Den græske kystvagt leder onsdag stadig efter savnede i forliset. 56 personer er desuden blevet reddet.

Det oplyser kystvagten til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge kystvagten bevægede personerne om bord sig hurtigt til den ene side af båden og kæntrede, da et skib fra EU’s grænseagentur Frontex nærmede sig.

Frontex kastede herefter straks redningspuder og en redningsbåd i vandet, lyder det i en udtalelse fra kystvagten, skriver Reuters.

Samme dag oplyser FN’s organisation for migration i en pressemeddelelse, at en anden båd med migranter kæntrede ud for Libyens kyst i sidste uge.

Blot syv personer blev reddet efter at have drevet rundt på havet i seks dage, og 42 er stadig savnet. Ifølge organisationen forventes de at være døde.

Dødstallet for migranter, der er druknet i det centrale Middelhav, har passeret 1000 i 2025, viser IOM’s tal.

– Det understreger det presserende behov for styrket regionalt samarbejde, udvidede sikre og regulære migrationsveje samt mere effektive sø- og redningsoperationer for at forhindre yderligere tab af menneskeliv, lyder det i IOM-pressemeddelelsen.

Det sker med jævne mellemrum, at migranter dør i et forsøg på at krydse diverse farvande.

Så sent som i september omkom mindst 50 mennesker ifølge IOM, efter en båd med sudanesiske flygtninge om bord brød i brand ud for Libyens kyst søndag.

Måneden forinden døde 90 mennesker, da en båd med hovedsageligt etiopiske migranter sank på vej til Abyan-provinsen i det sydlige Yemen.

Det oplyste yemenitiske embedsfolk og en kilde fra IOM dengang til nyhedsbureauet AFP.

I 2024 døde rekordmange mennesker på verdens migrationsruter. 8938 mennesker døde det år ifølge en opgørelse fra IOM publiceret i marts.

Dermed blev året det dødeligste år, der nogensinde er blevet registreret.

Ifølge FN-organisationen er det reelle tal sandsynligvis langt større, da mange dødsfald ikke bliver registreret.

En bus er faldet ned i en kløft i det sydlige Peru, og mindst 37 mennesker har mistet livet.

Det oplyser lokale myndigheder onsdag.

36 mennesker døde på ulykkesstedet, mens en person døde efterfølgende på hospitalet. Det siger Walther Oporto, som er regional sundhedschef i Arequipa – den sydperuanske region, hvor ulykken skete.

Oporto forklarer i et tv-interview, at bussen ramte en varevogn, hvorefter den kørte af vejen og ned i kløften.

26 mennesker bliver behandlet for deres skader efter ulykken, og tre af dem er i alvorlig tilstand. Det oplyser lokalregeringen i Arequipa.

Ulykken fandt sted tidligt om morgenen peruansk tid på motorvejen Panamericana Sur, som er en del af den større panamerikanske motorvej. Den skete i distriktet Ocona.

Der har også tidligere i år været busulykker med ganske høje dødstal i Peru.

Mindst 18 mennesker blev dræbt, da en bus på vej fra Lima til regnskoven Amazonas i juli kørte ud over en skrænt.

Og i januar styrtede en bus i en flod i Peru, hvor seks mennesker blev dræbt, og over 30 personer kom til skade.

I 2024 meldte politiet ifølge mediet Deutsche Welle om knap 3200 trafikdræbte i landet, hvor der bor omkring 34 millioner mennesker.

Til sammenligning blev 145 personer i 2024 trafikdræbt i Danmark, som har en befolkning på cirka seks millioner indbyggere.

Myndigheder i Peru har lavet en rapport, som fandt, at hensynsløshed, for høj hastighed og dårlige veje er blandt hovedårsagerne til ulykker.

Reuters

Godkendelsen til at indvinde ny olie i det endnu uåbnede oliefelt Hejre i Nordsøen trækkes tilbage.

Det har Energiklagenævnet bestemt i en ny afgørelse, efter at nævnet har behandlet en klagesag fra Greenpeace.

Dermed kan olieselskabet Ineos ikke påbegynde den nye olieproduktion, som firmaet ellers fik tilladelse til i april 2024.

Ophævelsen af tilladelsen sker, fordi Ineos ifølge Energiklagenævnet ikke har redegjort tilstrækkeligt for de afledte klimakonsekvenser ved afbrændingen af den olie og gas, man vil hente op af undergrunden.

Olieselskabet tager afgørelsen til efterretning.

Det er miljøorganisationen Greenpeace, der har indbragt sagen for klagenævnet og fået medhold.

Her er klimapolitisk leder Helene Hagel ovenud begejstret.

– Regeringen har ikke villet stoppe Hejre-feltet, men denne afgørelse sikrer, at der aldrig igen i blinde bliver åbnet nye oliefelter i Danmark, siger hun.

Det har været en faktor i Energiklagenævnets afgørelse, at offentligheden skal have indsigt i, hvilke miljø- og klimakonsekvenser et nyt olie- og gasprojekt har.

Det betragter Greenpeace som en afgørende sejr for deres kamp mod nye fossile projekter.

– Afgørelsen betyder, at både offentligheden og Christiansborg nu altid vil kende de helt konkrete konsekvenser for mennesker, klima og natur, før nye fossile projekter godkendes, siger Helene Hagel.

Konkret har Energiklagenævnet nu ophævet Energistyrelsens tilladelse og hjemvist sagen til fornyet behandling.

Det betyder, at Ineos nu skal indsende nye oplysninger, og Energistyrelsen efterfølgende skal behandle sagen på ny.

Da tilladelsen blev givet i april 2024, var det forventningen, at anlægsarbejdet skulle begynde i 2025.

De første dråber olie ville ramme overfladen i 2027, og tilladelsen løb frem til 2045.

Det var anslået, at produktionen af olie fra Hejre -feltet vil stå for omkring syv procent af den samlede produktion fra danske Nordsø-felter.

11 medarbejdere er onsdag blevet afskediget hos Jyllands-Posten.

Derudover har seks medarbejdere valgt at tage imod et tilbud om frivillig fratrædelse.

Samlet set siger mediet således farvel til 17 medarbejdere.

Det oplyser Emilie Holt Vissing Christensen, der er konstitueret ansvarshavende chefredaktør, i en e-mail til Ritzau.

Blandt de fyrede er tre fotografer og fire journalister.

Fyringerne sker i forbindelse med en sparerunde på avisen, som er rod til en konflikt mellem de redaktionelle medarbejdere og ledelsen.

De journalistiske medarbejdere nedlagde arbejdet tirsdag eftermiddag i protest mod ledelsen.

– Det gør vi i protest mod den opførsel, som ledelsen har udvist i de seneste ugers forhandlinger, som vi finder uordentlig og uacceptabel, lød det i et brev fra medarbejderne om arbejdsnedlæggelsen.

Brevet kommer i forbindelse med en spareplan, som ledelsen på avisen har præsenteret. Planen fik mandag journalisterne til at skrive i et brev, at de havde mistet tilliden til avisens øverste ledelse.

– For Jyllands-Posten står i den tredje sparerunde på fire år. Og endnu en gang vil man spare kraftigt i kernen af avisen: de journalistiske medarbejdere, lød det i brevet ifølge medierne Journalisten og Mediawatch.

Efter et to timer langt møde er arbejdet onsdag eftermiddag blevet genoptaget.

Samtidig har medarbejderne sendt en udtalelse til ledelsen og fondsbestyrelsen.

Det fremgår af udtalelsen, som Ritzau har set, at medarbejderne “føler sig ført bag lyset”, og at “ledelsen fortsat bærer det fulde ansvar for den situation, vi er endt i”.

– Vi forventer, at ledelsen snarest indkalder til et møde med henblik på at genoprette tilliden og sikre langt større transparens og tydelighed om Jyllands-Postens fremtid, lyder det.

Ifølge Emilie Holt Vissing Christensen stod man med “en nødvendig opgave med at finde 16,9 millioner kroner for at ramme et ansvarligt 2026-budget”.

– Vi har de seneste uger fundet væsentlige besparelser uden om lønkroner og til det sidste forsøgt at finde løsninger, der kunne reducere det endelige antal afskedigelser yderligere.

– Vi har desværre ikke kunnet undgå dem, skriver hun i e-mailen til Ritzau.

Jyllands-Posten har i det seneste år ansat flere journalister i avisens gravergruppe og samtidig hyret flere til at lave podcast, skriver Journalisten.

Men i slutningen af oktober meldte ledelsen så ud, at der var behov for at finde besparelser for “et tocifret millionbeløb”.

En thailandsk soldat har skudt og dræbt en cambodjansk civil person ved de to landes grænse onsdag.

Det hævder Cambodjas premierminister, Hun Manet, i et opslag på Facebook ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere samme dag krævede Thailands udenrigsministerium en undskyldning fra Cambodja, efter at fire thailandske soldater blev såret af en landmine mandag.

Ministeriet hævdede, at minerne var nylagte af Cambodja – men den beskyldning har Cambodja efterfølgende afvist.

Thailand satte tirsdag en våbenhvileaftale indgået i oktober med nabolandet på pause.

Det oplyste Thailands forsvarsminister, Natthaphon Narkphanit, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer efter landmineeksplosionen i grænseområdet.

Forsvarsministeren tilføjede desuden, at Thailand vil stoppe udleveringen af 18 cambodjanske soldater.

Ifølge våbenhvileaftalen skulle de to lande begynde at fjerne tunge våben og landminer fra grænsen. Det skrev nyhedsbureauet AP mandag.

Inden våbenhvilen fra oktober, som de to lande underskrev i overværelse af USA’s præsident, Donald Trump, havde de to nabolande allerede i slutningen af juli indgået en midlertidig våbenhvileaftale.

Det skete efter en længere periode med konflikt i grænseregionen.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, udtalte sig mandag i kritiske vendinger om landmineeksplosionen på et pressemøde.

– Selv om vi troede, at truslen mod national sikkerhed var blevet mindre, så er den faktisk forøget, sagde Charnvirakul ifølge nyhedsbureauet AFP.

Cambodjas udenrigsministerium meldte mandag, at man var dybt bekymret over den thailandske reaktion, og at landet fortsat ville arbejde for at implementere aftalen. Det skrev AFP.