Seneste nyheder

Den omdiskuterede skribent, influencer og forfatter til bogen “I egen barm” Katherine Diez skal være vært på et nyt realityprogram kaldet “Villa of Broken Hearts”.

Det skriver Prime Video i en pressemeddelelse.

Programmets omdrejningspunkt er kærlighed, selvudvikling og det, som streamingtjenesten betegner som deltagernes turbulente kærlighedsliv.

I pressemeddelelsen skriver Prime Video, at Katherine Diez selv ved, hvad det vil sige at have et offentligt og turbulent kærlighedsliv.

– Jeg har lært utrolig meget af deltagernes mod og ærlighed. Det har været en uforglemmelig oplevelse, og jeg er taknemmelig for at blive tilbudt rollen som villaens værtinde i programmet, siger hun i pressemeddelelsen.

Diez dannede par med dramaforfatter og tv-kok Adam Price fra 2022 til begyndelsen af 2024, hvor hun var centrum i en sag om plagiat i blandt andet Berlingske-klummer og opslag på sin Instagram-profil.

Det kom desuden frem, at hun ikke havde en bachelorgrad i dansk fra Københavns Universitet, hvilket hun ellers havde hævdet.

Kort tid efter at sagen kom frem, gik Diez og Price fra hinanden.

I bogen “I egen barm”, der udkom senere i 2024, beskrev Diez blandt andet, at de begge var utro i løbet af deres forhold. I en kronik i Weekendavisen skrev Price efterfølgende, at der var utroskab, men at “det hører privatlivet til”.

Frem til sagen om plagiat arbejdede Diez blandt andet som klummeskribent og litteraturanmelder.

Men nu skal hun altså være vært på programmet “Villa of Broken Hearts” på Prime Video.

Blandt programmets otte deltagere er flere tidligere deltagere i realityprogrammer. Det gælder blandt andre sangeren Kevin “Bro” Andreasen, bokseren Sarah Mahfoud samt journalist og podcastvært Nikita Klæstrup.

De to influencere Camilla Frederikke og Frida Bolm er også med i programmet, hvor Danmarks første mandlige deltager i “Bachelor”, Casper Berthelsen, også er på deltagerlisten.

Endelig deltager den første vinder af TV 2-programmet “Forræder – Ukendt Grund”, Marc Karaket Nielsen, og også den tidligere fodboldspiller og deltager i Viaplay-programmet “Robinson Ekspeditionen” Martin Svensson.

I programmet får deltagerne hjælp af den tidligere vinder af Big Brother Jill Liv Nielsen, der er certificeret par- og psykoterapeut.

Programmet har premiere 26. november.

Den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, skal den 18. november på officielt besøg hos USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

Det siger en embedsmand i Det Hvide Hus mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget kommer på et tidspunkt, hvor Trump presser på for, at Saudi-Arabien skal blive føjet til listen over lande, der har tilsluttet sig Abraham-aftalerne.

I 2020 – under Trumps første embedsperiode – var den amerikanske præsident mægler i forbindelse med aftalerne. De handler om en normalisering af forholdet mellem Israel og Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Marokko og Sudan.

Saudi-Arabien har tøvet med at tilslutte sig en sådan aftale, fordi landet mener, at der mangler at blive taget skridt hen imod en palæstinensisk stat.

I et interview, der blev offentliggjort natten til mandag, i udsendelsen “60 Minutes” på den amerikanske tv-kanal CBS sagde Trump, at han mener, at saudiaraberne vil ende med at tilslutte sig aftalerne.

Også en forsvarsaftale mellem USA og Saudi-Arabien kan være på dagsordenen for mødet mellem Trump og kronprinsen.

For to uger siden rapporterede avisen Financial Times på baggrund af unavngivne kilder, at Mohammed bin Salman håber, at en aftale kan lande i løbet af november.

Saudi-Arabien har bedt om formelle amerikanske garantier for forsvar af Saudi-Arabien, ligesom landet har bedt om adgang til den mere avancerede del af det amerikanske våbenarsenal.

Saudi-Arabien er en af den amerikanske våbenindustris største kunder, og de to lande har i årtier opretholdt stærke bånd med en aftale, hvor Saudi-Arabien leverer olie, mens USA sørger for sikkerhed.

Under Trumps besøg i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, i maj, nikkede USA ja til at sælge en våbenpakke med en værdi på 142 milliarder dollar – omkring 921 milliarder kroner – til landet.

Mere end 3,2 millioner flypassagerer i USA er blevet ramt af forsinkelser eller aflysninger på grund af personaleudfordringer hos flyvelederne som følge af nedlukningen af statsapparatet 1. oktober.

Det meddeler brancheorganisationen Airlines for America (A4A), der repræsenterer en række af de store flyselskaber i landet, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flyveledere er statsligt ansatte, og på grund af den igangværende nedlukning af statsapparatet kan de ikke få løn udbetalt.

13.000 flyveledere og 50.000 ansatte i sikkerhedskontrollen skal stadig møde på arbejde under nedlukningen. Ingen af dem har har dog udsigt til løn, før politikerne i Kongressen kan blive enige om et nyt statsbudget.

Nedlukningen har stået på i over en måned, og undervejs har man set, at et højere antal medarbejdere end vanligt melder sig syge. Og det giver altså en masse bøvl for rejsende, som bliver ramt af forsinkelser.

A4A oplyser, at 16 procent af alle forsinkelser i oktober måned skyldtes personaleudfordringer. Før nedlukningen af statsapparatet lå andelen typisk på fem procent.

Brancheorganisationen tilføjer, at mere end 300.000 flypassagerer blev ramt af aflysninger eller forsinkelser fredag. Det er det højeste antal under hele nedlukningen.

De fire største flyselskaber i USA og en fagforening, der repræsenterer flyvelederne, har opfordret Kongressen til hurtigst muligt at vedtage en midlertidig budgetlov.

Flyselskaberne har flere gange gentaget opfordringen med henvisning til risici for flysikkerheden.

Transportminister Sean Duffy har tidligere sagt til mediet CNBC, at man vil lukke luftrummet for civil flytrafik, hvis det vurderes, at personalemanglen gør det risikabelt at flyve.

– Hvis vi mente, at det var uforsvarligt, så ville vi lukke hele luftrummet. Så ville vi ikke lade folk rejse. Så langt er vi ikke nået. Der er blot tale om betydelige forsinkelser, har han sagt.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han vil begrænse føderale midler til New York City, hvis den demokratiske kandidat Zohran Mamdani vinder byens borgmestervalg tirsdag.

Det skriver Trump på sit sociale medie, Truth Social.

– Det er meget usandsynligt, at jeg vil bidrage med føderale midler – ud over det absolutte minimum, som loven kræver, lyder det fra præsidenten.

Meningsmålingerne viser, at Mamdani fører foran Andrew Cuomo, som er tidligere guvernør i delstaten New York.

Andrew Cuomo stiller op som uafhængig, efter at han tabte til Mamdani i det demokratiske primærvalg. Valget af Mamdani overraskede de fleste politiske eksperter.

Hvis Mamdani bliver valgt som New York Citys næste borgmester, bliver han den første muslimske og indisk-amerikanske borgmester i New York City.

Curtis Sliwa er Republikanernes kandidat til borgmesterposten.

Trump kalder i sit opslag på Truth Social Zohran Mamdani for en “kommunistisk kandidat”.

– Det er min pligt at lede nationen, og jeg er stærkt overbevist om, at New York City vil blive en fuldstændig og total økonomisk og social katastrofe, hvis Mamdani vinder, lyder det fra Trump.

USA’s præsident opfordrer i stedet vælgerne til at stemme på Andrew Cuomo.

34-årige Mamdani er selverklæret demokratisk socialist.

Han har udarbejdet en plan, der skal få arbejderfamilier og unge til at stemme på Demokraterne.

Blandt hans mærkesager er et stop for den stigende husleje samt gratis buskørsel og børnehaver for New York Citys indbyggere.

Stigende boligpriser i den amerikanske millionby gør det svært for økonomisk trængte familier at få tag over hovedet.

Mamdanis kraftige modstand mod USA’s præsident har ifølge eksperter en stærk tiltrækningskraft for den demokratiske vælgerbase.

En arbejder er afgået ved døden, efter at han mandag aften blev reddet fri fra murbrokkerne af middelaldertårnet Torre dei Conti i Italiens hovedstad, Rom.

Det skriver det italienske medie Rai sent mandag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Efter at den 66-årige arbejder blev trukket ud af murbrokkerne, blev han kørt til hospitalet i alvorlig tilstand. Det oplyste Lamberto Giannini, der er politichef i Rom, tidligere.

Manden afgik ved døden efter sin ankomst til hospitalet Policlinico Umberto i Rom, skriver Rai.

Arbejderen, der er rumænsk statsborger, havde været fanget under murbrokkerne i flere timer, efter at en del af tårnet kollapsede mandag omkring klokken 11.30.

Da tårnet styrtede sammen, steg støvskyer op i luften, og murbrokker faldt ud på gaden.

Efter cirka halvanden time kollapsede endnu en del af det 29 meter høje tårn, der var i gang med at blive renoveret.

Bygningen står stadig, men har ifølge Reuters fået betydelige indvendige skader.

Redningsaktionen har været lang og vanskelig på grund af risikoen for flere sammenstyrtninger.

– Redningsoperationen tog lang tid, fordi hver gang en del af arbejderens krop blev befriet, skete der yderligere sammenstyrtninger, der begravede ham i murbrokker igen, siger Giannini ifølge Reuters.

Yderligere tre arbejdere kom til skade i forbindelse med kollapset. En af dem er i kritisk tilstand, mens de to andre har fået lettere skader.

Torre dei Conti ligger i området ved turistattraktionerne Forum Romanum og Colosseum.

Det blev opført i 1200-tallet af pave Innocens III som residens til hans familie.

Tårnet husede engang rådhusets kontorer, men er ikke blevet brugt siden 2006.

Det var i gang med at blive omdannet til museum og konferencecenter, og ifølge Reuters var det planen, at det skulle stå færdigt næste år.

Oberst Mamady Doumbouya, der i 2021 blev indsat som midlertidig præsident i Guinea efter et militærkup, har mandag indgivet sit kandidatur til landets præsidentvalg i december.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Det var Doumbouyas hær, der i 2021 væltede den daværende præsident Alpha Conde. Efterfølgende lovede obersten, at det vestafrikanske land efter en overgangsperiode på 39 måneder igen skulle ledes af en civil regering.

Samtidig lovede han, at han ikke selv ville stille op til valget.

Alligevel ankom obersten mandag omgivet af specialstyrker til Guineas højesteret i hovedstaden Conakry i et pansret køretøj. Her indgav han sit kandidatur til præsidentvalget, der afholdes 28. december.

Tusindvis af Doumbouyas tilhængere var ifølge AFP rejst med busser til Conakry. Her samlede de sig foran højesteretten, hvor de råbte i kor:

– Mamady mester. Mamady præsident. Mamady er allerede valgt.

Der skal være flere træer i Tysklands hovedstad, Berlin, og det kommer til at koste flere milliarder euro.

Berlins delstatsparlament har mandag som led i en klimatilpasningslov vedtaget, at der i 2040 skal stå i alt en million vejtræer i storbyen.

Det skriver mediet Tagesschau.

Det vil betyde, at antallet af træer skal mere end fordobles. Nylige tal viser, at byen har omkring 440.000 bytræer.

Senatet i Berlin planlægger, at der skal afsættes 3,2 milliarder euro frem mod 2040. Det svarer til knap 24 milliarder kroner.

Formålet er at ruste Berlin bedre til klimaforandringer, blandt andet ved at skabe flere steder med skygge.

Kun det højreorienterede Alternative für Deutschland stemte imod forslaget, som er baseret på et borgerinitiativ.

To milliarder euro til det store initiativ skal komme fra en særlig føderal pulje for grønne tiltag.

Netop det høje beløb har ført til kritik fra ikke blot oppositionspartier, men også koalitionspartier i Berlin.

– Personligt ville jeg ikke tale for, at man bruger halvdelen af særpuljen på nye træer, siger Danny Freymark, som er miljøpolitisk ordfører for det konservative CDU i Berlin, til Tagesspiegel.

Berlin står til at modtage 5,25 milliarder euro fra særpuljen i løbet af 12 år.

Borgerinitiativet BaumEntscheid ser loven som et afgørende skridt mod at gøre Berlin mere grøn, og talsmand Heinrich Strößenreuther siger ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at implementeringen bør gå i gang hurtigt.

– Tid er en vigtig faktor i klimatilpasning, siger han.

Den tyske hovedstad er ikke den eneste europæiske storby med træplaner.

Københavns Kommune har en målsætning om at plante 100.000 træer fra 2015 til 2025. Ved en opgørelse per 1. januar 2025 manglede der at blive plantet knap 24.000 træer.

Målet er at opnå et såkaldt trækronedække på 20 procent i København. Det er et estimat af trækronerne set fra oven. Det blev i 2024 målt til 14,2 procent.

Berlin ligger langt over København på det punkt. EU-data fra 2018 viser, at Berlin har et trækronedække på 44 procent, mens Oslo ligger helt oppe på 72 procent.

To mænd fra Michigan, som blev anholdt i sidste uge, mistænkes for planer om et angreb på vegne af Islamisk Stat. Angrebet skulle have fundet sted i løbet af den forgangne halloweenweekend.

Det fremgår af retsdokumenter, som mandag er blevet gjort offentligt tilgængelige.

FBI-direktør Kash Patel sagde fredag, at forbundspolitiet havde anholdt flere personer i forbindelse med et afværget “terrorangreb”. Men på det tidspunkt var der få detaljer om den påståede plan.

Nu fremgår det af dokumenterne, at de to mænd og flere medsammensvorne angiveligt havde udset sig LGBT+-barer som et muligt mål.

De to mænd, som begge er amerikanske statsborgere, havde købt våben og ammunition og besøgt en skydebane som led i at ville begå en “terrorforbrydelse”, står der i retsdokumenterne.

Det vides ikke, hvordan mændene, der ifølge nyhedsbureauet AP mandag skal møde i retten, forholder sig til anklagerne.

FBI fandt under en ransagning tidligt fredag i mændenes boliger angiveligt tre halvautomatiske rifler, to haglgeværer, fire pistoler og over 1600 patroner. Det står der i dokumenterne.

På sociale medier havde de to mænd konti med adskillige henvisninger til “ekstremistisk islamisk og IS-relateret indhold”.

I onlinechats og telefonsamtaler var der adskillige referencer til ordet “græskar”, hvilket fik FBI til at tro, at angrebet skulle finde sted i halloweenweekenden.

Justitsminister Pam Bondi siger, at de mistænkte havde en “detaljeret plan om et angreb på amerikansk jord”.

– Denne plan blev stoppet, før uskyldige mennesker mistede deres liv, siger Bondi på det sociale medie X.

Ransagningen fandt sted i Dearborn, som er en forstad til Detroit.

AFP

Ørsted har mandag indgået en aftale om at frasælge en ejerandel på 50 procent i havvindmølleparken Hornsea 3 til kapitalfonden Apollo Global Management.

Det oplyser energiselskabet mandag aften i en fondsbørsmeddelelse.

Transaktionen har en værdi af cirka 39 milliarder kroner og forventes at være afsluttet inden udgangen af året.

I meddelelsen kalder Ørsteds koncernøkonomidirektør Trond Westlie frasalget for en milepæl.

– Vi er glade for at kunne byde Apollo velkommen som partner på Hornsea 3, da de har erfaring med infrastruktur og kan levere fleksibel kapital i stor skala.

– Frasalget er en vigtig milepæl for Ørsted i vores fortsatte arbejde med at levere på vores partnerskabs- og frasalgsprogram, som er en hjørnesten i vores forretningsplan.

Ørsted har gjort det til sit speciale at opføre store, nye havvindparker. Efterfølgende sælger selskabet løbende ud af sine ejerandele for at skaffe den nødvendige kapital til at opføre nye parker.

De første omkring 20 milliarder kroner fra transaktionen vil blive overført, når handlen er afsluttet.

Det resterende beløb vil blive betalt, når man opnår bestemte milepæle i forhold til konstruktionen, lyder det i meddelelsen fra energiselskabet.

Ørsted vil som en del af aftalen opføre hele projektet og stå for den langsigtede service og vedligeholdelse af Hornsea 3.

Forhandlingerne mellem Ørsted og Apollo Global Management om et salg af halvdelen af Hornsea 3 blev beskrevet allerede i slutningen af september af Financial Times.

Hornsea 3 er i gang med at blive opført i Storbritannien og skal forsyne mere end tre millioner husstande med strøm.

Ørsted har tidligere vurderet, at det bliver verdens største havvindmøllepark med en kapacitet på knap tre gigawatt.

De samlede investeringer i projektet ligger fortsat på mellem 70 og 75 milliarder kroner.

Ifølge Ørsted, der aflægger regnskab for tredje kvartal på onsdag, vil aftalen om frasalget ikke ændre på selskabets forventninger til årets resultater.

Hvis det står til regeringen, kan lærerne i folkeskolen fremover bruge fysisk magtanvendelse over for en elev, hvis eleven “skader ting eller ejendom”, “fysisk krænker andre”, “udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare”, “psykisk krænker andre” eller “væsentligt forstyrrer undervisningen for andre”.

Det står der i udkastet til et lovforslag, som skal give læreren flere beføjelser over for eleverne.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Meldingen er ikke ny.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har siden marts ytret ønske om at give lærere i folkeskolen lov til at gribe fysisk ind, hvis en elev forstyrrer undervisningen. Men det kræver en lovændring, sagde han til Berlingske.

Nu er der så kommet flere detaljer omkring lovforslaget, som er sendt i høring. Det betyder, at relevante parter kan indsende kommentarer til lovforslaget inden den videre proces.

– Skolen skal have plads til alle børn, men ikke al opførsel. Der er brug for, at læreren kan være den voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret, siger Tesfaye i pressemeddelelsen.

Den nuværende lovgivning er ikke god nok, mener ministeren. I dag må lærere gribe fysisk ind, hvis en elev er til skade for sig selv eller andre.

Men læreren må eksempelvis ikke gribe fysisk ind, hvis en elev nægter at forlade klasselokalet, eller hvis en elev forstyrrer undervisningen ved at kaste med mad i en hjemkundskabstime, skriger uafbrudt eller ikke vil flytte sig efter gentagen påtale fra læreren.

– Derfor er det godt, at vi nu får udtrykkelige regler. Det her handler i høj grad om at passe på skolens fællesskab, siger Tesfaye.

Ministeren har tidligere til DR fortalt, at han oplever, at flere lærere holder sig tilbage, fordi de frygter en fyreseddel. Tesfaye ser gerne, at det skal være tilladt for en lærer i visse tilfælde at tage fat i armen på en elev og følge vedkommende op på skolens kontor.

Efter et andet kvartal med lavere efterspørgsel fra kunderne har onlinebutikken Boozt igen vækst i salget.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal, der er landet mandag aften.

I juli, august og september omsatte Boozt for knap 1,7 milliarder svenske kroner – svarende til 1,1 milliard danske kroner.

Dermed gik selskabets salg frem med tre procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Blandt de danske kunder faldt salget en smule i tredje kvartal. Boozts omsætning i Sverige voksede derimod med fire procent.

Overordnet set er administrerende direktør Hermann Haraldsson dog ikke tilfreds med udviklingen i salget.

– Vi er ikke tilfredse med den nuværende vækst, men det er opmuntrende, at vi ser en gradvis forbedring, nu hvor vi går ind i årets vigtigste handelsperiode, siger han i en meddelelse i forbindelse med mandagens regnskab.

Boozts vigtigste handelsperiode er fjerde kvartal, der dækker over både black friday i november og julesæsonen.

I forbindelse med kvartalsregnskabet har Boozt justeret sine forventninger til årets samlede resultater.

Onlinebutikken forventer nu en vækst i omsætningen på mellem 0 til 3 procent. Tidligere regnede man med en vækst på 0 til 6 procent.

Forventningerne til selskabets driftsmargin er derimod blevet skruet op og lyder nu på 5 til 6 procent mod tidligere 4,5 til 5,5 procent.

Driftsmarginen viser, hvor stor en del af en virksomheds indtjening der er tilbage, når en række driftsomkostninger er trukket fra.

Boozt oplyser samtidig, at selskabet øger sit aktietilbagekøbsprogram med 115 millioner svenske kroner, så det nu lyder på 415 millioner svenske kroner.

Et aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele sit overskud til aktionærerne.

Det fungerer ved, at selskabet køber aktier tilbage på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier større.

Boozt blev grundlagt i 2007. Selskabet har hovedsæde i Malmø og har flere end 1000 medarbejdere.

3000 eller flere skridt om dagen kan forsinke udviklingen af alzheimer blandt ældre med op mod syv år.

Det viser et nyt studie fra hospitalet Mass General Brigham i Boston ifølge The Guardian.

– Vi opfordrer ældre, der er i risiko for at udvikle alzheimer, til at lave små ændringer i deres aktivitetsniveau for at opbygge vaner, der beskytter deres hjerne og kognitive sundhed, siger Wai-Ying Yau, der er førsteforfatter på studiet.

Ifølge det 14 år lange studie blev den kognitive nedgang i gennemsnit udskudt med tre år blandt folk, der gik mellem 3000 og 5000 skridt dagligt.

Blandt personer, der gik mellem 5000 og 7000 skridt dagligt, blev nedgangen udskudt med op mod syv år.

Studiet er baseret på data fra 296 personer i alderen 50 til 90 år, der ikke havde kognitive udfordringer ved begyndelsen.

I løbet af studiet er der blevet lavet årlige kognitive vurderinger, forsøgspersonerne har gået med skridttællere, og der er løbende blevet taget billeder af personernes hjerner for at spore udviklingen af sygdommen.

Ifølge Videnscenter for Demens estimeres det, at omkring 100.000 personer over 65 år lider af demens i Danmark i 2025.

Der findes over 200 forskellige sygdomme, der kan lede til demens. Alzheimer er dog den hyppigste og menes at være årsag til omkring halvdelen af tilfældene, skriver Alzheimerforeningen.

Ifølge Julia Dudley, der er forsker ved Alzheimer’s Research i Storbritannien, er det nødvendigt med kliniske eksperimenter for at fastslå den direkte effekt af fysisk aktivitet i forhold til at forhindre eller udskyde demens.

– Men resultaterne tyder på, at selv en moderat grad af gang hver dag hænger sammen med en langsommere opbygning af tau-proteinet, der er en af de primære årsager til alzheimer, lyder det ifølge The Guardian.

Ukraine åbner kontorer for våbeneksport og fælles våbenproduktion i Berlin og København senere i år.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.

De nærmere detaljer i planerne kendes ikke umiddelbart. Det gælder blandt andet kontorets præcise opgaver, placering og antallet af ansatte.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) siger som reaktion på Zelenskyjs udtalelser, at Danmark er i kontakt med Ukraine om sagen. Men han bekræfter ikke endegyldigt, at et kontor er på vej.

– Jeg synes, det er helt rigtigt, at ukrainerne sætter fokus på at eksportere forsvarsindustri og teknologi til andre lande, siger han i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

– Og et udstillingsvindue i et sikkert land som Danmark er helt oplagt. Så det er bestemt noget, vi kan se for os, og som vi taler med Ukraine om, fortsætter ministeren.

Det blev i september meldt ud, at en ukrainsk producent af blandt andet raketbrændstof skal etablere produktion i Sønderjylland. Det vides ikke, om planerne om et kontor har forbindelse til den udmelding.

Zelenskyj siger ifølge Reuters mandag til journalister, at sødroner og artillerisystemer kan være blandt de våben, som Ukraine vil eksportere.

– Det handler om fælles produktion og eksport af de våben, som vi kan tillade os selv at sælge, så vi har flere penge til selv at producere genstande, der er i underskud, og som vi ikke har penge til, siger Zelenskyj.

Ukraine er stadig afhængig af hjælp fra allierede – blandt andet angående luftforsvar og kampfly. Men landet har gjort fremskridt med drone- og missilproduktion.

Zelenskyj siger, at Ukraine har planer om at påbegynde masseproduktion af de ukrainskproducerede missiler “Flamingo” og “Ruta” inden slutningen af året.

Det er den ukrainske virksomhed Fire Point, der skal bygge en fabrik i Skrydstrup. Her skal der produceres fast raketbrændstof.

Fire Point er netop firmaet bag det langtrækkende “Flamingo”-krydsermissil. Det er et krydsermissil, som kan bære et sprænghoved på 1150 kilo og flyve 3000 kilometer.

Efter planen begynder produktionen i Skrydstrup i december.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte det “et nyt og vigtigt skridt i den fortsatte støtte til Ukraine”, da Ukraine og Danmark kom med nyheden om Fire Point-fabrikken.

For tredje år i træk kan borgere modtage akut hjælp i forbindelse med skader.

Det sker fra 7. november og weekender resten af året, når en mobil behandlingsplads sættes op nær Rådhuspladsen i København.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Ifølge direktør for Hovedstadens Akutberedskab, Thomas Reimann, er påvirkede unge mennesker det, de har set flest tilfælde af i de to forgangne år, behandlingsstedet har været sat op.

– Vi ser helt klart flest alkohol- og narkotikapåvirkede unge mennesker. Det er dem, der fylder mest, blandt de patienter, vi ser, siger han til Ritzau.

– Vi tager jo ikke blodprøver, men det har været en lægefaglig eller sundhedsfaglig vurdering, at man har været påvirket af narkotika. Eller fordi man selv siger, at man tror, man har indtaget noget.

Ifølge Thomas Reimann er det blandt andet dørmænd, som behandlingsstedet har et samarbejde med, der følger de unge til behandling.

Derefter vurderer læger og sygeplejersker det videre forløb.

– Mange af denne type patienter har behov for overvågning, mens de kommer sig og bliver lidt mindre påvirkede. Så skal vi have en sundhedsfaglig, der holder øje med dem, siger han.

Der er både tale om unge, der bekender indtag af alkohol eller stoffer, men Thomas Reimann har også kendskab til unge, der mistænker, at der er blevet puttet euforiserende stoffer i deres drikkevarer.

– Det undersøger vi ikke. Men ja, der har været nogle, der har været bekymrede for, om de har været udsat for det, der normalt hedder “drugging”, siger han.

Den mobile skadestue modtager også borgere, der er kommet til skade på anden vis. Det kan eksempelvis være med skader efter et slagsmål.

– Der kommer borgere, der har behov for noget hjælp og så ud igen, siger han og fortsætter:

– Men så er der nogle få, der tager ophold. Dem, der har fået lidt for meget at drikke eller indtaget narkotika og er bevidsthedspåvirkede, holder vi selvfølgelig fast på noget længere.

8. klasse på Køge Lille Skole har mandag modtaget hovedprisen på 25.000 kroner for deres deltagelse i Klimamatch.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på sin hjemmeside.

– Vi lærte en masse om klima og arbejdede virkelig godt sammen som klasse. Det var fedt at vide, at vi faktisk hjalp rigtige forskere, og at vinde var bare helt vildt fedt. Til sidst var det bare “eyes on the prize, baby”, lyder det fra eleverne ifølge DMI.

Køge Lille Skoles 8. klasse er mandag blevet fejret ved et arrangement på Museet for Søfart i Helsingør.

Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) sender en lykønskning til eleverne i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– I fortjener et stort skulderklap, fordi I har været flittige, men også fordi I har lavet et stærkt og vigtigt bidrag til klimaforskningen.

Ministeren foreslår, at pengene kan bruges til “en fed klassefest eller en spændende studietur”.

I alt har 6050 elever fra 7. til 10. klasse deltaget i konkurrencen siden august, hvor de har bidraget til klimaforskningen ved at digitalisere gamle skibsjournaler, lyder det.

Klimamatch er et gratis spil, der kan spilles på telefonen eller computeren. Eleverne har der fået små bidder af gamle optegnelser, som de har skullet aflæse og verificere.

Eleverne har i løbet af konkurrencen verificeret over 1,6 millioner historiske vejrdata fra gamle skibsjournaler i Rigsarkivet.

– I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejr på deres rejser med fjerpen og blæk, og det er de optegnelser, som eleverne har tydet i spillet, skriver DMI og tilføjer:

– Nu skal de gamle data bruges til klimaforskningen – for kun hvis man ved noget om fortidens vejr, kan man sige noget om fremtidens vejr.

Nogle af de verificerede data er mere end 350 år gamle. Dataene kan hjælpe forskere med at forstå ændringer i temperaturer, vind og havstrømme over tid.

Ud over hovedpræmien, der er gået til 8. klasse-eleverne i Køge, er der også uddelt fem såkaldte regionspræmier på hver 5000 kroner.

De er gået til 7. C på Fourfeldtskolen i Region Syddanmark, 7. B på Dronninglund Skole i Region Nordjylland, G-klassen på Krabbeshus Heldagsskole i Region Midtjylland, 7. A på Hans Rømer Skolen i Region Hovedstaden samt Køge Lille Skoles 7. klasse i Region Sjælland.

Klimamatch er et samarbejde mellem Rigsarkivet og DMI, og konkurrencen er støttet af A.P. Møller Fonden.

Anklagere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) er ved at indsamle beviser om påståede massedrab og voldtægter i byen al-Fashir i Sudan.

Sådan lyder det fra ICC mandag, efter at den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) i løbet af de seneste uger har indtaget byen.

Al-Fashir blev regnet som den sidste bastion for landets hær i den store Darfur-region, som RSF kontrollerer størstedelen af.

Over 70.000 er indtil videre flygtet fra al-Fashir, siden byen blev indtaget.

– Kontoret for anklageren ved Den Internationale Straffedomstol udtrykker sin dybeste bekymring over de seneste rapporter fra al-Fashir om massedrab, voldtægter og andre forbrydelser, som angiveligt er blevet begået under Rapid Support Forces’ angreb, står der i en meddelelse fra ICC-anklagerne.

Overlevende har til nyhedsbureauet Reuters fortalt om mænd på flugt, der er blevet dræbt.

Vidner har beskrevet, at militante fra RSF adskilte kvinder og børn fra mænd, og at der efterfølgende lød skud.

ICC har efterforsket påstande om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Darfur siden 2005, hvor FN’s Sikkerhedsråd henviste sagen til ICC. Altså længe før den nuværende borgerkrig brød ud.

Indsamlingen af beviser fra al-Fashir vil foregå i forbindelse med de undersøgelser, lyder det.

– Kontoret tager øjeblikkelige skridt vedrørende de påståede forbrydelser i al-Fashir for at bevare og indsamle relevant bevismateriale til brug i fremtidige retsforfølgelser, hedder det i en meddelelse fra ICC-anklagerne.

Der er omkring 200.000 mennesker, som menes at være fanget i al-Fashir, og hvis skæbne er uvis.

RSF har afvist at dræbe civile.

Konflikten i Sudan har kostet titusindvis af mennesker livet, fordrevet millioner og skabt det, som FN kalder verdens største humanitære krise. Ifølge FN’s tal står mange millioner mennesker over for akut fødevaremangel.

Reuters

Danskerne mister stadig millioner af kroner, når de bliver snydt via netbanksvindel, hvor ofrene blandt andet overtales til at overføre penge til de kriminelle.

I det første halvår af 2025 slap svindlerne afsted med knap 45,9 millioner kroner.

Det gennemsnitlige beløb, som de kriminelle tog, var over 40.000 kroner per vellykket svindelnummer. Det er det højeste antal siden 2022.

I alt forsøgte svindlerne at stjæle 78,5 millioner kroner i det første halvår af 2025, men ikke alle forsøg lykkedes, da halvdelen af forsøgene blev bremset af bankerne eller ofrene.

Det skriver interesse- og arbejdsgiverorganisationen Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Organisationen er kommet frem til tallene via kundernes registreringer hos de banker, der er medlemmer under Finans Danmark. Det tæller blandt andet Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

Tallene vækker bekymring hos Michael Busk-Jepsen, der er underdirektør i Finans Danmark.

– Det er en dårlig nyhed, da det vidner om, at de kriminelle desværre i stigende omfang lykkes med en ny strategi, der går på at overtale ofrene til at fjerne det maksimale loft ved straksoverførsler.

– Og til at overføre flere mindre beløb til forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, siger han i en pressemeddelelse.

Den mest udbredte form for netbanksvindel er begrebet vishing, som foregår over telefonen, hvor svindlerne ringer op og foregiver at være fra banken eller politiet.

På den måde overtaler de kriminelle offeret til at give oplysninger og adgang til offerets penge.

Det samlede antal af registrerede sager er faldet fra 3361 sager i sidste halvår af 2024 til 2213 sager i første halvår af 2025.

I det sidste halvår af 2024 blev der i gennemsnit stjålet for knap 27.000 kroner.

Ifølge Michael Busk-Jepsen er der generelt ingen forskel mellem årets første og sidste halvår. Man kan derfor godt sammenligne årets første halvår med årets sidste halvår.

Han forklarer, at stigningen skal ses i relation til, at “de kriminelle er gode til at forfine deres metoder, og at de er blevet bedre til kontaktbedrageri over telefonen”.

Man skal derfor dobbelttjekke ved tvivlsomme opkald eller beskeder ved selv at tage fat i banken eller politiet, råder han.

Politiet i Cambridgeshire efterforsker flere knivhændelser i Peterborough i dagene op til et knivstikkeri om bord på et tog i England.

Det oplyser politiet i en meddelelse ifølge BBC mandag.

Formålet er at fastslå, om der er en sammenhæng mellem tre hændelser og det knivstikkeri i et tog lørdag aften, hvor en 32-årig mand nu står sigtet for ti drabsforsøg.

I den første hændelse blev en mand set med en kniv nær en frisørsalon i bydelen Fletton i Peterborough fredag aften.

Lørdag morgen oplyste frisørerne igen, at der var en mand i området. Men hverken ved den ene eller den anden hændelse var manden til at finde, da politiet dukkede op, lyder det.

Derudover tror politiet, at en hændelse, hvor en 14-årig dreng blev stukket, kan have forbindelse til angrebet på toget. Den fandt sted fredag aften.

Drengen blev indlagt med mindre skader og blev senere udskrevet.

Den sigtede i sagen, Anthony Williams, er – ud over knivstikkeriet i toget – blevet sigtet for et tidligere drabsforsøg og besiddelse af et knivlignende våben ved en anden hændelse i Østlondon tidligere lørdag.

Det første alarmopkald om angrebet i toget blev modtaget klokken 19.42 lokal tid lørdag.

Toget var på vej mod King’s Cross i London, da angrebet skete. Det blev bragt til standsning i byen Huntingdon i Cambridgeshire nord for London.

Den hovedmistænkte 32-årige steg om bord på toget ved stationen Peterborough, har politiet tidligere oplyst.

En person fra togpersonalet beskrives efter angrebet mandag som værende i stabil, men kritisk tilstand. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Om personen har politiet tidligere skrevet:

– Betjente har gennemgået overvågningsvideo fra toget, og det står klart, at hans handlinger var intet mindre end heroiske og utvivlsomt reddede mange menneskers liv.

En 32-årig mand fra Struer er blevet tiltalt efter straffelovens bestemmelse om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder, fordi han ifølge anklagemyndigheden forsøgte at tage pistolen fra en politimand.

Episoden foregik i juli på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning.

Ifølge retslisten for Retten i Herning bliver sagen behandlet i et retsmøde i næste uge, og Ritzau har i den forbindelse fået en kopi af anklageskriftet.

Her fremgår det, at den 32-årige mand skulle have grebet fat om politimandens pistol og forsøgt at “sætte sig i besiddelse” af den. Men det mislykkedes, fordi betjenten skubbede ham væk.

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at rejse tiltale for forsøg på overtrædelse af straffelovens paragraf 192a. Paragraffen handler blandt andet om besiddelse af skydevåben.

I straffelovsbestemmelsen fremgår det, at det skal anses som en skærpende omstændighed, hvis der er tale om våbenbesiddelse på et offentligt tilgængeligt sted. Og netop den passus er nævnt i anklageskriftet.

Straffelovens våbenbestemmelse har som en af de få bestemmelser i straffeloven en fastsat minimumsstraf. Den lyder på fængsel i to år. Strafferammen går op til otte års fængsel.

Anklagemyndigheden har valgt at rejse sagen som en domsmandssag og er dermed afskåret fra at kræve en straf på mere end seks års fængsel.

Episoden med pistolen opstod, da politiet blev tilkaldt til hospitalet om formiddagen den 29. juli.

Til Herning Folkeblad fortalte politiet dengang, at anmeldelsen handlede om en person, som ikke ville efterkomme personalets anmodninger om at forlade stedet. Og da politiet kom frem, udviklede sagen sig i alvorlig retning.

– Han hiver fat i en kollegas pistol, men får den ikke fri. Det sker ikke tit, men vi tager det meget alvorligt. Det er både vores og borgernes sikkerhed, det handler om, lød det dengang fra politikommissær Erik Kristensen fra lokalpolitiet i Herning.

Den 32-årige mand nægter sig skyldig.

Svigtende resultater har kostet Ivan Prelec jobbet som cheftræner i Vejle Boldklub for anden gang.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse mandag efter 1-2-nederlaget til Sønderjyske søndag.

Det var klubbens 11. ligakamp i træk uden sejr.

Kurven pegede i den forkerte retning, fastslår sportsdirektør i Vejle Boldklub, Mikkel Hemmersam.

– Der er sket store forandringer i Vejle Boldklub over sommeren, navnlig i spillertrup og stab, men vi har vurderet, at vi har givet forløbet nok tid.

– Det har været vigtigt for os, at vi har givet det alle de muligheder, vi har i værktøjskassen for at ændre på situationen, men når vi alligevel ikke ser en resultatmæssig forbedring, så er en trænerfyring den sidste, men også den eneste mulighed, siger Hemmersam.

De tidligere superligaspillere Morten Bisgaard og Steffen Kielstrup er hyret som trænerduo i resten af efteråret, der består af fire ligakampe og to pokalkvartfinaler mod Viborg.

– Vi har vurderet, at denne løsning er den bedste for resten af efteråret. Den sikrer spillerne ansigter, de kender, og en ny energi til årets sidste kampe.

– Nu skal alle rykke tættere sammen i bussen, og så skal vi vise, at der er bund i det her projekt, uanset hvordan den nuværende situation er, eller hvor sæsonen ender med at placere os.

– Vi har sat gang i en udvikling, der på mange niveauer har flyttet klubben, men udviklingen kan ikke stå uden sportslige resultater og fremgang på de parametre, siger Hemmersam.

Kielstrup reddede i sidste sæson Vejle fra nedrykning i en duo med Johnny Mølby. Han ville gerne have jobbet permanent, men fortsatte trods skuffelsen som assistent under Prelec.

Morten Bisgaard kom i samme omgang til fra FC Københavns ungdomsafdeling og blev ligeledes en del af trænerteamet.

Vejle har aktuelt ni point op til Viborg lige over nedrykningsstregen.

Søndag kommer FC København på besøg i den sidste kamp inden en landskampspause.