Seneste nyheder

11. november 2026

En 26-årig mand fremstilles søndag i grundlovsforhør i forbindelse med en grov voldssag fra Frederikssund lørdag aften.

Manden fremstilles in absentia, som det kaldes, når vedkommende ikke møder frem i retsmødet. Det skyldes i dette tilfælde, at manden er indlagt og ude af stand til at dukke op.

Det oplyser vagtchef Nick Jensen fra Nordsjællands Politi.

Manden er sigtet for en hændelse ved en tankstation lørdag aften. Her blev offeret i 12 minutter udsat for omfattende vold i form af slag og spark.

Museum vil lave eksklusive fossiljagter efter Unesco-kåring

Lørdag blev de to molerklinter Hanklit og Knudeklinten, der ligger i den vestlige del af Limfjorden, gjort til verdensarv.

Derfor skal turister, der i fremtiden drager til øen Fur for at opleve Knudeklinten og dens velbevarede fossiler, kunne få sig en helt særlig oplevelse.

Det siger Per Lunde Lauridsen, der er museumschef for Museum Salling, som blandt andet står bag Fur Museum.

– Vi vil blandt andet kigge på at lave mere eksklusive fossiljagter, hvor man kan få en mere grundig faglig rundvisning ved klinten.

– Det er rettet mod de mere fagligt interesserede turister, vi forventer, der vil komme, efter at det er blevet udnævnt til verdensarv, siger han.

Man vil desuden også kigge på muligheden for at give en rundvisning ved at sejle turister forbi klinterne, lyder det.

Som en del af ansøgningen til Unesco om at blive gjort til verdensarv har Morsø og Skive Kommune, hvor Hanklit og Knudeklinten hører til, aftalt at afsætte flere penge til henholdsvis Fur Museum og Fossil- og Molermuseet i Nykøbing Mors.

Begge museer får fra 2027 og frem 850.000 kroner ekstra om året, oplyser Per Lunde Lauridsen.

Det er blandt andet med den øgede bevilling, at man vil forsøge at forbedre oplevelsen for turister, der drager til Fur for at se det nyligt udnævnte verdensarv.

Hos Fur Museum vil man blandt andet bruge pengene på at ansætte en ekstra geolog, siger Per Lunde Lauridsen.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndagen kan give kraftig regn flere steder

I løbet af søndag eftermiddag og frem til mandag morgen kan det sydlige Jylland og hele Fyn og Sjælland blive ramt af kraftig regn.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et varsel på sin hjemmeside.

Generelt er det forventningen, at der falder fem til 15 millimeter regn. Lokalt kan det dog nå op på mellem 30 og 50 millimeter.

Der kan også forekomme skybrud med hagl, torden og kraftige vindstød lokalt, lyder det.

DMI betegner det som et kategori 1-varsel, som er DMI’s laveste varsel.

Meteorologen skriver i varslet, at et frontsystem, som ligger syd for Danmark, i løbet af dagen vil trække op over landet.

Det er usikkert, hvor langt op over landet den kraftige nedbør vil nå. Men søndag morgen ser det ud til, at det sydlige Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm kan blive ramt, skriver DMI.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 26. juli 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 09.00

Mest skyet og stedvis lidt regn eller byger, i løbet af eftermiddagen mod sydvest stedvis kraftig regn og risiko for lokale skybrud der kan være med torden, hagl og kraftige vindstød. På Bornholm hele dagen dog regn eller byger. Temp. mellem 15 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind

I aften og i nat i de sydlige egne skyet med regn, stedvis kraftig regn, og desuden byger, der lokalt kan være meget kraftige og med torden, hagl og kraftige vindstød. Ud på natten klarer det op i den nordvestlige del. Temp. ned mellem 11 og 16 grader. Svag til frisk vind, først fra skiftende retninger, senere fra nordvest og vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Anthony Joshua vinder i comeback efter dødsulykke

Den tidligere sværvægtsverdensmester Anthony Joshua er vendt tilbage til bokseringen med succes efter at have været involveret i en dødsulykke i december.

Natten til søndag dansk tid knockoutede han albaneren Kristian Prenga allerede i anden omgang ved et stort boksestævne i den saudiarabiske by Jeddah.

På trods af den tidlige knockout nåede 36-årige Joshua at være i gevaldige problemer. To gange blev han sendt i kanvassen i første omgang, men han formåede at rejse sig igen.

Det var hans første officielle boksekamp siden september 2024.

I december sidste år slog han influenceren Jake Paul i en showkamp, men halvanden uge efter den sejr var han involveret i en trafikulykke nær Nigerias hovedstad, Lagos.

Anthony Joshua lå efterfølgende på hospitalet i flere dage, men slap med livet i behold. Det gjorde to af hans nære venner, Sina Ghami og Latif Ayodele, der også var en del af hans trænerstab, ikke.

Derfor dedikerede han comebacksejren til dem under sit vinderinterview i ringen, skriver AFP og Reuters.

På en endnu ikke fastlagt dato i november skal Anthony Joshua møde sin mangeårige britiske rival Tyson Fury.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 26. juli 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 07.30

I den sydøstlige del skyet med stedvis regn, men ellers lidt sol og kun enkelte byger, på Bornholm dog regn eller byger hele dagen. Temp. mellem 15 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind

I aften og i nat mest skyet med byger flere steder, der især i den sydlige del kan være med torden og kraftige vindstød, men ud på natten klarer det op i den nordvestlige del. Temp. ned mellem 11 og 16 grader. Svag til frisk vind, først fra skiftende retninger, senere fra nordvest og vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

23 savnet efter vietnamesisk skib er forlist i omstridt farvand

Søndag leder redningsfolk efter 23 savnede personer, efter at et vietnamesisk fragtskib er forlist i Det Sydkinesiske Hav. Indtil videre er 39 personer reddet op af vandet. Det rapporterer den statslige kinesiske tv-station CCTV. Skibet kom i havsnød lørdag aften, hvor et kinesisk skib så et nødblus blive affyret. Nu deltager både kinesiske og vietnamesiske skibe samt en helikopter i eftersøgningen. Forliset er sket i et meget omstridt farvand. Både Kina og andre lande gør nemlig krav på det område, hvor skibet er sunket.

Tysk politi efterforsker dødelig påkørsel som et angreb

Tysk politi jagter lige nu en 21-årig mand. Han mistænkes for at have kørt en bil ind i en menneskemængde i Berlin lørdag aften. Påkørslen skete ved et Pride-arrangement. Mindst én person har mistet livet, og 16 er kommet til skade. På det sociale medie X oplyser politiet, at sagen nu efterforskes som et angreb. Den mistænkte, Abdul B, flygtede fra stedet. Ifølge mediet Bild er han i forvejen kendt af politiet og menes at have tilknytning til det islamistiske miljø. Politiet advarer mod at tage kontakt til manden, da han kan være farlig og bevæbnet.

Politiet i Berlin efterlyser søndag morgen den mand, som er mistænkt for at have kørt ind i en menneskemængde med en bil lørdag aften.

Det fremgår af en pressemeddelelse på politiets hjemmeside.

På det sociale medie X skriver politiet videre, at efterforskningen nu skal føres af statsadvokaten i Berlin og kriminalpolitiet LKA. Det skyldes mistanke om, at påkørslen var et angreb.

Planer for sportsnyheder mandag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/sportsprogram

Ritzau følger bl.a.:

(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)

Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram

* MANDAG 27. JULI 2026 *

Dagens Sport

Fodbold Norge, Eliteserien: Rosenborg – Fredrikstad (19:00)

Fodbold Superligaen: Randers FC – Silkeborg (19:00)

Fodbold Sverige, Allsvenskan: Häcken – AIK (19:00)

Fægtning: VM i Hongkong (slutter torsdag).

Tennis: ATP/WTA: Washington (slutter søndag)-

ATP: Los Cabos (slutter søndag). – ITF M25-turnering i Gentofte (slutter søndag).

Erfaren lokalpolitiker afløser skandaleramt senatskandidat i Maine

Lørdag blev den erfarne lokalpolitiker Troy Jackson valgt som Demokraternes nye senatskandidat i den amerikanske delstat Maine. Det skriver mediet NBC News. Han overtager pladsen efter den tidligere kandidat Graham Platner. Han trak sig tidligere i juli efter beskyldninger om et seksuelt overgreb. Beskyldninger, som Platner selv kalder falske. Nu skal 58-årige Troy Jackson i stedet forsøge at slå den republikanske senator Susan Collins, der har siddet i Senatet siden 1997. Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP er Maine en afgørende stat, hvis det skal lykkes Demokraterne at vinde flertallet i Senatet.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 26. juli 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 05.30

I den sydøstlige del skyet med stedvis regn, men ellers lidt sol og kun enkelte byger, på Bornholm dog regn eller byger hele dagen. Temp. mellem 15 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften og i nat mest skyet med byger flere steder, der især i den sydlige del kan være med torden og kraftige vindstød, men ud på natten klarer det op i den nordvestlige del. Temp. ned mellem 11 og 16 grader. Svag til frisk vind, først fra skiftende retninger, senere fra nordvest og vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Tour de France.

26. juli: 21. etape (blogstart 16:20)

Etapen dækkes i sin fulde længde.

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cZfj

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a5cb047284bba4934a0989e”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 26. juli 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 05.10

I den sydøstlige del skyet med stedvis regn, men ellers lidt sol og kun enkelte byger, på Bornholm dog regn eller byger hele dagen. Temp. mellem 15 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften og i nat mest skyet med byger flere steder, der især i den sydlige del kan være med torden og kraftige vindstød, men ud på natten klarer det op i den nordvestlige del. Temp. ned mellem 11 og 16 grader. Svag til frisk vind, først fra skiftende retninger, senere fra nordvest og vest, ved Østersøkysterne op til hård vind.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 26. juli 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag morgen, udsendt klokken 4.15.

Østersøen omkring Bornholm:
Syd 7 til 12 m/s. God sigt. I nat kuling fra sydvest 12 til 17 m/s. Og i den nordøstlige del sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydvest 6 til 11 m/s. God sigt. I aften kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat kuling fra nordvest 11 til 16 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag i den nordlige del syd 3 til 8 m/s. I eftermiddag i den sydlige del nord 4 til 9 m/s. God sigt. I aften i den nordlige del øst 6 til 11 m/s. I aften i den sydlige del kuling fra vest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat kuling fra nordvest 11 til 16 m/s. God sigt. Sundet: Sydvest 3 til 8 m/s. God sigt. I eftermiddag syd 3 til 8 m/s. God sigt. I aften skiftende under 5 m/s. God sigt. I nat kuling fra sydvest 11 til 16 m/s. God sigt.

Kattegat:
Vest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat kuling fra nord 9 til 14 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Vest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I aften sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I nat kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt.

Fisker:
Vest 6 til 11 m/s. Og i den sydvestlige del sydøst 5 til 10 m/s. God sigt. I eftermiddag nordøst 5 til 10 m/s. Og i den nordøstlige del vest 4 til 9 m/s. God sigt. I aften nordvest 7 til 12 m/s. God sigt. I nat kuling fra nordvest 11 til 16 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2,5 m. Dønning: 2,5 m.

Tyskebugt:
Syd 5 til 10 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra vest 9 til 14 m/s. Og i den nordvestlige del syd 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Den rutinerede lokalpolitiker Troy Jackson er lørdag blevet valgt som Demokraternes kandidat til senatsvalget i den amerikanske delstat Maine.

Det skriver mediet NBC News.

58-årige Jackson er blevet opstillet til posten, efter at den forhenværende kandidat Graham Platner tidligere i juli indstillede sin valgkamp efter beskyldninger om et seksuelt overgreb.

DR Congo registrerer mere end 3000 ebolasmittede

Mere end 3000 personer er nu smittet med den dødelige ebolavirus i DR Congo. Samtidig har over 1300 mistet livet. Det viser data fra landets regering, skriver nyhedsbureauet Reuters. I sidste uge advarede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om, at smitten spreder sig hurtigere end under noget tidligere udbrud i landet. Det er den sjældne Bundibugyo-variant, der driver udbruddet. Der findes ingen godkendt vaccine mod varianten. Men i fredags blev den første frivillige vaccineret i et nyt klinisk forsøg, som det britiske Oxford Universitet står bag.

Politiet i Berlin har identificeret en mistænkt efter påkørslen af en folkemængde ved et Pride-arrangement lørdag aften.

Det oplyser en talsperson fra politiet til det tyske medie bild.

Den formodede gerningsperson er kendt af myndighederne og har tilknytning til det islamistiske miljø, lyder det.

– De første mistanker retter sig mod denne person. Vi leder efter personen, men vi har endnu ikke fået fat i vedkommende, siger talspersonen til Bild.

Den højreorienterede senator Flavio Bolsonaro, der er den ældste søn af den brasilianske ekspræsident Jair Bolsonaro, er formelt blevet opstillet til præsidentvalget i Brasilien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 45-årige senator er medlem af Det Liberale Parti, der lørdag har udpeget ham til partiets præsidentkandidat ved valget til oktober.

Dansk golfspiller rykker frem efter stærk runde i Minnesota

Golfspilleren Rasmus Neergaard genfandt lørdag det gode spil og kæmpede sig frem i feltet ved turneringen 3M Open på PGA Tour.

Den 27-årige dansker får dog svært ved at blande sig i kampen om sejren og førstepræmien på 10,4 millioner kroner.

Med en runde i 66 slag – fem under banens par – spillede Neergaard sig 13 placeringer frem til en delt 29.-plads før søndagens finalerunde i den amerikanske delstat Minnesota.

Neergaard fik en ærgerlig begyndelse på tredje runde med en bogey på første hul, men han fik taget revanche senere.

Birdies på hul 9, 12, 15 og 16 bragte ham højere op i stillingen, inden han afsluttede med en eagle, to slag under hullets par, på 18. og sidste hul.

Med samlet 204 slag er Rasmus Neergaard 11 slag efter den førende ved 3M Open, Jackson Koivun fra USA. Amerikaneren gik tredje runde i 61 slag – 10 slag under banens par.

Dermed har Jackson Koivun et forspring på tre slag ned til to forfølgere på andenpladsen inden finalerunden.

Rasmus Neergaard er eneste dansker tilbage ved 3M Open.

Hverken Thorbjørn Olesen eller Rasmus Højgaard klarede cuttet til finalerunderne.

3M Open har en samlet præmiesum på 8,8 millioner dollar svarende til 57,8 millioner kroner.

Vinderen kan rejse hjem med en check på 1.584.000 dollar. Det svarer til 10,4 millioner kroner.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]