Seneste nyheder

23. september 2026

Beckham hyldet med stjerne i Hollywood: Vis den til mine børnebørn

Den tidligere engelske fodboldspiller David Beckham blev fredag tildelt en stjerne på Hollywood Walk of Fame i USA.

51-årige Beckham, der er medejer af den amerikanske fodboldklub Inter Miami, betegner det i en tale som “surrealistisk”, at han med sin baggrund i fodbolden har opnået anerkendelse i Hollywood.

Med til at fejre Beckham var skuespilleren Tom Cruise, hustruen Victoria Beckham og tre af parrets børn.

– Jeg bliver følelsesladet nu.

– Børn, jeg håber, at I en dag vil tage mine børnebørn med herhen og fortælle dem om en dreng, der drømte stort for at gøre jer alle stolte. Det er min største bedrift, siger David Beckham.

Han reflekterede i sin tale over sin opvækst i det østlige London, hvor den store drøm var at blive fodboldspiller.

Den traditionelle røde løber var til fredagens ceremoni udskiftet med en grøn løber, der var inspireret af en fodboldbane.

David Beckham sagde i talen, at han blev mødt med en del skepsis, da han tilbage i 2007 skiftede fra den spanske storklub Real Madrid til Los Angeles Galaxy.

Skiftet var med til at sætte gang i en stor udvikling for fodbolden i USA.

Som præsident i Inter Miami har Beckham været med til at hente flere profiler til den amerikanske liga – blandt andet argentineren Lionel Messi, der flere gange er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller.

Tom Cruise, der er nær ven af Beckham, beskrev den tidligere fodboldspillers rejse som en sand Hollywood-historie drevet af hårdt arbejde og viljestyrke.

Ved siden af fodbolden har David Beckham, der i 1999 blev gift med det tidligere Spice Girl-medlem Victoria Beckham, også et modeikon og trendsætter.

En Netflix-dokumentar fra 2023 skildrer David Beckhams liv og fodboldrejse og følger Victoria Beckhams udvikling fra Spice Girl til ejer af sit eget tøjmærke og modebrand.

Reuters

Aktivister får fængselsstraffe efter indbrud på våbenfabrik i England

En dommer i Storbritannien har idømt fire aktivister fra gruppen Palestine Action ubetingede fængselsstraffe for at have ødelagt droner og andet udstyr på en fabrik ejet af en israelsk våbenproducent.

Dommeren har vurderet, at deres handlinger havde en “terrorrelateret forbindelse”.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det drejer sig om den 30-årige Charlotte Head og den 30-årige Leona Kamio, som begge er blevet idømt fem års fængsel.

Den 21-årige Fatema Rajwani har samtidig fået en straf på fire år og otte måneders fængsel.

Hændelsen fandt sted i 2024, hvor der blev begået indbrud i en bygning tilhørende Elbit Systems UK i Gloucestershire i det sydvestlige England.

Den fjerde person i sagen – den 23-årige Samuel Corner – er blevet idømt syv år og otte måneders fængsel.

Han dømmes også for at have forvoldt alvorlig personskade uden forsæt, efter at have slået en politiassistent med en forhammer.

De vil alle fire være under tilsyn i et år efter deres løsladelse og vil i 15 år være omfattet af regler om terrorrelateret oplysningspligt.

Ifølge en rapport fremlagt af anklagemyndigheden under fredagens retsmøde i sagen medførte indbruddet på fabrikken skader for 1,2 millioner pund – 10,4 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dommer blokerer på ubestemt tid for omstridt Trump-fond

En dommer i USA er fredag kommet med en kendelse, som på ubestemt tid blokerer for oprettelsen af en omstridt milliardfond, der er støttet af præsident Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, efter at distriktsdommer Leonie Brinkema i Virginia har taget stilling til sagen.

Det sker, efter at hun også i sidste uge indførte et forbud mod fonden. Det forbud var midlertidigt og gjaldt frem til fredag.

Der er tale om en skattefinansieret fond på 1,8 milliarder dollar – cirka 11,6 milliarder kroner.

Den har mødt kritik fra demokrater, juridiske eksperter og nogle af Trumps republikanske partifæller.

Trumps administration har sagt, at fondens formål ville være at kompensere folk, som har lidt under myndighedsmisbrug og retslig chikane. Ifølge AFP henvises der mere specifikt til Trump-støtter, som præsidenten mener er blevet udsat for politisk motiveret forfølgelse.

Kritikere har sagt, at fonden mangler juridisk grundlag, og at den vil kunne blive brugt til at belønne personer, som er dømt for lovovertrædelser i forbindelse med stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Dommer Leonie Brinkema har med sin kendelse givet Trump-administrationen en uge til at afgive erklæring under ed om, at fonden ikke vil blive ført ud i livet.

Det drejer sig om USA’s fungerende justitsminister, Todd Blanche, og finansminister Scott Bessent.

Ifølge Reuters antydede hun samtidig, at hun muligvis vil tage sin kendelse op til overvejelse igen, hvis de underskriver en sådan erklæring.

I sidste uge sagde justitsminister Blanche, at administrationen ikke vil gå videre med oprettelsen af fonden. Han afviste dog at skrive under på en erklæring om det.

Samtidig har Trump flere gange udtrykt sin fortsatte støtte til idéen om fonden, hvilket har rejst spørgsmål om, hvorvidt administrationen reelt har opgivet planerne.

Det er årsagen til, at dommeren fortsætter blokeringen.

Sagen er anlagt af en gruppe personer og organisationer.

De hævder at være blevet udsat for politisk forfølgelse fra Trump-administrationen – og vil ikke være omfattet af fondens kompensationsordning.

Ifølge Leonie Brinkema er det problematisk, at administrationen forsøger at oprette en pulje af skatteyderes penge til “en ekstremt lille gruppe mennesker”, som mange amerikanere mener har udvist en “uacceptabel” adfærd.

Cuba giver virksomheder mere spillerum under pres fra USA

Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, annoncerer fredag udvidede rammer for mindre virksomheder i landet.

Det sker i en tid, hvor østatens regering forsøger at liberalisere landets økonomi, mens den er ramt af pres fra amerikanske sanktioner.

Præsidenten meddeler tiltaget i en tale på nationalt tv.

Her lyder det fra Díaz-Canel, at Cuba vil åbne flere sektorer for private virksomheder og strømline godkendelsesprocessen for nye virksomheder i landet.

– For ikke-statslige virksomheder vil listen over forbudte aktiviteter blive begrænset, så deres rammer for at operere bliver så brede som muligt, siger han.

– En proces er indledt for at godkendt alle igangværende ansøgninger så hurtigt som muligt.

I januar indførte USA det, der beskrives som en reel blokade mod Cuba, ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til landet.

Den cubanske regering har siden annonceret for en række reformer, som har til formål at åbne landets økonomi op.

Der kom i 2021 godkendelse til private virksomheder i Cuba, som må have op til 100 ansatte. Virksomhederne er siden blevet en stadig vigtigere del af den kommunistisk ledede østats økonomi.

Siden februar har virksomhederne haft tilladelse til at importere brændstof. Det marked var tidligere kontrolleret af staten alene.

Som led i de nye tiltag vil regeringen give private virksomheder mulighed for at investere i økonomien på samme vilkår som udenlandske investorer.

Flere udenlandske investorer har for nylig forladt landet på grund af bekymringer om sanktioner fra USA.

Præsidenten meddeler desuden planer om en reform af statsbureaukratiet, hvor antallet af ministerier og antallet af offentligt ansatte skal reduceres. Det skal parlamentet i juli tage stilling til.

Han udtrykker i talen optimisme på trods af landets voksende økonomiske problemer.

– Landet står ikke stille, det håndterer den her situation på en intelligent måde, siger Miguel Díaz-Canel.

Han kalder dog samtidig sanktionerne fra USA for et maksimalt pres.

AFP

Myndigheder godkender Paramount-opkøb af Warner Bros.

Filmselskabet Paramounts opkøb af Warner Bros. Discovery er fredag blevet godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Justitsministeriets afdeling for konkurrencelovgivning skriver i en udtalelse, at den har gennemgået aftalen og konkluderer, at fusionen sandsynligvis ikke vil skade konkurrencen eller de amerikanske forbrugere.

Opkøbet kan i stedet bidrage til øget konkurrence, tilføjes det.

I februar meddelte de to selskaber, at de havde indgået en formel aftale, der værdisatte Warner Bros. Discovery til 110 milliarder dollar. Det svarer til godt 700 milliarder kroner.

I slutningen af april sagde aktionærerne i Warner Bros. Discovery ja til overtagelsen.

Det fusionerede selskab vil kontrollere en lang række medier – blandt andet mediet CNN, filmselskabet Warner Bros. Pictures og streamingtjenesten HBO Max.

Warner Bros. Discovery satte sig selv til salg i oktober sidste år.

Få måneder senere kom det frem, at Netflix havde indgået en aftale om at købe selskabet, men kort tid efter meldte Paramount sig på banen.

Siden fulgte en langvarig budkrig, som sidstnævnte endte med at vinde.

Fusionen har skabt bekymringer flere steder. Hundredvis af skuespillere og instruktører har i et fælles brev modsat sig fusionen og advaret om, at den vil hæmme produktionen.

Justitsministeriets afdeling for konkurrencelovgivning mener ikke, at der er bevis for, at opkøbet vil føre til mindre produktion.

I sidste uge kom det frem, at ti amerikanske delstater forbereder et søgsmål, der har til formål at forhindre sammenlægningen. Meldingen kom fra to unavngivne kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Californien og New York er blandt de delstater, som forbereder et søgsmål, lød det.

Ifølge mediet Bloomberg kan søgsmålet blive anlagt senere i juni, skriver AFP.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Fredag den 12. juni 2026.

Udsendt kl. 23.20

Østersøen:
Søndag
Om dagen Vestlige Østersø kuling fra vest 11 til 16 m/s. Østersøen omkring Bornholm kuling fra nordøst 12 til 17 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 13 til 18 m/s.
Mandag
Kuling fra vest 12 til 17 m/s.
Tirsdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø skiftende under 5 m/s. Østersøen omkring Bornholm sydvest 5 til 10 m/s.
Onsdag
Sydvest 5 til 10 m/s.
Torsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.

Indre danske farvande:
Søndag
Kuling fra nord 11 til 16 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten vest 6 til 11 m/s.
Tirsdag
Vest 5 til 10 m/s.
Onsdag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Torsdag
Kuling fra vest 10 til 15 m/s.

Skagerrak:
Søndag
Kuling fra nordvest 11 til 16 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra nord 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten vest 8 til 13 m/s.
Tirsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Onsdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 9 til 14 m/s.
Torsdag
Kuling fra sydvest 12 til 17 m/s.

Nordsøen:
Søndag
Kuling fra nordvest 13 til 18 m/s.
Mandag
Om dagen kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Fladen, Dogger og Humber nordvest 5 til 10 m/s.
Tirsdag
Om dagen sydøst 5 til 10 m/s. Fisker kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Onsdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Fladen kuling fra sydvest 14 til 19 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. Tyskebugt sydvest 6 til 11 m/s.
Torsdag
Om dagen kuling fra vest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt kuling fra vest 10 til 15 m/s. Fladen, Dogger og Humber vest 6 til 11 m/s.

Canadiske VM-værter afværger nederlag med sen udligning

VM-værten Canada var i store problemer i holdets åbningskamp mod Bosnien-Hercegovina, der længe var foran 1-0 og lurede på en choksejr.

Canadierne formåede dog med et sent mål at redde det ene point ved at spille 1-1 i fredagens første kamp i gruppe B.

Det var Canadas første point ved en VM-slutrunde.

Brøndbys midtbanespiller Benjamin Tahirovic spillede hele kampen for bosnierne, og han leverede en hæderlig indsats.

Canada begyndte bedst og tilspillede sig den første store chance efter et kvarter.

Men Juventus-angriberen Jonathan David brændte den gyldne mulighed ved at skyde lige på keeper Nikola Vasilj. Det var nærmest et straffespark, som canadierne missede i den situation.

I stedet slog Bosnien-Hercegovina til i den anden ende på et hjørnespark fem minutter senere.

Helt inde i det lille felt headede angriberen Jovo Lukic bolden i kassen, efter at anfører Sead Kolasinac havde snittet den videre ved forreste stolpe.

Bosnierne viste stort mod i presspillet og forsvarede sig heroisk, når canadierne nærmede sig noget farligt.

Canada savnede gode offensive idéer og famlede efter rytme og gennemspillede angreb. Bosnierne jublede hver gang, de fik sendt bolden ud af farezonen.

Skarpheden var der heller ikke hos canadierne, der efter en halv time brændte endnu en stor chance ved angriberen Tani Oluwaseyi.

Ti minutter inde i anden halvleg var den canadiske back Richie Laryea yderst tæt på at udligne, da han sparkede bolden fladt mod mål.

Men en tidlig kandidat til turneringens redning leverede Sead Kolasinac, der kom tilbage på målstregen og forhindrede bolden i at gå i mål ved lidt heldigt at sparke den op på egen overligger.

Kort efter var der en kæmpe chance i den anden ende til Ermedin Demirovic, der kunne fordoble føringen. Men han tog et for langt træk på sin friløber.

Kampen bølgede frem og tilbage, og Canada havde mest held med sine taktiske ændringer.

Angriberen Cyle Larin udlignede to minutter efter sin indskiftning til 1-1 for Canada med et fremragende hug fra kanten af feltet. Der var spillet 78 minutter.

Canada var tættest på sejren til slut, men det endte med en pointdeling i Toronto.

USA’s forsvarsministerium frigiver dokumenter om lysende UFO’er

USA’s forsvarsministerium har fredag offentliggjort 72 klassificerede dokumenter om påståede UFO-observationer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dokumenterne indeholder blandt andet beretninger om lysende, røde kugler, der er blevet set i det nordøstlige USA.

Offentliggørelsen sker på ordre fra præsident Donald Trump og er den tredje af sin slags.

Trump er den seneste præsident, der offentliggør statslige rapporter om UFO’er. Processen begyndte i slutningen af 1970’erne.

De første to samlinger af dokumenter blev frigivet ad to omgange i maj.

Fredagens offentliggørelse, som ifølge Pentagon handler om “uidentificerede unormale fænomener” (UAP), dækker over sager fra både FBI, CIA og Pentagon.

Sagerne omfatter vidneudsagn, videoer og kunstneriske gengivelser, skriver Reuters.

En af filerne indeholder interviews med to personer, der fortæller om et skarpt lys i deres baghave.

– Den ene person beskriver den røde farve som strålende og smuk og siger, at vedkommende aldrig har set noget i den røde nuance før, fremgår det af dokumentet.

De pågældende personers identitet er anonymiseret.

Et lignende interview er ifølge Reuters lavet i juli 2025, hvor personer også har observeret lyskugler.

I en rapport fra oktober 2024 beskriver en person en lyskilde under horisonten, der svævede over en dam.

– Det lysende objekt lignede en “plasmalignende kugle”, der skiftede form og lysstyrke med mellemrum, lyder det.

I forbindelse med den første offentliggørelse påpegede flere analytikere, at mange af dokumenterne allerede var offentligt tilgængelige.

Eksperter vurderede ifølge Reuters, at dokumenterne dengang indeholdt nye videoer af allerede kendte observationer. Det lød, at dokumenterne ikke giver nogen endegyldige beviser på liv uden for Jorden.

UAP-efterforsker Mick West påpegede da over for Reuters, at den tidligere præsident Joe Bidens administration offentliggjorde mange af de samme oplysninger som dem i fredagens frigivelse.

– De er bevis på, at vi ikke er i stand til at identificere en lille hvid prik, der er langt væk, sagde analytikeren.

Avi Loeb, der er astrofysiker på Harvard University, så det til gengæld som et bevis for UFO’ers eksistens.

– Dokumenterne viser, at UAP ikke blot er et spørgsmål om spekulation eller offentlig nysgerrighed. Regeringen har indsamlet registreringerne (af UFO’er, red.), lyder det fra astrofysikeren.

UAP står for Unidentified Aerial Phenomena eller Unidentified Anomalous Phenomena og er en i stigende grad anvendt betegnelse for UFO’er.

SpaceX stiger knap 20 procent på første handelsdag

SpaceX-aktien lukker på sin første handelsdag på børsen i kurs 161.

Det er knap 20 procent højere end introduktionsprisen på 135 dollar.

Aktien er for første gang blevet handlet på børsen i New York i USA.

Den lå i kurs 150, da markedet åbnede. Det var allerede mere end 11 procent højere end den oprindelige introduktionspris.

Børsnoteringen af SpaceX er den største i historien.

Med flere end 555 millioner SpaceX-aktier til salg vil børsnoteringen indbringe rumfartselskabet 75 milliarder dollar – omkring 484 milliarder kroner.

Den største børsdebut indtil nu stod olieselskabet Saudi Aramco for i 2019. Børsnoteringen indbragte dengang selskabet 29,4 milliarder dollar.

Med børsnoteringen placerer SpaceX sig også blandt de ti største virksomheder på det amerikanske aktiemarked.

Aktiekursen værdisætter selskabet til en markedsværdi på 2107 milliarder dollar, skriver MarketWire. Det svarer til over 13.000 milliarder danske kroner.

Det er en væsentligt højere markedsværdi sammenlignet med værdisætningen ud fra den oprindelige børsnoteringskurs.

Denne værdisatte selskabet til 1770 milliarder dollar.

Det er rigmanden Elon Musk, som har stiftet og er topchef i det amerikanske rumfartsselskab.

Han har tidligere på dagen givet udtryk for sin begejstring i et opslag på mediet X, som han også ejer.

– Jeg har ikke ord for, hvor meget jeg elsker de fantastiske mennesker, der arbejder i SpaceX.

Med fredagens aktiekurs står det klart, at SpaceX er mere værd end rigmandens andet selskab, Tesla.

Rumfartsselskabet er også højere værdisat end både Meta og Walmart.

Kursstigningen betyder, at Elon Musk nu har en formue på over 1000 milliarder dollar.

Han er dermed verdens første billionær.

Børsen i New York åbnede klokken 15.30 dansk tid, men handlen med SpaceX-aktien begyndte først lidt før klokken 18.00.

Det hænger sammen med, at der først skulle være konsensus om prisen på aktien på grund af den store efterspørgsel.

SpaceX blev grundlagt i 2002 og har været med til hundredvis af raketopsendelser.

Selskabet er blandt andet blevet den amerikanske rumadministration Nasas største partner, når det kommer til opsendelser.

Størstedelen af omsætningen kommer dog fra Starlink, som er SpaceX’ omfattende netværk af internetsatellitter.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Fredag d. 12. juni 2026 Udsendt kl. 22.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ustadigt sommervejr

Søndag:
Lidt sol og spredte byger, men om eftermiddagen klarer det noget op fra nord. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og let til frisk vind mellem vest og nord, ved kysterne op til hård vind eller stedvis kuling. Om aftenen og natten letskyet til skyet og enkelte byger. Temp. ned mellem 9 og 13 grader, og let til frisk vind mellem nord og vest, ved kysterne op til hård vind eller stedvis kuling.

Mandag:
Skyet med enkelte byger, men mod nord og øst også nogen sol. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og let til frisk vind mellem nord og vest, senere mellem nordvest og vest, ved kysterne op til hård vind. Om aftenen tørt og mange steder sol, men om natten efterhånden mere skyet. Temp. ned mellem 8 og 13 grader, og let til frisk vind mellem nordvest og vest, ved kysterne stedvis hård vind.

Tirsdag:
Mest tørt og først mest skyet, men det klarer efterhånden op med nogen sol mange steder. Temp. op mellem 13 og 18 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen tørt med sol mange steder, men om natten efterhånden skyet og måske lidt regn. Temp. ned mellem 9 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring vest, der drejer til omkring syd.

Onsdag:
Først skyet med lidt regn, men det klarer op med nogen sol og mest tørt vejr. Dagtemp. op mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind omkring syd, der tiltager og bliver let til frisk omkring sydvest, ved kysterne stedvis hård vind.

Torsdag:
Nogen eller en del sol og mest tørt, men efterhånden bliver det mere skyet med enkelte byger. Dagtemp. op mellem 14 og 19 grader, om natten ned mellem 10 og 14 grader. Let til frisk vind omkring vest, ved kysterne stedvis hård vind eller lokalt kuling.

En finsk kvinde er fredag fløjet til Rigshospitalet efter et uheld på Mønsbroen, hvor en motorcyklist kørte op i bagenden på en bil.

Det oplyser Bo Georg Petersen, der er vagtchef Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.

Kvinden sad bag på motorcyklen, der blev kørt af hendes mand, som overså, at bilen foran holdt i kø.

Hun vurderes at være uden for livsfare, men oplevede problemer med sin vejrtrækning.

En motorcyklist fra Norge er fredag fløjet til Rigshospitalet i kritisk tilstand efter et frontalt sammenstød med en bil.

Det fortæller Bo Georg Petersen, der er vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.

Politiet modtog anmeldelse om uheldet klokken 17.11. Det skete i Borre, der ligger på det vestlige Møn.

Bilisten fik ingen skader ved uheldet.

Frederik Vesti høster værdifuld viden i Formel 1-træningen, da reservekøreren for første gang sidder bag rattet i Mercedes-bilen.

– Jeg har kørt denne bil så meget i simulatoren, så det var en fantastisk oplevelse at sætte mig bag rattet i bilen for allerførste gang i virkeligheden.

– Der var nogle gode overraskelser med hensyn til dens ydeevne, og der er helt sikkert nogle ting, vi kan forbedre. Det var dagens hovedmål, så jeg er tilfreds med det, siger Vesti til holdets hjemmeside.

Forhandlinger om optagelse af Ukraine i EU begynder på mandag

EU’s 27 medlemslande har fredag besluttet, at de indledende forhandlinger om optagelse af Ukraine og Moldova i EU skal begynde på mandag.

Det fremgår af en fælles erklæring fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU’s præsident, António Costa.

– I dag har EU taget et stort skridt fremad, lyder det i erklæringen.

– Ved den første regeringskonference på mandag vil vi indlede forhandlingerne om de grundlæggende principper, der udgør kernen i optagelsesprocessen.

Allerede i sidste uge gav medlemslandene grønt lys til, at man kunne tage hul på forhandlingerne om optagelsen af Ukraine og Moldova.

Tidspunktet for de første forhandlinger blev i den forbindelse dog ikke fastsat.

Meldingen fredag er “et signal om, at EU’s tilbud om fred, stabilitet og muligheder er uovertruffen”, står der i erklæringen fra von der Leyen og Costa.

– Ved at bringe vores nationer tættere sammen styrker vi fred, sikkerhed og velstand på hele vores kontinent. I en verden præget af voksende usikkerhed er et større EU i vores fælles interesse, lyder det videre.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har længe talt for, at Ukraine bør optages i EU.

Det samme har EU-toppen med von der Leyen og Costa i spidsen.

For at et land kan optages i EU, kræver det dog enighed blandt medlemslandene.

Det har indtil for nylig ikke været muligt at opnå, fordi Ungarn med daværende premierminister Viktor Orbán stillede sig på tværs.

Efter 16 år ved magten blev Orbán ved det ungarske parlamentsvalg i april vippet af pinden af sin tidligere partifælle Péter Magyar og hans oppositionsparti, Tisza.

I sidste måned krævede Magyar garantier for det ungarske mindretal i Ukraine, hvis han skulle give grønt lys til, at Ukraine bliver en del af EU.

Sådan en aftale er sidenhen blevet indgået mellem Ukraine og Ungarn, og Ungarn har ophævet sin blokering af optagelsesforhandlingerne.

Ungdomsparti tager afstand til SF efter genansættelse af rådgiver

SF Ungdom tager afstand til SF som reaktion på, at partiets formand, Pia Olsen Dyhr, har genansat Thomas Nystrøm som særlig rådgiver.

Det skriver ungdomspartiet i et åbent brev.

– Vi mener ikke, at SF i tilstrækkelig grad er lykkedes med at sikre tryghed for sine medlemmer i forbindelse med den ansættelsessag, som har fyldt de seneste døgn.

Det lyder i brevet fra SFU, at ungdomsorganisationen “står på et værdigrundlag, som vi ikke ser afspejlet i håndteringen af den her sag”.

– Det tager vi som selvstændig samarbejdspartner til SF afstand fra.

Thomas Nystrøm blev i 2020 fyret efter anklager om upassende adfærd og krænkelser.

Han var indtil da ansat som rådgiver i SF.

Han er nu blevet ansat som særlig rådgiver, efter at Pia Olsen Dyhr er blevet økonomi- og indenrigsminister.

Ministeren har flere gange understreget, at hun står på mål for sin beslutning om at ansætte ham.

– Jeg synes, det er noget andet seks år efter, når man har undskyldt og ændret adfærd, sagde hun og tilføjede, at man så bør kunne vende tilbage.

Pia Olsen Dyhr erkendte dog til et arrangement, som Information har holdt ved dette års Folkemødet, at “det ville være forkert”, hvis rådgiveren var blevet ansat i partiet igen.

– Han er ikke blevet ansat i SF, fordi det ville være forkert. Han er blevet ansat i ministeriet (Økonomi- og Indenrigsministeriet, red.) som min rådgiver.

– Man kan ikke være på samme arbejdsplads. Det er derfor, det er en anden arbejdsplads.

Det var Politiken, der onsdag aften kunne fortælle om genansættelsen.

Her stod SF-rådmand på Frederiksberg Lotte Kofoed frem og fortalte, at det var hende, der var blevet seksuelt krænket af Thomas Nystrøm.

Nystrøm har fredag i et opslag på Facebook erkendt, at han har opført sig helt “uacceptabelt” ved flere lejligheder.

Det lyder til slut i brevet, at man i ungdomsorganisationen håber, at sagen giver anledning til at fokusere på, “hvordan man fremover kan sikre sine medlemmers tryghed som parti”.

Talsperson: Kan ikke udtale sig om aftaletekst før beslutning er truffet i Iran

En talsperson for Irans udenrigsministerium siger i iransk stats-tv, at han ikke kan bekræfte detaljer om en aftaletekst mellem USA og Iran, der florerer i flere medier.

Det skriver Reuters.

Det samme gælder for meldingerne om en underskrivning af en aftale mellem parterne.

– Jeg kan ikke udtale mig om tidspunktet og stedet for underskrivelsen af aftaleteksten (memorandum of understanding), før der er truffet en beslutning i Iran, lyder det fra talspersonen ifølge medierne.

Meldingen fra talspersonen kommer, efter at Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, oplyste, at der er enighed om en tekst til en fredsaftale mellem USA og Iran.

– Pakistan arbejder nu tæt sammen med begge sider for at færdiggøre de næste skridt. Fred har aldrig været så tæt på, som den er nu, skrev premierministeren i et opslag på X.

Hverken Iran eller USA har officielt bekræftet meldingen fra premierministeren.

Ghanas midtbanespiller Thomas Partey er blevet nægtet visum til Canada og misser dermed VM-kampen mod Panama.

Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, ifølge Reuters.

Pakistans premierminister: Enighed om tekst til fredsaftale

Ifølge Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, er der enighed om en tekst til en fredsaftale mellem USA og Iran.

– Pakistan arbejder nu tæt sammen med begge sider for at færdiggøre de næste skridt. Fred har aldrig været så tæt på, som den er nu, skriver premierministeren i et opslag på X.

Pakistan har flere gange fungeret som mægler i konflikten.

Tidligere på dagen lød det fra Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at en “Islamabad-aftaletekst” “aldrig har været tættere på”.

Det skrev han ligeledes på X.

Senere lagde USA’s præsident, Donald Trump, et screenshot af meldingen fra Araghchi op på sit sociale medie Truth Social.

Det er endnu uvist, om der er tale om en reel aftale eller aftaletekst, og hvad dette indeholder.

Hverken USA eller Iran har bekræftet meldingen fra Pakistan.

En talsperson for Irans udenrigsministerium siger i iransk stats-tv, at USA og Iran er blevet enige om “en stor del af problemstillingerne i forhandlingerne”.

Det skriver Reuters.

Talspersonen Esmail Baghaei tilføjer desuden, at man “befinder sig i den afsluttende fase af de interne konklusioner”, men understreger, at han ikke kan bekræfte detaljer om en aftaletekst, der florerer i flere medier.

I internationale medier har der i løbet af dagen floreret forskellige oplysninger om, hvad en eventuel aftale indebærer.

Lækkede dele af en foreslået aftaletekst delt af vestlige, pakistanske og iranske kilder fredag så ud til at favorisere Iran, skrev Reuters tidligere på dagen.

Meldingen mødte kritik fra Trump, der i et opslag på Truth Social sagde, at “betingelserne, som Iran har lækket til de falske medier, intet har at gøre med de betingelser, der er blevet nået til enighed om på skrift”.

Ekstra ventetid i Københavns Lufthavn på grund af arbejdsnedlæggelse

Bagagemedarbejdere fra virksomheden Aviator har nedlagt arbejdet i Københavns Lufthavn og er gået til møde.

Det oplyser Jens Ehlers, der er presserådgiver i lufthavnen, til Ritzau.

Mødet begyndte omkring klokken 17.

De fly, som er ankommet siden da, og hvor det er Aviator-bagagemedarbejdere, der står for håndteringen, kan derfor ikke tømmes i øjeblikket.

Det skaber ekstra ventetid, fortæller Jens Ehlers.

Han kan dog endnu ikke sige noget om tidshorisonten, eller om det vil føre til aflysninger af fly.

Forventningen er ifølge presserådgiveren, at arbejdet vil blive genoptaget hurtigst muligt.

– Vi opfordrer folk til at blive og vente på bagagen. Har man ikke mulighed for det, skal man kontakte Aviator i bagageområdet, siger Ehlers og tilføjer:

– Det er vigtigt, at man ikke bare forlader området uden en aftale med Aviator.

SpaceX åbner 11 procent højere på første handelsdag

SpaceX-aktien, som fredag har første handelsdag på børsen i New York, åbner i kurs 150 dollar.

Det er mere end 11 procent højere end den oprindelige børsnoteringskurs, som lød på 135 dollar.

Siden handlen er begyndt, er aktien steget yderligere, og omkring klokken 18.00 lyder stigningen på 20 procent.

Børsnoteringen af SpaceX er den største i historien.

Med flere end 555 millioner SpaceX-aktier til salg vil børsnoteringen indbringe rumfartselskabet 75 milliarder dollar – omkring 484 milliarder kroner.

Den største børsdebut indtil nu stod olieselskabet Saudi Aramco for i 2019. Børsnoteringen indbragte dengang selskabet 29,4 milliarder dollar.

Med børsnoteringen placerer SpaceX sig også blandt de ti største virksomheder på det amerikanske aktiemarked.

Den oprindelige børsnoteringskurs på 135 dollar værdisætter selskabet til 1770 milliarder dollar – svarende til over 11.000 milliarder kroner.

Det betyder, at SpaceX vil være mere værd end selskaber som Tesla, Meta og Walmart.

Lukker aktien højere, kan markedsværdien dog blive endnu større.

Det er rigmanden Elon Musk, som har stiftet og er topchef i det amerikanske rumfartsselskab.

Med kursstigningen fredag har han nu en formue på over 1000 milliarder dollar, skriver mediet MarketWire. Det svarer til 6459 milliarder kroner.

Dermed er han verdens første billionær.

Tidligere på dagen holdt Elon Musk en tale ved en begivenhed i SpaceX’ hovedkvarter i delstaten Texas i forbindelse med børsnoteringen.

– SpaceX vil gerne kunne tage jer med til Månen, til Mars og i sidste ende endnu længere.

– Jeg er på nuværende tidspunkt overbevist om, at vi med det utrolige team, vi har her hos SpaceX, vil gøre det muligt for jer, lød det fra Musk.

Børsen i New York åbnede klokken 15.30 dansk tid, men handlen med SpaceX-aktien begyndte først lidt før klokken 18.00.

Det hænger sammen med, at der først skulle være konsensus om prisen på aktien på grund af den store efterspørgsel.

SpaceX blev grundlagt i 2002 og har været med til hundredvis af raketopsendelser.

Selskabet er blandt andet blevet den amerikanske rumadministration Nasas største partner, når det kommer til opsendelser.

Størstedelen af omsætningen kommer dog fra Starlink, som er SpaceX’ omfattende netværk af internetsatellitter.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]