Seneste nyheder

En helikopter med ukrainske soldater om bord er styrtet ned ved den delvist russiskbelejrede by Pokrovsk i det østlige Ukraine.

11 personer om bord på helikopteren er blevet dræbt.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters.

Helikopteren er tilsyneladende blevet skudt ned af russisk militær eller er kommet i karambolage med russiske droner.

Det russiske ministerium skriver i hvert fald, at Rusland militær har afværget ukrainske specialstyrkers forsøg på at flyve soldater ind i Pokrovsk.

Det er uklart, præcist hvornår det er sket.

Tidligere lørdag oplyste to unavngivne ukrainske militærkilder til Reuters, at Ukraine tidligere på ugen fløj specialstyrker til Pokrovsk, og at de var landet i byen.

Pokrovsk ligger ved frontlinjen. Rusland har i flere måneder forsøgt at indtage byen og har inden for den seneste tid fået fodfæste i den.

Onsdag offentliggjorde den ukrainske overvågningsenhed DeepState billeder, hvor man kunne se, at et russisk flag var blevet placeret ved Pokrovsks byskilt i udkanten af byen.

DeepState følger krigens udvikling i Ukraine ved at indsamle oplysninger fra Ukraines forsvarsministerium og satellitbilleder, sociale medier, kilder tæt på frontlinjen og lokale militæradministrationer.

Pokrovsk ligger i Donetsk, som er en af de fire ukrainske regioner, Rusland gør krav på. De øvrige regioner er Luhansk, Kherson og Zaporizjzja.

Af de fire regioner er det i dag kun Luhansk, som de russiske styrker har fuld kontrol over.

Pokrovsk er en strategisk vigtig by og et knudepunkt for både vej- og togtrafik i det østlige Ukraine. Ved at indtage byen får Rusland mulighed for at rykke yderligere frem i Donetsk.

Fredag skrev Reuters, at mindst 200 russiske soldater ifølge Ukraines forsvar var brudt gennem byens forsvarsværker og var til stede inde i byen.

Nordsjællands Politi var lørdag formiddag til stede på Rønnebær Alle i Helsingør, hvor en 33-årig mand var blevet stukket med kniv.

Den knivsårede mand har ikke livstruende skader, oplyste politiet på det sociale medie X.

– Gerningsmanden er anholdt, og situationen er under kontrol, skrev politiet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 09.33. Kort efter blev den mistænkte – en 31-årig mand – anholdt på stedet.

Det fortalte vagtchef Lee Skeen fra Nordsjællands Politi et par timer senere.

– Vi har nu et overblik over den persongruppe, som er involveret. For nuværende ser vi ikke nogen banderelateret vinkel, sagde han og tilføjede:

– Det er vores klare opfattelse, at personerne har kendskab til hinanden.

Ifølge vagtchefen var der ved knivstikkeriet også en tredje person til stede, som skal være blevet truet med kniven.

Motivet for knivstikkeriet er endnu ikke klarlagt.

Politiet har i løbet af lørdag været på gerningsstedet. Det lader til at selve knivstikket er sket på Sydvej i byen, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Nick Jensen.

Vagtchefen oplyser lørdag aften til Ritzau, at den 31-årige er sigtet for grov vold.

Han vil dog ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, og den anholdte blev løsladt klokken 16.58 lørdag eftermiddag.

– Det har været svært at fremkomme med særlig meget information, da også den forurettede ikke har været så meddelsom, og vi har derfor på nuværende tidspunkt valgt rent efterforskningsmæssigt, at der skulle ske sigtelse og løsladelse, lyder det.

Politiet efterlyser personer, der har været vidne til optrinet, og som kan bidrage med informationer om blandt andet årsagen til knivstikkeriet.

To teenagedrenge er natten til lørdag blevet anholdt og sigtet for at have frarøvet en 19-årig mand en bil og en telefon.

Røveriet fandt sted omkring klokken 01.00 natten til lørdag i Haslev, fortæller vagtchef Morten Kronbo fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ved røveriet blev offeret truet med en pistol eller pistollignende genstand, så gerningsmændene fik fat i hans bil og telefon.

Lidt senere blev de to drenge – der er henholdsvis 16 og 17 år – anholdt.

– De bliver anholdt lidt senere på natten i Næstved, som jo ikke er så langt fra Haslev, siger Morten Kronbo.

Politiet kan umiddelbart ikke oplyse, om der var tale om en ægte pistol.

De sigtede drenge blev lørdag klokken 11.45 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.

Her besluttede en dommer at varetægtsfængsle dem i foreløbig fire uger. Da de er under 18 år, vil de formentlig blive indsat på en lukket institution for unge.

Drengene sigtes for røveri, og det er ikke oplyst, hvordan de forholder sig i sagen.

Ligdele, som den militante bevægelse Hamas udleverede til Israel fredag, stammer ikke fra nogen af de afdøde israelske gidsler i Gaza.

Det står klart, efter at retsmedicinere i Israel har undersøgt ligdelene natten til lørdag, oplyser Israels militær til nyhedsbureauet AFP.

Der er stadig 11 afdøde israelske gidsler i Gaza.

Ifølge våbenhvileaftalen, som blev indgået mellem Hamas og Israel i begyndelsen af oktober, skal alle tilbageværende gidsler i Gaza – både levende og døde – udleveres til Israel.

De overlevende gidsler er alle blevet overdraget til Israel, mens det tilsyneladende er et større arbejde at finde ligene af de afdøde gidsler.

I midten af oktober udleverede Hamas også ligdele, som efterfølgende viste sig ikke at stamme fra nogen af de afdøde israelske gidsler.

Israel har beskyldt Hamas for at bryde våbenhvileaftalen, fordi udleveringen af de afdøde gidsler i Gaza trækker i langdrag.

Hamas har undskyldt sig med, at det er svært at finde frem til dem alle, da en del er skjult under murbrokker fra bygninger, som er blevet angrebet under den to år lange krig.

Indtil videre er 17 ud af i alt 28 afdøde gidsler blevet udleveret. Blandt dem var 15 israelere, en nepaleser og en thailænder.

Torsdag udleverede Hamas ligene af Amiram Cooper og Sahar Baruch, der var henholdsvis 84 og 25 år, da de blev taget til fange af Hamas under angrebet på Israel 7. oktober 2023.

Det var første gang i en uge, at der blev overdraget lig fra Gaza til Israel.

Røde Kors spiller en central rolle i udleveringerne, da gidslerne bliver udleveret af Hamas til Røde Kors, som derefter overdrager dem til Israel.

I bilbranchen har overskriften på 2025 været, at elbilerne står for en stadig større andel af det samlede bilsalg. Men i oktober faldt den andel en anelse.

Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Mobility Denmark på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

I alt blev der indregistreret 16.156 nye personbiler i oktober, og af dem kørte 11.405 på el.

Det svarer til en andel på 70,6 procent.

Blandt de mest populære modeller var Skodas Elroq og Enyaq iV samt Volkswagens ID.3, ID.4, ID.7 og ID. Buzz.

Elbilerne udgjorde til sammenligning 73,4 procent af det samlede bilsalg i september.

Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, hæfter sig primært ved, at han generelt ser, at danskerne har taget elbilen til sig.

– Vi har set en stabil udvikling gennem hele året og forventer en stærk afslutning på 2025, særligt i lyset af, at der er kommet afklaring på bilafgifterne med den nye finanslovsaftale, siger han i en pressemeddelelse.

Stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft i 2026, bliver udskudt med et år.

Det kom frem for en uge siden i forbindelse med regeringens præsentation af finansloven for næste år.

– Afgiftsrabatten på elbiler har været en vigtig drivkraft bag den grønne udvikling og den nye milepæl, der tæller en halv million elbiler i Danmark, lyder det videre fra Mads Rørvig.

– Med den nye finanslov er der skabt et solidt grundlag for, at Danmark kan fortsætte det høje tempo frem mod en million elbiler.

Kigger man alene på de private købere, var det næsten ni ud af ti indregistreringerne i oktober, der kørte på el. Også her var der tale om et lille månedligt fald i andelen.

Canadas premierminister, Mark Carney, har sagt undskyld til USA’s præsident, Donald Trump, for en reklame, der satte en stopper for forhandlinger om en handelsaftale mellem parterne.

Det siger Carney ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Jeg har undskyldt over for præsidenten. Præsidenten blev fornærmet, siger han ifølge AFP i forbindelse med et besøg i Sydkorea.

Reklamen blev vist af den canadiske regering i provinsen Ontario. I den udtalte Ronald Reagan, der tidligere var republikansk præsident i USA, sig negativt om told.

Reagan sagde i reklamen, at told forårsager toldkrige og økonomisk katastrofe.

Den var ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet vist i flere dage, før Trump fredag morgen i sidste uge reagerede på den første gang.

Doug Ford, der er premierminister i Ontario, sagde samme dag – efter drøftelser med Canadas premierminister, Mark Carney – at provinsen mandag i denne uge ville sætte reklamen på pause, så handelsforhandlingerne kunne fortsætte.

Reklamen blev ifølge Reuters sendt igen samme fredag i forbindelse med den første kamp i baseballligaen Major League Baseball.

Det fik Trump til tasterne på hans sociale medie Truth Social, hvor han varslede højere told på canadiske varer.

– Jeg hæver tolden for Canada med ti procent mere, end hvad de betaler nu, skrev han.

Carney siger nu, at han var imod reklamen fra begyndelsen.

Reklamen var en video med Ronald Reagans stemme. Hans voiceover består af sætninger, han har sagt, men som er sat sammen i en anden rækkefølge.

Udtalelserne kommer fra en tale, hvor Reagan talte om toldsatser, som hans administration pålagde Japan. I den canadiske reklame nævnes det ikke, at den tidligere præsident taler om Japan.

I forbindelse med Carneys besøg i Sydkorea siger han lørdag, at forhandlingerne med USA var på et fremskredent stadie, da Trump valgte at afblæse dem.

De vil dog ifølge den canadiske premierminister blive genoptaget, når USA “er klar til det”.

En amerikansk importtold på mellemstore og tunge lastbiler er lørdag morgen klokken 05.01 dansk tid trådt i kraft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det var ventet, at importtolden på 25 procent på lastbiler og 10 procent på busser ville træde i kraft 1. november, da USA’s præsident, Donald Trump, annoncerede toldsatsen i slutningen af september.

Sidenhen er dele af importtolden blevet lemplet for lastbiler, der importeres til USA under USMCA, som er en nordamerikansk handelsaftale mellem USA, Canada og Mexico.

Den netop indførte toldsats vil for Canada og Mexico dermed ikke ligge sig oveni nuværende toldsatser på import af stål, aluminium, kobber, tømmer og biler, lød det i oktober fra Det Hvide Hus.

Import på stål og aluminium blev tidligere i år pålagt en amerikansk told på 50 procent, mens toldsatsen på import af biler ligger på 25 procent, skriver AFP.

American Trucking Associations (ATA), der er en brancheorganisation for lastbiltransport i USA, opfordrede i maj Trumps administration til at udsætte tolden på lastbiler.

Organisationen advarede om, at tolden kunne føre til et lavere salg af lastbiler, hvilket ville komme til at gøre ondt på både forhandlere og producenter af lastbiler samt transportvirksomheder.

Langt størstedelen af de lastbiler, der hvert år importeres i USA, kommer fra nabolandene Canada og Mexico.

United Overseas Bank vurderede i oktober, at Mexico stod for 70 procent af importen af tunge lastbiler til USA, mens Canada stod for omkring 20 procent.

Selv om tolden netop er trådt i kraft, har forventningerne til den allerede haft en negativ indvirkning på den mexicanske eksport.

I perioden januar til august i år faldt salget med lige knap 26 procent sammenlignet med samme periode sidste år, skriver AFP.

Nye retningslinjer for pressen i Det Hvide Hus betyder, at journalister fremadrettet ikke længere har samme adgang til pressetalsperson Karoline Leavitt og flere andre af Trump-administrationens højtstående kommunikationsmedarbejdere.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af et memorandum, der fredag blev udstedt af USA’s Nationale Sikkerhedsråd.

I praksis betyder de nye retningslinjer, at akkrediterede journalister, der har deres daglige gang i Det Hvide Hus, fremadrettet skal have en forudgående aftale for at få adgang til de vigtigste kommunikationsmedarbejderes kontorer.

Ændringen træder ifølge Reuters i kraft med øjeblikkelig virkning.

Ifølge Det Nationale Sikkerhedsråd sker ændringerne for at beskytte følsomt materiale, der efter ændringer i sikkerhedsrådet rutinemæssigt håndteres af de kommunikationsansvarlige i Det Hvide Hus.

Beslutningen om at indskrænke pressens adgang til dele af Det Hvide Hus kommer i kølvandet på, at en række medier i oktober forlod deres kontorer i USA’s forsvarsministerium, Pentagon, efter at de havde nægtet at underskrive nye adgangsregler.

Steven Cheung, der er talsperson for Det Hvide Hus, skriver natten til lørdag i et opslag på det sociale medie X, at journalister blandt andet er blevet taget i at optage videoer og lyd fra kontorerne uden tilladelse.

– Nogle journalister har sneget sig ind på områder, som de ikke har adgang til. Nogle journalister er blevet taget i at smuglytte til private samtaler bag lukkede døre, skriver Cheung videre.

Han understreger, at journalister fortsat har adgang til kontorer, hvor lavere rangerende kommunikationsmedarbejdere holder til.

Den uafhængige presseorganisation White House Correspondents’ Association (WHCA) mener, at de nye retningslinjer gør det sværere for journalister at stille spørgsmål til embedsmænd, sikre gennemsigtighed og holde Trumps administration ansvarlig.

WHCA består af mediefolk, der dækker Det Hvide Hus og præsidenten.

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton indførte i 1993 lignende restriktioner for pressen i Det Hvide Hus. De blev sidenhen ophævet efter det, som Reuters beskriver som “en storm af kritik”.

Midt- og Vestsjællands Politi søger vidner, efter at en 29-årig kvinde fredag aften i Greve har anmeldt, at hun blev overfaldet af en maskeret mand, der muligvis har slået hende med en økse.

Kvinden har pådraget sig overfladiske skader og er uden for livsfare.

Det oplyser vagtchef Lasse Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

– Vi vil gerne have klarlagt forløbet helt. Vi vil gerne høre fra folk, der har hørt eller set noget. Også om nogen har set en person med en mistænkelig adfærd før eller efter det her tidspunkt, siger Lasse Jensen.

Kvinden anmeldte overfaldet klokken 23.37. Det skete ud for Gersagerparken nummer 77.

– Hun var ved bevidsthed, og vi kunne tale med hende, da vores patrulje kom frem.

– Umiddelbart har hun fået overfladiske skader, som hun bliver behandlet for, siger Lasse Jensen.

Kvinden har efter overfaldet modtaget behandling på sygehuset.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, om kvinden er blevet slået med en økse eller en anden genstand.

– Vi er ikke eksperter i at kunne se ud fra skaderne, om det lige præcis er det. Vi har fået en anmeldelse fra hende, men vil gerne have det klarlagt præcist, siger vagtchefen.

Politiet arbejder med en hypotese om, at kvinden og manden kan have haft en relation. Derfor er der ifølge Lasse Jensen umiddelbart ingen grund til, at beboere i området skal frygte for at blive overfaldet.

Politiet har ingen vidner til episoden, men opfordrer folk til at henvende sig, hvis de enten har set overfaldet eller oplevet noget mistænkeligt i området.

Den 29-årige kvinde har beskrevet manden som cirka 170 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført en sort hættetrøje, sorte bukser og var maskeret for ansigtet.

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer har fredag anlagt sag imod Novo Nordisk og biotekselskabet Metsera.

Pfizer anklager de to selskaber for at bryde en købsaftale mellem Metsera og Pfizer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Torsdag gav Metsera Pfizer en frist på fire dage til at komme med et bedre bud end Novos.

Ifølge en pressemeddelelse fra Pfizer har man bedt en dommer om midlertidigt at blokere for, at Metsera kan forlade aftalen med Pfizer.

I en fondsbørsmeddelelse kaldte Metsera buddet fra det danske selskab for “overlegent.”

Novo Nordisks bud på Metsera lyder på 56,50 dollar per aktie. Dertil kommer yderligere op til 21,25 dollar per aktie, hvis bestemte resultater opnås.

Pfizer aftalte allerede i september at overtage aktierne i biotekselskabet for 47,50 dollar per aktie plus milepælsbetalinger på op til 22,50 dollar per aktie.

Derfor var det amerikanske medicinalselskab også hurtig til at kritisere Novos bud, som det kaldte et brud på amerikansk konkurrencelovgivning.

Novo Nordisk understregede torsdag i et skriftligt svar til Finans, at man mener, at buddet er afgivet helt efter bogen.

Den danske virksomhed melder sig fredag aften samtidig klar til en eventuel retssag.

– Pfizers påstande mod Novo Nordisk er grundløse, og vi vil beslutsomt forsvare os i enhver retssag, siger en unavngiven talsperson fra Novo Nordisk til Reuters.

Metsera forsker i vægttabsmidler – et område, hvor Novo Nordisk allerede er etableret med storsællerten Wegovy.

Den danske virksomhed har dog skarp konkurrence fra amerikanske Eli Lilly.

Metseras vægttabsmedicin skal dog kun tages en gang om måneden, mens for eksempel Wegovy skal tages ugentligt.

Pfizer mangler derimod en vej ind på vægttabsmarkedet, som allerede er milliarder værd og kun ventes at vokse fremover.

Novo Nordisks bud på Metsera er den anden større aftale, som selskabet går efter i oktober.

I starten af oktober annoncerede Novo, at man havde indgået en aftale om at købe det amerikanske biotekselskab Akero Therapeutics, som arbejder med behandling af metaboliske sygdomme.

I den forbindelse lagde Novo Nordisk vægt på et middel, som biotekfirmaet har under udvikling, og som skal behandle leversygdommen MASH.

En kendt seriesvindler har fredag tilstået sin rolle i en sag om momssvig og kreditbedragerier.

Det skriver Ekstra Bladet.

Per Hansen – som tidligere har gået under navnene Per Ulrich Karpf og Per Ulrich Andersen – blev idømt et års fængsel af Retten i Roskilde.

Den 44-årige, som tidligere er dømt, modtog dommen.

I en retsmødebegæring er det beskrevet, hvordan Per Ulrich Karpf ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) stod bag momsunddragelse for samlet 600.000 kroner.

NSK beskriver også, hvordan den 44-årige dømte angiveligt både fik fat i gavekurve, gavekort og leasede maskiner uden at betale for dem.

Ifølge Ekstra Bladet forklarede Karpf i retten, at gavekortet, som var til en luksusspa i København, var for at forkæle hans kæreste.

For nogle år siden tiltrak Per Ulrich Karpfs optræden i det københavnske natteliv sig også ekstra omtale.

Den kriminelle karriere går mange år tilbage og er omtalt i bogen “Rede Penge”, som journalisterne Bo Elkjær og Niels Sandøe står bag.

Blandt andet fik Per Ulrich Karpf påbud mod at drive virksomhed i forbindelse med en dom i 2006.

Imens han afsonede den dom i Jyderup Fængsel, lykkedes det ham og en bistandsklient at franarre et hus fra en fængselsbetjent.

Per Ulrich Karpf er inden fredagens dom senest dømt i februar 2024. Her tilstod han millionbedrageri og medvirken til hvidvask. For det fik han tre et halvt års fængsel.

Man kan læse i retsmødebegæringen, at gerningsperioden i den aktuelle sag strækker sig fra sidste halvdel af 2024 til starten af 2025.

Dog er det også blevet til frifindelser igennem årene. En fødselsdagsfest i 2006 på natklubben Nasa i København kostede 150.000 kroner, hvor han fejrede, at han netop var gået fri i en sag om falske banker, bedrageri og kreditsvindel, fremgår det af bogen.

Med en ny aftale vil man gennem digitale terapiforløb kunne få hurtigere hjælp til behandling af psykiske lidelser.

Aftalen indebærer en ny behandlingsplatform, der skal tilbyde de digitale forløb i alle kommuner og regioner i Danmark fra 2028, lyder det i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Det er Region Syddanmark, som skal udvikle behandlingsplatformen.

Aftalen er et udtryk for, at der i sundhedsvæsnet skal være en bred palet af tilbud, siger Marie Paldam Folker, afdelingschef i Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark, til Ritzau.

– Med de digitale tilbud kan man starte med behandlingen tidligere, fordi man ikke skal stå på en venteliste i flere måneder, og samtidig vil det være gratis, siger hun.

Forløbene er i første omgang tiltænkt patienter med mistrivsel eller mild til moderat angst og depression.

Det kan både være forebyggende forløb og egentlige behandlingsforløb. Fælles for dem er, at de skal være 100 procent digitale.

– Det kan være forløb med øvelser, der handler om at blive opmærksom på tanker, følelser, handlinger og mønstre og hjælp til at sætte mål for, hvordan man ændrer dem, siger Marie Paldam Folker.

I forløbene vil der være både tekst og video, som kan tilpasses den enkelte patient. Man vil også kunne få skriftlig feedback og vejledning fra en psykolog.

På sigt vil behandlingsplatformen også kunne tilbyde digitale terapiforløb til andre psykiske lidelser, siger Marie Paldam Folker.

– Man kan sagtens forestille sig, at en kommune laver forløb rettet mod for eksempel uro, søvnproblemer eller forstyrrelser omkring spisning, siger hun.

Region Syddanmark står i forvejen bag Internetpsykiatrien, der er et landsdækkende digitalt behandlingstilbud til personer over 18 år med angst eller depression.

– Effekten ved at være i et forløb i Internetpsykiatrien er den samme som ved et almindeligt samtaleforløb med fysisk fremmøde, siger Marie Paldam Folker.

Den nye behandlingsplatform vil blive en videreudvikling af Internetpsykiatrien.

En føderal dommer i delstaten Rhode Island har blokeret for, at den amerikanske regering kan suspendere fødevarehjælpen til millioner af amerikanere under regeringsnedlukningen.

Det skriver Reuters.

Kort efter beslutningen fra dommeren i Rhode Island, kom en dommer fra delstaten Massachusetts frem til samme konklusion.

Begge understreger, at regeringen trods nedlukningen fortsat skal betale for fødevarehjælpen.

Hjælpen, der går under navnet Snap, yder støtte til familier med lav indkomst gennem fødevarekuponer.

Men selv om dommerne har beordret regeringen til at fortsætte støtten, er det ifølge the New York Times uklart, om eller hvornår fødevarehjælpen vil nå de berørte borgere.

USA’s præsident, Donald Trump, skriver på sit sociale medie, Truth Social, at han har bedt regeringens jurister om at få domstolene til at præcisere, hvordan fødevarehjælpen kan udbetales.

– Hvis vi får den rette juridiske vejledning fra domstolen, vil det være mig en ære at sørge for finansieringen, skriver Trump.

Ifølge USA’s landbrugsministerium, USDA, er mere end 41 millioner amerikanere afhængige af de månedlige tilskud.

I nogle delstater, som for eksempel New Mexico, er op mod 21 procent af indbyggerne afhængige af tilskuddet, lyder det ifølge Reuters.

Suspenderingen af fødevarehjælpen er en konsekvens af den igangværende delvise nedlukning af det føderale amerikanske statsapparat. En nedlukning betyder, at alle statslige aktiviteter, der ikke er nødvendige, indstilles.

Nedlukningen blev en realitet, fordi Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

Det forhindrer Kongressen i at bevilge tilskuddene til blandt andet Snap.

– Faktum er, at brønden er tørret ud, lød det søndag i en udtalelse på USDA’s hjemmeside.

– På nuværende tidspunkt vil der ikke blive udbetalt nogen ydelser den 1. november.

Fra 1. december får udsatte borgere i Odense mulighed for at køre gratis med bus og letbane inden for kommunegrænsen med et særligt frikort.

Det oplyser Fynbus og Odense Kommune ifølge Fyens Stiftstidende.

– Det er en meget værdig løsning, som viser, at Odense kan være en storby på sin egen rummelige måde. Der er tale om en lille gruppe borgere, som står i en helt særlig og sårbar situation, siger beskæftigelses- og socialrådmand Claus Houden (V) i en pressemeddelelse, skriver mediet.

På Facebook skriver Tim Vermund Andersen (S), der er rådmand for klima og miljø i kommunen, at ideen om at give visse borgere et frikort, kommer fra billetkontrollørerne.

– Med frikortet kan vi undgå konfliktfyldte situationer, når kontrolløren er nødt til at give borgeren en kontrolafgift, som vedkommende ikke har mulighed for at betale, skriver rådmanden.

Ifølge Fyens Stiftstidende betyder ordningen, at ansatte og frivillige på udvalgte sociale tilbud får mulighed for at søge om frikortet på vegne af borgere med væsentlige sociale udfordringer.

Op til kommunalvalget 18. november har prisen på offentlig transport været på dagsordenen i flere kommuner.

I Københavns Kommune vil Socialdemokratiets spidskandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, sammen med Radikales spidskandidat, Christopher Røhl, gøre det gratis for særlige grupper af ældre og unge at bruge offentlig transport.

Det har de to spidskandidater tidligere sagt til Berlingske.

Aarhus’ borgmester, Anders Winnerskjold (S), har også tidligere foreslået, at priserne på offentlig transport generelt skal sættes ned i Aarhus.

Moldovas parlament udnævner den EU-positive økonom Alexandru Munteanu som landets nye premierminister.

Det sker ved en afstemning i parlamentet fredag, skriver Reuters.

Forinden havde landets præsident Maia Sandu nomineret økonomen til posten som Moldovas premierminister, efter at hendes regeringsparti vandt parlamentsvalget i september.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Munteanu ikke tidligere haft et politisk embede eller nogen politisk erfaring.

Til gengæld har han ifølge nyhedsbureauet arbejdet uden for landet i omkring 20 år og arbejdet med både investeringer og som universitetsprofessor. Han har boet flere år i Ukraine, men flyttede til Bukarest efter krigens begyndelse.

Han er desuden noget af en international borger med både moldovisk, rumænsk og amerikansk statsborgerskab.

Ved parlamentsvalget blev det præsident Sandus proeuropæiske regeringsparti, PAS, der fik flest stemmer med 50,16 procent.

Prorussiske Blocul Patriotic fik næstflest stemmer med 24,19 procent. Herefter fulgte Alternativa, som nyhedsbureauet Reuters beskriver som proeuropæisk, med 7,97 procent.

Moldovas præsident beskrev valget som et eksistentielt øjeblik for det lille østeuropæiske land, der i årevis har svinget mellem russisk og europæisk indflydelse.

Også Ursula von der Leyen, der er formand for EU-Kommissionen, understregede efterfølgende i et opslag på X valgets betydning.

– Du har gjort dit valg klart: Europa. Demokrati. Frihed.

– Vores dør står åben, skrev von der Leyen.

I 2023 fik Moldova sammen med Ukraine status af EU-kandidatland. Dermed er landet på vej til at blive medlem af EU, hvis man fortsætter med at gennemføre de nødvendige reformer.

Og det er noget, landets nye premierminister håber på.

Det fortalte han i et tv-interview i sidste uge, hvor han ligeledes understregede, at han blev “irriteret”, når han hørte folk beskrive landet som et af Europas fattigste.

– Jeg kom for at hjælpe, og jeg vil gøre alt for, at vi kan blive medlem af Den Europæiske Union inden 2028, sagde han i interviewet ifølge AFP.

Nordeuropas største insektfabrik, Enorm Biofactory, er erklæret konkurs.

Det oplyser Henrik Selchau Poulsen fra advokatfirmaet Bruun Hjejle til mediet AgriWatch.

– Jeg kan bekræfte, at der er afsagt konkursdekret, og at jeg er udpeget som kurator, skriver advokaten i en sms til mediet.

Fabrikken slog dørene op i december 2023 i byen Flemming, som ligger vest for Horsens.

Den blev opført for over en halv milliard kroner, og er delvist ejet af den landmandsejede grovvarekoncern DLG, som fremhævede fabrikken som en strategisk vigtig bæredygtig investering.

Ved åbningen sagde direktør for bæredygtig forretningsudvikling i DLG Jakob Lave, at han forventede sig meget af samarbejdet.

– DLG satser massivt på alternative proteinkilder, som kan hjælpe landmanden til en mere klimaeffektiv produktion, sagde han.

Enorm Biofactory opdrættede soldaterlarver, der blev forarbejdet til mel og olie, som var et klimavenligt alternativ til protein i dyrefoder.

Siden åbningen har fabrikken været ramt af forsinkelser, der har medført, at den ikke har kunnet køre på fuld kapacitet, skriver AgriWatch.

Samtidig har Enorm Biofactory modtaget både naboklager og indskærpelser fra Miljøstyrelsen.

DR har tidligere skrevet, at en lugtrapport fra december 2024 viste, at fabrikken lugtede 11 gange mere end tilladt.

Naboer til fabrikken har over for DR beskrevet lugten som en blanding af hundeopkast og sur yoghurt.

I april i år modtog fabrikken desuden et varsel fra Miljøstyrelsen om standsning af produktionen.

Samme måned gik fabrikken i rekonstruktion. En rekonstruktion er et forsøg på at redde en virksomhed fra at gå konkurs.

I sommer viste et regnskab, at ejerselskabet bag fabrikken, Enorm Investor Holding, havde et underskud på 582 millioner kroner og en negativ egenkapital på 451 millioner kroner.

Den tidligere prins Andrew forbliver nummer otte i den britiske tronfølge, til trods for at han ikke længere har titel som prins og nu har et borgerligt navn.

Den britiske premierministers kontor på Downing Street har således oplyst over for BBC, at man ikke umiddelbart vil indføre en lovændring, som vil ændre på tronfølgen.

En ændring i tronfølgen vil nemlig kræve en lovændring, skriver mediet.

Det betyder, at selv om den tidligere prins med det borgerlige navn Andrew Mountbatten Windsor ikke længere har titlen som prins, er han teknisk set stadig nummer otte til tronen.

Ifølge mediet vil en lovændring være kompleks, da den kræver samtykke fra alle Commonwealth-lande, herunder Canada og Australien.

Commonwealth er en sammenslutning af Storbritannien og en række stater, der tidligere har været britiske kolonier, eller som fortsat er under britisk styre.

Prins William er nummer et i tronfølgen efterfulgt af prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, prins Harry, prins Archie, prinsesse Lilibet og så Andrew Mountbatten Windsor.

Dermed er den tidligere prins’ to nevøer og deres børn foran ham i tronfølgen.

“Omkring 700” mennesker er blevet dræbt under tre dage med protester over valget i Tanzania.

Det siger det store oppositionsparti Chadema til nyhedsbureauet AFP fredag.

Tallet er ikke blevet uafhængigt bekræftet, og der er divergerende udmeldinger om antallet af dræbte.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters melder FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) fredag, at det har fået meldinger om, at mindst ti mennesker er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker under protester.

Chademas talsperson, John Kitoka, siger ifølge AFP imidlertid, at hundredvis har mistet livet på tværs af landet.

– Mens vi taler, er dødstallet i Dar es-Salaam (landets største by, red.) omkring 350, i Mwanza er det 200-plus. Med tallene fra andre steder i landet er det samlede tal på omkring 700, siger han.

En anonym kilde på sikkerhedsområdet melder til AFP at have hørt lignende tal. Organisationen Amnesty oplyser, at den har fået meldinger om mindst 100 døde.

Demonstrationerne begyndte onsdag, da Tanzanias indbyggere skulle stemme til landets parlamentsvalg. Men valgdagen endte i, hvad der er blevet beskrevet som kaos.

Den siddende regering med præsident Samia Suluhu Hassan i spidsen bliver af demonstranterne anklaget for at “underminere demokratiet”.

I forbindelse med demonstrationerne fraråder det danske udenrigsministerium alle ikke-nødvendige rejser til Tanzania.

– Der er risiko for en forværring i situationen den kommende tid. Hold dig til enhver tid på afstand af uroligheder og vær opmærksom på dine omgivelser. Det kan udvikle sig voldeligt med kort varsel, skriver Udenrigsministeriet i sin rejsevejledning for landet.

Fredag fortsætter demonstrationer i Dar-es-Salaam, oplyser John Kitoka.

Han siger, at Chademas dødstal baserer sig på et netværk af partimedlemmer på tværs af hospitaler.

Præsident Hassan har endnu ikke udtalt sig. Flere lokale nyhedshjemmesider er ikke blevet opdateret siden onsdag.

FN’s generalsekretær, António Guterres, opfordrer fredag til en “grundig og upartisk undersøgelse af alle påstande om overdreven magtanvendelse”.

Det oplyser hans talsperson, Stéphane Dujarric, i en udtalelse.

Her udtrykker generalsekretæren ligeledes bekymring over rapporter om tvungne forsvindinger og tilbageholdelser op til valget.

Han opfordrer desuden myndighederne til at sikre retssikkerhed for alle tilbageholdte.

Valgkommissionen begyndte at offentliggøre resultater fra valget torsdag. De tyder på, at der kommer en overbevisende sejr til Hassan.

Chadema er blevet udelukket fra at stille op til valget og partiets leder, Tundu Lissu, har været tilbageholdt af myndighederne siden april. Han står anklaget for forræderi.

AFP

Statsminister Mette Frederiksen varsler nu, at regeringen vil gribe ind med midlertidige tiltag mod risikoen for hjemløshed som konsekvens af den omstridte kontanthjælpsreform.

Her vil regeringen finde en løsning på, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan risikere at måtte gå fra bolig, fordi ydelsesniveauet falder.

Det siger hun til DR.

Meldingen kommer som reaktion på, at udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, har krævet tiltag, der skal forhindre yderligere hjemløshed som følge af kontanthjælpsreformen.

Til DR erklærer Mette Frederiksen sig enig med sin regeringskollega.

Regeringen er “selvfølgelig” med på den idé fra Lars Løkke Rasmussen.

Mette Frederiksen beretter, at kontanthjælpsreformen i hendes øjne er god for mange børnefamilier, der får flere penge mellem hænderne.

– Så har vi et problem lige nu, at der nogen steder i Danmark mangler boliger, der er til at betale. Det bliver vi nødt til at finde en midlertidig løsning på, og det kommer vi til at gøre som regering, siger hun til DR.

Regeringen forhandler i øjeblikket om en ny boligpolitik. Men det er stadig uklart, hvilket regi de midlertidige løsninger vil komme i, og hvad de vil bestå af.

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. juli i år.

Her bliver tusindvis af kontanthjælpsmodtagere sat ned i månedlig ydelse.

Som konsekvens heraf har flere medier kunnet berette, at nogle kontanthjælpsmodtagere nu får et så lille rådighedsbeløb, at de kan risikere at blive hjemløse.

Det har aldrig været meningen med reformen, siger Mette Frederiksen nu til DR.

Det er første gang, statsministeren forholder sig til den diskussion.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har tidligere afvist over for Ritzau, at aftalen “samlet set” giver flere hjemløse.

– Der er selvfølgelig nogen, der kan blive ramt af dem, der får færre penge. Men der vil også være folk, eksempelvis børnefamilier, der får flere penge, end de gjorde før, sagde han.

GB Meat Group tilbagekalder okseflankesteak med hvidløgsmarinade på grund af mistanke om forurening med salmonella.

Det oplyser producenten i en pressemeddelelse.

– Tilbagekaldelsen sker som en forsigtighedsforanstaltning, da der er konstateret en afvigelse, som kan udgøre en sundhedsrisiko for slutbrugeren.

Kødet er solgt i Bilka og Føtex landet over under mærket Slagteren.

Specifikt er der tale om hvidløgsmarineret okseflankesteak, der er bedst før 31. oktober 2025.

Kødet er solgt i perioden mellem 7. oktober og 31. oktober i størrelser på mellem 250 og 400 gram.

Produktet har EAN-nummeret 5710076003199.

Forbrugere, der har købt kødet, opfordres til ikke at spise det.

Har man købt produktet, opfordres man desuden til at kassere eller returnere det i butikken.

Ifølge Sundhed.dk er infektioner med salmonella relativt hyppige og kan give symptomer i form af diarré, kvalme og opkast. Man kan desuden opleve mavesmerter, hovedpine og feber.

Infektionen kan vare fra få dage til flere uger.

Symptomer på salmonella er oftest milde og går over af sig selv. Oplever man vedvarende symptomer, anbefaler Statens Serum Institut, at man henvender sig til egen læge.

Salmonella smitter typisk gennem madvarer, særligt kød, salater eller mælkeprodukter.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man gennemsteger hakket kød og fjerkræ.

I hele stykker kød, eksempelvis en bøf, sidder bakterierne normalt kun på overfladen. Derfor behøver hele kødstykker ikke at blive gennemstegt, skriver styrelsen.

Derudover bør man vaske hænder, inden man går i gang med madlavningen, og hvis man har rørt ved råt kød. Man bør også undgå at smage på råt kød og holde det adskilt fra den spiseklare mad.