Seneste nyheder

En SAS-stewardesse pustede positivt i en alkoholtest i sidste uge i Danmark.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

– SAS har nultolerance over for alkohol og stoffer i tjenesten. Vi tager det, der er sket, meget alvorligt, skriver flyselskabets pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i en e-mail til Aftonbladet.

SAS bekræfter i et skriftligt svar til Ritzau, at en svensk kabineansat blev tilbageholdt i Københavns Lufthavn 26. marts.

– Fordi der er tale om en personalesag samt en igangværende politisag, har vi ingen yderligere kommentarer omkring detaljer i sagen, skriver SAS.

SAS skriver også til Ritzau, at flyselskabet har nultolerance over for alkohol og stoffer i tjenesten.

Flyselskabet skriver videre, at der er blevet lavet en gennemgang af selskabets retningslinjer og procedurer.

– Fremadrettet intensiverer vi vores forebyggende arbejde blandt andet ved at lægge yderligere vægt på uddannelse af medarbejdere samt gennem en fortsat informationsindsats og støtte til medarbejdere.

Ifølge Aftonbladet er det anden gang på lidt over en måned, at en SAS-ansat har været under påvirkning af alkohol.

I slutningen af februar testede en stewardesse positivt for alkohol i den svenske lufthavn Arlanda.

Det var efter en stikprøvekontrol, som politiet kan foretage før eller efter en flyvning.

Her understregede Alexandra Lindgren Kaoukji ligeledes den kraftige afstandtagen til alkohol og stoffer.

– Vi har nultolerance over for det, både i hele branchen og hos SAS, sagde hun til Aftonbladet.

Hun tilføjede til det svenske medie, at hun ikke havde nogen kommentarer til, hvilke konsekvenser det havde for den pågældende stewardesse fra februar.

Det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Naaja Nathanielsen fra partiet IA hælder til en rød regering.

Sådan lyder det tirsdag formiddag foran Marienborg, hvor den grønlandske politiker skal mødes med fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).

– Vi hælder selvfølgelig rødt.

– Lige nu har jeg også svært ved at se, hvordan konstellationen skal være, hvis det skulle være en blå regering, siger Naaja Nathanielsen.

Hun afløser partifællen Aaja Chemnitz og siger med valget til Folketinget farvel til en ministerpost i den grønlandske regering for råstoffer, erhverv, energi, ligestilling og justitsområdet.

Nathanielsen kommer til regeringsforhandlingerne med et ønske om, at Grønland får mere magt over udenrigspolitikken.

Som det er nu, er det den danske regering, der varetager udenrigspolitiske anliggender på vegne af rigsfællesskabet.

– Vi mener ikke, at vi behøver at have støttehjul på, når vi forhandler med andre lande.

– Og på den måde kan vi stå mere i egen ret, når det gælder Arktis, siger Naaja Nathanielsen.

Spørgsmål: Viser krisen med USA ikke, at det er godt, når Danmark og Grønland står sammen?

– Vi kan sagtens stå sammen og give os mere selvbestemmelse. De to ting er ikke gensidigt udelukkende, siger Naaja Nathanielsen.

Hun har taget sin partiformand, tidligere landsstyreformand Múte B. Egede, med til mødet med Frederiksen.

– Fordi han er min formand, lyder begrundelsen fra Nathanielsen.

Det andet nyvalgte folketingsmedlem fra Grønland er Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq.

Dertil kommer to folketingsmedlemmer fra Færøerne – Sjúrður Skaale fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin og Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin.

Skaale sagde ved ankomsten til Marienborg, at han peger på Mette Frederiksen.

En række europæiske udenrigsministre besøger tirsdag Butja nær den ukrainske hovedstad, Kyiv, for at markere fireårsdagen for byens befrielse efter Ruslands besættelse i marts 2022.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Russiske styrker belejrede byen i cirka en måned. Efter at de trak sig ud af Butja 31. marts 2022, blev der fundet flere hundrede dræbte i byen.

Ofrene er tirsdag formiddag blevet mindet med stearinlys og blomster ved en ceremoni i den centrale del af byen.

Her deltog EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, sammen med blandt andre Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, og Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani.

Inden besøget skrev Kaja Kallas på det sociale medie X, at Europa vil fortsætte med at hjælpe Ukraine både militært, humanitært og økonomisk.

– Ethvert besøg er en kraftfuld påmindelse om Ukraines mod og modstandskraft. Europa står ved jeres side. Vi vil blive ved med at give jer militær, finansiel, energimæssig og humanitær støtte, skrev Kallas.

Ligene i Butja blev både fundet på gaderne og i flere massegrave.

Nogle af ofrene var bagbundet, så ud til at være blevet skudt på klos hold eller havde tegn på at være blevet mishandlet.

Fundene førte til mistanke om, at der var begået en massakre, og Rusland blev beskyldt for at have begået krigsforbrydelser i Butja.

Blandt andet rejste researchere fra organisationen Human Rights Watch til Butja for at indsamle dokumentation, efter at de russiske styrker havde trukket sig ud af byen.

Organisationen berettede om omfattende beviser for, at der var begået vilkårlige henrettelser og tortur mod civile.

Rusland har afvist anklagerne.

Den europæiske delegations besøg finder sted på et tidspunkt, hvor det diplomatiske arbejde for at nå frem til en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland er gået i stå, og hvor et lån på 90 milliarder euro fra EU til Ukraine bliver blokeret af Ungarn og Slovakiet.

Det danske smykkeselskab Pandora åbner tirsdag et nyt distributionscenter i Canada.

Det skal både give en lavere leveringstid på selskabets produkter i Canada og samtidig også reducere Pandoras eksponering over for amerikansk told.

Det skriver Pandora i en pressemeddelelse.

Pandora oplyser selv, at Canada er blandt selskabets hurtigst voksende markeder.

Siden 2019 er omsætningen i Canada vokset med over 50 procent, og den passerede en milliard kroner i 2025, lyder det.

Indtil nu er onlineordrer i Canada blevet håndteret på distributionscentre i USA.

Ved at flytte håndteringen til Canada kan selskabet skære op til 50 procent af leveringstiden, så den bliver på to til fire dage frem for fem til syv dage.

Over 20 procent af Pandoras salg i Canada kommer fra onlinesalg, oplyser selskabet.

Danmark har tirsdag lidt nederlag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i en sag, hvor en ung dansk mand blev ulovligt bæltefikseret i 11 døgn og knap 11 timer i psykiatrien i 2016.

Det fremgår af domstolens hjemmeside.

Danmark skal betale 20.000 euro i godtgørelse til manden. Det svarer til omkring 150.000 kroner.

Det er den længste bæltefiksering, som EMD nogensinde har taget stilling til, oplyser Institut for Menneskerettigheder.

Den hidtil længste er i sagen “Lavorgna mod Italien” fra 2024, og her var der tale om otte døgn.

Manden, der lider af skizofreni, blev tvangsindlagt i psykiatrien den 3. juni 2016. Dengang var han i begyndelsen af 20’erne.

Samme dag stak han en sygeplejerske med en gaffel i baghovedet og øvre ryg flere gange. Som følge af overfaldet blev han den eftermiddag bæltefikseret, altså spændt fast til en seng med bælter og/eller remme.

Tvangsindgrebet varede i næsten to uger – indtil den 16. juni klokken 20.18, hvor han blev flyttet til en mere sikker psykiatrisk afdeling.

Hver dag i den periode fik han 30 minutter uden fiksering, hvor han kunne tage bad eller ryge udenfor. Dog stadig med bevogtning.

Den 16. juni blev han flyttet til en retspsykiatrisk afdeling.

Men manden mente, at fikseringen af ham var ulovlig, og Det Psykiatriske Patientklagenævn gav ham ret i, at det var ulovligt fra den 5. juni klokken 09.30. Altså i 11 dage, 10 timer og 48 minutter.

Det er denne periode, manden efterfølgende har klaget over.

Mandens argumenter ved EMD har været, at fikseringen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling.

Ifølge manden selv var han fikseret i længere tid, end hvad der var absolut nødvendigt.

Myndighederne havde i hans optik heller ikke fastslået, om der var en overhængende risiko for, at han ville skade andre, som kunne nødvendiggøre fikseringen af ham.

Det er almindeligt med bæltefikseringer blandt voksne i psykiatrien i Danmark.

I 2024 var der 3855, og de varede i gennemsnit omkring 17 timer. Det viser årsrapport for 2024 fra Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien.

Selv om det er den længste bæltefiksering, som EMD har taget stilling til, har sager om bæltefiksering af meget længere varighed været behandlet ved danske domstole.

Eksempelvis vurderede Højesteret i 2021, at en bæltefiksering i ni måneder var i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling.

Manden, der tirsdag har vundet over Danmark, har også en anden sag mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men denne er der ingen afgørelse i endnu.

Den omhandler, at han var låst inde på sit værelse på den topsikrede institution Sikringsafdelingen i tre et halvt år.

Han kom til Sikringen i begyndelsen af 2019, efter at han havde fået et farlighedsdekret. Sikringsafdelingen huser landets farligste kriminelle, som ikke kan sidde i et almindeligt fængsel.

Der er med mellemrum sager mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder sager om artikel 3, der forbyder tortur og umenneskelig behandling.

Som eksempel kan nævnes sagen Aggerholm mod Danmark fra 2020, der omhandler, at en mand i 2013 blev udsat for bæltefiksering i 23 timer.

I den konkrete sag gik der for lang tid, før det blev vurderet, om manden fortsat var til fare for sig selv eller andre, og Danmark skulle betale manden 10.000 euro i godtgørelse.

Efterfølgende har Danmark indgået forlig i flere sager, der omhandler bæltefiksering i psykiatrien.

Det var formentlig et automatvåben, der blev brugt, da der natten til tirsdag blev sendt en skudsalve mod to lejligheder i Kastrup.

Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

I hvert fald en og måske også to håndfulde skud blev affyret, og både i lejligheden i stueetagen og på første sal kan man se skudhuller.

Ingen personer er kommet til skade i skyderiet på Kastruplundgade. Selv om begge lejligheder blev ramt, mener politiet, at stueetagen var det intenderede mål.

– Det er qua, at langt den største del af skuddene sidder i stueetagen, siger Anders Frederiksen.

Måden, skuddene har ramt på, kan indikere, at gerningspersonen ikke har stor erfaring med skydevåben. Det er i hvert fald en hypotese hos politiet tirsdag.

– Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.

Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.

Hvis aftrækkeren blot er holdt inde på automatvåbnet, og gerningspersonen er uerfaren på våbenfronten, kan det ifølge vagtchefen have ført til, at våbnet under skyderiet er begyndt at pege mere og mere opad, så førstesalen er blevet ramt.

Det er dog uvist, hvad der præcis er sket på stedet, og tirsdag formiddag undersøger Københavns Politi fortsat gerningsstedet.

Politiet har foretaget tekniske undersøgelser, talt med folk i området og indsamlet videoovervågning.

Det skal være med til at klarlægge, hvad der er sket og hvorfor.

Ifølge politiet virker nattens angreb målrettet, og der er derfor ingen grund til, at folk i området skal føle sig bange og udsatte.

– Det er ikke vores tanke, at det er nogle helt tilfældige (ofre, red.), men hvorfor der skulle skydes mod lige netop dem lige nu, det skal vi afklare.

– Der er ingen tvivl om, at det er der, man har ønsket at ramme, siger Anders Frederiksen.

Tirsdag formiddag er ingen endnu anholdt i sagen.

Vagtchefen ønsker ikke at sige, om det er politiets formodning, at der står en eller flere personer bag skudangrebet.

Prinsesse Isabella skal fra august aftjene 11 måneders værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Det sker, efter at hun til sommer får sin studentereksamen fra Øregård Gymnasium i Hellerup.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Den 18-årige prinsesse, som er den anden i arvefølgen, bliver blandt de første til at indgå i aftjening af 11 måneders værnepligt, lyder det fra kongehuset.

Med forsvarsforliget for 2024-2033 blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at værnepligten skal forlænges til 11 måneder.

Tjenestetiden består af fem måneders basisuddannelse og seks måneders operativ tjeneste.

Værnepligten i Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets Hesteskadron er dog blevet forlænget til 12 måneder, mens Beredskabsstyrelsens værnepligtsuddannelse fastholdes på ni måneder.

Hidtil var værnepligten typisk på fire måneder i de fleste forløb.

Alle uanset køn får i dag automatisk en indkaldelse til Forsvarets Dag, når de fylder 18 år.

Også prinsesse Isabellas storebror, kronprins Christian, aftjente sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Efter værnepligten begyndte tronarvingen i august 2025 på uddannelsen til løjtnant.

I forlængelse af uddannelsen skal kronprins Christian gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde som delingsfører på Garderkasernen i Høvelte i Nordsjælland.

Forsvaret beskriver Gardehusarregimentet som “et moderne kamptropregiment med stolte traditioner som rytterregiment”.

Der er tradition for, at kongefamiliens medlemmer tilbringer en periode af deres liv i Forsvaret.

Prinsesse Isabella og kronprins Christians far, kong Frederik, har også været tilknyttet Gardehusarregimentet.

To år efter sin værnepligt blev han udnævnt til løjtnant af reserven og blev i den forbindelse delingsfører ved Gardehusarregimentet, der dengang hørte til i Næstved.

En mand satte sig angiveligt døddrukken bag rattet af en bil, og i bilen sad også hans niårige barn.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag.

En bilist alarmerede mandag politiet om, at en anden bilist kørte slingrende og usikkert.

Politiet rykkede ud, og klokken 16.33 blev en mand, der er 29 år og fra Nordfalster, standset på Randersvej i Nykøbing.

En alkometertest viste en promille over 2,0, og han virkede ifølge betjentene narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet for spiritus- og narkokørsel.

Bilen, han kørte i, blev desuden beslaglagt på stedet.

Hvad han var påvirket af og i hvilken grad, skal yderligere undersøgelser vise. Eksempelvis tages der normalt en blodprøve for at fastslå, hvor høj promillen præcis var.

Der er individuelle forskelle på, hvor påvirket man bliver efter stort alkoholindtag, men ifølge sundhed.dk er der som udgangspunkt risiko for bevidstløshed, når promillen runder 2.

Desuden er opkast almindeligt.

Den 29-årige var i øvrigt frakendt kørekortet og er derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Da mandens niårige barn var i bilen, er de sociale myndigheder blevet underrettet om sagen.

De iranske myndigheder har tirsdag henrettet to mænd, som blev idømt dødsstraf med den begrundelse, at de var medlemmer af en forbudt oppositionsgruppe og havde planer om at omstyrte det iranske styre.

Det rapporterer det iranske retsvæsens nyhedsmedie Mizan Online ifølge nyhedsbureauet AFP.

Konkret blev mændene dømt for at have gjort oprør ved at medvirke til flere terrorhandlinger, at have begået sabotage for at vælte regimet, og at være medlemmer af bevægelsen Folkets Mujahedin.

Mændene blev henrettet ved hængning, og dommen blev blåstemplet af den iranske højesteret.

Henrettelserne har fundet sted, dagen efter at Iran meddelte, at to andre mænd var blevet dømt til døden.

De skulle også henrettes på grund af deres tilhørsforhold til Folkets Mujahedin og deres påståede planer om at vælte det iranske styre.

Henrettelserne har fundet sted, samtidig med at Iran er i krig med Israel og USA, som siden 28. februar dagligt har angrebet iranske mål.

Efterforskningen af den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein skal filmatiseres med den oscarvindende skuespiller Laura Dern på rollelisten.

Det skriver flere internationale medier, herunder Variety og The Guardian.

Ifølge medierne skal filmatiseringen udmønte sig i en miniserie baseret på bogen “Perversion of Justice: The Jeffrey Epstein Story” af den undersøgende amerikanske journalist Julie K. Brown.

Ifølge Variety står produktionsselskabet Sony Pictures Television bag serien, som beskrives således:

– Med afsæt i Browns erfaring som banebrydende reporter for Miami Herald følger bogen og serien hendes utrættelige, årelange efterforskning, der identificerede 80 ofre, overtalte nøglepersoner til at stå frem og førte til anholdelserne af Epstein og Ghislaine Maxwell.

Jeffrey Epstein og hans partner, Ghislaine Maxwell, organiserede fester og andre arrangementer for eliten i 00’erne.

Den amerikanske finansmand blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger og afsonede 13 måneders fængsel.

I juli 2019 blev han anklaget for smugling, menneskehandel og misbrug af mindreårige. Epstein nåede ikke at komme for en dommer i den sag, da han blev fundet død i sin celle måneden efter.

Ghislaine Maxwell afsoner en dom på 20 års fængsel, som hun fik i 2022 for sin rolle med at rekruttere mindreårige piger for Epstein.

Ud over at medvirke i den kommende serie om efterforskningen af Epstein i rollen som journalisten Julie K. Brown skal Laura Dern også være med til at producere den, lyder det.

Den 59-årige skuespiller fik sit store gennembrud i Jurassic Park-filmene i 90’erne. Hun begyndte allerede karrieren som barneskuespiller. Selv er hun datter af skuespillerne Bruce Dern og Diane Ladd.

De senere år har Laura Dern især udmærket sig i HBO-serien “Big Little Lies”. Hun modtog i 2020 en Oscar for sin birolle i skilsmissedramaet “Marriage Story”.

Hun var også nomineret til den gyldne statuette i 2015 og tilbage i 1992 for henholdsvis birollen i “Wild” og hovedrollen i “Den vilde rose”.

Det oplyses ikke, hvornår serien får premiere – eller hvem der skal spille rollen som Jeffrey Epstein.

Landstræner Brian Riemer har frasorteret Jesper Lindstrøm og Victor Bak til skæbnekampen mod Tjekkiet tirsdag aften, hvor Danmark jagter en VM-billet.

Det fremgår af Danmarks trup på 23 spillere, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har delt på sin hjemmeside.

Til gengæld er Joachim Andersen som forventet tilbage i truppen.

Premier League-spilleren var ramt af karantæne, da Danmark torsdag besejrede Nordmakedonien.

FC Midtjyllands Victor Bak blev også sorteret fra til opgøret i Parken i sidste uge.

Dermed bliver det ikke i løbet af den igangværende landsholdssamling, at han får sin debut for landsholdet.

Lindstrøm var med i truppen mod Nordmakedonien, men han så med fra bænken i hele opgøret.

Brian Riemer har udtaget 25 spillere, men kan kun gøre brug af 23 i kamptruppen, og han har således været nødsaget til at si to spillere fra.

Opgøret mod Tjekkiet i Prag fløjtes i gang klokken 20.45.

Der er et ønske fra grønlandsk side om flere beføjelser på udenrigspolitikken og i højere grad at kunne tale Grønlands sag udenrigspolitisk uden at have repræsentanter fra Danmark med.

Det siger det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Naaja Nathanielsen fra partiet IA til DR.

– Det betyder noget, om vi skal have støttehjul på, når vi holder møder med andre lande, siger hun til mediet og tilføjer, at det handler om at give Grønland “den magt, vi har brug for til at føre vores politik”.

Ifølge grundloven og selvstyreloven er det den danske regering, der varetager udenrigspolitiske anliggender på vegne af rigsfællesskabet.

Ønsket om flere beføjelser på udenrigspolitikken bliver præsenteret, inden de nordatlantiske folketingsmedlemmer tirsdag skal afholde møder hos den kongelige undersøger Mette Frederiksen, der forsøger at danne en regering efter sidste uges folketingsvalg.

Regeringsforhandlingerne begyndte for alvor fredag.

Her var der sættemøder, altså indledende forhandlinger, i Statsministeriet, hvor syv partier var på visit hos Mette Frederiksen.

Det var SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.

Regeringsforhandlinger fortsætter tirsdag og onsdag på Marienborg, der er statsministerens embedsbolig.

Tirsdag formiddag vil fungerende statsminister Mette Frederiksen også afholde bilaterale møder med de nordatlantiske mandater, der foruden de to grønlandske mandater tæller to færøske.

Derudover har Enhedslisten tirsdag morgen oplyst til TV 2, at partiet også skal mødes med Mette Frederiksen tirsdag.

Det sker ifølge partiet klokken 14 på Marienborg.

Kongerigets udenrigspolitik har særligt vedrørt Grønland i forbindelse med gentagne trusler fra USA’s præsident, Donald Trump, om at overtage Grønland.

Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt spillede her en rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA.

I januar var hun i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M).

Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.

Hvorvidt Naaja Nathanielsen med tirsdagens interview med DR mener, at et sådant møde eksempelvis skulle være foretaget uden Lars Løkke Rasmussen og dermed en dansk repræsentant, fremgår ikke af artiklen.

Det er Qarsoq Høegh-Dam fra partiet Naleraq, der har nuppet det andet grønlandske folketingsmandat.

Han har tidligere givet udtryk for, at han forventer, at Grønland kan komme med én samlet stemme og ét sæt krav til den kommende danske regering, uanset hvordan den måtte komme til at se ud.

I januar steg antallet af lønmodtagere med 900 til 3.079.500.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er beskæftigelsen steget 25 måneder i træk.

I januar var antallet af lønmodtagere i private virksomheder således steget med 700, mens antallet, som har et lønmodtagerjob i det offentlige, steg med 200.

Sammenligner man med januar 2025, er der kommet 34.700 flere lønmodtagere.

Det svarer til en stigning på 1,1 procent, skriver Danmarks Statistik.

Selv om beskæftigelsen i januar fortsætter op, sker det i et noget lavere tempo end tidligere. I december steg beskæftigelsen eksempelvis med 4200 personer.

Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, peger på, at det er første gang i 17 måneder, at jobvæksten aftager til under 1000.

Det lavere tempo skyldes blandt andet fald inden for byggeriet, lyder det.

– Beskæftigelsen i byggeriet faldt i starten af året, hvor det hårde vintervejr spændte ben for mange byggeprojekter, skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af lønmodtagere inden for byggeri og anlæg med 900 fra januar til december.

Hertil kommer, at Novo Nordisks fyringsrunde fra efteråret 2025 også kan begynde at vise sig i tallene, lyder det.

Novo Nordisk meddelte i september 2025, at der skulle spares på lønbudgettet. Det betød, at selskabet ville fyre 9000 personer på globalt plan.

Heraf skulle 5000 fyres i Danmark.

Når man bliver fyret, får man typisk løn i en opsigelsesperiode, som afhænger af ens ansættelsesforhold og fratrædelsesaftale. Først når man ikke længere får løn, slår fyringen igennem i statistikken.

Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv, understreger, at den beskedne jobvækst ikke er en katastrofe, fordi den netop kan forklares med det ekstraordinært kolde vejr.

Men fremtiden er usikker, lyder Kristian Skrivers prognose.

– Som det ser ud nu, venter vi, at de kraftige prisstigninger på energi vil øge inflationen og tage toppen af væksten i dansk økonomi. Usikkerheden er stor i øjeblikket, og der sker ændringer fra dag til dag, skriver han i en kommentar.

Alligevel venter Kristian Skriver, at beskæftigelsen fortsætter op i løbet af året – bare med et lidt lavere tempo end i 2025.

Socialdemokratiets forslag om formueskat er ikke faldet i god jord hos Dansk Metals formand, Claus Jensen.

Han håber, at forslaget ikke overlever regeringsforhandlingerne.

Efter valgkampen og folketingsvalget i sidste uge har han valgt at ytre sin holdning til forslaget over for Berlingske.

Her lyder det fra fagbossen, der ifølge mediet selv er medlem af Socialdemokratiet, at en formueskat vil skade Dansk Metals medlemmers mulighed for at få job.

Ifølge ham bliver små og mellemstore virksomheder nødsaget til at sælge teknologi og robotter, som virksomhederne har investeret deres overskud i.

– Med en formueskat bliver de nødt til at sælge deres robotter. Det går sgu ikke! Vi skader os selv med det her, siger han til Berlingske.

Derudover peger han på, at det vil ramme danske og ikke udenlandsk ejede virksomheder.

Claus Jensen sætter desuden spørgsmålstegn ved, hvordan man vil friholde iværksættere fra at blive ramt af en formueskat.

Regeringsforhandlingerne begyndte for alvor fredag.

Her var der sættemøder, altså indledende forhandlinger, i Statsministeriet, hvor syv partier var på visit hos Mette Frederiksen.

Det var SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.

Her lod Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, det forstå, at Socialdemokratiets forslag om formueskat var et “absolut no go”.

– Den kommer vi 100 procent ikke til at støtte. Og der er ikke flertal for det i Folketinget, lød det.

Socialdemokratiet og fungerende statsminister Mette Frederiksen gik til valg på en formueskat.

Kort forklaret foreslog partiet konkret, at man hvert år skal betale 0,5 procent i skat af den del af formuen, der overstiger 25 millioner kroner.

Emnet fyldte en del i valgkampen. Socialdemokratiet måtte forsvare forslaget om formueskat gang på gang efter kritik fra primært de borgerlige partier og dele af erhvervslivet.

Med knap en uge til folketingsvalget sagde Mette Frederiksen i et interview med Jyllands-Posten, at hun var åben for alternativer til formueskatten, som partiet vil have indført, og som i sidste ende skal finansiere partiets skoleudspil.

Det internationale melodigrandprix, Eurovision, får nu sin egen udgave i Asien.

Det annoncerer Eurovision-arrangøren, European Broadcasting Union (EBU), i en pressemeddelelse.

Indtil videre har tv-stationer i ti lande bekræftet, at de deltager.

Det er Sydkorea, Thailand, Filippinerne, Vietnam, Malaysia, Cambodja, Laos, Bangladesh, Nepal og Bhutan.

– Mens vi markerer 70-årsjubilæet for Eurovision, føles det meget meningsfuldt at åbne det næste kapitel med Asien – en region rig på kultur, kreativitet og talent, siger EBU’s direktør, Martin Green, i pressemeddelelsen.

En kvinde er blevet bidt af en ulv i den centrale del af den tyske storby Hamburg cirka 160 kilometer fra den danske grænse.

Det skriver det tyske medie NDR, som citerer det tyske medie Bild for, at kvinden skulle være blevet bidt i ansigtet.

Ifølge NDR blev ulven efter hændelsen set i søen Binnenalster, som også ligger centralt i byen.

Her blev den trukket op med en løkke.

Ulven kom ind i en transportkasse og blev kørt til vildtområdet Klövensteen, som ligger vest for Hamburg.

Meldingen lyder, at ulven har det godt efter omstændighederne, men er stresset og har brug for ro. Det videre forløb skal nu drøftes med myndighederne, lyder det.

Kvinden er kommet lettere til skade og har fået en flænge ved munden, oplyser politiet i Hamburg ifølge DR.

Der er sandsynligvis tale om en ulv, der utilsigtet er endt i et shoppingområde i den tyske storby og er blevet “smaskforvirret og stresset”, lyder vurderingen fra videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen.

– Så er der en kvinde, der har forsøgt at guide den, men er kommet til at stille sig, hvor den skulle forbi, og så har den overfladisk bidt hende, siger Kent Olsen til TV Syd.

Efter næsten 200 års fravær genindvandrede ulven til Danmark i 2012, og siden er debatten for og imod rovdyrets tilstedeværelse vokset.

Ulve med normal adfærd undgår mennesker, men der har været meldinger om, at ulve er kommet tæt på mennesker.

Især vakte det opsigt, da en 14-årig pige på vej hjem en januaraften i Oksbøl følte sig forfulgt af en ulv.

På et borgermøde indkaldt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø lød en anbefaling til de fremmødte, at børn under ti år ikke bør færdes alene i Oksbøl-reviret.

Vurderingen lød, at mindst én ulv havde mistet sin “instinktive skyhed”.

Ifølge Ministeriet for Grøn Trepart bør man give sig til kende med høj snak eller bevægelse, hvis man møder en ulv – det får næsten altid ulven til at stikke af, lyder det.

– Hvis du møder en ulv, som ikke løber væk, bør du holde afstand og bare observere den.

Ministeriet tilføjer, at risikoen for et ulveangreb på mennesker i Danmark er “meget lille, for ulvens byttedyr er primært råvildt og kronvildt”.

Fire soldater fra det israelske militær er blevet dræbt i det sydlige Libanon.

Det oplyser Israels militær på det sociale medie X.

Der er tale om to soldater på 21 år og en på 22 år. Identiteten på den fjerde soldat er endnu ikke blevet offentliggjort.

Alle soldater faldt i kamp i det sydlige Libanon, lyder det. Yderligere to israelske soldater er blevet såret.

USA og Israels krig mod Iran, der begyndte 28. februar, har fået konflikten mellem Hizbollah-militsen i Libanon og Israel til at blusse op på ny.

Hizbollah rettede luftangreb mod Israel 2. marts.

Det skete som gengældelse for Israels og USA’s bombardementer i Iran – herunder drabet på Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei.

Hizbollah-militsen er allieret med styret i Iran.

Det fik Israel til at svare igen med blandt andet omfattende luftangreb. Ifølge libanesiske myndigheder er omkring 1200 mennesker blevet dræbt, siden konflikten eskalerede.

Hundredtusindvis er blevet sendt på flugt af israelske luftangreb, som har ramt det sydlige Libanon og forstæder til Beirut, mens Israel også vil etablere en såkaldt bufferzone ind i det sydlige Libanon.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, gav søndag ordre om, at sikkerhedszonen i det sydlige Libanon skal udvides yderligere.

Israel har begrundet sin offensiv i Libanon med truslen fra Hizbollah.

Tre soldater fra FN’s fredsbevarende styrke i Libanon (Unifil) har mistet livet i Libanon det seneste døgn. De er alle blevet dræbt i den sydlige del af landet, hvor Israels militær kæmper mod Hizbollah.

FN-missionen i Libanon blev indsat i 1978, efter at Israel var rykket ind i Libanon under et palæstinensisk oprør i den sydlige del af Libanon, og landet var sunket ned i en borgerkrig.

Unifil overvågede den israelske tilbagetrækning.

Hizbollah blev skabt i 1982 i løbet af den libanesiske borgerkrig og i kølvandet på den islamiske revolution i Iran i 1979.

Hizbollah har siden været finansielt støttet af Iran.

Der er natten til tirsdag blevet afgivet flere skud mod to lejligheder i Kastrup.

Det oplyser Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Ingen personer er kommet til skade, men der var beboere til stede i lejlighederne – heriblandt børn, oplyser efterforskningslederen.

– Dem (beboerne, red.) har vi taget hånd om. Vi har fået dem afhørt, og så er de hos nogle familiemedlemmer og bekendte, mens vi får undersøgt lejlighederne, siger Kenneth Jensen.

Der er tale om en lejlighed i stueetagen og en lejlighed på første sal.

Ingen personer er anholdt i sagen, og politiet er i gang med at undersøge gerningsstedet.

– Vi er ved at undersøge derude med vidner, vi foretager sporsøgning med hunde og har teknikere på stedet. Vi er også ved at indhente noget overvågning, siger Kenneth Jensen.

Skyderiet skete omkring klokken 02.00 på Kastruplundgade.

Efterforskningslederen har ikke oplysninger om, hvor mange skud der blev affyret mod de to lejligheder.

Det er også for tidligt at sige, hvorvidt skyderiet er banderelateret, siger Kenneth Jensen.

Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og andre golflande, som er allieret med USA, opfordrer USA’s præsident, Donald Trump, til at fortsætte krigen mod Iran.

Det siger unavngivne embedsmænd fra USA, Israel og golfstaterne til det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det sker angiveligt, fordi de mener, at Irans styre ikke er blevet svækket tilstrækkeligt af den seneste måneds angreb, skriver mediet.

I starten af krigen var der meldinger om, at landene i regionen ikke mente, at de på forhånd var blevet varslet ordentligt om angrebene fra USA og Israel mod Iran.

USA og Israel indledte den 28. februar angreb mod Iran.

USA ignorerede samtidig advarsler fra de mellemøstlige lande om, at en krig ville få ødelæggende konsekvenser for hele regionen, lød det ifølge AP.

Nu er der dog blandt USA’s allierede i regionen nogle lande, der til USA argumenterer for, at denne tid er en historisk mulighed for én gang for alle at svække Irans præstestyre, skriver mediet.

Embedsmænd fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Bahrain har i private samtaler ifølge AP’s kilder således givet udtryk for, at de ikke ønsker, at den militære operation afsluttes, før der sker betydelige ændringer i Irans lederskab eller i landets adfærd.

Kilderne udtaler sig ifølge AP anonymt, fordi de ikke har bemyndigelse til at udtale sig offentligt om sagen.

Krigen i Mellemøsten har ført til en stigning i antallet af skibe, der sejler gennem Panamakanalen.

Det oplyser en viceadministrator for Panamakanalen i et interview med den lokale tv-kanal Telemetro.

USA og Israels krig mod Iran har betydet, at Iran i praksis har lukket Hormuzstrædet. Det er en afgørende søvej for en femtedel af al verdens olie og flydende naturgas.

– Vi havde forventet omkring 34 daglige gennemsejlinger i år, men i de seneste uger har vi haft 38, 39, 40, siger Ilya Espino de Marotta.

Fem procent af verdens samlede søbårne handel passerer Panamakanalen, hvis største brugere er USA og Kina.

USA er den klart største bruger af kanalen, mens Kina er den næststørste. Kanalen gør det muligt at sejle mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden at skulle runde Sydamerikas sydspids. Dermed er den afgørende for international skibstrafik.

Søvejen forbinder primært USA’s østkyst med Kina samt Sydkorea og Japan.

– Panamakanalen er en sikker og kort rute, som selv med gaspriserne stadig reducerer omkostningerne, siger Ilya Espino de Marotta.

Hun advarer dog om, at 40 skibe hver dag ikke er bæredygtigt på grund af den begrænsede kapacitet i Panamakanalen.

Marotta tilføjer, at Panamakanalen i april forventer at se en stigning i antallet af skibe med flydende naturgas, efter at der skete et fald på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

– Vi var oppe på over 500 gennemsejlinger om året, men det faldt på grund af krigen i Ukraine og Rusland – og nu er det på vej tilbage, siger hun.

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet i Mellemøsten er stort set gået i stå i løbet af de seneste uger. Det har fået energipriserne til at stige markant verden over.

Hormuzstrædet er en afgørende søvej for eksport af olie og naturgas fra golfstaterne, og det smalle stræde er sårbart for iranske angreb.

Hormuzstrædet er ikke officielt lukket, men de fleste skibe har lagt ruten om af frygt for angreb.

En række europæiske lande – blandt andet Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark – har sagt, at de vil bidrage til indsatsen med at sikre Hormuzstrædet.

AFP