Seneste nyheder

To svenske statsborgere er i Københavns Byret blevet idømt henholdsvis 12 og 14 års fængsel i en sag om terror begået nær den israelske ambassade i oktober 2024.

De har begge anket dommen på stedet. De vil frifindes for de dele af tiltalen, som de ikke har erkendt.

Svenskerne er i dag henholdsvis 18 og 21 år. På gerningstidspunktet var de 16 og 19 år.

Det er den yngste af de to, der er idømt 12 års fængsel. Ritzau nævner ikke hans navn, da han var under 18 år på gerningstidspunktet.

Fire i nævningetinget mente, at han skulle straffes med ti års fængsel, mens otte mente, at 12 år er den rette straf. Og fordi det er flertallet, der bestemmer, er han idømt 12 års fængsel.

Den i dag 21-årige Eyasu Hajam Semena er idømt 14 års fængsel.

Begge svenske mænd er også blevet udvist af Danmark og må aldrig vende tilbage.

Specialanklager Søren Harbo lagde i sin strafprocedure vægt på, at udmålingen af straffen ikke alene skulle sende et budskab til de to nu terrordømte unge mænd, men også til kriminelle grupper fra blandt andet Sverige.

– Jeg håber, at de forstår budskabet om, at når man sender unge mænd herover for at udføre den slags handlinger, så kommer de rigtig mange år i fængsel, siger han foran Københavns Byret tirsdag.

Det var natten til 2. oktober 2024, at bevogtningspersonale på den israelske ambassade, der ligger i Hellerup lige nord for København, hørte to eksplosioner.

Det viste sig, at to håndgranater havde ramt en tagterrasse tilhørende et hus i nærheden af ambassaden.

Ingen kom til skade ved hændelsen, men der skete materiel skade på huset.

De to svenskere blev anholdt under stort politiopbud på Københavns Hovedbanegård senere på dagen 2. oktober.

I løbet af retssagen har de begge forklaret, at de var blevet hyret til at tage til København og kaste med håndgranaterne.

Den yngste har fortalt, at han ikke vidste, at det var Israels ambassade, der var mål for angrebet. Omkring ni timer inden der blev kastet håndgranater i Hellerup, havde han skudt mod Israels ambassade i Stockholm.

Det har han selv erkendt under retssagen, og han er blevet tiltalt for forbrydelsen i Sverige. Her er han dog ikke tiltalt for terror.

Begge anker dommen, oplyser forsvarerne i byretten tirsdag.

Vintervejret bider sig stadig fast, og kulden fortsætter i hvert fald til og med torsdag, hvor kraftig sne ventes i store dele af landet.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Erik Hansen.

– Det ser ud, som om at landet bliver dækket af sne i løbet af torsdag, siger han.

DMI har tirsdag middag udsendt et forvarsel om kraftigt snefald torsdag.

Allerede torsdag morgen ventes let sne flere steder, men i løbet af formiddagen bevæger et mere markant snevejr sig op over den sydøstlige del af landet.

– I løbet af dagen bevæger det sig op over landet og når Nordjylland om aftenen eller natten til fredag, siger Erik Hansen.

Han tilføjer, at snevejret ser ud til at holde “ret godt ved i den østlige del af landet”.

– Når vi kommer frem til fredag morgen, kan der være kommet 20 til 30 centimeter sne mange steder på Sjælland, Djursland og Nordjylland, siger han.

I den øvrige del af landet ventes mellem 5 og 15 centimeter sne.

– Så vi kan godt se ind i et par døgn med store udfordringer på trafik og transport i det hele taget, siger Erik Hansen.

Til trods for at sneen holder ved, og kulden fortsat kan mærkes i starten af februar, så ventes temperaturen at blive varmere.

Temperaturen vil i forbindelse med snefaldet stige, så den nordlige del af landet holder sig lige under frysepunktet.

Temperaturen i den sydlige del stiger til mellem frysepunktet og et par graders varme, og her kan sneen så gå over i slud eller regn.

Forvarslet for kraftigt snefald fra DMI gælder fra klokken 10 om formiddagen torsdag til samme tidspunkt fredag.

Skattestyrelsen har i Storbritannien fået tilladelse til at anke en dom om krav om erstatning fra blandt andre Sanjay Shah i den såkaldte Udbytteskattesag.

– Skattestyrelsen kan bekræfte, at vi har fået den anketilladelse, vi har anmodet om. Det er vi naturligvis tilfredse med.

– Vi afventer nu Court of Appeals behandling af selve ankesagen, som forventes at finde sted i løbet af efteråret, siger Kim Tholstrup, som er fagdirektør i Skattestyrelsen, i en skriftlig udtalelse.

Sanjay Shah er i Danmark idømt 12 års fængsel for uretmæssigt at have modtaget refusion af udbytteskat.

Ud over straffesagssporet, hvor en række andre mænd også er dømt, har myndighederne kørt et civilretligt spor ved domstole i udlandet.

Her led Danmark i oktober sidste år nederlag ved High Court i London, men nu er der altså givet tilladelse til, at sagen kan blive prøvet ved appeldomstolen.

I dommer Andrew Bakers afgørelse fra oktober indgik det som en del af begrundelsen, at der havde været en nærmest ikkeeksisterende kontrol på området.

Døren til statskassen stod nærmest åben på vid gab, så svindlere frit kunne forsyne sig med milliarder af kroner ved i strid med sandheden at hævde, at de var berettiget til at modtage refusion af udbytteskat.

I USA og i Dubai har danske myndigheder haft succes med at opnå erstatning ved civile søgsmål. Men den største erstatningssag er den i London, og her blev det altså til et nederlag i efteråret.

– Jeg er meget forundret over dommen, som er i modstrid med tidligere domme fra højesteret i Dubai og i retten i New York, lød det dengang fra skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

De danske myndigheders krav var rettet mod 21 personer og 34 selskaber, og påstanden var, at de skulle erstatte den danske statskasses tab.

Sanjay Shah sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i Danmark. Han afventer, at hans sag skal behandles ved Østre Landsret. Shah har anket sin dom med krav om frifindelse eller en mildere straf.

Lasse Boje Nielsen, der er politidirektør for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), bliver ny rigsadvokat.

Det oplyser Justitsministeriet.

Han overtager posten fra Jan Reckendorff, der har været rigsadvokat siden 2018.

Lasse Boje Nielsen har været politidirektør i NSK siden 1. august 2021.

Sjællandske Medier gennemfører en række besparelser, der blandt andet medfører lukning af fire ugeaviser, samtidig med at kontorer i Glostrup og Helsingør lukkes.

Det skriver mediehuset på sn.dk, hvor beslutningen blandt andet begrundes med, at der er brug for at samle kræfterne der, hvor man kan opbygge en sund digital forretning.

– Det her handler ikke kun om økonomi, selv om økonomi naturligvis er en del af beslutningen.

– Det handler om fokus. Vi fravælger aktiviteter, der stjæler opmærksomhed fra den opgave, vi først og fremmest skal lykkes med, siger Louise Pettersson, der er ansvarshavende chefredaktør og direktør hos Sjællandske Medier.

De fire udgivelser, der lukkes i løbet af 2026, er Rødovre Lokal Nyt, Folkebladet Glostrup og Brøndby, Gladsaxe Bladet og Albertslund Posten.

Derudover lægges Sydkysten Nord og Syd sammen og udkommer senest ved årsskiftet som en samlet udgivelse i Greve og Solrød Kommune.

Derudover skal dækningen af Helsingør og Fredensborg fremover foregå fra kontoret i Hillerød.

Ændringerne vil medføre afskedigelser på tværs af både redaktioner, salgsafdelinger og øvrige funktioner.

Det sociale medie X’s franske kontorer bliver tirsdag ransaget.

Det oplyser anklagemyndigheden i Paris i et opslag på netop X.

Her uddybes det desuden, at det er anklagemyndighedens afdeling for cyberkriminalitet, der står for ransagningen.

I samme opslag fra anklagemyndigheden oplyses det, at myndigheden ikke længere vil kommunikere på platformen, men fremover bruge LinkedIn og Instagram.

Anklagemyndigheden oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske techmilliardær og ejer af X, Elon Musk, er blevet indkaldt til at vidne i sagen i april.

Europol er ifølge opslaget på X involveret som en del af en efterforskning, der blev åbnet i januar 2025.

Ifølge AFP begyndte efterforskningen, efter at en politiker klagede over en “reduceret mangfoldighed af stemmer og muligheder” på platformen.

Anklagemyndigheden fordømte dengang, at partiske algoritmer i X forvred systemet.

Laurent Buanec, der er direktør for X i Frankrig, har tidligere afvist anklagerne.

Han understregede ifølge AFP, at X havde “strenge, klare og offentlige regler”, som beskyttede platformen mod hadefuld tale og desinformation.

Efterfølgende er efterforskningen blevet udvidet til også at inkludere anklager om seksualiserede billeder fra X’s chatbot “Grok”.

Ifølge Reuters efterforsker anklagemyndigheden blandt andet X for medvirken til besiddelse af pornografiske billeder af mindreårige og æreskrænkelse gennem seksualiserede falske billeder.

Derudover gælder ulovlig udtrækning fra et automatiseret databehandlingssystem samt benægtelse af Holocaust.

Selv om jobbet som ældreminister er “det mest betydningsfulde job”, Mette Kierkgaard (M) har haft, har hun valgt at forlade posten tirsdag.

Det siger hun foran Statsministeriet, da en flok journalister fanger hende, kort efter at nyheden er offentliggjort.

Beslutningen skyldes ifølge Mette Kierkgaard, at hendes mand er blevet kræftsyg og døjer med senfølger.

– Det er selvfølgelig en svær beslutning, men på en måde har livet indhentet os. Og når jeg bliver nødt til at vælge familien til, så er der noget andet, jeg må vælge fra, siger hun.

Mette Kierkgaard er ikke skolet i politik og kom derfor ind udefra, da hun blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Kort efter blev hun udnævnt som ældreminister.

– Det er det mest betydningsfulde job, jeg nogensinde har haft. Og på et område, som ligger mit hjerte meget nært, siger hun.

Mette Kierkgaard var ansvarlig minister bag ældrereformen, som blandt andet skulle frisætte ældre og sørge for, at de fik færre forskellige plejere i deres hjem.

Aftalen rummer blandt andet øget selvbestemmelse for den enkelte ældre og en større tillid til medarbejdere og ledere i plejesektoren.

Hun genopstiller ikke i forbindelse med det kommende valg og føler derfor, at det er på sin plads at træde tilbage nu.

– Jeg synes, det er mest ordentligt, at når jeg ikke kan forene det med fire år mere i København, at jeg så fortæller i dag, at jeg ikke genopstiller.

– Jeg tror, at alle, der har haft kræft tæt på livet, ved, at så kommer der nogle senfølger, og det er der, det lange seje træk er. Senfølger er på mange måder en familiesport, og det er det, vi går ind i nu, siger hun.

Hun erstattes af folketingsmedlem Henrik Frandsen (M) som ny ældreminister.

Han skal primært fokusere på at implementere ældrereformen, som skal fritstille borgerne og skabe mere selvbestemmelse.

– Jeg skal fortsætte det fantastisk vigtige arbejde, Mette Kierkgaard har lavet, med en ældrelov som skal ud at leve i virkeligheden på alle plejecentre og i ældreplejen. Det er ikke bare noget, man lige gør, siger han.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby har erklæret sig skyldig i flere tiltalepunkter mod ham – men afviser de mest alvorlige anklager.

Det står klart, efter at retssagen mod ham er begyndt tirsdag formiddag.

Her blev alle tiltalepunkterne mod Høiby læst op, hvorefter kronprinsessesønnen erklærede sig skyldig, delvist skyldig eller uskyldig i punkterne.

Ifølge det norske medie VG stod Høiby op i retten i de 24 minutter, det tog at læse de 38 tiltalepunkter op.

Høiby erklærer sig skyldig i at have kørt for hurtigt, at have kørt uden kørekort, for brud på et besøgsforbud og for grov narkotikaovertrædelse.

Samtidig erklærer han sig delvist enig i anklagepunkterne om blandt andet vold og hensynsløs adfærd.

Høiby nægter at have begået flere voldtægter og mishandling i nære relationer.

Statsadvokat Sturla Henriksbø fører sagen for staten.

Under sin forelæggelse understreger han, at der er lighed for loven, og selv om Marius Borg Høiby er kronprinsesse Mette-Marits søn, skal han bedømmes på helt samme måde som enhver anden tiltalt.

– Han er søn af prinsessen og del af kongehuset, siger statsadvokat Sturla Henriksbø i retten og tilføjer:

– Han skal behandles ligesom enhver anden person. Han skal ikke behandles strengere eller mildere, ud fra hvem han er i familie med. Det gælder både skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, siger han.

En død kaskelothval, som strandede ved Ålbæk Bugt i Nordjylland, er blevet flyttet fra stranden og ind på land til Bunken Klitplantage nogle kilometer væk.

Det siger skovrider og chef for enheden i Naturstyrelsen Vendsyssel Jesper Blom Hansen tirsdag formiddag.

Den tonstunge og knap 14 meter lange hval blev slæbt omkring to en halv kilometer hen ad stranden, inden den kom op på en blokvogn, som kørte den videre. Hvalen skal obduceres torsdag.

Skovrideren forklarer, at man løbende har måttet tage forholdsregler på grund af eksplosionsfare.

– Der kan stadigvæk være eksplosionsfare nu. Den ligger sandsynligvis og gærer videre, siger Jesper Blom Hansen.

Der bliver ifølge skovrideren spærret af omkring hvalen, hvor den ligger.

– Den stinker i øvrigt ganske forfærdeligt. En af grundene til, at vi flyttede den, var, at den lå op ad et sommerhusområde. Den havde gjort hele sommerhusområdet ganske ubeboeligt, siger han.

Hvalen strandede lørdag og lå på lavt vand.

Ved obduktionen håber fagfolk at blive klogere på hvalens dødsårsag.

At få hvalen ind på land var ifølge skovrideren det mest praktiske – også for de forskere, der skal foretage obduktionen.

– Der er nærmest umenneskeligt koldt ude ved stranden her med minus tre-fire grader og stiv østenvind, så nu ligger den klar til obduktion, siger Jesper Blom Hansen.

Det har tidligere været nævnt, at hvalen kan have været syg eller kan have fejlnavigeret af andre årsager.

Charlotte Bie Thøstesen, der er naturhistorisk fagchef på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, skal deltage i obduceringen og fortalte mandag om arbejdet.

– Jeg glæder mig faktisk til hele processen. Når de her store dyr strander døde langs de danske kyster, så kan de faktisk bidrage til meget forskning og viden om dyrene, sagde hun.

– Det er jo sjældent, vi får muligheden for at få kigget nærmere på de her havets kæmper. Så jeg glæder mig allermest til indsamlingen af viden og data, lød det videre.

Hun fortæller, at der blandt andet vil blive taget prøver af hvalen torsdag, og at den vil blive opmålt efter særlige skemaer. Nogle skeletdele vil blive gemt, mens andre dele af hvalen vil blive kørt til forbrænding.

Senest en kaskelothval strandede ved danske kyster, var i 2016. Det var på Fanø, og også dengang var hvalen død, da den blev fundet.

Opbakningen til den norske kronprinsesse Mette-Marits fremtid som Norges dronning vakler efter de seneste afsløringer om kronprinsessens kontakt til den afdøde rigmand og dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det viser flere meningsmålinger, som norske medier har foretaget de seneste to dage.

Den seneste fra det norske medie VG viser, at 44 procent af de adspurgte ikke mener, at Mette-Marit skal være dronning efter Epstein-afsløringerne.

Kong Frederik besøger tre forskellige byer, når motionsløbet Royal Run i år finder sted for ottende gang.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI i en pressemeddelelse.

Løbet finder sted anden pinsedag – 25. maj – og kongen indleder dagen med at løbe i Randers.

Herefter sætter han kursen mod Middelfart, inden han runder dagen af med at løbe i København/Frederiksberg.

Også dronning Mary skal i aktion ved Royal Run. Hun løber i Helsingør.

Kronprins Christian skal som tidligere også løbe ved arrangementet. Det bliver i Ringkøbing.

Sidste år deltog kongeparrets øvrige børn – prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent – også i Royal Run.

De er ikke nævnt i tirsdagens pressemeddelelse, og det står dermed ikke umiddelbart klart, om de skal løbe denne gang.

Årets Royal Run står til at sætte deltagerrekord med 111.500 løbere.

Cirka hver tredje af de tilmeldte har aldrig deltaget i et motionsløb før, skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI.

Royal Run har med undtagelse af 2020, hvor det var aflyst på grund af coronapandemien, været afholdt hvert år siden 2018. Det begyndte i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Der bliver hvert år typisk udvalgt fem værtsbyer i Danmark.

Sidste år var det Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg. Her blev der på tværs af byerne sat rekord med knap 98.000 løbere.

I år er byerne Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg, og med 111.500 tilmeldte løbere står rekorden fra sidste år altså til at blive slået.

Der er plads til 50.000 deltagere i København/Frederiksberg og 20.000 i Randers. I Helsingør er der plads til 17.500 løbere, mens der i Middelfart er plads til 14.000 og i Ringkøbing 10.000.

Man kan vælge at løbe tre forskellige distancer ved Royal Run. Distancerne er 1,6 kilometer (1 mile), 5 kilometer og 10 kilometer.

Der er udsolgt i alle byer og på alle distancer.

Royal Run bliver arrangeret af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik.

Aalborg Portland, Danmarks største udleder af CO2, indleverer nu officielt et bud på statens milliardstøtte til fangst og lagring af CO2.

Det oplyser cementproducenten til Ritzau.

Målet er at fange 1,4 millioner ton CO2 årligt fra 2030, hvilket svarer til fabrikkens resterende udledning.

– Vi har ambitionen om at være CO2-neutral i 2030. Derfra kan vi producere en mere eller mindre klimaneutral cement, der forhåbentlig kan give os en konkurrencefordel på markedet, siger direktør Michael Lundgaard Thomsen.

Den endelige frist er onsdag, hvorefter buddet vil blive vurderet af myndighederne.

Buddet er det hidtil eneste offentligt kendte, efter at en række andre aktører har meldt fra.

Det er særligt sket på grund af stramme udbudsbetingelser, hvor en forsinkelse i fangsten vil betyde store bøder.

Den risiko er Aalborg Portland meget bevidst om, og alle underentreprenører i værdikæden har derfor stramme tidsplaner.

– Vi er meget bange for bøden. Vi er selvfølgelig bekymrede for at få den, og vi ved godt, at det er en stor bøde, vi kan stå over for, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Alligevel har virksomheden vurderet, at de mulige gevinster overstråler risikoen for en bøde, lyder det.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en nøglerolle i den danske omstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat knap 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Det er dog stadig en ny og relativt uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Det vil Aalborg Portland nu etablere.

Virksomheden går efter at skabe den værdikæde på landjorden, hvor man leder efter et passende undergrundslager til at pumpe CO2 ned i.

Dermed signalerer Aalborg Portland, at man tror mere på en hurtig etablering på land frem for til havs, hvor olieselskaber ellers kæmper for at gøre deres gamle oliefelter klar til at lagre den udledte CO2.

– Onshore er alt andet lige en billigere løsning end offshore, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Den statslige støttepulje er sat til at levere 2,3 millioner ton CO2 i 2030. Men det vil kræve endnu en byder, hvilket ikke er kendt på nuværende tidspunkt.

Energistyrelsen skal nu behandle Aalborg Portlands ansøgning, inden der træffes endelig beslutning i april.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) udtræder af regeringen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Hun erstattes af Henrik Frandsen (M) som ældreminister.

– Ældreminister Mette Kierkgaard ønsker at udtræde af regeringen. Statsministeren vil derfor indstille til Hans Majestæt Kongen, at medlem af Folketinget Henrik Frandsen udnævnes til ældreminister.

Ministerrokaden finder sted i et år, hvor der skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Mette Kierkgaard blev valgt ind i Folketinget ved 2022-valget. Hun skriver på Facebook, at hun ikke genopstiller i forbindelse med det kommende valg.

– Min mand, Thomas, har været igennem en omfattende kræftbehandling. Behandlingen er gået godt, men nu melder senfølgerne sig, og de er desværre kun lige begyndt.

– Thomas er stærk, og det er vores to drenge på 17 og 19 år også. Men de vigtigste mennesker i mit liv får mere og mere brug for mig hjemme i Ribe. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke genopstiller til Folketinget, og derfor stopper jeg naturligt også som minister i dag, skriver den afgående minister på Facebook.

Mette Kierkgaard fortsætter i Folketinget frem til valget, tilføjer hun.

Det er på en “bedrøvelig” baggrund, at Mette Kierkgaard stopper som ældreminister, konstaterer statsminister Mette Frederiksen (S) på Amalienborg Slotsplads, efter at hun har præsenteret ministeren for kongen.

– Hun har fået en meget alvorlig sygdom ind i sin nærmeste familie. Mette har ønsket at fratræde som minister, og det har jeg meget stor respekt for, siger Mette Frederiksen.

Udenrigsminister, partistifter og leder for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen har også respekt for Mette Kierkgaards beslutning.

– Jeg har den største respekt for dig – også for dit valg om at vælge familien i Ribe til og dit politiske virke på Christiansborg fra. Det beviser sådan set alt, hvad jeg ved om dig; at du er et gennemført ordentligt menneske, og at du aldrig gør noget halvt, skriver han på Facebook.

Henrik Frandsen har ligeledes siddet i Folketinget siden 2022-valget, hvor Moderaterne for første gang stillede op.

Den tidligere Tønder-borgmester har indtil nu fungeret som regeringspartiets gruppeformand.

Dermed stod han ofte i første række, da Moderaterne undervejs i valgperioden flere gange havde meget omtalte sager, som han skulle kommentere.

Det var eksempelvis sager om det dårlige arbejdsmiljø i partiets sekretariat og personsager om folketingsmedlemmerne Jon Stephensen og Mike Fonseca, som i dag ikke længere er en del af Moderaterne.

Som ældreminister var Mette Kierkgaard blandt andet ansvarlig minister bag ældrereformen. Den blev indgået mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale Venstre i 2024.

Den skal hun have tak for, lyder det fra Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

– Tak for indsatsen og samarbejdet til Mette Kierkgaard, som har været ansvarlig minister for regeringens frisættelse og reform af ældreområdet, skriver han på X.

Der er også ros til Mette Kierkgaard fra kolleger, som ikke sidder i regeringspartier.

Eksempelvis har De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, svaret den afgående minister på Facebook med ordene:

– Du håndterede det at “komme udefra” ekstremt begavet og kom med en oprigtighed, der var befriende. Og så er du også bare et utroligt behageligt menneske. Jeg forstår virkelig godt din prioritering. Alt godt til din familie.

Der var senest ændringer i regeringen i september sidste år. Her indgik socialdemokraterne Rasmus Stoklund, Kaare Dybvad Bek og Ane Halsboe-Jørgensen i en intern S-rokade på ministerholdet.

Retssagen mod den norske kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby forventes at begynde tirsdag i Oslo tingrett.

Det skriver flere norske medier, efter der har været meldinger om, at Høiby har været indlagt på sygehuset siden søndag.

– Vi har ikke modtaget nogen anmodning om udsættelse, siger Markus Iestra, der er pressemedarbejder ved tingretten, der svarer til en dansk byret, til det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge nyhedsbureauets oplysninger er Høiby trods indlæggelsen i stand til at møde i retten.

Høiby blev anholdt søndag aften.

Mandag eftermiddag besluttede en dommer, at Høiby skal sidde varetægtsfængslet de kommende fire uger.

Ønsket om varetægtsfængsling fra norsk politi skyldes ifølge det norske medie NRK nye forhold om knivtrusler, overtrædelse af et besøgsforbud og kropskrænkelse, der skal være begået i den forgangne weekend.

Ifølge VG skal tiltalerne mod Høiby fremføres klokken 09.30, ligesom flere advokater kommer med deres indledende bemærkninger.

Det gælder blandt andet statsadvokat Sturla Henriksbø, der fører sagen på vegne af staten, Høibys forsvarer og en af de forurettede kvinders bistandsadvokat.

Derudover skal en af de forurettede kvinder – som i norske medier beskrives som den forurettede “kvinde fra festen” – vidne klokken 12.45 ifølge VG’s tidsplan.

To mænd blev mandag anholdt og sigtet for indsmugling af tusindvis af opioider.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Sagen er efterforsket af den særlige politienhed National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Den ene anholdte, en 46-årig mand fra Vejle, er sigtet for indsmugling af samlet 34.328 oxycontin-tabletter – primært fra Polen. Den anden, en 20-årig mand fra Ærø, er sigtet for indsmugling af 16.800 af pillerne.

Politiet har løsladt den yngste efter afhøring, mens den 46-årige fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Kolding tirsdag. I retsmødet ventes en anklager at kræve ham varetægtsfængslet.

Anholdelserne af de to mistænkte fandt sted i henholdsvis Vejle og Svendborg og er sket på baggrund af efterforskning mod et netværk, som NSK mistænker står bag indsmugling af en større mængde opioider til Danmark.

Tidligere i januar blev to andre anholdt ved den dansk-tyske grænse ved Padborg og sigtet for indsmugling af tusindvis af oxycontin-piller.

Oxycontin er opioider, som er stærkt smertestillende og afhængighedsskabende. Pillerne findes som lovlig, receptpligtig medicin, men der er også et ulovligt marked, hvor de sælges og produceres i strid med loven.

Det danske energiselskab Ørsted skærper nu sit fokus på at opføre og drive havvindmøller.

Ørsted fortæller i en pressemeddelelse, at man har indgået en aftale med Copenhagen Infrastructure Partners om at sælge hele Ørsteds europæiske landvindforretning.

Det drejer sig om vindmøller til en samlet pris på 10,7 milliarder kroner.

Handlen skal have myndighedernes blå stempel, før den kan gennemføres, men det forventes at kunne ske i andet kvartal i år.

Ørsted har for nylig frasolgt 50 procent af havvindparken Hornsea 3 og 55 procent af kinesiske Changhua 2.

Sammenlagt er der i 2025 og 2026 solgt aktiver fra for 46 milliarder kroner.

Pengene skal bruges til at sikre Ørsteds kapitalgrundlag, så der er kapital til at igangsætte nye havvindprojekter.

Den danske lydkoncern Demant vil igangsætte en spareøvelse, der kommer til at påvirke hundredvis af ansatte.

Det bliver meddelt tirsdag, hvor Demant har offentliggjort sit årsregnskab for 2025.

– Tiltagene vil betyde en justering af virksomhedens størrelse i 2026, der på nuværende tidspunkt er påtænkt at påvirke cirka 700 medarbejdere globalt, hvoraf cirka 150 er ansat i Danmark, lyder det i regnskabet.

Koncernen sigter efter en årlig besparelse på 500 millioner kroner, og den regner med at være i mål med rækken af tiltag i 2028.

Af regnskabstallene fremgår det, at Demant omsatte for knap 23 milliarder kroner sidste år. Det er to procent mere end året før.

Til gengæld er overskuddet efter skat faldet med 35 procent til 1,54 milliarder kroner.

It-selskabet Netcompany øgede sin omsætning med 20,7 procent sidste år.

Det viser regnskabet for 2025, som er offentliggjort tirsdag morgen.

En stor del af væksten skyldes dog overtagelsen af det tidligere SDC – nu Netcompany Banking Services – der leverer datainfrastruktur til en lang række banker.

Netcompany opgør selv bankforretningens andel af væksten til 13 procentpoint.

Overskuddet faldt fra i 2025 til 257 millioner kroner mod 468 millioner kroner året forinden.

Det skyldes i høj grad engangsomkostninger i forbindelse med opkøbet af SDC, som Netcompany har opgjort til 355 millioner kroner.

Omkring 660.000 såkaldte fødevarechecks, som i øvrigt ikke nødvendigvis skal bruges på mad, går til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar, som Finansministeriet har sendt til mediet.

Det svarer til 30,4 procent af alle fødevarechecks, som er på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

I sidste uge blev regeringen, SF og Enhedslisten enige om en aftale, så bestemte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, nu kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Men, viser svaret til Jyllands-Posten, checken vil altså også havne hos nogle af landets rigeste.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser, selv om fødevarepriserne de seneste måneder er faldet.

Jyllands-Posten skriver desuden, at Finansministeriets svar viser, at det, som svarer til cirka 89.000 fødevarechecks, bliver udbetalt til den top-10 procent af befolkningen med de højeste indkomster.

SF’s finansordfører, Sigurd Agersnap, hæfter sig ved, at 70 procent af fødevarechecksene trods alt går til dem, der har mindst.

– Men dem med den allerhøjeste indkomst havde vi gerne været foruden, siger han til Jyllands-Posten.

Fordelingen vækker hovedrysten hos Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Danmarksdemokraternes ditto, Inger Støjberg.

Sidstnævnte kan fortælle, at en række folketingsmedlemmer hos Danmarksdemokraterne står til at modtage en fødevarecheck. Heriblandt politisk ordfører Susie Jessen og klimaordfører Mads Fuglede, fordi de henholdsvis er gift med en pedel og en studerende.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser kritikken.

– Man kunne sikkert godt lave nogle meget, meget fintmaskede systemer, men det ville betyde, at der ville gå utrolig lang tid, før pengene kom ud. Der ville ikke være nogen garanti for, at trængte pensionister kunne få pengene i år, siger han blandt andet til Jyllands-Posten.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner.

Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner – samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025 – får ligeledes 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration går efter en milliard dollar – 6,32 milliarder kroner – i erstatning fra Harvard University.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Vi går nu efter en milliard dollar i erstatning og ønsker ikke at have mere at gøre med Harvard University i fremtiden, skriver Trump.

Udtalelsen kommer, efter at avisen The New York Times sent mandag aften skrev, at Trump-administrationen havde droppet et krav om 200 millioner dollar – knap 1,3 milliarder kroner – fra det prestigefyldte universitet.

Avisen citerede fire unavngivne personer med kendskab til sagen, heriblandt embedsmænd i Trumps regering og på Harvard.

Men det er ikke rigtigt, skriver Trump.

– Stærkt antisemitiske Harvard University har fodret det mislykkede New York Times med en masse “sludder”. Harvard har i lang tid opført sig meget dårligt!, skriver Trump.

Den seneste udvikling i sagen fandt sted i slutningen af januar under World Economic Forum i Schweiz, siger fire personer med kendskab til sagen til The New York Times.

Her mødtes Trump ifølge kilderne med forretningsmanden Stephen A. Schwarzman, der har spillet en rolle i forhandlingerne mellem Harvard og Det Hvide Hus.

I sidste uge talte de to sammen.

Trump skal her have gjort det klart, at han ikke længere ville gøre kravet om 200 millioner dollar fra universitetet gældende, hvis det til gengæld ville sikre en aftale mellem de to parter.

Men det afviser Trump altså.

Den amerikanske regering besluttede i april at tilbageholde mere end 2,2 milliarder dollar – svarende til 14,1 milliarder kroner – i føderal støtte til Harvard.

I september afgjorde en dommer dog, at tilbageholdelsen var ulovlig, og at pengene skulle tilbageføres.

En dommer har desuden blokeret en ordre fra Trump-administrationen, der nægtede universitetet retten til at optage internationale studerende.

Trump har sagt, at han vil appellere enhver afgørelse, der går imod ham. Dermed er sidste punktum endnu ikke sat i sagerne.