Seneste nyheder

En dansk samler har købt en uåbnet æske Pokémon-kort for 649.687 svenske kroner.

Det svarer til omkring 446.000 danske kroner.

Det oplyser den online salgsplatform Tradera i en pressemeddelelse.

Der er tale om en Pokémon Ex Unseen Forces Booster Box, som ifølge Tradera er blandt de mest eftertragtede udgivelser fra Pokémons såkaldte Ex-æra.

Det er det dyreste Pokémon-objekt nogensinde solgt på Tradera.

Æsken indeholder 36 uåbnede pakker med Pokémon-kort.

Ofte er uåbnede eksemplarer sjældne og efterspurgte blandt samlere verden over.

Salget slår platformens tidligere rekord fra 2021, hvor en uåbnet Pokémon-æske blev solgt for 310.000 danske kroner.

Pokémon er en af de mest populære samlerkategorier på Tradera. I 2025 blev der solgt over 540.000 Pokémon-kort på platformen.

Det er en stigning på 276 procent sammenlignet med 2024.

Samtidig omsatte kategorien for knap 100 millioner danske kroner på Tradera sidste år.

Det er ikke kun på Tradera, at Pokémon-kort bliver solgt.

Tidligere i år blev et enkelt Pokémon-kort solgt for 16,5 millioner dollar, hvilket svarer til 106,2 millioner danske kroner.

Det er den højeste pris for et enkelt samlerkort nogensinde.

Det var A. J. Scaramucci, der er søn af den tidligere kommunikationschef i Det Hvide Hus Anthony Scaramucci, som købte kortet af den amerikanske internetpersonlighed Logan Paul.

Kortet er et såkaldt “Pikachu Illustrator”-kort. På kortet ses pokémonen Pikachu med en malerpensel i sin hånd.

Det er aldrig blevet masseproduceret, men blev blot uddelt til vinderne af nogle japanske illustrationskonkurrencer i slutningen af 1990’erne.

I alt 39 blev uddelt. Det har gjort dem til nogle af de mest sjældne af slagsen.

Ud over kortet modtog Scaramucci også en diamanthalskæde, som kortet hænger i.

Rudolph Cares grundlægger – iværksætter og tidligere tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph – genindtræder som direktør hos skønhedsplejeproducenten, som hun stiftede i 2009.

Den nuværende CEO, Ditte Søndergaard Bihorac, har “valgt at træde videre på en ny vej i sin karriere” efter snart fire år i direktørstolen.

Det oplyser Rudolph Care i en pressemeddelelse.

– Jeg glæder mig meget til at være endnu tættere på de beslutninger og projekter, der skal forme fremtidens Rudolph Care, siger Andrea Elisabeth Rudolph i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Vi skal fortsætte vores internationale vækst og styrke vores position på eksisterende markeder.

Andrea Elisabeth Rudolph oplyste i 2021, at hun havde fået konstateret brystkræft med spredning til lymferne.

Hun trådte midlertidigt ud af den daglige drift af Rudolph Care, men ville deltage i udviklingen og arbejdet med sit brand, i det omfang hun kunne.

Ifølge Børsen blev Ditte Søndergaard Bihorac hentet ind som administrerende direktør i 2022.

Første handelsdag på børsen i New York endte fredag som en succes for SpaceX, og kursen fortsætter tilsyneladende for Elon Musks rumfartsselskab.

Kort efter børsåbning mandag formiddag amerikansk tid stiger SpaceX-aktien med 8,2 procent til kurs 174,25 dollar.

Det skriver MarketWire.

Den oprindelige udbudspris lød på 135 dollar, men en heftig debut på den amerikanske børs har sendt aktien i vejret.

Fredag, som var selskabets første handelsdag på det amerikanske aktiemarked, lukkede SpaceX med en stigning på knap 20 procent.

Det er rigmanden Elon Musk, som har stiftet og er topchef i det amerikanske rumfartsselskab.

Børsnoteringen af SpaceX er den største i historien.

Den største børsdebut indtil nu stod olieselskabet Saudi Aramco for i 2019. Børsnoteringen indbragte dengang selskabet 29,4 milliarder dollar.

Med børsnoteringen placerer SpaceX sig også blandt de ti største virksomheder på det amerikanske aktiemarked.

EU-landene er enige om nye sanktioner mod rusland industrielle og militære kompleks.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter mandagens udenrigsministermøde i Luxembourg.

– Sanktionere vil blandt andet ramme skyggeflåde. EU-landenes udenrigsministre er samtidig enige om, at man vil fortsætte arbejdet med den 21. sanktionspakke mod Rusland, siger Kaja Kallas.

Planen om at opføre en statue af Allan Simonsen foran Vejle Stadion er rykket et stort skridt nærmere en realitet.

Vejle Kommune har således bevilliget halvdelen af det krævede beløb på 1,1 million kroner.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det er en initiativgruppe med tilknytning til Vejle Boldklub Museum, der har søgt om tilskuddet.

Den resterende halvdel skal findes i fonde og andre med interesse i projektet.

– Vi har allerede samlet 100.000 ind – og det er, inden vi overhovedet er gået i gang. Så det er da en god start, siger initiativtager Tommy Poulsen til Vejle Amts Folkeblad.

Kunstneren Misja Rasmussen skal efter planen lave statuen af den tidligere danske fodboldstjerne, der har rundet 73 år.

Han spillede 55 kampe og scorede 20 mål for det danske landshold fra 1972 til 1986.

Han både indledte og afsluttede sin karriere i Vejle Boldklub. Indimellem spillede han for Borussia Mönchengladbach, FC Barcelona og Charlton.

Han vandt Uefa Cuppen med Gladbach i både 1975 og 1979.

I 1977 nåede han og den tyske klub finalen i Mesterholdenes Turnering og tabte 1-3 til Liverpool.

Samme år vandt han Ballon d’Or-prisen som den første og indtil videre eneste dansker nogensinde. Det var i en periode, hvor kun europæiske spillere kunne vinde prisen.

Et ægtepar fra Falster bør idømmes fire års fængsel i en sag om forsøg på forsikringssvindel, der mandag eftermiddag er gået ind i sin afsluttende fase i Retten i Nykøbing Falster.

Det mener anklager Johanne Holm.

Ægteparret er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have sænket deres yacht ud for Trelleborgs kyst i juli 2023. Det skal være sket med det formål at få udbetalt en forsikringssum på 14 millioner kroner.

Ægteparret, der er i slutningen af 50’erne, nægter sig begge skyldige og vil frifindes.

Anklageren lægger vægt på, at retten skal tage stilling til, om der var tale om et hændeligt uheld eller planlangt svindel, da yachten “Cataleya” sank.

– Der er ikke længere nogen rimelig tvivl om, at det her er planlagt svindel, siger hun under sin procedure.

Ifølge anklageskriftet skal yachten være sunket ved, at de tiltalte på ukendt vis påførte yachtens søventil en revne, der betød, at der kom vand ind i motorrummet.

Desuden skal de have forladt båden uden at have lukket en vandtæt dør ind til motorrummet eller de bagerste koøjer på båden.

Stefan Møller Jørgensen, der er advokat for den tiltalte kvinde, sætter spørgsmålstegn ved, om kvinden har fremkaldt en vildfarelse hos forsikringsselskabet, som det er beskrevet i anklageskriftet.

– Hun er ikke forsikringstager og har ikke været i kontakt med forsikringsselskabet på noget tidspunkt, siger han.

Under sin procedure viser han også to fotografier af søventilen. Det ene er taget, da ventilen blev taget ud af båden, og det andet er taget, da det ankom til Teknologisk Institut, hvor ventilen blev undersøgt.

Han mener, at billederne viser, at der er en betydeligt større revne på ventilen på det andet billedet sammenlignet med det første.

Manden er også tiltalt for endnu et forsøg på forsikringssvindel med båden. Det skete ifølge tiltalen i marts 2018, hvor han anmeldte, at der havde været tyveri fra båden, selv om der ikke havde været tyveri.

Hans forsvarer ventes at komme med sin procedure mandag eftermiddag.

Det er en juridisk dommer og to søkyndige domsmænd, der skal tage stilling til sagen. Dommen afsiges fredag.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver mandag på Truth Social, at skibe “begynder at bevæge sig” ud af Hormuzstrædet.

Flere af dem er lastet med olie, siger Trump, der tidligere har sagt, at den vigtige søhandelsrute åbner fredag, hvor en aftale mellem Iran og USA ventes underskrevet.

At der var enighed om en aftale, blev meddelt søndag aften.

BBC Verify – det britiske medies faktatjekafdeling – skriver mandag eftermiddag, at to fragtskibe er på vej ud af strædet ifølge skibssporingstjenester.

Før konflikten begyndte 28. februar, sejlede over 100 skibe dagligt gennem strædet.

Selv om strædet i store træk har været lukket under konflikten mellem USA og Iran, har der fortsat været en begrænset trafik gennem strædet. Den seneste uge to til fem skibe dagligt, melder selskabet Windward, der leverer maritime efterretninger, ifølge BBC.

Trump siger ikke noget om, hvor mange skibe der mandag skulle være på vej ud af strædet.

– Skibe, hvoraf mange er lastet med olie, begynder at sejle ud af Hormuzstrædet, skriver den amerikanske præsident.

– De er på vej ad den sydlige “motorvej”, som er totalt sikker, tryg og uberørt, fortsætter Trump.

Skibsorganisationer har opfordret skibe til tilbageholdenhed og har savnet information om sikre ruter for sejladsen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer under normale omstændigheder gennem strædet. Flere end 20 millioner tønder råolie, kondensat og brændstof passerede i gennemsnit dagligt gennem strædet.

Endnu er teksten til det såkaldte Memorandum of Understanding (MoU), som Iran og USA er blevet enige om, ikke blevet offentliggjort. Det kan på dansk oversættes til aftalememorandum eller hensigtserklæring og skal skabe den politiske ramme for en mere detaljeret aftale.

Underskrivelsen skal finde sted i Schweiz. Blandt de vigtigste punkter i aftalen er et stop for krigshandlinger og åbningen af Hormuzstrædet. Og så skal der forhandles videre i en periode på 60 dage.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En ungarbejders oplevelse i Superbrugsen i Solbjerg syd for Aarhus var lørdag så grænseoverskridende, at uddeleren så sig nødsaget til at reagere.

Anders Højen, som han hedder, fortæller, at en kunde talte så grimt til medarbejderen, der har arbejdet i butikken under to måneder, at hun måtte forlade kasselinjen grædende.

– Så er man langt over grænsen. Hvis man oplever, at personalet begynder at græde, så er det nok, siger han til TV2 Østjylland,

Han blev så tilpas fortørnet og vred, at han skrev et opslag på Facebook fra brugsforretningens Facebook-profil.

Her fremgår det, at der blev brugt nedladende og grove skældsord.

I Superbrugsen Solbjerg har Anders Højen en del lokale unge, der har første job.

Konflikten opstod ved kasselinjen på grund af fejl i prisen på en vare.

– Jeg synes, når vi har unge mennesker, som er ude på første arbejdsplads, så skal de tages godt imod. Både af arbejdsgiver og -plads. Og det er selvfølgelig mit ansvar, at der ikke er fejl i en pris, så en kunde overfuser hende, men folk har altså også et ansvar for at opføre sig ordentlig, siger han.

Og det skal man for at få lov at handle i butikken.

“Vi har forståelse for, at man som kunde kan være utilfreds eller frustreret, men det giver da aldrig ret til at tale grimt til vores personale”, skrev uddeleren blandt andet i Facebook-opslaget.

Et andet element fra dagen, der ærgrer uddeleren, er, at ingen af de andre kunder i køen tilsyneladende gjorde noget, da medarbejderen blev overfuset.

– Det ville da have været dejligt, hvis de to-tre andre i køen havde sagt fra. Det ville have klædt dem, men det var der ikke nogen, der gjorde, siger han.

Anders Højen appellerer til, at vi hjælper hinanden – og i første omgang opfører sig ordentlig.

Den kvindelige ungarbejder er ifølge uddeleren i god behold, og der er personale, der tager hånd om hende.

Ifølge en undersøgelse fra HK, har 83 procent – svarende til fem ud af seks – af HK’s butiksansatte medlemmer inden for de

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/efterlod-ungarbejder-i-grad-nu-siger-uddeler-fra-67856

Redaktionel kontakt:

TV2 Østjylland

tlf.: 87424242

e-mail: redaktion@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Rapperne Bia og Jim Legxacy har aflyst deres respektive koncerter på årets Roskilde Festival.

Bia erstattes af det danske postpunkband Iceage. Jim Legxacy erstattes af den australsk-ghanesiske rapper Genesis Owusu.

Det oplyser Roskilde Festival på sin officielle hjemmeside.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil “gøre alt” for, at Iran ikke afkræver told, for at skibe kan passere Hormuzstrædet.

Under konflikten med USA har Iran sagt, at det vil afkræve told af skibe, der vil igennem strædet. Pengene skal blandt andet bruges som krigsskadeserstatning.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Søndag aften blev USA og Iran enige om vilkårene for en aftale, der genopretter freden mellem de to lande.

Krigen begyndte 28. februar, hvor USA og Israel indledte den første bølge af angreb mod Iran.

Sejladsen igennem Hormuzstrædet var fri og åben indtil angrebet på Iran.

Trump har begrundet krigen med, at Iran er ved at udvikle atomvåben.

Han vil have Irans atomanlæg demonteret og have fjernet landets beholdning af det radioaktive metal uran.

Macron istemmer, at Irans uran enten skal “fjernes” eller “fortyndes” og derefter monitoreres af Det Internationale Atomenergiagentur.

Ifølge Macron er Frankrig og Storbritannien klar til at lede en mission i Hormuzstrædet med støtte fra Holland og Italien for at hjælpe med at genåbne passagen.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), har meldt ud, at Danmark vil bidrage til fri sejlads.

Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil Danmark kunne stille med “visse bidrag”.

– Jeg er ikke sikker på, om EU kan spille en rolle, men Europa skal helt klart spille en rolle. Derfor hilser jeg tiltaget fra Storbritannien og Frankrig om at etablere en international koalition velkommen.

– Danmark er del af det, og vi er klar til at deltage under de rette omstændigheder, sagde han tidligere mandag.

En 34-årig mand anklaget for forsøg på spionage havde fredag første dag i retten ved Stockholms tingsrätt.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Manden, som mellem 2018 og 2020 har været ansat som it-konsulent i Forsvaret i Sverige, er mistænkt for forsøg på spionage i landet for Ruslands regering.

I retten mandag nægtede han sig skyldig. Han protesterede ligeledes mod rettens beslutning om at behandle sagen bag lukkede døre på grund af sagens sensitive emner.

Anklager Mats Ljungqvist forklarede ifølge AFP beslutningen med, at det er en “unik” sag i Sverige, der pålægger særlige krav til både parterne og retten.

Beviserne i sagen inkluderer skrevne udvekslinger mellem den anklagede og russiske efterretningstjenester, hvori manden lægger vægt på sin militærprofil.

Manden blev anholdt i januar, efter en sikkerhedsvagt ved Forsvarets radioanstalt ringede til politiet og sagde, at han i flere dage var blevet forfulgt af manden. Det skriver SVT.

I retten fortæller anklager Mats Ljungqvist, at manden er anklaget for at have forsøgt at videregive hemmelige oplysninger under en rejse til Ruslands hovedstad, Moskva, mellem november og december 2025, skriver AFP.

Informationerne skulle være forsøgt givet til “navnlig russiske FSB (Ruslands efterretningstjeneste, red.) og GRU (Ruslands militære efterretningstjeneste, red.) i bytte for beskyttelse og et fremtidigt russisk statsborgerskab, siger Ljungqvist ifølge nyhedsbureauet.

Foruden forsøgene på spionage er den 34-årige mand ifølge SVT ligeledes mistænkt for medvirken til mord i forbindelse med besøget i Moskva.

Forundersøgelsen i den anklage mod ham er endnu i gang.

Advokaten Nicolai Dyhr, der er kendt fra tv-dokumentaren “Den sorte svane” må ikke udøve advokatvirksomhed i fem år.

Det fremgår af en kendelse fra Advokatnævnet, som mandag er lagt på nævnets oversigt over afgørelser.

Det fremgår desuden, at Nicolai Dyhr har valgt at indbringe spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for domstolene.

Nicolai Dyhr er tidligere i år idømt bøder på sammenlagt 70.000 kroner i tre andre sager, som nævnet har behandlet. Nævnet er nået frem til, at der med den nye sag skal lægges yderligere 10.000 kroner oveni.

Advokatnævnets afgørelse bygger på en række forskellige forhold om tilsidesættelse af god advokatskik. Et af forholdene handler om en række udtalelser, som blev fanget på skjult kamera i tv-dokumentaren.

Dokumentaren viste eksempler på, hvordan hærdede kriminelle samarbejdede med personer, der på overfladen var lovlydige borgere, om at begå kriminalitet og at sikre sig et udbytte.

Nicolai Dyhr, der i en årrække var ansat i advokatfirmaet Horten og ofte virkede som kurator i diverse konkursboer, blev ved flere lejligheder fanget på skjulte kameraer hos dokumentarholdets muldvarp i et falsk kontor.

Nicolai Dyhr havde forlangt, at Advokatnævnet helt skulle afvise at behandle sagen. Blandt andet med henvisning til, at materialet fra tv-dokumentaren ikke kunne bruges som bevis.

Men nævnet har fejet den indvending af bordet og siger blandt andet om Dyhrs forskellige ytringer på skjult kamera.

– Advokatnævnet finder, at Nicolai Dyhr ved sine udtalelser i dokumentaren ”Den sorte svane” særdeles groft har tilsidesat god advokatskik, lyder det i afgørelsen.

Nævnet siger videre, at selv om dokumentaren er resultatet af en redigeringsproces, så gælder det om Dyhrs ytringer i udsendelsen, at de:

– under alle omstændigheder er udtryk for en tilgang til kuratorhvervet og konkursbehandlingen, der er helt uforenelig med de grundlæggende krav til en advokat.

Det var Advokatrådet, som havde indbragt sagen for nævnet. Og kravet var, at frakendelsen af retten til at udøve advokatvirksomhed skulle gælde uden tidsbegrænsning.

Det var syv af Advokatnævnets medlemmer enige i. Men ni andre medlemmer mente, at der “efter en samlet vurdering” skal sættes en bagkant på frakendelsen, så Nicolai Dyhr om fem år igen må udøve advokatvirksomhed.

18 medarbejdere er blevet afskediget hos Læger uden Grænser (MSF) efter en undersøgelse af beskyldninger om seksuel udnyttelse og misbrug fremsat af sudanesiske flygtningekvinder i det østlige Tchad.

Det bekræfter organisationen i en mail til nyhedsbureauet AFP.

En 37-årig mand, der er sigtet for bortførelse af et syv måneder gammelt spædbarn i Haderslev i marts, lader frivilligt varetægtsfængslingen forlænge.

Det oplyser mandens advokat Klaus Ewald.

Manden har været varetægtsfængslet i sagen siden 10. marts. Ved den seneste fristforlængelse i maj blev sigtelsen udvidet.

Manden sigtes nu også for at have givet pigen kokain.

Den 37-årige har nægtet sig skyldig i alle sigtelserne, der også omfatter forsøg på voldtægt af barnet.

Marius Borg Høiby, søn af Norges kronprinsesse, og hans forsvarsadvokater anker dom, efter at han mandag blev idømt fire års fængsel.

Det skriver flere norske medier, heriblandt VG.

– Det er klart, at han mener, at han er uskyldig i voldtægtsanklagerne, siger Sekulic ifølge VG og tilføjer:

– Han er naturligvis meget tilfreds med det, vi opfatter som ganske omfattende frifindelser.

Kronprinsessesønnen blev af Oslo Tingrett mandag kendt skyldig i blandt andet to voldtægter og mishandling i nære relationer ved at have udsat sin ekskæreste for psykisk og fysisk vold.

Og det er de dele af dommen, som Marius Borg Høibys anke omfatter, skriver NRK.

Retten frifandt mandag Høiby for to voldtægter og to brud på tilhold.

Nyheden om anken kommer, efter at Høibys forsvarere, Petar Sekulic og Ellen Holager Andenæs, har besøgt deres klient i fængslet.

Herfra overværede Høiby domsafsigelsen via et videolink.

Den norske mediekoncern Amedia nyder godt af sit medejerskab af danske Berlingske Media, som man købte af belgiske De Persgroep tilbage i 2024.

Det fremgår af regnskabet for 2025, som er offentliggjort mandag, og som viser fremgang på både omsætning og driftsresultat.

Omsætningen er øget fra 4,0 til 5,0 milliarder norske kroner, og driftsindtjeningen er vokset fra 390 millioner norske kroner til 593 millioner.

– Denne stigning skyldes hovedsageligt opkøbet af Berlingske Media, men også underliggende god udvikling i både den norske og den danske del af virksomheden, siger koncernchef Anders Opdahl i en pressemeddelelse.

Amedia indgik sidste år en aftale med JFM-koncernen, som foruden udveksling af 30 procents ejerandele i Berlingske Media og JFM også indeholdt en aftale om at udvikle et fælles digitalt abonnement.

Den har udmøntet sig i produktet +Fri, som blev lanceret i Danmark i dette forår og giver adgang til artikler og indhold fra en lang række titler i Berlingske- og JFM-universet.

Amedia tilbyder et tilsvarende abonnement til sine norske kunder. Som noget nyt tilbød koncernen sidste år også et gratis abonnement til alle norske unge mellem 15 og 20 år.

Det tog 82.000 imod, og nu udvides det norske tilbud til også at omfatte dem mellem 20 og 23 år.

Amedia, der har rødder i den norske arbejderpresse, står sammenlagt bag 266 nordiske avisudgivelser, som man enten ejer delvist eller fuldt ud.

Blandt dem findes også en række svenske avisudgivelser, som man ejer igennem Bonnier News Local.

Mindst 2300 mennesker er blevet dræbt i forbindelse med bandevold i Haiti siden starten af året.

Det siger Volker Türk, som er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, mandag i en tale til FN’s menneskerettighedsråd.

Samtidig er omkring 1100 personer blevet skadet, mens 100 personer er blevet kidnappet, lyder det.

Haiti, der har omkring 11,5 millioner indbyggere, har i flere år været plaget af voldsom bandevold og uro.

Haiti kæmper fortsat med udbredt fattigdom, usikkerhed og et økonomisk kollaps, efter at præsident Jovenel Moïse blev dræbt i sit hjem i byen Pelerin i 2021.

Omkring 1,5 millioner er blevet fordrevet internt i Haiti og har ikke noget fast sted at bo, viser tal fra FN.

Libanons præsident, Joseph Aoun, håber, at en aftale mellem Iran og USA om at afslutte krigen vil sætte en “endelig stopper” for konflikten mellem Israel og Hizbollah.

Det siger præsidenten i en erklæring mandag ifølge Reuters, efter at det kort før midnat søndag blev meddelt, at der er indgået en aftale mellem Iran og USA.

I erklæringen roser præsidenten desuden, at aftaleteksten ifølge ham bekræfter, at “Libanons sikkerhed og tryghed er en integreret del af enhver indsats for at konsolidere stabiliteten i regionen”.

Det libanesiske folk “ser frem til, at denne enighed bliver omsat til konkrete skridt, der sætter en endelig stopper for voldsspiralen og etablerer en fase med stabilitet, sikkerhed, genopretning og genopbygning”, lyder det videre i erklæringen.

Dyrenes Beskyttelse fik sidste år 541 anmeldelser om dyr, der sad fast eller var kommet til skade som følge af affald, der var blevet efterladt i naturen.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Det er for eksempel dåser, plastikemballage eller fiskeliner, som dyrene bliver viklet ind i.

Det kan skade eller i værste fald koste dyrene livet, siger biolog hos Dyrenes Beskyttelse Peter Gravlund Nielsen.

Også aflytning af fængselsindsattes samtaler med frivillige sagsbehandlere hos eksempelvis Krims Retshjælp har været ulovlig, og de ramte indsatte kan nu søge om godtgørelse.

Det oplyser Styrelsen for Danmarks Fængsler mandag i en pressemeddelelse.

Sidste sommer kunne Ritzau fortælle, at der i omegnen af 50 sager var sket ulovlig aflytning af indsatte i lukkede fængslers samtaler med advokater og advokatfuldmægtige.

Opmærksomheden på fænomenet kom i forlængelse af en sag, der blev afsluttet med en dom i Højesteret i august 2024.

Her blev en indsat tilkendt en godtgørelse på 10.000 kroner, fordi Storstrøm Fængsel havde optaget en række samtaler mellem den indsatte og en advokatfuldmægtig.

I samtalerne fortalte den indsatte, at han ville klage over de forhold, han afsonede under.

Det fik fængselsmyndighederne til at undersøge, om der var flere sager, og det var der. En aktindsigt hos styrelsen viste i juni sidste år, at der var omkring 50 sager.

Men siden er der løbet endnu mere vand gennem åen. Og i oktober 2025 indgik Styrelsen for Danmarks Fængsler et forlig med den frivillige organisation Krims Retshjælp, hvor jurister yder gratis retshjælp til eksempelvis indsatte.

Også indsattes samtaler med disse frivillige er beskyttet af samme rettigheder som en samtale med en advokat, medgav styrelsen, og optagelser af disse samtaler er derfor også omfattet.

Ritzau har i forbindelse med torsdagens pressemeddelelse rettet henvendelse til Styrelsen for Danmarks Fængsler for at få oplyst, hvor mange nye sager forliget fra oktober har medført. Det er endnu ikke blevet oplyst.

Danmarks Fængsler oplyser, at hvis tidligere eller nuværende indsatte ønsker at søge om godtgørelse for uberettiget aflytning, så skal det ske til det fængsel, hvor afsoningen er foregået.

Såfremt fængslet ikke findes længere, skal ansøgningen ske til den fængselskreds, hvori fængslet lå.

Det er straffuldbyrdelsesloven, som dikterer, at visse indsattes telefonsamtaler skal optages, når de sidder i et lukket fængsel.

Det gælder for eksempel personer, som menes at indtage en ledende rolle i en kriminel gruppering, der står bag alvorlig kriminalitet. Derudover gælder det radikaliserede personer, eller personer, som er i risiko for radikalisering, og personer, der afsoner domme for eksempelvis terror eller lignende.