Seneste nyheder

USA’s immigrationsmyndigheder, ICE, går ikke for langt i razziaer mod immigranter, der opholder sig ulovligt i USA.

Faktisk er de slet ikke gået langt nok, mener USA’s præsident, Donald Trump.

Det siger han i et interview med “60 Minutes” på tv-kanalen CBS, som bliver vist søndag aften lokal tid i Washington D.C.

Værten Norah O’Donnell opridser i interviewet tilfælde, hvor agenter fra ICE angiveligt har væltet en ung mor omkuld, anvendt tåregas i beboelsesområder og har knust bilruder.

– Nej. Jeg synes ikke, at de er gået langt nok. Vi er blevet holdt tilbage af liberale dommere, der blev indsat under Biden (Joe Biden, red.) og Obama (Barack Obama, red.).

O’Donnell vil vide, om Trump synes, at de førnævnte metoder er rimelige.

– Ja. Vi er nødt til at få folk ud. Man bliver nødt til at se på, hvad det her er for nogle mennesker. Mange af dem er mordere, mange af dem er blevet smidt ud af deres land, fordi de er kriminelle, siger Trump.

Menneskerettighedsforkæmpere har udtrykt bekymring over, at retten til ytringsfrihed og retfærdig rettergang ofte krænkes i forbindelse med Trump-administrationens indsats med razziaer og deportationer.

Donald Trump har siden sin indsættelse som USA’s præsident i januar skruet op for myndighedernes indsats med at deportere ulovlige immigranter i USA.

Trumps interview med “60 Minutes” er hans første på CBS, efter at han sidste år indgav et søgsmål mod tv-kanalen.

Han var utilfreds med klipningen af et indslag med modkandidaten Kamala Harris i programmet “60 Minutes” på tv-kanalen under sidste års præsidentvalgkamp.

Medievirksomheden Paramount, der ejer CBS, gik i juli med til at betale præsidenten 16 millioner dollar i et forlig. Det svarer til lige knap 104 millioner danske kroner.

USA’s præsident, Donald Trump, har ondt af den britiske kongefamilie, efter at Andrew Mountbatten Windsor er blevet frataget sin titel som prins.

Det siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP om bord på præsidentflyet Air Force One.

– Det er en forfærdelig ting, der er sket for familien, siger Trump, da en journalist spørger ham ind til sagen.

– Det har været en tragisk situation, og det er en skam. Jeg mener, jeg har ondt af familien, siger Trump.

Andrew Mountbatten Windsor er blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Efter sin død tidligere på året har kvinden Virginia Giuffre udgivet en bog, hvori hun gentager sine anklager mod den tidligere prins om at være blevet tvunget til at have sex med ham, første gang da hun var 17 år.

Bogen hedder “Nobody’s Girl: A Memoir of Surviving Abuse and Fighting for Justice” og udkom tirsdag 21. oktober.

Det er ikke første gang, at hun beskylder Andrew for overgreb. Det fik ham i 2019 til at trække sig fra sine officielle pligter, og i 2022 indgik han et forlig med hende.

Andrew har dog hele tiden nægtet at have forgrebet sig på Giuffre.

I midten af oktober opgav Andrew selv sine kongelige titler. Det betød blandt andet, at han ikke længere vil bære titlen hertug af York, men at han beholdt titlen som prins.

Torsdag oplyste det britiske kongehus så, at kong Charles havde igangsat en formel proces, der skal fratage Andrews titler og hædersbevisninger. Han fratages desuden sin royale residens.

I udtalelsen lød det fra kong Charles og dronning Camilla, at deres “sympati er med og vil forblive med ofre og overlevende for enhver form for overgreb”.

Fredag lød det fra den britiske forsvarsminister, John Healey, at den britiske regering også arbejder på at fratage Andrew hans militære titel som viceadmiral i den britiske flåde.

Epstein var venner med Trump i 1990’erne og i begyndelsen af 00’erne.

Han blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han døde i en fængselscelle i New York senere samme år.

20 personer er omkommet, og 320 er kommet til skade efter et jordskælv i det nordlige Afghanistan.

Det melder Sharafat Zaman, der er talsmand for landets Taliban-kontrollerede sundhedsministerium, i en videobesked. Videoen er blevet delt med medier, heriblandt nyhedsbureauet Reuters.

Zaman siger videre, at tallet gælder de nordlige provinser Balkh og Samangan, og at tallet er foreløbigt.

Jordskælvet har en beregnet størrelse på 6,3 og ramte natten til mandag, har Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) ifølge nyhedsbureauet AFP oplyst.

Ifølge USGS havde jordskælvet en dybde på 28 kilometer og fandt sted i byen Kholm, som ligger nær den større by Mazar-i-Sharif i Balkh.

Der er flere meldinger om døde og tilskadekomne, men der er ikke kommet en samlet opgørelse for hele landet.

AFP’s korrespondenter, som befandt sig i Afghanistans hovedstad, Kabul, kunne mærke jordskælvet, da det ramte natten til mandag. Kabul ligger omkring 250 kilometer sydøst for jordskælvets epicenter.

Videoer, der er blevet delt på sociale medier, viser angiveligt folk forsøge at nå frem til mennesker, der er fanget under murbrokker, ligesom billeder viser, at bygninger skal være blevet ødelagt, skriver Reuters.

Nyhedsbureauet har ikke umiddelbart kunne verificere materialet. Det fremgår heller ikke, hvor i landet videoerne og billederne stammer fra.

Ifølge en korrespondent fra Reuters løb flere indbyggere i Mazar-i-Sharif ud på gaden, af frygt for at deres hjem ville styrte sammen som følge af jordskælvet.

Taliban har i Afghanistan skullet håndtere flere store jordskælv, efter at bevægelsen i 2021 igen overtog magten i landet.

I 2023 ramte et jordskælv i den vestlige Herat-region ved grænsen til Iran, hvor flere end 1500 personer blev dræbt, mens flere end 63.000 hjem blev ødelagt.

Den 31. august i år ramte et jordskælv i det østlige Afghanistan. Her mistede mindst 2200 mennesker livet, hvilket AFP beskriver som det mest dødelige jordskælv i landets historie.

Test af USA’s atomvåben, som landets præsident, Donald Trump, varslede tidligere på ugen, vil ikke omfatte atomprøvesprængninger.

Det siger USA’s energiminister, Chris Wright, søndag i et interview til Fox News-programmet “Sunday Briefing”.

– De test, som vi taler om lige nu, er systemtests. Der er ikke tale om atomprøvesprængninger. Det er det, vi kalder ikkekritiske eksplosioner, siger Wright og tilføjer:

– Man tester altså alle de andre dele af atomvåbnet for at sikre, at de har den korrekte geometri og opsætning, som skal til for at udløse en atomar eksplosion.

Adspurgt om folk i Nevada, som er en af de delstater, hvor USA tidligere har udført atomprøvesprængninger, skal forvente at se en paddehattesky på et tidspunkt, svarer energiministeren:

– Nej, det skal de ikke være bange for.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det første gang, at Trumps administration uddyber udmeldingen fra præsidenten.

Trump meddelte natten til torsdag på Truth Social, at USA ville begynde at teste landets atomvåben med det samme.

Udmeldingen kom, få dage efter at Rusland har udført en test med et atomdrevet missil.

– På grund af andre landes testprogrammer har jeg instrueret krigsministeriet i at teste vores atomvåben på lige fod, skrev Donald Trump.

Meldingen om påbegyndelsen af test af atomvåbnene blev i de efterfølgende dage mødt med international skepsis, ligesom der blev spekuleret i, om det betød, at der ville blive udført atomprøvesprængninger.

USA har ikke udført test af nukleare sprængladninger siden 1992.

Den sidste test fandt sted 23. september 1992 på en underjordisk facilitet i delstaten Nevada.

I 1996 blev CTBT-traktaten vedtaget i FN’s Generalforsamling. Det er et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger.

Formelt er aftalen dog aldrig trådt i kraft. For en række lande – herunder USA og Kina – har ikke ratificeret aftalen. Den russiske præsident, Vladimir Putin, trak Ruslands ratificering af aftalen tilbage i 2023.

I et interview – der er blevet offentliggjort natten til mandag – i udsendelsen “60 Minutes” på tv-kanalen CBS siger Trump desuden, at Rusland og Kina har udført det, han betegner som underjordiske atomtest.

– De tester langt under jorden, hvor folk ikke ved, præcis hvad der sker med testen. Man mærker en lille smule vibration.

– Jeg vil ikke være det eneste land, der ikke tester, siger Trump ifølge AFP.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Rusland og Kina ikke udført sådanne test siden henholdsvis 1990 og 1996.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) advarer om tæt tåge flere steder hen over natten.

Der er tale om et kategori 1-varsel, hvilket betyder, at der er tale om “voldsomt” vejr, skriver DMI på sin hjemmeside.

Varslet gælder størstedelen af Sjælland foruden København.

Det lyder, at der flere steder forventes en sigtbarhed på under 100 meter.

Varslet løber foreløbig fra søndag aften klokken 22.15 og frem til mandag morgen klokken 06.00.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi forventer man, at tågen kan give problemer i den tidlige morgentrafik.

Opfordringen fra politikredsen lyder, at morgentrafikanterne gerne må være ekstra agtpågivende.

Også i den østlige og nordøstlige del af Jylland er der en risikomelding. Der er dog ikke tale om et varsel, men en melding om, at vejret kan udvikle sig i området.

Det meget omtalte juvelrøveri i oktober mod verdens mest besøgte museum, Louvre, blev tilsyneladende ikke udført af professionelle fra organiserede kriminelle netværk.

Det siger anklagemyndigheden i Paris søndag.

Der var snarere tale om småkriminelle fra Paris’ nordlige forstæder.

– Der er ikke helt tale om hverdagslovbrud. Men det er heller ikke en type lovbrud, som vi generelt forbinder med de øvre lag af den organiserede kriminalitet, siger anklager Laure Beccuau til radiostationen Franceinfo.

Hun siger, at profilerne på fire af de personer, der indtil videre er blevet anholdt – herunder en af de mistænkte røveres kæreste – ikke svarer til den typiske profil på professionelle fra organiserede kriminelle netværk.

Det ville ellers være den slags kriminelle, der normalt er i stand til at udføre komplekse operationer.

– Det er tydeligvis lokale. De bor alle mere eller mindre i Seine-Saint-Denis, siger hun med henvisning til et lavindkomstområde nord for Paris.

Den franske indenrigsminister, Laurent Nunez, siger til den franske avis Le Parisien, at han tror, at den ene mistænkte, som stadig er på fri fod, formentlig er bagmanden.

Røveriet mod det verdensberømte museum i Frankrigs hovedstad blev begået 19. oktober, hvor der blev stjålet otte dyrebare juveler.

Det gælder blandt andet en halskæde med smaragder og diamanter, som Napoleon gav sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig.

Røveriet skete omkring klokken 09.30 i museets åbningstid.

Røverne brugte en lift og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon, som er en del af Louvre, hvor flere af de franske kronjuveler er udstillet.

Franske medier har allerede tidligere fremført teorien, at røverne kunne være amatører, da de tabte den mest værdifulde af genstandene – nemlig kejserinde Eugénies krone, som er besat med over 1300 diamanter.

Der er også blevet peget på, at flere værktøjer, en handske og andre genstande blev efterladt i forbindelse med flugten.

Det lykkedes heller ikke røverne at sætte ild til en flyttebil anvendt i forbindelse med kuppet.

Tre personer, som blev anholdt sammen med parret den 29. oktober, er blevet løsladt uden yderligere tiltale, oplyste anklagemyndigheden lørdag.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa” og marmorstatuen “Venus fra Milo”.

Reuters

Israel har fra Røde Kors modtaget ligene af tre gidsler i Gaza.

Det oplyser det israelske premierministerkontor søndag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

Overleveringen sker som led i den igangværende aftale om våbenhvile i Gaza.

– Israel har via Røde Kors modtaget kister med tre faldne gidsler, der blev videregivet til Israels hær og Shin Bet-styrker (efterretningstjeneste, red.) inde i Gazastriben, står der i meddelelsen.

Siden våbenhvilen begyndte, har Hamas frigivet 20 gidsler, som var i live. Den palæstinensiske gruppe er også begyndt at overlevere de jordiske rester af afdøde gidsler.

Fra israelsk side har man beskyldt Hamas for ikke at give ligene tilbage til Israel tilstrækkeligt hurtigt.

Inden søndagens overlevering blev det antaget, at der fortsat befandt sig 11 døde gidsler i Gaza.

Det tal kan altså nu blive otte.

Men de jordiske rester er endnu ikke blevet overført til retsmedicinske undersøgelser, så de kan identificeres, lyder det fra det israelske premierministerkontor.

En våbenhvile, som USA var med til at forhandle på plads, har været gældende i Gaza siden 10. oktober.

De fleste kampe er ophørt, og hundredtusindvis af palæstinensere har kunnet vende tilbage til ruinerne af deres hjem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men parterne har beskyldt hinanden for gentagne brud på våbenhvileaftalen, der indeholder en række faser, som endnu ikke er trådt i kraft – og som kan blive ganske svære at få gennemført.

Blandt andet skal Hamas ifølge aftalen afvæbnes.

Imens har omkring 200 amerikanske soldater oprettet en base i det sydlige Israel med det formål at holde øje med våbenhvilen og begynde planlægningen af indsættelsen af en international styrke.

Også den internationale styrke er et led i de senere faser af planen.

En 35-årig mand er blevet løsladt, og dermed er det søndag aften kun en 32-årig mand, som er tilbageholdt og under mistanke for drabsforsøg efter et knivstikkeri i England.

Det oplyser britisk politi ifølge BBC.

Tidligere meldte politiet, at to britiske statsborgere i 30’erne var sigtet i sagen, som omhandler et knivangreb om bord på et tog på vej mod London i England lørdag aften.

Men den ene havde ifølge politiet ikke forbindelse til knivstikkeriet.

– En 35-årig mand fra London, som blev anholdt på gerningsstedet, er blevet løsladt uden yderligere tiltale, står der i opdateringen.

– Det blev i god tro rapporteret til de betjente, der reagerede på hændelsen, at han var involveret i angrebet, men efter nærmere undersøgelser kan vi bekræfte, at han ikke var involveret.

Den hovedmistænkte 32-årige steg om bord på toget ved stationen Peterborough, skriver politiet.

11 mennesker har været indlagt på hospitalet efter angrebet.

Fem er blevet udskrevet, mens en er i livstruende tilstand, oplyser britisk politi søndag aften.

Britisk politi sagde på et pressemøde søndag, at det ikke aktuelt tyder på, at der er tale om terror.

– På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at dette er en terrorhændelse, lød det fra vicepolitiinspektør John Loveless fra Storbritanniens transportpoliti.

Søndag aften lyder det fra politiet, at efterforskningen fortsætter, blandt andet med fokus på den mistænktes baggrund og de begivenheder, der gik forud for angrebet.

Det første alarmopkald blev modtaget klokken 19.42 lokal tid lørdag. Toget blev herefter bragt til standsning i byen Huntingdon i Cambridgeshire.

Om den person, der er i livsfare, skriver politiet, at han var en del af togpersonalet og forsøgte at stoppe knivangrebet.

– Betjente har gennemgået overvågningsvideo fra toget, og det står klart, at hans handlinger var intet mindre end heroiske og utvivlsomt reddede mange menneskers liv, skriver politiet.

En 25-årig motorcyklist er i kritisk tilstand efter en soloulykke søndag i Aalborg.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted til Ritzau.

– Han er alvorligt tilskadekommen. Han er i kritisk tilstand og i livsfare.

Der er en bilinspektør på ulykkesstedet, og de pårørende er underrettet.

Det er endnu uklart, hvad årsagen til ulykken er, men det lyder fra vagtchefen, at der ikke er tale om en højhastighedsulykke.

Manden er kørt på sygehuset.

Der er umiddelbart ikke andre tilskadekomne i ulykken.

Politiet modtog en anmeldelse om ulykken klokken 17.20.

Ulykken er sket på Dannebrogsgade, og vejen var derefter spærret i begge retninger mellem Fredericiagade og Istedgade i byen.

Tyske myndigheder har søndag i Berlin anholdt en 22-årig syrisk mand, som er mistænkt for at have forberedt et “jihadistisk” motiveret angreb.

Det oplyser myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den mistænkte blev anholdt i kvarteret Neukölln lørdag og skal for en undersøgelsesdommer søndag.

En talsmand for anklagemyndigheden i Berlin siger til AFP, at den 22-årige mistænkes for at have forberedt en alvorlig handling, som ville sætte landet i fare.

Det tyske medie Bild skriver, at politi har gennemsøgt tre forskellige adresser i Berlin med forbindelse til den mistænkte.

Her blev der fundet materiale, som kan bruges til fremstilling af sprængstof.

Bild skriver, at de formodede planer skal have omhandlet et potentielt angreb i Berlin. Men der er ikke kommet yderligere detaljer frem.

Ifølge anklagerne skal manden have delt propaganda for den islamistiske bevægelse Islamisk Stat (IS), skriver nyhedsbureauet dpa. Materialet omfattede blandt andet jihadistiske sange.

Iris Spranger, som er indenrigsminister for bystaten Berlin, siger, at sagen viser, at “vi er ekstremt agtpågivende i samarbejde med sikkerhedsmyndighederne”, når det handler om at sørge for berlinernes sikkerhed.

Det var angiveligt specialenheder, som typisk er svært bevæbnede, der foretog anholdelsen.

I 2016 blev et julemarked i Tysklands hovedstad, Berlin, angrebet. 12 mennesker blev dræbt af en afvist, tunesisk asylansøger.

IS tog skylden for angrebet.

AFP

Søndag morgen blev en mand fra år 1991 anholdt på en adresse i Ballerup af Københavns Vestegns Politi.

Han er sigtet for voldtægt, grov vold, trusler og ulovlig tvang.

Det oplyser anklager Mie Schjøtt-Kristensen til Ritzau.

– Han mistænkes for at have taget kvælertag, truet med kniv og voldtaget en kvinde uden samtykke, siger hun.

Manden blev ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup søndag eftermiddag varetægtsfængslet frem til 26. november.

Han nægter sig skyldig i sigtelserne og har taget forbehold for at kære kendelsen.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Dermed er der ikke kommet mere frem om sagens beviser.

Den sigtede ønskede ikke at udtale sig under grundlovsforhøret, oplyser Mie Schjøtt-Kristensen.

Hændelsen skal have fundet sted på en adresse på Rugvænget i Ballerup natten til søndag.

Det var også her, at manden blev anholdt søndag morgen klokken 08.11.

Tidligere på dagen skrev Ekstra Bladet, at Københavns Vestegns Politi søndag morgen havde anholdt en person i området.

Billeder fra stedet viser en person blive ført væk i en DNA-dragt.

En DNA-dragt er en hvid heldragt, som bruges med henblik på at sikre eventuelle kriminaltekniske spor fra en person – eksempelvis en formodet gerningsmand.

Politiet oplyste til Ekstra Bladet, at man modtog anmeldelsen klokken 07.55 og på adressen havde truffet to personer.

Andrew Mountbatten Windsor – tidligere prins Andrew – vil formentlig få frataget sin sidste militære titel.

Den britiske regering arbejder således på at fratage ham titlen som viceadmiral i den britiske flåde. Det siger forsvarsminister John Healey til BBC.

Kong Charles har “indikeret, at det er det, han ønsker”, lyder det fra Healey ifølge det britiske medie.

Andrew mistede sine andre militære titler i 2022, men beholdt titlen som viceadmiral.

Han tjente i den britiske flåde i 22 år og gjorde blandt andet tjeneste under Falklandskrigen i 1982.

De seneste uger er der kommet fornyet fokus på eksprinsens fortid og anklager mod ham om seksuelle overgreb.

Torsdag oplyste Buckingham Palace, at Andrew mister både titlen som prins og sin royale residens.

Andrew er blevet kritiseret for sit venskab med den afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

I en bog, der for nylig er udkommet, retter den nu afdøde kvinde Virginia Giuffre på ny anklager mod den tidligere prins om flere gange at være blevet tvunget til sex med ham, første gang som 17-årig i 2001.

Giuffre skriver i bogen, at hun frygtede, at hun ville “dø som sexslave” under Epstein.

Andrew Mountbatten Windsor har nægtet at have forgrebet sig på Giuffre. I 2022 indgik han et forlig med hende.

Den britiske konge og dronning udtalte, da Andrew tidligere ugen blev frataget sine titler, at deres “sympati er med og vil forblive med ofre og overlevende for enhver form for overgreb”.

Den tidligere prins forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Giuffres bog “Nobody’s Girl: A Memoir of Surviving Abuse and Fighting for Justice” udkom tirsdag 21. oktober.

Den danske udgave af bogen udkommer 4. december i år.

Giuffre, der tidligere i år begik selvmord, beskriver i bogen, hvordan et netværk af rige og magtfulde mænd misbrugte unge kvinder.

En af politiets patruljevogne har søndag eftermiddag været involveret i en trafikulykke på Borups Allé i Københavns Nordvestkvarter.

Det fortæller vagtchef Rasmus Nielsen fra Københavns Politi. Politibilen var under udrykning, da den stødte sammen med en personbil.

– Klokken 12.59 sker der et færdselsuheld mellem en af vores patruljebiler og en anden bil i krydset mellem Borups Allé og Mågevej, siger han.

Der sad to personer i politibilen og to personer i personbilen.

Ingen af dem er kommet alvorligt til skade. Der har dog været en ambulance på stedet, som har tilset dem.

Bilerne er derimod blevet beskadiget ved ulykken. Et foto, som Ekstra Bladet har taget på stedet, viser store skader på den forreste del af politibilen.

Rasmus Nielsen fortæller, at Københavns Politi – som det er sædvanlig procedure – har orienteret Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som skal undersøge sagen, da politiet har været involveret i uheldet.

Han afviser i øvrigt at svare på, hvilken opgave politibilen var på vej til.

– En hastende politiopgave, lyder svaret.

Nigeria tager gerne imod hjælp fra USA til at slå ned på islamistiske militante og beskytte kristne, så længe Nigerias territoriale integritet bliver respekteret.

Det siger en talsmand for Nigerias præsidentkontor ifølge Reuters, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at gå militært ind i Nigeria.

Baggrunden for truslen er, at Nigeria ifølge Trump ikke gør tilstrækkeligt for at beskytte landets kristne mod islamistiske angreb.

– Vi byder amerikansk hjælp velkommen, så længe vores territoriale integritet bliver anerkendt, siger den nigerianske talsmand, Daniel Bwala.

Lørdag var tonen en anden i Nigeria. Her afviste landets præsident, Bola Tinubu, Trumps trussel og skrev på X, at Nigerias regering gør en “oprigtig indsats for at sikre religions- og trosfrihed for alle nigerianere”.

Søndag taler talsmanden for regeringskontoret om en “fælles beslutning om at bekæmpe terrorisme”.

– Jeg er sikker på, at når de to ledere mødes, vil vores fælles beslutning om at bekæmpe terrorisme føre til bedre resultater, siger Daniel Bwala.

Nigeria er med sine 200 millioner indbyggere Afrikas folkerigeste land.

Den nordlige del af landet er overvejende muslimsk, men den sydlige del af landet er overvejende kristent.

De seneste 15 år har islamistiske militante grupper gentagne gange udført angreb, som primært har været rettet mod det nordlige Nigeria.

USA’s administration satte fredag Nigeria på en liste over “særligt bekymrende lande”, der ifølge USA ikke sikrer religionsfrihed hos deres befolkninger.

Andre lande på listen er Kina, Rusland og Nordkorea.

Truslen mod Nigeria lancerede Trump lørdag på det sociale medie X.

– Hvis den nigerianske regering fortsætter med at tillade drabene på kristne, vil USA med det samme stoppe al nødhjælp og assistance til Nigeria og kan meget vel gå ind i det nu vanærede land med fuld kraft (guns-a-blazing).

– Hvis vi angriber, vil det være hurtigt og ondt (fast, vicious), skrev Trump.

Det er her og nu, der er brug for hjælp, lyder det fra flere organisationer, efter at regeringen vil afsætte 15 millioner kroner i 2026 for at afbøde risikoen for hjemløshed som konsekvens af egen kontanthjælpsreform.

Pengene skal øremærkes enkeltpersoner og familier, der risikerer at ende i hjemløshed, efter at deres kontanthjælpsydelse er sat ned på grund af reformen.

– Det er godt, at man gør noget, og alt er bedre end intet. Men en etårig løsning må man ikke tro løser problemet, siger forkvinde Signe Færch fra Dansk Socialrådgiverforening.

Blandt andre hjemløseorganisationen WeShelter møder mennesker, som risikerer hjemløshed, fordi de bliver ramt af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. juli i år.

Her bliver tusindvis af enlige kontanthjælpsmodtagere sat ned i månedlig ydelse, mens børnefamilier omvendt får en højere ydelse.

Organisationen hjælper hjemløse og socialt udsatte og roser indgrebet, men mener, der er brug for hurtig hjælp.

– Pengene kommer ikke til at række langt, og hjælpen kommer alt for sent. I WeShelter ser vi allerede nu konsekvenserne på herberger, socialpsykiatriske væresteder og i vores økonomirådgivning.

– Det sker her og nu, ikke i 2026. Derfor skal hjælpen også komme nu, siger direktør Ole Abildgaard Mikkelsen i en skriftlig kommentar.

Ritzau har spurgt Beskæftigelsesministeriet til, hvordan ordningen mere konkret bliver skruet sammen.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har overordnet sagt, at der afsættes 15 millioner kroner.

– Regeringen giver i dag en redningskrans til de mennesker, der er i en særligt udsat position, har han søndag sagt.

Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) er der behov for en hurtig, men også varig løsning.

– Der er behov for en løsning på længere sigt, fordi det her misforhold, der er opstået mellem de laveste ydelser og så huslejeniveauet i mange områder af landet, det vil bestå. Så der er også behov for en mere varig løsning.

– Det er et problem, der er her og nu, og det er klart, at jo længere tid, der går, før det her indgreb træder i kraft, jo større er risikoen, siger seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive.

To britiske statsborgere i 30’erne sigtes for drabsforsøg i forbindelse med et knivangreb om bord på et tog på vej mod London i England lørdag aften.

Intet tyder på, at der er tale om terror.

Det oplyser britisk politi på et pressemøde søndag.

– På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der tyder på, at dette er en terrorhændelse, lyder det fra vicepolitiinspektør John Loveless fra Storbritanniens transportpoliti.

De sigtede er en 32-årig sort mand med britisk statsborgerskab samt en 35-årig britisk statsborger med caribisk baggrund. Begge er født i Storbritannien.

Ti personer blev bragt til hospitalet med skader efter angrebet. Derudover mødte en 11. person selv op på et hospital med skader.

Af de sårede er to personer søndag i kritisk tilstand. Tidligere forlød det, at ni personer havde livstruende skader.

Politiet kan endnu ikke sige, hvad motivet for angrebet formodes at være.

– På dette stadie vil det ikke være passende at spekulere i årsagen til hændelsen, siger John Loveless.

Toget var på vej fra Doncaster i det centrale England til stationen King’s Cross i hovedstaden, London, da angrebet fandt sted.

Politiet sørgede for, at toget blev standset i Huntingdon nær Cambridge cirka 80 kilometer nord for London.

Toget skulle efter planen ikke være stoppet i byen.

Ifølge John Loveless gik der otte minutter, fra politiet modtog det første alarmopkald om angrebet, til at betjente gik om bord på toget i Huntingdon.

De sigtede blev anholdt, umiddelbart efter at toget blev standset.

Det første alarmopkald blev modtaget klokken 19.42 lokal tid.

Mens politiet har fortalt om de sigtedes identitet, er der endnu ingen oplysninger om ofrene for angrebet.

Britisk politi vil søndag være særligt synligt på tværs af det britiske jernbanenetværk, lyder det fra John Loveless.

Russiske angreb på Ukraine natten til søndag har kostet mindst seks personer – herunder to børn – livet.

Det oplyser den ukrainske statsanklager ifølge nyhedsbureauet AFP.

Desuden har 58.000 borgere mistet strømmen i Zaporizjzja, mens hele Donetsk-regionen også er uden strøm.

Angrebene, som kostede liv, ramte regionerne Dnipropetrovsk og Odesa, som ligger i henholdsvis det østlige og sydlige Ukraine.

De to børn, der blev dræbt, var to drenge på henholdsvis 11 og 14 år, fortæller Ukraines kommissær for menneskerettigheder, Dmytro Lubinets.

Zaporizjzja, hvor der er store strømudfald, ligger syd for Dnipropetrovsk, og Donetsk ligger i det østlige Ukraine.

Tidligere søndag forlød det, at russiske angreb på Ukraine i løbet af natten havde dræbt tre personer.

Her oplyste Vladyslav Hajvanenko, der er fungerende guvernør i Dnipropetrovsk, at et luftangreb havde antændt en brand i en butik i byen Dnipro og i øvrigt beskadiget syv boliger.

Derudover var der meldinger om et angreb i byen Marhanets, der ligger længere sydpå i Dnipropetrovsk-regionen.

Natten til søndag var der desuden meldinger om et ukrainsk droneangreb i den russiske havneby Tuapse. Byen ligger ved Sortehavet i regionen Krasnodar.

Ifølge de russiske myndigheder blev to udenlandske skibe og olieterminalen i havnen beskadiget i angrebet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Som følge af droneangrebet på havnen i Tuapse om natten 2. november er to udenlandske civile skibe blevet beskadiget, lyder det fra Krasnodar-regionens beredskabstjeneste i en udtalelse.

Ukraine har gennem flere måneder rettet angreb mod blandt andet olieraffinaderier og -depoter i Rusland.

Nøgenvisitation er et af de mest indgribende redskaber, som politiet har i værktøjskassen.

Det kan ske, hvis der er en begrundet mistanke om, at en anholdt har eksempelvis skjulte stoffer eller våben på sig.

I flere tilfælde er der dog blevet klaget over politiets nøgenvisitation, og i hvert fald to politikredse har indskærpet eller præciseret deres regler.

Det skriver Berlingske i en artikel søndag, hvor avisen også har interviewet flere personer, som er blevet udsat for nøgenvisitation af politiet.

Til avisen oplyser centerchef for alment beredskab i Københavns Politi Lars-Ole Karlsen, at kredsen har set et behov for at indskærpe reglerne for visitation, og at der er blevet “strammet op”.

Også Københavns Vestegns Politi har set nærmere på brugen af visitationer med afklædning efter en række klagesager.

I april 2025 har politiet på Vestegnen præciseret politikredsens lokale retningslinjer, oplyses det til Berlingske. Desuden er det blevet understreget, hvordan visitationer med afklædning skal dokumenteres.

Desuden har Nordsjællands Politi igangsat en gennemgang af retningslinjer for at se, om der er behov for præciseringer eller tiltag for at styrke kendskabet til reglerne for visitation.

Over for Berlingske hæfter eksperter sig ved, at politifolk i klagesager har forklaret, at afklædningen af anholdte er sket, fordi det er fast praksis hos politiet.

Det er ifølge dem i strid med loven, hvis nøgenvisitation ikke foretages ud fra en konkret vurdering i hver sag.

– Det er klart ulovligt, siger Adam Diderichsen, tidligere chefanalytiker i Rigspolitiet og nu lektor ved Forsvarsakademiet til Berlingske.

I år har der været flere sager, hvor domstolene har slået fast, at nøgenvisitationer foretaget af Københavns Politi har været i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det handler konkret om beskyttelsen mod tortur og anden umenneskelig behandling.

Blandt andet tilkendte Københavns Byret i september en kvinde en rekordhøj erstatning på 50.000 kroner for en nøgenvisitation og ulovlig frihedsberøvelse, som hun blev udsat for i 2017 af Københavns Politi.

Kvinden blev tvunget til at afklæde sig tøjet – blandt andet i overværelse af to mandlige betjente.

Dommen er endelig, da politikredsen har valgt ikke at anke den til landsretten.

En 23-årig mand blev tidligt søndag morgen stukket med kniv i maven på Brovejen i Nykøbing Falster.

Det fortæller vagtchef Morten Kronbo fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der undersøger det som en sag om grov vold.

– Vi efterforsker det og har talt med forurettede, siger vagtchefen.

Han tilføjer, at den 23-årige har været på hospitalet, men er uden for livsfare.

Knivstikkeriet fandt sted omkring klokken 05.30 på Brovejen i Nykøbing Falster. Gerningsmanden flygtede fra stedet, og politiet forsøger nu at finde frem til vedkommende.

Politiet kan ikke svare på, om gerningsmanden og offeret kendte hinanden i forvejen.

De praktiserende lægers forhandlinger med regionerne om en ny økonomisk aftale for 2026 er brudt sammen.

Det oplyser Praktiserende Lægers Organisation, PLO, til Ritzau. Danske Regioner bekræfter udmeldingen.

– De praktiserende læger har jo en aftale med det offentlige, altså en såkaldt overenskomstaftale, som handler om, hvad vi skal levere, og hvad det koster, siger PLO-formand Jørgen Skadborg.

– Lige nu har vi så ikke kunnet blive enige om den økonomiske ramme for, hvor meget vi må lave, og hvor mange patienter vi må se.

Lægerne efterspørger større investeringer fra regionerne, i takt med at der kommer flere læger til.

Alene til næste år kommer der ifølge PLO omkring 115 flere praktiserende læger.

– Det er rigtig positivt, for det vil øge tilgængeligheden for patienterne, og det vil i sagens natur gøre, at vi kan tilbyde bedre og hurtigere behandling til patienterne, siger PLO-formanden videre.

– Men det forudsætter, at vi får en aftale, der giver økonomisk plads til, at de nye læger kan passe deres patienter.

Af hensyn til fremtidige forhandlinger ønsker Jørgen Skadborg ikke at udtale sig om, hvor stort et beløb man kræver.

Ifølge Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der forhandler på vegne af regionerne, er der lagt op til et løft på et trecifret millionbeløb næste år.

– Så der var også god plads til flere læger, siger RLTN-formand Lars Gaardhøj i en pressemeddelelse.

Jørgen Skadborg understreger, at han under ingen omstændigheder vil gå med til, at lægerne går ned i honorering for at få økonomien til at hænge sammen.

– Vis mig en fagforening, der vil gå med til, at deres medlemmer skal gå ned i omsætning for at løse en opgave. Det har jeg ikke set historisk endnu, siger han.

Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt nye møder mellem de to parter, men begge er åbne for at genoptage forhandlingerne.

Overenskomstforhandlingerne skal som udgangspunkt kun dække 2026, inden der med en sundhedsreform skal indgås en aftale for 2027, der blandt andet indeholder en ny honorarstruktur for de praktiserende læger.

Forhandlinger om den aftale finder sted i løbet af næste år.

PLO har forståelse for, at der ikke skal iværksættes omfattende ændringer i 2026, inden den nye struktur ventes på plads året efter.

Men lægernes formand efterlyser, at “de nødvendige investeringer” påbegyndes i 2026.