Seneste nyheder

Høns, ænder og andet fjerkræ, der opdrættes, skal fra 10. november holdes indenfor i dele af Spanien, hvor der er høj risiko for smitte med fugleinfluenza.

Det oplyser Spaniens landbrugsministerium ifølge Reuters.

Spanien er det seneste af en række europæiske lande, som har givet ordre til, at fugle i fjerkræopdræt holdes inde.

Frygten er, at fjerkræene bliver smittet af vilde fugle.

Onsdag udstedte myndighederne i Irland et landsdækkende påbud, der betyder, at alle fugle i fjerkræopdræt skal isoleres indenfor.

Lignende påbud er udstedt i Storbritannien, Frankrig, Holland og Belgien.

Inden for EU er Tyskland det land, der er hårdest ramt. Her er ikke et landsdækkende påbud om, at fjerkræbesætninger skal isoleres, men flere delstater har indført krav om isolation.

De tyske myndigheder har registreret 58 smitteudbrud på de tyske fjerkræbesætninger fra 1. august til slutningen af oktober.

Det er mere end en tredjedel af det samlede antal smitteudbrud på fjerkræbesætninger i EU og Storbritannien.

Ifølge Reuters har 15 ud af 27 EU-lande registreret tilfælde af fugleinfluenza på besætninger med fjerkræ dette efterår.

Smitte med fugleinfluenza topper typisk om efteråret, når trækfugle bevæger sig ned gennem Europa. I år har der været et usædvanligt højt antal smittetilfælde, skriver Reuters.

Indtil videre er der registreret i alt cirka 690 tilfælde, hvilket dækker over både vilde fugle og fugle i fangenskab. Det er langt flere end i efteråret 2024, hvor der blev registreret 189 tilfælde i EU.

Fugleinfluenza er meget smitsom og har tidligere år ført til omfattende aflivninger på europæiske farme.

I efterårs- og vintersæsonen 2021-2022 måtte Frankrig eksempelvis aflive flere end 20 millioner fugle, som var blevet smittet.

Novonesis-aktien stiger med over syv procent, efter at selskabet har løftet bunden af sine forventninger.

Nu forventer biotekselskabet, at den organiske vækst i 2025 vil ramme mellem syv og otte procent.

Tidligere var forventningen en organisk vækst mellem seks og otte procent.

Det fremgår af Novonesis’ regnskab for tredje kvartal, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Den organiske vækst fraregner opkøb og valutaeffekter.

I tredje kvartal har Novonesis haft en omsætning på lidt over en milliard euro eller 7,9 milliarder kroner.

Det svarer ifølge regnskabet til en organisk vækst på seks procent, når man sammenligner med samme kvartal et år tidligere.

Indtjeningen i tredje kvartal lyder på 138 millioner euro mod 155,7 millioner euro i 2024.

I årets første tre kvartaler har Novonesis tjent 460 millioner euro, svarende til 3,4 milliarder kroner. Det er lidt mere end dobbelt så meget som i de første tre kvartaler i 2024.

Novonesis er resultatet af fusionen mellem Chr. Hansen og Novozymes.

Selskabet producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Det producerer også biobrændstof.

Topchefen, spanske Ester Baiget, glæder sig over, at resultaterne i de første tre kvartaler har været stærke på tværs af alle salgsområder.

I de første tre kvartaler har den organiske salgsvækst på markeder under udvikling (emerging markets, red.) været 12 procent. På udviklede markeder har væksten været seks procent.

Rainer Lehmann, som er finansdirektør i Novonesis, fremhæver netop væksten på markeder, som er under udvikling.

– Her fortsætter vores succeshistorie. I de første ni måneder havde vi en salgsvækst her på 12 procent, og det er afkastet af de investeringer, vi har lavet der, siger finansdirektøren til MarketWire.

Dronning Mary deltager i FN-klimatopmødet COP30 i Belém i Brasilien.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse torsdag.

Det sker den 10. til den 13. november – altså mandag til torsdag næste uge.

– Dronningen vil i selskab med blandt andre minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) være med til at fremhæve Danmarks fortsatte opbakning til klimasamarbejdet, skriver kongehuset.

Undervejs skal dronningen blandt andet besøge en kakaoproduktion og et forskningsinstitut om bæredygtighed. Hun skal også forbi et kulturcenter med fokus på oprindelige folks forhold til naturen.

Meldingen om dronning Marys deltagelse kommer, blot en dag efter at den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), oplyste, at hun ikke deltager.

Hun begrundede det med det kommende kommunalvalg 18. november. Beslutningen førte til kritik fra grønne organisationer.

COP30 holdes i Belém i Brasilien fra 10. til 21. november 2025, hvor titusindvis af mennesker – politikere, embedsfolk, aktivister, virksomheder – vil være samlet.

Forud for det mødes en række landes ledere torsdag og fredag denne uge i amazonasbyen som optakt.

Men det bliver uden lederne for fire af de mest forurenede økonomier, nemlig Kina, USA, Indien og Rusland. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kommer dog.

Målet for mødet er at sætte fart på implementering af klimatiltag for at kunne indfri Parisaftalens mål om, at temperaturen helst ikke må stige mere end 1,5 grader – i forhold til niveauet i 1990 – og holdes et godt stykke under 2,0 grader.

Ifølge forskningen ser det dog meget svært ud at nå det mål.

En ny rapport fra FN’s Miljøprogram, Unep, stillede tidligere på ugen skarpt på udledningen af drivhusgasser globalt og landenes planer for at mindske den.

Med de eksisterende politikker vil temperaturen ved udgangen af dette århundrede være 2,8 grader højere end før industrialiseringen, da vi begyndte at brænde kul og olie af, lød konklusionen.

Et tocifret milliardbeløb fordelt over fire år.

Så mange penge sættes af til forskning og innovation i den såkaldte forskningsreserve, som torsdag er præsenteret på Christiansborg.

Forskning og sikkerhed står centralt i reserven. Rundt regnet øremærkes 200 millioner kroner årligt specifikt til forsvar.

– Omstændighederne bag, at vi sætter penge af til forsvarsforskning, er i virkeligheden dyster. For det hænger sammen med den geopolitiske situation og usikre tid, som vi lever i, siger forskningsminister Christina Egelund (M) på et pressemøde på Christiansborg.

Som noget nyt bliver der afsat midler for mere end ét år ad gangen, nemlig i fire år fra 2026 til og med 2029.

Ifølge aftalen skyldes det blandt andet, at der er brug for en “styrket strategisk og langsigtet tilgang til Danmarks forsknings- og innovationsindsats”. Samtidig øges de frie forskningsmidler.

Forskningsministeren vurderer, at de danske forskningsmiljøer er stærke nok til at kunne arbejde med det forstærkede fokus på forsvar.

– Også her skal man kapacitetsopbygge. Men vi har forskningscentre i Danmark, som er stærke også inden for det forsvarsindustrielle. Det er vi nødt til at kunne, siger Christina Egelund.

Hun peger på Ukraine som forbillede på det forsvarsindustrielle område.

– Grunden til, at Ukraine klarer sig så relativt godt over for en russisk aggressor, som landet faktisk gør, er, at de i virkeligheden innoverer. Ukraine er på det her område i virkeligheden det mest innovative land i Europa, fordi man også har mulighed for at teste live og så forfine efterfølgende i laboratorierne.

Aftalen består af to delaftaler, hvor den første har deltagelse af alle Folketingets partier undtagen Borgernes Parti.

Her bliver over 13,5 milliarder kroner fordelt i perioden 2026 til og med 2029, ikke mindst til forskning på forsvarsområdet.

Seks milliarder kroner bliver afsat til forsvarsforskning og kritiske teknologier med fokus på Danmarks sikkerhed.

Der bliver også afsat omkring 2,7 milliarder kroner til at forske i den grønne omstilling.

660 millioner kroner afsættes til psykiatriforskning, blandt andet for at løse udfordringerne med et stigende antal diagnoser.

Den anden delaftale har deltagelse af alle partier undtagen Liberal Alliance og Borgernes Parti. Her bliver der fordelt knap 4,7 milliarder kroner.

Her går omkring 2,3 milliarder kroner til såkaldt “risikovillig topforskning på et solidt fundament”.

Universiteterne får to milliarder kroner i perioden frem til 2029 i frie forskningsmidler.

Rederiet Mærsk har i tredje kvartal tjent 1,1 milliard dollar efter skat, svarende til 7,14 milliarder kroner.

Samtidig løfter rederiet bunden af sine forventninger til årets indtjening.

Det viser regnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Nu forventer Mærsk, at driftsresultatet før af- og nedskrivninger lander på mellem 9 og 9,5 milliarder dollar.

De senest udmeldte forventninger lød på mellem 8 og 9,5 milliarder dollar.

I tredje kvartal har driftsindtjeningen før af- og nedskrivninger været 2,7 milliarder dollar, svarende til omkring 17,5 milliarder kroner.

Ifølge topchef Vincent Clerc er der tale om et stærkt kvartal på tværs af forretningen.

– Resultaterne afspejler både vores evne til at eksekvere og løbende optimere samt den tillid, kunderne viser os, siger han i en kommentar til regnskabet.

Helt så positivt tager investorerne dog ikke imod det. Omkring klokken 10.15 ligger Mærsks A- og B-aktier i bunden af C25-indekset med fald på omkring fem procent.

Indtjeningen i år ligger betydeligt under indtjeningen i 2024, hvor fragtraterne var meget høje.

Angreb på vestlige fragtskibe i Det Røde Hav har fået mange rederier til at droppe ruten gennem Suezkanalen og i stedet sejle en omvej syd om Afrika. Det tog kapacitet ud af markedet og sendte fragtraterne i vejret.

Det er houthibevægelsen, som orkestrerer angrebene, som ifølge bevægelsen sker i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.

I oktober blev Israel og Hamas enige om våbenhvileaftale. Siden har begge parter beskyldt hinanden for brud på aftalen.

Mærsk har sagt, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvordan aftalen vil påvirke situationen i Det Røde Hav.

Først når der er en langsigtet og holdbar sikkerhedssituation i området, vil rederiet igen sende sine skibe gennem havet.

Mærsk forventer, at forstyrrelserne i Det Røde Hav vil vare året ud, lyder det i regnskabet torsdag.

I tredje kvartal har Mærsk haft en omsætning på 14,2 milliarder dollar, svarende til cirka 92 milliarder kroner.

Det er 9,9 procent mindre end i samme periode året før, hvilket særligt skyldes fald inden for søfragt.

Ifølge Mærsk var fragtraterne i tredje kvartal 31 procent lavere end et år tidligere. Det førte til et fald i Mærsks salg inden for søfragt på 18 procent.

Men mens fragtraterne er faldet, er fragtmængderne steget med syv procent. Det skyldes især eksport fra Asien, lyder det.

De sydafrikanske myndigheder er blevet kontaktet af 17 sydafrikanere, som befinder sig i Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

Her er de blevet involveret i Ukraine-krigen som lejesoldater.

Myndighederne arbejder på at få dem hjem, oplyser Sydafrikas regering i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke, om det er russere eller ukrainere, der har rekrutteret de sydafrikanske mænd. Det er således uvist, om de kæmper på den russiske eller ukrainske side i krigen.

Tilsyneladende er de 17 sydafrikanere, som er mænd i alderen 20 til 39 år, blevet lokket til det østlige Ukraine med lukrative jobkontrakter.

Sydafrika arbejder på at klarlægge, hvordan mændene endte i landet.

– Præsident Cyril Ramaphosa har givet ordre til en efterforskning af omstændighederne, der tilsyneladende har ført til rekrutteringen af disse unge mænd som lejesoldater, lyder det fra den sydafrikanske regering.

Ifølge sydafrikansk lovgivning er det ulovligt for landets statsborgere at hjælpe udenlandske regeringer militært og at indgå i andre landes hære, medmindre det er godkendt af Sydafrikas regering.

I august advarede Sydafrikas regering unge sydafrikanere mod reklamer for falske job i Rusland, som cirkulerede på sociale medier.

Det skete, efter at flere sydafrikanske kvinder havde fortalt, at de var blevet snydt til at hjælpe med at producere droner.

De mest omtalte lejesoldater, der har deltaget i Ukraine-krigen, er Wagnergruppen, som har kæmpet på Ruslands side.

Lejesoldater er kendetegnet ved, at de ikke er statsborgere i nogen af de stridende lande, og at soldaterne kæmper for lønnens skyld.

Lejesoldater får i øvrigt højere løn end soldater i de officielle væbnede styrker.

Det er uklart, om Ukraine ligesom Rusland har benyttet sig af lejesoldater i krigen. Ukraine har rekrutteret udlændinge, som er blevet indlemmet i en gren af den officielle hær, hvorfor disse ikke beskrives som lejesoldater.

DFDS sænker sine forventninger til driftsindtjeningen i 2025 og igangsætter et spareprogram, hvor der skal skæres omkring 400 stillinger.

Det skriver selskabet i en selskabsmeddelelse i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal.

Samtidig igangsættes arbejdet med at finde en efterfølger til topchef Torben Carlsen, som fratræder.

Torben Carlsen bliver på posten, indtil der er fundet en efterfølger.

I tredje kvartal er omsætningen i DFDS vokset med fire procent til 8,3 milliarder kroner.

Men driftsindtjeningen er ikke fulgt med og er i stedet faldet 32 procent til 536 millioner kroner.

Selskabet forventer nu at tjene mellem 600 og 750 millioner kroner på driften i år. Tidligere lød forventningen på mellem 800 og 1000 millioner kroner.

Årsagen til de lavere forventninger skyldes primært usikkerhed om udviklingen for færge- og logistikaktiviteter i Middelhavet i fjerde kvartal.

DFDS har tidligere kaldt 2025 for et “transitionsår”, hvor grundlaget til bedre resultater fremover skal lægges.

For hurtigere at nå frem til en højere indtjening skal der spares 300 millioner kroner i 2026, meddeler selskabet torsdag.

Det skal primært ske ved at skære cirka 400 stillinger, som hovedsageligt skal være kontormedarbejdere, lyder det.

Topchef Torben Carlsen siger til MarketWire, at 400 stillinger vil blive nedlagt i hele netværket. I underkanten af 100 stillinger skal findes i Danmark.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er gået alt for langt med sine tanker om remigration, hvor han vil sende mange udlændinge ud af Danmark.

Det mener politisk leder Martin Lidegaard (R), som på Facebook opfordrer til, at partier i Folketinget siger fra over for Dansk Folkeparti.

– Jeg elsker Danmark. Derfor skal der siges fra, når Morten Messerschmidt i Weekendavisen opfordrer til udvisning og kollektiv straf af hundredtusindvis af medborgere, alene på baggrund af deres tro eller etnicitet, skriver Martin Lidegaard.

– Dansk Folkeparti vil gennemføre en såkaldt remigration, et begreb, der er født ud af de mest højreekstreme og yderliggående partier i Europa. Alternative für Deutschland. Orban. Le Pen. Wilders i Holland. Et ekstremt forslag. Så hvorfor er der så stille fra de fleste andre partier i Folketinget? Stilheden larmer.

Morten Messerschmidt sagde i interviewet med Weekendavisen, at udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv, skal ud af Danmark.

– Godt 40.000 udlændinge lever af førtidspension i Danmark. Det synes jeg, er ret forargeligt. Så er der en række andre ydelser: kontanthjælp, integrationsydelse osv. Jeg kan ikke sige et eksakt tal, men et sted mellem 50.000 og 100.000, sagde han.

Martin Lidegaard skriver på Facebook, at det er “det mest ekstreme politiske forslag, jeg har mødt fra et etableret parti i min tid som politiker”.

I et interview med Politiken opfordrer Martin Lidegaard til, at Dansk Folkepartis allierede i den blå blok, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, tager afstand fra Morten Messerschmidts tanker om remigration.

– Jeg er nødt til at forstå, om de borgerlige partier rent faktisk stadig mener, at de kan bygge et flertal og en regering på det, som Messerschmidt nu fremturer med, siger Martin Lidegaard til mediet.

Politiken har bedt de tre partier om en kommentar til Lidegaards opfordring, men kun Danmarksdemokraterne vil sige noget.

– Nu er jeg ikke helt sikker på, hvad Dansk Folkeparti mener med remigration. Men vi er da fuldstændigt enige i, at kriminelle udlændinge skal ud, og vi skal få sendt afviste asylansøgere ud i en fart, skriver udlændingeordfører Peter Skaarup (DD) i en sms.

I Københavns Kommune opfordrer overborgmesterkandidat Jakob Næsager (K) sin formand, Mona Juul, til at sige, at De Konservative ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag.

– Ja. De dele, der har med grovere straffelovsovertrædelser, der fylder vores fængsler, er vi nødt til at gøre noget ved. Men det er ikke sådan, at der skal være forskellige sanktioner, afhængig af hvor man er født henne, når vi er uden for straffelovens grovere dele, siger Jakob Næsager til Politiken.

Flere organisationer er kritiske over for punkter i den nye karakterskala, som regeringen præsenterer senere torsdag.

Det gælder blandt andet Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, som er bekymrede for tidspunktet for indførelsen af den nye skala.

Både TV 2 og DR erfarede onsdag aften, at regeringen vil foreslå en ny karakterskala med otte trin i stedet for syv.

Desuden skal karakteren -3 også fjernes.

Den nye karakterskala skal ifølge medierne træde i kraft i skoleåret 2030-31.

Samme år slår den nye professions- og erhvervsrettede ungdomsuddannelse, epx, dørene op.

Overordnet set er indholdet af den nye karakterskala godt, mener Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne.

– Men vi skal have et helt nyt institutionslandskab med tre gymnasieuddannelser, så der er virkelig mange bolde i luften. Og nu kommer der endnu en kæmpe bold, som nogen skal gribe.

– Jeg er simpelthen grundlæggende bekymret for, at der kommer for mange bolde i luften, og at nogle af de vigtigste bliver tabt. Her synes jeg, at uddannelsesreformen er vigtigere at få håndteret end karaktererne, siger han.

Allan Kortnum mener, at den nye karakterskala i stedet skal træde i kraft i 2033, når alle årgange på den nye epx har været igennem.

Punkter i den nye skala kritiseres også af elevorganisationerne Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), der er gået sammen i en fælles pressemeddelelse.

Hvis karakterskalaen ændres til en ottetrinsskala frem for en syvtrinsskala, er den ikke længere konverterbar med den internationale ECTS-skala, lyder kritikken.

– Elever, der går på IB (international studentereksamen, red.) eller drømmer om at studere i udlandet, risikerer at stå med et karakterblad, der risikerer at blive sværere at sammenligne med andre lande.

– Det skaber ulighed og usikkerhed for unge, der søger internationale muligheder, siger Freja Sinclair, forperson for DSG, i meddelelsen.

Samtidig er de to elevorganisationer bekymrede for den nye mulighed for at give et 12-tal med en stjerne, hvis præstationen har været ekstraordinær.

Det kan ifølge DSG og LH øge konkurrencen og presset blandt eleverne.

Den nye karakterskala vil have karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12, har TV 2 og DR erfaret.

Udspillet bliver præsenteret torsdag klokken 12.15.

Det er slut med de traditionelle papirbilletter i metroen i Frankrigs hovedstad, Paris.

Det oplyser den parisiske transportoperatør RATP ifølge nyhedsbureauet dpa.

Salget af papirbilletterne stoppede officielt onsdag.

Ændringen er en del af en flere år lang overgang til elektroniske billetter og nye ordninger, herunder rejsekort.

For to år siden blev “Carnet de 10” afskaffet. Det var et hæfte med ti enkeltbilletter til nedsat pris, der særligt var populært blandt turister.

Papirbilletterne blev indført, da den første metrolinje i Paris åbnede for 125 år siden.

Alle, der stadig har ubrugte papirbilletter i pungen, kan fortsætte med at bruge dem indtil næste år. Herefter kan papirbilletterne byttes, lyder det.

RATP oplyser, at stoppet for salget af papirbilletter skal “reducere miljøpåvirkningen ved at afskaffe produktionen og genanvendelsen af papirbilletter”, skriver dpa.

Ifølge transportoperatøren skal tiltaget også gøre passagertrafikken mere smidig, forbedre passageroplevelsen og lette adgangen til offentlig transport for alle typer af passagerer.

Inden overgangen væk fra papir, anslog RATP, at der årligt blev solgt mere end 500 millioner papirbilletter som endte i skraldespanden eller på gaden, skriver nyhedsbureauet.

Regeringen inviterer til pressemøde torsdag klokken 12.15 om et udspil om en ny karakterskala. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Pressemødet foregår på Gefion Gymnasium i København.

DR og TV 2 erfarede onsdag aften, at regeringen vil foreslå en ny karakterskala med otte trin i stedet for syv, hvor karakteren -3 desuden fjernes.

De oplysninger fremgår ikke af pressemeddelelsen.

Ifølge mediernes oplysninger foreslår regeringen at indføre den nye skala fra skoleåret 2030-31.

Skalaen med otte trin vil have karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

Desuden lægger regeringen op til, at en bedømmer kan give et 12-tal med en stjerne, hvis præstationen har været ekstraordinær, skriver de to medier.

Den nuværende karakterskala har syv trin med karaktererne -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12.

Den har været den officielle i Danmark siden 2006, men den har fået en del kritik med på vejen fra undervisere.

Kritikerne mener blandt andet, at karakteren -3 er demotiverende for elever, fordi den kan signalere, at indsatsen har været så dårlig, at det er nødvendigt at gå i minus.

Samtidig har undervisere sagt, at springene mellem karaktererne 4, 7 og 10 er for store.

Det problem lægger regeringen op til at løse med karaktererne 6 og 8, der skal afløse 7-tallet. På den måde bliver springene i midten af karakterskalaen ikke større end springene i toppen af skalaen.

Dansk Industri og Dansk Erhverv har allerede været ude og rose den kommende skala, som altså ikke er officielt meldt ud endnu.

Dansk Erhverv fremhæver, at karakteren 7 kommer til at udgå, mens 6 og 8 bliver indført.

– Det er rigtig fornuftigt, for med den nuværende skala gives der en bonus til dem, der allerede har det nemt i skolen, mens man bliver straffet, når man får et 4-tal, sagde Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, onsdag aften.

Dansk Industri fremhæver det “udvidede” 12-tal.

– Hvis man leverer noget ekstraordinært, skal det også anerkendes. Derfor er vi glade for, at regeringen foreslår at indføre 12+, uden at det stiller danske studerende ringere internationalt.

ritzau/

En 85-årig mand er i kritisk tilstand efter en ulykke på Aalborgvej ved Thisted onsdag formiddag.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Thomas Hald tidligt torsdag morgen.

– En mand kom kørende ad Kronborgvej, og det så ud, som om han skulle ud i krydset ved Aalborgvej, hvor der kom en lastbil kørende.

– Da lastbilen nærmede sig krydset, kørte manden af uvisse årsager ud på Aalborgvej, og så skete der sammenstød, siger Thomas Hald.

Politiet modtog anmeldelsen 09.36 onsdag. I første omgang så det ud, som om den 85-åriges tilstand var stabil.

– Først vurderede man, at der ikke var nogen fare, men så blev han dårlig under behandlingen på stedet. Han blev så kørt på hospitalet, hvor hans tilstand var kritisk. Vi har ikke hørt mere siden, siger Thomas Hald.

Politiet afventer nu, at bilinspektøren, som var på stedet onsdag, færdiggør sin rapport.

– Vi har ikke kunnet foretage afhøring af den tilskadekomne endnu, siger Thomas Hald.

Onsdag lød det fra vagtchef Simon Stage, at den 85-årige mand ikke overholdt sin vigepligt, og at lastbilen ramte ind i siden på bilen.

En bilinspektør er en teknisk ekspert, som eksempelvis kan vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt.

En tredjedel af i alt 690 smågrise måtte aflives onsdag, efter at en grisetransport væltede om på siden på Hurupvej i Thy.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Thomas Hald.

– Lastbilen kørte ad en mindre vej, hvor det ene hjulpar endte ude i rabatten. Rabatten var meget blød, hvilket førte til, at lastbilen væltede ud på marken.

– I den hænger, som var efterspændt lastbilen, var der rigtig mange smågrise i, siger han.

Onsdag forsøgte man at befri smågrisene i transporten, men en del af dem stod ikke til at redde.

Omkring klokken 14.10 meldte indsatslederen ude på stedet, at cirka en tredjedel – altså omkring 200 grise – var blevet aflivet, oplyser Thomas Hald.

Beredskabet bad om assistance fra Beredskabsstyrelsen til at håndtere sagen, skrev beredskabet på X onsdag.

Politiet har siden klokken 03.00 natten til torsdag været til stede ved Spangsbjerghaven i Esbjerg, hvor et område blev afspærret.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi tidligt torsdag morgen i en pressemeddelelse.

Politiet kørte til området, fordi man ville anholde en 24-årig mand, der opholdt sig der.

Det var af hensyn til sikkerheden, at afspærringen blev opsat, fremgår det, ligesom at politiet bar skudsikre veste.

Manden, der er fra Als, blev efter nogle timers politiindsats anholdt.

– Vores ønske er altid at tale en bevæbnet person ud, da det er den sikreste løsning for alle. Det lykkedes kort før klokken 05.00, og anholdelsen skete uden dramatik, siger vicepolitiinspektør Karsten Høy i pressemeddelelsen.

Politiet fandt under en ransagning på den 24-åriges adresse i Nordborg onsdag eftermiddag lidt mere end 800 gram amfetamin og flere skydevåben.

Den 24-årige mand var ikke selv på adressen. Det var til gengæld en 31-årig mand, der blev anholdt.

Politiet fandt natten til torsdag frem til den 24-årige på en adresse i Spangsbjerghaven.

Efter anholdelsen fandt politiet også våben på adressen i Esbjerg.

– Vi arbejder fortsat på stedet, og jeg forventer, at vi er færdige og ophæver afspærringerne inden så længe, siger vicepolitiinspektør Karsten Høy i pressemeddelelsen tidligt torsdag morgen.

Både den 24-årige og den 31-årige ventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag, hvor de vil blive sigtet for besiddelse af våben og narkotika, skriver politiet.

En person har mistet livet i forbindelse med et massivt droneangreb i den sydlige russiske region Volgograd.

Det melder Andrei Bocharov, der er guvernør i regionen, natten til torsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Angrebet ramte ifølge Bocharov en beboelsesejendom på 24 etager, hvor altaner blev beskadiget, mens vinduer i omkringliggende huse blev knust.

– En 48-årig civil mand blev dræbt af granatsplinter fra angrebet, skriver guvernøren.

Han skriver videre, at angrebet også har ramt et industriområde i regionen.

– Faldende vragrester startede en brand i et industriområdet i distriktet Krasnoarmejskij, melder han og tilføjer, at brandvæsenet har slukket flammerne.

Volgograd, der ligger omkring 400 kilometer øst for den russisk-ukrainske grænse, er et industrielt centrum for gas- og olieraffinaderier.

I USA er omkring 80.000 midlertidige visa blevet ophævet, siden Donald Trump i januar blev taget i ed som landets præsident.

Årsagen til annulleringen af visa er lovovertrædelser som for eksempel spirituskørsel, vold og tyveri.

Det oplyser en højtstående embedsmand i landets udenrigsministerium natten til torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mediet Washington Examiner skriver, at der er tale om en fordobling i antallet af annullerede midlertidige visa sammenlignet med tidligere år.

Det stigende antal annulleringer afspejler ifølge Reuters, at der er blevet skruet op for indsatsen mod indvandring, siden at Trump igen er flyttet ind i Det Hvide Hus.

Mens flere har fået ophævet deres visa, er reglerne for udstedelse af visa blevet strammet med blandt andet gennemgang af sociale medier.

Omkring 16.000 af annulleringerne var knyttet til sager om spirituskørsel, mens omkring 12.000 var knyttet til vold og 8000 var relateret til tyveri, oplyser den højtstående embedsmand, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

– De her tre slags forbrydelser tegner sig for næsten halvdelen af alle annulleringerne i år, siger embedsmanden.

I august oplyste en talsperson for udenrigsministeriet, at mere end 6000 studerende havde fået ophævet deres visa.

Årsagerne var, at flere af dem havde opholdt sig for længe i landet, eller at de havde forbrudt sig mod loven. Enkelte skulle angiveligt have udvist støtte til terror, lød det fra talspersonen.

I sidste måned oplyste udenrigsministeriet desuden, at man havde annulleret visa tilhørende seks personer på baggrund af udtalelser om den afdøde højrefløjsaktivist Charlie Kirk.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde i maj, at han havde ophævet flere hundrede visa for blandt andet studerende, der havde deltaget i aktiviteter, der var i strid med USA’s udenrigspolitiske interesser.

Embedsmænd fra Trumps administration har tidligere sagt, at blandt andet udenlandske studerende vil kunne blive deporteret, hvis de udviser støtte til palæstinenserne og kritiserer Israels handlinger i Gaza.

Antallet af døde efter tyfonen Kalmaegi i Filippinerne er steget til mindst 140.

Det skriver AFP på baggrund af nyhedsbureauets egen optælling.

Antallet af døde er dermed steget til 140 fra 90.

127 er desuden meldt savnet, skriver nyhedsbureauet. Tyfonen har medført den værste oversvømmelse i landet i nyere tid.

Det nationale civilforsvars kontor har bekræftet 114 dødsfald. Tallet inkluderer ifølge AFP ikke yderligere 28, der er registreret af den hårdt ramte provins Cebus myndigheder.

Reuters skrev onsdag, at beboere i Cebu var begyndt at skrabe mudder sammen og befri gaderne og de huse, der stadig står efter Kalmaegis ødelæggelser.

Nyhedsbureauet beskrev, hvordan vandet fra oversvømmelsen har trukket sig tilbage. Flere hjem er lagt i ruiner, køretøjer er væltet omkuld, og flere gader er tilstoppet med murbrokker.

I Cebu City forsøgte den 58-årige Marlon Enriquez at redde resterne af sin families ejendele, mens han skrabede et tykt lag mudder af sit hus.

– Det er første gang, det er sket for os. Jeg har boet her i næsten 16 år, og det er første gang, jeg har oplevet oversvømmelser (som denne, red.), sagde han til nyhedsbureauet Reuters.

Det er dog ikke alle, der har et hjem at vende retur til.

I nabobyen Talisay gik den 38-årige Eilene Oken gennem det, der engang var hendes nabolag. Nu er hendes hjem fuldstændig ødelagt.

– Vi arbejdede og sparede op til det her i årevis, og på et øjeblik var det hele væk, sagde hun med grådkvalt stemme til Reuters.

Kalmaegi er på vej til Vietnam, hvor den ventes at gå i land fredag.

Kinas myndigheder har udstedt advarsler om voldsomme bølger i Det Sydkinesiske Hav og aktiveret det maritime katastrofeberedskab i landets sydligste provins, Hainan.

Det rapporterer den statslige tv-station CCTV ifølge Reuters.

Der bliver ikke sparet på superlativerne i anmeldelserne af “Det nye år”, der er den sidste i trilogien fra Paprika Steen og Jakob Weis.

Ligesom forgængerne, “Den tid på året” fra 2018 og “Fædre og mødre” fra 2022, tager “Det nye år” udgangspunkt i lukkede rum, fællesskaber og ritualer.

Alt for damerne kvitterer med fem ud af seks hjerter.

– I denne fine komediefilm fra Paprika Steen, selverklæret “Queen of cringe”, undersøges sprækkerne i de såkaldte voksnes selvfortælling, så man både kniber en tåre og hulker af grin, lyder det.

Historiens rammer er en herskabslejlighed i København. Her skal Nomi, der portrætteres af Tuva Novotn, fejre det nye år med sine venner.

Nomis mand, Martin, der egentlig var limen i gruppen, er for nylig død, og hun har fået en ny kæreste, Finn, der ifølge Berlingske burde give Lars Brygmann en Bodil for bedste birolle og mest irriterende karakter.

Blandt vennerne er Jens i form af Anders W. Berthelsen, der regerer i køkkenet og er skidtvigtig over at have fanget nytårstorsken.

Og Finn både kloger sig på torsken og finder også Martins gamle guitar frem for at synge Lou Reed. Det falder ikke i god jord hos vennerne.

– “Det nye år” udvikler sig stille og roligt fra en satirisk sædeskildring fra den øvre københavnske middelklasse til at være en skarp situationskomedie om sorg og livsløgne, skriver Information.

Avisen giver ikke karakterer, men kalder “Det nye år” for den bedste i trilogien og “en virkelig vellykket højtidskomedie med perfekt ramt situationskomik og hjerteskærende følelsesforviklinger”.

Berlingske erklærer sig enig og kvitterer med fem stjerner ud af seks.

– Selv om filmen kun varer beskedne 95 minutter, har man en distinkt følelse af at have været i selskab med rigtige mennesker, skriver avisen og råder læseren til at skynde sig i biografen.

Filmmagasinet Ekko giver også fem ud af seks stjerner og roser filmen for at bruge tiden som filosofisk begreb. Den tager emner som døden, utroskab, sorg og unges mistrivsel op gennem karaktererne i den selvvalgte familie, der har medlemmer i alle aldre.

Der er så meget godt at sige om “Det nye år”, at man ikke kan få det hele med, mener anmelderen.

– Paprika Steens nytårskomedie er et festfyrværkeri af en film, som sagtens kan blive en ny klassiker, lyder det fra Filmmagasinet Ekko.

Filmen har premiere torsdag.

En motor på den venstre vinge gik i brand og rev sig løs, da et fragtfly tirsdag forulykkede i Louisville i den amerikanske delstat Kentucky.

Det oplyser Todd Inman, der er medlem af havarikommissionen, NTSB, onsdag ifølge mediet NBC News.

Inman fortæller, at den ene af i alt tre motorer på flyet rev sig løs, mens det var på vej henad startbanen, inden det lettede. Han beskriver samtidig en ildsøjle fra vingen.

– Flyet lettede og fik tilstrækkelig højde til at passere hegnet i enden af startbane 17R, siger Inman.

– Kort efter at have passeret hegnet, ramte det bygninger og terrænet uden for lufthavnsområdet, lyder det videre.

Det er samtidig lykkes at få fat på flyets sorte bokse, lyder det fra Inman. Det drejer sig om en optager i cockpittet samt en flydataoptager.

Dødstallet er onsdag blevet opjusteret til 11. Det oplyser guvernør i Kentucky, Andy Beshear. Blandt de døde er et barn.

Antallet af døde kan stige yderligere, da 16 familier ifølge Beshear onsdag havde meldt pårørende savnet.

Universitetshospitalet i Louisville har behandlet 15 personer i forbindelse med ulykken. 13 er udskrevet, mens to personer fortsat befinder sig i kritisk tilstand. Det siger hospitalsdirektør Jason Smith ifølge NBC News.

Fragtflyet, der tilhørte logistik- og leveringsfirmaet UPS, var på vej til Honolulu på Hawaii. Flyet, der havde tre besætningsmedlemmer, havde blandt andet 144.000 liter brændstof om bord.

Der udbrød flere brande i et industriområde i forlængelse af startbanen.

Virksomhedsejeren Sean Garber, der sælger reservedele til biler, oplyser, at fire af virksomhedens 18 bygninger blev ødelagt. Der opstod et kaos, efter at flyet var styrtet.

– Folk sprang ud af vinduer på nogle af kontorerne, fordi varmen havde smeltet dørene, så de var blokeret, siger Garber ifølge NBC News.

På fredag bliver der skåret ti procent af lufttrafikken i en række store amerikanske lufthavne, hvis ikke der forinden kommer en budgetaftale på plads.

Det siger transportminister Sean Duffy onsdag.

Den manglende budgetaftale betyder, at USA’s statsapparat er lukket ned. Det har været sådan siden 1. oktober, og i den periode er fraværet blandt flyveledere steget, hvilket har udløst forsinkelser i mange lufthavne.

13.000 flyveledere er blevet pålagt at gå på arbejde under nedlukningen, fordi de betragtes som kritisk vigtige ansatte.

Men de får ikke nogen løn, og det har altså fået flere til for eksempel at melde sig syge.

Det samme gælder hos de 50.000 ansatte, der fortsat skal udføre sikkerhedskontroller i de amerikanske lufthavne. Her er der altså også mangel på bemanding, og køerne til sikkerhedskontrol er blevet længere.

Det problem vil blive mindre, hvis der er færre afgange planlagt, og det er altså formålet med Sean Duffys plan.

Den vil gælde for 40 store lufthavne lyder det. Transportministeren sætter ikke navn på lufthavnene.

Tidligere har amerikanske medier under nedlukningen beskrevet store forsinkelser og aflysninger i lufthavne i storbyer som New York, Chicago og Houston.

Tidligere på ugen varslede transportministeren, at det kan ende i et “massekaos”, hvis nedlukningen fortsætter endnu en uge.

Det kan blive nødvendigt nogle steder at lukke luftrummet for flytrafik, sagde han da.

Onsdag advarer den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, desuden om, at der kan komme endnu flere begrænsninger på fly efter fredag, hvis der fortsat er problemer.

Problemerne i USA’s lufthavne er en af de mest tydelige konsekvenser af nedlukningen af det amerikanske statsapparat, som altså har stået på i 36 dage.

Onsdag har den overhalet den tidligere rekord, som blev sat med en 35 dage lang nedlukning under præsident Donald Trumps første embedsperiode.

Reuters