Seneste nyheder

Mexicanske myndigheder har anholdt en tidligere efterretningsagent, der er mistænkt for at have været involveret i drabet på præsidentkandidaten Luis Donaldo Colosio i 1994.

Den mistænkte blev anholdt lørdag i byen Tijuana i delstaten Baja California i Mexico og ført for en dommer, oplyser retskilder til nyhedsbureauet AFP.

Colosio var præsidentkandidat for partiet PRI og blev skudt i hovedet under et valgkampsmøde i Tijuana. Sagen rystede nationen og er stadig ikke blevet opklaret.

Mario Aburto Martínez er blevet dømt som den eneste gerningsmand og sidder stadig i fængsel for drabet. Men identiteten på dem, der eventuelt beordrede drabet, er stadig ukendt.

Drabet, som blev begået den 23. marts 1994, betegnes som et afgørende øjeblik i Mexicos politiske historie.

Ugen forinden havde Colosio holdt en tale, hvor han kritiserede den korrupte gamle garde i regeringspartiet.

Ligesom drabet på den amerikanske præsident John F. Kennedy udløste drabet på den mexicanske præsidentfavorit en storm af konspirationsteorier om, hvem der stod bag.

Den mistænkte tidligere efterretningsagent blev også kortvarigt anholdt dengang, men løsladt dagen efter.

På drabstidspunktet arbejdede han angiveligt som agent for Center for Efterforskning og National Sikkerhed – dengang Mexicos pendant til den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.

Myndighederne i Mexico har ikke bekræftet, hvorvidt der er kommet nye beviser i sagen.

AFP

Efter år med midlertidige pop up-arrangementer åbner streaminggiganten Netflix onsdag sin første temapark, “Netflix House”, i Philadelphia i den amerikanske delstat Pennsylvania.

Det oplyser Netflix’ marketingdirektør, Marian Lee.

Temaparken bliver 10.000 kvadratmeter og kommer til at ligge i et af de største indkøbscentre i USA, King of Prussia. Der vil være gratis adgang for besøgende.

Ifølge Marian Lee vil der i “Netflix House” være restauranter og aktiviteter, der ligner nogle af streamingplatformens mest populære serier og film.

Det gælder blandt andre “Bridgerton”, “Stranger Things”, “Squid Game” og “KPop Demon Hunters”.

Marian Lee oplyser, at virksomheden ikke opkræver penge for entré, fordi den ønsker at være det, hun betegner som en hverdagsdestination.

Åbningen af temaparken følger en årrække med midlertidige Netflix-arrangementer. Det har virksomheden blandt andet gjort med “Squid Game”, hvor fans kunne betale for at deltage i udfordringer inspireret af serien.

– Da vi lancerede pop up-arrangementerne, stod det klart, at vi faktisk ville få mere fleksibilitet, hvis vi fik en permanent placering, siger Marian Lee.

Efter planen skal yderligere to “Netflix House”-temaparker åbne inden for de næste to år. Det gælder Dallas i delstaten Texas den 11. december i år og i Las Vegas i delstaten Nevada inden 2027.

Grundet Las Vegas’ natur vil Netflix strukturere temaparken anderledes dér, siger Marian Lee uden at løfte sløret for hvordan.

Hun oplyser heller ikke omkostningerne ved at bygge temaparkerne. Hun siger dog, at “man kan se, at det er en enorm kapitalinvestering for virksomheden både at investere i stedet, færdiggørelserne og fremstillingerne af alting”.

Der er lige nu ingen planer om at bygge et “Netflix House” uden for USA, siger hun.

AFP

Et lovforslag, der indfører dødsstraf for det, der betegnes som terrorister, er mandag blevet vedtaget ved første behandling i Israels parlament.

Det er et tiltag, som kan komme til at gælde for palæstinensere, der er dømt for dødelige angreb mod israelere.

Lovforslaget skal igennem en anden og tredje behandling i parlamentet, før det kan blive endeligt vedtaget.

Det er den yderliggående nationale sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, der har fremsat lovforslaget, som er blevet godkendt af det nationale sikkerhedsudvalg. Lovforslaget blev vedtaget med 39 stemmer for og 16 imod.

Afstemningen finder sted midt i en anspændt våbenhvile mellem den militante palæstinensiske bevægelse Hamas og Israel.

Krigen i Gazastriben brød ud, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Her blev omkring 1200 israelere slået ihjel.

Siden har flere end 68.000 palæstinensere mistet livet i Gazastriben, oplyser sundhedsmyndighederne i området.

Selv om dødsstraf formelt eksisterer for et mindre antal forbrydelser i Israel, er naziforbryderen Adolf Eichmann den sidste person, der er blevet henrettet. Det skete i 1962.

Ben-Gvir havde truet med at trække sit parti, Jødisk Magt, ud af regeringskoalitionen, hvis lovforslaget ikke kom til afstemning.

I en udtalelse fra sikkerhedsudvalget, der indeholder lovforslagets bemærkninger, lød det:

– Formålet er at fjerne terrorismen ved roden og skabe en stærk afskrækkende virkning.

– Det foreslås, at en terrorist, der dømmes for drab begået af racistiske eller hadske motiver mod offentligheden, og under omstændigheder hvor handlingen blev begået med den hensigt at skade staten Israel, vil blive idømt dødsstraf, lyder det videre.

En våbenhvile i Gazastriben trådte i kraft i sidste måned, og Israels regering drøfter fortsat betingelserne for at forlænge den med USA og andre lande.

Hamas mener, at lovforslaget “udtrykker den grimme, fascistiske karakter af den forbryderiske zionistiske bevægelse og udgør en åbenlys krænkelse af international lov”.

AFP

Folkeskolerne i København skal være i stand til at hjælpe borgere, der ikke har plads til at opbygge et nødlager, og turister i en krisesituation.

Det mener Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti i København.

De tre partier i hovedstaden er gået sammen om et fælles beredskabsudspil, skriver Jyllands-Posten.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Jens-Kristian Lütken (V) og Christian Bülow (DF) mener, at alle skoler skal ligge inde med vand, nødtæpper og radiosendere.

Men ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skal man som udgangspunkt stadig selv være klar til en krisesituation.

– De lagre på skolerne er der for folk, der kommer udefra, for københavnere, der bor på kollegium, og for mennesker, der af den ene eller anden grund ikke har gjort det, myndighederne har bedt om. Det er en backup, siger hun til avisen.

De tre politikere vil også sende skoleledere på kursus i krisehåndtering ifølge Jyllands-Posten.

Det fremgår ikke nærmere af Jyllands-Postens artikel, hvad et sådant kursus skal bestå i, eller hvor stort et lager, politikerne mener, at en skole skal have.

De tre politikere har ikke sat en pris på, hvad deres udspil vil koste. Men de mener, at det er muligt at finde pengene inden for kommunens råderum.

I alt har beredskabsudspillet ni punkter. Jyllands-Posten skriver, at nogle af de andre punkter drejer sig om øgede investeringer i Hovedstadens Beredskab og en analyse af beskyttelsesrum i København.

Man vil desuden opfordre regeringen til at oprette en erhvervsuddannelse for brand- og beredskab.

I sommeren sidste år kom myndighederne med anbefalinger om et hjemmeberedskab.

Man skal have drikkevand, mad og andre fornødenheder som medicin og førstehjælp til 72 timer.

I en måling, som Voxmeter lavede for Ritzau i april, svarede to tredjedele af de adspurgte, at de som del af et nødlager havde mad og medicin til tre dage.

Seks ud af ti har dog ikke den anbefalede mængde drikkevand, ligesom det var under halvdelen, som lå inde med en FM-radio i deres beredskab.

Den prestigefyldte litteraturpris Man Booker Prize går i år til den britisk-ungarske forfatter David Szalay for romanen “Flesh”.

Dermed bliver han den første forfatter med britisk-ungarske rødder til at modtage prisen.

Det var sidste års modtager, Samantha Harvey, der overrakte prisen til David Szalay ved en ceremoni i London.

Et dommerpanel uddeler prisen til en engelsksproget roman, som er udgivet i Storbritannien og Irland i det forgangne år.

Modtageren er fundet blandt seks bøger på en shortlist, som dommerne tidligere har offentliggjort. Med prisen følger 50.000 pund.

Vinderbogen bliver på Man Booker Prizes hjemmeside beskrevet som en “roman med stor fremdrift om en følelsesmæssigt frakoblet mand, der langsomt mister grebet om sig selv som følge af en række begivenheder uden for hans kontrol.”

Romanen handler om en ungarsk emigrant, der tjener og mister en formue og flytter til London, inden han vender tilbage til sit hjemland, skriver nyhedsbureauet AFP.

Romanen er David Szalays sjette skønlitterære værk. Han har tidligere været shortlistet til prisen i 2016.

Den britisk-ungarske forfatter slog favoritterne – den indiske forfatter Kiran Desai, der vandt prisen i 2006, og britiske Andrew Miller, skriver AFP.

Årets dommerpanel ledes af forfatter Roddy Doyle, som selv modtog prisen i 1993.

Flere andre forfattere er også at finde i panelet, ligesom litteraturkritiker Chris Power og skuespiller Sarah Jessica Parker også har været med til at finde modtageren. I 2024 fik Samantha Harvey prisen for bogen “Orbital”.

Prisen er tidligere gået til romaner af forfattere som Margaret Atwood, William Golding og Salman Rushdie.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, roser mandag en “meget god” kompromisaftale, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af USA’s statsapparat.

– Vi vil åbne vores land meget hurtigt, siger Trump til journalister i Det Ovale Værelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere demokratiske senatorer har brudt med partilinjen og sluttet sig til Republikanerne om at fremme et kompromisforslag for at få sat en stopper for nedlukningen.

Trump tilføjer, at han vil “overholde aftalen”.

Søndag stemte Senatet i en såkaldt procedureafstemning for at sende lovforslaget om genåbningen af statsapparatet til debat.

En procedureafstemning er et led i processen med at få gennemført et lovforslag. Afstemningen viser, hvor stor opbakning lovpakken kan mønstre.

Senatet ventes at godkende aftalen sent mandag lokal tid eller natten til tirsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Derefter skal lovforslaget videre til Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har flertal, og som tidligst kan stemme onsdag. Til sidst skal Donald Trump skrive under på lovforslaget.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, håber, at Repræsentanternes Hus stemmer om aftalen hurtigst muligt. Han har bedt alle lovgivere om at vende tilbage til Washington D.C.

– Jeg vil gerne have, at vi stemmer om det allerede onsdag, hvilket vil være det hurtigste, vi kan behandle det, hvis Senatet gør sit arbejde.

– Jeg tror, at vi får det vedtaget i Repræsentanternes Hus og sendt til præsidentens skrivebord, siger Mike Johnson til tv-stationen Fox ifølge AFP.

Nedlukningen af det amerikanske statsapparat har stået på i over 40 dage. Det er dermed den længste i historien.

Tusindvis af offentligt ansatte er blevet sendt hjem uden løn. Derudover har nedlukningen blandt andet påvirket flytrafik, fødevarehjælp og nationalparker i USA.

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny budgetlov, før finansåret udløb 1. oktober.

Kernen i budgetstriden har været Demokraternes krav om at forlænge støtten til sundhedsforsikring, som udløber ved årets udgang, skriver AFP.

Republikanerne har insisteret på, at enhver forhandling først kan finde sted, når statsapparatet er genåbnet.

Millioner af amerikanere, der har købt sundhedsforsikring gennem Obamacare-programmet, vil se deres omkostninger blive fordoblet, hvis støtten ikke forlænges.

Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, mødtes mandag med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington.

I et opslag på X skriver det syriske præsidentkontor, at de to ledere under besøget diskuterede regionale problemstillinger, de to landes relation, og hvordan denne kunne styrkes.

Både USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, og hans syriske modpart, Asaad al-Shaibani, deltog ligeledes.

Flere billeder er vedhæftet opslaget. Blandt andet et af Trump og al-Sharaa, som giver hånd i Det Ovale Værelse.

Efter mødet lyder det fra Donald Trump, at han har tiltro til, at den syriske præsident kan udføre jobbet.

– Jeg kommer godt ud af det med ham, siger han ifølge Reuters.

Nyhedsbureauet skriver, at det er første gang, en syrisk præsident officielt besøger Washington, siden landet blev selvstændigt.

Reuters beskriver, hvordan den syriske leder ankom til Det Hvide Hus uden den “fanfare”, som ellers ofte er kutymen, når udenlandske ledere besøger USA’s præsident.

Frem for at ankomme gennem hovedindgangen, hvor kameraerne er placeret, og man ofte ser statsledere trykke Trumps hånd, inden de går ind, gik al-Sharaa ind gennem en sideindgang.

Reuters beskriver ankomsten som “usædvanligt afdæmpet” og tilføjer, at en gruppe journalister, der plejer at få adgang til Det Ovale Værelse ved sådanne møder, heller ikke fik lov til at komme med ind.

Samme dag som besøget fandt sted, blev suspensionen af en sanktionslovpakke mod Syrien forlænget med 180 dage, skriver nyhedsbureauet.

Der er dog visse undtagelser fra suspensionen af sanktionerne, der i øvrigt kendes under navnet Caesar-sanktionerne.

Det gælder blandt andet “visse transaktioner, der involverer regeringerne i Rusland og Iran, eller overførsel af varer, teknologi, software, midler, finansiering eller tjenesteydelser af russisk eller iransk oprindelse,” lyder det i en erklæring fra det amerikanske finansministerium.

Sanktionspakken blev vedtaget i 2019 på grund af menneskerettighedskrænkelser begået under den tidligere præsident Bashar al-Assads styre.

Der er talrige eksempler på nybyggede ejendomme i Danmark, som skæmmer bybilledet, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), som vil de grimme bygninger til livs med en ny arkitekturpolitik.

Den er blevet præsenteret mandag og indeholder otte dogmer, blandt andet om at give plads til natur i byerne og prioritere renoveringer frem for at bygge nyt.

Men der er også et dogme om at prioritere skønhed.

– Skønhed er jo en subjektiv ting. Men dogmet dækker over, at vi skal være bedre til at udskrive arkitektkonkurrencer og være i dialog med de mennesker, der bor i området, hvor der bygges, siger kulturministeren og fortsætter:

– Desuden skal tegnestuer være bedre til at lave realistiske visualiseringer. Der er flere eksempler på byggerier, som så smukke ud på visualiseringerne, men hvor resultatet blev noget anderledes.

Som eksempler på kritisable byggerier nævner Jakob Engel-Schmidt det 100 meter høje Bohrs Tårn i København, Arc House i Aarhus og Tejn Havnehuse på Bornholm.

Sammen med den nye politik har kulturministeren sendt et brev til landets borgmestre, hvor han opfordrer dem til at bruge politikken.

I brevet sætter han ifølge TV2 Øst spørgsmålstegn ved, om det er en god idé at bygge et 12 etager højt hotel centralt i Næstved.

Det er faldet borgmesteren, Carsten Rasmussen (S), for brystet. Ikke mindst set i lyset af, at brevet kommer kort før kommunalvalget den 18. november.

Over for TV2 Øst kalder han det “utidig indblanding i valgkampen” og tilføjer, at han mener, at Christiansborg skal blande sig uden om lokale projekter.

Den kritik afviser Jakob Engel-Schmidt.

– Det lyder lidt ømskindet, synes jeg. Jeg er den ansvarlige minister for arkitektur, så jeg passer mit arbejde ved at have en holdning. Jeg vil gerne have, at der kommer noget debat op til valget.

Kulturministeren understreger, at politikken er tænkt som en vejledning og ikke et forsøg på at diktere noget fra Christiansborg. Den skal derfor ikke håndhæves i form af lovgivning.

– For nuværende er de her otte dogmer hjertet i regeringens arkitekturpolitik, som vi vil inspirere alle de ansvarlige kommuner og private bygherrer med.

– Det kan være, at man senere tager flere skridt. Det vil jeg ikke afvise, siger Jakob Engel-Schmidt, som ikke vil uddybe, hvilke skridt der kan blive tale om.

Arkitekturpolitikken har fået navnet En attraktiv fremtid.

Foruden skønhed og renovering er der også dogmer om at dyrke lokale værdier og kulturarv og at skabe mangfoldige boligtyper, for eksempel med færre kvadratmeter og mere fælleseje.

En bred skare af partier i Aarhus Kommune har på et pressemøde mandag foreslået at droppe magistratsstyret i Aarhus Kommune.

Det skriver Aarhus Stiftstidende, mens DR også tidligere har omtalt forslaget fra Danmarksdemokraterne, Alternativet, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten.

– Vi kan gøre det bedre med mere borgerinddragelse og mere effektiv administration og bedre vilkår for byrådets partier, siger byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne, der er pennefører på forslaget, på pressemødet ifølge Aarhus Stiftstidende.

Aarhus er den eneste kommune, der stadig har magistratsstyre som styreform.

I 1998 overgik København, Odense, Aalborg og Frederiksberg til det såkaldte mellemformstyre med delt administrativ ledelse, mens resten af landets kommuner har udvalgsstyre.

Magistratsstyret i Aarhus betyder, at kommunen er opdelt i en række afdelinger, hvor hver afdeling – bortset fra borgmesterens – har en rådmand, der er politiker, og egen administration.

Borgmesteren, rådmændene og tre magistratsmedlemmer udgør tilsammen Magistraten, der fungerer som kommunens regering, som forbereder byrådsmøder og har indstillinger til byrådet og ansvaret for at udføre byrådets beslutninger. Det skriver DR.

Dermed fungerer byrådet som kommunens folketing.

Politiske udvalg i byrådet har dermed mindre politisk magt end i eksempelvis København, hvor mellemformstyret gør, at en række udvalg har ansvaret for kommunens forskellige forvaltninger. Formand for de forskellige udvalg er de enkelte fagborgmestre.

I udvalgsstyreformen er det også udvalg, der styrer forvaltningen.

Ud over de seks partier, der er gået sammen om forslaget om at droppe magistratsstyret, taler andre partier i byrådet også for det.

SF og De Radikale er ligeledes for at se på en anden styreform, og borgmester Anders Winnerskjold fra Socialdemokratiet er heller ikke begejstret for magistratsstyret.

– Jeg er jo ikke gift med vores styreform, og den har klart sine uhensigtsmæssigheder. Hvis vi skal ændre magistratsstyret, skal vi have et meget bredt flertal i Aarhus. Det har jeg svært ved at se ske. Og så kræver det, at man får lov fra Folketinget, siger Winnerskjold til Aarhus Stiftstidende.

Ifølge DR forsøgte tidligere borgmester Jacob Bundsgaard (S) flere gange at afskaffe styreformen, fordi det kunne spare millioner af kroner i kommunen. Men han kunne ikke få den nødvendige opbakning i byrådet.

De forskellige partier i Aarhus er dog ikke enige om, hvad der skal erstatte magistratsstyret, og det er heller ikke en del af forslaget.

Danskerne kan i fremtiden opleve færre udsving i elprisen.

Det viser en analyse udgivet af brancheorganisationen Green Power Denmark, som fungerer som talerør for dele af den danske energisektor.

Green Power Denmark har analyseret udsving i elprisen for 2024 og sammenlignet med modelberegninger for den mulige elpris over døgnet for 2030 og 2050.

I fremtiden kan der både komme færre timer med negative elpriser og færre timer med meget høje elpriser, skriver brancheorganisationen.

Elprisudviklingen bliver ifølge Green Power Denmark stabiliseret af et grønt energisystem baseret på vindmøller, solceller og batterier.

Batterier kan lagre og derefter afgive strøm hurtigt for at bidrage til balancen i elsystemet.

– Men vi ser en udvikling, hvor batteriteknologien vinder frem, og hvor det voksende og nye elforbrug er mere fleksibelt, siger energianalytiker i Green Power Denmark, Kristian Rune Poulsen, til organisationens hjemmeside.

Han peger blandt andet på elbilejere, som lader elbilen op, når strømmen er billigst.

Danskerne og europæerne oplevede i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine i 2022 store udsving i elpriserne.

Det er udsving som disse, der fremover kan undgås, siger Kristian Rune Poulsen.

– Høje elpriser er et udtryk for, at energisystemet er presset, fordi vi er ved at have opbrugt vores reserver af elproduktion. Derfor skal vi helst ikke have for mange af de her store udsving, siger han til hjemmesiden.

Ifølge Green Power Denmark, som arbejder for at omstille Danmark og Europa til grøn energi og for at elektrificere samfundet, afhænger reduktionen i udsvingene af, hvor hurtigt fossile brændsler erstattes af grøn strøm.

Green Power Denmark har ifølge organisationens hjemmeside cirka 1500 medlemmer, som blandt andet tæller virksomheder og vidensinstitutioner.

Mindst otte personer er døde efter en eksplosion i Indiens hovedstad, New Delhi, mandag.

Det oplyser Sanjay Tyagi, der er talsperson for hovedstadens politi, ifølge Reuters.

The Indian Express beretter om samme antal dødsfald.

19 personer meldes desuden såret, fortæller New Delhis vicebrandchef AK Malik til AFP.

Eksplosionen skete tæt på attraktionen Det Røde Fort – mere specifikt uden for en metrostation i området, oplyser myndigheder til The Indian Express, der ligeledes oplyser, at højeste beredskab er blevet aktiveret i byen.

Beredskabet er ligeledes hævet i byen Mumbai, skriver Reuters.

Ifølge talspersonen Sanjay Tyagi fra New Delhis politi skete eksplosionen i en bil i området. Efterfølgende brød flere andre køretøjer i brand.

Ejeren af bilen er ifølge tv-stationen NDTV blevet anholdt, skriver Reuters.

Landets indenrigsminister siger ifølge Reuters, at episoden er ved at blive efterforsket, og at alle muligheder vil blive undersøgt.

Et øjenvidne beskriver over for The Indian Express eksplosionen, som han kalder for “enorm”.

– Bygningerne rystede, som om et jordskælv havde ramt. Der lå kroppe på jorden, siger Sanjay Bhargava, der er chef for en handelsforening, til mediet om situationen.

Han beskriver desuden, hvordan der er en stemning af panik og køer af både folk og biler, der prøver at komme væk fra området.

Årsagen til eksplosionen er endnu ukendt.

I et opslag på X sender Indiens premierminister, Narendra Modi, kondolencer til dem, der har mistet deres kære i eksplosionen.

Han oplyser desuden, at situationen bliver gennemgået af myndigheder og ministre.

Det Røde Fort – eller Lal Qila – er et fort fra 1600-tallet. Det er et af de mest populære turistmål i Indien.

Der er stærke indikationer på, at de amerikanske angreb på både i Det Caribiske Hav og Stillehavet er i strid med menneskerettighederne.

Det mener FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk.

I et interview med nyhedsbureauet AFP siger han, at der er tegn på, at angrebene udgør henrettelser uden rettergang.

Han opfordrer USA’s regering til at iværksætte en undersøgelse af angrebene, som ifølge den amerikanske regering har narkosmuglere som mål.

– Jeg har først og fremmest opfordret den amerikanske regering til at undersøge det, for de er nødt til at stille sig selv spørgsmålet: “Er det her brud på de internationale menneskerettigheder?”.

– Jeg mener, at der er stærke indikationer på, at det er det, men de er nødt til at undersøge det, siger Volker Türk.

Rækken af angreb på bådene i Caribien og Stillehavet har kostet 76 personer livet. USA kalder dem narkoterrorister, men har ikke fremlagt beviser på, at de var smuglere.

Flere eksperter har desuden sagt, at angrebene er ulovlige henrettelser, uanset om USA har haft sikre beviser på, at de ombordværende var narkosmuglere.

Så sent som i weekenden gennemførte det amerikanske militær ifølge USA’s forsvarsminister nye angreb, denne gang på to både i den østlige del af Stillehavet.

Seks personer blev dræbt, har forsvarsministeren, Pete Hegseth, mandag skrevet på X.

Volker Türk hæfter sig ved, at angrebene af USA bliver omtalt som operationer mod narkokriminalitet.

En indsats mod smugling af stoffer bør anses som politiarbejde, siger højkommissæren, og ifølge menneskerettighederne må man i så fald kun gøre brug af dødbringende magt i meget begrænsede tilfælde.

– Det skal være den absolut sidste udvej, når man står over for et øjeblikkeligt angreb. Det er ikke det, vi ser, siger Volker Türk.

AFP

BBC har modtaget et brev fra USA’s præsident, Donald Trump, hvor han truer med at sagsøge den britiske public service-udbyder.

Det skriver BBC selv, der uddyber, at man har modtaget brevet – men endnu ikke besvaret det.

Meldingen kommer, efter at BBC’s generaldirektør, Tim Davie, søndag gik af efter kritik om blandt andet en BBC-dokumentar om den amerikanske præsident. Dokumentaren beskyldes for at “vildlede seere”.

Efter generaldirektørens afgang kom Trump hurtigt til tasterne på sit sociale medie Truth Social.

– TOP-folkene i BBC, herunder TIM DAVIE, the BOSS, stopper eller er fyret, fordi det blev opdaget, at de “ændrede” (doctoring) i min meget fine (PERFEKTE) tale den 6. januar, skriver Trump i opslaget.

Det er uklart, hvornår præcist Trump skulle have sendt brevet med truslen om en retssag.

I dokumentaren “Trump: En chance til?”, som blev sendt en uge før det amerikanske præsidentvalg i 2024, blev en tale fra Donald Trump klippet sammen på en måde, så det virkede som om, han direkte opfordrede til urolighederne ved Capitol Hill i 2021. Det skriver The Guardian.

Derudover blev den del af talen, hvor Trump understreger, at han vil have sine støtter til “fredeligt og patriotisk” at lade deres stemmer blive hørt, heller ikke inkluderet i dokumentaren.

Samir Shah, bestyrelsesformand for BBC, siger i et interview med BBC News, at BBC overvejer, hvordan man skal svare på Trumps kommunikation, skriver Reuters.

På spørgsmålet om, hvorvidt Trump vil sagsøge BBC, svarer han:

– Det ved jeg ikke endnu. Men han er en mand, der bruger retssager. Så vi må forberede os på alle muligheder.

De fire regeringspartier i Grønland har mandag indgået en finanslovsaftale for 2026.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq, der har været til stede på pressemødet, hvor minister for finanser Múte B. Egede (IA) og repræsentanter fra partierne Demokratiit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut har præsenteret aftalen.

– Grønland står over for en ny økonomisk virkelighed, og partierne har udvist ansvarlighed for økonomien, siger Múte B. Egede ifølge Sermitsiaq.

Aftalen har fokus på at fremtidssikre Grønlands økonomi, der har haft nogle hårde år, med “en række opstramninger”, som det fremgår af aftalen.

Det skal bidrage til en “tiltrængt styrkelse af landskassens likviditet”, der er i en “vanskelig situation”.

Da den grønlandske regering, Naalakkersuisut, præsenterede sit finanslovsforslag i august, lød det fra Múte B. Egede, at der skulle findes 864 millioner kroner i besparelser over de kommende fire år ifølge Sermitsiaq.

Det skyldtes blandt andet, at kassebeholdningen i landskassen, som er et andet navn for de offentlige finanser i Grønland, faldt fra 695 millioner kroner i 2024 til 345 millioner kroner i 2025.

Derfor er der behov for at skabe overskud igen på de offentlige finanser, lød det fra Naalakkersuisut.

Finansloven afsætter derfor heller ikke store millionbeløb til nye initiativer de kommende fire år.

I alt er der afsat 7,3 millioner kroner i fire reformspor.

Blandt andet styrkes det kommunale tilsyn med tre millioner kroner, mens der findes en årlig besparelse på to millioner kroner på Grønlands repræsentation i Danmark.

Den nye finanslov står også i skarp kontrast til finansloven for 2025, hvor den forrige regering havde skattelettelser for 367 millioner kroner på bordet.

Grønlands landskasse har et årligt budget på cirka otte milliarder kroner, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Danmark som bloktilskud.

Grønlands økonomi er blevet presset efter at væksten har været aftagende og ligget på omkring en procent i 2023, 2024 og 2025.

I 2024 betød det et underskud på 257 millioner kroner i landskassen.

Til Information lød det fra Torben M. Andersen, formand for Grønlands Økonomiske Råd og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, at der var “behov for en opbremsning og opstramning for at få bragt det (økonomien, red.) i orden”.

Ifølge Nationalbanken er Grønlands økonomi også presset af en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft samt en aldrende befolkning.

I en straffesag risikerer en tidligere direktør i et mindre pengeinstitut at blive idømt fængsel.

Han var ansvarlig for, at der ikke var tilstrækkeligt med stopklodser, som skulle hindre kunders hvidvask af kriminelle penge, hævder anklagemyndigheden.

I forsommeren tilstod en anden direktør i Københavns Andelskasse et stort svigt med hensyn til den lovpligtige kontrol.

– Det var én stor kaosfabrik, sagde han, inden han 8. maj blev idømt fire måneders betinget fængsel.

Men mandag nægter en anden direktør sig skyldig, da det er blevet hans tur i retssystemet.

Ifølge tiltalen overtrådte han loven fra 1. august 2017 og frem til 15. august det følgende år, da han blev bortvist.

Men det var slet ikke hans ansvar at føre kontrol med udenlandske kunder. Det var kollegaens, altså den allerede dømte, lyder det fra hans forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, i Københavns Byret.

Kun de indenlandske kunder havde han med at gøre, lyder en del af forsvaret.

To anklagere fra National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, præsenterer mandag formiddag sagen for en juridisk dommer og tre lægdommere.

– Sagen er ikke bagatelagtig på nogen måde, siger anklager Frederik Morild.

Hele 26 retsmøder er sat i byrettens kalender frem til juni næste år. 18 personer skal afgive forklaring. Den tiltalte udspørges 25. november.

Ifølge anklagen skal han straffes, fordi Københavns Andelskasse ikke førte tilstrækkelig kontrol af transaktioner med i alt 4,3 milliarder kroner fra seks udvalgte kunder.

Påstanden er, at han “på særlig grov eller omfattende forsætlig måde” var ansvarlig for den mangelfulde kontrol.

I andelskassens it-systemer har politiet i øvrigt fundet en opsigelse, som direktøren angiveligt skrev i marts 2018. Han kunne ikke længere “stå på mål for” den manglende overholdelse af lovgivningen, skrev han.

Blandt de seks kunder var britiske betalingsformidlere.

Om disse kunder gjorde sig skyldige i hvidvask eller hæleri, er politiet i gang med at efterforske. Det skyldes en anmeldelse fra Finansiel Stabilitet, som overtog den nødlidende andelskasse.

Mistanken er, at pengeinstituttet blev brugt i forbindelse med investeringsbedrageri mod hundredvis af personer rundt om i Europa, har en anklager tidligere oplyst.

Andelskassen vedtog i januar en bøde på 796 millioner kroner.

En omfattende retssag er mandag gået i gang mod en saudiarabisk mand, der er tiltalt for et angreb mod et julemarked i den tyske by Magdeburg i 2024.

Det viser billeder fra sagen.

Manden, der i tyske medier identificeres som “Taleb A.”, er tiltalt for seks drab og 338 drabsforsøg i sagen.

Han blev ifølge AFP anholdt ved siden af det medtagne køretøj, som blev brugt til angrebet.

Der er tale om en af de største retssager i tysk efterkrigshistorie.

Sagen føres i en midlertidig bygning, som har kostet flere millioner euro. Det skyldes det store antal vidner og de over 150 medsagsøgere, skriver Tagesschau.

Ifølge anklagerne var den saudiarabiske mand, der var 50 år på tidspunktet for angrebet, motiveret af “utilfredshed og frustration”.

De siger, at han havde et mål om at “dræbe så mange som muligt” i angrebet, der fandt sted den 20. december 2024.

Her kørte en lejet BMW ind i en menneskemængde, og en niårig dreng samt fem kvinder mellem 45 og 75 år blev dræbt.

Luftfartsselskabet SAS får en bøde på en million kroner i en sag om selskabets kommunikation vedrørende aflysninger under den første coronanedlukning.

Dommen er faldet mandag ved Københavns Byret.

Det er Forbrugerombudsmanden, som har politianmeldt SAS for vildledning og ført sagen.

Forbrugerombudsmanden havde krævet selskabet idømt en bøde på 1,5 millioner kroner.

Sagen handler om en række enslydende mails, som SAS sendte til sine kunder i foråret 2020 under den første coronanedlukning. I alt modtog 18.201 kunder mailen.

I mailen blev kunderne informeret om forskellige valgmuligheder i forbindelse med en kommende afgang.

Flere kunder fik det indtryk af mailen, at deres afgang var aflyst og bad derfor om at få pengene tilbage.

Men da de fik penge tilbage, var det kun en brøkdel af rejsens pris.

Det skyldtes ifølge SAS, at afgangene ikke var blevet aflyst. Derfor blev det betragtet som om, at kunderne selv aflyste deres rejse og dermed kun havde krav på at få skatter og afgifter refunderet.

SAS har i løbet af sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at man gav kunderne bedre vilkår, end de havde krav på.

Et barn er mandag afgået ved døden efter en ulykke på Fynske Motorvej, der skete natten til søndag, og hvor en 27-årig mand også omkom.

Det oplyser Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi.

– Det er ufattelig ulykkeligt, og vores tanker går til de efterladte, siger Mads Boel.

Han oplyser, at barnet er afgået ved døden mandag formiddag.

De pårørende er underrettet.

To andre personer kom også til skade i ulykken. De blev efterfølgende meldt uden for livsfare.

Politiet fik anmeldelse om ulykken klokken 02.12.

En bilinspektør blev også kaldt til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet oplyste også, at der skal foretages flere undersøgelser, og at politiet skulle tale med vidner for at klarlægge hændelsesforløbet.

– De indledende undersøgelser tyder dog på, at bilen med den 27-årige mand og barnet er brudt ned i det yderste spor, hvorefter den er blevet påkørt af en anden bil. Politiet mistænker hverken spiritus eller euforiserende stoffer, siger Johni Müller, vagtchef i Fyns Politi, i en pressemeddelelse udsendt søndag.

Fire vognmænd trækkes som de første i retten, fordi de har nægtet at betale vejafgiftsbøder.

Den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler trådte i kraft 1. januar 2025, og den opkræves ved hjælp af satellitbaseret udstyr i lastbilerne.

Advokat Sune Klinge repræsenterer brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD) og tre af de fire tiltalte vognmænd.

De har ifølge advokaten afvist at betale bøden på 9000 kroner, fordi de mener, at de har været i god tro.

– Vognmændene har gjort indsigelse over for de bøder, de har fået, fordi de mener, at de har gjort, hvad de skulle i forhold til at få boksen sat op, som registrerer kørte kilometer.

– Men der har været forskellige komplikationer med systemet, der eksempelvis kan skyldes uregelmæssigheder i de registreringer, der løbende foretages, fejl i kontroludstyret eller fejl ved brug af boksen, siger Sune Klinge.

Vognmændene gør gældende, at der er tale om fejl i registreringerne, som de ikke kan lastes for.

Ifølge Sund & Bælt, der håndterer systemet bag vejafgiften, er der frem til 30. september udstukket i alt 40.916 bøder.

Samlet set er der tale om bøder for mere end 240 millioner kroner.

Hos ITD har man på vegne af medlemmerne gjort indsigelse i op mod 5000 bødesager, forklarer direktør Stefan K. Schou.

– Det er sager, hvor vi mener, at vognmændene har været i god tro og har gjort de foranstaltninger, de skulle. Men hvor der så har været nogle udfald i teknikken, siger han.

De første retssager vil ifølge direktøren være principielle, fordi de vil være retningsgivende for, hvordan domstolene vil se på efterfølgende sager.

Sideløbende med de kommende straffesager har ITD stævnet staten, fordi man mener, at bøderne for vejafgiften strider mod EU-retten.

Det er den ensartede bødestørrelse på 9000 kroner, der er en torn i øjet hos brancheorganisationen.

Kritikken går på, at bøden ikke afspejler, om der er tale om en fejl eller bevidst snyd for at undgå at betale afgiften.

Det strider mod EU’s såkaldte proportionalitetsprincip, lyder argumentet.

Det er endnu uvist, hvornår søgsmålet mod staten kan blive behandlet. Staten har ifølge ITD ikke afleveret et såkaldt svarskrift.

Retssagerne mod de fire vognmænd finder sted 28. november i Retten i Aalborg.

Thailand truer med at sætte en våbenhvile med Cambodja på pause.

Det skriver nyhedsbureauet AP mandag.

Den thailandske udmelding kommer, blot få timer efter at en landmineeksplosion i grænseområdet har såret to soldater fra Thailand.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, siger, at alle handlinger, som hører under våbenhvileaftalen, vil blive indstillet, indtil Thailands krav bliver opfyldt.

Som følge af våbenhvilen skal begge parter blandt andet begynde at fjerne tunge våben og landminer fra grænsen. Thailand skal også løslade 18 cambodjanske soldater, skriver AP.

Den thailandske premierminister uddyber dog ifølge AP ikke, hvilke krav han ønsker opfyldt.

I slutningen af oktober underskrev Thailand og Cambodja i Malaysia en våbenhvile, mens den amerikanske præsident, Donald Trump, så på. Inden da var der allerede i juli blevet indgået en foreløbig våbenhvile.

Mandag siger Charnvirakul, at landmineeksplosionen viser, at “selv om vi troede, at truslen mod national sikkerhed var blevet mindre, så er det faktisk ikke tilfældet”.

Cambodjanske myndigheder har ikke umiddelbart udtalt sig om mandagens landmineeksplosion. De har dog ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere afvist at have placeret nye landminer i grænseområdet.

Landets forsvarsministerium erklærer i en udtalelse mandag et fortsat “urokkeligt engagement” i at bevare freden.

Thailand og Cambodja har i over 100 år kæmpet om suverænitet over dele af den 817 kilometer lange grænse. I juli kogte spændingerne over med en fem dage lang militær konflikt, og sent i juli blev der indgået en foreløbig våbenhvileaftale.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli.