Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, forventer, at en international styrke i Gazastriben er lige rundt om hjørnet.

Det siger Trump ved en reception i Det Hvide Hus med ledere fra Centralasien.

– Det bliver meget snart. Og Gaza udvikler sig meget godt, lyder det fra præsidenten.

– Man har ikke hørt så meget om problemer, og jeg kan fortælle jer, at vi har lande, der har meldt sig frivilligt, hvis der opstår problemer med Hamas.

Den internationale styrke skal være med til at skabe sikkerhed i Gazastriben efter to års krig i området mellem den militante palæstinensiske gruppe Hamas og Israel.

Den multinationale styrke, som sandsynligvis vil omfatte militærfolk fra Egypten, Qatar, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, er en del af Trumps plan for styring af Gazastriben efter krigen.

20-punktsplanen bidrog til en skrøbelig våbenhvile mellem Israel og Hamas den 10. oktober, men den humanitære krise i Gazastriben udspiller sig stadig.

Den internationale styrke skal træne og støtte godkendt palæstinensisk politi i Gazastriben med opbakning fra Egypten og Jordan.

Den får også til opgave at sikre grænseområder og forhindre våbensmugling til Hamas, som udløste krigen med angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Israels offensiv i Gazastriben har siden kostet over 68.000 palæstinensere livet ifølge sundhedsmyndigheder i området.

Onsdag cirkulerede et udkast til en resolution i FN’s Sikkerhedsråd blandt partnerlande, som skal styrke Trumps plan for Gaza – inklusive at give grønt lys til den internationale styrke.

USA’s FN-ambassadør, Mike Waltz, delte udkastet med de ti valgte medlemmer af Sikkerhedsrådet og flere regionale partnere, oplyste en talsmand for den amerikanske FN-mission i en erklæring.

Der er endnu ikke fastsat nogen dato for en afstemning. En resolution i Sikkerhedsrådet skal have mindst ni stemmer for og ingen vetostemmer fra Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien eller USA for at blive vedtaget.

Ifølge diplomatiske kilder har flere lande givet udtryk for, at de er villige til at deltage i Gaza-styrken. De insisterer dog på et mandat i Sikkerhedsrådet, før de sender styrker til Gazastriben.

Lederen af den amerikanske militærkommando i Mellemøsten sagde i sidste måned, at der ikke kommer amerikanske soldater på landjorden i Gazastriben.

AFP

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, er ikke længere velkommen i Peru.

Torsdag har et flertal i Kongressen i Peru ved en afstemning besluttet at erklære hende “persona non grata”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Peru afbrød tidligere på ugen landets diplomatiske forbindelser til Mexico, efter at Betssy Chavez – som er tidligere premierminister i Peru – var flygtet til Mexicos ambassade i Peru for at søge om asyl.

Mexicos regering skriver i en udtalelse, at den tager afstand fra tilkendegivelsen, og at tilbuddet om asyl til Chavez er sket i overensstemmelse med international lovgivning.

Chavez var premierminister under den tidligere præsident Pedro Castillo. Hun står i Peru over for strafferetlige anklager for sin påståede rolle i Castillos forsøg på at opløse landets kongres i slutningen af 2022.

Perus udenrigsminister, Hugo de Zela, siger til Reuters, at landets juridiske eksperter er i gang med at gennemgå Caracas-konventionen, som ifølge Mexico giver landet ret til at tilbyde Chavez asyl.

Konventionen blev indgået mellem en række latinamerikanske lande i 1954 og omhandler diplomatisk asyl.

– Det er en analyse, som vi har bedt om bliver udført hurtigst muligt, men med den nødvendige omhyggelighed, så det bliver gjort rigtigt, siger de Zela.

Forholdet mellem Mexico og Peru har været anstrengt, siden Mexico efter anholdelsen af Castillo gav asyl til ekspræsidentens kone og to børn.

Castillo sidder fortsat fængslet efter anklager om at ville opløse landets parlament og have forsøgt at regere ved dekret.

Chavez er tiltalt for sammensværgelse. Hun har afvist, at hun kendte til Castillos planer om at forsøge at opløse landets kongres og lede Peru på egen hånd.

Anklagere har krævet, at hun straffes med fængsel i 25 år.

Den tidligere premierminister blev fængslet i juni 2023, inden hun i september i år blev løsladt af en dommer, mens hendes retssag stadig stod på.

En føderal dommer har torsdag beordret USA’s regering til senest fredag at finansiere den fulde fødevarehjælp til 42 millioner amerikanere.

Regeringen havde planer om at reducere i ydelserne til fødevarehjælp under den igangværende nedlukning af statsapparatet i USA.

John McConnell, der er distriktsdommer i delstaten Rhode Island, mener, at reducerede ydelser vil få store konsekvenser.

– Vi ved, at folk vil sulte, suppekøkkener vil blive overbelastet, og folk vil unødigt lide.

– Det vil forårsage uoprettelig skade, siger John McConnell på et retsmøde.

Regeringen har ifølge Reuters straks appelleret dommerens ordre.

Fødevarehjælpen, der går under navnet Snap, yder tilskud til familier med lav indkomst gennem fødevarekuponer.

I sidste uge afgjorde McConnell og en føderal dommer i delstaten Massachusetts, at regeringen skulle bruge en nødfinansiering på 5,25 milliarder dollar til at dække en del af udgifterne til Snap.

Normalt koster Snap-ordningen den amerikanske regering mellem 8,5 og 9 milliarder dollar om måneden.

Det amerikanske landbrugsministerium, der står for udbetalingen til de enkelte delstater, valgte mandag kun at bruge nødfinansieringen.

Efter at en række administrationsomkostninger er betalt, efterlader det 4,65 milliarder dollar til Snap-ydelser.

Amerikanere med en indkomst på 130 procent under fattigdomsgrænsen er berettiget til Snap-ydelser.

Til næste år kan en husholdning med én person maksimalt få 298 dollar om måneden. Det svarer til 1930 kroner. En husholdning med to personer kan få op til 3535 kroner.

Nedlukningen af det amerikanske statsapparat havde torsdag stået på i 37 dage. Det er dermed den længste i historien.

Nedlukningen skyldes, at Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

Reuters

USA’s højesteret har torsdag givet præsident Donald Trumps administration tilladelse til at kræve, at ansøgere til amerikanske pas i dokumentet angiver deres biologiske køn fra fødslen.

Afgørelsen tillader dermed også administrationen at blokere for udstedelsen af pas, der afspejler kønsidentiteter, som hverken er mand eller kvinde.

Da Trump vendte tilbage til præsidentembedet 20. januar, underskrev han et dekret, der pålægger regeringen kun at anerkende to biologiske køn: mand og kvinde.

En føderal dommer har tidligere udstedt en kendelse, der forhindrede det amerikanske udenrigsministerium i at håndhæve politikken.

Det er den kendelse, som højesteretten på baggrund af en hasteanmodning fra det amerikanske justitsministerium har ophævet.

Højesteretten, der er USA’s øverste domstol, har et konservativt flertal på seks mod tre. De tre liberale dommere var imod afgørelsen.

Afgørelsen vender op og ned på en praksis i det amerikanske udenrigsministerium, hvor det siden 1992 har været tilladt, at kønnet i amerikanske pas kan afvige fra det køn, som en person blev tildelt ved fødslen.

I 2022 tillod den tidligere præsident Joe Bidens administration, at pasansøgere valgte “X” som en neutral kønsmarkør.

Trumps administration har flere gange i år bedt højesteretten ophæve kendelser, der har sat en stopper for flere af Trumps politikker.

Domstolen har afgjort stort set alle sagerne til Trump-administrationens fordel.

I maj gav højesteretten grønt til lys at gennemføre et forbud mod transpersoner i militæret.

Tre måneder senere gav domstolen så administrationen lov til at foretage omfattende nedskæringer i tilskuddene til USA’s Nationale Institut for Sundhed (NIH), der blandt andet laver forskning relateret til LGBT+-personer.

Reuters

Budgetkontoret i USA’s kongres er ifølge The Washington Post blevet hacket af en formodet udenlandsk aktør.

Budgetkontoret bekræfter torsdag, at det er blevet hacket, men kommenterer ikke, hvorvidt en udenlandsk aktør står bag.

– Hændelsen bliver efterforsket, og arbejdet for Kongressen fortsætter, lyder det fra budgetkontoret i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Ligesom andre statslige agenturer og private organisationer står CBO (Kongressens budgetkontor, red.) af og til over for trusler mod sit netværk og overvåger løbende for at imødekomme disse trusler, lyder det videre.

Budgetkontoret i USA’s kongres er et upartisk agentur, der blev oprettet i 1974 og fungerer som budgetanalytiker for Kongressen.

Kontoret har omkring 275 ansatte og har til opgave at lave uafhængige økonomiske analyser, som skal støtte lovgiverne under budgetprocessen.

Agenturet leverer et alternativ til de oplysninger, der kommer ud fra Det Hvide Hus’ budgetkontor og andre myndigheder.

Budgetkontoret i USA’s kongres er forpligtet til at udarbejde et overslag for omkostninger for næsten alle lovforslag, der godkendes af et udvalg i Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus eller Senatet, skriver The Washington Post.

Kongressens budgetkontor administrerer massive datakilder, der vedrører en lang række politiske spørgsmål, skriver avisen. Alt fra Trump-administrationens planer om masseudvisning til indførelse af omfattende told på lande over hele verden.

Ifølge Reuters underrettede embedsmænd i Senatets sikkerhedskontor flere kontorer i den amerikanske kongres tirsdag om en “cyberhændelse”.

Embedsmændene advarede om, at e-mailkommunikation mellem budgetkontoret i Kongressen og senatskontorer muligvis var blevet angrebet af hackere.

De kompromitterede data kunne blive “brugt til at udforme meget målrettede phishing e-mails, der fremstår som legitime CBO-meddelelser”, skriver Reuters.

Østjyllands Politi har torsdag anholdt eller tilbageholdt seks børn i en sag om et groft overfald i Viby J i Aarhus i september.

Det oplyser politiet tidligt torsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Det drejer sig dels om tre børn på 13 eller 14 år, som er under den kriminelle lavalder, og som dermed ikke kan retsforfølges efter straffeloven.

Dels drejer det sig om tre drenge på 15 og 16 år, som torsdag eftermiddag blev stillet for en dommer og varetægtsfængslet i fire uger.

De er sigtet efter straffelovens bestemmelser om grov vold, ulovlig tvang, trusler og vidnetrusler, oplyser Østjyllands Politi.

Varetægtsfængslingen er blevet kæret til landsretten, skriver politiet torsdag aften i et opslag på X.

Sagen drejer sig om et forløb, der udspandt sig den 30. september. Her mødtes to drenge på 13 og 14 år med en ældre dreng på 16 år.

Den 16-årige truede de yngre drenge med en kniv og tvang dem ifølge politiets sigtelse til at tage med ham i først letbane og siden bus til et skovområde ved Rosenhøj-kvarteret i Viby J.

I Rosenhøj ventede en gruppe drenge, som ifølge politiet sammen med den 16-årige overfaldt den 13-årige og den 14-årige. De blev sparket og slået, blandt andet med en såkaldt totenschlæger, altså en form for knippel.

Ofrene blev derudover ifølge politiets sigtelse truet med mere vold, hvis de gik til politiet.

De seks formodede gerningsdrenge er blevet anholdt torsdag morgen i en koordineret aktion, som Østjyllands Politi beskriver det.

Det længe ventede videospil “Grand Theft Auto VI” – også kaldet GTA 6 – udskydes igen.

Det oplyser Rockstar Games, der står bag spillet, på sin hjemmeside.

– Vi beklager, at vi tilføjer ekstra ventetid til det, vi ved, allerede har været lang tid undervejs, lyder det.

Videospillet, der har været i støbeskeen i over et årti, skulle egentlig have været sendt på gaden dette efterår.

Nu er udgivelsen blevet udskudt for anden gang og ventes først klar til november næste år.

Den seneste version af spilserien – “Grand Theft Auto V” – blev udgivet i 2013.

Der er ikke noget at sige til, hvis forventningerne til spillets succes er høje. Der er nemlig blevet solgt mere end 200 millioner eksemplarer af forgængeren.

Med den store succes er også fulgt kritik af spillet. Kritikere har beskyldt spilserien for at glorificere vold og opfordre spillerne til at opføre sig kriminelt.

De beskyldninger har moderselskabet afvist.

Spillet er præget af den amerikanske kultur for gangsterrap, og karaktererne i “Grand Theft Auto V” sælger stoffer, slås, røver og kører hærgende i bil.

I de tidligere spil har man også kunnet overfalde sexarbejdere og gå på stripklub.

Kritikken har imidlertid ikke holdt spilinteresserede tilbage fra at tage et smugkig på den kommende udgave af GTA.

I slutningen af 2023 blev der udgivet en trailer til spillet. Den endte med at slå rekorden for flest afspilninger på YouTube i løbet af 24 timer, hvis man fraregner musikvideoer.

Rockstar Games oplyser videre, at selskabet har brug for ekstra tid for at kunne levere et nyt spil af den kvalitet, som “du forventer og fortjener”.

Aktierne i moderselskabet er faldet syv procent efter udmeldingen.

Elbilproducenten Teslas aktionærer har torsdag på en generalforsamling i Austin i den amerikanske delstat Texas stemt for en stor lønpakke til selskabets direktør, Elon Musk.

Lønpakken har en værdi på 878 milliarder dollar over en periode på ti år. Beløbet svarer til 5685 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Mere end 75 procent af aktionærerne stemte for lønpakken, der ifølge Reuters med afstand er historiens største til en direktør.

Lønpakken indeholder en række krav omkring værdiskabelse i Tesla.

Elbilproducenten skal blandt andet lave 20 millioner køretøjer over det næste årti, mens én million af Teslas førerløse taxaer skal være i drift rundt omkring i verden.

Værdien af Tesla skal stige til mellem 2000 og 8500 milliarder dollar. I øjeblikket har selskabet en værdi på 1500 milliarder dollar, hvilket svarer til 9700 milliarder kroner.

På forhånd har incitamentspakken fået kritik fra blandt andre Norges oliefond, som ejer 1,12 procent af Tesla.

Tidligere på ugen meddelte oliefonden, at den ville stemme imod forslaget.

Teslas bestyrelse har til gengæld udtalt, at Musk kunne vælge at forlade Tesla, hvis lønpakken ikke blev godkendt.

54-årige Musk er ifølge nyhedsbureauet dpa allerede verdens rigeste mand med en anslået formue på 470 milliarder dollar. Det svarer til 3043 milliarder kroner.

Lønpakken er udformet sådan, at Elon Musk kan sikre sig pengene ved køb af aktier, der potentielt kan nå en værdi på mere end 1000 milliarder dollar – svarende til 6500 milliarder kroner.

Da Musk selv skal betale for aktierne, kan han potentielt tjene 878 milliarder dollar – 5685 milliarder kroner – hvis Tesla når de forskellige mål om værdiskabelse.

Efter at børserne i USA er lukket, steg Tesla-aktien med mere end tre procent i eftermarkedet.

Det er ikke en skam at tabe til Team Esbjergs håndboldkvinder. Det har mange hold, ikke mindst danske, gjort gang på gang de senere år.

Men som førsteudfordrer til Esbjerg og Odense i toppen af dansk kvindehåndbold er et nederlag på 13 mål hjemme til Esbjerg for meget. Derfor er Ikast-træner Søren Hansen fortid i klubben.

Det meddeler Ikast Håndbold på sin hjemmeside kun en time efter slutfløjtet i det ydmygende liganederlag.

– Vi føler ikke, vi får forløst det potentiale, som spillertruppen indeholder, og det har forplantet sig til manglende udtryk, siger direktør Daniel Grønhøj til klubbens hjemmeside.

– Vi har været glade og tilfredse med samarbejdet med Søren Hansen og har ikke en finger at sætte på hans person, faglighed og engagement.

Assistenttræner Claus Mogensen træder til som midlertidig cheftræner i første omgang.

Den rolle har han stor erfaring med, og han stod senest i spidsen for Horsens frem til sidste efterår. Han har også en fortid i blandt andet København Håndbold, SK Aarhus og Skanderborg. Sideløbende med jobbet i Ikast er han landstræner for Færøerne.

Han debuterer på søndag i Champions League, hvor midtjyderne får besøg af Podravka Vegeta fra Kroatien.

Netflix-serien “Reservatet” modtager seks statuetter ved Series Awards i Aarhus torsdag aften.

Serien modtog priserne Bedste Serie, Bedste Miniserie, Bedste Krimiserie, Bedste Manuskript, Bedste Instruktion og Bedste Skuespilpræstation, der gik til Danica Curcic for hendes rolle som Katerina i serien.

Det skriver HAVE Kommunikation i en pressemeddelelse.

Ifølge HAVE Kommunikation er Series Awards en hyldest til den danske seriebranche og de serielle fortællinger, der samler danskerne.

Reservatet nåede i løbet af sine første to måneder at have 34 millioner visninger på Netflix.

Serien handler om en au pair, der forsvinder sporløst fra en værtsfamilie i et rigmandsmiljø omkring Gentofte nord for København.

Series Awards uddelte i alt priser i 12 forskellige kategorier inklusiv en Legacy Award, der blev givet til TV 2-serien “Klovn, “som tak for at holde danske komedieserier i gang i tyve år”.

Clara Dessau, der spiller hovedrollen i “Legenden”, er blevet hyldet med Talentprisen.

Legenden, der kom ud 27. oktober, nåede på den første uge at blive set 11,3 millioner gange.

TV 2-serien “Balladen om Kolonihaven – Det sidste vers” modtog prisen for Bedste Dokumentarserie.

Prisen for Best Nordic Series gik til Disney og SVT-serien “Whiskey on The Rocks”, mens Prisen for Bedste Fortløbende Serie gik til tredje og sidste sæson af DR-serien “Carmen Curlers”.

Peter Mygind var vært ved showet, og serien “Sommerdahl”, som han har en hovedrolle i, modtog Publikumsprisen for den sjette sæson af serien.

Dette var den eneste pris, der blev afgjort via en offentlig afstemning.

En jury fandt de nominerede og modtagerne af de 11 andre priser.

I 2025 bestod juryen af Ann Lind Andersen, Piv Bernth, Keld Reinicke, Milad Schwartz Avaz og Dorte Warnøe Høgh.

Sidste år gik Publikumprisen til “Familier som vores”.

Det er femte gang i træk, at Series Awards afholdes i Aarhus.

Bruxelles Lufthavn i Belgien lukker midlertidigt flytrafikken på grund af droneobservationer.

Det oplyser en talsperson for lufthavnens flyvekontrol ifølge Reuters.

Det er blot nogle timer siden, at droneobservationer ligeledes lukkede Göteborg lufthavn i Sverige i flere timer.

Så sent som tirsdag aften lukkede flere belgiske lufthavne og en militær flyveplads for flyvninger efter meldinger om droneobservationer – heriblandt Lufthavnen i Bruxelles, som er Belgiens travleste.

Efterfølgende lød det fra belgisk side, at meget pegede i retning af professionelle gerningspersoner.

– Dette var ikke udført af amatører, sagde den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, til forsvarsudvalget i det belgiske underhus efterfølgende.

Det skrev det belgiske public service-medie VRT.

Torsdag er der blevet skrevet endnu et kapitel i budkrigen mellem Novo Nordisk og konkurrenten Pfizer, der kæmper ihærdigt om at få fingre i biotekselskabet Metsera.

Først blev Novos seneste bud på ti milliarder dollar matchet af Pfizer. Herefter strikkede det danske selskab et nyt tilbud sammen.

Det siger flere kilder med kendskab til forløbet til nyhedsbureauet Reuters.

Det står ikke klart, hvor mange penge Novo Nordisk nu har lagt på bordet, men under et pressemøde torsdag blev det understreget, at selskabets bud var det foreløbigt højeste.

– Som det ser ud nu er vores bud højere, og vores besked til Pfizer er, at hvis det ønsker at købe virksomheden (Metsera, red.), må det stikke hånden i lommen og byde højere, sagde Novo-topchef Mike Doustdar.

Selskabet Metsera forsker i vægttabsmedicin. I modsætning til Novo Nordisks vægttabsmiddel Wegovy, som skal tages ugentligt, skal Metseras medicin kun tages en gang om måneden.

Pfizer mangler en vej ind i markedet for vægttabsmidler, som allerede er mange milliarder værd.

Egentlig så Pfizer ud til at have indgået en aftale om at købe Metsera, men torsdag i sidste uge blev det amerikanske selskab overhalet indenom af Novo Nordisk.

Det fik amerikanerne til at lægge sag an mod Novo, der blev beskyldt for at bryde konkurrencelovgivningen. Den købte en dommer i USA dog ikke og afviste i stedet at blande sig i den igangværende budkrig.

Metsera har tidligere udtalt, at Pfizers sagsanlæg var “nonsens”.

Biotekselskabet mente ligeledes, at Pfizer forsøgte at bruge sagsanlæggene mod Novo Nordisk og Metsera for at få mulighed for at købe Metsera til en lavere pris.

USA’s udenrigsministerium opfordrer den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) og Sudans hær til at “færdiggøre en våbenhvile”.

Det siger en talsperson for udenrigsministeriet til nyhedsbureauet AFP torsdag.

Meldingen kommer, efter at den ene part i konflikten, RSF, samme dag er gået med til en humanitær våbenhvile, som er foreslået af en USA-ledet mæglingsgruppe, der foruden USA består af De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Egypten.

– I overensstemmelse med det sudanesiske folks ønsker og interesser bekræfter Rapid Support Forces, at de accepterer at indgå den humanitære våbenhvile, som er foreslået af de fire lande, lyder det i en erklæring fra RSF, skriver AFP.

Den sudanesiske hær har endnu ikke kommenteret udmeldingen fra RSF.

Både RSF og Sudans hær er af internationale organisationer blevet kritiseret for at målrette angreb mod civile i konflikten.

Senest er anklagere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) ved at indsamle beviser om påståede massedrab og voldtægter i byen al-Fashir, efter at den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i løbet af oktober indtog byen.

En rapport fra FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) konkluderer desuden, at RSF under belejringen af byen og det omkringliggende område har begået flere forbrydelser mod menneskeheden.

“Drab, tortur, slaveri, voldtægt”, lyder det blandt andet og “forfølgelse på etnisk, kønsmæssigt og politisk grundlag”.

Efter RSF’s overtagelse af al-Fashir, som var hærens sidste bastion i Darfur-regionen, meddeler FN desuden, at man forventer en massiv tilstrømning af flygtninge til nabolandet Tchad.

Derfor er flere FN-organisationer gået sammen om at lave en beredskabsplan for at håndtere flygtningestrømmen, selv om det dog er uklart, hvor mange der vil nå frem.

AFP

20.000 husstande er uden strøm i Roskilde. Det vedrører kunder fra elselskaberne Cerius og Radius.

Det skriver TV 2, der har været i kontakt med Radius.

Radius forklarer, at der er problemer med en transformerstation i udkanten af Roskilde i retning mod Hedehusene.

De ved endnu ikke, hvad problemet omhandler.

Ifølge DR har kunderne hos Radius modtaget en sms, om at der arbejdes på sagen, og at strømmen er tilbage senest klokken 22.41.

Pressevagten hos Radius fortæller til Ritzau, at der endnu ikke er kommet et fast tidspunkt på, hvornår strømmen vender tilbage, men at det normalt tager tre til fire timer.

Han fortæller, at nogle kunder har oplyst, at de har fået strømmen tilbage.

Det er ifølge vagtchefen meget normalt, at strømmen kommer tilbage i blokke.

I slutningen af august manglede 102.000 elkunder strøm i hovedstadsområdet en mandag formiddag.

Dengang skyldtes det en fejl på en transformerstation i Ejby ved Rødovre.

Efter 50 minutter blev problemet dengang løst, oplyste Radius.

Radius driver det elnet, som forsyner en million hjem og virksomheder i hovedstadsområdet, i Nordsjælland og på dele af Midtsjælland.

En mand faldt torsdag om under et pressemøde i det Hvide Hus.

Af en video fra pressemødet kan det ses, at Mike Doustdar, der er topchef i Novo Nordisk, var hurtig til at gribe ham, da han faldt forover.

Manden fik et ildebefindende, mens Dave Ricks, der er topchef i Eli Lilly, holdt tale.

– Er du okay? Gordon, er du okay, spørger han i videoen.

Novo-topchefen fik sammen med flere andre lagt vedkommende ned, hvorefter det blev meldt, at man ville tage en kort pause.

Flere amerikanske medier, heriblandt Fox News, skriver, at der er tale om Gordon Findlay, der er chef i Novo Nordisk.

Til mediet Newsweek lyder det dog, at det skulle være blevet afvist i et svar fra Novo Nordisk.

– CEO Mike Doustdar og Dave Moore var de eneste to repræsentanter for Novo Nordisk i Det Ovale Værelse. Vi håber, at manden er okay, lyder det ifølge Newsweek.

Det er altså umiddelbart uklart, hvem manden, der kollapsede, er.

Karoline Leavitt, der er pressechef i det Hvide Hus, bekræfter dog over for mediet, at der er tale om en repræsentant fra én af de to virksomheder.

Pressemødet blev efter kort tid genoptaget, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, beklagede den pludselige afbrydelse.

– En fra en af virksomhederne blev en lille smule svimmel. Han har det fint nu, han fik hurtigt lægehjælp, men han har det fint, sagde Donald Trump, da mødet blev genoptaget.

Pressemødet omhandler en ny aftale om lavere priser på diabetes- og fedmemedicin mellem den amerikanske administration og Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly.

Ritzau har rakt ud til Novo Nordisk for at få bekræftet, hvorvidt der er tale om en repræsentant fra medicinalvirksomheden. De er endnu ikke vendt tilbage.

Ukraine har bedt Sverige om så snart som muligt at begynde træningen af ukrainske piloter på svenske Gripen-kampfly.

Sådan lyder det fra Ukraines forsvarsminister, Denys Sjmyhal, torsdag på et pressemøde i Stockholm sammen med hans svenske modpart, Pål Jonson.

Det skriver Reuters.

Meldingen kommer, efter at Sverige og Ukraine i oktober underskrev en anden hensigtserklæring om, at Sverige skal sælge op mod 150 Gripen-kampfly til Ukraine.

Det fortalte Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, dengang ifølge SVT.

– Det er begyndelsen på en lang rejse, men den tager os et skridt tættere på en stor eksportaffære for Saab og Sverige med Ukraine, sagde Kristersson ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Statsministeren understregede desuden, at der ikke er tale om nye donationer fra svensk side til Ukraine.

Gripen er et svenskudviklet kampfly, som produceres af Saab.

Under pressemødet kaldte Zelenskyj flyene for “fantastiske” og takkede Sverige for støtten.

Han fortalte desuden, at Ukraine håber på at få de første fly og tage dem i brug allerede næste år.

Under det ukrainske besøg i Stockholm torsdag har de to forsvarsministre desuden underskrevet en hensigtserklæring om “forsvarsinnovation”.

Erklæringen nævner desuden etableringen af et fælles center i Ukraine.

– Vi vil etablere et fælles center i Ukraine, hvor svensk personale vil arbejde med forsvarsinnovation, siger Jonson på det fælles pressemøde ifølge Reuters og tilføjer:

– Dette vil styrke vores fælles evne til at udvikle og producere ny teknologi til kampområder.

Mindst én drone er observeret ved lufthavnen i Göteborg, og flytrafikken er stoppet.

Det oplyser Luftfartsvæsnet (Luftfartsverket) i Sverige til Aftonbladet. Også den svenske lufthavnsvirksomhed Swedavia bekræfter hændelsen.

– Luftrummet over Landvetter er i øjeblikket lukket på grund af indikationer om en mistænkelig drone. Sikkerheden går altid først, og luftrummet er lukket, så længe politiet efterforsker. Øvrige spørgsmål henvises til politiet, skriver Swedavias lufthavnsdirektør Susanne Norman i en e-mail til Aftonbladet.

Flyene omdirigeres blandt andet til København, lyder det.

Københavns Lufthavn bekræfter, at tre fly fra Göteborg er landet i lufthavnen. De omdirigerede fly påvirker ifølge Københavns Lufthavn ikke umiddelbart den danske flytrafik.

Ifølge Aftonbladet er både politiet og forsvaret til stede ved lufthavnen i Göteborg.

Det bekræfter begge instanser over for avisen.

– Vi har modtaget en anmodning om støtte fra politiet, som vi har imødekommet. Vi støtter politiet med det, vi kan, siger Petra Könberg, vagthavende kommunikationsmedarbejder hos Forsvaret.

Hun vil dog ikke uddybe, hvordan forsvaret mere præcist bidrager.

Så sent som tirsdag aften lukkede flere belgiske lufthavne og en militær flyveplads for flyvninger efter meldinger om droneobservationer – heriblandt Lufthavnen i Bruxelles, som er Belgiens travleste.

Efterfølgende lød det fra belgisk side, at meget pegede i retning af professionelle gerningspersoner.

– Dette var ikke udført af amatører, sagde den belgiske forsvarsminister, Theo Francken, til forsvarsudvalget i det belgiske underhus efterfølgende.

Det skrev det belgiske public service-medie VRT.

I slutningen af september var der flere meldinger om droneaktiviteter i Norden, herunder Danmark. Observationerne førte flere gange til kortvarige lukninger af lufthavne.

Der har ligeledes været droneobservationer over militære faciliteter i Danmark.

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har indgået en omfattende aftale med den amerikanske administration om lavere priser på diabetes- og fedmemedicin.

Aftalen er blevet præsenteret af den amerikanske præsident, Donald Trump, på et pressemøde i Det Hvide Hus torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På billeder kan man se Novo-topchef Mike Doustdar stå lige bag præsidenten, mens det sker.

Det danske selskabs konkurrent Eli Lilly er også en del af den samlede aftale i USA.

Aftalen har til formål at øge adgangen til behandling med selskabernes midler for personer over 65 år og for personer med en lav indkomst.

Donald Trump har flere gange – siden sin genindsættelse – tordnet mod for høje priser på vægttabsmedicin. Novo Nordisk er blevet nævnt med navn i den forbindelse.

Snart bliver priserne blandt andet sænket for dem, der er dækket af de amerikanske sygesikringer Medicare og Medicaid. Omkring halvdelen af amerikanerne er dækket af en af de to.

Ifølge Reuters får aftalen også betydning for dem, som køber midlerne kontant uden om sygesikringerne.

– Det er en sejr for amerikanske patienter, som vil redde liv og forbedre helbredet for millioner og atter millioner af amerikanere, siger Trump torsdag til journalister.

Både Novo Nordisk og Eli Lilly er i gang med at udvikle vægttabsmedicin i pilleform. Hvis de bliver godkendt, vil en begynderdose koste 149 dollar om måneden.

For et diabetesmiddel som Ozempic vil prisen lyde på 245 dollar om måneden, skriver Reuters.

Som det er i dag, kan den månedlige ydelse for sådan et middel nå helt op på omkring 1000 dollar. På den baggrund har det mødt kritik i USA.

I en separat pressemeddelelse bekræfter det danske selskab torsdag aften, at det har indgået en aftale med den amerikanske regering.

Novo forventer, at aftalen vil hukke en lav encifret procentdel af salgsvæksten næste år, hvor de lavere priser forventeligt træder i kraft.

Som en del af aftalen har Novo Nordisk desuden forpligtet sig til at øge sine investeringer i USA med ti milliarder dollar. Det siger en unavngiven kilde fra Det Hvide Hus til Reuters.

Det svarer til næsten 65 milliarder kroner.

Nyhedsbureauet skriver videre, at Novo Nordisk og Eli Lilly vil blive fritaget for at skulle betale told. Det siger amerikanske embedsmænd.

De tilføjer desuden, at selskaberne i fremtiden vil kunne få adgang til hurtigere behandling, når de indsender ansøgninger om at få godkendt visse lægemidler.

Andrew Mountbatten Windsor har officielt fået frataget sin prinsetitel torsdag.

Det er offentliggjort i “The Gazette”, der er Storbritanniens officielle offentlige register.

Her står der, at kongen har erklæret, at Andrew Mountbatten Windsor “ikke længere har ret til at bære eller nyde privilegierne” af hverken betegnelsen “Kongelig Højhed” eller titlen “prins”.

Allerede i sidste uge oplyste det britiske kongehus, at kong Charles havde igangsat en formel proces om at fjerne brorens titler og hædersbevisninger.

De seneste uger er der kommet fornyet fokus på eksprinsens fortid og anklager mod ham om seksuelle overgreb.

Torsdag i sidste uge oplyste Buckingham Palace, at Andrew mister både titlen som prins og sin kongelige residens.

Andrew er blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

I en bog, der for nylig er udkommet, retter den afdøde kvinde Virginia Giuffre på ny anklager mod den tidligere prins om flere gange at være blevet tvunget til sex med ham, første gang som 17-årig i 2001.

Giuffre skriver i bogen, at hun frygtede, at hun ville “dø som sexslave” under Epstein.

Andrew Mountbatten Windsor har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre. I 2022 indgik han et forlig med hende.

Den britiske konge og dronning udtalte, da Andrew tidligere på ugen blev frataget sine titler, at deres “sympati er med og vil forblive med ofre og overlevende for enhver form for overgreb”.

Den tidligere prins forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og har et borgerligt navn.

Det ærgrer Hørsholms konservative borgmester, Morten Slotved, at partifællen, den tidligere landsholdsspiller i håndbold Joachim Boldsen, har udtalt, at han “ikke nødvendigvis” stemmer på De Konservative ved folketingsvalg.

Det skriver borgmesteren i en kommentar til TV 2.

Boldsen stiller op til det kommende kommunalvalg for De Konservative i Hørsholm. Det finder sted 18. november.

Netop Morten Slotved har overtalt Boldsen til at stille op, efter at borgmesteren “gennem en del år” har opfordret Boldsen til at blive kandidat for partiet.

– Jeg er da ærgerlig over, at han har udtalt sig om landspolitik. Jeg har snakket med Joachim ved de seneste tre valg og opfordret ham til at stille op. Vi har interviewet ham i forhold til vores lokale politik, og hans værdier rammer klart inden for vores konservative politik i Hørsholm. Og ja, Joachim støtter 100 procent op om mig som borgmester, skriver Morten Slotved til TV 2.

Boldsens ord, som altså ærgrer borgmesteren, kom onsdag i B.T.-podcasten “Borgerlig Tabloid”.

Her kom det frem, at Boldsen åbenbart ikke er særlig konservativ, og at han ikke nødvendigvis stemmer på partiet ved folketingsvalg.

– Ikke nødvendigvis, nej. Man arbejder sammen på en helt anden måde lokalpolitisk end landspolitisk. Men det var nu engang her (De Konservative, red.), hvor muligheden var. Der var ikke nogen af de andre partier, der kontaktede mig og spurgte “vil du stille op for os?”, så havde jeg måske overvejet det, men det var der ikke nogen, der gjorde, sagde Boldsen blandt andet i podcasten.

Boldsen tilføjede, at De Konservative var det eneste parti, der havde spurgt, om han ville stille op. Havde andre partier spurgt, havde han også overvejet det.

Efter håndboldkarrieren har Boldsen blandt andet arbejdet som tv-vært og håndboldekspert. Som spiller er han noteret for 186 landskampe og 405 mål fra 1998 til 2008.

På klubniveau spillede han i en række klubber, blandt andet i tyske SG Flensburg-Handewitt og spanske FC Barcelona.

Boldsen er kandidat nummer 13 på den konservative liste i Hørsholm ved kommunalvalget.