Seneste nyheder

11. november 2026

På 16 år er der kommet ti procent flere enebørn i Danmark

Der er flere enebørn på landsplan i dag, end det var for 16 år siden. Helt konkret er hvert ottende barn i 2026 uden søskende.

Det skriver DR på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Der er ifølge tallene tale om cirka ti procent flere børn, der er enebørn i dag end i 2010. Der er dog også færre børn i dag end for ti år siden.

Hvor der i 2010 var tale om hvert tiende barn, er det i år hvert ottende barn.

Forskningsprofessor i demografi ved Rockwool Fonden Peter Fallesen siger til DR, at der er flere årsager til stigningen i enebørn.

Det skyldes blandt andet, at flere kvinder føder deres første barn senere i livet i dag, end de har gjort tidligere.

Gennemsnitsalderen hos for førstegangsfødende kvinder var i 2025 30,4 år. I 2010 var gennemsnitsalderen 29 år.

Derefter kan det være svært at blive gravid igen, hvorfor flere børn kommer til verden med fertilitetsbehandling.

– Fertilitetsbehandling kan være hårdt mentalt og fysisk, så der er en gruppe, der stopper efter ét barn. Indtil for nylig kostede det også penge at få hjælp til barn nummer to, siger han til mediet.

RITZAU

FCK’s kvinder får bank af forsvarende mester i debut i A-ligaen

Foran hjemmepublikummet i Vanløse fik FC København langtfra en prangende debut i landets bedste fodboldrække for kvinder, A-Ligaen.

De forsvarende danmarksmestre fra HB Køge var en stor mundfuld for FCK og vandt sikkert 3-0 i en kamp, hvor udeholdet havde chancer til endnu flere scoringer.

Efter knap 20 minutter kom HB Køge i front, da Kyra Carusa fik bolden i mål.

Den irske landsholdsspiller Carusa er op til denne sæson vendt hjem til HB Køge, hvor angriberen tidligere har haft stor succes.

Og det var også et succesfuldt comeback for Carusa, der assisterede Emelia Oskarsdottir ved 2-0-målet, inden hun selv blev dobbelt målscorer i anden halvleg.

HB Køges kvinder vandt både mesterskabet og pokaltitlen i seneste sæson.

Det var klubbens fjerde mesterskab i historien, efter at det også blev til DM-guld tre år i træk fra 2021 til 2023.

FC Københavns kvindehold blev grundlagt i 2024 og er på to sæsoner rykket op fra 2. division til landets bedste række.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andreas Skov Olsen udlejes til tyrkisk fodbold

Andreas Skov Olsen bliver endnu en gang udlejet fra Wolfsburg.

Denne gang går turen til Tyrkiet og Istanbul-klubben Basaksehir.

Det oplyser Wolfsburg i en nyhed på sin hjemmeside.

Det fremgår ikke, om det er en lejeaftale for hele den kommende sæson.

26-årige Skov Olsen var senest udlejet til Rangers i Skotland i et halvt år, hvor det blev til 11 kampe og en enkelt scoring.

Kantspilleren kom til Wolfsburg i januar 2025 fra belgisk fodbold, men har haft svært ved at slå igennem i Tyskland.

Han har fortsat kontrakt frem til 2029 med Wolfsburg, der i sidste sæson rykkede ned fra Bundesligaen.

Siden sin debut i 2020 har Andreas Skov Olsen spillet 40 landskampe og scoret otte mål.

Han har dog ikke spillet en landskamp siden august 2025, hvor han blev indskiftet mod Grækenland i VM-kvalifikationen.

Basaksehir blev nummer fem i den bedste tyrkiske række i seneste sæson.

RITZAU

NU/KORRFLASH

INFO: Artiklen “NET/FODBOLD/FIFA”, udsendt kl. 19:10 med overskriften “Fifa vil sælge aktier til private investorer i nyt kommercielt selskab” er korrigeret. “millioner” korrigeret til “milliarder” i afsnit 3.

NU/KORRFLASH

INFO: Artiklen “NET/GLOBAL/REKORD/FLY+NV”, udsendt kl. 18:37 med overskriften “Rekordmange kommercielle fly blev registreret på én dag” er korrigeret.

“Operationer” er mere korrekt end “bevægelser”, hvorfor det er udskiftet i afsnit otte, ni og ti.

Zelenskyj og Trump talte om diplomati og luftforsvar på møde

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tirsdag været til møde med USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

På X skriver den ukrainske præsident, at de to havde et godt møde.

– Tak for alt vi gør sammen for at beskytte ukrainernes liv og for at fremme fred, skriver Zelenskyj.

Præsidenterne har blandt andet talt om diplomati, skriver Zelenskyj på X.

– Det er vigtigt, at den diplomatiske proces bliver genoplivet.

– Vores hold kommer til at planlægge detaljerne vedrørende den fremtidige kommunikation.

Ukraines præsident skriver også, at de to har diskuteret licenser til at producere det amerikanske Patriot-luftforsvarssystem.

Derudover har Zelenskyj sendt en kondolence til Trump over den republikanske senator Lindsey Graham, der døde tidligere på måneden.

– Han var en sand ven af Ukraine, skriver Zelenskyj.

Zelenskyj skal deltage i Lindsey Grahams begravelse tirsdag.

Det samme skal Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der også skal mødes med Trump tirsdag.

Lindsey Graham har været en støtte til både Ukraine og Israel i de konflikter, de er involveret i.

Begravelsen finder sted i Washington National Cathedral tirsdag eftermiddag amerikansk tid.

Det er første gang, at Netanyahu og Trump mødes, siden USA og Israel i februar indledte angreb mod Iran.

RITZAU

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Tirsdag den 28. juli 2026.

Udsigt, der gælder til onsdag aften, udsendt kl. 17.00

Fyn:
I aften skyet og mest tørt, en overgang måske stedvis lidt regn, og i nat tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 16 og 19 grader, og vinden aftager og bliver svag til let fra sydvest og syd.

Onsdag tørt og først nogen sol, i løbet af eftermiddagen en del sol. Temp. op mellem 25 og 29 grader, ved kyster med pålandsvind lidt lavere, samt svag til jævn vind omkring syd.

København og Nordsjælland:
I aften mest skyet og mest skyet, i nat tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 16 og 19 grader, og let til frisk vestlig vind der aftager og i nat bliver svag til let fra sydvest.

Onsdag tørt og først lidt eller nogen sol, i løbet af eftermiddagen nogen eller en del sol. Temp. op mellem 24 og 28 grader, ved kyster med pålandsvind lidt lavere, samt svag til jævn vind fra mellem sydvest og sydøst.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
I aften mest tørt og mest skyet, og i nat tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 15 og 19 grader, og vinden aftager og bliver svag til let fra sydvest og syd.

Onsdag tørt og først kun lidt eller nogen sol, men i løbet af eftermiddagen en del sol. Temp. op mellem 25 og 29 grader, ved kyster med pålandsvind lidt lavere, samt svag til jævn vind fra mellem sydvest og sydøst.

Bornholm:
I aften tørt og først sol, men efterhånden skyet. I nat først skyet og en overgang måske lidt regn, ud på natten klarer det noget op. Temp. ned omkring 17 grader, og jævn til frisk vind fra vest der aftager og bliver svag til jævn omkring sydvest.

Onsdag tørt og nogen sol. Temp. op mellem 22 og 26 grader, og svag til jævn vind fra sydvest og syd.

Det har formentlig været en svingende bil, der har overset en patrulje med udrykning, der er grund til en ulykke i Aarhus, som en politibil var involveret i.

Det siger vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Tholstrup til TV 2 Østjylland.

– Patruljen når at lave en nødbremsning, men ikke nok til at undgå en påkørsel, siger vagtchefen, der yderligere oplyser, at der ikke er nogen, der er kommet alvorligt til skade i ulykken.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Tirsdag den 28. juli 2026.

Udsigt, der gælder til onsdag aften, udsendt kl. 17.00

Fyn:
I aften skyet og mest tørt, en overgang måske stedvis lidt regn, og i nat tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 16 og 19 grader, og vinden aftager og bliver svag til let fra sydvest og syd.

Onsdag tørt og først nogen sol, i løbet af eftermiddagen en del sol. Temp. op mellem 25 og 29 grader, ved kyster med pålandsvind lidt lavere, samt svag til jævn vind omkring syd. København og Nordsjælland:
I aften mest skyet og mest skyet, i nat tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 16 og 19 grader, og let til frisk vestlig vind der aftager og i nat bliver svag til let fra sydvest.

Onsdag tørt og først lidt eller nogen sol, i løbet af eftermiddagen nogen eller en del sol. Temp. op mellem 24 og 28 grader, ved kyster med pålandsvind lidt lavere, samt svag til jævn vind fra mellem sydvest og sydøst.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
I aften mest tørt og mest skyet, og i nat tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 15 og 19 grader, og vinden aftager og bliver svag til let fra sydvest og syd.

Onsdag tørt og først kun lidt eller nogen sol, men i løbet af eftermiddagen en del sol. Temp. op mellem 25 og 29 grader, ved kyster med pålandsvind lidt lavere, samt svag til jævn vind fra mellem sydvest og sydøst. Bornholm:
I aften tørt og først sol, men efterhånden skyet. I nat først skyet og en overgang måske lidt regn, ud på natten klarer det noget op. Temp. ned omkring 17 grader, og jævn til frisk vind fra vest der aftager og bliver svag til jævn omkring sydvest.

Onsdag tørt og nogen sol. Temp. op mellem 22 og 26 grader, og svag til jævn vind fra sydvest og syd.

Rekordmange kommercielle fly blev registreret på én dag

Torsdag den 23. juli blev der registreret mere end 153.359 kommercielle fly på verdensplan.

Det skriver flyovervågningstjenesten Flightradar24 på det sociale medie X og oplyser, at det er flest, siden radaren i 2006 begyndte at spore flyene.

Samtidig skriver nyhedssiden Simple Flying, der skriver om luftfart og flybranchen, at der var 287.364 fly i luften i det julidøgn i alt, hvis man også tæller eksempelvis militær- og privatfly med.

Det gør det til den næsttravleste dag nogensinde for flytrafikken, skriver mediet.

På X oplyser Flightradar24, at den sidste uge af juli ofte er den travleste i luften.

– Og i år var ingen undtagelse, skriver den.

Den svenske flyradars hidtidige rekord blev sat 13. juli 2026, hvor 137.225 kommercielle fly var på vingerne i løbet af døgnet. Den nye rekord er en stigning på næsten 12 procent.

RITZAU

Kasper Høgh skifter til skotsk mesterklub

Den danske landsholdsangriber Kasper Høgh skifter til den skotske mesterklub Celtic fra norske Bodø/Glimt. Det oplyser Celtic.

Betjent har brækket benet efter ulykke med politibil i Aarhus

En politibil har tirsdag været involveret i en ulykke i Aarhus med en anden bil.

Det skriver TV 2 Østjylland, der har billeder af politibilen, der har knust forenden, og en sølvgrå bil, der er mere eller mindre totalsmadret på den ene side og har en knust forrude.

Ulykken er sket i krydset ved Hasle Ringvej og Brendstrupvej i Aarhus.

Vagtchef ved Østjyllands Politi siger til TV 2, at der ikke er sket noget alvorligt, men at en betjent har brækket benet.

Ifølge TV 2 Østjylland er der politibiler, brandbiler, ambulancer og en lægebil til stede i området, som er blevet spærret her.

En bilinspektør er på vej til stedet for at undersøge ulykkesstedet.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

RITZAU

Melding om eksplosionsagtig brand på tankskib i Norge

Der har været en brand på et tankskib, der ligger ud for kysten til den norske øgruppe Hvaler.

Det oplyser norsk politi.

Politiet har også oplyst, at skibet et stødt på grund, men det afviser Siri-Anna Mjåtvedt, der er daglig leder af rederiet Utkilen, der ejer skibet, til NTB.

Hun ønsker ikke at oplyse mere om hændelsen, men siger, at rederiet arbejder på at udsende en pressemeddelelse.

– Det skal være et tankskib, der er stødt på en klippe, oplyser Ronny Samuelsen, der er operationsleder i politidistriktet Øst, til det norske medie NRK.

Politiet oplyser, at der er en eksplosionsagtig brand på skibet, og at ingen menes at være kommet til skade.

Klokken 16.18 oplyser politiet til det norske nyhedsbureau NTB, at skibets kaptajn har meddelt, at branden er under kontrol.

– Men dette er ikke bekræftet af brandvæsnet. Skibet fragter angiveligt svovlsyre. Der er ikke meldt om noget udslip på nuværende tidspunkt, lyder det fra politiet.

Det er tankskibet “Berstraum”, der er stødt på grund.

Hændelsen er ifølge NRK sket ud for naturområdet Storesand ved byen Skjærhalden.

Øgruppen Hvaler ligger i det sydøstlige Norge.

Politiet oplyser til NRK, at der er 15 personer om bord på tankskibet, og der er gjort rede for dem alle.

– Der har været en eksplosion, og der er bekræftet en brand om bord, siger Ronny Samuelsen.

Tankskibet er 123 meter langt.

Politiet oplyser til NRK, at der er indsat en redningshelikopter, politibåde samt sundheds- og brandpersonale.

Til NTB oplyser Asbjørn Viste, der er vagthavende redningsleder ved Hovedredningscentralen Sør-Norge, at skibet ikke har anmodet om evakuering.

– Vi skal bistå med det, de har brug for, siger han.

RITZAU

Carlo Holse skifter til amerikansk MLS-klub

Den tidligere FC København-spiller Carlo Holse fortsætter karrieren i den amerikanske MLS-klub St. Louis City.

Det meddeler den amerikanske klub på sin hjemmeside.

27-årige Holse, der er noteret for en enkelt landskamp fra juni 2025, er hentet i tyrkiske Samsunspor. Han har også en fortid i norske Rosenborg.

Kantspilleren har underskrevet en kontrakt, som løber til og med 2028/2029-sæsonen. Klubben har desuden en option på yderligere en sæson.

RITZAU

73-årig mand er afgået ved døden efter ulykke i elv i Grønland

En 73-årig mand er afgået ved døden, efter at han sad fast i en elv nær Maniitsoq i Grønland.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Manden var ude at fiske sydøst for Maniitsoq søndag, da hans fod satte sig fast i noget mudder i elven.

Politiet blev alarmeret søndag eftermiddag og iværksatte en redningsaktion sammen med sundhedsvæsenet og brandvæsenet.

Mandag morgen lykkedes det at redde manden op med hjælp fra brandvæsenet, sundhedsvæsenet, Arktisk Kommando og Air Greenland.

Der blev også fløjet specialudstyr til området for at hjælpe med at frigøre manden.

Han blev efterfølgende fløjet til hospitalet i den grønlandske hovedstad, Nuuk, hvor han mandag aften afgik ved døden. De pårørende er underrettet.

Grønlands Politi oplyser ikke yderligere om ulykkens omstændigheder.

Det fremgår heller ikke, hvem der slog alarm om manden.

Maniitsoq ligger i det vestlige Grønland cirka 140 kilometer nord for Nuuk.

RITZAU

Spanien ophæver evakueringsordrer i 13 kommuner

Spanien har ophævet evakueringsordrene i 13 kommuner i to af de områder, der er ramt af naturbrande.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Evakueringsordrerne er ophævet fra klokken 17.00 lokal tid tirsdag, oplyser landets indenrigsministerium.

Det står ikke klart, hvor mange indbyggere det omfatter, og om de kan vende hjem med det samme.

I Frankrig får beboere også lov til at vende hjem i tre landsbyer nær Bordeaux. De skal dog være klar til at evakuere igen, hvis det bliver nødvendigt, skriver AFP.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, har tirsdag sagt, at man nu kan begynde at se “lyset for enden af tunnelen i kampen mod brandene”.

I Spanien har de værste naturbrande ramt et bjergrigt område vest for landets hovedstad, Madrid.

Selv om premierministeren kan se lyset for enden af tunnelen, er en lokal politiker mindre optimistisk.

– Det er sandt, at branden om natten er en sovende killing, men om dagen kan den være en stor løve, siger Fernando Casado, der er borgmester i Robledo de Chavela, der er en landsby i den nordlige del af det område, der er ramt af brandene, ifølge AFP.

I alt 60.000 personer er blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af brande, der har opslugt 77.000 hektar – et område, der næsten er så stort som New York City.

Nabolandet Frankrig er også hårdt ramt af naturbrande. Tirsdag er yderligere 4000 personer blevet evakueret i landet.

I begge lande kæmper brandfolk for at begrænse de værste naturbrande i mange år, inden sommerens fjerde hedebølge ventes at melde sin ankomst.

I vinregionen Bordeaux i Frankrig har brandfolk natten til tirsdag fået en skovbrand under kontrol.

Europa er ifølge nyhedsbureauet Reuters det kontinent, hvor temperaturerne stiger med den højeste hastighed. Der har været flere hedebølger i Europa denne sommer.

Forskere mener, at menneskeskabte klimaforandringer er med til at intensivere høje temperaturer og tørke, der øger forudsætningerne for, at skovbrande kan sprede sig hurtigere, brænde længere og blive mere destruktive.

RITZAU

Den første sag om omvendt fodlænke trækker ud

Hvorvidt en 34-årig mand skal idømmes en fængselsstraf, som anklagemyndigheden ønsker, for at have brudt reglerne om en såkaldt omvendt fodlænke, skulle tirsdag have været afgjort ved Retten i Hillerød.

Sådan bliver det imidlertid ikke.

For retsmødet trak gang på gang ud på grund af usikkerheder om forskellige forhold om sagens akter, og om hvorvidt de var blevet sendt frem og tilbage til rette vedkommende i rette tid.

Sagen er den første, der drejer sig om de nye regler om omvendt fodlænke, der blev indført sidste år som en beskyttelse af ofre for stalking og partnervold.

Fire fængselsbetjente ledsagede den 34-årige mand, der har fået påbud om at gå med fodlænken som led i, at han har fået forbud mod at nærme sig sin ekskæreste, som han tidligere er dømt for at have truet.

I juni blev manden anholdt på Christiania i en sag om hash og varetægtsfængslet. Den sag skal for retten i København i den kommende uge, og det kan – fordi Hillerød-sagen trækker ud – få en betydning for strafudmålingen. Mere om det senere.

Den 34-årige mand i sagen blev i januar påbudt at bære en fodlænke, så politiet kunne holde øje med, om han bevægede sig for tæt på det område, hvor ekskæresten bor.

Fodlænken skulle lades op jævnligt, og når den var ved at løbe tør, begyndte den at vibrere. Ifølge den 34-årige skulle batteriet lades op flere gange i døgnet, og da han er hjemløs, var det svært.

Under et møde med en socialrådgiver på et herberg fik han nok.

– Til sidst valgte jeg at klippe den af, fordi den vibrerede nede på min ankel, fortæller den tiltalte tirsdag i retten.

Ifølge anklagemyndigheden nægtede han siden adskillige gange at medvirke til at få fodlænken på igen. Selv kan han ikke huske detaljerne om, hvad han har fået at vide, og det er blandt andet i forbindelse med afklaringen af dette, at tidsplanen for retsmødet skrider.

Betjentenes arbejdsdag i retten skulle efter planen slutte klokken 15, og selv om de godt kan strække den lidt – det fortæller hende med påskriften “gruppefører” – så rækker fleksibiliteten ikke længe nok til at blive, til sagen er afgjort.

Danmarks Fængsler må altså efter alt at dømme udkommandere fire mand m/k igen, når sagen skal afgøres.

Og så er der som nævnt den anden sag i Københavns Byret. På grund af reglerne om strafudmåling kan den sag influere på straffen i fodlænkesagen, hvis ikke fodlænkesagen afgøres først.

Hvis den 34-årige dømmes i hashsagen, så skal straffen i fodlænkesagen udmåles i sammenhæng med hashsagen, og dermed vil man ikke være sikker på at kunne få en såkaldt principiel afgørelse om fodlænkelovgivningen.

For når en eventuel hashstraf skal tages med ind i det samlede billede, så vil det afhænge af, hvor præcist der bliver redegjort for strafudmålingen i fodlænkesagen, om man får en domstolsafgørelse, som fastslår, hvor strafniveauet i den type sager skal ligge.

Den 34-årige kan i vidt omfang ikke huske detaljer om forløbet. Han har et forløb i sundhedsvæsnet med indlæggelser for både psykisk og fysisk sygdom.

Blandt andet har han lidt af en hævet ankel. Hævelsen var så voldsom, at det fysisk ikke kunne lade sig gøre at lukke fodlænken om hans ben.

Forsvarsadvokat Jan Aarup fortalte indledningsvis ved retsmødets begyndelse, at det spiller ind i sagen, at hans klient ikke har fast bopæl og overnatter i blandt andet S-tog, og at han derfor ikke kan holde fodlænken med strøm, som det kræves af ham.

Forsvarerens nærmere synspunkter og senioranklager Helena Bjerregaards ditto bliver først fremlagt under proceduren. Inden da skal der fremlægges yderligere materiale fra sagen.

Retsformand Nicolas Roy-Bonde vurderede ved retsmødets slutning tirsdag, at der skal afsættes en hel dag til at færdiggøre sagen.

Når alle kalendere for både forsvarer, anklager, dommer og domsmænd skal gå op, kan det først lade sig gøre den 8. oktober.

RITZAU

Airbus-fly gennemfører testflyvning på mere end 24 timer

Et specialbygget Airbus-fly har gennemført en testflyvning, der varede mere end 24 timer.

Den rekordlange kommercielle flyvetur fra Melbourne i Australien landede tirsdag i Frankrig.

Flyvningen er et vigtigt skridt i det australske luftfartsselskab Qantas’ “Project Sunrise”, der har til mål at lancere verdens længste kommercielle flyrute og ændre langtursflyvninger ved at fjerne ophold i rejser mellem Europa og Australien.

Det specialbyggede fly ventes at gå i rutefart fra 2027 med en rejse mellem London i Storbritannien og Sydney i Australien uden stop.

Flyet, der har en specialdesignet ekstra brændstofstank, var i luften i 24 timer og 24 minutter. På den tid tilbagelagde flyet 23.075 kilometer, inden det landede ved Airbus’ fabrik i den franske by Toulouse.

RITZAU/Reuters

Siden et jordskælv med en styrke på 7,1 ramte Japan tidligere på dagen, er der registreret 61 efterskælv i landet.

Det oplyser Japans meteorologiske institut ifølge BBC.

Dansk mand er død efter klatreulykke i Sverige

En dansk mand i 40’erne er afgået ved døden efter en klatreulykke i klatreområdet Bohuslän i den svenske by Brastad nord for Göteborg.

Det skriver det svenske klatreforbund, Klätterförbundet, på sin hjemmeside. Det samme gør det svenske medie Aftonbladet.

Manden faldt fra en højde på omkring 12 til 15 meter, skrev forbundet på sin hjemmeside søndag, da det endnu var uvist, om han ville overleve faldet.

Det er ifølge forbundet en sikret klatrerute, som han er faldet fra.

Det svenske klatreforbunds sikkerhedsudvalg er i gang med at indsamle viden for at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske.

– Klatreren faldt til jorden, fordi de tre øverste sikringer løsnede sig under faldet. Den fjerde sikring, regnet oppefra, blev siddende. Den var dog placeret så lavt, at den ikke fangede faldet, lyder det fra Robin Dahlberg fra udvalget på forbundets hjemmeside.

Det er ifølge ham ikke usædvanligt, at den første sikring løsner sig på grund af trækket i rebet ved et fald.

Men at så mange løsner sig, er noget, som forbundets sikkerhedsudvalg har noteret sig.

– Det svenske klatreforbund beklager dybt, det skete. Vores tanker går til mandens familie og pårørende samt til de personer, der var på ulykkesstedet, skriver Klatreforbundet tirsdag.

Ulykken er sket torsdag på en rute, der hedder Bagatell, som er cirka 20 meter lang.

De pårørende er blevet underrettet ifølge Aftonbladet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Udenrigsministeriet i Danmark.

For en måned siden faldt en anden klatrer fra en klatrevæg i samme område. Det var en hollandsk kvinde, der ifølge forbundet faldt “langt” og kolliderede med klatrevæggen.

I midten af juli lød det fra sygehuset i Göteborg, at kvindens tilstand var alvorlig men ikke længere livstruende, hvorfor hun også kunne komme tilbage til Holland. Det skriver det svenske klatreforbund på sin hjemmeside.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]