Seneste nyheder

Den asiatiske handelsplatform Shein, som blandt andet sælger tøj, har onsdag åbnet sin første fysiske forretning i verden.

Butikken er åbnet i stormagasinet BHV Marais i den franske hovedstad, Paris.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En lang kø af kunder stod klar uden for butikken, da den blev åbnet klokken 13, hvor en hvid snor ved indgangen blev klippet over.

Seancen stod Frederic Merlin for. Han er administrerende direktør for SGM-gruppen, som ejer stormagasinet.

Shein har fået kritik for arbejdsforholdene på sine fabrikker, for sin forretningsmodel og for at fremme en brug-og-smid-væk-kultur med sit salg af billigt og hurtigtproduceret tøj.

Desuden har platformen netop været i søgelyset i Frankrig på grund af sit salg af en dukke, som af en fransk tilsynsmyndighed er blevet beskrevet som en sexdukke med et barnligt udseende.

Frankrigs generaldirektorat for konkurrence, forbrug og bekæmpelse af svindel foretog lørdag en indberetning af dukken til landets anklagemyndighed og til Frankrigs tilsynsorgan for online- og medieindhold.

Derefter fjernede Shein dukken fra sin onlineplatform.

En kvinde på 36 år nægter, at hun var involveret, da en 35-årig mand blev skudt i hovedet i en bil i Mørkhøj i Søborg i maj.

Det er ifølge Ekstra Bladet og sn.dk kommet frem i forbindelse med et grundlovsforhør i Retten i Glostrup onsdag.

Den 35-årige mand døde efter to dage af sine skader. Med sig i bilen havde han en 12-årig pige, som ikke kom noget til.

Sigtelsen mod kvinden drejer sig om medvirken til drab og drabsforsøg samt opbevaring af to skydevåben, skriver de to medier.

Hun skal have været i besiddelse af en revolver og en pistol med tilhørende ammunition op til skyderiet 2. maj.

Hun blev varetægtsfængslet i fire uger.

En uges tid efter skyderiet blev den første mistænkte anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet. Seks dage senere blev yderligere to anholdt, som også blev varetægtsfængslet. Og den 26. maj blev en fjerde mand anholdt og varetægtsfængslet.

Sagen er indtil videre blevet behandlet for lukkede døre, og de nærmere detaljer er derfor indtil videre ukendte.

Senioranklager Rasmus Kim Petersen sagde ifølge Ekstra Bladet i retten, at politiet mener, at de formodede bagmænd stadig er på fri fod.

Morten Messerschmidt husker forkert, og anklagemyndigheden vil nu have yderligere bevisførelse i forhold til, hvorvidt den tidligere FE-chef Lars Findsen skal have godtgørelse for krænkelse.

Det oplyser advokat Tomas Ilsøe Andersen onsdag til Ritzau, efter at Retten i Lyngby har tilkendt Findsen en godtgørelse på 20.000 kroner, fordi chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Finn Borch Andersen på en briefing af politikere delte intime detaljer om Lars Findsen.

Retten har lagt vægt på Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidts forklaring i sagen om, hvad der blev sagt på briefingen.

– Det er min vurdering, at Retten i Lyngbys dom baserer sig på en fejlagtig vurdering af, hvad der er foregået under den parlamentariske orientering, lyder det fra Ilsøe Andersen i en udtalelse sendt til Ritzau.

– Som det også blev gjort gældende under sagen, mener vi, at Morten Messerschmidt husker orienteringen, der skete for knap fire år siden, forkert, lyder det videre.

Tomas Ilsøe Andersen, som i sagen har repræsenteret anklagemyndigheden og dermed staten, oplyser, at sagen vil blive anket til Østre Landsret:

– Og vi vil nu vurdere, hvilke yderligere beviser der skal lægges frem under ankesagen for at få korrigeret byrettens vurdering af indholdet af den parlamentariske orientering.

Retten i Lyngby har i sin afgørelse lagt til grund, at PET-chef Borch under en briefing af blandt andre Messerschmidt skulle have sagt, at Findsen stjal cykler på togstationer og byttede dem til sadomasochistisk sex.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på forklaringen fra Morten Messerschmidt, som ud over Lars Findsen var den eneste, der blev afhørt i Retten i Lyngby under bevisførelsen for to uger siden.

Retten i Lyngby bemærker i dommen, at anklagemyndigheden ikke har ført beviser – herunder eksempelvis ved at afhøre Finn Borch Andersen – som kan modsige Messerschmidts udlægning.

Derfor har retten ladet DF-formandens udlægning stå til troende, og da der i øvrigt i sagen ikke er oplysninger, som underbygger, at Findsen skulle have stjålet cykler på togstationer og byttet dem til SM-sex, så har han været udsat for en retsstridig krænkelse.

I udtalelsen fra Tomas Ilsøe Andersen lyder det:

– Retten har i den forbindelse tillagt det vægt, at anklagemyndigheden ikke selv har ønsket at føre beviser om indholdet af orienteringen, og retten har derfor lagt afgørende vægt på Morten Messerschmidts vidneforklaring. Det tager anklagemyndigheden til efterretning.

Der er ingenting, som underbygger, at tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen skulle have stjålet dyre cykler på togstationer mod at få SM-sex af sin kæreste til gengæld.

Derfor skal han have en godtgørelse på 20.000 kroner, fastslår Retten i Lyngby i en dom onsdag.

Retten har vurderet, at påstanden, som angiveligt blev fremsat af chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Finn Borch Andersen, under en briefing af udvalgte partiledere i januar 2022, er en retsstridig krænkelse af Lars Findsens ære.

Lars Findsen sad varetægtsfængslet på en mistanke om brud på sin tavshedspligt i forhold til dybt fortrolige oplysninger, da briefingen fandt sted.

Fængslingsfristen udløb i begyndelsen af februar, og anklagemyndigheden gik efter at få fængslingen forlænget. Man mente, at der var risiko for, at Lars Findsen på fri fod ville røbe flere oplysninger, fordi han havde en hemmelighed, som kunne bruges til at afpresse ham med.

Hemmeligheden lå ifølge PET i hans og kærestens seksuelle forhold, som blandt andet skulle bestå i, at Lars Findsen på togstationer stjal dyre cykler, som i et nordsjællandsk sommerhus blev ombyttet til sadomasochistiske sexydelser leveret af kæresten.

I Justitsministeriet vurderede man op til forlængelsen af fængslingsfristen, at det var nødvendigt at informere udvalgte partiledere om, hvorfor man fortsat ville holde landets spionchef, som Lars Findsen blev betegnet, fængslet. Derfor blev briefingen iværksat.

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt havde kun været på posten i få dage, og fik derfor en særskilt briefing, inden han gik til en fælles briefing med andre partiformænd.

Det har han forklaret i Retten i Lyngby, da bevisførelsen fandt sted for to uger siden. Retten har fundet Messerschmidts forklaring troværdig, og da hans forklaring er det eneste vidnesbyrd fra, hvad der blev sagt på briefingen, så har retten lagt den til grund for sin afgørelse.

– Anklagemyndigheden har ikke ønsket selv at foranstalte bevisførelse om indholdet af orienteringen, hvilket kunne være sket for eksempel i form af en forklaring fra Finn Borch Andersen eller de øvrige deltagere i orienteringsmødet, lyder det i dommens præmisser.

Egentlig var det o.k. at holde briefingen, lyder det i dommen. Men fordi oplysningerne var så detaljerede og så private, så var det ifølge retten af afgørende betydning, om de var sande.

Retten har lagt vægt på, at Lars Findsen selv i et retsmøde har fortalt, at der alene har været tale om kasserede cykler, og at han ikke har været sigtet for cykeltyveri. Derfor er der ikke grundlag for at sige, at Findsen stjal cykler fra togstationer.

– Der er heller ikke i noget af det fremlagte materiale belæg for at sige, at Lars Findsen benyttede stjålne cykler som betaling for SM-sex, lyder det i afgørelsen.

Lars Findsen havde forlangt en godtgørelse på 50.000 kroner, men har sagt, at beløbet alene har symbolsk betydning.

Retten er nået frem til de 20.000 kroner ved at opveje formildende omstændigheder mod skærpende.

Det er formildende, at kun ganske få personer blev briefet, og at det ikke kunne forudses, at oplysningerne ville slippe ud. Til gengæld har det været skærpende, at Findsen blev beskyldt for noget strafbart, at oplysningerne var forkerte og krænkende og vedrørte Findsens privatliv.

En 19-årig mand skal sammen med ukendte medgerningsmænd have rekrutteret eller med “råd og dåd” fået en nu 17-årig dreng til at dræbe en 21-årig kvinde i Herning.

Det kom ifølge Jyllands-Posten frem, da den 19-årige onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Herning.

Den sigtede mand nægter sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i fire uger, skriver avisen.

Kvinden blev stukket med kniv 7. april på Gormsvej i Herning.

Der gik mere end to måneder, før politiet fandt frem til den formodede gerningsmand bag det dødelige overfald.

Det skete, dagen efter at politiet havde anholdt to andre unge mænd i sagen.

De er ikke længere sigtede i sagen har Midt- og Vestjyllands Politi oplyst ifølge Herning Folkeblad.

Det meste af onsdagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre.

Derfor er offentligheden afskåret fra at få et nærmere indblik i sagens beviser, eller hvad den 19-årige mand eventuelt forklarede over for dommeren.

Men ifølge Herning Folkeblad argumenterede specialanklager Linette Lysgaard for, at efterforskningen er meget kompleks, inden dørene blev lukket.

Regeringen gider ikke at bidrage til at “holde en konspirationsteori i live” i sagen om slettede sms-beskeder i Minksagen fra 2020.

Sådan lyder beskeden fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt, der har stillet et skriftligt spørgsmål til justitsministeren.

– Vil ministeren tilsikre, at de enheder, der blev eller kan have været anvendt til sms’er eller dannet grundlag for lagring af sms’er i Minksagen, ikke bortskaffes, men bevares til eftertiden, således at man med eventuelt fremtidig teknologi, der kan genskabe sms’er, fortsat vil have rådighed over disse, spørger Morten Messerschmidt.

Peter Hummelgaard leverer en kontant afvisning i et folketingssvar onsdag:

– Som jeg sagde under behandlingen af Forespørgsel F2, tror jeg simpelthen
ikke på, at der er nogen, der reelt tror på, at der kan afdækkes mere i den her sag.

– Flere af de borgerlige partier stemte for en rigsret, før Minkkommissionen overhovedet havde undersøgt sagen, og det siger vel i virkeligheden alt om motiverne i den her sag, skriver justitsministeren.

Tirsdag i denne uge blev sagen om aflivning af alle danske mink forældet, da der var gået fem år.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kan dermed ikke længere blive stillet til ansvar for den beslutning, som der dengang ikke var lovhjemmel til, og som anslået kommer til at koste 30 milliarder kroner i erstatning til minkavlere.

Store dele af oppositionen har med ildhu holdt fast i sagen, som fandt sted under coronapandemien. Herunder i sagen om indhold i sms-beskeder fra blandt andre Mette Frederiksens telefon, beskeder som var blevet sat til at blive slettet automatisk efter 30 dage.

I 2021 var beskederne centrale i debatten, da det kom frem, at Mette Frederiksen og andre nøglefigurer i Statsministeriet havde indstillet deres telefoner til automatisk sletning.

Dermed kunne Minkkommissionen ikke få adgang til de efterspurgte beskeder, da kommissionen undersøgte sagen.

For nylig kunne Berlingske og B.T. berette, at et internt notat såede tvivl om, hvorvidt myndighederne havde gjort alt for at genskabe de slettede sms-beskeder mellem ministre og embedsmænd i Minksagen.

Justitsministeriet har fastholdt, at alle metoder er afprøvet for at genskabe sms-beskederne.

– Det har været foreslået, at private aktører skulle forsøge at genskabe sms-
beskederne, at der skulle rækkes ud til fremmede efterretningstjenester eller Apple, ligesom det såkaldte sensornetværk har været oppe, skriver Peter Hummelgaard.

– Det nyeste påfund er så, at myndighederne skal bevare enhederne i ubestemt
tid til en eventuel hypotetisk teknologisk mulighed i fremtiden. Det forslag handler alene om at holde en konspirationsteori i live. Det kommer regeringen ikke til at bidrage til, siger justitsministeren.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, (S) deltager ikke i dette års klimatopmøde COP30 i Belém, Brasilien.

Det fortæller hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Fravalget af klimatopmødet sker, samme dag som EU har vedtaget et nyt klimamål for 2040.

– Nu kan EU tage til COP30 i Brasilien med en klar plan og opfordring til verden om at følge trop. Jeg deltager desværre ikke selv ved COP30, da der er kommunalvalg, siger Mette Frederiksen i kommentaren.

Statsministeren plejer at deltage i højniveaudelen af klimatopmødets indledende dage.

I år foregår det den 6. og 7. november, mens kommunalvalget er den 18. november.

I år vil Mette Frederiksen koncentrere sig om kommunalvalgkampen.

De klimadiplomatiske opgaver vil derfor blive løst med klimaminister Lars Aagaard (M) i spidsen.

– Jeg er tryg ved det stærke hold, Danmark stiller med – og med klimaministeren i en central rolle som forhandler for EU, siger Mette Frederiksen.

Det er usædvanligt, at den danske statsminister ikke deltager i klimatopmødet.

Sidste år markerede Mette Frederiksen endda en ærgrelse over, at statsledere fra andre lande meldte afbud til COP29 i Aserbajdsjan.

– Jeg er her selv, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi er nogen, der bliver ved med at skubbe på den internationale klimadagsorden, sagde hun.

– Der er masser af forskellige forklaringer på, at der er afbud. Men vi kan i hvert fald konstatere, at der ikke er så mange, som der plejer. Jeg håber, det ser anderledes ud næste år.

Dette års topmøde i Brasilien vil dog blive uden den danske statsleder.

Flere andre store europæiske lande sender deres statsleder afsted. Det gælder eksempelvis lande som Tyskland, Spanien, Portugal og Finland.

Statsministerens fravalg får kritik af flere ngo’er.

– Det er højst besynderligt, at Danmark, som selvudnævnt grønt foregangsland, ikke møder op til opmødet. Netop nu er det vigtigere end nogensinde, at statsledere tager ansvar og viser, at klimaet ikke kommer i anden række, siger John Nordbo, klimarådgiver i Care.

Også i Folkekirkens Nødhjælp er man skuffet.

– Det er ærgerligt, at Danmark ikke deltager på statslederniveau, specielt med tanke på Danmarks vigtige rolle ved det her klimatopmøde. De kommende to uger bliver en diplomatisk linedans, og alle muligheder for at bygge tillid bør bruges, siger klimarådgiver Mattias Söderberg.

Efter maratonlange forhandlinger lykkedes det onsdag det danske EU-formandskab at lande en aftale om et nyt 2040-klimamål for EU.

Det glæder den danske statsminister, Mette Frederiksen (S). I en skriftlig kommentar siger hun om EU-landenes aftale:

– Jeg er glad for, at EU-landene nu er blevet enige om et klimamål for 2040 og EU’s bidrag til Parisaftalen.

– Det er et stærkt resultat for det danske EU-formandskab i en tid, hvor flere bakker på klimadagsordenen. Det er vigtigt både for klimaet og vores virksomheder, siger Mette Frederiksen.

Målet lyder på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990.

2040-klimamålet skal sikre, at EU er på vej til at indfri det lovfæstede mål om klimaneutralitet i 2050.

Dermed holder EU sig – i hvert fald på papiret – inden for Parisaftalens ambition om at gøre sit til, at temperaturen ikke stiger mere end 1,5 grader.

Men prisen har været et kompromis, der giver EU-landene en række lempelser og muligheder for at lægge reduktionerne andre steder end i deres egne lande.

Det afspejler en situation, hvor selv store EU-lande som Tyskland og Frankrig kæmper med en svækket økonomi. Med fortsat krig i Ukraine og høje energiregninger i mange EU-lande er appetitten på nye EU-klimamål dalet.

Det betød, at blandt andet Polen og Ungarn stemte nej til målet, mens Belgien og Bulgarien undlod at stemme.

Den polske viceminister for klima, Krzysztof Bolesta, roser dog det danske EU-formandskab for at føre fair forhandlinger.

Klimamålet på 90 procent er bare urealistisk – set med polske briller – siger han:

– Aftalen sænker målet fra 90 procents reduktion nationalt til 85 procent. Men vi mener stadig, at det niveau er for højt, siger Krzysztof Bolesta.

Han henviser dermed til, at landene nu kan slippe med selv at reducere udslippet med 85 procent og betale sig fra de sidste fem procent med internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen også en revisionsklausul. Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det. Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind, erkender klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

– Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.

Samtidig bliver EU’s nye kvotesystem ETS2 – EU Emissions Trading System 2 – udskudt med et år.

Systemet dækker CO2-udledninger fra bygninger, vejtransport og andre mindre sektorer. Det er en udvidelse af det eksisterende EU ETS-system og skal få disse sektorer til at reducere deres udledninger.

Igen sker det for at hjælpe EU-landene med overgangen frem mod 90 procent-målet.

Demokraterne tog en stribe sejre, da der tirsdag var både borgmestervalg, guvernørvalg og folkeafstemninger på tværs af USA.

Foruden en overbevisende sejr til demokraten Zohran Mamdani ved borgmestervalget i New York City sejrede Demokraterne ved guvernørvalgene i Virginia og New Jersey.

Det viser data fra valgdatasiden Ballotpedia.

Virginia og New Jersey var de eneste delstater, der tirsdag skulle vælge nye guvernører.

Inden valget var republikaneren Glenn Youngkin guvernør i Virginia. Han erstattes af demokraten Abigail Spanberger.

Der sker til gengæld ikke et partiskifte på guvernørposten i New Jersey, hvor demokraten Phil Murphy erstattes af demokraten Mikie Sherril.

I alt 18 af USA’s 100 største byer afholdt borgmestervalg. Dagen derpå er der fundet en vinder i 12 af byerne. Af dem er alle demokrater.

Der er dog ikke tale om en decideret jordskredssejr til Demokraterne, da alle 12 byer i forvejen var ledet af demokratiske borgmestre.

Foruden New York gælder det blandt andet Atlanta, Boston, Detroit og Pittsburgh.

Af de 18 storbyer, som afholdt borgmestervalg, havde én inden valget en republikansk borgmester. Der er tale om Miami i Florida.

Resultatet af borgmestervalget i Miami er onsdag formiddag ikke offentliggjort.

Delstaterne Californien, Colorado, Maine, New York, Texas og Washington afholdt tirsdag folkeafstemninger om forskellige politiske spørgsmål.

Afstemningen i Californien er den, der har fået mest international opmærksomhed, og også her ser Demokraterne ud til at have medvind.

Ved afstemningen på den amerikanske vestkyst skulle vælgerne stemme om et forslag om en ændring af statens kongresvalgkredse.

En ændring af kredsene vil give Demokraterne en fordel, næste gang der er valg til Kongressen. Ændringen vurderes at kunne sikre partiet op til fem ekstra pladser i Repræsentanternes Hus, når der er midtvejsvalg i 2026.

De første resultater peger ifølge amerikanske medier på, at der er et overvældende flertal for den nye optegnelse af kredsene i Californien.

To hunde, som i weekenden bed to alpakaer ved en naturbørnehave i Ikast, er blevet aflivet.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er ejeren af hundene, som har valgt at få hundene aflivet, skriver politiet.

Lørdag måtte de to alpakaer, som ifølge Herning Folkeblad hed Big Al og Small Al, aflives på grund af deres skader efter hundenes bid.

Midt- og Vestjyllands Politi har efterfølgende sigtet ejeren af de to hunde for overtrædelse af hundeloven.

Politiet har endnu ikke afgjort sagen, men hundeejeren fik allerede hundene aflivet tirsdag.

– Ejeren valgte altså selv at få hundene aflivet, inden politiet havde nået at færdigvurdere sagen, skriver politiet.

Mandag oplyste vagtchef i politikredsen Anders Bøje Hansen til Herning Folkeblad, at politiet allerede i weekenden havde tilbudt ejeren at få hundene aflivet.

Det sagde ejeren på daværende tidspunkt nej til. Derfor blev hundene placeret på et internat i Nykøbing Mors, hvor de efter planen skulle have været, indtil sagen blev afgjort.

Avisen skriver, at de to hunde henholdsvis var en rottweiler og en granddanois.

Hundeejeren kan ifølge politiet se frem til at få en bøde i sagen. Det er endnu for tidligt at sige noget om bødens størrelse.

Skal der være granskningskommissioner af Ahmed Samsam-sagen og forløbet omkring genskabelse af sms’er fra Minksagen?

Det skal nu til afstemning i Folketingssalen, efter at et mindretal i Granskningsudvalget har ønsket det.

For undersøgelserne af de to meget omtalte sager kunne ikke vedtages i udvalget, da et flertal – primært bestående af regeringspartierne – er imod.

Dermed peger alt i retning af, at Folketingssalen også vil stemme nej til granskningskommissionerne.

Alligevel bevarer Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, et spinkelt håb.

– Nu er jeg grundlæggende en demokrat, som er af den opfattelse, at intet er afgjort, før det sidste ord er sagt i en sag.

Peder Hvelplund medgiver dog, at sandsynligheden for, at et regeringsparti ændrer mening, er lille.

– Men jeg synes, at det er noget, vi skylder demokratiet, folkestyret og retsstaten, at vi også får den her debat, og at regeringen også kommer til at skulle stå til ansvar for rullende kameraer i Folketingssalen for at forsvare sit synspunkt, siger han.

En mulig granskningskommission i Samsam-sagen har været længe undervejs i Granskningsudvalget.

Tilbage i 2023 blev der vedtaget en forundersøgelse, der nu har ført til, at et mindretal vil have en egentlig granskningskommission.

– Og det synes jeg, at vi skylder i forhold til en særdeles alvorlig sag, der handler om et potentielt justitsmord, hvor vi nu har Højesterets ord for, at der var et samarbejde mellem Samsam og efterretningstjenesterne, siger Peder Hvelplund.

Da forundersøgelsen blev vedtaget i 2023, var det alle oppositionspartier, der stemte for.

Dansk Folkeparti ønsker dog på lige fod med regeringen ikke, at der nedsættes en kommission nu.

Når det kommer til spørgsmålet om en mulig kommission til at undersøge forløbet om genskabelse af sms’er i Minksagen, er SF og De Radikale ud over regeringen imod en kommission.

Der er endnu ikke fastlagt datoer for, hvornår de to beslutningsforslag om granskningskommissionerne skal behandles i Folketingssalen.

Granskningskommissioner er en forholdsvis ny form for undersøgelse af sager, der har fået kritisk opmærksomhed i offentligheden eller i Folketinget.

Undersøgelsesformen blev vedtaget i 2021 og er forankret i Folketinget i modsætning til andre kommissionsundersøgelser, der er forankret i regeringen og Justitsministeriet.

Minkkommissionen var den første granskningskommission af sin slags.

Forskere fra DMI og Aalborg Universitet arbejder på at udvikle mere præcise metoder til at forudse tørke.

Det skriver de to organisationer i en pressemeddelelse.

Da Danmark i 2018 blev ramt af den hidtil værste tørke i nyere tid, kostede det landbruget og følgeerhverv op mod otte milliarder kroner.

Hensigten med forskningsprojektet er at blive bedre til at forudse, hvornår tørke indtræffer, og til at overvåge og håndtere situationen bedre, lyder det.

– Vi ved, at tørke ikke bare handler om manglende regn, men om et indviklet samspil mellem betingelser i atmosfære, jord og vandløb.

– Med dette projekt får vi ny viden om, hvordan tørke opstår, udvikler sig og ophører – og hvordan vi bedst kan håndtere den – også i et fremtidigt klima, siger forsker og ph.d. Michael Butts fra DMI i meddelelsen.

Forskerne vil kombinere DMI’s erfaring med vejr- og klimaovervågning med Aalborg Universitets forskning inden for hydrologiske modeller.

Hydrologiske modeller er et videnskabeligt værktøj, der simulerer vands kredsløb fra atmosfæren til Jorden og tilbage igen.

Forskerne forventer også at blive klogere på, hvordan tørke hænger sammen med klimaforandringer.

– Hvis landbrugsproduktionen falder, kan det føre til tab af job, generelle økonomiske tab, fødevareusikkerhed og stigende fødevarepriser.

– Vi skal overvåge og forudsige tørkeperioder for at forstå, hvilke konsekvenser tørke kan få, og hvordan tørkeperioder hænger sammen med klimaforandringer, siger lektor Maike Schumacher fra Aalborg Universitet i pressemeddelelsen.

Resultaterne af forskningen vil i første omgang være relevante for forskere, beslutningstagere og myndigheder, der arbejder med klimatilpasning.

Men også fødevaresektoren og entreprenører kan få gavn af den nye viden, lyder det i pressemeddelelsen.

Forskerne forventer at være klar med de første resultater i sommeren 2027.

Danmarks Frie Forskningsfond støtter projektet med en bevilling på 7,1 million kroner.

EU-landene blev onsdag enige om et nyt 2040-klimamål for EU.

Men allerede før aftalen formelt blev præsenteret i Bruxelles, får indholdet kritik fra De Grønne i EU-Parlamentet. Aftalen indeholder ganske enkelt for mange undtagelser og huller, lyder det.

SF’s Rasmus Nordqvist, som er del af den politiske gruppe De Grønne i parlamentet, er blandt andet kritisk over for, at aftalen åbner for, at EU-landene kan bruge internationale klimakreditter til at betale sig fra en del af reduktionerne.

– De mange undtagelser og klimakreditter undergraver tilliden til EU’s klimapolitik og risikerer at koste os dyrt.

– Hvis vi bruger hundredvis af milliarder på at finansiere projekter uden for EU, er det penge, vi mangler til at omstille vores egen industri og sænke energiregningen for europæerne, siger Rasmus Nordqvist.

Også Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, er kritisk over for den aftale, som det danske EU-formandskab onsdag fik i hus.

– Resultatet ser ud til at blive en hidtil uset svækkelse af EU-Kommissionens i forvejen svage mål, hvor man nu reelt set vil sænke reduktionsmålet for 2040 til kun 85 procent. Og muligvis lavere end det, siger Per Clausen.

I aftalen lyder 2040-målet formelt på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990’erne.

For at få de stadigt flere skeptiske EU-lande med på målet måtte det danske EU-formandskab dog indføre en række lempelser i forhold til, hvordan målet skal indfris.

Blandt andet bliver der mulighed for, at fem procent af 90 procent kan komme fra internationale klimakreditter.

Dermed er det “kun” 85 procent, der skal gennemføres af det enkelte EU-land.

Resten kan man betale sig fra.

– At sætte et mål for EU’s egen reduktion på kun 85 procent er, som ordsproget siger, som at tisse i bukserne for at holde sig varm.

– Det virker kort efter hensigten, men derefter er det kontraproduktivt, siger Per Clausen.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere for EU-landene at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande. Og det kan lempe kravene til industrierne i EU.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen desuden en revisionsklausul.

Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det.

Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind:

– Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.

Efter maratonforhandlinger er det onsdag formiddag lykkedes det danske EU-formandskab at få EU-landene til at sige ja til et nyt 2040-klimamål for EU.

Målet lyder på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til niveauet i 1990.

Det glæder klima- og energiminister Lars Aagaard (M), som i kraft af det danske EU-formandskab førte de langvarige forhandlinger, der sluttede 04.30 natten til onsdag og endte med, at et kvalificeret flertal af EU-landene bekræftede aftalen på et nyt møde onsdag formiddag.

– Jeg ved ikke, om I har fået noget søvn, men jeg vil gerne sige tak for jeres indsats. Det har været det hele værd. Så af hjertet tak, siger Lars Aagaard efter vedtagelsen onsdag.

2040-klimamålet skal sikre, at EU er på vej til at indfri det lovfæstede mål om klimaneutralitet i 2050.

Dermed holder EU sig – i hvert fald på papiret – inden for Parisaftalens ambition om at gøre sit til, at temperaturen ikke stiger mere end 1,5 grader.

Men prisen har været et kompromis, der giver EU-landene en række lempelser og muligheder for at lægge reduktionerne andre steder ind i deres egne lande.

Det afspejler en situation, hvor selv store EU-lande som Tyskland og Frankrig kæmper med en svækket økonomi. Med fortsat krig i Ukraine og høje energiregninger i mange EU-lande er appetitten på nye EU-klimamål dalet.

Det betød, at blandt andet Polen og Ungarn stemte nej til målet, mens Belgien og Bulgarien undlod at stemme.

Den polske viceminister for klima, Krzysztof Bolesta, roser dog det danske EU-formandskab for at føre fair forhandlinger.

Klimamålet på 90 procent er ganske enkelt urealistisk set med polske briller:

– Aftalen sænker målet fra 90 procents reduktion nationalt til 85 procent. Men vi mener stadig, at det niveau er for højt, siger Krzysztof Bolesta.

Han henviser dermed til, at landene nu kan slippe med selv at reducere udslippet med 85 procent og betale sig fra de sidste fem procent med internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

For at berolige skeptiske lande indeholder aftalen også en revisionsklausul. Det giver mulighed for at ændre på klimamålet og metoderne til at opnå det, hvis der bliver behov for det. Også her har EU-landene fået presset en ny indrømmelse ind:

– Vi har skrevet ind i revisionsklausulen, at EU-Kommissionen skal vurdere muligheden for, at medlemsstaterne kan bruge yderligere internationale klimakreditter op til fem procent, siger Lars Aagaard.

Samtidig bliver EU’s nye kvotesystem ETS2 – EU Emissions Trading System 2 – udskudt med et år.

Systemet dækker CO2-udledninger fra bygninger, vejtransport og andre mindre sektorer. Det er en udvidelse af det eksisterende EU ETS-system og skal få disse sektorer til at reducere deres udledninger.

Igen sker det for at hjælpe EU-landene med overgangen frem mod 90 procent-målet.

En 42-årig mand, som er mistænkt i en sag om iransk spionage og tilskyndelse til et angreb i Tyskland, er onsdag morgen blevet anholdt på en adresse i Risskov ved Aarhus.

Anholdelsesaktionen er sket i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET), oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi skriver, at der er tale om en 42-årig mand, der er afghansk statsborger, og som er varetægtsfængslet in absentia i Tyskland. Det betyder, at der var en tysk arrestordre på ham.

Der var repræsentanter fra tysk politi til stede i forbindelse med indsatsen, lyder det.

Politiet oplyser, at den 42-årige mand er sigtet for drabsforsøg.

Den føderale tyske anklagemyndighed skriver i en pressemeddelelse, at manden er under kraftig mistanke for at have sagt ja til at opfordre en anden person til at begå drab.

Konkret skal den 42-årige ifølge anklagemyndigheden sent i maj have lovet en mand i 50’erne, som blev anholdt i løbet af sommeren i Aarhus-området, at han ville skaffe et våben til en tredje person, som aktuelt ikke er nærmere identificeret.

Her skal han også have lovet, at han ville tilskynde den tredje person til at angribe jøder i Tyskland, skriver anklagerne.

Anklagerne mistænker videre, at den 42-årige har været “involveret i indkøb af våben og udstyr samt teknologi til sprængstoffer i Danmark i nogen tid”.

I sagen om den 50-årige mand mistænker de tyske myndigheder, at der i Tyskland er “foretaget efterretningsaktivitet på vegne af en iransk efterretningstjeneste”, skriver PET.

Han er siden blevet udleveret til Tyskland.

Den 42-årige mand, som er anholdt onsdag i Risskov, kræves også udleveret.

I første omgang skal han onsdag klokken 13 fremstilles i grundlovsforhør i Aarhus. Det vides ikke, hvordan han stiller sig til sigtelsen.

Her skal en dommer vurdere, om der er grundlag for at varetægtsfængsle manden, indtil myndighederne har taget stilling til, om han kan udleveres til Tyskland.

Tidligere er det kommet frem, at manden i 50’erne er mistænkt for at have indsamlet informationer om jødiske lokaliteter og jødiske personer i Berlin. Han har ligeledes afghansk baggrund.

Ifølge PET er det velkendt, at Iran længe har udøvet efterretningsaktivitet i Danmark og Europa mod regimemodstandere.

Anholdelserne i Aarhus styrker billedet af, at Iran over de senere år også har rettet fokus mod blandt andet israelske og jødiske interesser.

PET vurderer, at Iran i stigende grad ved hjælp af kriminelle netværk, mellemmænd og personer i Europa er villig til at udføre voldshandlinger mod israelske og jødiske interesser.

Chefen for PET, Finn Borch Andersen, fortæller, at det vurderes, at statslige aktører, herunder Iran, spiller en stigende rolle i det europæiske trusselsbillede.

– Vi tager truslen meget alvorligt – især i lyset af observationer af iransk aktivitet og den potentielle brug af stedfortrædere til at gennemføre voldelige handlinger.

– Vi følger udviklingen nøje og er i tæt dialog med vores partnere om at koordinere vores indsats, siger PET-chefen i en skriftlig udtalelse.

Østjyllands Politi oplyser, at indsatsen også involverede ransagninger af en adresse i Trige og en anden adresse i det nordlige Aarhus.

Der var en del betjente involveret, lyder det videre.

Østjyllands Politi ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen, men det henviser til PET og tysk politi for yderligere kommentarer.

Nordjyllands Politi advarer onsdag morgen om kraftig røg fra en brand i en industribygning på Constantiavej i Frederikshavn.

Det skriver politikredsen på X.

Ifølge Nordjyllands Beredskab er man rykket ud til branden med 11 køretøjer og 31 brandfolk, ligesom man har tilkaldt en redningskran fra Beredskabsstyrelsen.

Michael Mow, som er vagtchef i Nordjyllands Politi, fortæller til Nordjyske, at branden er opstået i en stor mikrobølgeovn på adressen.

Der er tale om en virksomhed, som producerer fiskekonserves og pålæg.

På X opfordrer politiet borgere i området til at lukke deres vinduer og blive indendørs.

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 08.35.

De to britiske medier The Guardian og The Times giver nul stjerner og kritik i anmeldelserne af den amerikanske tv-serie “All’s Fair”.

I tv-serien spiller den amerikanske realitystjerne Kim Kardashian en fremtrædende rolle.

Avisen The Guardian kalder blandt andet tv-serien “forfærdelig”.

– Jeg vidste ikke, at det stadig var muligt at lave fjernsyn så dårligt, skriver anmelderen blandt andet i avisen.

Kim Kardashian spiller i serien en hård skilsmisseadvokat, der kæmper for, at hendes klienter får det, de har krav på.

Noget, hun til det svenske nyhedsbureau TT har påpeget, der adskiller sig markant fra det billede, hun viser i realityserien “The Kardashians”.

Kim Kardashian er selv blevet skilt tre gange. Den seneste og mest omtalte skilsmisse var med rapperen Kanye West i 2022.

De tre første afsnit af serien kan ses på streamingtjenesten Disney+.

Mens salget stiger i både USA og Australien, står det anderledes til med Pandoras smykkesalg til de europæiske forbrugere.

På tværs af alle Pandoras europæiske markeder faldt salget i tredje kvartal med en procent.

Det viser smykkeselskabets regnskab, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Salget er faldet i både Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien, som alle er blandt Pandoras nøglemarkeder.

I Tyskland faldt salget med ni procent i tredje kvartal efter stærk vækst i årene op til. I tredje kvartal 2024 steg salget til de tyske forbrugere med 42 procent, efter at det var steget med 31 procent i tredje kvartal i 2023.

Pandora understreger i regnskabet, at brandet fortsat har en stærk position på det tyske marked.

– Størstedelen af de nye forbrugere, der blev tiltrukket under de virale trends i 2023 og 2024, er fortsat engagerede i mærket, skriver Pandora.

Salget er ikke faldet i alle europæiske lande. Det er eksempelvis steget i Portugal, Spanien og Polen.

Salgsvæksten er målt på baggrund af de butikker, som har eksisteret i mindst 12 måneder.

Pandoras samlede omsætning i tredje kvartal var 6,3 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på seks procent, når man fraregner valutaudsving og opkøb.

Ser man udelukkende på salget i de butikker, som har været åbne i både tredje kvartal 2024 og i år, er salget vokset med to procent.

Pandora tjente i kvartalet 489 millioner kroner efter skat.

Smykkeselskabet fastholder sine forventninger til en organisk vækst på syv til otte procent. Forventningerne til væksten i de eksisterende butikker sænkes med et procentpoint til tre til fire procent.

Pandoras topchef, Alexander Lacik, fastholder, at Pandora har den rigtige strategi, men at global uro har påvirket selskabet.

– Det er lige nu mere turbulent uden for vores fire vægge, end jeg havde forestillet mig – og end det har været relativt længe. Og så har vi forbrugere, som ikke er i så godt humør generelt, siger han til MarketWire.

Efter knap et kvarters handel onsdag har investorer sendt Pandora-aktien ned med over fire procent.

De tyske myndigheder forbyder organisationen Muslim Interaktiv og beskylder den for forfatningsstridige aktiviteter.

Årsagen er blandt andet, at den har advokeret for etableringen af et kalifat – altså et islamisk styre – i Tyskland.

Det oplyser Tysklands indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

Samtidig er syv ejendomme i Hamburg og 12 ejendomme i Berlin og delstaten Hesse blevet ransaget onsdag morgen. Det er sket som led i en undersøgelse af organisationerne Generation Islam og Realität Islam.

Generation Islam og Realität Islam mistænkes ligesom Muslim Interaktiv for antidemokratiske og forfatningsstridige aktiviteter.

– De, der går på gaden og kræver et kalifat, opildner til had mod staten Israel og jøder og foragter kvinders og minoriteters rettigheder, møder vi med retsstatens hårdhed, siger indenrigsminister Alexander Dobrindt.

– Vi vil ikke tillade, at organisationer som Muslim Interaktiv nedbryder vores frie samfund med deres had, foragter vores demokrati og angriber vores land indefra, siger han videre i pressemeddelelsen.

Som følge af forbuddet mod Muslim Interaktiv bliver foreningens værdier konfiskeret. Foreningen blev grundlagt i 2020.

Den har organiseret flere demonstrationer i Tyskland og gjorde sig især bemærket under en demonstration i 2024. Her krævede dens medlemmer, at der skulle etableres et kalifat i Tyskland.

Det er især – men ikke kun – kravet om etableringen af et kalifat, der har fået de tyske myndigheder til at skride ind over for Muslim Interaktiv, fremgår det af meddelelsen fra det tyske indenrigsministerium.

Ministeriet skriver, at Muslim Interaktiv ifølge foreningens egne udtalelser mener, at islam er den eneste accepterede model for social orden, og at al statslig indblanding i det islamiske liv er uacceptabel.

Dermed strider foreningen imod Tysklands demokratiske værdier.

Ministeriet mener også, at foreningen udviser foragt for menneskerettighederne ved at være imod ligestilling mellem kønnene og imod, at mennesker er frie til at vælge deres egen seksuelle orientering.

Og så afviser foreningen Israels ret til at eksistere, påpeger ministeriet. Det er ikke i sig selv ulovligt, men hvis synspunktet bliver fremført som led i for eksempel antisemitisk hadtale, kan det være ulovligt.

Indenrigsministeriet lægger vægt på, at den islamiske forening bruger sociale medier intensivt for at fremme sine budskaber.

15 personer er blevet evakueret fra en etageejendom i Hammerum i det østlige Herning efter en kraftig brand onsdag morgen.

En person er svært tilskadekommen som følge af røgen, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at alle evakuerede er blevet tilset af ambulancepersonale, og at ingen er vurderet til at være i livsfare. Tre personer er dog kørt til hospitalet.

Leon Østergaard Nielsen, der er indsatsleder i Brand & Redning Midtvest, fortæller til Herning Folkeblad, at beboeren i den lejlighed, hvor branden startede, var svært tilredt.

Men hun nåede at blive vækket af sin hund, skriver avisen.

Midt- og Vestjyllands Politi skriver, at der gik ild i en af i alt 12 lejligheder på adressen.

Ifølge Herning Folkeblad er det en lejlighed på anden sal.

Politiet fik alarmen om branden klokken 05.35, og det var kort før klokken 08 forventningen, at der fortsat vil være spærret på adressen i nogle timer endnu.

Branden er slukket, og efterslukningsarbejdet forventes afsluttet onsdag morgen.

Midt- og Vestjyllands Politi ved endnu ikke, hvad der startede branden. Men det skal en undersøgelse på stedet forsøge at klarlægge.

I pressemeddelelsen opfordrer politiet til, at man respekterer afspærringerne på stedet.