Seneste nyheder

11. november 2026

En 43-årig kvinde er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en brand i et rækkehus i Holstebro. Der er tale om hjemmets beboer.

Branden har raseret et hus i Holbergsgade, og branden blev anmeldt til politiet klokken 11.57.

Kvindens nærmeste pårørende er blevet underrettet om sagen.

Det oplyser vagtchef Gorm Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi. Fra sin stol kunne han ud ad vinduet se røgsøjlen, der steg op fra rækkehuset cirka 100 meter væk.

Iran vil stoppe angreb under USA’s pause i angreb

Så længe USA sætter deres angreb på pause, vil Iran heller ikke angribe i Mellemøsten. Det siger Mohammad Akraminia, der er talsmand for den iranske hær, søndag ifølge nyhedsbureauet AFP. Han understreger dog, at krigen vil eskalere, hvis amerikanerne genoptager angrebene. Ifølge mediet CNN har USA sat angrebene på pause. Og ifølge avisen The New York Times skyldes det angiveligt en bekymring for, at de amerikanske våbenlagre skrumper ind. Fredag lød det fra USA’s præsident, Donald Trump, at Iran enten må acceptere en aftale, eller stå over for voldsommere angreb. Det skriver AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bystyre overvejer total evakuering af fransk storby under naturbrand

Naturbranden i det sydvestlige Frankrig rykker tættere på storbyen Bordeaux. Søndag er flammerne kun omkring 15 kilometer fra byen. Det fortæller byens borgmester, Thomas Cazenave. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Bystyret er nu indstillet på at evakuere hele byen, hvis det bliver nødvendigt. Det oplyser en talsmand til det britiske medie Sky News. Røgen har allerede forringet luftkvaliteten markant i storbyen, hvor der bor cirka 260.000 mennesker. I forvejen er 220.000 borgere blevet evakueret fra de omkringliggende områder. For at bekæmpe flammerne har de franske myndigheder indsat over 5000 brandfolk, soldater og betjente.

Iran vil stoppe angreb under USA’s pause i angreb

Så længe USA ikke udfører angreb mod Iran, har Iran heller ikke tænkt sig at udføre gengældelsesangreb i Mellemøsten.

Det siger Mohammad Akraminia, der er talsmand for den iranske hær, søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Disse angreb fortsatte indtil for to nætter siden, men over de sidste to nætter har amerikanerne stoppet deres angreb, lyder det.

Ifølge talsmanden har Irans strategi hovedsageligt været at gengælde amerikanske angreb mod Iran. Derfor har man også standset sine gengældelsesangreb.

En kilde i USA’s forsvarsministerium oplyser til det amerikanske medie CNN, at USA har sat angreb mod Iran på pause.

To kilder fortæller til avisen The New York Times, at en del af årsagen angiveligt er en bekymring for, at de amerikanske våbenlagre er skrumpet ind.

Pausen kommer efter næsten to uger med daglige amerikanske angreb mod Iran.

USA og Israel indledte krigen i Iran den 28. februar. Iran svarede igen ved at angribe amerikanske baser i regionen.

Trods forhandlinger om en afslutning på konflikten er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en endelig aftale.

RITZAU

Formel 1-grandprixet, der blev aflyst i april i Bahrain, skal i stedet køres på Sepang-banen i Malaysia 4. oktober.

Det oplyser Formel 1 i forbindelse med søndagens grandprix i Budapest, skriver Reuters.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Søndag den 26. juli 2026.

Udsendt kl. 12.32

Østersøen:
Mandag
Kuling fra vest 12 til 17 m/s.
Tirsdag
Om dagen kuling fra vest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø vest 3 til 8 m/s. Østersøen omkring Bornholm vest 8 til 13 m/s.
Onsdag
Sydvest 4 til 9 m/s.
Torsdag
Om dagen sydøst 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 6 til 11 m/s.
Fredag
Sydvest 5 til 10 m/s.

Indre danske farvande:
Mandag
Kuling fra vest 12 til 17 m/s.
Tirsdag
Om dagen kuling fra vest 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 7 til 12 m/s.
Onsdag
Sydøst 3 til 8 m/s.
Torsdag
Om dagen sydøst 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Fredag
Vest 6 til 11 m/s.

Skagerrak:
Mandag
Kuling fra vest 13 til 18 m/s.
Tirsdag
Kuling fra vest 10 til 15 m/s.
Onsdag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Torsdag
Om dagen i den østlige del sydvest 4 til 9 m/s. I den vestlige del øst 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydøst 8 til 13 m/s.
Fredag
Kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.

Nordsøen:
Mandag
Om dagen Fisker og Tyskebugt kuling fra vest 11 til 16 m/s. Fladen, Dogger og Humber vest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra vest 11 til 16 m/s. Dogger og Humber sydvest 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Onsdag
Sydøst 4 til 9 m/s.
Torsdag
Om dagen Tyskebugt, Dogger og Humber sydvest 7 til 12 m/s. Fladen nordvest 2 til 7 m/s. Fisker sydøst 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 8 til 13 m/s.
Fredag
Sydvest 7 til 12 m/s.

Jury overtrumfer fans’ ønske om at belønne Pedersens angrebsiver

Søndag vandt Mads Pedersen en fanafstemning om at være den mest angrebsivrige i årets Tour, men det var ikke nok til at blive belønnet med titlen “Super Combatif”, der gives til Tour de Frances mest angrebsivrige rytter.

Således skulle løbsjuryens stemmer også tælles med i en samlet bedømmelse, og så endte det med, at prisen gik til den ecuadorianske klatrer Richard Carapaz.

Det oplyser Touren på X.

Carapaz fik også hæderen i 2024.

Dermed er Chris Anker Sørensen stadig eneste dansker, der er kåret som “Super Combatif”. Det skete i 2012.

Undervejs i dette års løb har Mads Pedersen været i flere udbrud, og det er blevet til en enkelt etapesejr.

Carapaz har vist stor angrebslyst de seneste dage og har vundet både 18. og 20. etape.

Pedersen skal dog stadig hyldes på podiet, når rytterne søndag aften har kørt sidste etape i Paris.

Klarer han sig igennem Tourens afsluttende etape, skal han hyldes som vinder af løbets grønne pointtrøje.

Søndagens etape er forkortet til 89 kilometer som en konsekvens af skovbrande i Frankrig. Rytterne ventes i mål cirka klokken 19.45.

RITZAU

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Søndag d. 26. juli 2026 Udsendt kl. 11.45 Oversigt:
Meteorologens overblik: Kølig søndag dag med varsel om kraftig regn og lokale skybrud afløses af mere stabilt vejr og varme på vej

Mandag:
Først på dagen over den sydøstlige del af landet mest skyet med regn eller byger der længst mod øst kan være kraftige og med torden, ellers lidt eller nogen sol og enkelte byger. Temp. mellem 15 og 19 grader, og let til frisk vind fra nordvest og vest, I nordjylland og ved kysterne Nordjyske kyst op til hård vind eller kuling og stedvis kraftige vindstød. Om aftenen lidt eller nogen sol og enkelte lette byger, om natten tørt og mest klart vejr. Temp. mellem 10 og 15 grader. Let til frisk vind fra vest, om aftenen med kraftige vindstød og ved kysterne op til hård vind. Vinden aftager i løbet af natten til let til jævn vind.

Tirsdag:
Lidt eller nogen sol, men også enkelte byger. Temp. mellem 17 og 22 grader og let til jævn vind fra sydvest. Om aftenen lidt eller nogen sol og mest tørt, om natten tørt og mest skyet. Temp. mellem 15 og 19 grader og svag til let vind fra sydvest og syd.

Onsdag:
Tørt og nogen eller en del sol, dog kan der om eftermiddagen være enkelte byger. Temp. mellem 22 og 28 grader, køligst ved kyster med pålandsvind. Om aftenen nogen eller en del sol og mest tørt, om natten mest klart vejr. Temp. mellem 15 og 20 grader og svag til let sydlig eller skiftende vind.

Torsdag:
Tørt med nogen eller en del sol, men i løbet af dagen mere skyet vestfra med enkelte byger. Dagstemp. mellem 26 og 30 grader, om natten mellem 15 og 20 grader. Svag til jævn vind fra syd som drejer til vest i løbet af natten.

Fredag:
En overgang skyet om måske enkelte byger eller tørt med nogen eller en del sol. Dagstemp. mellem 20 og 26 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind omkring vest.

To biler i alvorlig trafikulykke ved Holstebro

Der er søndag formiddag sket en alvorlig trafikulykke i Måbjerg nord for Holstebro.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

To personbiler er involveret, oplyser vagtchef Gorm Lauridsen, der ved 11.30-tiden ikke vil sige noget om eventuel tilskadekomst.

– Vi er ved at danne os et overblik over situationen, siger han.

Både politiet og andre beredskaber er på stedet. Der er både politi, ambulancer og brandbiler, og en lægehelikopter er fløjet fra ulykkesstedet, skriver TV Midtvest.

Ulykken har fundet sted i krydset Struer Landevej/Nordre Ringvej, og krydset vil være spærret i flere timer, siger vagtchefen kort før middag.

Trafikanter bedes søge uden om området via andre veje.

Struer Landevej går fra syd mod nord, mens Nordre Ringvej strækker sig fra vest mod øst. Lige øst for krydset, hvor ulykken er sket, bliver Nordre Ringvej til Holstebromotorvejen.

En bilinspektør er blevet tilkaldt til ulykkesstedet. Det er almindeligt i forbindelse med alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 26. juli 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag middag, udsendt klokken 11.22.

Østersøen omkring Bornholm:
Kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat kuling fra nordvest 15 til 20 m/s. God sigt. I morgen formiddag i den vestlige del kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Og i den østlige del kuling fra nordvest 14 til 19 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Syd 6 til 11 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Sydøst 4 til 9 m/s. God sigt. I aften i den nordlige del syd 4 til 9 m/s. I aften i den sydlige del kuling fra øst 11 til 16 m/s. God sigt. I nat kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt. Sundet: Syd 2 til 7 m/s. God sigt. I aften i den nordlige del syd 1 til 6 m/s. I aften i den sydlige del nordøst 1 til 6 m/s. God sigt. I nat nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt.

Kattegat:
Vest 5 til 10 m/s. God sigt. I nat vest 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra sydvest 9 til 14 m/s. God sigt. I nat vest 8 til 13 m/s. God sigt. I morgen formiddag kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt.

Fisker:
I den nordlige del vest 4 til 9 m/s. Og i den sydlige del nordøst 4 til 9 m/s. God sigt. I aften nordvest 6 til 11 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Kuling fra vest 10 til 15 m/s. Og i den nordøstlige del kuling fra nordøst 10 til 15 m/s. Moderat til god sigt. I aften i den nordlige del kuling fra nordøst 11 til 16 m/s. Og i den sydlige del kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat i den vestlige del nordvest 7 til 12 m/s. Og i den østlige del kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. God sigt. I morgen formiddag nordvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 2 m.

Flere grønlandske kommuner oplever denne sommer problemer med affald, der ophober sig på lossepladser.

Det er blandt andet tilfældet i byen Narsaq, oplyser Kujalleq Kommune på sin hjemmeside.

– Der er behov for ekstra hjælp til at pakke affaldet i storsække. Derfor har vi sendt en medarbejder fra Qaqortoq til Narsaq, som i de næste to uger skal pakke omkring 3000 kubikmeter affald i sække, lyder det fra Jakob Petrussen, der er miljøingeniør i kommunen.

15.000 mennesker er blevet evakueret fra området omkring den spanske kystby Valencia, hvor en naturbrand er ude af kontrol.

Det fortalte præsidenten for Valencia-regionen, Juanfran Perez Llorca, på et pressemøde sent lørdag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den har en omkreds på cirka 21 kilometer. Det er svært at vurdere, hvor mange hektar der er brændt, sagde Juanfran Perez Llorca.

Copenhagen Pride understreger fokus på sikkerhed efter dødelig påkørsel

Copenhagen Pride, som i år afholdes fra 8. til 16. august, er løbende i kontakt med myndighederne omkring sikkerheden.

Det skriver arrangørerne i en erklæring, efter at en bil lørdag påkørte en menneskemængde til et Pride-arrangement i Tysklands hovedstad, Berlin.

En kvinde mistede livet og 16 personer kom til skade, har tyske myndigheder oplyst.

Politiet i Berlin oplyser, at man efterforsker hændelsen som et angreb.

Den tyske parade, som er kendt under navnet “Christopher Street Day” regnes som et af de største Pride-arrangementer i Europa.

Arrangørerne af marchen i København sender deres tanker til de berørte i Berlin.

Copenhagen Pride skriver, at det har været fast praksis igennem mange år, at man løbende er i kontakt med myndighederne og følger deres anbefalinger omkring sikkerheden.

– Vi har et stort og professionelt sikkerheds-setup, der samarbejder tæt med myndighederne, og vi vil helt naturligt være i dialog med dem på baggrund af dette, lyder det.

Årets parade i København markerer, at det er 30 år siden, at der første gang blev afholdt Copenhagen Pride.

Arrangementerne afholdes over en uge, imens selve paraden løber af stablen 15. august.

Copenhagen Pride skriver i erklæringen på sin hjemmeside, at man ikke har yderligere kommentarer til hændelsen i Berlin.

I forbindelse med påkørslen i Tyskland har politiet efterlyst en 21-årig mand, som flygtede fra stedet.

Politiet har ikke meldt noget ud om et eventuelt motiv, men det er kommet frem, at han menes at have forbindelse til et islamistisk miljø.

RITZAU

Københavns Pride understreger fokus på sikkerhed efter dødelig påkørsel

Sikkerheden er i fokus forud for årets Copenhagen Pride. Det sker, efter en bil lørdag kørte ind i en menneskemængde til et Pride-arrangement i Berlin. En kvinde mistede livet, og 16 kom til skade. Politiet i Berlin oplyser, at de efterforsker hændelsen som et angreb. Copenhagen Pride skriver i en erklæring, at de har et professionelt sikkerheds-setup. Arrangørerne understreger, at de samarbejder tæt med myndighederne og følger deres anbefalinger. Årets Pride i København begynder den 8. august. I år er det 30 år siden, at paraden blev afholdt for første gang.

48-årig stukket med kniv ved grillbar i Herning

En 48-årig mand er i nat blevet stukket med kniv ved en grillbar i centrum af Herning. Manden er uden for livsfare. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Politiet har anholdt en 35-årig formodet gerningsmand, som sigtes for grov vold. Politiet antager, at de to mænd kender hinanden fra misbrugsmiljøet, og der er ikke fare for andre borgere, og episoden er heller ikke banderelateret. Det siger vagtchef Gorm Lauridsen. Den 35-årige vil ikke blive krævet varetægtsfængslet og løslades derfor søndag formiddag.

Mand i lille hvid bil var spøgelsesbilist på motorvejen

Tidligt søndag morgen kørte en 35-årig mand spøgelseskørsel på E45-motorvejen. Det fortæller vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi. Manden kørte i en lille hvid bil i nordgående retning, men i det sydgående spor, omkring Vejle Nord. Han blev stoppet lidt senere ved Horsens, hvor det var lykkedes ham at komme over i det rette spor. Politiet har en mistanke om, at manden var påvirket af både spiritus og narko. Han er derfor sigtet for begge dele. Samtidig mener politiet, at der er tale om vanvidskørsel, og bilen er nu beslaglagt. Politiet hører gerne fra vidner, der har set den hvide bil omkring klokken 05.

For tredje dag i træk er en drone søndag uden tilladelse fløjet ind i Rumæniens luftrum. Dronen blev skudt ned af et rumænsk F-16-fly.

Det oplyser Rumæniens forsvarsministerium søndag formiddag ifølge Reuters.

– Dronen blev skudt ned 12 kilometer nordøst for Sulina i nationalt luftrum over territorialfarvand, skriver ministeriet i en udtalelse.

Tyskland alarmerer nabolande om mand på fri fod efter påkørsel i Berlin

Politiet i Danmark og andre nabolande er blevet advaret. Tysk politi jagter nemlig en mand, der lørdag aften kørte ind i en menneskemængde under et Pride-arrangement i Berlin. Her blev en kvinde dræbt, og flere andre blev såret. Den mistænkte er en 21-årig mand, som ifølge tysk politi har forbindelser til et islamistisk miljø. Det skriver den tyske avis Bild. Avisen oplyser desuden, at manden i forvejen er kendt for grov vold. Tysk politi advarer om, at han kan være bevæbnet og farlig. Man skal derfor ikke tage kontakt til ham. Søndagens Pride-arrangement i Berlin er nu aflyst.

Søndagen kan give kraftig regn flere steder

I løbet af søndag eftermiddag og frem til mandag morgen kan den sydlige del af landet, Fyn og Sjælland blive ramt af kraftig regn. Det skriver DMI i et varsel på sin hjemmeside. Lokalt kan der falde op mod 50 millimeter regn, og der kan også forekomme skybrud med hagl og torden. Vagthavende meteorolog hos DMI, Hans Peter Wandler, fortæller, at regnen forventes at ramme Sønderjylland først, inden den trækker videre mod øst. Det er dog endnu usikkert, præcis hvor langt op over landet den kraftige nedbør vil nå.

En 26-årig mand fremstilles søndag i grundlovsforhør i forbindelse med en grov voldssag fra Frederikssund lørdag aften.

Manden fremstilles in absentia, som det kaldes, når vedkommende ikke møder frem i retsmødet. Det skyldes i dette tilfælde, at manden er indlagt og ude af stand til at dukke op.

Det oplyser vagtchef Nick Jensen fra Nordsjællands Politi.

Manden er sigtet for en hændelse ved en tankstation lørdag aften. Her blev offeret i 12 minutter udsat for omfattende vold i form af slag og spark.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]