Seneste nyheder

De fire regeringspartier i Grønland har mandag indgået en finanslovsaftale for 2026.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq, der har været til stede på pressemødet, hvor minister for finanser Múte B. Egede (IA) og repræsentanter fra partierne Demokratiit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut har præsenteret aftalen.

– Grønland står over for en ny økonomisk virkelighed, og partierne har udvist ansvarlighed for økonomien, siger Múte B. Egede ifølge Sermitsiaq.

Aftalen har fokus på at fremtidssikre Grønlands økonomi, der har haft nogle hårde år, med “en række opstramninger”, som det fremgår af aftalen.

Det skal bidrage til en “tiltrængt styrkelse af landskassens likviditet”, der er i en “vanskelig situation”.

Da den grønlandske regering, Naalakkersuisut, præsenterede sit finanslovsforslag i august, lød det fra Múte B. Egede, at der skulle findes 864 millioner kroner i besparelser over de kommende fire år ifølge Sermitsiaq.

Det skyldtes blandt andet, at kassebeholdningen i landskassen, som er et andet navn for de offentlige finanser i Grønland, faldt fra 695 millioner kroner i 2024 til 345 millioner kroner i 2025.

Derfor er der behov for at skabe overskud igen på de offentlige finanser, lød det fra Naalakkersuisut.

Finansloven afsætter derfor heller ikke store millionbeløb til nye initiativer de kommende fire år.

I alt er der afsat 7,3 millioner kroner i fire reformspor.

Blandt andet styrkes det kommunale tilsyn med tre millioner kroner, mens der findes en årlig besparelse på to millioner kroner på Grønlands repræsentation i Danmark.

Den nye finanslov står også i skarp kontrast til finansloven for 2025, hvor den forrige regering havde skattelettelser for 367 millioner kroner på bordet.

Grønlands landskasse har et årligt budget på cirka otte milliarder kroner, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Danmark som bloktilskud.

Grønlands økonomi er blevet presset efter at væksten har været aftagende og ligget på omkring en procent i 2023, 2024 og 2025.

I 2024 betød det et underskud på 257 millioner kroner i landskassen.

Til Information lød det fra Torben M. Andersen, formand for Grønlands Økonomiske Råd og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, at der var “behov for en opbremsning og opstramning for at få bragt det (økonomien, red.) i orden”.

Ifølge Nationalbanken er Grønlands økonomi også presset af en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft samt en aldrende befolkning.

I en straffesag risikerer en tidligere direktør i et mindre pengeinstitut at blive idømt fængsel.

Han var ansvarlig for, at der ikke var tilstrækkeligt med stopklodser, som skulle hindre kunders hvidvask af kriminelle penge, hævder anklagemyndigheden.

I forsommeren tilstod en anden direktør i Københavns Andelskasse et stort svigt med hensyn til den lovpligtige kontrol.

– Det var én stor kaosfabrik, sagde han, inden han 8. maj blev idømt fire måneders betinget fængsel.

Men mandag nægter en anden direktør sig skyldig, da det er blevet hans tur i retssystemet.

Ifølge tiltalen overtrådte han loven fra 1. august 2017 og frem til 15. august det følgende år, da han blev bortvist.

Men det var slet ikke hans ansvar at føre kontrol med udenlandske kunder. Det var kollegaens, altså den allerede dømte, lyder det fra hans forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, i Københavns Byret.

Kun de indenlandske kunder havde han med at gøre, lyder en del af forsvaret.

To anklagere fra National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, præsenterer mandag formiddag sagen for en juridisk dommer og tre lægdommere.

– Sagen er ikke bagatelagtig på nogen måde, siger anklager Frederik Morild.

Hele 26 retsmøder er sat i byrettens kalender frem til juni næste år. 18 personer skal afgive forklaring. Den tiltalte udspørges 25. november.

Ifølge anklagen skal han straffes, fordi Københavns Andelskasse ikke førte tilstrækkelig kontrol af transaktioner med i alt 4,3 milliarder kroner fra seks udvalgte kunder.

Påstanden er, at han “på særlig grov eller omfattende forsætlig måde” var ansvarlig for den mangelfulde kontrol.

I andelskassens it-systemer har politiet i øvrigt fundet en opsigelse, som direktøren angiveligt skrev i marts 2018. Han kunne ikke længere “stå på mål for” den manglende overholdelse af lovgivningen, skrev han.

Blandt de seks kunder var britiske betalingsformidlere.

Om disse kunder gjorde sig skyldige i hvidvask eller hæleri, er politiet i gang med at efterforske. Det skyldes en anmeldelse fra Finansiel Stabilitet, som overtog den nødlidende andelskasse.

Mistanken er, at pengeinstituttet blev brugt i forbindelse med investeringsbedrageri mod hundredvis af personer rundt om i Europa, har en anklager tidligere oplyst.

Andelskassen vedtog i januar en bøde på 796 millioner kroner.

En omfattende retssag er mandag gået i gang mod en saudiarabisk mand, der er tiltalt for et angreb mod et julemarked i den tyske by Magdeburg i 2024.

Det viser billeder fra sagen.

Manden, der i tyske medier identificeres som “Taleb A.”, er tiltalt for seks drab og 338 drabsforsøg i sagen.

Han blev ifølge AFP anholdt ved siden af det medtagne køretøj, som blev brugt til angrebet.

Der er tale om en af de største retssager i tysk efterkrigshistorie.

Sagen føres i en midlertidig bygning, som har kostet flere millioner euro. Det skyldes det store antal vidner og de over 150 medsagsøgere, skriver Tagesschau.

Ifølge anklagerne var den saudiarabiske mand, der var 50 år på tidspunktet for angrebet, motiveret af “utilfredshed og frustration”.

De siger, at han havde et mål om at “dræbe så mange som muligt” i angrebet, der fandt sted den 20. december 2024.

Her kørte en lejet BMW ind i en menneskemængde, og en niårig dreng samt fem kvinder mellem 45 og 75 år blev dræbt.

Luftfartsselskabet SAS får en bøde på en million kroner i en sag om selskabets kommunikation vedrørende aflysninger under den første coronanedlukning.

Dommen er faldet mandag ved Københavns Byret.

Det er Forbrugerombudsmanden, som har politianmeldt SAS for vildledning og ført sagen.

Forbrugerombudsmanden havde krævet selskabet idømt en bøde på 1,5 millioner kroner.

Sagen handler om en række enslydende mails, som SAS sendte til sine kunder i foråret 2020 under den første coronanedlukning. I alt modtog 18.201 kunder mailen.

I mailen blev kunderne informeret om forskellige valgmuligheder i forbindelse med en kommende afgang.

Flere kunder fik det indtryk af mailen, at deres afgang var aflyst og bad derfor om at få pengene tilbage.

Men da de fik penge tilbage, var det kun en brøkdel af rejsens pris.

Det skyldtes ifølge SAS, at afgangene ikke var blevet aflyst. Derfor blev det betragtet som om, at kunderne selv aflyste deres rejse og dermed kun havde krav på at få skatter og afgifter refunderet.

SAS har i løbet af sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at man gav kunderne bedre vilkår, end de havde krav på.

Et barn er mandag afgået ved døden efter en ulykke på Fynske Motorvej, der skete natten til søndag, og hvor en 27-årig mand også omkom.

Det oplyser Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi.

– Det er ufattelig ulykkeligt, og vores tanker går til de efterladte, siger Mads Boel.

Han oplyser, at barnet er afgået ved døden mandag formiddag.

De pårørende er underrettet.

To andre personer kom også til skade i ulykken. De blev efterfølgende meldt uden for livsfare.

Politiet fik anmeldelse om ulykken klokken 02.12.

En bilinspektør blev også kaldt til ulykkesstedet.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet oplyste også, at der skal foretages flere undersøgelser, og at politiet skulle tale med vidner for at klarlægge hændelsesforløbet.

– De indledende undersøgelser tyder dog på, at bilen med den 27-årige mand og barnet er brudt ned i det yderste spor, hvorefter den er blevet påkørt af en anden bil. Politiet mistænker hverken spiritus eller euforiserende stoffer, siger Johni Müller, vagtchef i Fyns Politi, i en pressemeddelelse udsendt søndag.

Fire vognmænd trækkes som de første i retten, fordi de har nægtet at betale vejafgiftsbøder.

Den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler trådte i kraft 1. januar 2025, og den opkræves ved hjælp af satellitbaseret udstyr i lastbilerne.

Advokat Sune Klinge repræsenterer brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD) og tre af de fire tiltalte vognmænd.

De har ifølge advokaten afvist at betale bøden på 9000 kroner, fordi de mener, at de har været i god tro.

– Vognmændene har gjort indsigelse over for de bøder, de har fået, fordi de mener, at de har gjort, hvad de skulle i forhold til at få boksen sat op, som registrerer kørte kilometer.

– Men der har været forskellige komplikationer med systemet, der eksempelvis kan skyldes uregelmæssigheder i de registreringer, der løbende foretages, fejl i kontroludstyret eller fejl ved brug af boksen, siger Sune Klinge.

Vognmændene gør gældende, at der er tale om fejl i registreringerne, som de ikke kan lastes for.

Ifølge Sund & Bælt, der håndterer systemet bag vejafgiften, er der frem til 30. september udstukket i alt 40.916 bøder.

Samlet set er der tale om bøder for mere end 240 millioner kroner.

Hos ITD har man på vegne af medlemmerne gjort indsigelse i op mod 5000 bødesager, forklarer direktør Stefan K. Schou.

– Det er sager, hvor vi mener, at vognmændene har været i god tro og har gjort de foranstaltninger, de skulle. Men hvor der så har været nogle udfald i teknikken, siger han.

De første retssager vil ifølge direktøren være principielle, fordi de vil være retningsgivende for, hvordan domstolene vil se på efterfølgende sager.

Sideløbende med de kommende straffesager har ITD stævnet staten, fordi man mener, at bøderne for vejafgiften strider mod EU-retten.

Det er den ensartede bødestørrelse på 9000 kroner, der er en torn i øjet hos brancheorganisationen.

Kritikken går på, at bøden ikke afspejler, om der er tale om en fejl eller bevidst snyd for at undgå at betale afgiften.

Det strider mod EU’s såkaldte proportionalitetsprincip, lyder argumentet.

Det er endnu uvist, hvornår søgsmålet mod staten kan blive behandlet. Staten har ifølge ITD ikke afleveret et såkaldt svarskrift.

Retssagerne mod de fire vognmænd finder sted 28. november i Retten i Aalborg.

Thailand truer med at sætte en våbenhvile med Cambodja på pause.

Det skriver nyhedsbureauet AP mandag.

Den thailandske udmelding kommer, blot få timer efter at en landmineeksplosion i grænseområdet har såret to soldater fra Thailand.

Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, siger, at alle handlinger, som hører under våbenhvileaftalen, vil blive indstillet, indtil Thailands krav bliver opfyldt.

Som følge af våbenhvilen skal begge parter blandt andet begynde at fjerne tunge våben og landminer fra grænsen. Thailand skal også løslade 18 cambodjanske soldater, skriver AP.

Den thailandske premierminister uddyber dog ifølge AP ikke, hvilke krav han ønsker opfyldt.

I slutningen af oktober underskrev Thailand og Cambodja i Malaysia en våbenhvile, mens den amerikanske præsident, Donald Trump, så på. Inden da var der allerede i juli blevet indgået en foreløbig våbenhvile.

Mandag siger Charnvirakul, at landmineeksplosionen viser, at “selv om vi troede, at truslen mod national sikkerhed var blevet mindre, så er det faktisk ikke tilfældet”.

Cambodjanske myndigheder har ikke umiddelbart udtalt sig om mandagens landmineeksplosion. De har dog ifølge nyhedsbureauet AFP tidligere afvist at have placeret nye landminer i grænseområdet.

Landets forsvarsministerium erklærer i en udtalelse mandag et fortsat “urokkeligt engagement” i at bevare freden.

Thailand og Cambodja har i over 100 år kæmpet om suverænitet over dele af den 817 kilometer lange grænse. I juli kogte spændingerne over med en fem dage lang militær konflikt, og sent i juli blev der indgået en foreløbig våbenhvileaftale.

Våbenhvilen er generelt blevet overholdt siden 29. juli.

Folketingsmedlem og partistifter Pia Kjærsgaard (DF) går efter at blive formand for Region Østdanmark efter kommunal- og regionsvalget den 18. november.

Det sagde hun søndag aften under en debat på TV 2 Øst mellem de forskellige partiers spidskandidater til Region Østdanmark, som bliver den nye region.

– Regionsformand, det skal da være mig. Hvis der er flertal, og vi får mange mandater, hvorfor skulle jeg så ikke bringe mig selv i spil. Sådan må det da være for os alle sammen, siger hun under en valgdebat søndag på TV 2 Øst.

78-årige Kjærsgaard er bekymret for netop Region Østdanmark, der bliver en sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden, og som dækker over 2,8 millioner borgere.

Under debatten nævner Kjærsgaard, at det vigtigste er at “passe på små lokale sygehuse, for mange af dem er lukningstruede”.

Responstiden for ambulancer skal maksimalt være 15 minutter, og ansatte i “sundhedsvæsenet skal tale og forstå dansk”.

Udover formandskabet i partiet har hun erfaring med ledelse fra sin tid som formand for Folketinget.

De valgte politikere til Region Østdanmark overtager først det fulde driftsansvar for den nye region fra nytåret 2027.

Region Østdanmark er blevet en realitet efter sundhedsreformen, som blev aftalt sidste år. Den står regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og De Radikale bag.

DF var et af de partier, der ikke bakkede op om reformen. Den betyder, at der fremover vil være fire regioner i stedet for fem.

I september sidste år meddelte Kjærsgaard, at hun ikke ville genopstille ved næste folketingsvalg. Det skal finde sted senest den 31. oktober 2026.

Retten i Aalborg har mandag dømt en 27-årig mand fra Farsø til anbringelse på psykiatrisk afdeling for grov vold med døden til følge.

Det skriver TV2 Nord.

Det sker, efter at han 25. februar i år udsatte sin 24-årige halvsøster for så grov vold, at hun senere samme dag afgik ved døden.

Manden har også tilstået en sigtelse om blodskam ved at have haft samleje med halvsøsteren. Det skulle have foregået i en periode forud for voldshændelsen.

I retten fortalte han, at han boede sammen med halvsøsteren i lejligheden i Farsø. De havde boet sammen i omkring otte år og havde igennem meget af tiden haft et kæresteforhold, skriver TV2 Nord.

Sagen var berammet som en tilståelsessag, og han tilstod begge forhold.

Det dødelige overfald fandt sted 25. februar i tidsrummet 01.30 til 08.30 i en lejlighed i Farsø. Det fremgår af retsmødebegæringen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Den 27-årige mand tildelte ifølge sigtelsen sin halvsøster flere slag i hovedet og på kroppen med hånden og et støbejernsgrydelåg, spark i hovedet, mens hun lå ned, og pisk med en bruseslange.

Han lagde også en bruseslange omkring halsen på hende og strammede til og skubbede hende, så hun faldt ind i en radiator, står der i sigtelsen.

Den 27-årige idømmes en anbringelsesdom på ubestemt tid.

Ifølge TV2 Nord kom det frem i retten, at den dømte blev erklæret skizofren som 18-årig. Mediet skriver, at manden ikke har taget medicin i fire år forud for overfaldet på halvsøsteren.

Af mentalundersøgelsen, der blev lavet i begyndelsen af sommeren og læst op i retten mandag, fremgik det, at den 27-årige er sindssyg, og at det formodes, at han var sindssyg på gerningstidspunktet.

Den 27-årige og den afdøde har begge tidligere været i kontakt med psykiatrien grundet psykiske udfordringer, men modtog ikke hjælp i perioden, hvor voldsepisoden fandt sted.

I sagen skal den dømte også betale sagens omkostninger og 75.000 kroner til afdødes mor og 125.000 kroner til afdødes far.

Han anker ikke dommen.

For mindre end tre uger siden begyndte den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy at afsone sin fængselsstraf i Paris.

Men mandag har en domstol i Paris besluttet, at han igen kan forlade fængslet, mens han afventer en ankesag. Den ventes at finde sted til foråret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mens han afventer ankesagen, skal han afsone i hjemmet under en række tilsynsforanstaltninger.

I september fik 70-årige Sarkozy fem års fængsel, efter at han var blevet fundet delvist skyldig i en sag om kampagnestøtte fra Libyens regering op til valget i 2007.

En dommer fandt det bevist, at Sarkozy som siddende minister og partileder på det pågældende tidspunkt tillod tætte samarbejdspartnere og politiske støtter at række ud til libyske myndigheder “for at få fat i eller forsøge at få fat i økonomisk støtte”.

Til gengæld mente dommeren ikke, at det var bevist, at penge fra den libyske regering i sidste ende blev brugt i Sarkozys præsidentkampagne til valget i 2007, som han endte med at vinde.

Han blev således frifundet for anklager om korruption og for at have modtaget ulovlige kampagnemidler. Men han blev dømt skyldig i sammensværgelse.

Den dom har Sarkozy anket.

Mandag fortalte han via video i forbindelse med retsmødet om løsladelse, at det er “meget hårdt” at sidde i fængsel.

– Det er hårdt, meget hårdt for enhver fange. Jeg vil endda sige, at det er udmattende, sagde Sarkozy ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Ekspræsidenten takkede samtidig fængselsvagterne. Han sagde, at de havde gjort “dette mareridt” til noget, der var “tåleligt”.

Konservative Sarkozy, som var præsident fra 2007 til 2012, har løbende afvist at have gjort noget galt i sagen og har kaldt sig selv et offer for hævngerrighed.

Hvis han bliver løsladt, vil han respektere alle krav, der stilles til ham i den forbindelse, sagde han tidligere mandag ifølge Reuters.

– Jeg elsker mit land. Jeg kæmper for, at sandheden skal sejre. Jeg vil leve op til alle de krav, der bliver stillet til mig, ligesom jeg altid har gjort, sagde han.

Journalister, der er ansat på Jyllands-Posten, har mistet tilliden til avisens øverste ledelse.

Det fremgår af et brev, hvor den journalistiske gruppe på avisen udtrykker mistillid til toppen, som er sendt til selvsamme ledelse og bestyrelsen af Jyllands-Postens Fond.

I brevet, som Fagbladet Journalisten og mediet Mediawatch er i besiddelse af, fremhæves særligt fire ledende medarbejdere, som gruppen har mistet tilliden til.

Der er tale om ansvarshavende chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, som er på barsel, kommerciel direktør Peter Sandahl Torp, den konstituerede chefredaktør, Emilie Holt Vissing Christensen, og administrerende redaktør Viggo Lepoutre Ravn.

– For Jyllands-Posten står i den tredje sparerunde på fire år. Og endnu en gang vil man spare kraftigt i kernen af avisen: de journalistiske medarbejdere, lyder det i brevet ifølge medierne.

Den journalistiske gruppe mener, at ansvaret hviler på den “selvsamme ledelse, som havde ansvar for at bringe os videre fra en historisk stor sparerunde for to år siden”.

– De har nu ansvaret for, at vi allerede står her igen, lyder det videre i brevet.

Medarbejderne fremhæver særligt avisens chefredaktør, der er på barsel.

I brevet henviser journalisterne til, at Marchen Neel Gjertsen vil afbryde sin barsel for at deltage i et arrangement for Jyllands-Posten om sit eget projekt “Overskudskvinder” 25. november, men at hun er “fuldstændig fraværende” i sparerunden.

Jyllands-Posten informerede 21. oktober medarbejderne om, at avisen skal finde besparelser for “et tocifret millionbeløb”.

Det oplyste konstitueret chefredaktør Emilie Holt Vissing Christensen til Mediawatch, hvor det lød, at medarbejdere i første omgang kunne søge frivillig fratrædelse.

I brevet, der er sendt til ledelsen, fremgår det, at den journalistiske gruppe ikke har oplevet, at ledelsen er villig til at forhandle.

Det er Emilie Holt Vissing Christensen dog uenig i, fremgår det af et skriftligt svar til Journalisten.

– Tværtimod synes jeg, at et tocifret antal møder mellem ledelse og tillidsrepræsentanter de seneste uger netop vidner om stor villighed, som desuden har resulteret i væsentlige besparelser uden om lønkroner, skriver hun til fagbladet.

Hun understreger, at Marchen Neel Gjertsens fravær skyldes, at hun er på barselsorlov, og at chefredaktører også har “ret til at holde barsel”.

Fagbladet skriver desuden, at ifølge dets oplysninger holder medarbejderne på Jyllands-Posten møde klokken 11 mandag, mens ledelsen har indkaldt til fællesmøde klokken 14.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Marchen Neel Gjertsen, der skriftligt oplyser, at hun er på barselsorlov, hvorfor hun henviser til Emilie Holt Vissing Christensen.

Sidstnævnte oplyser skriftligt mandag middag, at hun ikke har yderligere at tilføje og henviser til de skriftlige udtalelser, hun har givet til Fagbladet Journalisten tidligere.

Emilie Holt Vissing bekræfter, at der er indkaldt til medarbejdermøde klokken 14 mandag.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner, som kan hjælpe politiet med at opklare en voldtægtssag fra weekenden.

I sagen anmeldte en kvinde i 30’erne natten til lørdag, at hun var blevet udsat for et overgreb af en mand i Køge. Det fremgår af politiets døgnrapport.

Manden havde hun forinden mødt under en bytur på havnen. Fredag var der fejring af J-dag, hvor Tuborgs julebryg lanceres.

Politiet fik anmeldelsen klokken 04.53 lørdag. Kvinden blev afhørt og kørt til undersøgelse på Center for Seksuelle Overgreb.

Herefter fandt politiet frem til det mulige gerningssted i en baggård i Køge midtby.

Hundepatruljer afsøgte området for spor, og der blev indhentet overvågning fra den beværtning, som hun havde besøgt kort forinden.

Overvågningen viser, at kvinden fulgtes med en mand væk fra havnen, og at de gik i retning mod Køge centrum.

Politiet er nu ved at klarlægge, hvad der nærmere er sket og vil derfor gerne høre fra vidner, skriver politikredsen i sin døgnrapport mandag.

Politiet beskriver gerningsmanden som 30-35 år, 175-185 centimeter høj og spinkel. Han har hvid hudfarve og kort, brunt hår.

Desuden har manden kort, brunt kindskæg og høje tindinger. Han talte dansk og var iført en grøn julesweater med en blå/sort trøje under, blå jeans og hvide sko.

Politiet oplyste mandag formiddag, at kvinden bar en blå juleøl-nissehue, men oplyser mandag eftermiddag, at hun ikke bar nissehue, men en rød julesweater.

Politiet beder vidner, der har set manden og kvinden gå sammen fra havnen i østlig retning væk fra Køge centrum, bedes rette henvendelse på 114 med oplysninger i sagen.

Danske virksomheder har øget deres eksport til USA i september.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I september solgte danske virksomheder varer og tjenester til USA for 31,8 milliarder kroner.

Det er en stigning på omkring ti procent sammenlignet med måneden før. Samtidig er det også en smule mere end i september 2024.

Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv, hæfter sig ved, at fremgangen er sket på trods af svære forhold.

– Det er i særdeleshed flot, at eksporten til USA stiger flot på trods af solid modvind i øjeblikket, skriver han i en kommentar.

– Kombinationen af USA’s told på 15 procent på varer, der eksporteres fra Danmark til USA, og en betydelig svækkelse af den amerikanske dollar er med til at forværre de danske virksomheders konkurrenceevne i USA, lyder det videre.

Størstedelen af vareeksporten til USA består af varer, som ikke krydser den danske grænse. Det vil sige, at det er varer, som danske virksomheder har produceret i USA eller et andet land og efterfølgende solgt i USA.

Eksporten af varer, som krydser den danske grænse, var i september på 4,6 milliarder kroner. Det er en stigning på knap 19 procent fra august, men mindre end i september 2024.

Kristian Skriver påpeger, at det særligt er eksportvirksomheder, som sender varer over den amerikanske grænse, der mærker negative effekter fra told.

USA er det land, som danske virksomheder eksporterer mest til.

Herefter kommer Tyskland, som danske virksomheder har solgt varer og tjenester for 21,3 milliarder kroner til i september.

Kristian Skriver er “forsigtig optimist” på vegne af den danske eksport fremover.

Men det er ikke forholdene på det amerikanske marked, som giver udsigt til vækst.

– Den store forhåbning er, at der kommer mere medvind fra de danske nærmarkeder som Sverige og Tyskland, hvor den økonomiske udvikling har været svag i løbet af de senere år, skriver Kristian Skriver.

Både eksporten til Sverige og Tyskland er steget fra august til september.

Samlet set har danske virksomheder eksporteret varer og tjenester for 181,7 milliarder kroner i september.

Den kommende halvanden uge er det muligt at smide et bud på en cirkusvogn, popcornmaskine og en stor model af Søren Østergaards hoved.

Det sker, da flere elementer fra det konkursramte Zirkus Nemo skal under hammeren og sælges på auktion.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aktionshuset Dab A/S, der har til opgave at sælge indholdet fra cirkusset til højest bydende.

I februar måtte cirkusset dreje nøglen om blandt andet på grund af efterveer fra corona og en våd sommer med alvorlige vandskader.

Sådan lød det fra Søren Østergaard, der står bag cirkusset, i en pressemeddelelse, hvor han skrev, at Zirkus Nemo efter årtier var blevet erklæret konkurs.

Cirkusteltet fra Zirkus Nemo har ifølge auktionshuset allerede fundet en ny ejer. Men andre cirkuselementer er åbne for bud frem til 21. november, hvor auktionen lukker.

– Det er en helt særlig auktion, som skiller sig ud fra det, vi normalt ser. Der er både nostalgiske samleobjekter og praktisk udstyr til for eksempel teater- og eventfolk, siger Asbjørn Korsholm, der er ansvarlig for auktionen, i meddelelsen.

Foruden rekvisitter, kostumer og andet, der tydeligt relaterer sig til det gamle cirkus, er andre ting også sat på auktion.

Det gælder blandt andet en romaskine, en palleløfter, diverse lamper, bøger og en arbejdsradio.

Det er også muligt at byde på en Zirkus Nemo-plakat, hvor Søren Østergaards velkendte karakter “Smadremanden” er portrætteret.

Zirkus Nemo blev etableret i 1999 af Søren Østergaard og journalist Anders Lund Madsen.

Selskabet var op til konkursen ejet af Søren Østergaard.

Alle effekter fra cirkusset, der skal under hammeren, bliver solgt direkte fra cirkussets tidligere lager i Brædstrup ved Horsens.

– Mange danskere har et forhold til Zirkus Nemo, og nu får de chancen for at tage et stykke af magien med hjem, afslutter auktionsansvarlig Asbjørn Korsholm i meddelelsen.

En mand har mandag morgen mistet livet i en brand i en bolig i det sydøstlige Odense.

Det oplyser kommunikationsrådgiver Mads Boel fra Fyns Politi.

– En mand i 50’erne er omkommet. De pårørende er underrettet, siger kommunikationsrådgiveren.

Politiet fik meldingen om branden klokken 07.48 og rykkede ligesom brandvæsen og redning ud til stedet.

Manden blev bragt på hospitalet, men det lykkedes ikke at redde hans liv, og han blev erklæret død.

Branden er slukket.

Fyns Politi kan ikke umiddelbart oplyse årsagen til branden. Men intet tyder på, at der er sket noget kriminelt, lyder det.

Inflationen i Danmark var i oktober på 2,1 procent.

Det er en smule lavere end i september, hvor den lød på 2,3 procent.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I oktober var det især højere priser på fødevarer, som trak den samlede inflation op.

Fødevarepriserne var 4,1 procent højere i oktober end i samme måned året før.

Men der er stor forskel på, hvordan forskellige fødevarer har påvirket det samlede prisindeks.

Okse- og kalvekød er blandt de produktgrupper, som er steget mest med en prisstigning på 23,5 procent.

Også kakao og chokoladepulver er blevet markant dyrere med en prisstigning på 31,6 procent over et år.

Overordnet er der dog fuldstændig styr på inflationen, mener Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Men fødevarepriserne er malurt i bægeret.

– Det mærker mange danskere, når de triller rundt med indkøbsvognen i supermarkedet, og ved selvsyn kan se, at det er blevet markant dyrere at handle ind, skriver han i en kommentar.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, benåder en række markante allierede, blandt andet sin tidligere advokat Rudy Giuliani.

Det fremgår af et opslag på sociale medier fra Trumps advokat for benådninger, Ed Martin.

Den tidligere stabschef i Det Hvide Hus Mark Meadows er også blandt den lange liste over benådede personer, som alle angiveligt har forbindelse til forsøget på at ændre resultatet af præsidentvalget i 2020, som demokratiske Joe Biden vandt.

Mediet Politico skriver, at ingen af de personer, som er på listen, er sigtet eller tiltalt i føderale sager. Benådningerne beskrives derfor som “hovedsageligt symbolske” af mediet.

USA’s præsident kan ifølge den amerikanske forfatning benåde fanger eller reducere deres straf. En benådning kan også gælde for personer, der står over for anklager, der endnu ikke har ført til dom.

Retten til at benåde gælder kun føderale forbrydelser. Ikke forbrydelser, som man er dømt for i en delstat.

Af dokumentet fremgår det også specifikt, at Donald Trump ikke benåder sig selv.

I alt 77 personer benådes, skriver Politico. De tæller også de tidligere Trump-advokater Sidney Powell og John Eastman, der ligesom Giuliani ifølge amerikanske medier blev nævnt som Trumps medsammensvorne i en føderal sag om mulig valgsvindel, der aldrig er kommet for retten. De blev også tiltalt i delstaten Georgia.

Benådningen gælder en række aktiviteter knyttet til valget i 2020, som Trump gentagne gange har kaldt “manipuleret og stjålet”. Der er dog ikke fundet beviser for omfattende valgsvindel i 2020.

Trump blev tiltalt i fire straffesager i årene efter nederlaget ved præsidentvalget i 2020.

Kun en af dem – den såkaldte tys-tys-sag i New York – har været for retten. Her blev Trump dømt for at have forfalsket regnskabsmateriale i forbindelse med en betaling til en pornoskuespiller.

Han fik hverken fængsels- eller bødestraf. Dommeren begrundede det med, at Trump skulle indsættes som præsident.

Der har i senere år været en hel del fokus på præsidentielle benådninger.

På sin første dag som præsident straffritog Trump over 1500 personer, der enten var blevet dømt eller afventede en retssag i forbindelse med stormløbet mod Kongressen 6. januar 2021.

For Joe Bidens vedkommende har særligt én benådning været omdiskuteret.

På vej ud af Det Hvide Hus benådede Joe Biden nemlig sønnen Hunter Biden inden strafudmåling i to sager.

Hastighedskontrol langs de danske veje skal opgraderes de kommende år med millioner til flere af de såkaldte stærekasser.

Således er forligskredsen bag aftalen om Infrastrukturplanen 2035 nået til enighed om at udmønte 64,2 millioner kroner til standerne, der også går under forkortelsen ATK. Det står for automatisk trafikkontrol.

Transportministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der er afsat penge til 30 nye stærekasser og til opgradering af de eksisterende 20.

Derudover vil der også blive sat ti stærekasser op ved fem motorveje.

Transportminister Thomas Danielsen (V) afviser, at der er tale om en pengemaskine for staten.

Ifølge ministeren tjente de 20 stærekasser 37 millioner kroner ind i bøder i 2022, 29 millioner i 2023 og 18 millioner sidste år.

– Vi sikrer, at statens provenu er uændret, siger han til Ritzau og påpeger, at planen er, at standerne ikke er tændt hele tiden for netop at imødekomme det.

Det er ifølge Thomas Danielsen forligskredsens intention, at bødeprovenuet fra stærekasserne bliver under 40 millioner kroner om året.

– Det vil blive justeret med, at de (stærekasserne, red.) helt lavpraktisk slukkes noget tid, men som bilist ved man ikke, hvornår det er. Derfor er den klare forventning, at effekten vil være nøjagtig den samme, som når de er tændt, siger han.

Ministeriet forventer, at etableringen af de 60 ATK-standere kan påbegyndes i 2027 med en gradvis udrulning.

Der kommer blandt andet nye stærekasser mellem Bramming og Varde, Bramming og Ribe, Esbjerg og Grindsted, mellem Nexø og Aakirkeby og en i Herning.

I 2018 blev der sat 20 stærekasser op på 11 ulykkesbelastede steder i Danmark, hvor der samtidig blev målt høje hastigheder.

Efter tre års drift viste en evaluering fra Vejdirektoratet, at bilisterne i gennemsnit havde nedsat farten med 10 kilometer i timen.

Det er især bilister, der kører meget stærkt, der letter foden fra speederen.

På baggrund af den evaluering lød det allerede fra daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) i 2022, at mere fartkontrol var på vej.

Enten i form af stærekasser, som måler bilisternes fart en enkelt gang på ét sted, eller som strækningskontrol, hvor gennemsnitsfarten måles over en længere strækning på flere kilometer.

Foruden stærekasserne langs lande- og motorveje har forligskredsen bag infrastrukturplanen også afsat 15,7 millioner kroner til støjstærekasser ved motorveje.

Støjstærekasserne kan registrere støj fra køretøjer, der udsender unødig støj – særligt i områder, hvor der er støjplagede naboer.

Kina vil suspendere havneafgifter for skibe med tilknytning til USA i et år.

Det oplyser Kinas transportministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Suspenderingen af afgifterne træder i kraft klokken 06.01 dansk tid.

Kina begyndte i oktober at opkræve de særlige havneafgifter på de amerikanske skibe. Det gjaldt skibe, der har amerikansk ejer, opereres af USA, er bygget i USA, eller som sejler under amerikansk flag.

Manglende betaling af afgifterne ville medføre, at skibets import og eksport ville blive sat i bero.

Havneafgifterne blev indført som en modforanstaltning til amerikanske havneafgifter på kinesiske skibe, lød det.

Ifølge Reuters ville USA i midten af oktober efter planen også pålægge skibe med forbindelser til Kina gebyrer ved ankomst til USA.

USA og Kina er verdens to største økonomier.

De to lande har siden begyndelsen af året udkæmpet en handelskrig.

Det begyndte i februar, da USA’s præsident, Donald Trump, indførte 10 procent told på kinesiske varer og siden yderligere 10 procent. Det begrundede han med, at Kina ikke havde standset eksporten af stoffet fentanyl til USA.

Siden blev den amerikanske told på kinesiske varer hævet yderligere og var på et tidspunkt oppe på hele 145 procent. Kinas told på amerikanske varer var 125 procent.

Kina var ikke det eneste land, der blev ramt af Trumps toldhammer. Næsten alle dele af verden blev pålagt told ved eksport til USA.

I sidste uge meddelte Kinas finansministerium ifølge nyhedsbureauet AFP, at Kina forlænger suspenderingen af en forhøjet told på 24 procent på amerikanske varer i et år, men bevarer en basistold på 10 procent.

Kinas præsident, Xi Jinping, og USA’s præsident mødtes for nylig i Sydkorea.

De to talte i positive vendinger om hinanden og et fremtidigt forhold mellem de to lande både under og efter mødet. Trump tilføjede ifølge Reuters, at han og Xi blev enige om “næsten alt”.

Efter mødet indvilgede Trump i at sænke tolden på kinesiske varer med 10 procent, så den fra 10. november vil være på 47 procent.

Voldelige optøjer i et fængsel i det sydvestlige Ecuador søndag har kostet mindst 31 indsatte livet.

Det siger landets fængselsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I byen Machala, som ligger nær den større by Guayaquil, har 27 indsatte mistet livet som følge af iltmangel eller som “øjeblikkelig død ved hængning”, lyder det i en udtalelse, som landets fængselsagentur, Snai, har delt på det sociale medie X.

Der er ikke mere præcise oplysninger om, hvordan de 27 indsatte er døde. Det er eksempelvis uklart, hvorvidt der med iltmangel har været tale om kvælning.

Tidligere på dagen rapporterede Snai om fire andre dødsfald i det samme fængsel. De fandt sted under en hændelse, hvor politiet blev involveret for at bringe situationen under kontrol, lyder det.

I udtalelsen fra Snai fremgår det, at disse optøjer blev udløst af, at fanger skulle omorganiseres i en ny højsikkerhedsenhed.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger fængselsagenturet, at 33 andre indsatte og en betjent blev såret i samme hændelse.

Lokale indbyggere siger til AFP, at der kunne høres skud, eksplosioner og råb om hjælp inde fra fængslet. De første optøjer meldes at være brudt ud om natten klokken 03 lokal tid – klokken 09 dansk tid.

Ecuador har i de seneste år oplevet en bølge af dødelige fængselsoptøjer, der har kostet hundredvis af indsatte livet.

Landets præsident Daniel Noboas administration har lovet at slå hårdt ned på kriminalitet og har givet rivaliserende bander – der kæmper om kontrollen over flere områder – skylden for volden.

I september døde 14 personer i optøjer, der var led i kampe mellem forskellige bander, i det samme fængsel. 14 andre blev såret.

Senere samme måned døde 17 personer i fængselsoptøjer i byen Esmeralda, der ligger nordligt nær grænsen til Colombia.