Seneste nyheder

Smukfest melder udsolgt af partoutbilletter til næste års festival. Endagsbilletterne til fredag og lørdag er også udsolgt.

Det skriver Smukfest på Facebook.

Billetsalget åbnede tirsdag klokken 10, og der blev meldt udsolgt mindre end halvanden time senere.

Ifølge Århus Stiftstidende var der et problem på Smukfests hjemmeside, hvilket gjorde, at de festivalinteresserede besøgende ikke kunne tilgå hjemmesiden det første kvarter.

Klokken 10.35 var fredagsarmbåndene væk, og det samme gjaldt lørdagsarmbåndene klokken 11.10.

Partoutbilletterne blev udsolgt klokken 11.17, skriver avisen.

Smukfest har indtil videre løftet sløret for ni af de kunstnere, der kommer forbi festivalen.

Det tæller blandt andre Lewis Capaldi, Kesi, Lukas Graham, Poul Krebs og Ulige Numre.

Der er stadig endagsbilletter tilbage til onsdag, torsdag og søndag.

I 2023 blev partoutbilletterne til det efterfølgende års festival udsolgt på 56 minutter. Dengang blev der solgt 30.000 partoutbilletter.

En partoutbillet til Smukfest, der foregår i Bøgeskoven, koster 3695 kroner.

Festivalen ved Skanderborg bliver næste år afholdt fra 2. til 9. august 2026.

Den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson er frikendt for at have nægtet at oplyse pinkoden til sin telefon til politiet i 2024.

Det skriver The Guardian.

Robinson, hvis rigtige navn er Stephen Yaxley-Lennon, blev stoppet af politiet ved Eurotunnelen, som går mellem Storbritannien og Frankrig.

Ifølge AFP kørte Robinson i en sølvfarvet Bentley, der ikke var registreret i hans navn, og han havde omkring 13.000 pund og 1700 euro i kontanter på sig.

Det svarer til i alt omkring 123.000 danske kroner.

I retten blev det oplyst, at betjentene blev mistænksomme over aktivistens “vage svar” på deres spørgsmål om hans færden og krævede adgang til hans telefon under terrorlovgivningen.

Det nægtede Robinson.

Med paragraf 7 i den britiske terrorlovgivning må politiet stoppe alle, der passerer gennem en britisk havn, “for at fastslå, om de kan være involveret i eller berørt af udførelse, forberedelse eller tilskyndelse til terrorhandlinger”, skriver The Guardian.

Ifølge dommeren i retssagen, Sam Goozee, handlede politiet dog ikke i overensstemmelse med lovens formål.

– Jeg kan ikke se bort fra, at det var det, du står for, og dine politiske overbevisninger, der var den primære årsag til, at du blev standset, sagde Goozee ifølge AFP under domsafsigelsen og tilføjede:

– Jeg kan ikke dømme dig.

42-årige Tommy Robinson er stifter af English Defence League (EDL), som er en højreradikal bevægelse i Storbritannien.

EDL var en af flere antimuslimske grupper, der omkring 2010 opstod på det yderste højre. Den har bånd til hooliganbevægelsen.

I sommer stod Robinson bag flere store højrefløjsdemonstrationer i landet under navnet “Unite the Kingdom”.

USA’s tidligere vicepræsident Dick Cheney er død.

Det oplyser familien i en udtalelse, skriver CNN.

Han var vicepræsident under George W. Bush og sad på posten, da Bush sendte amerikanske soldater til Afghanistan og Irak.

Cheney blev 84 år.

Familien oplyser, at dødsårsagen var komplikationer efter lungebetændelse og hjerte-kar-sygdom.

Dick Cheney beskrives som noget af en sværvægter i Washington D.C.

Han har siddet i Kongressen fra 1979-1989, og før han blev vicepræsident, har han ligeledes været forsvarsminister og arbejdet for de tidligere præsidenter Richard Nixon og Gerald Ford.

Den tidligere vicepræsident er født i det tyndt befolkede Nebraska i Midtvesten og har læst statskundskab på universitetet i Wyoming. Han gik tidligt ind i politik, og det lykkedes den unge politiker at undgå Vietnamkrigen ved at søge udsættelse hele fem gange.

Politisk kom han på verdenskortet, da han dannede makkerpar med George W. Bush, og sammen indtog de Det Hvide Hus i 2001.

Her regerede de i to valgperioder frem til 2009. Cheney er ofte blevet beskrevet som manden eller den grå eminence bag præsident Bush. Han har sat kursen – men ikke overskygget præsidenten.

Cheney var en af arkitekterne bag invasionen i Irak i 2003 og kampen mod Saddam Hussein.

En krig, som skabte stor debat og kritik af Bush-administrationen, men Dick Cheney har siden hårdnakket forsvaret beslutningen.

Under præsidentvalgkampen i 2024 erklærede den republikanske Cheney sin støtte til Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris.

Dengang sagde han, at der aldrig i USA’s historie “har været et individ, som udgør så stor en trussel mod vores republik som Donald Trump”.

– Som borgere har vi hver især pligt til at sætte vores land over vores partiskhed og til at forsvare vores forfatning. Det er derfor, jeg stemmer på Kamala Harris, sagde Cheney ifølge Reuters.

Landbrugsministeren holder et vågent øje med indløbende meldinger om mistrivsel hos køer, der har fået fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Det fortæller Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, i en skriftlig kommentar.

– Nogle landmænd beretter i øjeblikket om udfordringer i forbindelse med brug af Bovaer. Det tager jeg selvfølgelig meget alvorligt, og Fødevarestyrelsen følger sagen tæt, lyder det.

Fodertilsætningsstoffet Bovaer er et lovpligtigt klimatiltag, som mindsker køernes produktion af drivhusgas i fordøjelsen.

Siden landmænd i oktober begyndte at blande tilsætningsstoffet i køernes foder, har Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter fået dybt bekymrede landmænd i røret.

Det har Jyllands-Posten kunnet beskrive.

– Vi bliver ringet op af landmænd, som græder i telefonen. Deres køer mistrives. Køerne vil ikke gå ind i malkerobotterne, de skal skubbes rundt, de spiser mindre og tygger mindre, og i nogle tilfælde kollapser de simpelthen. De kan ikke rejse sig, siger Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, til Jyllands-Posten.

Meldingerne har fået Alternativet til at kalde minister Jensen i samråd.

Men problematikken er stadig på et så tidligt stadie, at der ikke kan konkluderes noget håndfast om eventuelle bivirkninger ved fodertilsætningen endnu, lyder det fra ministeren.

– På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem fodring med Bovaer og de oplevede udfordringer, siger Jacob Jensen i kommentaren.

Fødevareministeriet oplyser, at Fødevarestyrelsen er i gang med at undersøge de konkrete forhold nærmere. Her indsamler man data i samarbejde med Aarhus Universitet.

Fra myndighedernes side betoner man, at de beskrevne udfordringer ikke tidligere er påvist.

– Der er tidligere gennemført en række længere afprøvninger af Bovaer i praksis, hvor der ikke er set problemer af den slags, som der nu berettes om. Fødevarestyrelsen følger sagen tæt, oplyser Fødevareministeriet.

Spotify fortsætter med at øge antallet af brugere, der streamer musik og podcast.

Regnskabet for tredje kvartal viser således, at det hen over det seneste år for første gang er lykkedes at passere 700 millioner brugere.

Helt præcist udgjorde tallet 713 millioner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 12 procent.

Samtidig er antallet af betalende abonnenter i samme periode øget med 12 procent til 281 millioner.

Spotify er oprindeligt grundlagt i Sverige, men er børsnoteret på Wall Street i New York.

Inden fremlæggelsen af regnskabet for tredje kvartal var aktien steget 44 procent siden nytår.

Nordsjællands Politi er i gang med nye undersøgelser i en sag om en 41-årig kvindes død i Frederiksværk i 2019.

Politiet og dykkere fra søværnet er tirsdag formiddag til stede omkring Mølledammen i Frederiksværk, da man har fået nye oplysninger i sagen.

Det oplyser Jakob Rahbek, der er politikommissær i politikredsen, til sn.dk.

– Vi mistænker selvfølgelig, at der har været en forbrydelse, men mere præcist kan jeg ikke svare dig. Men det har gjort, at vi er her i dag og fortsætter efterforskningen den kommende tid, udtaler han.

Kvinden blev fundet i kanalen i nærheden af Frederiksværk Kirke den 1. maj 2019.

Fundet blev gjort af en forbipasserende, oplyste politiet dengang til TV 2 Kosmopol.

Politiet ønsker ikke at oplyse til sn.dk, hvad de nye oplysninger nærmere består i.

Men det fremgår, at dykkerne skal lede efter “nogle effekter”.

Over for mediet understreger politikommissær Jakob Rahbek, at politiet meget gerne hører fra vidner, som ved noget om sagen.

En bilist, der var påvirket af alkohol, blev afsløret med to jagtvåben, da politiet mandag eftermiddag kontrollerede trafikanter i det vestlige Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin officielle døgnrapport tirsdag.

Den 36-årige mand havde “en promille på et godt stykke over det tilladte niveau”, noterer politiet.

Om de to jagtvåben forklarede han, at de skulle bruges til regulering.

Men da der var uklarhed om ejerskabet af de to våben, besluttede betjentene at beslaglægge dem for at undersøge sagen nærmere.

Et stort antal jægere søger om tilladelse til at regulere vildt. Det kan for eksempel være råger eller duer.

Hvilken type regulering den 36-årige hævder at have fået tilladelse til, fremgår ikke af døgnrapporten.

I øvrigt blev 44 borgere i forbindelse med kontrollen sigtet for at overtræde forskellige regler.

I ni tilfælde blev der brugt en håndholdt mobiltelefon, hvilket giver et klip i kørekortet.

Partistifter Rasmus Paludan anker endnu en gang en sag om hetz mod muslimer.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Malmö tingsrätt – svarende til byretten – idømte sidste år Paludan fire måneders fængsel for to tilfælde af hetz mod muslimer i 2022.

Paludan ankede herefter dommen til Hovretten i Skåne og Blekinge – svarende til den danske landsret.

Selv om Hovretten nedsatte hans straf til en betinget dom med dagbøder, har Paludan tirsdag igen anket sagen. Denne gang til Högsta domstolen, der er den svenske Højesteret.

En kvinde blev alvorligt såret af skud i Gørløse mandag aften. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Hendes mand blev kort efter anholdt. Han sigtes for at have forsøgt at dræbe hende.

Politiet fik alarmen om sagen ved 21.30-tiden mandag aften, oplyser politiet.

Den sårede kvinde er 51 år, mens manden er 57 år.

Tirsdag har en dommer i Hillerød afgjort, at der er en begrundet mistanke om forsøg på manddrab. Derfor er manden varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklageren til Ritzau.

I grundlovsforhøret kom det frem, at kvinden blev ramt i hovedet og den ene arm af skud affyret fra et haglgevær, har sn.dk og eb.dk rapporteret.

I retten har manden nægtet, at han havde til hensigt at dræbe sin hustru. Men hvad han nærmere forklarer, vides ikke. Det skyldes, at dommeren lukkede dørene for offentligheden.

Kvinden blev alvorligt såret og er indlagt, oplyser politikredsen.

Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, er “korrekt bopælsregistreret”.

Det konstaterer Herlev Kommune i en afgørelse, som Frie Grønne har sendt til Ritzau.

Afgørelsen er truffet mandag på baggrund af dokumentation, som Sikandar Siddique har sendt til kommunen.

Herlev Kommunes undersøgelse af Siddiques boligforhold kom på baggrund af en artikel i Ekstra Bladet, hvor der blev sået tvivl om, hvorvidt en flytning til København var proforma for at stille op til kommunalvalget.

Sikandar Siddique stiller op til Borgerrepræsentationen i København. For at han kunne det, skal han have bopæl i Københavns Kommune.

Derfor meddelte det tidligere folketingsmedlem i maj på Instagram, at han flyttede fra familien i Herlev Kommune til København, hvor han er opvokset, og flytningen har Københavns Kommune bekræftet over for Ekstra Bladet.

Avisen kunne dog i oktober beskrive, at Sikandar Siddique stadig ejer huset i Herlev, som han flyttede fra, og at hans kone og børn fortsat bor der.

Det bekræftes også af Siddiques opslag på Instagram fra maj.

– Det har bestemt ikke været en nem beslutning og efter at have talt det igennem med min familie, er vi kommet frem til, at det kun kan lade sig gøre ved, at familien bliver boende her, mens jeg flytter alene til København, skrev han på Instagram.

Ritzau har tirsdag spurgt yderligere ind til Sikandar Siddiques overvejelser om at flytte adresse. Til det svarer han:

– Jeg er født i København. Jeg gik i vuggestue og folkeskole her. Det er byen, hvor jeg har haft hele mit liv.

– Jeg synes næsten, det er lidt trist, at det skulle være så svært at forstå, at ens hjemby kan betyde så meget for en, at man er villig til at gøre nogle ofre for at kæmpe for en bedre fremtid for byen.

Han har umiddelbart heller ikke planer om at flytte tilbage til Herlev efter valget.

– Det er ikke planen, som det ser ud lige nu. Lige nu handler det om valgkampen, og så må vi se, hvordan resultatet bliver, og hvad der så skal ske, siger Siddique i en skriftlig kommentar.

Huset i Herlev, hvor Sikandar Siddiques familie altså stadig bor, er også officiel adresse for Frie Grønne og Siddiques selskab.

Frie Grønne-lederen har hele tiden fastholdt, at han er flyttet til København og overholder reglerne.

Han glæder sig derfor over afgørelsen fra Herlev Kommune.

– Mest af alt er jeg glad for, at afgørelsen nåede at komme inden valget, så mediernes tomme spekulationer ikke får lov til at påvirke vælgerne, siger Siddique.

Sikandar Siddique var medlem af Folketinget fra 2019 til 2022. Han blev valgt for Alternativet, men stiftede siden Frie Grønne, som ikke opnåede valg i 2022.

Partiet har nu rettet fokus mod de kommunale valg og særligt Københavns Kommune, hvor Frie Grønne er gået i valgforbund med blandt andet Hampepartiet og to kommunistiske partier.

Frie Grønnes valgplakater i København har også fået en del opmærksomhed.

En valgplakat, hvor der står “Befri København fra zionismen”, er blevet politianmeldt af formanden for Dansk Zionistforbund, der mener, at der er tale om en hadforbrydelse.

Sikandar Siddique har afvist, at plakaten er “rettet mod jøder eller nogen anden befolkningsgruppe”.

Hvis EU-landene kan nå til enighed om en opdateret EU-klimalov med et nyt 2040-klimamål, vil det sætte retningen for både klimaet og fremtidige investeringer i EU.

Det siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

Udmeldingen kommer forud for et vigtigt ministermøde i Bruxelles tirsdag.

Her skal Lars Aagaard i kraft af det danske EU-formandskab lede mødet, der i bedste fald kan ende med, at EU opstiller et nyt 2040-mål for reduktionerne i drivhusgasserne.

– Det danske EU-formandskab har leveret en kompromistekst. Nu vil vi i løbet af dagen se, om viljen til at indgå et kompromis er til stede i lokalet, siger Lars Aagaard.

Den forsigtige melding er en understregning af, at det trods langvarige forhandlinger mellem EU-landene før mødet fortsat står åbent, om det lykkes at komme i mål. Aagaard håber, det vil ske.

– Som kontinent stiger temperaturerne hurtigere i Europa end i andre steder på kloden. Vi ser skovbrande i Sydeuropa og smeltende gletsjere i Alperne og mod nord. Så vi kan alle mærke konsekvenserne af klimaforandringerne.

– Det er et globalt problem, som EU ikke kan løse alene, men vi skal gøre vores del, siger Lars Aagaard.

Puslespillet for at nå frem til et kvalificeret flertal bag 2040-målet har dog vist sig at være kompliceret at lægge.

Groft sagt er EU-landene delt i tre lejre. En gruppe siger ja til 2040-klimamålet, som EU-Kommissionen har foreslået, skal lyde på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasserne i forhold til niveauet i 1990.

Det er blandt andet lande som Danmark og Sverige. Også Tyskland og Frankrig regnes for at gå med ja-gruppen, selv om det måske vil kræve indrømmelser. Eksempelvis på adgangen til at bruge klimakreditter.

Men indtil videre er gruppen af ja-lande ikke stor nok. Derfor skal det tirsdag lykkes at overvise det klimaskeptiske Italien eller en gruppe af mindre lande for at kunne nå helt i mål.

Det kan eksempelvis være ved, at landene får lov til at øge brugen af internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

I kompromisteksten har det danske EU-formandskab forsigtigt lagt op til, at tre procent af udledningen kan løses med klimakreditter. De kan ifølge oplægget til forhandlingerne tages i brug fra 2036.

Nogle EU-lande vil gerne have procentsatsen op til eksempelvis fem procent. Og adgang til at tage klimakreditterne i brug tidligere.

Det kan medvirke til at lempe kravene til landenes egen industri. Men der er bekymring for, at kravene om fleksibilitet til sidst kan blive så store, at det koster på troværdigheden i klimamålet.

En gruppe af EU-lande ventes derudover at sige nej til 2040-målet. Ungarns miljøminister, Anikó Raisz, har tidligere kaldt de 90 procents reduktion i 2040 for “urealistisk”.

Og hun var ikke mildere stemt på vej ind til tirsdagens møde.

– EU står kun for seks procent af de globale udledninger. EU gør mere end næsten alle andre i verden. Vi har intet at skamme os over, siger Anikó Raisz.

Hvis det lykkes at få 2040-klimamålet i hus, håber det danske EU-formandskab derfra at kunne udlede et 2035-mål, der bliver EU’s melding til COP30 i Brasilien.

Det koster penge at satse på en hurtig retur til Superligaen og til at satse mere på udvikling af egne talenter. Også flere end der aktuelt er i kassen hos fodboldklubben AaB.

Nordjyderne fra 1. division oplyser til fondsbørsen, at man igangsætter arbejdet for en kapitaludvidelse primo 2026.

Klubben oplyser, at målet er en kapitaludvidelse på 75 millioner kroner, som skal sikre likviditet til klubbens udmeldte strategier.

Der vil være fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Forventningen til regnskabet for 2025 er fortsat et resultat mellem nul og minus ti millioner kroner.

Det var ifølge Forbrugerombudsmanden vildledende, da Eva Solo og Fiskars skrev på emballagen til stegepander, at produktet var fri for stofferne PFOS og PFOA.

Nu har virksomhederne dækket de vildledende udsagn med vildledende klistermærker.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Stofferne PFOS og PFOA er ulovlige og må slet ikke være i stegepander i Danmark.

Forbrugere må ikke tro, at de køber et produkt, som er mindre sundheds- eller miljøskadeligt end andre produkter, hvis det ikke er tilfældet.

Og derfor må virksomheder ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen ikke reklamere med, at deres produkter ikke indeholder stofferne.

– Ingen stegepander må indeholde PFOA eller PFOS, og en virksomhed må derfor ikke reklamere med, at stofferne ikke er i dens produkter, da den jo blot overholder lovgivningen, siger han i pressemeddelelsen.

Forbrugerombudsmanden indskærpede i december 2024 markedsføringsreglerne over for Eva Solo og orienterede Fiskars om dem.

Efterfølgende har begge virksomheder dækket de vildledende udsagn med klistermærker.

Men på klistermærkerne står der blot nye vildledende udsagn, mener Forbrugerombudsmanden.

Både Eva Solo og Fiskars skriver på klistermærkerne, at der på emballagen ikke må oplyses om, at produktet ikke indeholder ulovlige stoffer – selv om det er korrekt.

Begge virksomheder gentager på klistermærket, at produktet er fri for PFOS og PFOA.

PFOS og PFOA er begge fluorstoffer, som hører under fællesbetegnelsen PFAS.

Stofferne gør produkter afvisende over for fedt, vand og snavs og er derfor blevet brugt i alt fra fødevareemballage til friluftstøj. Også i nonstick-belægning på stegepander bliver PFAS-stoffer ofte brugt.

Men fluorstoffer er svært nedbrydelige og bliver derfor ophobet i både mennesker og miljø. Flere af stofferne er sundhedsskadelige, og de er derfor blevet forbudt i EU.

I 2022 undersøgte Forbrugerrådet Tænk Kemi det danske marked for stegepander, som var markedsført som frie for PFOA eller PFOS.

Her fandt Tænk ni eksempler, som viste sig at indeholde fluorstoffet PTFE, som ikke er ulovligt.

PTFE er bedre kendt som teflon og hører også under fællesbetegnelsen PFAS.

Det er ikke skadeligt i sig selv at bruge en stegepande med PTFE, understreger Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Stoffet er bundet i belægningen og kan først frigives, hvis panden kommer op på temperaturer på 250 grader eller mere.

Norges oliefond vil stemme imod en ny lønpakke til Teslas chef, Elon Musk.

Det oplyser fonden til Reuters.

Oliefonden er den syvendestørste ejer af Tesla-aktier med en andel på 1,12 procent til en værdi af 17 milliarder dollar.

Det svarer til 110 milliarder danske kroner.

Ifølge NRK har oliefonden både i 2018 og 2024 stemt imod Musks lønpakker.

Aktionærerne i Tesla kan stemme om den foreslåede lønpakke til Musk ved generalforsamlingen om to dage.

Pakken indeholder aktier til en potentiel værdi over ti år på op mod 6500 milliarder kroner.

Norges oliefond er verdens største investeringsfond. Ved udgangen af 2024 var den 20 billioner – eller 20.000 milliarder – norske kroner værd.

I danske kroner svarer det til omkring 12.540 milliarder.

Fonden ejer omkring 1,5 procent af alle børsnoterede aktier på verdensplan.

Norge etablerede den statslige oliefond i 1996 for at have en form for opsparing til dårlige tider. Siden da er værdien vokset til næsten fire gange Norges bnp.

Selv om omsætningen voksede en smule, fulgte overskuddet ikke med hos Coloplast, der tirsdag morgen har fremlagt det endelige regnskabstal for det forskudte regnskabsår 2024/2025.

Det viser en omsætningsfremgang på tre procent til 27,9 milliarder kroner.

Til gengæld er resultatet før skat på 6,157 milliarder kroner fire procent lavere end året forinden.

En af forklaringerne er de 469 millioner kroner i omkostninger til særlige poster, der trækker ned i overskuddet og blandt andet relaterer sig til integrationen af Atos Medical, som blev opkøbt i 2021.

Også en engangspost i forbindelse med frasalget af hudplejeforretningen påvirker regnskabet negativt.

Resultatet efter skat lyder på 3,636 milliarder kroner og er noget lavere end året forinden.

Det bunder i, at Coloplast har overført immaterielle rettigheder fra det islandske opkøb Kerecis fra Island til Danmark, hvilket har udløst en ekstraordinær skattebetaling.

Coloplast producerer medicinske hjælpemidler som stomiposer, katetre og løsninger til mennesker med problemer med blære- eller tarmfunktionen.

Selskabet, der har hovedsæde i Humlebæk og blev stiftet tilbage i 1954, afskedigede i maj sin administrerende direktør, Kristian Villumsen.

Siden da har bestyrelsesformand Lars Rasmussen været midlertidig administrerende direktør, mens man leder efter en permanent afløser.

Lars Rasmussen har meddelt, at han stopper som bestyrelsesformand på den kommende generalforsamling.

Det ventes ved den lejlighed, at Legos koncernchef, Niels B. Christiansen, indtræder i bestyrelsen i stedet for Lars Rasmussen.

Coloplast forventer i det nye regnskabsår at opnå en organisk vækst på syv procent.

Organisk vækst dækker over en virksomheds omsætning eller overskud fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage, end den rene omsætning.

Regeringen vil med et nyt boligudspil skabe 25.000 almene boliger over de kommende ti år.

Det siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) til Politiken.

– Det er ikke bare et boligproblem, når almindelige mennesker ikke har råd til at bo og leve i byerne. Så bliver det et socialt problem. Og et demokratisk problem, siger hun til avisen.

Som en del af udspillet vil regeringen hæve maksimumbeløbet for, hvor meget et alment boligbyggeri må koste at opføre.

Nu skal kommuner som København og Aarhus have lov at overskride beløbet med 20 procent de næste ti år, skriver Politiken.

Desuden vil regeringen hæve det landsdækkende maksimumbeløb med en procent, regulere det løbende efter prisudviklingen og give mulighed for at låne mere for at dække høje grundpriser.

Regeringen vil ifølge Politiken også give boligorganisationer lov til at bruge tilskud mere fleksibelt, så boliger i nybyggeri på skift kan anvises og udlejes til en lav husleje.

Maksimumbeløbet sætter et loft for opførelsesprisen for alment byggeri for at sikre, at huslejen efterfølgende ikke bliver for høj.

Den del af udspillet, som handler om at hæve maksimumbeløbet og regulere det løbende, blev meddelt af i en pressemeddelelse fra Finansministeriet mandag.

Det vurderes, at det vil kunne muliggøre op mod 1400 ekstra almene boliger om året, svarende til mellem 10.000 og 14.000 nye boliger om ti år.

Efter at en ny kontanthjælpsreform trådte i kraft 1. juli, har flere medier skrevet, at nogle kontanthjælpsmodtagere nu får et så lille rådighedsbeløb, at de risikerer at blive hjemløse.

Reformen betød blandt andet, at kommuner ikke længere havde mulighed for at give huslejetilskud.

Regeringen har efterfølgende besluttet at afsætte 15 millioner kroner i 2026. Dem kan kommunerne bruge på de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Syv personer er omkommet, og fire er savnet, efter at en lavine har ramt base camp ved bjerget Yalung Ri i Dolakha-distriktet i det østlige Nepal mandag.

Det oplyser vicepolitiinspektør i Dolakha Gyan Kumar Mahato til The Kathmandu Post tirsdag morgen.

– Lavinen begravede alle på skråningen, siger han til mediet.

– Vi fik informationen sent, og vanskeligt vejr forsinkede nødhjælpsindsatsen.

Yalung Ri er 5630 meter højt.

Blandt de omkomne er tre franskmænd, en canadier, en italiener og to nepalesere. De fire savnede er alle bjergguider, skriver The Kathmandu Post.

Ifølge det lokale politi var en gruppe på 15 personer på ekspedition op ad bjerget. Heriblandt var fem udenlandske klatrere og ti nepalesiske bjergguider.

Ekspeditionen overnattede i landsbyen Na, før den fortsatte til Yalung Ri base camp, skriver The Kathmandu Post.

Fire af de nepalesiske bjergguider kom desuden til skade under lavinen, skriver mediet.

Mahato fortæller, at så snart politiet blev informeret, igangsatte man en koordineret aktion med hæren og lokalpolitiet ved den nærliggende landsby Lamabagar.

– Men på grund af kraftigt snefald og skyer kunne helikoptere ikke flyve, og det var ekstremt vanskeligt at nå stedet til fods, siger han.

Han siger videre, at en helikopter endelig landede i Na mandag aften, og at redningsaktionen vil blive genoptaget tirsdag.

Nyhedsbureauet AFP skrev mandag aften, at mindst tre personer var dræbt, og fire var savnet efter lavinen. Her lød det, at der var 12 personer i ekspeditionsgruppen, og at der ifølge medier var amerikanere blandt de døde.

Nepal er hjemsted for otte af verdens ti højeste bjerge, heriblandt Mount Everest, og hundredvis af klatrere og vandrere besøger årligt landet.

Ekspeditioner om efteråret er mindre populære i Himalaya-bjergene på grund af det mere snedækkede terræn og de kortere dage, der også er koldere. Det er langt mere populært i foråret, skriver AFP.

Uanset om man er på udkig efter et sommerhus, en villa eller en ejerlejlighed, er der kommet mindre at vælge mellem i løbet af oktober.

Det viser tal fra Boligsiden, som er blevet offentliggjort tirsdag morgen.

Antallet af huse til salg er faldet 2,3 procent på landsplan, mens der er blevet 4,7 procent færre lejligheder at vælge mellem.

Det er ikke uvant, at antallet af til salg-skilte svinder ind i løbet af efteråret. Men selv når man tager højde for sæsonudsving, er der tale om et fald.

Det skyldes, at antallet af handler ligger på et højt niveau, forklarer Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

De seneste tal fra september viser ifølge cheføkonomen det højeste antal handler i 50 måneder, når der tages højde for sæson.

Årsagen til de købelystne forbrugere skal findes i, at dansk økonomi generelt har det godt, lyder det.

– Der er rekordhøj beskæftigelse, der er relativt lav ledighed, og så er der en del danskere, som har oplevet øget købekraft som følge af pæne lønstigninger, siger Jeppe Juul Borre.

– Det er med til at stimulere efterspørgslen efter at købe bolig og er med til at sende antallet af handler op, siger han videre.

Både når man ser på udviklingen over den seneste måned og det seneste år, er der i hele landet blevet færre boliger at vælge mellem.

Særligt ejerlejligheder er der blevet færre af.

I hele landet var der i oktober 21,7 procent færre ejerlejligheder til salg end et år tidligere.

I hovedstaden er antallet af lejligheder til salg faldet med 31,5 procent, mens det i Region Sjælland er faldet med 27,4 procent.

Kun i Region Nordjylland er der ikke blevet færre lejligheder til salg. Her er niveauet det samme som for et år siden.

Og når udbuddet falder, er det med til at give et opadgående pres på priserne.

– Når der er færre varer på hylderne hos ejendomsmæglerne, kan det være med til at løfte priserne yderligere. Vi forventer, at priser stadig kommer til at stige herfra, siger Jeppe Juul Borre.

Hvis der igen skal komme flere valgmuligheder på boligmarkedet, skal efterspørgslen falde, eller udbuddet stige.

Jeppe Juul Borre vurderer ikke, at der er stor sandsynlighed for det første på nuværende tidspunkt.

Men på sælgers side kan stigende boligpriser være med til at lokke flere boligsælgere til.

– Stigende boligpriser, som vi har set i store dele af landet, kan få flere overvejende boligsælgere til at sætte boligen til salg. Og sker det, kan det løfte det samlede antal af til salg-skilte, siger Jeppe Juul Borre.

Peru vil afbryde landets diplomatiske forbindelser til Mexico.

Det siger Perus udenrigsminister, Hugo de Zela, til journalister ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at Betssy Chavez – som er tidligere premierminister i Peru – er flygtet til Mexicos ambassade i Peru for at søge om asyl.

Fra Hugo de Zela lyder det, at peruanske embedsmænd tidligere mandag fik at vide, at Chavez var flygtet til ambassaden.

Mexicos udenrigsministerium er ikke umiddelbart vendt tilbage på henvendelser om sagen.

– Som reaktion på denne uvenlige handling og med hensyn til de gentagne tilfælde, hvor landets (Mexicos, red.) nuværende og tidligere præsidenter har blandet sig i Perus interne anliggender, har den peruanske regering i dag besluttet at afbryde de diplomatiske forbindelser med Mexico, siger de Zela til pressen.

Betssy Chavez var premierminister under den tidligere præsident Pedro Castillo. Hun står i Peru over for strafferetlige anklager for sin påståede rolle i Castillos forsøg på at opløse landets kongres i slutningen af 2022.

Castillo gik af og sidder fortsat fængslet.

Chavez blev fængslet i juni 2023, men blev i september i år løsladt af en dommer, mens hendes retssag stadig stod på.

Raul Noblecilla, som er ekspremierministerens advokat, siger ifølge Reuters til den lokale radiostation RPP, at han ikke har hørt fra Chavez i flere dage.

Han siger også, at han ikke er bekendt med, hvorvidt hun har anmodet om asyl i Mexico.

Betssy Chavez’ chauffør har tidligere bevidnet, at hun ved en tidligere lejlighed skal have bedt ham om at køre hende til den mexicanske ambassade. Det skal være sket under Castillos forsøg på at opløse kongressen.

Chavez nægtede dengang selv, at hun forsøgte at komme til den mexicanske ambassade. Hun har også afvist, at hun kendte til Castillos planer om at forsøge at opløse landets kongres og lede Peru på egen hånd.

Anklagere har krævet, at hun straffes med fængsel i 25 år.

Den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen “I egen barm” Katherine Diez skal være vært på et nyt realityprogram kaldet “Villa of Broken Hearts”.

Det skriver Prime Video i en pressemeddelelse.

Programmets omdrejningspunkt er kærlighed, selvudvikling og det, som streamingtjenesten betegner som deltagernes turbulente kærlighedsliv.

I pressemeddelelsen skriver Prime Video, at Katherine Diez selv ved, hvad det vil sige at have et offentligt og turbulent kærlighedsliv.

– Jeg har lært utrolig meget af deltagernes mod og ærlighed. Det har været en uforglemmelig oplevelse, og jeg er taknemmelig for at blive tilbudt rollen som villaens værtinde i programmet, siger hun i pressemeddelelsen.

Diez dannede par med dramaforfatter og tv-kok Adam Price fra 2022 til begyndelsen af 2024, hvor hun var centrum i en sag om plagiat i blandt andet Berlingske-klummer og opslag på sin Instagram-profil.

Det kom desuden frem, at hun ikke havde en bachelorgrad i dansk fra Københavns Universitet, hvilket hun ellers havde hævdet.

Kort tid efter at sagen kom frem, gik Diez og Price fra hinanden.

I bogen “I egen barm”, der udkom senere i 2024, beskrev Diez blandt andet, at de begge var utro i løbet af deres forhold. I en kronik i Weekendavisen skrev Price efterfølgende, at der var utroskab, men at “det hører privatlivet til”.

Frem til sagen om plagiat arbejdede Diez blandt andet som klummeskribent og litteraturanmelder.

Men nu skal hun altså være vært på programmet “Villa of Broken Hearts” på Prime Video.

Blandt programmets otte deltagere er flere tidligere deltagere i realityprogrammer. Det gælder blandt andre sangeren Kevin “Bro” Andreasen, bokseren Sarah Mahfoud samt journalist og podcastvært Nikita Klæstrup.

De to influencere Camilla Frederikke og Frida Bolm er også med i programmet, hvor Danmarks første mandlige deltager i “Bachelor”, Casper Berthelsen, også er på deltagerlisten.

Endelig deltager den første vinder af TV 2-programmet “Forræder – Ukendt Grund”, Marc Karaket Nielsen, og også den tidligere fodboldspiller og deltager i Viaplay-programmet “Robinson Ekspeditionen” Martin Svensson.

I programmet får deltagerne hjælp af den tidligere vinder af Big Brother Jill Liv Nielsen, der er certificeret par- og psykoterapeut.

Programmet har premiere 26. november.