Seneste nyheder

Flere borgere på Frederiksberg har onsdag henvendt sig til politiet, da dækkene på deres biler er blevet punkteret i nattens løb.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Onsdag eftermiddag oplyser Københavns Politi til Ritzau, at politikredsen indtil videre har fået 42 anmeldelser om piftede eller punkterede dæk.

– Hændelserne er sket på Solsortevej, Egernvej, Duevej, Kristian Zahrtmanns Plads og Oscar Ellingers Vej. Københavns Politi har været til stede i områderne med patruljer og nærpoliti og efterforsker nu anmeldelserne yderligere, lyder det i et skriftligt svar.

Også i nabopolitikredsen Nordsjællands Politi er der onsdag meldinger om flade bildæk.

I sin døgnrapport skriver politiet, at flere bilejere har henvendt sig om punkterede dæk i Gentofte.

Særligt SUV’er har stået for skud, lyder det. SUV står for “Sport Utility Vehicle” og er en større og højere type personbil.

Nordsjællands Politi skriver, at bilejerne blev mødt af en flyer fra en organisation, som kalder sig “Folkebevægelsen mod Luksusudledninger”, og som tog ansvar for aktionen.

På gruppens hjemmeside nejtilluksusudledninger.info.gf fremgår det, at man ville lukke luften ud af dæk på “flere hundrede SUV’er” natten til onsdag i København.

Gruppen opfordrer samtidig til at “sætte et grønt kryds” ved kommunalvalget.

Nordsjællands Politi oplyser ikke i døgnrapporten, hvor mange bilejere, der har anmeldt punkterede eller piftede dæk i politikredsen.

Lignende aktioner er tidligere set på blandt andet Frederiksberg.

I 2022 tog en gruppe, der kaldte sig “Tyre Extinguishers”, skylden for med egne ord at have piftet dæk på 50 biler på Frederiksberg.

Politiet bekræftede dengang over for Berlingske, at man efterforskede punkterede dæk på et større antal biler.

Søgemaskinen Google kan bruges til at søge manipulerede seksuelle videoer – såkaldt deepfake porno – frem.

Det skriver Digitalt Ansvar, som har undersøgt søgemaskinernes rolle i spredning af “digitale overgreb”, som organisationen kalder det.

På Google viser 33 ud af 100 søgeresultater, som Digitalt Ansvar har foretaget, hjemmesider, der blandt andet indeholder manipulerede seksuelle videoer uden samtykke, når man søger på “deepfake porn”.

Til forskel er det 0 ud af 100 søgeresultater på søgemaskinen Bing, der viser hjemmesider med lignende indhold. For godt et år siden var det 92 af søgeresultaterne.

Ask Hesby Holm, der er direktør i Digitalt Ansvar, understreger, at der er tale om materiale, som fremstiller kvinder i seksuelle situationer, de aldrig har deltaget i.

– Det er ikke porno. Det er overgreb. Og når Google viser vej til det, har de et medansvar for, at de her digitale overgreb udbredes, siger han i meddelelsen.

Google oplyser til Politiken i et skriftligt svar, at “ingen ønsker en søgemaskine, der viser uventet skadeligt eller eksplicit indhold”.

– Og ingen mennesker bør stå med smerten fra ufrivillig falsk pornografi, der involverer dem selv, lyder det fra Google.

Google påpeger, at firmaet designer søgemaskinen til at begrænse eksponering og løbende opdaterer retningslinjer og rapporteringsværktøjer.

I Digitalt Ansvars undersøgelse af søgemaskinerne for godt et år siden fremgik hjemmesider med manipuleret seksuelt indhold tidligere og mere iøjnefaldende i de 100 søgeresultater end nu.

Dermed er materialet sværere at finde – men fortsat tilgængeligt, pointerer Digitalt Ansvar.

– Det er positivt, at Google nedprioriterer hjemmesider med det her materiale, så de er sværere at finde. Men Google bør gå hele vejen og fjerne dem helt. Bing og DuckDuckGo gør meget mere – det handler altså om prioritering og ikke om tekniske begrænsninger, tilføjer Ask Hesby Holm.

Væksten er gået i stå hos byggemarkedskoncernen Stark Group.

I regnskabsåret 2024/2025 omsatte koncernen for 57,7 milliarder kroner. Det er 0,3 procent mindre end året før.

Det fremgår af Stark Groups regnskab onsdag morgen.

Samtidig står der på bundlinjen et underskud på 286 millioner euro, svarende til omkring 2,1 milliard kroner. Året før lød underskuddet på cirka 1,5 milliarder kroner.

I regnskabet forklarer ledelsen, at der i februar 2023 skete et afgørende skift i byggebranchen fra et ekstraordinært højt aktivitetsniveau til heftig markedsnedgang.

Coronanedlukninger og høj inflation blev efterfulgt af rentestigninger, høje energipriser og stigende leveomkostninger. Det har alt sammen presset aktiviteten i byggebranchen ned, lyder det.

I en pressemeddelelse skriver Stark, at koncernen har vundet markedsandele, men at især bakgear i den tyske økonomi og byggesektor har gjort ondt.

– I et normalt år ville vi ikke være tilfredse med vores resultat. Vi skal kunne vokse under alle markedsforhold, men udviklingen i Tyskland har skabt et historisk dyk i det europæiske byggeri, som ikke har set mage i 30 år, siger topchef Søren P. Olesen i pressemeddelelsen.

Topchefen er dog tilfreds med, at det er lykkedes Stark at vinde markedsandele fra konkurrenter. Han er overbevist om, at Stark igen vil levere vækst og bedre indtjening, når markederne vender, lyder det.

Stark Group driver byggemarkeder i blandt andet Danmark, Tyskland, Storbritannien, Østrig, Sverige, Finland og Norge.

Koncernen har særligt fokus på at sælge byggematerialer til professionelle.

Stark Group har gennemgået en massiv vækst de seneste år gennem både opkøb og organisk vækst.

Koncernen er ejet af den internationale kapitalfond CVC Capital Partners, som købte virksomheden af Lone Star Funds i 2021.

Stark Group har rødder tilbage til 1896, hvor to aarhusianske firmaer lagde sig sammen under navnet Aarhus Trælasthandel.

Ukraines regering suspenderer landets justitsminister, Herman Halusjtjenko.

Det skriver landets premierminister, Julija Svyrydenko, på det sociale medie X.

Det sker ifølge Reuters midt under en efterforskning af korruption i energisektoren.

Svyrydenko oplyser dog i opslaget ingen årsag til suspenderingen.

Viceministeren for europæisk integration, Lyudmyla Sugak, bliver midlertidig justitsminister, skriver hun.

Halusjtjenko har reageret på suspenderingen på X. Han har talt med premierministeren, skriver han.

Han kalder videre beslutningen om at suspendere ham under den igangværende efterforskning for civiliseret og korrekt.

– Jeg holder ikke fast i ministerposten, skriver han.

Halusjtjenko har tidligere været energiminister i Ukraine. Hans ministerium oplyste tirsdag, at han er genstand for en efterforskning, men uddybede ikke sagens karakter.

Det fremgik altså ikke, om efterforskningen gælder korruptionssagen på energiområdet, der bliver undersøgt af Ukraines Nationale Antikorruptionsbureau (Nabu).

En kilde med kendskab til sagen har oplyst til Reuters, at Halusjtjenkos stemme optræder på en optaget samtale mellem nogle af de mistænkte i sagen.

I de tidlige morgentimer en dag i januar hejses den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarnet i København ned til jorden.

Det sker, da kuplen skal have lagt nyt kobber på, fordi taget er begyndt at tage vand ind.

Det skriver den selvstændige kulturinstitution Rundetaarn i en pressemeddelelse.

Under kuplens irgrønne tag på toppen af Rundetaarnet er dets observatorium, som man ønsker at bevare og fremtidssikre med restaureringen.

Jeanette Bursche, der er direktør i Rundetaarn, kalder tårnet et “ikonisk bygningsværk, som vi skal tage vare på”.

– Når vi vælger at restaurere kuplen netop nu, er det for at udvise rettidig omhu, og vi går til arbejdet med nænsomhed, grundighed og med den dybeste respekt for både håndværket og Rundetaarns historie, siger hun i meddelelsen.

Kuplen ventes at vende tilbage på sin plads til foråret. Det fremgår ikke, hvilken dag i januar kuplen skal hejses ned fra tårnet.

Nedtagningen af kuplen, i forbindelse med at der skal lægges nyt tag, sker for at beskytte Rundetaarn mod brandfare, mens det varme kobberarbejde er i gang.

Kuplen vil blive placeret for foden af tårnet, mens den får lagt nyt kobbertag.

Det bliver på hjørnet, hvor Landemærket møder Købermagergade. Det er samme sted, hvorfra kuplen i 1929 blev hejst op.

Frem til april vil kobbersmede og tømrere lægge nyt tag på kuplen.

Foruden udskiftningen af kobberet på kuplen skal en række andre ting i observatoriet også fornyes og udskiftes i forbindelse med arbejdet.

Det gælder blandt andet teleskopet fra 1929, der skal restaureres, bemales og have udskiftet linsen af eksperter fra Tyskland.

Selve restaureringen ventes at koste seks millioner kroner. Det er finansieret af midler fra Rundetaarnet, som ejes af Trinitatis Kirke.

Rundetaarn, der er en fredet bygning, blev opført af Christian IV i 1642 og rummer i dag skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter.

Sønderborgmotorvejen er spærret i vestgående retning ved afkørsel 12, Vester Sottrup, efter to uheld på strækningen.

Det oplyser Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Tre biler var involveret i det første uheld, der fandt sted mellem afkørsel 12, Vester Sottrup, og 13, Avnbøl. Og i forbindelse med at vi ledte trafikken af ved afkørsel 12, stødte yderligere tre biler sammen, siger han.

Der er tale om alvorlige færdselsuheld i begge tilfælde, siger Ole Aamann, der dog ikke kan oplyse meget yderligere, da politiet fortsat er til stede ved begge færdselsuheld.

– Én mand fra første uheld er alvorligt tilskadekommen og er blevet fløjet på sygehuset, men mere ved jeg ikke.

Vagtchefen kan ikke oplyse noget om mandens alder, eller hvorvidt han er i kritisk tilstand.

– Ved nummer to har jeg ingen meldinger om alvorligt tilskadekomne, siger Ole Aamann.

Vejdirektoratet skriver i et opslag på det sociale medie X, at sporet forventes genåbnet i løbet af formiddagen.

Det er meget realistisk, at den vil genåbne i løbet af formiddagen, siger Ole Aamann, der understreger, at politiet arbejder på at åbne strækningen.

– Vi skal have undersøgt det og ryddet vejen derude, og så genåbner vi den så hurtigt som muligt, siger han.

Venezuela har iværksat, hvad landet betegner som en massiv mobilisering af militært personel, våben og udstyr.

Det sker som reaktion på, at USA’s militær har optrappet tilstedeværelsen i Det Caribiske Hav, skriver CNN og nyhedsbureauet AFP.

Venezuelas styrker vil gennemføre øvelser til lands, til vands og i luften frem til onsdag, lyder det fra Venezuelas forsvarsministerium i en erklæring.

Landets forsvarsminister, Vladimir Padrino López, siger ifølge CNN, at den militære mobilisering er et svar på, hvad der betegnes som en imperialistisk trussel, som den amerikanske oprustning udgør ud for Venezuelas kyst.

USA har sendt verdens største hangarskib, USS “Gerald R. Ford”, til regionen, oplyser den amerikanske flåde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, beordrede i slutningen af oktober, at hangarskibet skulle sejles fra Europa til Caribien.

USA har i øjeblikket også en række andre flådeskibe i Caribien som led i det, som Trumps administration kalder en indsats mod narkotika.

USA har siden begyndelsen af september gennemført en række angreb på både i Caribien og Stillehavet, som ifølge nyhedsbureauet AFP har kostet 76 personer livet.

USA kalder dem narkoterrorister, men har ikke fremlagt beviser på, at de var smuglere.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, mener, at der er stærke indikationer på, at de amerikanske angreb på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet er i strid med menneskerettighederne.

Spændingerne mellem USA og Venezuela er de seneste måneder taget til.

I sidste uge nedtonede den amerikanske præsident, Donald Trump, udsigten til en krig mod Venezuela, men sagde, at Venezuelas præsident Nicolás Maduros dage var talte.

USA er blandt de mange lande, der ikke anerkender Maduro som Venezuelas leder efter landets omstridte præsidentvalg i 2024.

Maduro hævder, at USA planlægger at vælte ham. Venezuela har sagt, at USA’s aktuelle indsats i regionen er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte præsident Maduro.

Alle 20 ombordværende på et militært fragtfly er døde, efter at flyet tirsdag styrtede ned i Georgien.

Det oplyser Tyrkiets forsvarsminister, Yaser Guler, ifølge nyhedsbureauet AP på det sociale medie X onsdag morgen.

– Vores heroiske våbenbrødre led martyrdøden den 11. november 2025, da vores militære C-130-fragtfly, der var lettet fra Aserbajdsjan på vej til vores land, styrtede ned nær grænsen mellem Georgien og Aserbajdsjan, skriver han.

Der er vedhæftet billeder af de personer, der blev dræbt i flystyrtet.

Soldaternes nationalitet oplyses ikke. Det oplyses heller ikke, hvad årsagen til flystyrtet er.

Ifølge AP bliver årsagen til flystyrtet efterforsket.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet Reuters, at et tyrkisk militært fragtfly af typen C-130 var styrtet ned i Georgien, efter at det var lettet fra Aserbajdsjan. Her var antallet af omkomne og tilskadekomne ikke umiddelbart klarlagt.

En video fra nedstyrtningsstedet nær grænsen til Aserbajdsjan viste, hvordan stykker af snoet metal lå strøet ud over en græsklædt bakke, og at dele af skroget stadig var i brand.

Brandbiler holdt i nærheden, og en helikopter fløj rundt ovenover.

Lokale medier rapporterede her ifølge Reuters, at både tyrkisk og aserbajdsjansk personale var om bord på flyet.

I Tyrkiets hovedstad, Ankara, afbrød landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tirsdag en tale for at udtrykke sine kondolencer til det, han betegnede som martyrer.

Det udtryk bruger han ifølge Reuters ofte om dødsfald i krig og om personer, der er døde i andre former for tjeneste.

Erdogans kontor kunne efterfølgende ikke oplyse, hvad der forårsagede styrtet, skrev Reuters tirsdag.

C-130 Hercules bruges til transport af både udstyr og personel.

Det amerikanske firma Lockheed Martin, der producerer fly af denne type, der bruges af flyvevåben over hele verden, udtrykte tirsdag sin medfølelse med de berørte af flystyrtet samt med Tyrkiets flyvevåben og borgere.

– Vi er forpligtet til på enhver måde at støtte vores kunder, mens de efterforsker, lød det ifølge Reuters fra virksomhedens talsmand Chris Karns.

En lang række af landets kommuner og Naturstyrelsen har samlet søgt for knap to milliarder kroner til projekter og undersøgelser med henblik på at reducere udledning af kvælstof og udtage kulstofrige marker.

Det oplyser Ministeriet for Grøn Trepart til Ritzau, efter at tredje og sidste ansøgningsrunde for ordningen til grønne vand- og klimaprojekter er afsluttet.

Konkret er der blevet søgt for 1964 millioner kroner, hvoraf kommuner står for 1885 millioner af beløbet.

Det samlede beløb er mere end 900 millioner kroner højere, end der er blevet bevilliget til ordningen i 2025.

Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) forventer alligevel at imødekomme næsten alle ansøgninger.

De skal finansieres med de penge, der er bevilliget til ordningen de næste to år.

– Det er jo først og fremmest en rigtig god nyhed for miljøet, klimaet og vores natur, og så skal vi jo selvfølgelig finansiere det, siger Jeppe Bruus.

Hvis den positive udvikling i ansøgninger fortsætter, føler han sig tryg ved, at det kan håndteres, selv om der tages penge fra de næste to år.

– Hvis der sker det positive, at der bliver ved med at være overansøgninger, så skal vi kigge på, hvordan vi så finansierer det. Men lige nu og her fremrykker vi midler for at imødekomme de ansøgninger, der er i 2025, siger Jeppe Bruus.

På nuværende tidspunkt er der bevilliget 780 millioner kroner til lavbundsjorde og 588 millioner til kvælstofvådområder i 2026.

I 2027 er der bevilliget 780 millioner til lavbund og 534 millioner til kvælstofvådområder.

Der er primært søgt tilskud til kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter.

Udtagning og vådgøring af landbrugsarealer kan have en positiv effekt på biodiversitet og visse naturtyper.

Kvælstofvådområder er typisk placeret kystnært og forbedrer vandmiljøet ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande.

Lavbundsprojekter er placeret på kulstofrige lavbundsjorder og reducerer udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser, at den forventer, at “næsten alle ansøgninger får tilsagn”.

Der kan ske ændringer i ansøgte beløb i forbindelse med den kommende sagsbehandling.

Det samlede ansøgte beløb på knap to milliarder svarer til cirka 44.700 hektar fordelt på 37.000 hektar forundersøgelser og omkring 7700 hektar etableringsprojekter.

Erfaringen er ifølge styrelsen, at det ikke er alle forundersøgelser, der fører til reel etablering.

Vand- og klimaprojekter kan kun lykkes, ved at der er lodsejere, som frivilligt indgår i projektet.

Lodsejerne indgår i projekterne ved at lægge jord til dem. Til gengæld kompenseres lodsejerne, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Danske Nikolaj Ehlers var natten til onsdag dansk tid på pletten for Carolina Hurricanes i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Danskerens mål fik dog ikke den store betydning, da Carolina på hjemmebane tabte 1-4 til modstanderholdets Washington Capitals.

Både Brandon Duhaime og Dylan Strome nåede i løbet af første og anden periode frem til scoringer mod Carolina, der havde danske Frederik Andersen på mål.

Lige knap 14 minutter inde i anden periode fandt Ehlers frem til en scoring, og Carolina kunne begynde at lugte chancen for en udligning.

Fem minutter inde i tredje periode blev det til 3-1 til Washington efter en scoring fra Jakob Chychrun, inden Frederik Andersen blev udskiftet, og Pyotr Kochetkov stod kampens sidste godt fem minutter.

30 sekunder inden buzzeren lød, slog Washingtons Alexander Ovechkin pucken i Carolinas tomme net til 4-1.

Andersen blev i kampen noteret for 24 redninger, hvilket rækker til en redningsprocent på lige knap 90.

Efter at have indledt sæsonen i sit holds topkæde var Ehlers for femte kamp i træk placeret i andenkæden med lidt mindre prominente medspillere.

Det har givet ham færre minutter på isen, men til gengæld er han tilbage i rollen som målskytte.

I alt er det blevet til tre scoringer for Ehlers i indeværende sæson. Alle er faldet i november.

Forud for sæsonen skiftede han fra Winnipeg Jets, hvor det blev til en hel del scoringer over en periode på ti år. I alt 225 scoringer bidrog Ehlers med i tiden hos Winnipeg Jets.

Carolinas Hurricanes ligger efter nederlaget på andenpladsen i den østlige halvdel af NHL.

Hustruen til Gabons afsatte leder Ali Bongo samt hans søn er blevet idømt 20 års fængsel for underslæb.

Det har en domstol i Gabon afgjort efter en to dage lang retssag.

Sylvia Bongo og Noureddin Bongo blev begge dømt in absentia og fundet skyldige i en række anklager.

Ali Bongos hustru, hvis familie regerede det olierige centralafrikanske land med hård hånd i 55 år, var blevet anklaget for at have manipuleret sin mand til at begå underslæb med skatteydernes penge.

Hun har nægtet sig skyldig i alle anklager.

Hendes søn Noureddin Bongo har for nylig i et interview med nyhedsbureauet AFP kritiseret retssagen for at være et juridisk skuespil.

Den tidligere præsident Ali Bongo blev væltet ved et militærkup i august 2023.

Han havde regeret Gabon i 14 år og blev væltet kort tid efter, at han var blevet udråbt som vinder af et præsidentvalg, som både hæren og oppositionen mente var fyldt med valgsvindel.

Ali Bongo efterfulgte sin far, Omar Bongo Ondimba, der regerede Gabon med hård hånd i næsten 42 år.

Ali Bongos hustru og søn, som begge har fransk statsborgerskab, blev anklaget for at have udnyttet den tidligere leder, der fik et alvorligt slagtilfælde i 2018, til i praksis at styre Gabon for deres egen økonomiske vindings skyld.

Efter militærkuppet blev de begge anholdt og tilbageholdt i Gabon i 20 måneder, før de i maj blev løsladt og fik lov til at forlade landet.

De hævder begge, at de blev udsat for tortur under deres fængsling.

Ti tidligere allierede af Bongo-familien er også på anklagebænken. De er anklaget for at have medvirket til underslæb af offentlige midler. Retssagen ventes at fortsætte indtil fredag.

Gabons kupleder, Brice Oligui Nguema, vandt tidligere på året præsidentvalget i det centralafrikanske kystland med 90,35 procent af stemmerne.

Nguemas største udfordrer, Alain Claude Bilie By Nze, var premierminister under Ali Bongo inden kuppet i 2023.

AFP

19 personer har mistet livet i et luftangreb mod et narkokartel i den colombianske regnskov.

Det oplyser højtstående colombianske militærofficerer tirsdag.

Angrebet var rettet mod oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater.

Ifølge admiral Francisco Cubides skete angrebet tidligt mandag morgen lokal tid. 19 personer blev dræbt, mens en person blev taget til fange og militært udstyr beslaglagt.

Luftangrebet skete ifølge Cubides, fordi oprørsgruppen planlagde et angreb på militære mål.

Colombias præsident, Gustavo Petro, skriver i et opslag på det sociale medie X, at han gav ordre til angrebet mod EMC, der ledes af Ivan Mordisco, efter mislykkede forhandlinger om fred.

Mordisco betragtes som landets mest eftersøgte kriminelle. Petro har tidligere sammenlignet ham med den berygtede narkosmugler Pablo Escobar.

EMC afviste i 2016 at indgå en fredsaftale med den colombianske regering, efter at partisanbevægelsen Farc samme år indgik en fredsaftale og kort efter nedlagde våbnene.

Oprørsgruppen har ifølge eksperter sidenhen styrket sin position og anvender afsidesliggende områder i landet til narkotikahandel og ulovlig minedrift.

USA’s præsident, Donald Trump, har kaldt Petro for en narkohandelsleder og indførte i oktober sanktioner mod den colombianske præsident.

Trump har også opfordret ham til at “lukke” landets kokamarker og sagt, at USA ellers vil lukke dem for ham.

Petro sagde i oktober, at enhver landoperation fra USA vil være en invasion og en krænkelse af Colombias nationale suverænitet.

Trump har ikke fremlagt beviser for sin påstand om, at Petro skulle have en tilknytning til narkohandlen.

Siden Petro kom til magten i 2022 har han valgt at indlede forhandlinger med flere af narkokartellerne i Columbia i stedet for at føre en direkte krig.

Kritikere mener, at det har gjort det muligt for karteller at blomstre, erobre nye områder og producere rekordstore mængder af narkotika.

AFP

Colombias præsident, Gustavo Petro, beordrer landets sikkerhedsstyrker til at indstille udvekslingen af efterretninger med USA’s efterretningstjenester, indtil USA stopper med at angribe både i Caribien.

Det skriver præsidenten i et opslag på det sociale medie X.

– Kampen mod narkotika skal underordnes det caribiske folks menneskerettigheder, skriver Gustavo Petro.

Opslaget på X kommer som reaktion på en historie fra CNN. Ifølge det amerikanske medie vil Storbritannien heller ikke længere dele efterretninger med USA om fartøjer mistænkt for at fragte narkotika i Caribien.

Storbritannien ønsker ifølge CNN ikke at være medskyldig i amerikanske militærangreb og mener, at angrebene er ulovlige, siger kilder med kendskab til sagen til CNN.

Storbritannien har i årevis hjulpet USA med at lokalisere skibe, der mistænkes for at transportere narkotika i Caribien, så den amerikanske kystvagt kunne standse bådene, skriver CNN.

Ifølge mediet stoppede briterne med at dele efterretningerne for over en måned siden.

Rækken af angreb på bådene i Caribien og Stillehavet har ifølge nyhedsbureauet AFP kostet 76 personer livet. USA kalder dem narkoterrorister, men har ikke fremlagt beviser på, at de var smuglere.

Flere eksperter har desuden sagt, at angrebene er ulovlige henrettelser, uanset om USA har haft sikre beviser på, at de ombordværende var narkosmuglere, skriver AFP.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, mener, at der er stærke indikationer på, at de amerikanske angreb på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet er i strid med menneskerettighederne.

Han opfordrer USA’s regering til at iværksætte en undersøgelse af angrebene, sagde han tidligere på ugen i et interview med AFP.

I weekenden gennemførte det amerikanske militær ifølge USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, nye angreb. Denne gang på to både i den østlige del af Stillehavet.

Seks personer blev ifølge forsvarsministeren dræbt.

USA’s højesteret udsætter endnu en gang et krav til præsident Donald Trumps administration om fuldt ud at finansiere fødevarehjælp til 42 millioner amerikanere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trumps administration anmodede fredag højesteret om at standse en kendelse, der kræver, at administrationen finansierer fødevarehjælpen Snap midt under den føderale nedlukning.

Samme dag udsatte højesteret ordren i to dage.

Domstolens beslutning kaldes en administrativ udsættelse, og den giver en lavere domstol længere tid til at tage stilling til en anmodning fra Trumps administration.

Højesterets beslutning giver Trumps administration lov til for nuværende at tilbageholde omkring fire milliarder dollar – knap 26 milliarder kroner – til finansiering af fødevarehjælpen Snap i november.

Tirsdagens udsættelse fra Højesteret udløber torsdag.

Demonstranter, bevæbnet med hvad der beskrives som stave, trængte tirsdag ind på det sted, hvor klimatopmødet COP30 afholdes i byen Belem i det nordlige Brasilien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her stødte demonstranterne sammen med sikkerhedsfolk, der barrikaderede indgangen med borde, siger vidner på stedet til nyhedsbureauet.

Billeder fra stedet viser mindst 30 personer, hvoraf flere er iklædt gule farver, gule flag eller fjerklædte hovedbeklædninger.

Ifølge Reuters var flere af demonstranterne fra Brasiliens oprindelige befolkning.

Det fremgår ikke, præcis hvor mange demonstranter der er tale om, men ifølge Reuters er der tale om dusinvis.

To sikkerhedsfolk er kommet til skade, oplyser en talsperson for FN’s klimaorganisation natten til onsdag dansk tid.

Et vidne fortalte tidligere på natten til Reuters, at en sikkerhedsvagt var blevet kørt væk i en kørestol, mens personen holdt sig på maven.

En anden sikkerhedsvagt fortalte selv til nyhedsbureauet, at han var blevet ramt i hovedet af en trommestik, som blev kastet af en demonstrant. Trommestikken efterlod et sår i panden på vagten.

Flere billeder viser desuden sikkerhedsfolk vælte omkuld eller være i karambolage med demonstranter.

Demonstranterne forlod kort efter sammenstødet stedet, skriver Reuters.

De havde tidligere på dagen angiveligt været en del af en gruppe på flere hundrede demonstranter, der i fællesskab var vandret til Belem.

Forhandlingerne ved klimatopmødet fortsætter, mens FN og brasilianske myndigheder undersøger hændelsen, lyder det fra talspersonen fra FN’ klimaorganisation.

Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, har fremhævet de oprindelige samfund som centrale aktører ved forhandlinger til dette års klimatopmøde.

Tidligere på ugen ankom flere ledere af de oprindelige samfund til mødet i båd.

Det ventes, at de vil kræve større indflydelse på, hvordan regnskoven i området administreres.

Raoni Metuktire, også kendt som høvding Raoni, er en af de fremtrædende ledere af de oprindelige folk.

Han sagde tirsdag i et interview til Reuters, at mange er utilfredse med de igangværende industri- og udviklingsprojekter i Amazonas.

Han vil have Brasilien til at give de oprindelige folk mulighed for at bevare Amazonas.

Et uventet højt antal irakere har tirsdag været i stemmeboksen for at stemme ved parlamentsvalget i Irak.

Valgdeltagelsen nåede mere end 55 procent, oplyser den irakiske valgkommission tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Forventningen var ifølge Reuters, at valgdeltagelsen ville dykke under de rekordlave 41 procent ved parlamentsvalget i 2021.

21 millioner irakere var stemmeberettigede ved parlamentsvalget.

Ifølge valgkommissionen valgte mere end 12 millioner af dem at sætte deres kryds.

Det skete til trods for, at den indflydelsesrige irakiske shiamuslimske imam Moqtada al-Sadr ifølge AFP havde opfordret sine tilhængere til at boykotte valget.

Et foreløbigt valgresultat ventes offentliggjort senest onsdag aften.

Iraks siddende premierminister, Mohammed Shia’ al-Sudani, forsøger at fortsætte på posten, men det er tvivlsomt på grund af dyb splittelse i den shiapolitiske koalition, der i sin tid valgte ham.

Det irakiske valg er præget af en tvivl blandt mange vælgere om, hvorvidt valget kan føre reelle forandringer med sig. De er skeptiske og har mistet tilliden til systemet.

Landets politik bliver betegnet som stillestående.

De samme magtfulde grupper har kontrolleret staten og dens olierigdom siden Saddam Husseins fald i 2003.

Imens klager almindelige irakere over udbredt korruption, dårlige offentlige ydelser og arbejdsløshed.

Politisk analytiker Hamzeh Hadad kalder den øgede valgdeltagelse et positivt skridt for Irak. Ifølge ham viser det, at al-Sadr kun har indflydelse over sine egne tilhængere.

– Det betyder, at ingen politisk leder kan forhindre demokratiske valg i Irak, siger Hadad til AFP.

Imamen modtog ved valget i 2021 den største andel af stemmerne, inden han senere trak sig ud af politik efter striden med de øvrige shiamuslimske partier.

Han har fortsat en tilhængerskare på millioner blandt Iraks shiamuslimske flertal.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen vil give skoleledere mulighed for at smide voldelige elever fra 7., 8. og 9. klasse ud.

Det siger hun i et interview med Berlingske.

– Hvis du forestiller dig en 15-årig, der slår en anden i hovedet med en knytnæve. Så er der i dag for mange led til, at man kan gøre noget ved det på skolen.

– Det skal være skolelederen, der tager ansvaret og siger: “Det vil vi ikke have i skolen. Du er bortvist”, siger statsministeren til avisen.

I første omgang vil det være en midlertidig udsmidning, hvor eleven sendes over i et andet tilbud, typisk en ungdomsskole, i op til 50 dage.

Skolelederne får ifølge Berlingske også retten til at nægte eleven at vende tilbage.

Det skal ikke bruges over for alle elever, der begår vold, siger statsministeren til Berlingske og peger på børn med diagnoser som en undtagelse.

Det er i stedet tiltænkt elever, der begår for eksempel kriminalitet, overlagt vold eller voldsomt hærværk.

Hvis ikke folkeskolen udviser nultolerance over for vold og kriminalitet, kan samfundet ikke hænge sammen, siger Mette Frederiksen til Berlingske.

I begyndelsen af november sendte undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) et lovforslag i høring, som skal give folkeskolens lærere ret til fysisk at fjerne en elev, som ødelægger ting eller forstyrrer undervisningen væsentligt.

Det kom efter længere tids debat om hensigten – at sætte klare rammer for fysisk indgriben over for elever og udvide lærernes beføjelser.

I dag må lærere gribe fysisk ind, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre.

Men læreren må eksempelvis ikke gribe fysisk ind, hvis en elev nægter at forlade klasselokalet, eller hvis en elev forstyrrer undervisningen ved at kaste med mad i en hjemkundskabstime, skriger uafbrudt eller nægter at flytte sig.

Statsminister Mette Frederiksen siger i interviewet med Berlingske, at man beskytter de forkerte, når fokus bliver på de få, der opfører sig dårligt. Men hun siger samtidig, at der “unægteligt vil komme kritik af det her”.

Tidligere på året foreslog fire borgerlige partier at give skoleledere mulighed for egenrådigt at smide elever ud.

Det var De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, der præsenterede et fælles udspil i juni.

To gerningsmænd, der kørte ind i en menneskemængde, og en gerningsmand, som efterfølgende stak personer ned til en koncert i Parken.

Det var scenariet, der blev trænet i, da Rigshospitalet tirsdag eftermiddag og aften afviklede en beredskabsøvelse, som involverede næsten 600 personer.

Det oplyser Kristian J. Andersen, der er overlæge på Traumecenteret og klinisk beredskabsansvarlig, til Ritzau.

Meningen med øvelsen, der finder sted hvert andet år, er at forberede hospitalet på en krisesituation med mange patienter.

Derudover var det første gang, at også politi, brandvæsen og ambulancereddere deltog i den omfattende øvelse.

– Det var et stort “set up” og meget interessant at spille en hændelse igennem helt ude fra asfalten – i nogle tilfælde helt til intensivafdeling og hele vejen ind på operationsstuerne. Jeg er meget glad, tryg og stolt over det, vi har overværet, siger Kristian J. Andersen.

Ifølge ham er det for tidligt at sige noget konkret om, hvad øvelsen har givet af læring.

Men han hæfter sig ved omstillingsparatheden fra normal daglig drift til en katastrofesituation.

– Det er en stor fordel, at vi løbende tester os selv, så alle involverede får en fornemmelse af, hvordan det føles, når presset stiger, og dermed bliver endnu bedre klædt på til at handle fornuftigt i en større krise.

Øvelsen har fået navnet “RHagnarok”, selv om øvelsen har til formål, at en krisesituation netop ikke skal føles som dommedag.

Stavemåden refererer til forkortelsen “RH” for Rigshospitalet.

Rigshospitalet opstiller fra tid til anden krisesituationer for at teste sin beredskabsplan.

Senest var i 2023, hvor scenariet var en hospitalsbrand, hvor man havde mange brandsår og børn.

Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, vil fjerne golfklubben Royal Golf Club fra en stor grund på Amager og i stedet etablere en naturpark.

Det oplyser Socialdemokratiet til Ritzau. Over for Politiken uddyber Rosenkrantz-Theil forslaget.

I dag er det sådan, at golfklubben lejer området, der er på størrelse med Christianshavn, af Naturstyrelsen, som ejer det.

Pernille Rosenkrantz-Theil foreslår, at Københavns Kommune køber grunden af staten.

Derefter skal kommunen købe Royal Golf Club ud af lejekontrakten, som løber til 2047.

Ekspropriation er en mulighed, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken. Men hun siger samtidig, at “man altid skal forsøge at gå forhandlingsvejen”.

Klubben skal ifølge Rosenkrantz-Theil kompenseres. Over for Politiken nævner hun “et trecifret millionbeløb”.

Hun tror dog, at handlen med staten bliver billigere, fordi grunden er fredet, så der ikke må bygges boliger på den.

Tanken om at gøre noget med området, hvor golfspillerne holder til på Amager, er ikke ny.

Så sent som i oktober stillede Alternativet et forslag i Borgerrepræsentationen i København om, at Økonomiforvaltningen skal undersøge, hvordan der kan skabes mere vild natur i tilknytning til Amager Fælled.

I forslaget lyder det, at man skal undersøge muligheden for, hvordan “der kan skabes vild natur på området ved Royal Golf center”, samt muligheden for at “rette henvendelse til staten herom, som ejer af området”.

Sagen blev henvist til Økonomiudvalget.

Både SF og Enhedslisten støttede forslaget.

Karoline Lindgaard, som er Alternativets borgmesterkandidat i København, glæder sig over Pernille Rosenkrantz-Theils interesse i forslaget.

– Det er da bare at gå i gang efter valget. Vi har hele tiden kæmpet for mere vild natur i København.

– Jeg synes måske dog, at timingen er lidt pudsig her så kort før valget – især når Socialdemokratiet har ødelagt et helt område med vild natur og fredede dyrearter på Amager Fælled lige ved siden af golfbanen, lyder det i en skriftlig kommentar.

Fordi grunden ejes af Naturstyrelsen, hører sagen under Ministeriet for Grøn Trepart, hvor Rosenkrantz-Theils partifælle Jeppe Bruus er minister.

I september blev han spurgt af Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, om han ville tage initiativ til at få opsagt kontrakten med Royal Golf Club for at etablere natur og rum til kulturoplevelser.

Det havde han ikke taget stilling til, lød svaret.

Til Politiken siger han tirsdag, at det er for tidligt med en ejendomshandel.

Men “hvis der er en henvendelse fra Københavns Kommune med et spændende projekt, så vil jeg se på det med positive briller”, siger Jeppe Bruus til avisen.

Leila Stockmarr undrer sig over, at Socialdemokratiet nu kommer med et forslag, som “vi for to måneder har foreslået 1:1”, og som ministeren “ikke virkede imødekommende over for”.

– Jeg sidder med en følelse af, at Socialdemokratiet har ladet sig inspirere lidt for meget af Enhedslisten, og at man som minimum burde have bakket op om vores forslag.

– Det er da enormt dejligt, at de lader sig inspirere af vores politik, men vi havde stået stærkere, hvis vi bakkede op om hinandens forslag, siger hun.

En 49-årig kvinde er tirsdag blevet fundet død i en bygd nær Qaqortoq i Grønland.

Sagen efterforskes som et mistænkeligt dødsfald, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

– Den dødfundne person er fundet under mistænkelige forhold, og politiet er til stede, skriver politiet.

Det var politiet selv, der fandt kvinden efter en anmeldelse tirsdag formiddag klokken 10.52, hvor hun blev meldt savnet.

Anmeldelsen fik politiet til at rykke ud til en adresse nær Qaqortoq, som ligger i den sydlige del af Grønland.

Den 49-årige havde været savnet i et stykke tid, oplyser politiet til Ritzau uden at uddybe, hvor længe der har været tale om.

Politiet afviser at uddybe, hvorfor omstændighederne omkring fundet af kvinden betragtes som mistænkelige.