Seneste nyheder

11. november 2026

USA’s militær melder om iransk overraskelsesangreb i Mellemøsten

Det amerikanske militær har afværget et iransk overraskelsesangreb i Mellemøsten. Sent tirsdag aften affyrede Irans Revolutionsgarde nemlig flere missiler mod amerikanske styrker. Men alle missiler blev opfanget med succes. Det melder det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X. Angrebet kommer ellers efter flere døgn med ro i regionen. De amerikanske styrker er fortsat i højt beredskab, lyder det. Det fremgår dog ikke, præcis hvilke steder der er blevet angrebet.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Tirsdag d. 28. juli 2026 Udsendt kl. 00.40 Oversigt:
Meteorologens overblik: En del sol og en overgang meget varmt vejr – torsdag stedvis over 30 grader

Torsdag:
I nordligste Jylland mulighed for byger først på dagen, ellers tørt med nogen eller en del sol, men ud på eftermiddagen mere skyet fra sydvest og vest. I løbet af aftenen mulighed for en del byger op over den sydøstlige del af landet fra sydvest som kan være kraftige med hagl og torden samt med kraftige vindstød. Temp. op mellem 25 og 31 grader, lokalt lidt varmere, og ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Svag til jævn vind fra syd og sydøst, der ud på eftermiddagen drejer til sydvest og tiltager til let til frisk, om aftenen lokalt op til hård vind.

Om natten i de sydøstlige egne først skyet og fortsat mulighed for regn- og tordenbyger, ellers tørt med vekslende skydække og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 11 og 17 grader, og let til frisk vind fra vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Fredag:
Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 17 og 22 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest der aftager lidt i løbet af dagen.

Om aftenen nogen eller en del sol, men også mulighed for enkelte lokale byger fra sydvest. Om natten mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 17 grader, køligst i det indre af Jylland, og svag til let vind fra skiftende retninger.

Lørdag:
Nogen eller en del sol, men i løbet af dagen også spredte byger. Om natten tørt og mest klart vejr. Dagtemp. op mellem 18 og 23 grader, om natten ned mellem 10 og 16 grader. Vinden bliver svag til let omkring vest eller fra skiftende retninger, ved kysterne nordpå stedvis jævn vind.

Søndag:
Nogen eller en del sol og mest tørt vejr. Dagtemp. op mellem 18 og 23 grader, om natten ned mellem 10 og 17 grader. Svag til jævn vind fra mellem syd og vest, senere fra forskellige retninger, ud på natten mest fra omkring øst.

Mandag:
Først på dagen tørt og stedvis nogen sol, ellers mest skyet og efterhånden mulighed for regn eller byger, fortrinsvis over de østlige egne. Om natten mest tørt og letskyet til skyet vejr. Dagtemp. op mellem 19 og 24 grader, om natten ned mellem 12 og 17 grader. Svag til jævn vind omkring øst, ved Østersøen en overgang op til frisk vind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA’s militær melder om iransk overraskelsesangreb i Mellemøsten

Det amerikanske militær har afværget et iransk missilangreb på amerikanske styrker i Mellemøsten.

Det melder det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, i et opslag på det sociale medie X natten til onsdag dansk tid.

Angrebet bliver af Centcom betegnet som overraskende.

– Styrker fra Irans Revolutionsgarde affyrede flere ballistiske missiler i et forsøg på at lave et overraskelsesangreb mod amerikanske styrker udstationeret i Mellemøsten.

– Alle iranske missiler blev med succes opfanget. De amerikanske styrker er fortsat på vagt og i et højt beredskab, skriver Centcom.

Amerikansk miltær har flere skibe og baser i Mellemøsten. Det fremgår ikke, hvilke steder der er blevet angrebet.

RITZAU

Rusland melder om tre dræbte og 19 sårede i ukrainske angreb

Tre personer er blevet dræbt i et ukrainsk droneangreb på den russiske grænseregion Belgorod, og 19 yderligere er såret i et angreb på en bus.

Det melder de regionale myndigheder.

Ifølge myndighederne blev to personer dræbt i et droneangreb i en by nær grænsen. En anden blev dræbt i et angreb uden for regionens hovedby, der også hedder Belgorod.

Det russiske udenrigsministerium har fordømt, at en bus kom under beskydning i byen Sjebekino tæt på den ukrainske grænse. Alle på nær én af de sårede er indlagt til behandling på hospitalet.

Maria Zakharova, der er talskvinde for det russiske udenrigsministerium, udtaler, at det seneste angreb viser, at Ukraine retter angreb mod offentlig transport “for at hævne sig på almindelige mennesker på grund af voksende nederlag ved fronten”.

De russisk-indsatte myndigheder i de besatte dele af Donetsk-regionen i det østlige Ukraine oplyste tirsdag, at fem personer var blevet såret, i hvad der blev beskrevet som et ukrainsk droneangreb på en bus.

De russiske myndigheder har også givet Ukraine skylden for et angreb i juni på en bus, der transporterede børn fra Belarus til et feriested. En kvinde blev dræbt, og seks børn blev såret.

Ukraines militær har afvist beskyldningerne og kaldt dem usande.

RITZAU/Reuters

Perus nyindsatte leder sender militæret til kriminelle højborge

Perus præsident, Keiko Fujimori, vil slå hårdt ned på en bølge af kriminalitet, der hærger det sydamerikanske land.

Det siger den konservative politiker tirsdag, hvor hun blev taget i ed som landets præsident. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I en tale til landets kongres meddeler Fujimori, at hun vil indsætte militæret i områder præget af kriminalitet, narkohandel og ulovlig minedrift.

– De væbnede styrker vil midlertidigt lede sikkerhedsoperationer under et kriseberedskab, indtil disse områder kan gives tilbage til borgerne, siger Keiko Fujimori.

Kongresmedlemmer, der tilhører den peruanske venstrefløj, forlod derefter salen i protest mod Fujimoris indsættelse.

Den 51-årige politiker, hvis far, Alberto Fujimori, var præsident i Peru fra 1990 til 2000, vandt i juni et tæt præsidentvalg.

I anden valgrunde, hvor hun var oppe mod venstrefløjskandidaten Roberto Sanchez, fik hun 50,13 procent af stemmerne. Mindre end 50.000 stemmer gjorde udslaget.

RITZAU

Kilder: Herreløs OpenAI-agent hackede sig ind hos to firmaer

En AI-agent fra OpenAI slap i midten af juli løs fra et testmiljø. Nu viser det sig, at den har hacket sig ind hos endnu en virksomhed. Det drejer sig om en kunde hos teknologivirksomheden Modal Labs. Det oplyser kilder til nyhedsbureauet Reuters. Ifølge en tidslinje, som AI-virksomheden Hugging Face offentliggjorde tirsdag, brød agenten ind i et isoleret testmiljø og brugte det som affyringsrampe til et bredere hackerangreb. Teknisk direktør i Modal Labs Akshat Bubna bekræfter angrebet. Sagen førte i sidste uge til, at USA’s præsident Donald Trumps sikkerhedsrådgiver blev orienteret. OpenAI betegner det som en cyberhændelse uden fortilfælde.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Tirsdag d. 28. juli 2026 Udsendt kl. 23.10 Oversigt:
Meteorologens overblik: En del sol og en overgang meget varmt vejr – torsdag stedvis over 30 grader

Torsdag:
I nordligste Jylland mulighed for byger først på dagen, ellers tørt med nogen eller en del sol, men sidst på dagen mere skyet fra sydvest og vest, og i løbet af aftenen kommer en del byger op over den sydøstlige del af landet. Temp. op mellem 25 og 31 grader, lokalt lidt varmere, og ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Svag til jævn vind fra syd og sydøst, der ud på eftermiddagen drejer til sydvest og tiltager til let til frisk, om aftenen lokalt op til hård vind.

Om natten i de sydøstlige egne først skyet med byger, ellers tørt med vekslende skydække og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 11 og 17 grader, og let til frisk vind fra vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Fredag:
Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 17 og 22 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest der aftager lidt i løbet af dagen.

Om aftenen nogen eller en del sol, men også mulighed for enkelte lokale byger fra sydvest. Om natten mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 17 grader, køligst i det indre af Jylland, og svag til let vind fra skiftende retninger.

Lørdag:
Nogen eller en del sol, men i løbet af dagen også spredte byger. Om natten tørt og mest klart vejr. Dagtemp. op mellem 18 og 23 grader, om natten ned mellem 10 og 16 grader. Vinden bliver svag til let omkring vest eller fra skiftende retninger, ved kysterne nordpå stedvis jævn vind.

Søndag:
Nogen eller en del sol og mest tørt vejr. Dagtemp. op mellem 18 og 23 grader, om natten ned mellem 10 og 17 grader. Svag til jævn vind fra mellem syd og vest, senere fra forskellige retninger, ud på natten mest fra omkring øst.

Mandag:
Først på dagen tørt og stedvis nogen sol, ellers mest skyet og efterhånden mulighed for regn eller byger, fortrinsvis over de østlige egne. Om natten mest tørt og letskyet til skyet vejr. Dagtemp. op mellem 19 og 24 grader, om natten ned mellem 12 og 17 grader. Svag til jævn vind omkring øst, ved Østersøen en overgang op til frisk vind.

Den AI-agent, som under en test slap løs fra OpenAI’s kontrollerede miljø og i flere dage hackede sig ind i AI-virksomheden Hugging Face, har også kompromitteret en kunde hos en anden teknologivirksomhed.

Det drejer sig om Modal Labs, der ligger i New York.

Det oplyser en højtstående medarbejder hos Modal samt to andre kilder med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Tirsdag d. 28. juli 2026 Udsendt kl. 23.10 Oversigt:
Meteorologens overblik: En del sol og en overgang meget varmt vejr – torsdag stedvis over 30 grader

Torsdag:
I nordligste Jylland mulighed for et par byger først på dagen, ellers tørt med nogen eller en del sol, men sidst på dagen mere skyet fra sydvest og vest, og i løbet af aftenen kommer en del byger op over den sydøstlige del af landet. Temp. op mellem 25 og 31 grader, lokalt lidt varmere, og ved kyster med pålandsvind lidt køligere. Svag til jævn vind fra syd og sydøst, der ud på eftermiddagen drejer til sydvest og tiltager til let til frisk vind, om aftenen lokalt op til hård vind.

Om natten i de sydøstlige egne først skyet med byger, ellers tørt med vekslende skydække og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 11 og 17 grader, og let til frisk vind fra vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Fredag:
Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 17 og 22 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest der aftager lidt i løbet af dagen.

Om aftenen nogen eller en del sol, men også mulighed for enkelte lokale byger fra sydvest. Om natten mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 8 og 17 grader, køligst i det indre af Jylland, og svag til let vind fra skiftende retninger.

Lørdag:
Nogen eller en del sol, men i løbet af dagen også spredte byger. Om natten tørt og mest klart vejr. Dagtemp. op mellem 18 og 23 grader, om natten ned mellem 10 og 16 grader. Vinden bliver svag til let omkring vest eller fra skiftende retninger, ved kysterne nordpå stedvis jævn vind.

Søndag:
Nogen eller en del sol og mest tørt vejr. Dagtemp. op mellem 18 og 23 grader, om natten ned mellem 10 og 17 grader. Svag til jævn vind fra mellem syd og vest, senere fra forskellige retninger, ud på natten mest fra omkring øst.

Mandag:
Først på dagen tørt og stedvis nogen sol, ellers mest skyet og efterhånden mulighed for regn eller byger, fortrinsvis over de østlige egne. Om natten mest tørt og letskyet til skyet. Dagtemp. op mellem 19 og 24 grader, om natten ned mellem 12 og 17 grader. Svag til jævn vind omkring øst, ved Østersøen en overgang op til frisk vind.

Uforklarlige dødsfald blandt elefanter efterforskes i Kenya

En efterforskning er blevet indledt i en kenyansk naturpark, efter at 15 elefanter på uforklarlig vis er døde i løbet af en måned.

Det oplyser Kenyas naturstyrelse, KWS, ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Mellem 24. juni og 24. juli er der blevet registreret 15 dødsfald blandt elefanterne i Amboseli National Park, Kimana Sanctuary og området omkring Kuku Ranch.

Det lyder, at 10 af de 15 elefanter har udvist nogle af de samme symptomer.

Det gælder blandt andet delvis lammelse, som gjorde, at de ikke kunne stå oprejst, kort inden de døde.

Døden er indtruffet inden for en til to dage.

Foreløbige undersøgelser har sporet et potentielt giftigt stof i flere af de pågældende elefanter.

Blandt de døde elefanter er kun en enkelt voksen han. De resterende 14 er enten hunner eller kalve.

RITZAU

Algeriets parlament vælger for første gang en kvindelig formand

Algeriets parlament har tirsdag aften for første gang i historien valgt en kvinde som formand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 44-årige Khalida Boufedeche, der repræsenterer partiet Front de Libération Nationale (FLN), bliver dermed den fjerdehøjest rangerende embedsmand i det nordafrikanske land.

FLN blev det største parti ved parlamentsvalget i begyndelsen af juli, hvor partiet satte sig på 91 af 407 sæder i parlamentet.

Valget den 2. juli havde den laveste deltagelse i Algeriets historie. Blot 21 procent af de stemmeberettigede stemte til valget.

Boufedeche overtager posten som formand for et parlament, hvor kvinderne er i stort undertal i forhold til de mandlige medlemmer. Blot 25 af 407 medlemmer er kvinder – det svarer til 6,1 procent.

RITZAU

Ansøgertal stiger på tidligere lukningstruet læreruddannelse

Læreruddannelsen på Frederiksberg var tæt på at lukke sidste år. Men nu stiger antallet af ansøgere. Det skriver TV 2 Kosmopol. I år er optaget nemlig steget fra 183 til 240 nye studerende. Sidste år protesterede de studerende og besatte skolen i fem dage, da uddannelsen stod til at blive lagt sammen med en anden. Og det er netop den kamp, der har fået flere til at søge ind. Det mener Amanda Seiler Hansen, der er studerende og tidligere forperson for de studerende på Campus Nyelandsvej. Protesterne førte til en økonomisk håndsrækning fra regeringen, som reddede uddannelsen tilbage i januar.

Ansøgertal stiger på tidligere lukningstruet læreruddannelse

Læreruddannelsen på Frederiksberg har oplevet en stigning i ansøgertallet, efter at uddannelsen sidste år var tæt på at lukke.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Optaget er ifølge mediet steget fra 183 studerende i 2025 til 240 ved dette års optag.

Det blev i slutningen af november sidste år meldt ud, at Københavns Professionshøjskole ville samle sine to læreruddannelser i København på Campus Carlsberg på Vesterbro fra sommeren 2026.

Det skyldtes blandt andet, at antallet af lærerstuderende på Campus Nyelandsvej på Frederiksberg var faldet med knap 40 procent på syv år.

RITZAU

Den danske midtbanespiller Anders Klynge skifter fra norske Bodø/Glimt til polske Jagiellonia Bialystok.

Det skriver Bodø/Glimt på sin hjemmeside.

Efter VM-nedtur får Tunesien fjerde landstræner i 2026

Tunesiens fodboldlandshold har tirsdag fået Moine Chaabani som ny landstræner.

Det oplyser Tunesiens fodboldforbund i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Moine Chaabani bliver Tunesiens fjerde landstræner i år.

I januar blev Sami Trabelsi fyret og erstattet af franskmanden Sabri Lamouchi.

Men efter Tunesien tabte sin åbningskamp ved VM-slutrunden med 1-5 til Sverige, røg Lamouchi på porten.

Ind kom i stedet en anden franskmand i Hervé Renard, men Tunesien tabte også de to sidste gruppekampe ved VM.

Nu bliver det så tuneseren Moine Chaabani, der skal forsøge at genrejse det tunesiske landshold.

Han var senest træner for et marokkansk klubhold.

RITZAU

Trump mindes Lindsey Graham som en hård negl ved begravelse

Den republikanske senator Lindsey Grahams kiste er tirsdag eftermiddag amerikansk tid blevet båret ind i Washington National Cathedral.

Her er der en begravelsesceremoni, hvor USA’s præsident, Donald Trump, Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Israels præsident, Benjamin Netanyahu, er blandt deltagerne.

Donald Trump holder tale ved ceremonien.

– Intet af betydning kunne ske noget sted i verden, uden at Lindsey Graham havde en mening om det. Intet forslag blev lov i den mest exceptionelle republik i verden, uden at Lindsey Graham havde indflydelse på det, siger Trump ifølge CNN.

Trump siger også, at alle – både republikanere og demokrater – kunne lide Lindsey Graham, inden han tilføjer:

– Okay, ikke alle, men det lyder godt. Ikke alle. Han var en hård negl, siger Trump.

Flere højtstående amerikanske politikere er også til stede ved begravelsen.

Lindsey Graham fordømte til at starte med Donald Trump, men han blev senere en af præsidentens mest loyale støtter.

Han var en af de mest fremtrædende stemmer i Det Republikanske Parti inden for forsvar og internationale anliggender.

– Han så aldrig en krig, han ikke kunne lide, siger Trump i sin tale og tilføjer, at han støttede militærmagt, når det var til USA’s bedste.

– Frem for alt troede Lindsey Graham på et stærkt USA. Han havde en ukuelig tro på retfærdigheden ved amerikansk magt, siger Trump

Graham var også en stærk støtte af Ukraine og Israel og besøgte Ukraine kort før sin død.

71-årige Graham døde pludseligt af en hjerte-kar-sygdom 11. juli.

Han blev valgt som senator for South Carolina i 2002. Onsdag vil hans kiste blive bragt til hans hjemstat, hvor der også vil være en begravelsesceremoni.

Inden begravelsesceremonien har Donald Trump holdt møder med Zelenskyj og Netanyahu bag lukkede døre. Det Hvide Hus har beskrevet møderne som positive.

RITZAU

The Beatles varsler nyhed med mystisk nedtælling

Fans af The Beatles bliver mødt af et mystisk ur på bandets officielle hjemmeside. Uret tæller ned til onsdag klokken 14 dansk tid. Nedtællingen er ledsaget af teksten “gode ting kommer til dem, som venter”, og at der snart kommer spændende nyt. Det fremgår dog ikke, hvilken slags nyhed der er tale om. I mellemtiden kan nysgerrige se en video af et æble, der falder ned på græsset. The Beatles gik i opløsning tilbage i 1970, og i dag er kun to af bandets medlemmer stadig i live.

Spanien ophæver evakueringsordrer i 13 kommuner

I Spanien er evakueringsordren nu ophævet i 13 kommuner, der har været ramt af naturbrande. Det oplyser landets indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP. Det er endnu uklart, hvor mange indbyggere der kan vende hjem. Samlet set har 60.000 personer været tvunget til at forlade deres hjem. Også i Frankrig får beboere i tre landsbyer nu lov til at vende tilbage. Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, udtaler tirsdag, at man nu kan se lyset for enden af tunnelen. Alligevel kæmper brandfolk i begge lande fortsat mod flammerne, inden sommerens fjerde hedebølge ventes at ramme.

På det ikoniske britiske band The Beatles’ officielle hjemmeside bliver fans og andre nysgerrige mødt af et ur, som tæller ned til onsdag klokken 14 dansk tid.

Nedtællingsuret er ledsaget af overskriften “gode ting kommer til dem, som venter”.

– Spændende nyt kommer snart, står der også.

Det fremgår altså ikke, hvilken slags nyhed der er tale om.

I mellemtiden må fans af bandet, der gik i opløsning i 1970, få tiden til at gå med en video på hjemmesiden af et æble, der falder ned på græsset.

På 16 år er der kommet ti procent flere enebørn i Danmark

Der er flere enebørn på landsplan i dag, end det var for 16 år siden. Helt konkret er hvert ottende barn i 2026 uden søskende.

Det skriver DR på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Der er ifølge tallene tale om cirka ti procent flere børn, der er enebørn i dag end i 2010. Der er dog også færre børn i dag end for ti år siden.

Hvor der i 2010 var tale om hvert tiende barn, er det i år hvert ottende barn.

Forskningsprofessor i demografi ved Rockwool Fonden Peter Fallesen siger til DR, at der er flere årsager til stigningen i enebørn.

Det skyldes blandt andet, at flere kvinder føder deres første barn senere i livet i dag, end de har gjort tidligere.

Gennemsnitsalderen hos for førstegangsfødende kvinder var i 2025 30,4 år. I 2010 var gennemsnitsalderen 29 år.

Derefter kan det være svært at blive gravid igen, hvorfor flere børn kommer til verden med fertilitetsbehandling.

– Fertilitetsbehandling kan være hårdt mentalt og fysisk, så der er en gruppe, der stopper efter ét barn. Indtil for nylig kostede det også penge at få hjælp til barn nummer to, siger han til mediet.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]